|A2r
Første akt
Scene 1
Leonora, Pernille
Pernille
Men er det *vist at han virkelig har anmodet fruen om ægteskab?
Leonora
Jeg kan ikke tvivle om at det jo er hans alvor, thi en sådan mand mener vel ikke andet end han siger og skriver. Jeg har jo hans skriftlige *begæring. Det som *mest bevæger mig, er dette at han *edeligt bevidner *sig ikke at have mindste henseende til mine midler.
Pernille
Så ved han da at fruen *er bemidlet?
Leonora
Ja, han må vel vide det.
Pernille
*Det er alt nok for at gøre ham mistænkt.
Leonora
Han bevidner sin *uinteresserede kærlighed ved dyre eder.
Pernille
Leonora
Pernille
Hvorfor forelsker den slyngel sig ikke i mig? Jeg er |A2vbåde yngre og, *at jeg ej skal rose mig selv, kønnere end fruen. Men ulykken er at han ved at jeg ingen penge har. Derfor gør *Cupido kun forgæves pileskud for mig.
Leonora
Han ser hverken efter penge eller skønhed, men siger at *han finder hos sig selv at det er himmelens vilje.
Pernille
Ja, han siger det. Det er *en gammel filosofisk streg. Leander, efterdi han er mindre lærd, går lige til værks. Han siger rent ud at fruens penge kan komme ham tilpas. Men jeg tror dog at hans kærlighed er mindre *interesseret end den andens.
Leonora
Jeg kan ikke lide at en person der anmoder mig om ægteskab, *åbenbart siger at han *reflekterer på mine midler.
Pernille
Og jeg kan mindre lide at en person *informerer sig om midlerne og *siden siger at hans kærlighed er en himmelsk indskydelse.
Leonora
Den førstes erklæring er åbenbar og derfor *anstødelig.
Pernille
Den andens er *øjenskalkisk og derfor mere anstødelig.
Leonora
Pernille
Just fordi han praler med sin filosofi og dyd, just derfor viser *erfarenhed at man bør have ham mistænkt. |A3rJeg mistænker ingen; men *når min debitor uden at blive adspurgt sværger på at han er en ærlig mand, siger jeg ham kapitalen op.
Leonora
Du har vel ikke mange kapitaler at opsige, Pernille?
Pernille
Jeg har min jomfrudom; den lader jeg mig ikke *affilutere ved filosofisk og hyklisk snak.
Leonora
Du taler som et barn. Filosofi og hykleri er *tvende stridige ting.
Pernille
Det er vist nok når filosofien er ægte og oprigtig; men ligesom en af sine *knebelsbarter ikke kan vise at han er god soldat, så er en *kåbe og filosofiske grimasser intet kendetegn på en oprigtig philosophus.
Leonora
Du beskylder manden for falskhed og hykleri uden at kende ham, hvilket er *ubilligt.
Pernille
*Måske at han ikke kender sig selv. Måske han kan bilde sig selv ind at han er philosophus *da han dog er intet mindre.
Leonora
Ak, hvilken *snak! Men hvad vil denne tjener?
Scene 2
Petronius, Leonora, Pernille
Petronius
*Jeg har min herres, doktor *Cosmoligorei respekt at |A3vformelde. *Han lader spørge om det er fruen belejligt, så vil han have den ære at *opvarte hende.
Pernille
*Hedder han óg således om vinteren når dagene er korte?
Petronius
Javist, både vinter og sommer. Han er stedse den samme, uforanderlig i alle ting, ret ligesom man ser denne bylt som jeg har under armen.
Leonora
Du må lade være dine spotteord, Pernille! (Til *Petronium:) Formeld min hilsen til eders herre, og sig at han skal være mig velkommen. Men måtte jeg spørge: Hvortil tjener denne bylt eller bold, hvortil et bånd er hæftet?
Petronius
Det skal jeg sige *hende, min kære frue. Min herre er undertiden så *henrykt i dybe filosofiske spekulationer at han ikke *giver agt på hvad man siger, så at jeg efter hans egen befaling må ligesom vække ham op, og det sker ved at give ham *et slag med bylten på den ene kind.
Leonora
Er det muligt? Kan han således fordybe sig i tanker?
Petronius
Javist, og det er et ufejlbart tegn på at han er en stor og *grundig philosophus. I går sad han til bords og i tanker spiste intet, *hvorudover jeg måtte 3 gange vække ham således op førend hver ret toges bort, thi ellers var han gået fastende fra måltidet.
Pernille
Vil du ikke låne mig din vækker når han kommer? Thi jeg har en inderlig lyst at give en *philosopho en ørefigen.
|A4r
Leonora
Hvis du bliver ved at spotte, vil det gå dig ilde.
Petronius
*Det vil intet sige. Jeg har *profiteret så meget af *min herres omgængelse at jeg kan tåle endogså den groveste skæmt. Han selv er heri så *koldsindig at ingenting kan bringe ham i bevægelse. Hvad som alene ophidser ham, er almindelig synd, ondskab og *dårlighed, som *går i svang; thi han fører ikke krig med mennesker *især, men med den hele verden i almindelighed.
Pernille
Hvad vil en sådan *skolefuks, en *pedant, føre krig med hele verden? Det var jo mere end *Alexander Magnus kunne driste sig til. Jeg er kun en liden og ringe part af verden, men mener dog at hvis vi kom i *træfning sammen, jeg skulle altid *affeje sådan *glosebog.
Petronius
Det er med fejl og *laster som min herre fører krig. Han har en fætter på hvilken han daglig *eksercerer sig. Den samme er henfalden til alle slags vellyster, thi han forsømmer aldrig nogen komedie eller *danseassemblé.
Pernille
Holder da din herre skuespil og dans for synd?
Petronius
Vist! Der er ingen dårligheder som han oftere *laster.
Pernille
At han laster komedier, det kan jeg meget vel fatte: thi *der er fast ingen komedie hvori man jo finder en pedant, en *øjenskalk eller selvklog afmalet. Det er dog ikke de som *forestiller komedier der synder, men de som med deres levned og opførsel *giver materie dertil.
|A4v
Petronius
*Min herre er ikke den eneste som fordømmer skuespil.
Pernille
Det ved jeg nok, thi landet har godt forråd på pedanter, og ingen har mere årsag at fordømme skuespil end narre efterdi de finder sig *afmalet i alle scener. Dette er hvad komedier angår. Hvad dans *anbelanger, da ser jeg ikke hvad synd der kan være i legemets uskyldige bevægelse.
Petronius
Hør, min kære mademoiselle, når I engang kommer på et danseassemblé, da stop jeres øren til så at I intet kan høre af musikken, så skal I mærke at de dansende personer vil *komme jer for som afsindige mennesker.
Pernille
Hør, min kære monsieur, når engang jeres herre står i *cathedra og med heftighed *perorerer, da stop jeres øren til så at I intet kan høre af ordene, så skal I óg mærke at jeres herre vil komme jer for som et *forstyrret menneske.
Leonora
Hold op med din *dårlige snak! Du roser udyd og fordømmer alt hvad som er rosværdigt. Gid vi havde mange sådanne mænd i landet som hans herre.
Hør, min søn, sig til eders *principal at han kan komme når han lyster. *Lad os gå ind, Pernille. Jeg må pynte mig lidt for at modtage manden.
Pernille
Skal man pynte sig for en philosophus? Ej, fy!
(De går ind)
|A5r
Scene 3
Cosmoligoreus (i *filosofisk dragt), Petronius
Cosmoligoreus
Jeg mødte på vejen min fætters tjener med nogle *masker på gaden, hvilket er tegn til at han vil gå på *maskerade denne aften. Det smerter mig at se og høre disse og *andre verdens dårligheder, som tager mere og mere til. Alle prædikener og formaninger er forgæves. Når jeg samler mine tanker og overvejer det ene med det andet, falder jeg hen ligesom i *forrykkelse ...
(Hælder med hovedet)
Petronius
Se, der er min herre! Fruen *lod formelde sin hilsen ...
Cosmoligoreus
*Så at jeg ved intet af mig selv at sige; thi hele store stæder er nu om stunder intet andet end store *dårekister ...
Petronius
Fruen sagde at når ...
Cosmoligoreus
Hvis *vore forfædre nu stod op igen, de ville tænke at ...
Petronius (sagte)
De ville tænke mon manden er gal eller døv der ikke *agter hvad folk *taler. (Højt) Hør, herre, jeg har forrettet mit ærinde, og madamen sagde ...
Cosmoligoreus
De ville sige at *det er mod verdens ende.
Petronius
Nej, nu må min vækker *for en dag.
(Han giver ham et dygtigt slag på kinden)
|A5v
Cogmoligoreus (rystende med hovedet)
Petronius
Javist! Men herren vil ikke høre mig, thi jeg har talt *trende gange forgæves.
Cosmoligoreus
De dårligheder som jeg ser, bringer mig i sådan distraktion at jeg er ligesom fra mig selv. Men hvad svarede fruen?
Petronius
Hun sagde at herren skal være hende velkommen.
Cosmoligoreus
*Optime! Hvis jeg kan være så lykkelig at *forfremme mit forehavende, skal jeg overtale hende at flytte herfra, og vi skal fæste bopæl på et andet sted hvor forfængelighed og synd går mindre i svang.
Petronius
Ak, herre, jeg har hørt tale om en mand der i samme *henseende *satte sig ned på et fremmed sted. Da han om morgenen så ud af sit vindue og *blev Fanden var, siddende på et klokketårn, sagde han: “Er du karl også her? Hvis jeg det havde vidst, kunne jeg lige så vel have blevet hjemme.” Jeg tror at det går ikke bedre til på andre steder.
Cosmoligoreus
Det kan måske så være, thi den hele verden ...
(Han falder derpå i dybe tanker og stirrer på jorden)
Petronius
Se, herre, der kommer fruen.
(Cosmoligoreus bliver stående i samme *positur, og Petronius slår ham med posen igen, hvoraf han vækkes og går fruen i møde)
|A6r
Scene 4
Cosmoligoreus, Petronius, Leonora, Pernille
Cosmoligoreus
Jeg har taget mig den frihed *at skrive fruen til og uden *underhandlere og *mediateurs at tilkendegive hende mit *hjertelag og det *forsæt jeg længe har haft i henseende til hendes person, som er den eneste i den hele stad der har kunnet bevæge mig til at *forandre min stand; thi jeg kender hendes dyder, jeg ved også at hun er en elsker af filosofiske bøgers læsning, *hvorudover en sådan ægtefælle som jeg er, kan *komme hende tilpas; thi hun har i mig et helt fuldstændigt leksikon eller bibliotek. Er det ikke sandt, Petronius?
Petronius
Mit *vidnesbyrd behøves ikke, thi det er den hele stad bekendt. Jeg velsigner den tid på hvilken jeg kom i hr. *Cosmoligorei tjeneste, thi jeg er af hans lærde taler blevet forvandlet *af et dyr til et menneske; og hvis jeg som alene har nydt hans *omgængelse om dagen, så meget har kunnet *profitere, *hvad vil da den ikke forfremmes i filosofi der har hans omgængelse både nat og dag?
Cosmoligoreus
Mit eneste sigte ved denne min ansøgning er at *bringe til fuldkommenhed de dyder som fremskinner hos fruen; óg håber jeg at hun *inden stakket tid skal blive et *mønster for alle stadens *fruentimmer.
Leonora
Jeg kan ikke nægte at det eneste som kan bevæge mig til at forandre min stand, jo er sådant; thi *jeg er aldrig fornøjet uden når jeg er i lærde og fornuftige mænds selskab. Men der behøves nogen tid førend jeg kan *erklære mig til fulde.
|A6v
Cosmoligoreus
Intet er *billigere, såsom en sådan *resolution er den allervigtigste et menneske kan tage, og derfor må ske efter *velberåd hu.
Leonora
Cosmoligoreus
Jeg har længe og nøje tænkt derpå. Endskønt jeg ikke har haft den ære af fruens omgængelse, kender jeg hende til punkt og prikke.
Pernille (sagte)
Gid du kun *kendte dig selv.
Cosmoligoreus
Thi *den fordel giver os det filosofiske studium at vi af en persons *blotte åsyn kan lære mere end andre af hele års omgængelse. Den store philosophus *Democritus kunne se på hans husfolks ansigt hvad ondt og godt enhver af dem havde gjort om dagen.
Pernille
Ak, hr. philosophus, måtte jeg bede at han ville have den godhed at sige hvad jeg har gjort i dag, og at han vil *gøre prøve på mig?
Cosmoligoreus
Jeg har ikke endnu bragt det så vidt som omtalte store mand. Ellers kan min tjener gøre prøve på hende, om hun behager. Men jeg vil ikke opholde fruen længere denne gang. Jeg håber at tale videre med hende herom; óg ser jeg helst at det sker i enrum.
Leonora
Min herre skal altid være mig velkommen.
(Han går bort)
|A7r
Scene 5
Leonora, Pernille, Petronius
Leonora
Det er en stor fornøjelse at tale med sådan mand.
Pernille
Fruen og jeg har ikke ens smag.
Petronius
Hvad smag kan *hun som en tjenestepige have i filosofi?
Pernille
Petronius
Pernille
Leonora
Jeg har sagt dig, Pernille, at det vil gå dig ilde hvis du ikke *lader det galskab. Denne pige *lægger mig ud med alle folk.
Pernille
Ak, frue, mener hun at han som filosofiens famulus *lægger sådant på hjertet? Han siger jo selv at han er doktorens famulus eller *rumpen af filosofien.
Leonora
Det er underligt med den pige. Hun stjæler sig *idelig til at læse gode bøger; thi jeg har ikke en bog i mit hele bibliotek *som hun jo ved at gøre rede for, |A7v*men mærker at hun *intet forfremmes ved al hendes læsning.
Pernille
Hvis jeg intet andet havde lært af fruens gode bøger, så har jeg lært at gøre forskel på en ægte og uægte filosofi. Men mig synes at fruen *intet har ført sig til nytte af hendes læsning *såsom hun endnu ikke *ved at *skille skyggen fra legemet og *dømmer en philosophus efter hans grimasser og prægtige taler.
Petronius
Måtte jeg spørge hvad bøger I læser, mademoiselle?
Pernille
Det sidste som jeg har læst, er *det stykke i den danske Heltehistorie som handler om ægte og uægte filosofi.
Petronius
Ha ha! Det er nogle herlige skrifter som hun læser. Nej, læs mig *Aristoteles, Plato og andre sådanne karle, så vil vi siden tales ved.
Leonora
*Jeg gider ikke hørt på eders sladder mere. Kom så ind straks, Pernille.
(Går ind)
Scene 6
Pernille, Petronius
Pernille
Der behøves ikke så *vidtløftig læsning for at se at både du og din herre er tvende narre. Thi når en som hedder Peer, lader sig kalde Petronius, er det bevis nok på at han er en abekat.
|A8r
Petronius
Og når man taler som du taler, er det bevis på at den er et *bakkelsebæst.
Pernille
Ha ha ha! Hvor er nu din filosofi? Jeg mente at filosofiens famulus ikke kunne blive vred. Her ser jeg at du er lige så *skrøbelig som et andet menneske, og at du lige så vel som din herre praler *alene med filosofi, *hvoraf I har kun det blotte navn.
Petronius
Det er sandt, jeg har denne gang forløbet mig så at jeg kender mig ikke selv igen. Sådant hænder mig *fast aldrig. Jeg beder derfor *mademoiselle at hun siger det ikke til nogen.
Pernille
*Jeg kan ikke vel bare mig for at sige til alle at en philosophus i vrede har *skældt et fruentimmer.
Petronius
Jeg har *overilet mig og kender mig denne gang ikke selv.
Pernille
Jeg tror at hverken du eller din herre *nogen tid kender eder selv, thi hvis I det gjorde, pralede I ikke så meget med eders dyder.
Petronius
Jeg er så skamfuld at jeg ikke kan tale mere.
(Han hælder med hovedet, stirrer på jorden og sukker)
Pernille
Se, nu falder han i filosofisk distraktion. Jeg må vække ham ligesom han plejer at gøre ved sin herre når han er i sådan tilstand.
(Hun rykker posen fra ham og giver ham en dygtig ørefigen dermed)
|A8v
Petronius
*Ej, da skal du få en ulykke!
(Han løber efter hende med knyttede næver. Pernille skriger om hjælp, og fruen kommer ud)
Scene 7
Leonora, Pernille, Petronius
Leonora
Hvad er på færde?
Petronius
Hendes pige overfalder mig med slag.
Pernille
Det er ikke sandt. Jeg så at han stod i filosofisk *henrykkelse, og derfor vækkede ham med denne pose som han bruger i sådant tilfælde med sin herre.
Petronius
Ak, min kære frue, jeg beder at hendes pige må blive straffet.
Pernille
Og jeg beder at fruen foragter såvel ham som hans herre, der *bryster sig af filosofiske dyder og dog af en ringe ting ophidses til vrede og hævngerrighed. Se, der har du din pose igen. Det er mig nok at jeg har *vist prøve på din filosofi.
Leonora
Hør, Pernille, *jeg kommer til at skille mig ved dig i tide, thi ...
Pernille
Min kære frue, jeg er jo høflig mod alle mennesker. Det er alene mod sådanne *philosophuxer jeg fører krig.
|B1r
Leonora
Kære ven, *læg ikke på hjertet denne næsvise piges *dårlighed. Jeg skal nok *mage det så at hun herefter *lader se større høflighed.
Petronius
For fruens skyld vil jeg gerne *pardonnere hende.
Leonora
Og beder for alting at I *intet taler derom til eders herre.
Petronius
Hvis jeg taler derom, bliver det *til fruens berømmelse.
Leonora
*Formeld min hilsen til eders herre, og sig at han skal være mig velkommen så ofte han vil gøre mig den ære at besøge mig.
(Petronius går bort)
Scene 8
Leonora og Pernille
Leonora
Pernille
Jeg undrer mig over at fruen vil hindre mig i sådant *nobelt foretagende.
Leonora
Er det et nobelt foretagende at slå godtfolk?
Pernille
Det er jo et prisværdigt foretagende at gøre nye *decouverter i filosofien. Hvis jeg havde skrevet en hel |B1vtyk bog mod uægte filosofi, havde jeg ikke kunnet *oplyse tingen bedre. Jeg har vist ved denne min gerning hvad forskel der er imellem at bryste sig af dyder og at praktisere dem. Her har jo fruen bevis på at en philosophus er både vredagtig og hævngerrig.
Leonora
Han giver sig ikke ud for en philosophus, han er jo kun en tjener.
Pernille
Jovist! Nylig førend han ville myrde mig, *bevidnede han med en filosofisk ed at han ikke kunne blive vred. *Hvis jeg er en ærlig pige, skal jeg også lægge hans herres dyder for dagen, skønt på en mere høflig måde. Hvad taber fruen derved at jeg hjælper hende af drømmen, og at Leonoras kammerpige herefter bliver citeret i filosofiske skrifter, og at mit navn kan findes i *bredden af bøger som handler om falske dyder og om dem som er *philosophi alene i deres egen indbildning. Jeg håber at i den første moralske bog som *kommer ud i den materie, man vil finde på hvert blad sådan *citation: *vid. Pernille.
Leonora
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}