Tilbage til søgeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Vejledning
Klik på sidetal for at se faksimiler    
   
Fjerde akt
Scene 1
Ulysses, Chilian
Ulysses
Ak, Chilian! Jeg har forsøgt alle midler til at stille *Neptuni vrede, men bønner, ofringer, alting er forgæves. Nu har vi flakket således om i *tyve år siden *Trojæ erobring fra et sted til et andet indtil vi omsider er kommet hid til *Cajanien, hvor os vel af *dronning Dido er lovet undsætning af skibe til at *befordre vor rejse med. Men ak, den ene tid går bort efter den anden, og jeg frygter det vil vare længere end vi tænker, thi jeg frygter for noget som jeg tør ikke tænke på. Jeg frygter, Chilian ...
Chilian
Hvad frygter herren for?
Ulysses
Jeg frygter at Dido er blevet *forlibt i mig.
Chilian
Måske ...
Ulysses
Ak, jeg ulyksalige mand! Hvis det er så, Chilian, kommer vi aldrig herfra.
Chilian
Vil ikke herren tage ilde op om jeg spør’ ham hvor gammel han var da han rejste hjemmefra?
Ulysses
Jeg var i min blomstrende alder, ikke over 40 år.
Chilian
Godt! 40 år først og siden 10 år i belejringen, det gør et halvt hundrede, og 20 år på hjemrejsen, det gør 70. Den gode Dido må være da en stor elsker|H6vinde af antikviteter eftersom hun er så koldsindig mod så mange unge mennesker som hun kunne *gå valg i, og bli’r forlibt i en ældgammel skægget mand.
Ulysses
Hør, Chilian! Jeg vil ikke høre sådan *ræsonnering; du må *gøre en falsk regning. Jeg er endnu i min bedste alder. Når du ser en ting for øjne, må du ikke tvivle mere derom. Om du så sne midt om sommeren, måtte du ikke sige: “Det er ikke muligt at det er sne, thi det er jo sommer.” Nok var det jo dig at du så sneen for dine øjne.
Chilian
Jeg mærker nok, herre, at jeg må *tage fornuften fangen i alting som os er hændt. Jeg vil da ikke mere tvivle derom, men hellere tænke på hvorledes vi kan redde os ud af denne snare.
Ulysses
Hvorledes skal vi da redde os fra denne overhængende ulykke?
Chilian
Der er intet andet middel end at *vi stjæler os hemmeligt af landet.
Ulysses
Ja, du har ret, Chilian! Jeg må da straks hen og *overlægge den sag med mine tro *staldbrødre. Bliv du imidlertid her så længe.
Scene 2
Chilian (alene)
Gid jeg havde *en pris tobak at jeg kunne få luft, thi jeg er ligesom jeg er gal i hovedet. Jeg er vis på at når min herre kommer tilbage, så siger han igen at det er 10 år siden han talte med mig sidst. Vi bliver virkelig 5 eller 6000 år gamle førend vi kommer hjem til vort fædreneland; thi jeg mærker at vi løber ikke med tiden, men tiden løber fra os, og vi bli’r stående. Se, her har jeg endnu et stykke *engelsk ost som jeg bragte med mig fra Ithacien for 30 år siden. Den er ganske frisk endnu. Det er ikke alene tiden som løber fra os, men også jorden vi står på; thi mange gange når jeg *stikker min pibe an, er vi i den |H7røstre kant af verden, og inden jeg har smøget piben ud, er vi i den vestre kant deraf.
Scene 3
Ulysses, Chilian
Ulysses
Ak himmel, er det muligt at sådant kan være til i naturen?
Chilian
Hvad er nu på færde, Eders Nåde?
Ulysses
Ak, Chilian, jeg havde aldrig kunnet bilde mig sådant ind hvis jeg ikke havde set det med disse mine øjne.
Chilian
Hvad er det da, herre?
Ulysses
Ak, Dido, Dido! Hvad ondt har jeg gjort dig at du således skulle øve dine trolddomskunster mod mine kære tro staldbrødre?
Chilian
Er de da blevet forhekset?
Ulysses
Hør, Chilian, en forunderlig historie hvis lige er aldrig hændt fra *Deucalions flod indtil denne tid. Jeg har i disse fire uger siden jeg talte med dig sidst ...
Chilian
Er det da ikke mere end fire uger? Jeg tænkte det havde været fire år.
Ulysses
Jeg har, siger jeg, i fire uger overlagt med mine staldbrødre at rejse hemmeligt herfra. Vi var allerede *færdige til at gå om bord da Dido, fående et nys derom, for at hindre vor bortrejse ved trolddom *forvandlede alle mine staldbrødre til svin.
Chilian
Ej, det kan ikke være muligt, nådige herre, (sagte) thi de var jo svin *tilforn.
Ulysses
Ak, det er alt for sandt, Chilian. Jeg tænkte at mine øjne slog mig fejl, og talte til dem. Men *|H7vlet var forandret efter *skabningen, thi i steden for svar gryntede de imod mig. Jeg tog derfor straks flugten af frygt for at blive forvandlet til et svin tillige med dem. Men se, der kommer de! Jeg tør ikke blive her længere.
(Går bort grædende)
Scene 4
Ulyssis staldbrødre (krybende på hænder og gryntende som svin), Chilian
Chilian
Ha ha ha ha ha ha ha ha! Gid *drolen splide jer ad allesammen! Nu har jeg aldrig mine dage set magen.
Svinene
*Øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh øh.
Chilian
Hør, karle, hvad fanden rider jer? Er I gale?
Svinene
Vi er svin, *fa’lil. Øh øh øh øh øh.
Chilian
I må være fanden ikke svin.
Svinene
Øh øh øh øh øh øh.
Chilian (begynder óg at krybe og siger:)
Øh øh øh. Hør, karle, er det vist at I er svin?
Svinene
Øh øh øh øh.
Chilian
Nu er I da svin, så skal I *mare have svins konfekt. *Fort, *æd mig op denne kokasse som her ligger.
Svinene
Vi er inte sultne, fa’lil. Øh øh øh øh.
Chilian (piskende dem med en svøbe)
Fort, siger jeg, æd mig op denne kokasse eller jeg slår jeres svinerygge i stykker. Fort, fort, er I svin, så er det jo jeres bedste mad.
(Prygler dem dygtigt. Svinene rejser sig og bliver til mennesker igen og siger:)
Så sandt vi er *ærlige, så skal I betale os disse slag, |H8rmin go’ *monsieur Wegner. Er det ikke uforskammet at fordærve den hele historie således?
(Løber ud)
Scene 5
Ulysses, Chilian
Chilian
Jeg fordærvede ikke historien, jeg gjorde dem til tobenede svin igen som de var *tilforn. Men der kommer min herre tilbage.
Ulysses
Ak, Chilian! Er de alt borte igen?
Chilian
Ja, herre, de er borte og går nu på to ben ligesom tilforn.
Ulysses
Er de da ikke svin mere?
Chilian
Det siger jeg ikke, det være langtfra; men jeg har alene ved *lægedom bragt det så vidt at de går på to ben igen.
Ulysses
Ak, du store *Æsculapi søn! Du *er værd at tempel og alter skulle oprettes dig til ære. Af hvilken gud eller gudinde har du lært sådan himmelsk kunst?
Chilian
Jeg lagde mig lidt på marken og med bitre tårer begræd vore folks ulykke. Midt i gråden faldt jeg i søvn, og da åbenbarede sig for mig *Proserpina, den gudinde for lægedom (er det ikke så hun hedder?), og sagde: “Chilian, jeg har bønhørt din gråd og dine bønner. *Stat op og skær en gren af den første birk du finder på din venstre hånd. Det er et helligt træ som endnu intet menneske har rørt ved. Så snart du rører dine landsmænd dermed, skal de rejse sig og gå på to ben som tilforn”, hvilket *óg skete. Om de er svin endnu eller ej, det skal jeg ikke sige. Vist er det at de ser ud ligesom tilforn, går på to ben og taler; thi de skældte på mig fordi jeg rørte dem noget stærkt med den hellige gren.
Ulysses
Ak, Chilian, min *forløser! Lad mig omfavne dig.
|H8v
Chilian
*Serviteur! Det skulle være mig en fornøjelse om herren også blev et svin, at jeg kunne have den lykke at kurere ham også.
Ulysses
Hør, Chilian, her er ikke lang tid at give bort. Skibet er ganske færdigt. *Lad os hen og samle folket sammen at vi stiltiende kan komme bort i en hast. Se, der er Dido! Vi må løbe.
Scene 6
Dido, en kammertjener
Dido
Ak, hvo skulle have tænkt at jeg, som i så lang tid har været et eksempel i kyskhed og koldsindighed for alle andre, skulle nu i min enkestands tiende år brænde af elskovs lue? Ak, Ulysses! Ulyksalig var den tid på hvilken du satte din fod på Cajanien, ulyksalig den vind som bragte dig hid, ulyksalig den bølge som forårsagede det skibbrud hvorved min ære og reputation vil lide stort skibbrud. Ak, *Diana, Diana! Hvad har jeg syndet mod dig at du skulle *såre således mit hjerte med dine elskovspile?
Rasmus
Nådige frue vil sige: *Cupido.
Dido
Ja, det er sandt. Ak, Cupido, Cupido! Du har såret mit hjerte til døden og *anstukket mig således med elskovs lue at jeg ingen lise har nat eller dag.
Rasmus
Skam få Cupido, han *måtte også have såret Ulysses. Men jeg kender den slyngel; når han skyder en forlibt pil i én som elsker, så skyder han gerne en koldsindig pil i den man elsker, alene for at *plage folk des mere. Så er det gået mig, thi alle de som jeg er forliebt i, vender mig ryggen, og de som jeg ikke kan lide, brænder af kærlighed til mig. Og dog skal man rette tempel op og ofre til sådan karl. Han er det vel værd! *Han skulle have fanden ikke offer eller god røgelse, hverken han eller *hans mor.
|J1r
Dido
Ak, Rasmus, det er sandt som du siger. Jeg har givet Ulysses adskillige elskovstegn, men jeg mærker intet andet end koldsindighed hos ham igen; thi i dag havde han sat sig for at stjæle sig hemmeligt bort af landet, ja havde måske *alt været borte hvis jeg i tide ikke havde fået et nys derom og omskabt hans staldbrødre til svin, i hvilken tilstand de skal blive indtil han bekvemmer sig til ...
Rasmus
Hvortil skulle han bekvemme sig?
Dido
Ej, du spør’ så tåbeligt. Indtil han bekvemmer sig til det som jeg forlanger.
Rasmus
Hvad forlanger da Eders Nåde?
Dido
Ej, hvad skulle et forlibt hjerte forlange?
Rasmus
Ja, jeg forstår endelig fruens mening, men jeg spør’ kun så alligevel.
Dido
Når du ved en ting, så har du jo ikke nødig at spørge derom.
Rasmus
Ja, det har så sine *raisons. Men der kommer *Elisa *med ånden i halsen. Hun ser ud som hun er også forlibt. Det må være en af Ulyssis staldbrødre, som er blevet til svin. Hvis så er hun er blevet forlibt i en af dem, så må hun have fået *svinsot i halsen.
Scene 7
Elisa, Dido, Rasmus
Elisa
Ak, hvilke tidender jeg bringer! Hvad vil min frue sige når hun får dette at høre, at Ulyssis staldbrødre, som var ved vor trolddom omskabt til svin, er blevet mennesker igen og står ganske færdige at rejse bort.
Dido
Er det sandt som du siger, Elisa?
|J1v
Elisa
Ja, jeg svær’ ved alt det som helligt er.
Dido
Jeg må da straks op i luften og øve mine kunster på en anden måde.
(Hun blæser i en pibe hvorpå en drage kommer ned af luften, hvorpå Dido sætter sig og bliver bragt i vejret)
Scene 8
Rasmus, Elisa
Rasmus (næsegrus)
Ak, Elisa, er dragen borte?
Elisa
Ja, stat kun I op igen.
Rasmus
Ak, det var et bæst af en drage. Jeg er så bange at han kommer igen. Jeg vil sige dig noget, Elisa. Jeg har ikke lyst at tjene her længere, thi der kunne engang komme sådan *kanalje af en drage og føre mig ligeledes bort.
Elisa
Bekymr dig ikke derom. Sådant svin som du er, kommer aldrig at *age på hellige drager. *Jupiter gør aldrig nogen den ære uden hans regenter, profeter og profetinder.
Rasmus
Ak, da er det vel at jeg er hverken regent, poet eller poetinde. Men Elisa, er du *nogen tid blevet ført i luften af sådan drage?
Elisa
Ja, undertiden. Når Hendes Nåde er i de øverste luftens boliger og *har mig nødig, skikker hun dragen ned efter mig.
Rasmus
Hvor bli’r du da henbragt?
Elisa
Nogle 1000 *mil op i luften. *Men der falder et brev ned af luften. Det er nok en ordre fra Hendes Nåde.
(Hun læser brevet)
*Hillemænd, Rasmus! Hendes Nåde har dig nødig og *skikker dragen straks at afhente dig.
|J2r
Rasmus
Ak, Elisa, far du i mit sted! Jeg skal tjene dig igen med mit liv og blod i alt hvad mig muligt er. Du kan sige til fruen at jeg er syg.
Elisa
Ingen snak! Fruens ordre må efterleves. Se, der kommer dragen. *Lav dig straks til.
Rasmus (på knæ)
Ak, monsieur drage, spar mit liv!
(Jo nærmere dragen kommer til jorden, jo større titler giver Rasmus)
Ak, *velædle hr. drage, spar mit liv! Ak, Eders Velbyrdighed, tag hellere Elisa. Ak, Eders Dragelige Velbårenhed, spar mig, thi jeg har aldrig kunnet ride på en ko engang, endsige i luften på en drage. Ak, højvelbårne hr. *skorpion! Ak, Eders Dragelige Excellence! Ak, Eders Nåde! Eders Dragelige Majestæt! Ak, hr. kejser! Ak, hr. pave! Ak ...
(Elisa trækker ham til dragen og nøder ham til at sætte sig på dragen, som fører ham op i luften, og han skriger himmelhøjt)
Scene 9
Elisa (alene)
Jeg bær’ en hjertelig medlidenhed med min frue over hendes kærlighed, som jeg mærker at være i sådan høj grad at hvis den ithacianske prins’ hjerte ikke bøjes til hende, der vil blive en tragedie som må endes enten med hans eller hendes liv. Men en ting undrer jeg mig over, at min frue der er så erfaren i troldkunst og har alle ånder der svæver i luften *redebon til sin tjeneste, ikke også ved sine kunster kan omskabe Ulyssis hjerte. Men jeg kan tænke at det går med hende som med visse folk der kan herske over vind og vejr, omskabe sig og andre til vilde dyr, rejse i et øjeblik tusinde mil, og dog med al deres almægtighed ofte må lide nød og dø af armod.
|J2v(*Det inderste af *theatro åbner sig, og Ulyssis staldbrødre ses stående i hvide skjorter med hænderne i vejret, holdende riskviste ligesom de var *forvandlet til træer)
Ak himmel! Der ser jeg en ny virkning af min frues kunster. Ulyssis staldbrødre er forvandlet til træer. Hun må nok derfor være kommet ned på jorden igen. Jeg må løbe.
Scene 10
Chilian (med en bylt på ryggen)
Nu er det endelig kommet så vidt at vi skal rejse. Jeg havde min tro nok lyst at føre kammerpigen bort med mig, thi jeg må lide hende. Hun har mare to *galante bryster og derforuden ... Men hvad pokker er det jeg ser? Hør, karle, er I gale? Er det nu tid at stå her at spøge? Hør, hvad skal sådant narreri betyde?
(En af træerne svarer:)
Vi er træer.
Chilian
Ej, så vil jeg selv være træ med.
(Tager to grene *i hånde og sætter i samme positur med de andre)
Scene 11
Ulysses
Ak himmel, hvad ser jeg her! Mine kære og tro staldbrødre er ved trolddomskunst forvandlet til træer. Ak, Dido, hold dog op engang at forfølge mig! Betænk at jeg ikke vægrer mig for at fyldestgøre din vilje af foragt eller koldsindighed, men ud af troskab til min allerkæreste Penelope, mod hvilken, førend jeg skal begå ringeste utroskab, jeg hellere vil dø den skændeligste død.
(Går hen til træerne)
Ak, mine kære staldbrødre! Hvo skal nu redde eder mere? Thi jeg ser at min tro tjener Chilian, ved hvis hjælp I *nylig tilforn var frelst, også er bragt i samme stand med de andre. Jeg må efter hans eksempel |J3rlægge mig til hvile. Måske *Æsculapius eller *Apollo tør åbenbare mig også et middel at forløse mine kære venner.
(Lægger sig næsegrus ned; midlertid slår Chilian ham med sin gren over hovedet og sætter sig straks i positur igen)
Ulysses
Ak, jeg mærker at en gud eller gudinde *alt rørte ved mig. Jeg må lægge mig til hvile igen og *oppebie dens hjælp.
(Chilian giver ham et dygtigt slag for rumpen med den flade hånd og sætter sig straks i positur igen. Ulysses råber og tager flugten)
Scene 12
Chilian, de andre
Chilian
Gid fanden stå her længere! Jeg er *alt træt i mine arme. Lad de skabhalse stå her *længe nok. Jeg og min herre kan jo rejse bort alene. Men førend jeg rejser, vil jeg dog efter sædvane skære mit navn til *amindelse i et af disse træer; kun disse ord: “Chilian Peersen *manu mea propria.”
(Tager op en kniv og begynder at skære i éns ryg, som begynder at skrige og *får Chilian i håret. Han tager et andet træ i håret så alle træerne *kommer til at slås, og *det inderste af theatro sluttes)
Scene 13
Dido, Rasmus
Dido
Hør, Rasmus! Du må ikke bære dig så ad en anden gang når du skal i slige ærinder. Nu er du jo en berejst mand og har uden møje og fare beset de ting som få mennesker nyder den lykke at se.
Rasmus
Jeg var ganske ikke forskrækket, nådige frue, men jeg fik ligesom et slag af frygt, så jeg tror ikke jeg forvinder det igen. Jeg var dog så *curiøsk at jeg under|J3vtiden åbnede mine øjne på vejen, og da så jeg en hob himmeltegn. Al min frygt var at jeg skulle støde an på månen, som jeg var så nær, at hvis jeg havde haft en kniv hos mig, skulle jeg have skåret et stykke af den, thi jeg mærkede at hun var gjort af den skønneste *hollandske ost nogen ville forlange at æde. Havde jeg ikke været så bange, skulle jeg have bedt Hans Excellence dragen låne mig en kniv dertil. Jeg har altid tilforn bildt mig ind at månen var ikke større end en flødekage som man kunne gøre af 8 eller 9 æg, og at om *Maren Amme sad i månen, kunne hun med sin brede rumpe skjule den ganske, *besynderlig om hun havde sit *fiskebensskørt på. Men jeg mærker at den er større end jeg tænker, thi jeg vil dø på at den er så stor som 16 af de store *solskiver der står i haven, men derimod så tynd igen som et *fladbrød, så at det er lutter løgn som *lærde folk siger, at der bor folk i månen, medmindre de ikke er større end mider i ost.
Dido
Ej, hold op med din tåbelige snak. Frygt og rædsel har så forblindet dig at du bilder dig ind at have set de ting som aldrig er til. Du kom kun nogle få mil op i luften.
Rasmus
Ja, hvor mange mil mener Eders Nåde vel der er til månen? Ikke over fem *fjerdingvej, og jeg vil sværge på at jeg ikke var langt fra *glashimmelen, som Jacob Skolemester regner at være over otte mil fra jorden; thi jeg kunne se stjerner så net indfæstet i glashimmelen så ingen *juvelér her kunne gøre det nettere. Jo jo, mine øjne slår mig min tro ikke fejl. Jeg kunne min tro se det som mere er, nemlig Mælkevejen.
Dido
Ha ha ha! Hvad mener du da Mælkevejen er?
Rasmus
Det ved jeg mare nok. Det er den mælk som malkes af de himmeltegn kaldet Tyren og Jomfruen, hvoraf gøres ost til at bøde på månen med når den ta’r af. Rasmus er min tro ikke så ulærd som Eders Nåde mener.
|J4r
Dido
Dersom du gjorde en sådan rejse til, blev du rent gal. Hold op med den snak. Jeg har nu andet at tænke på. Jeg har udskikket Elisa at efterforske hvad Ulysses ta’r sig for efter at hans staldbrødre er forvandlet til træer. Men der ser jeg hun kommer.
Scene 14
Elisa, Dido, Rasmus
Elisa
Ak, nådige frue, alle vore kunster, alle vore anstalter er *blevet til vind. Ulysses med sine staldbrødre er alt flygtet og så langt borte at man næppe kan øjne dem mere.
Dido
Er det sandt som du siger, Elisa?
Elisa
Ja, det er alt for sandt, thi jeg har selv set skibet langt ude i søen.
Dido
Ej, Elisa, så vil jeg *ikke leve en time længere!
(Trækker ud en dolk og sætter for brystet. Elisa og Rasmus løber til og holder hendes hænder)
Dido
Slip mig, eller det skal koste eders liv! Jeg har besluttet at dø, og jeg skal dø.
Elisa (på knæ)
Ak, nådige frue, betænk dog hvad efterkommerne vil sige om sådant: At den prisværdige Dido af kærlighed til en fremmed person tog livet af sig selv og ved sådant underligt endeligt tilintetgjorde alle hendes forrige dyder. Betænk, nådige frue, i hvilken slet tilstand hun derudover vil sætte *det hele land, som ved sådan hastig død vil blive fjender og fremmede til rov og bytte; betænk ...
Dido
Ingenting kan vende mig fra mit blodige forsæt. Hvis I ikke holder op at hindre mig deri, skal jeg udøse al min harm på eder.
|J4v
Elisa
Ak, nådige frue! Vi som tro tjenere og tjenerinder er *forbundne i sådant fald at være ulydige.
Dido
I kan dog ikke hindre mig uden for en tid; thi hvis det ikke sker denne stund, så sker det siden. Dette alene forårsages ved eders ulydighed at I bli’r først straffet som *rebeller mod min vilje, og mit forsæt siden uden hinder bli’r fuldbyrdet.
(Hun slider sig løs og støder først efter Elisa, som tager flugten, siden efter Rasmus)
Rasmus
Ak, nådige frue, stik mig ikke ihjel! Jeg skal min tro ikke hindre Hendes Nåde, men tværtimod som en tro tjener være hende *beforderlig i hendes forsæt.
Dido
Vil du da ikke hindre mig?
Rasmus
Nej, mare vil jeg ikke.
Dido
*Fy dig an, din *arrige *skalk, din forræder! *Vil du da stå og se på at din frue ta’r livet af sig selv? Vil du da ikke hindre mig?
Rasmus
Nej *mænd vil jeg ikke.
Dido
Så vil jeg ej heller tage livet af mig selv. Nu skal jeg leve i trods. Når jeg også *betænker mig, så *lader det noget *romansk. Kom lad os gå.
(Går bort)
Rasmus
Jeg tænkte nok at det ville så gå. Jeg tror virkelig det er gået lige sådan til med alle de gamle *heroinder, som poeterne har gjort så mange vers over.
 
 
 
xxx
xxx