*Satyriske Romaner, Comoedier, *Cinqville, Thee og Caffee hver Dag, *Raillerie, *forliebte Viiser. Den *Recommendation var jo god nok. Hun behøvede icke saa mange Qvaliteter, en af dem alleenedem alleene]dem alleene] A A², dem B dem alleene] A A², dem B var tilstreckelig til at indplante mig Afskye for saadant Menniske; thi om et Fruentimmer var skickelig og efter mit Sind i alle Maader, men *brugte kun Snustobak alleene, saa gav jeg hende strax Afskeed. *Denne fattedes intet andet for at giøre alting fuldkommen, end at hun ogsaa skulde have taget mig ud paa Gaden at dantze med mig, eller *anmodet mig selv om Kierlighed, og, maa skee, om jeg havde blevet der lit lengere, saa havde det ogsaa skeed. Nu har jeg levet udi 40 Aar, men er aldrig bleven saa skammelig *fixeret. Men jeg har icke fortient andet; thi, naar jeg eftertencker alting, da maa og bør jeg tilstaa og bekiende for heele Verden, at jeg *end i mine beste Klær er en af de største Taasser i Byen; thi der behøvedes kun *Heste-Forstand at begribe dette, at naar dudu]du] dn A du] dn A først har *stødt et Fruentimmer for Hovedet, du icke strax derpaa skal spørge hende til Raads udi Ægteskabs Sager. Jeg vil give alle Folk Lov at *belee mig. Min Tiennere Christoffer selv maa kalde mig en Nar, jeg vil med Taalmodighed høre derpaa og |G2vsige: Christoffer, du har ret. Havde den gode Jomfrue Terentia giort det mod en anden, kunde mand have tagethave taget]have taget] A, taget A² B C, tage a² have taget] A, taget A² B C, tage a² det op som en *Artighed, men hun veed, at jeg er een af de *stilleste og ærbareste Mennisker her i Byen, at jeg taaler ingen Skiemt, men *legger en Ting paa Hiertet, som er langt ringere end denne. Jeg er viß paa, at Historien er i Morgen over den heele Bye, og blir forbedret i hver Gade, *som gemeenlig skeer, og at *Autor til de Danske Comoedier fører min Person rigtigfører min Person rigtig]fører min Person rigtig] A A², rigtig fører min Person B fører min Person rigtig] A A², rigtig fører min Person B paa Theatrum, hand burdte i det ringeste giøre det; jeg vil give ham Lov til at forestille saadan Person med en *Papiir-Krave om Halsen, med en Tromme for sig. Men der seer jeg min Tiennere Christoffer komme.

Du skal vide, hvordan jeg blev narret Christoffer.

Hvordan da?

Aldrig nogen Siæl er bleven saa narret, jeg skal fortælle dig heele Historien: *Mammeselle Terentia, *Apicii Søster, var saa uforskammet i Dag, at, da vi talede om Gif|G3rtermaal sammen, begyndte hun at frie selv og spurdte, om jeg vilde have hende.

Det var en forbandet Fristelse for en Mands-Person; svarer mand nej, saa har mand deres Fiendskab, som aldrig døer ud, og svarer mand ja, saa er mand *fast. Jeg kand icke begribe, *hvi et Fruentimmer tør være saa dristig; *somme blive dog *feliciter derover gifte, naar de saaledes *falde paa et høfligt Menniske, som *undseer sig for at spise dem af med Complimenter. Monsieur gav hende da vel nogle Complimenter, og *prisede sig lyckelig, om hand havde de *Meriter, og *var i den Stand, at hand kunde forsørge saadan Jomfrue.

Christoffer, du kiender jo min Humeur, og veed, hvor lidt jeg kand simulere. Jeg svarede, min Troe, reent ud nej, men bad, at hun icke vilde tage det ilde op.

Det kalder jeg, at gaa lige til, men, hvad sagde hun?

Jeg kunde nok merke af hendes Ord og Miner, at hun blev vred, udi hvilken Tancke jeg siden er bleven bestyrcket af et forbandet Puds, hun har spillet mig: hun gav mig *Anslag paa en Dame, som skulde i alting være efter mit Sind, taus, ærbar, stille, forstandig |G3vog *forsiunlig; jeg tackede hende derfor, og gik lige hen til samme Kone, men fant hende gandske *Romansk, *Comoediantisk, *vellystig, *allamodisk, *bagtalersk, med et Ord, af Qvaliteter lige tvert imod dem, hun var beskreven af.

Det var et Skarnsstycke af hende, *besynderlig, naar jeg eftertencker Tiden.

Tiden giør intet til Sagen, enten det var Formiddag eller Eftermiddag, nok er det, at jeg har *løbet med Liim-Stangen.

Nej, saa min Troe, *er det icke lige eens; thi Monsieur maa eftertencke, at det er i Dag første April.

Det er sant, det er første April. Des meere haanligt, des større *Tort; jeg skal icke gaa til Sengs i Nat, førend jeg hevner mig.

Jeg er kun en ringe Person, men jeg vilde icke have saadan Spot, om mand gav mig en Mark.

Enten skal hun have et par Ørefigen, eller hendes Broder *en bancket Trøye. Jeg vil hiem, og tage *en anden Kaarde; *bie du her saa lenge, Christoffer!

SaaSaa]Saa] Saar A Saa] Saar A gaar det i Verden, saa gaar det, *qvi nescit simulare, nescit regnare. Min Herre er for aabenhiertet, hand siger for reent sin Meening. Den nye Verden forstaar sig icke paa saadant. Det heeder nu: *mundus vult decipi; det er, mand maa icke alletider sige lige sin Meening. Der er og en anden Latinsk *Phrase derpaa udi *ColleqvieColleqvie]Colleqvie] A, Colloqvie A² Colleqvie] A, Colloqvie A² Stephani, som jeg lærdte udi Latin-Skolen; lad mig see, det er vist *omnia conando docilis solertia vincit, det er, mand kand nægte og afslaa en Ting udi gode og høflige *Terminos; havde min Herre studeret, som jeg, havde hand ogsaa taget de Regler i agt. Troe mig, de gamle Latiner, som Colloqvie Stephani og *Orbes Pictus har ingen *Giecke været. *Jeg vilde icke miste for 4 Rdlr. det lidet Latin, jeg kand. Jeg *laster min Herre, at hand svarede saa *plat; men undskylder derfor aldeeles icke hende, der saaledes har *prostitueret en brav Mand; og *kommet ham til at løbe April; thi det er ingen Tvivl paa, hun jo fortæller saadan hendes *Artighed til alle, hvorudover min Herre vil blive spottet over heele Byen.

Det er vist Sparenborgs Christoffer, hør Christoffer!

Hey!

Jeg har en liden *Commission at give dig, vær saa god, og leveer din Herre disse *Ørefigen, og beed ham *transportere dem paa sin Søster Abelone.

Ach! ach! *gevalt gevalt! I giorde som en *Canaille, det skal blive *eder dyre Ørefigen.

Hvad siger din Slyngel; de første Ørefigen var for dem, men disse er for dig.

Ach! Monsieur Apicius! jeg har jo intet ont giort eder. Ah, ah, ah.

Christoffer! hvad er paa færde?

Det er ingen Konst at gaa bort, og lade en anden staa i Sticken.

Hvad er det for Snak? hvem lader dig staa i Sticken? hvorfor græder du?

Ach! jeg har faat over 365365]365] A A², 10 B 365] A A², 10 B Ørefigen.

Af hvem?

Af den Slyngel, ach! *gid jeg havde ham nu fat alleene, nu først blevblev]blev] A, blir A² a² B blev] A, blir A² a² B jeg modig, og Blodet begynder at kaage i mig.

Du skulde have slaaet fra dig *tilforn, nu er det *forsilde.

Ach! Monsieur kiender jo min Natur, jeg kand icke blive vred, førend mand har lenge *irretirret]irret] A A², ivret B irret] A A², ivret B mig.

Jeg mercker paa den Maade, at du vil have 400400]400] A A², fleere B 400] A A², fleere B Ørefigen, før du blir vred, jeg synes 365365]365] A A², 10 B 365] A A², 10 B kunde nok ellers *komme Blodet til at kaage i en ærlig Karl, men af hvem est du slagen?

Af Apicius.

Hvorfor slog hand dig?

Jeg veed icke meer Aarsag dertil, end det Barn, som ligger i Mors Liv.

Ach! *Herre Jeh! hvad er dog dette? den heele Familie er *udsat paa at giøre mig Spot og Fortræd. Jeg veed ingen Aarsag dertil, uden det skulde være, fordi jeg *vegrede mig forgangen Dag at laane ham nogle Penge, dem skulde hand dog gierne have *bekommet, hvis jeg havde haft dem ved Haanden. Kom, lad os gaa, her bliver noget at bestille i Dag.

*Messieurs! I kiender mig, maa skee, nok icke igien. Jeg er Torben hos Lucretia. Jeg tør sværge paa, at ingen af jer kiendte mig, førend I hørde mig tale; thi for en Time siden var jeg et Sviin, og nu er jeg bleven Lakei, om en Time blir jeg nok forvandlet til et Sviin igien. Nu skal I strax faa see Madamen i en anden *Skick; thi for en Time, da hun skulde besøge fornemme Fremmede, gik hun til Fods i sin *flasked Trøye, men nu hun skal hen og tale med en Kone, som har været Amme hos hende tilforn, lar hun sig bære i *Porte Chaise, see der er hun.

Ach! det smerter mig, at jeg har været saa lenge her i Byen, og icke seet den charmante Dame tilforntilforn]tilforn] tilforu A tilforn] tilforu A . Kand noget Menniske være behageligere i Selskab end den Lucretia, alt det, som var paa hende, levede. Jeg har nu *omgaaesomgaaes]omgaaes] A A² a² B C; omgaaedes Rahbek, omgaaets Boye, omgaaet Molbech Martensen, omgaaes Liebenberg SS Roos Brix se komm.omgaaes] A A² a² B C; omgaaedes Rahbek, omgaaets Boye, omgaaet Molbech Martensen, omgaaes Liebenberg SS Roos Brix se komm. med Fruentimmer her i Byen saa megetsaa meget]saa meget] A, saa lenge A² a², saalænge B saa meget] A, saa lenge A² a², saalænge B , som nogen anden, men jeg har altid *staat Karl førend nu. Det er icke hendes kiønnekiønne]kiønne] A A², skiønne B kiønne] A A², skiønne B Ansigt jeg er forliebt udi, men hendes Maneerer, *Fripostighed, *Familiaritet, Yndighed, søde Miner og *Belevenhed, hvormed hun har betaget mit Sind, *at jeg veed icke, enten jeg staar paa mit Hovet eller Fødder. En af mine gode Venner viskede mig i Øret disse Ord: Den Dame synes at være forbandet *coqvete, men jeg troertroer]troer] trøer A troer] trøer A , at hand tog forbandet feil; thi jeg merckede, at det var *ickun en fripostig *Artighed. Jeg bød mig til at fornøje hende i Aften *for hendes Vindver med en sagte Musiqve, hun tackede mig strax med saadan yndig Mine, at jeg er færdig at blive gall, naar jeg tencker derpaa. Hør I gode Musicantere *lister jer sagte hen under Vindverne. Jeg vil først have etet]et] A A², et nyt B et] A A², et nyt B Syngestycke med en *Fiol de Gambe, siden kand I spille med de andre Instrumenter.

Jeg skal lære jer I Natte-Ravne, I dristige og uforskammede Karle at komme med Spill for en Enckes Vindver. Meener I, at jeg er nogen Skiøge?

Madam, det er mig, som hun selv bestilte i Dag.

Det vil intet sige. Øllegaard! giv mig nok et Fad Vand. Den Karl har lyst at døbes *end engang.

Min Herre, vi *gaar, min Troe, icke meer grassat med ham, i det ringeste tar vi icke vore beste Klær paa, thi de ere alt for gode til at lade sig overstencke, tilmed er den *Kiole jeg har paa icke krømpet, og maa skee, *naar vi seer til, er det noget, som er verre end slet og ret Vand.

*Hvad kand jeg dertil. Der er ingen meer *fixeret end jeg. *Gaar I kun hiem Børn lille! her er intet meer at bestille.

Herren er saa god at betale os først. Vi gaar, min Troe, icke grassat for intet.

I har jo faat noget. I fik jo skiønt Kilde-Vand. *Noget er got, sagde Spillemanden.

Min Herre! vi vilde gierne *transportere ham vor Part deraf, om vi kunde. Hand burdte betale os *aparte for vore Klæder.

Ej hvilken Snack! *gak I kun smuckt hiem. I har jo intet arbeidet, derfore kand I jo ingen Betaling forlange.

Vor *Principal lar sig icke nøje med Snak. Vi skal nok faa vore Penge, troe mig.

Hvad siger din *Tølpel?