Tilbage til søgeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Vejledning
Klik på sidetal for at se faksimiler    
   
Femte akt
Scene 1
Ulysses, Chilian
Ulysses
Ak, Chilian, nu er den tid kommet at jeg ser mit |J5rkære fædreneland igen. Lad os efter de gamle heltes eksempel falde ned og kysse på vor fædrene jord.
(De falder ned og kysser jorden)
Chilian (rejser sig straks igen)
*Tvi, tvi, tvi for en ulykke. Jeg ved ikke hvad slige ceremonier skal til. Der har én nylig *kastet sit vand på det sted, kan jeg smage.
Ulysses
Chilian, nu vil vi begge *forklæde os og som pilgrimme gå ind på slottet for at overrumple Penelope.
Chilian
*Det gøres jo ikke fornødent, herre; thi har vi været nogle og 30 år borte, så behøver vi ikke at omklæde os. Tilmed skøtter jeg ikke om at overrumple min hustru; thi *hvad øjnene ikke ser, gør hjertet ikke ve.
Ulysses
Om du tvivler om din hustrus troskab, så tvivler jeg aldeles ikke om Penelopes, på hvis dyd og kyskhed jeg har *alt for store *prøver.
Chilian
Ja, ja, herre! I nogle og tredive år kan ske en hob forandringer. Men der kommer en bonde; den kan vi *eksaminere, om Eders Nåde så synes.
Scene 2
Ulysses, Chilian, bonden
Chilian
Goddag, landsmand! *Er du fra denne by, eller er denne by fra dig?
Bonden
Ingen af delene; *thi jeg bor endnu i byen.
Chilian
En af delene må det være.
Bonden
Nej, ingen af delene; thi jeg bor endnu i byen. Men om jeg må spørge igen: Hører disse lange bukkeskæg jer til, eller hører I skæggene til?
Chilian
Det er jo en gal *talemåde.
|J5v
Bonden
Det er underligt at du vil begære jeg skal føre vis snak med dig.
Chilian
Kender du mig da?
Bonden
Ikke videre end jeg har haft den ære at se dig nogle gange i kortspil. Du er jo *klør knægt?
Ulysses
Denne bonde er en *forslagen mand.
Chilian
Nej, landsmand, lad os tale alvor. Har du ikke hørt tale om den trojanske krig?
Bonden
Jo, det kommer mig for som en drøm. Det var vist i den krig hvor du *løb bort af et slag og derfor blev hængt.
Chilian
Var jeg hængt, så kunne jeg jo ikke nu være her.
Bonden
Jeg tænkte det var kun dit genfærd, thi du ser ud i det ringeste som du havde været hængt.
Chilian
Nej, landsmand, jeg har aldrig været hængt.
Bonden
Det er skade, thi du ser dog ud til at have fortjent det. Men hvad er I for folk? Er I geder, bukke, mennesker, svin eller æsler? Om forladelse jeg spør’ så dristigt, thi vi folk her i byen er nysgerrige.
Chilian
Jeg ved jo svin og æsler går ikke på to ben.
Bonden
Jeg mener om I kunne være af de tobenede æsler.
Ulysses
Hør, landsmand, driv ikke sådan spot med fremmede.
Bonden
Er I fremmede, hvorfor bli’r I da ikke hjemme? Vi har landstrygere her nok *tilforn. Men med forlov, fra hvilket land er I?
|J6r
Chilian
Vi er fra et land som hedder *Monomotapabrasiliadelphia.
Bonden
Hvordan land er det? *Hedder det ligedan om vinteren når dagene er korte?
Chilian
Det er et velsignet land, hvor stegte svin går om på marken med kniv og gaffel i, hvor stegte duer flyver i luften, og hvor man får en daler af øvrigheden for hver time man sover.
Bonden
Jeg tror ellers I er fra *Jylland eftersom I kan så bravt fortælle eventyr. Ellers undres mig at I ville forlade sådant godt land for at komme hid hvor man kan tabe en daler for hver time man forsover sig.
Ulysses
Lad mig tale med manden alene, du driver kun tiden bort med *gækkeri. Hør, landsmand! Vi er ikke kommet til dette land for at nyde noget godt, vi har andre vigtige ærinder. Se, der har du nogle penge at *holde dig lystig med.
Bonden (med huen under armen)
Tak, nådige herrer! Jeg ville ønske at jeg kunne være deres velbårenheder til nogen tjeneste igen.
Ulysses
Vi forlanger intet uden at du svarer os *skikkeligt til det vi spør’ dig om. Kender du den højadelige frue Penelope?
Bonden
Ja mænd gør jeg så. Jeg har arbejdet i hendes kærestes hus den hele uge.
Ulysses
Hvad kæreste? Hendes herre er jo ikke hjemme, han er i fremmede lande.
Bonden
Ret nok, det er ikke hendes mand jeg mener; thi han er endnu udenlands, om han lever.
Ulysses
Ja, vist lever han.
|J6v
Bonden
Da ynker jeg den stakkels herre. Han er vel 16 gange blevet *hanrej siden han rejste. Men når man ret eftertænker det, så er han ikke at ynke; thi den nar forlod kone og børn for at få tilbage et *dårligt kvindemenneske ved navn Helene. Det var vel umagen værd at rejse ud af landet for, med så mange stolte riddere som vores nådige kejser har savnet siden i adskillige tilfælde.
Ulysses (til Chilian)
Ak himmel! Hvad hører jeg, Chilian?
Chilian
Kender du også ikke en kvinde ved navn Polidore?
Bonden
Polidore? Den hore!
Chilian
Ja, du siger måske så alene for rimets skyld.
Bonden
Det rimer sig eller ikke, så er det dog sandt. Hun er at ynke, den stakkel, thi hun har langt fra ikke den næring nu som hun havde de første år efter hendes mand Chilians bortrejse; thi nu er hun *fast ganske ubrugelig.
Chilian
Da vil det gå hende ilde, thi hendes mand Chilian lever ikke aleneste, men vil være her inden få dage.
Bonden
Det vil ikke sige meget om sådan slyngel lever eller ej. Gid vi kun havde hans herre Ulysses tilbage, som var kejserens anden hånd.
Chilian
Men kender du ikke en ved navn *Langulafred, som var Chilians bror?
Bonden
Jo, men han har i ti år ikke været i byen.
Chilian
Hvad kan være årsag dertil?
Bonden
*Han har haft forfald at han ikke har kunnet komme, thi han blev hængt for 11 år siden på landet.
|J7r
Chilian
Tak for god underretning! *Adjøs.
Scene 3
Ulysses, Chilian
Chilian
*Har vi ikke vel rejst, herre?
Ulysses
Ak, Chilian, mit hjerte vil briste når ...
Chilian (*løser sin hat ned og sætter den bred på hovedet)
Har vi ikke vel rejst, herre?
Ulysses
Hvad skal de *grimasser betyde?
Chilian
Jeg var tilfreds det intet betød, men når ulykken er, så må man skikke sig deri. Enhver må skikke sig i sin stand og klæde sig derefter.
Ulysses
Ak, Chilian, er det nu tid at skæmte, nu vi er omspændte med lutter ulykke?
Chilian
Jeg skæmter min tro ikke, thi jeg sætter min hat ikke så for lysts skyld.
Ulysses
Jeg skal hævne mig over hendes utroskab førend sol går ned. Hendes bolere skal dø den skændeligste død, og hun med. Hvad vil andre stolte riddere i verden sige når de får det at høre?
Chilian
De kan ikke gå videre end de kan sige vi er *hanrejer, som sandt er.
Ulysses
Ingenting skal hindre mig i mit forsæt; ingen undskyldning skal gælde. Hvis hun beråber sig på min lange fraværelse, på sine blomstrende ungdomsår som er slige fristelser underkastet, stopper jeg mine øren til; thi hun må vide at hun har beskæmmet ikke alene hendes egen herre, men en af de største helte i Ithacien, der |J7vmed sin sejrrige arm har ødelagt Asiens største sirat, jeg mener den ædle og stolte stad Troja.
Chilian
Men eftersom herren taler om Penelopes blomstrende år, hvor gammel var hun da vi rejste?
Ulysses
Hun var *kun 25 år gammel. Hun bragte til verden den adelige *junker *Telemachius i sin alders 16. år, og samme, vort ægteskabs førstegrøde og ædle plante, var kun 9 år gammel da vi rejste til Troja.
Chilian
Ja, det er ret nok, 16 og 9 gør 25. Men måtte jeg spørge herren hvor længe vi har været borte?
Ulysses
I 36 år.
Chilian
16 og 9 er 25, 25 til 36 gør 61. Ja, det er sandt, hun er endnu i sin blomstrende alder. (Til spectatores) Jeg har sagt forud at jeg ikke vil ræsonnere mere i denne historie, thi jeg bli’r gal i hovedet derover. (Til Ulysses) Herre! Ingenting skal heller hindre mig i mit forsæt at hævne mig over min hustru, der i sine blomstrende ungdomsår som er mange fristelser underkastet, har beskæmmet ikke alene sin husbond, men også en ekstraordinær ambassadør, en helt der af hele krigshæren blev udvalgt at slås i ene kamp med den stærkeste trojaner, som mig siden blev sagt var *Hector selv, men endogså i 10 år uden mad og drikke stod på et sted og hindrede tilførsel til byen; thi hvis det ikke var sket, havde I andre *med permission ...
Ulysses
*Gak straks bort, Chilian, og bring hid min kostbareste klædning. Jeg vil lade mig se i al min herlighed for at jage des større skræk i mine fjender.
Chilian (henter i en hast en skøn klædning og en hat med *plumager, ifører Ulysses *kjolen og siger:)
Hillemænd, hvor *martialsk ser herren ud! *Mars står i øjnene afmalet, og *Vulcanus i panden.
(Løser *lidserne på hatten og sætter den ganske bred på Ulysses)
|J8r
Ulysses
Se her, du *tølper! Min hat er jo ganske nedfaldet.
Chilian
Den skal jo så være, herre!
Ulysses
Chilian, hvis det ikke var *i henseende til din lange tro tjeneste, skulle denne gerning koste dit liv. Hæft hatten ret igen.
Chilian
Et øjebliks tålmodighed, herre! Jeg vil hæfte min egen op først; thi vil herren ikke bære sin hat således, så vil jeg min tro ej heller bære min.
(Han hæfter først sin op, siden tager fat på *Ulyssis)
Jeg tror fanden sidder i den hat. Så snart jeg hæfter en ende til, falder den anden ende ned igen. Ak, herre, lad os bære hattene som de var.
Ulysses
*Ret lige nu *overvinder du min tålmodighed.
Chilian
Ak, herre! Tålmodighed er den dyd som herefter mest vil tjene os begge, thi den *ligger nu af alle dyder mest til bestillingen. Ak, herre, lad os bære hattene som de var for en vis årsags skyld.
Ulysses
Chilian, jeg *varer dig en gang for alle at du ikke opirrer mig til vrede, det skal koste dit liv.
Chilan
Ak, nådige herre! Jeg gør det min tro ikke af ondskab, men *af politiske årsager; thi jeg tænkte at når folk så os i den tilstand, skulle de des mere bevæges til at tage vort parti og hævne vor uret. Men jeg vil efterleve herrens vilje.
(Hæfter på hatten igen)
Ak, herre, lad os dog bære dem som de var; thi ...
Ulysses (trækkende på sin kårde)
Vil din hund drive spot med mig?
Chilian (på knæ)
Ak, herre, forlad mig min dristighed! Jeg skal aldrig tale om den *materie oftere.
|J8v
Ulysses
*Stat op igen, og *gak straks ufortøvet til byen, og lad Penelope samt hendes bejlere og alle indbyggerne vide at jeg er kommet tilbage, og forkynd dem mit blodige forsæt at hævne den spot og skændsel mit hus er *vederfaret.
Chilian
Ak, jeg er så bange at der møder mig nogen hund på vejen; thi det kan gå mig som *Acteon hvilken, da han var forvandlet til en hjort, blev sønderrevet af sine egne hunde. (Går bort)
Scene 4
Ulysses (alene)
Hvert øjeblik synes for mig som et år, *så brænder mine indvolde af hævn og forbitrelse mod min troløse *gemal. Ak, ak! Jeg tænkte himmelen nu var blevet træt i at forfølge mig videre, og at de mange års ulykker og besværligheder og surheder skulle nu forsødes ved at omfavnes af Penelope, for hvis skyld jeg så helligt har *iagttaget kyskheds lov, for hvis skyld jeg har *stoppet mine øren mod den guddommelige *Didonis forlibte suk og foragtet hendes kærlige tilbud. Ak, *Ihr Götter, hjælp mig i min retfærdige hævn! Den hele stad skal derover svømme i blod. Først skal jeg opofre hendes bejlere, derefter hende selv, så at ingen skal sige: Den store Ulysses, som *forstyrrede Troja, dæmpede *kæmpers overmod, reddede uskyldige jomfruer fra bjergtrolde og nisser, *rensede Augiæ stald, *undertvang de skjoldmøer, *omkom de sirener som havde hundrede hoveder, skal leve det øvrige af sin tid med spot og skændsel. Ak, ak, Penelope!
*Hvor har du kunnet din Ulysses så *forlade?
For slig utroskab dig end vilde dyr bør hade.
Kan elskov glemmes? Kan den dø hos dig så let?
Al tro og ærlighed bortsvinde? Er det ret
din ædle herre der så trofast var og dydig,
ja, din Ulysses der har været dig så lydig,
*så at foragte? Så forandre din natur
for at beskæmme den der stået har som mur,
|K1rsom hårde klippe mod al fristelse, ulykke,
og som rodfæstet *eg, den storm ej kan oprykke?
*Hvad skrift, historie, hvad rige, sted og land
sligt stort forræderi, utroskab vise kan?
Om man fra østen går til vesten, nøje søger,
*opkaster, læser og igennembladrer bøger,
man på utroskab ej skal finde større spejl.
Ved himlens bistand dog min hævn skal ej slå fejl.
Thi før skal *mænges jord, luft, alle elementer
*med verdens undergang, som man at se forventer,
før verdens bygning selv skal løses, gå i grund,
før jeg skal mere se, før jeg skal nogen stund ...
Men jeg mærker at *Morpheus, søvnens gud og dødens broder, sætter sig på mine øjenbryn. Jeg må derfor begive mig lidt til hvile indtil min tro tjener kommer tilbage.
(Sætter sig ned på en stol at hvile. Imidlertid spilles sagte den vise “O, du gamle hanrej”)
*Sidste scene
*To jøder, Ulysses
1. jøde
*Dat ist doch verflucht mit den Comoedianten! Nar man laner en Kleidung ud, schicher sie nimmer zu rechter Tyt to rüch, und so most man bien en hel uge nach betaling.
2. jøde
*Dat ist wahr, Ephraim. Men warumb er wi so dull? Aaber see en maal. Dar sitz er, und slaapt mit de schone Roch. Ich dachte es wohl. Das ist unverskamen so mit lante klær to handelen.
(Går hen og rykker Ulysses i armen)
*Hær, mussier! Er det maneer mit solke klæren zu slaapen?
Ulysses
Hvem er så dristig at han tør vække mig op af min søvn?
2. jøde
*Dat bin ich. Mussier kennet wohl Ephraim?
|K1v
Ulysses
Jeg kender dig ikke, o ridder!
2. jøde
*So kenner ich ham, mussier.
Ulysses
Jeg er den store Ulysses von Ithacien.
2. jøde
*Und ich bin die kleine Jude Ephraim.
Ulysses
Jeg er den som har forstyrret den ædle stad Troja, Asiens sirat og øjesten.
2. jøde
*Und ich bin en Man wessen Vor-Voders en die grosse Stadt Jerusalem gewohnt hebben.
Ulysses
Jeg er kommet hid for at tage en blodig hævn af min troløse gemal Penelope.
2. jøde
*Und ich bin hidkommen um Bezahlung for mine lante klæer zu fodren. Aber det skal ablaaffen ohne Blut.
Ulysses
Jeg kan se på *dit skæg at du er en vandrende ridder.
2. jøde
*All zu viel wandrend disverr! So wohl ich als andre Israels Kinder.
Ulysses
Sig mig, ædle ridder, hvordan det står til i Ithacien.
2. jøde
*Møssier, ich heb kein Tyt, ich muß die Kleidung ut lanen zu ein *Masquerade von Abend.
Ulysses
Tør du lægge hånd på mit kostbare legeme? *Pak dig straks fra mig, eller du skal føle effekten af min vrede.
2. jøde
*Træk ju man ut, oder du skal følen die Effect von lands lov und Gerecht.
|K2r
Ulysses
Ak himmel! Sådant skal hænde mig efter 40 års landflygtighed.
(De trækker *kjolen af ham sigende:)
*Bist du in fyrretive Jahr weg gewesen, so muß du auch for fyrretiv Jahr bezahlen. Wir wollen strax Reichnung machen. Adjøs so lang.
Ulysses
Ak himmel! Havde jeg taget mig for at ødelægge alle jøder i steden for at gå til Troja, så havde mit herredømme ikke så hastigt fået ende.
(Til *spectatores)
*Nu håber vi at ingen mer’
sig over os skal klage,
at slide på komedier
som varer *tvende dage,
og sige: En historie
*vare mere længe;
man før, skønt efter reglerne,
os intet gav for penge.
Se, her man *tvende snese år
for samme penge giver,
fra Grækenland til Troja går,
en dag mands alder bliver.
*Man set har kæmper herudi,
belejringer og krige,
tog, jomfrurov og hekseri,
nu et, nu andet rige.
Nu en der af fortvivelse
sig livet vil fratage,
nu folk skabt om til svin, til træ,
i luften gloend’ drage.
Ja, det som mest fornødent er
for dem som sligt behager,
en *harlekin man også ser
med snak der herskab plager.
|K2vTo snese år går hastigt hen,
sligt kaldes tid fordrive.
Men man kan af historien
óg hovedsvimlet blive.
Om nogen tysk komedie
her i Brolæggerstræde
man bedre mig kan lade se,
*vil jeg Johannes hedde.
 
 
 
xxx
xxx