Tilbage til søgeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Vejledning
Klik på sidetal for at se faksimiler    
   
*Prolog
*Iris (med stråler om hovedet)
Jeg er Iris eller regnbuen, den store *Junonis *fruerpige. Min forretning er den samme hos Juno som *Mercurii er hos *Jupiter. Når gudindernes dronning gi’r et nik, må jeg *lave mig til at rejse. Nu er jeg i himmelen, nu på jorden, nu ved den søndre, nu ved den nordre pol, nu i store *stæder, nu blandt hyrder og hyrdinder på landet. Det meste som forårsager min bestillings urolighed, er min store frues *jalousi og mistænkelighed; thi så snart gudernes monark kaster sine øjnes nådige stråler på en *nymfe eller hyrdinde, bli’r min frue straks alarmeret. Så må jeg da først af en sky lade mig føre på jorden for at udforske sagens beskaffenhed, dernæst til *Plutonis mørke bolig med ordre til en og anden helvedes gudinde for at straffe den nymfe eller hyrdinde som Jupiter har fattet elskov til. Men ingen tid er så besværlig for mig som denne forbandede *11. juni; thi *som min frue er den største dame i himmelen og på jorden, så har hun også de meste rentepenge at *indfordre. Men årsagen hvorfor jeg nu er hidkommet, er for at tale med den trojanske prins Paris, hvilken Juno såvel som to andre gudinder har udvalgt at dømme i en splid som er dem imellem. Han plejer at opholde sig i denne lund. Men der ser jeg ham.
Paris
Jeg ser Iris, Junonis tro sendebud. Velkommen hidned på jorden, himmelske nymfe! Hvad er *hendes forretning? Med hvem vil hun tale?
Iris
Jeg har ordre at tale med den dejlige trojanske prins Paris.
Paris
Det er jeg.
Iris
Hør, Paris! *I, som ikke mindre *formedelst eders skønhed end for eders retfærdige domme er bekendt over he|F3vle Asien fra de *morers *landemærke indtil yderste ende af *Amerika. Min frue Juno samt tvende andre gudinder, *Pallas og *Venus, har udvalgt eder at dømme i en tvistighed som er rejst sig imellem dem.
Paris
Sig mig, o Iris, hvori den tvistighed består.
Iris
Den store *Jupiter kastede *den 13. hujus et guldæble blandt dem, hvorpå stod skrevet disse ord: “Dette skal tilhøre den dejligste gudinde.” Nu ved I selv hvordan *fruentimmere er, at ingen, hvor grim hun *også er, vil vige for en anden i skønhed. Således er det på jorden, og vore gudinder i himmelen har også *en rem i huden. Og såsom Juno, Pallas og Venus alle er bekendte formedelst deres skønhed, så er den tvistighed vanskelig at ophæve. Dog har de alle tre samtykket at underkaste sig eders dom *uden appel; thi *i førstningen var de allesammen så *forpikkede derpå at de havde i sinde at gå til Højesteret med hinanden.
Paris
Jeg vil *oppebie deres *nedkomst og dømme hvad som ret er.
Iris
Juno forlanger intet uden en retfærdig dom. Dog bad hun tjenstlig at jeres *durchleuchtighed ikke ville forsmå 10 *dukater som hun *offererer ikke for at dømme hende til *velgefal, men alene for venskabs skyld.
Paris
Nej, *mademoiselle Iris, jeg ta’r *min tro ingen gave imod. En dommer må ikke lade sig bestikke. Havde jeg været gift, så kunne hun have *adresseret sig til min frue. Hun kunne da have taget imod dem og jeg have min samvittighed fri.
Iris
Ak, jeg beder dog at han ikke forsmår dem. Den gave gøres ikke for at bestikke ham, men alene sker som et venskabstegn. Se engang hvor de glimrer.
Paris
Jeg ser at det er gode *hollandske dukater. Ja, hør min kære *jomfru, vidste jeg at den gave ikke var i den |F4r*henseende, så ville jeg nok tage derimod; thi penge er ikke at *skæmte med i disse tider. Ellers kan hun *formelde min respekt til Juno og sige at jeg dog skal have hende i erindring såsom hun er så høflig mod mig.
(Iris går ud)
Paris
Intet embede er så vanskeligt som dommerembede. Man skal *have hoved at begribe en sag, *skønsomhed at *ligne éns *raisons mod en andens og endelig redelighed at modstå fristelser. Jeg har ved mine retfærdige domme indlagt sådant navn at ikke aleneste mennesker, men også gudinder udvælger mig til *opmand i tvistigheder. Men der ser jeg dem komme.
(Juno, Pallas og Venus i *adrienner, Paris)
Juno
Dig sker i dag en ære, o Paris, som få mennesker er *vederfaret: Tre mægtige gudinder underkaster sig din dom. Hvilken af os du dømmer for den dejligste, den beholder det guldæble som Jupiter har kastet iblandt os.
Paris
*Ihro Durchleuchtigkeiten, meine gnädigste Frauen! Man kan ikke dømme om nogens skønhed ud af *ansigtighed alene; thi de rette kendere ser nu om stunder allermindst derpå. *Er derfor nødigt, Ihro Durchleuchtigkeiten, at de klæder sig ganske nøgne.
Juno
Hvad? Skulle vi klæde os nøgne?
Paris
Jeg kan ikke dømme om de ting som jeg ikke ser.
Pallas
Jeg gør det i evighed ikke.
Venus
Vil ingen anden, så vil jeg; thi tvistigheden kan ikke dømmes i på anden måde.
Pallas
*Det er jer lig nok, *ma soeur; thi det er vel ikke første gang I har ladet jer se nøgen for unge karle.
|F4v
Venus
Siger I det, *Maren Skolemesters? Disse lærde *pæne fruer er ikke mere at tro på end andre.
Juno
*I har en ære at tale med, madam, som jeres mand *Vulcanus har stævnet nogle gange for Tamperretten. Man ved nok hvilke historier I har haft både med Mars og andre *officerer.
Venus
Jeg *trodser jer eller nogen at *sige mig ringeste på mit ærlige navn og rygte. Jeg nægter ikke at min mand Vulcanus jo har haft mig mistænkt, men er jeg ikke blevet frikendt for retten? Har han ikke måttet *gøre mig afbigt ovenikøbet? Dersom Jupiter var så jaloux som Vulcanus, så *håber jeg vi fik også nogle historier at høre om hende.
(De taler alle tre i munden på hinanden med knyttede næver)
Paris
*Ej, giv lyd! Respekt for retten! I bærer jer jo ad ligesom nogle *tingstude. Lad én tale først.
Juno
Hør, Paris! At tvivle om min skønhed frem for alle andre gudinder er at tilskrive Jupiter en slet *goût, der af alle har udvalgt mig til sin ægtefælle. Tag dig derfor vare at du ikke *agter nogen lige i skønhed med mig. Hvis du tildømmer mig guldæblet, skal du blive den rigeste og mægtigste herre i verden.
Pallas
Juno gi’r rigdom og velstand. Jeg derimod visdom og *dyd. Som derfor dyd og forstand overgår rigdom, så håber jeg, o Paris, at du bifalder mig der kan give dig den herligste belønning.
Venus
Rigdom og forstand synes at være store gaver; men hvor mange kommer ikke i ulykke ved deres rigdom, og hvor få kommer der *fort i verden ved dyd og forstand, som for mange år siden har været *af moden? Jeg |F5rlover dig, hvis du tildømmer mig tvistens æble, det dejligste fruentimmer i verden til ægtefælle.
Paris (ved sig selv)
Rigdom har jeg så meget som jeg forlanger, forstand mere end jeg har nødig i vore tider. Det dejligste *fruentimmer i verden er magneten som trækker. Jeg må afsige dommen.
(Sætter sig på en stol)
I den sag imellem de *trende *velbårne gudinder dømmes således: Såsom Juno og Pallas har vægret sig for at klæde sig nøgne og derved udtrykkelig givet til kende den mistillid de har om deres skønhed, Venus derimod, stolende på sin retfærdige sag, har intet villet skjule af hendes *dokumenter som kan tjene til sagens oplysning, men har villet lade dem komme til rettens *kendelse, så dømmes hun at beholde guldæblet som den skønneste. Juno og Pallas betaler hende til kost og *tæring 200 rigsdaler og derforuden for deres dristige tale i retten 10 *rigsdaler til *Christianshavns kirke.
Juno (sagte)
Gid du får en ulykke for mine 10 dukater! Jeg skal aldrig herefter give en dommer noget forud.
(Højt)
Hør, Paris! Det dejlige *fruentimmer som Venus gi’r dig, skal blive dig, din familie og det hele trojanske rige til undergang.
(De går alle)
 
 
 
xxx
xxx