Jeg ønsker Eders Nåde en lyksalig god morgen. Her er slåbrokken, om Eders Nåde vil stå op. Erik, spring ud efter håndklædet og *vandbækkenet!

Ak, *velbyrdige hr. kammertjener, jeg vil gerne stå op, men jeg beder at I intet ondt vil gøre mig.

Gud bevare os fra at gøre herren ondt!

Ak, førend I slår mig ihjel, vil I da |N3vikke gøre mig den *villighed at sige mig hvem jeg er?

Ved ikke herren hvem *han er?

I går var jeg Jeppe på Bjerget, men i dag ... Ak, jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

Det er os kært at herren er i så godt humør i dag at *han behager at skæmte. Men Gud bevare os, hvorfor græder Eders Nåde?

Jeg er ikke Eders Nåde, jeg kan gøre min saligheds ed derpå at jeg ikke er det, thi så vidt som jeg kan erindre, så er jeg Jeppe Nielsen på Bjerget, en af baronens bønder. *Vil I have bud efter min hustru, skal I få det at høre; men lad hende ikke tage Mester Erik med sig.

Det er sært, hvad er dog dette? Herren må ikke være vågen, thi han plejer jo aldrig at skæmte således.

Om jeg er vågen eller ej, det skal jeg ikke kunne sige; men det ved jeg og kan sige at jeg er en af baronens bønder som hedder Jeppe på Bjerget, og jeg aldrig har været enten baron eller greve *min livstid.

Erik, hvad kan dette være? Jeg er bange at herren er *faldet i en sygdom.

Jeg *bilder mig ind at han går i søvne, thi det sker ofte at folk står op af sengen, klæder sig på, taler, *æder og drikker i søvne.

Nej, Erik. Jeg mærker at herren *fantaserer af en sygdom, spring straks efter et par *doctores ... Ak, Eders Nåde, *slå sådanne tanker af eders hoved! Eders Nåde jager derved forskrækkelse i det hele hus. Kender Eders Nåde ikke mig?

Jeg kender mig ikke selv. Hvorledes skulle jeg da kende jer?

Ak, er det muligt at jeg skal *høre sådanne ord af min nådige herres mund og se ham i sådan tilstand? Ak, vort ulyksalige hus, som bli’r plaget af sådant *kogleri! Kan ikke herren erindre hvad han gjorde i går da han red på jagt?

Jeg har aldrig været *enten jæger eller krybskytte, thi jeg ved at det er *Bremerholmsarbejde. *Aldrig nogen sjæl skal kunne bevise mig over at have jaget en hare på herrens gods.

Ak, nådige herre! Jeg var jo selv med ham på jagt i går.

I går sad jeg *til Jacob Skomagers og drak for 12 skilling i brændevin. *Hvor kunne jeg da være på jagt?

Ak, jeg *besværger nådige herre på mine *blotte knæ at han *lader sådan snak fare. Erik, gik der bud efter doktorerne?

Ja, de kommer nok straks.

Lad os da få herren i sin slåbrok, thi måske når han kommer ud i luften, *tør det blive bedre med ham. *Vil herren behage at iføre sig sin slåbrok?

Hjerteligt gerne. I må gøre med mig *hvad jer lyster, *når I kun ikke vil slå mig ihjel, thi jeg er så uskyldig som det barn der ligger i mors liv.

Vi hører med største smerte at herren er *upasselig.

Ak ja, hr. doktor! Han er i en elendig tilstand.

Hvordan er det fat, nådige herre?

Ret vel! Jeg er *alene noget tørstig af det brændevin jeg fik hos Jacob Skomager i går. *Vil I kun give mig et krus øl og lade mig gå, så må man gerne *hænge *jer og alle doktorer op, thi jeg behøver ingen medicin.

Det kalder jeg *ret at fantasere, hr. kollega!

Jo stærkere det er, *jo snarere vil det udrase. Lad os føle herrens puls. *Quid tibi videtur, domine frater?

Jeg holder for at han må straks *årelades.

*Jeg er ikke af den tanke, thi *slige underlige svagheder må kureres på en anden måde. Herren har haft en fæl og sælsom drøm som har bragt blodet i bevægelse og forvirret hjernen således at han bilder sig ind at være en bonde. Vi må søge at *divertere herren med de ting som han plejer at *have mest behag i, give ham de vine og den spise som han *bedst |N5vfinder smag i, og spille for ham de stykker som han *helst gider høre.

Det var jo herrens *livstykke?

Kan nok være. Har man altid sådan lystighed her på gården?

Så tit herren behager, thi han gi’r os alle kost og løn.

Men det er underligt at jeg kan ikke komme i hu hvad jeg har gjort *tilforn.

Sygdommen fører det med sig, Eders Nåde, at man forglemmer alt hvad man har gjort tilforn. *Jeg erindrer mig at for nogle år siden en af mine naboer af stærk drik blev således forvirret at han i to dage bildte sig ind at være uden hoved.

*Jeg var tilfreds at *birkedommeren Christoffer ville gøre det samme, men han må have en sygdom som er lige *tvært imod denne, thi han bilder sig ind at have et stort hoved, *hvorvel han har slet intet, som man kan mærke af hans domme.

Det er en fornøjelse at høre herren skæm|N6rte. Men at komme til historien igen, *da gik den samme hele byen over og spurgte folk om ingen havde fundet hans hoved som han havde tabt. Men han kom sig *lykkeligt igen og er *denne stund *klokker i Jylland.

Det kunne han jo blive, omendskønt han havde ikke fundet sit hoved igen.

Kan hr. kollega ikke erindre sig den historie som skete for ti år siden med *den mand der bildte sig ind at der var fuldt af fluer i hans hoved, og kunne ikke *komme af de griller *hvor meget man talte for ham, indtil en fornuftig doktor kurerede ham på sådan måde: Han lagde et *plaster over hans hoved som var bestrøet med døde fluer, *hvilket da han efter nogen tids forløb trækkede af og viste den syge fluerne, bildte han sig ind at de var *udtrukket af hans hoved, og blev *derover frisk igen.

*Jeg kan fremføre *eksempel af en anden historie som er passeret i Tyskland. En *edelmand kom engang i et værtshus, hvor, da han havde spiset og ville gå til sengs, hang han sin guldkæde, som han plejede at bære om halsen, på væggen i herberget. Værten *gav nøje agt derpå, fulgte ham til sengs og ønskede ham en god nat; men da han *fornam at edelmanden sov, sneg han sig ind i kammeret og tog 60 led bort af kæden og hang den så på væggen igen. Gæsten står op om morgenen, lader sin hest sadle og ifører sig sine klæder. Men da han skulle binde kæden om halsen, fornam han at den havde *mistet den halve del af sin længde, begynder derfor at råbe at han var *bestjålet. Værten, som stod uden for døren og lurede, løber straks ind og lader ligesom han bliver ganske forskrækket, råbende: “Ak, hvilken skrækkelig forandring!” Da gæsten spurgte ham hvi han sådan *tog afsted, sagde han: “Ak, min herre! Jeres hoved er blevet *én gang så stort som det var i går.” |N7rHvorpå han bar frem et falsk spejl som viste en ting én gang så stor som den er i sig selv. Da nu edelmanden så sit hoved så stort i spejlet, faldt han i gråd og sagde: “Ak, *nu mærker jeg årsagen hvi min kæde er blevet så kort.” Hvorpå han satte sig på sin hest, svøbte hovedet i sin kappe *at ingen skulle se det på vejen. Der siges at han *siden mange dage holdt sig hjemme og ikke kunne komme af de griller, men troede at kæden ikke var blevet for kort, men hovedet for stort.

Der er utallige eksempler på sådanne indbildninger. Jeg erindrer også at have hørt tale om én der bildte sig ind at hans næse var ti *fod lang, og *varede alle ad som mødte ham, at de ikke skulle komme for nær.

*Domine frater har vel hørt *historien om den mand der bildte sig ind at han var død? En ung person faldt i de griller at han var død, og derfor lagde sig på en ligbåre og ville hverken æde eller drikke. Hans venner *forestillede ham sådan *dårlighed og *brugte alle kunster at bevæge ham til at æde, men forgæves, thi han afviste dem kun med latter, *foregivende at det var mod alle regler for døde folk at æde og drikke. Endelig påtog sig *en forfaren mand i medicinen at kurere ham på en *underlig |N7vmåde: Han fik en tjener til også at udgive sig for død og lade sig *med stads udføre til samme sted hvor den syge lå. Disse tvende lå længe først og så på hinanden. Omsider begyndte den syge at spørge den anden ad hvorfor han var didkommet, hvilken svarede: fordi han var død. Dernæst begyndte de at spørge hinanden om måden på hvilken de var døde, hvilket *enhver vidtløftigt fortalte. Derpå kommer nogle som dertil var bestilt, og bringer den sidste sit aftensmåltid til, hvorved han rejste sig af kisten og gjorde et godt måltid, sigende til den anden: “Skal du ikke også snart spise?” Den syge forundrer sig derover og spurgte om det kunne *stå en død mand an at spise, men fik til svar at dersom han ikke spiste, kunne han ikke længe være død. Han lod sig derfor overtale først at spise med den anden, siden sove, stå op, klæde sig på, ja, han efterabede den anden i alting indtil han også blev levende igen og *klog med ham.

Men mon det kan være muligt at det er af indbildning?

*Javist! Herren har hørt af disse historier hvad indbildninger kan gøre.

Er jeg da ikke Jeppe på Bjerget?

*Nej vist.

Er da ikke den onde Nille min kone?

Ingenlunde, thi herren er enkemand.

Er det *óg lutter indbildning at hun har en krabask som hedder Mester Erik?

Lutter indbildning.

Er det ej heller sandt at jeg skulle til byen i går at købe sæbe?

Nej.

Ej heller at jeg drak pengene op hos Jacob Skomager?

Ej, herren var jo med os på jagt *den hele gårsdag.

Ej heller at jeg er hanrej?

Ej, fruen er jo død for mange år siden.

Ak, jeg begynder allerede at *fatte min dårlighed! Jeg vil ikke tænke på den bonde mere, thi jeg kan mærke at en drøm har bragt mig i den vildfarelse. Det er dog underligt *hvor et menneske kan falde i slige griller.

Vil herren behage at spadsere lidt i haven mens vi *laver noget frokost til?

Ja nok, men det må ske i en hast, thi jeg er både hungrig og tørstig.