|D10v
Scene 8
Herman, Antonius, Geske, Engelke, Peiter, Henrik
Herman
Min hjerte kone, gå hen til dit arbejde igen. Vort borgmesterskab er *alt til ende.
Geske
Til ende?
Herman
Geske
Fiksere os, da skal de få en ulykke som har fikseret os, og du med.
(Hun giver ham ørefigner)
(Herman *prygler hende dygtig)
Geske
Ah, min hjerte mand, slå mig ikke mere. Ah, min hjerte mand, hold op.
Herman
Du skal vide, kone, at jeg er ikke politicus længere og derfor ikke *tæller
mere til tyve når jeg får ørefigner. Jeg agter at føre et andet levned herefter, kaste mine bøger på
ilden og tage alene vare på mit håndværk herefter. Jeg varer også
ad en gang for alle at dersom jeg ser nogen af jer læser i en politisk
bog eller bringer nogen i mit hus, da skal det bekomme dem ilde.
|D11r
Henrik
Jeg for min part har ingen fare derfor, hr. borgmester, thi *jeg kan
hverken læse eller skrive.
Herman
*Lad kun den første stavelse være ude,
og kald mig slet og ret mester som *tilforn; thi jeg er kandestøber og vil dø kandestøber. Hør, monsieur
Antoni, jeg ved at I har haft godhed for min datter. Mine forrige *kapricer har hindret jeres kærlighed.
Nu har I både hendes faders og mors samtykke så at hvis I er ved
samme *sind og forsæt, er al *hinder ophævet.
Antonius
Ja, jeg bli’r ved mit forsæt og beder at hun må blive min hustru.
Herman
Gi’r du dit samtykke dertil også, Geske?
Henrik
Ah, det er ikke at spørge om. Fru borgmesters har altid været for det
*parti.
Geske
*Hold munden til,
*gæk, jeg kan nok svare selv. Jeg
har, min hjerte mand, givet mit samtykke dertil for 3 år siden.
Herman
Jeg vil ikke spørge dig, Engelke. Jeg ved, du er *så forlibt i ham som en rotte i en ost. Er det
ikke sandt?
Henrik
Svar, frøken.
|D11v
Herman
Vidste jeg at du gav disse titler af *malice, skulle det bekomme dig ilde.
Henrik
Nej, *min tro gør jeg ikke, mester; men
man kan ikke så hastigt komme af vanen igen.
Herman
Giv I to da hinanden hænder. Så! Nu er det godt, i morgen skal vi holde
bryllup. Henrik!
Henrik
Hr. borgmester, om forladelse, ja, mester.
Herman
Du skal brænde mig op alle mine politiske bøger, thi jeg kan ikke se
det for mine øjne mere som har bragt mig i slige *griller.
kan dog selv intet gøre. |
et andet skib at føre. |
Af en politisk bog man kan |
vel lære ræsonnere, |
men til at forestå et land |
*udfordres andet mere. |
Af hvad som mig i dag er sked, |
hver håndværksmand kan lære |
at den der *retter øvrighed, |
just selv den ej kan være. |
Thi når en kandestøber til |
borgmesters embed’ løber, |
er som når statsmand blive vil |
i hast en kandestøber. |