|A8v
*Scene 1
(Collegium politicum præsenteres i et værtshus)
Gert Buntmager
Det vil alt sammen *give sig på næste *rigsdag. Gid jeg
var der en time. Jeg ville hviske *kurfyrsten af Mainz noget i ørene som han skulle takke mig for.
De *godtfolk ved ikke hvori
Tysklands interesse består. Hvor har man nogen tid hørt en kejserlig *residensstad
som Wien uden *flåde eller i det ringeste uden *galejer?
De kunne nok holde en rigsflåde til rigets forsvar, der gives jo nok
*krigssteur og nok romer-monathen
dertil.
Se om ikke tyrken er klogere. Vi kan aldrig lære bedre at
føre krig end af ham. Der er jo skove nok både i Østrig og Prag,
dersom man kun vil bruge dem enten til skibe eller master. Havde vi en
flåde i Østrig eller Prag, da *lod
nok *tyrken |A9reller *franskmanden
fare at belejre Wien, og vi kunne gå lige til Konstantinopel. Men
ingen tænker på sådant.
Sivert Posekigger
Nej, aldrig nogen mors sjæl. Vore forfædre har været langt klogere. *Det kommer alt på anstalter. Tyskland
er ikke større nu end det var i gamle dage da vi ikke alene
forsvarede os berømmeligt mod alle vore naboer, men endog tog ind store
stykker af Frankrig og belejrede Paris selv både til lands og
vands.
Frantz Parykmager
Men Paris er jo ingen *søstad?
Sivert Posekigger
Så må jeg da forstå mit landkort meget ilde. Jeg ved nok hvor Paris
ligger. Således ligger jo England ret her hvor jeg holder min finger,
her løber jo *Canellien, her ligger
*Bordeus, og her Paris.
Frantz Parykmager
Nej, *Bruder, her ligger jo Tyskland og
her straks ved Frankrig som er landfast med Tyskland, ergo kan jo Paris ingen søstad være.
Sivert
Er der da intet hav ved Frankrig?
Frantz
Nej vist. En franskmand som ikke har rejst *udenlands, *ved
aldrig hverken af skibe eller både at sige, spørg kun mester |A9vHerman. Er det ikke som jeg siger, mester
Herman?
Herman
Jeg skal straks *skille trætten. Hr. vært, lån os jeres landkort over Europa.
I har jo
*Danckwarts landkort.
Værten
Der har I et, men det er noget i stykker.
Herman
*Det vil ikke sige. Jeg ved nok hvor
Paris ligger, men vil kun have landkortet for at overbevise de andre.
Ser I nu, Sivert, her ligger Tyskland.
Sivert
Det er ret nok. Jeg kan se det på Donaustrømmen som ligger her.
(Idet han peger på Donaustrømmen, støder han kruset om med albuen
så at landkortet fordærves)
Værten
*Den Donaustrømmen løb noget for
stærkt.
(De ler allesammen. Ha ha ha)
Herman
Hør, godtfolk, vi taler så meget om fremmede sager, lad os tale noget om
Hamborg. Den *materie kan *fly os nok at bestille. Jeg har tit
tænkt på hvoraf det kommer at vi ingen *steder har i Indien, men skal købe de varer af
andre. Det er en sag som borgmester og råd nok burde betænke.
|A10r
Richart Børstenbinder
Tal ikke om borgmester og råd. Skal vi *bie til de tænker derpå, kommer vi til at bie længe. Her i
Hamborg berømmes en borgmester alene deraf, at han kan holde *det lovlige borgerskab i tvang.
Herman
Jeg mener, I gode mænd, at det endnu ikke er for *sildig; thi hvorfor skulle ikke *kongen af Indien unde os så vel *handel som hollænderne, hvilke har intet at føre
did hen uden ost og smør som *gemenlig bli’r fordærvet på vejen. Jeg *holder for at vi gjorde vel om vi indgav et forslag til rådet derom.
Hvor mange er vi her samlede?
Værten
Vi er kun 6; thi de andre 6 tror jeg ikke kommer mere.
Herman
Værten
Jeg *er ganske ikke for det forslag;
thi slige rejser bringer mange godtfolk af staden, som jeg har en
daglig skilling af.
Sivert Posekigger
Jeg holder for man
bør se mere på stadens *opkomst end sin egen interesse, og at mester
Hermans forslag er det ypperligste som *nogen tid kan gøres. Jo
mere handel vi driver, jo mere må jo staden |A10v
*florere. Jo flere skibe der kommer
hid, jo bedre er det også for os små betjente. Dog det sidste er
ikke mest årsag at jeg råder til dette forslag, men stadens *tarv og fremgang driver mig alene
til at *rekommandere sådant.
Gert Buntmager
Jeg kan aldeles ikke samtykke dette forslag , men råder *heller til kompagniers oprettelser på
Grønland og *Strat Davids thi sådan
handel er staden langt nyttigere og bedre.
*Frantz Knivsmed
Jeg mærker at Gerts *votum sigter
mere til egen nytte end *republikkens
bedste; thi til de *indianske rejser
*trænger man ikke så meget til
buntmageren som til de nordiske rejser. Jeg for min part holder for
at den indianske handel overgår alle i vigtighed; thi i Indien kan
man undertiden for en kniv, gaffel eller saks få af *de vilde et stykke guld som vejer lige så meget.
Vi må *mage det så at de forslag vi
gi’r ind for rådet, ikke lugter af egennytte; thi ellers kommer vi
ingen vej dermed.
Richart Børstenbinder
Jeg er af samme mening som Niels Skriver.
Herman
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}