Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
Scene 1
Jeronimus, Frands
Jeronimus
Godmorgen, nabo, hvor kommer I fra så tidligt?
Frands
Jeg var i et ærinde på *Gammeltorv.
Jeronimus
Hvad godt nyt der?
Frands
Intet, uden man førte en til *Slutteriet.
Jeronimus
Det kan ikke regnes for nyt, men hvorfor blev han bragt did hen?
Frands
Man sagde mig at det var for gæld.
Jeronimus
Det er heller intet nyt.
Frands
Samme person har længe rejst udenlands og har sat en stor hob midler til.
Jeronimus
Det er heller ikke nyt. Hør kun, kære nabo, spejl eder i deslige eksempler. I har en søn, jeg vil ikke sige mere, gid det ikke må gå efter min spådom. Det *rører mig såvel som eder, thi jeg har lovet min datter Elsebet bort til ham. Men I ville ikke lyde mit råd, han skulle have sin |H6vvilje, han ville rejse, han skulle rejse skønt han er et barn på 19 år.
Frands
Forlad mig, nabo, han blev 20 år forleden januar.
Jeronimus
Jeg kan nok erindre da han blev født, det var den samme tid som salig Birthe døde. Men det vil intet sige, lad være at han er 20 år gammel, mon det ikke er *hasard alligevel at lade ham således rejse udenlands?
Frands
Jeg vil ikke *disputere om det er farligt eller ej, men det ved jeg at de fleste her i landet rejser ud i den alder.
Jeronimus
Det går óg de fleste som den karl I mødte på Gammeltorv. I har så vidt ret, kære nabo; de fleste er siden *hængefærdige af *armod. Hvorfor må eders søn ikke hænge sig såvel som en anden?
Frands
Ak, det har ingen fare. Han forsikrede mig førend han tog afsked, om sin *skikkelighed.
Jeronimus
Det gør alle. Jeg ved ikke hvordan hans levned har været i Paris, men det kan jeg sige at hans breve *står mig aldeles ikke an. Min datter Elsebet kalder |H7r han *Isabelle, sig selv skriver han Jean, og jeg hedder Jerome. Han må kalde sig selv hvad han lyster, han må skrive sig *Fairfax og Soldan om han vil, når han kun lader mig og min datter beholde vore *kristennavne.
Frands
Ak, kære nabo, det er jo moden. Unge mennesker gør sådant for at lade se de har lært fremmede sprog.
Jeronimus
Jeg disputerer ikke om det er moden eller ej, men er det en fornuftig mode? Om en fransk mand her i landet *forvendte sit navn Jean og lod sig kalde Hans når han kom hjem igen, mon hans landsmænd ikke tænkte at han var blevet forrykt?
Det er smukt nok at lære fremmede sprog, men når vi har lært vort eget først. Det er smukt nok at rejse udenlands når man har samlet år og forstand først, når man har den kapital at man kan leve af renterne, når man *rejser på en vis profession, som man ikke kan lære hjemme. Men her er det blevet som *en sat ret for fattige borgerbørn at de i flæng ved slige udenlandsrejser skal *ødelægge deres familier for at lære et sprog som de for en snes *rigsdaler eller mere kan lære af en *sprogmester herhjemme.
De fleste bliver *fordærvet og lærer intet uden gale moder og |H7v *vellyst, som de siden fylder landet op med, og glemmer det gode de er blevet øvet i i skolerne. Jeg kan opregne over snese *smukke karle der har *studeret deres prækestol på *Klosteret og gjort prækener som har været højt agtede endog i *Vor Frue og Runde Kirke, hvor de *lærde menigheder er. De samme er siden efter moden rejst udenlands og dér efter moden har glemt bort deres kristendom *indtil Catechismum, *tilsat deres midler, ført en hob *politiske griller med sig tilbage og siden gået med deres *bonjour og *comment vous portes vous og *kreperet så de har fået en ulykke i maven indtil de er faldet til *melankoli og brændevin, så at forældrene ser derved deres børn fordærvede og sig selv ødelagte.
Ja, I ler deraf, kære nabo, det er, *min tro dog sandt. Dersom I så i en sum på ét sted de mange penge som af unge mennesker årlig bliver unyttigt tilsat udenlands, skulle I ikke forundre eder over at vi er så fattige og magtesløse. Eders søn har allerede *fortæret 1500 *rigsdaler i Frankrig. I siger at han har lært fransk derfor, men I taler ikke om hvor meget latin han har også glemt. Narreri og galskab mærker jeg at han har lært *for det første. Det kan jeg se af de breve han skriver til mig. Hvad fanden skal jeg med de franske breve som jeg |H8r ikke forstår et ord af? Først *koster de mig postpenge, siden en *bouteille vin til *Jan Baptist, som sætter dem over for mig på tysk, óg kan jeg endda næppe forstå dem.
Frands
Nu *gør det ingen gode, nabo, at vi taler derom; hvad engang er gjort, kan ikke forandres. Skylden er ikke hos mig. Min kone ville så have det.
Jeronimus
Fy, fy! *Skyd aldrig skylden på eders kone. Når I beskylder eders kone for sådant, beskylder I også eder selv. Det er *hånligt for en mand at han siger: “Jeg er blevet *ødelagt, men det er ikke min skyld, thi min kone ville så have det.”
Frands
*Min hjerte nabo, I er alt for *knarvorn. Jeg er gudskelov ikke endnu ruineret. Vil I kun tie stille, nu kommer min søn tilbage, thi han er rejst fra Paris for 4 uger siden, og så er det ende derpå.
Jeronimus
Ende derpå? Ha ha! Ende derpå? I skal få det at vide, nabo, I skal få det at vide. Vor danske ungdom gør ikke som ungdommen i Holland. *Myn heer Kalfs søn i Serdam rejste udenlands for nogle år siden, førte sig op som en prins, *trakterede *ministre ved alle hoffer, |H8v men så snart han kom tilbage igen, solgte han heste, vogne, kusk, *lakajer og sin hele stads, tog sin gamle serdamske bondekjole på igen.
Mon vore *kavalerer, vore dagdrivere (Gud forlade mig mine synder) vil gøre det samme? Jo, jo, forsøg kun at give eders søn *reven øl og brød til *frokost som tilforn, se om han ikke vil svare: “Jeg er vant til chokolade i Holland.” Forsøg at give en god dansk melgrød eller byggrynsgrød, se om han ikke vil *grine deraf og en anden aften *soupere hos en fransk kok. Ville de endda kun føre en nations *lyde hjem med sig, var det ikke så meget at sige, men de kommer tilbage *sammensyede af alt det galskab som findes i England, Tyskland, Frankrig og Italien.
Jeg vil ikke *skære op, nabo, men således lever *ungefær vore kavalerer når de kommer hjem. Om morgenen skal de have deres te eller chokolade. Det, siger de, er på sin hollandsk. Om eftermiddagen deres kaffe, det er på sin engelsk. Mod aftenen spiller de *l’hombre hos en *maitresse, det er på sin fransk. Når de går et ærinde i byen, skal de have en lakaj i hælene på sig, det er på sin leipzigsk eller berlinsk. Skal de gå i kirken, spørger de først om der bliver musik, det er på sin *italiensk. Alt hvad som er udenlandsk, synes dem at være *artigt |H9rog fornemt, endogså når de bliver *trukket til Slutteriet for gæld.
Frands
Nu, nu, nabo, det tør gå bedre end I tænker. Er det ellers længe siden at I fik brev fra min søn?
Jeronimus
Ungefær for fire uger siden.
Frands
Han var rejst for fire uger siden fra Paris.
Jeronimus
Det kan nok være. Hans sidste brev var dateret *(med permission at sige) fra Roven eller Røven. Er der noget sted som hedder så i Frankrig?
Frands
Det må være *Roan, som de franske skriver Roven; thi han går til skibs.
Jeronimus
Det er et hæsligt navn. Men der kommer Arv gårdskarl *med ånden i halsen. Hvad mon han vil?
Scene 2
Arv, Jeronimus, Frands
Arv
Nu gav jeg nok en daler til at husbond var hjemme, thi Hans Frandsen er kommet hjem, og ingen kan forstå et ord hvad han siger. Det første han kom ind ad døren, spurgte han: “Hvor er *mo’en pere?” |H9v Jeg blev forbavset over sådant spørgsmål, thi hvem fanden kan skaffe ham modne pærer i maj måned? Jeg svarede: “De er ikke her i landet på disse tider.” Han forundrede sig meget derover, ligesom han aldrig havde set en have her i landet tilforn, og spurgte siden om hans *træ siær mere, hvorfor jeg svarede, som sanden er, at han kan finde hende enten på *Ulfeldts Plads eller *Hallandsås, thi der findes tvende *træmære. Mig gav han et hundenavn kaldende mig *Garsong, og andet, som jeg skæmmes at tale om.
Frands
Arv, hvad nyt har du?
Arv
En hel posefuld.
Frands
Ondt eller godt?
Arv
Både ondt og godt. Hans Frandsen er kommet hjem igen fra Vestindien, men ...
Frands
Fra Vestindien?
Arv
Jeg mener det er fra Vestindien efterdi han er ganske forrykt. Enten er han gal, eller han *laver til barsel, thi det første han begærede, var modne pærer.
Frands
Hvorledes ser han ellers ud? Hvorledes er han klædt?
|H10r
Arv
*Han ser ud som han havde brændt Falster af og ville fly over til Lolland. Han går i en rød klædes-slåbrok og har en hat på hovedet så bred som 6 af mine; *han er lige så bred som den *Hans Wurst havde da husbond var sidst og så på *den stærke mand. Han har ikke behov at spøge før tid, thi han kan tidligt nok blive *hanrej. Men jeg må løbe med et brev som han flyede mig.
Frands
Til hvem skal det brev?
Arv
Det skal til en mand som hedder *Mons.
Frands
Lad mig se brevet: *A mons. monsieur de Pedersen, auditeur de la primiere classe in Copenhague. Det må være til monsieur Pedersen, første lectie-hører, som er hans gode ven. Du skulle længe løbe og spørge efter Mons.
Hvor er min søn?
Arv
Nu kommer han straks, han står inde i *grønstuen og *pukler sin paryk for spejlet. Jeg må løbe.
Scene 3
Jean, Jeronimus, Frands
Jean
La la la la la la, nu kommer jeg ikke i hu |H10v den *bougre de pagrad, som jeg lærte sidst af *monsieur Blondis, *pardi, det er en *grand malleur, mais voila mon pere et mon svigerpere. Bon matin Messieurs, coment vive ma chere Isabelle?
Jeronimus
Hør, min gode Hans Frandsen, jeg er født i *Christen Bernikovstræde, min fader ligeså. Der har aldrig nogen Isabelle eller *Fidelle været i vort hus. Jeg hedder Jeronimus Christoffersen, og min datter Elsebet *med Gud og æren.
Jean
Det er *alt det samme *mon cher svigerpapa, Elsebet, Isabelle, eller *Belle, *alene det sidste er mere fornemt.
Jeronimus
Hvo der kalder min datter Belle, skal have med mig at bestille, thi det er et hundenavn. Vil I ikke kalde os ved vore kristennavne, kan I se jer om et andet *svogerskab. Jeg er en gammeldags ærlig borger og lider ikke sådanne nye *alamoder, forstår mig ej heller på sådan *højtravende parlering.
Jean
*Pardonnes moi, mon cher svigerpapa, man siger aldrig nye alamoder, c’est ne pas bon parisisk, *c’est bas breton, pardi, la la la la. Dette er den nyeste *menuet, compose par le sieur Blondis, pardi! Det er en *habile homme le plus grand dansemaitre |H11r en Europa. Hedder ikke dansemaitre på dansk også dansemaitre? Jeg har *oublieret ganske mit dansk *dans Paris.
Jeronimus
Det er skade at I har ikke glemt hvert bogstav, thi nu kan hverken dansk eller fransk forstå jer. *Havde I biet 14 dage længere i Paris, havde I vel også glemt jeres navn.
Jean
*Non, ma foi, jeg glemmer aldrig så let at jeg hedder Jean de France, *non, pardi non.
Frands
Jan de France nong Paradis nong, er det Hans Frandsen på dansk? Nabo, det sprog må være mere rigt end vores.
Jeronimus
Det var bedre, i steden for at spørge mig om sådant, at I gav eders søn et par ørefigen på hans *pandebrask.
Jean
*Messieurs, je demande pardon, jeg må gå. Vi *Parisiens kan ikke være længe på et sted. La la la la la la. Jeg må hen at se mig lidt om *a la Greve. *Adieu si long.
(Går ud)
Scene 4
Jeronimus, Frands
Jeronimus
Farvel, nabo, jeg beder om forladelse at jeg har gjort mig så dristig at tale med |H11v jer. Jeg hører eders søn vil være greve hvorfor jeg og min datter er for ringe at omgås med eder.
Frands
Ak, *min hjerte nabo! Vær dog ikke så meget hastig, hav tålmodighed i 14 dage, jeg håber at inden den tid de griller skal forgå ham. I ved jo at Herman Frandsens søn var ligeså, hvorledes han med sin *parlemefransø *dræbte alle mennesker. Han var jo så *indtaget deraf at han ville end ikke *ligge hos en pige uden det var på fransk. Han åd hellere en suppe kogt på en *skopind når den var tillavet af en fransøsk kok, end den bedste kalvekødssuppe på dansk. Når han talte med de fornemste *bestillingsmænd, kaldte han dem monsiør, aleneste fordi det var på sin parlemefransøsk, uanset at han fik mange uvenner derved. Ja, han ville *på sikasten ikke gå i dansk kirke mere, men holdt sig til den *calvinske menighed i Åbenrå. Den samme blev jo siden så skikkelig da han havde udraset, at han nu brænder franske bøger indtil bibler, hvor han får fat på dem, og indvikler sig i klammeri med folk alene fordi de har parlemefransøske ansigter, endskønt de er her indfødte kristne.
Jeg håber min søn inden *stakket tid skal blive lige sådan en. Men han må have no|H12rget at bestille. Jeg har i sinde at sætte ham *på rentekammeret, der vil han min tro få andet at forrette end synge la la la og danse *fiol de spanie om dagen.
Jeronimus
Nu, nu, nabo, *på det I ej skal sige at jeg er for meget knarvorn, se, da vil jeg have tålmodighed i 14 dage. Bliver han inden den tid bedre, ser jeg helst at han holder straks bryllup med min datter og tager sig en borgerlig håndtering, thi at lade ham løbe blandt de rentekammerdrenge, det duer ikke meget, nabo, det duer ikke meget.
Frands
Det må blive ligesom I finder det for godt. Farvel så længe.
Jeronimus
Farvel.
Scene 5
Magdelone, Frands
Magdelone
Ak, *min hjerte mand, har du set Hans Frandsen?
Frands
Alt for meget, Gud bedre!
Magdelone
Du har altid *trættet med mig at vi gjorde for meget af den søn.
Frands
Det er sandt.
|H12v
Magdelone
Men har vi ikke nu *glæde for ham?
Frands
Jo, det er sandt, man kan le sig ihjel når man ser på ham.
Magdelone
Ak, det er en allerkæreste dreng!
Frands
Javist.
Magdelone
Tænk engang hvorledes han har *tiltaget i det franske sprog i så kort tid.
Frands
*Forskrækkeligt.
Magdelone
Jeg kunne næppe kende ham igen da jeg så ham.
Frands
Jeg ikke heller.
Magdelone
*levende var han blevet.
Frands
Javist.
Magdelone
Og så *artig.
Frands
Forskrækkeligt.
Magdelone
Frankrig kan dog skabe mennesker om.
Frands
Forbandet.
|J1r
Magdelone
Han kaldte mig mardamme.
Frands
Gjorde han det?
Magdelone
Thi han sagde: “Det er så *gement at sige mor.”
Frands
Kan nok være.
Magdelone
Men hans kæreste kaldte han *matresse, det syntes mig ene var underligt.
Frands
Hvorfor det?
Magdelone
Det er måske *så brugeligt i Frankrig.
Frands
Kanske.
Magdelone
Gudskelov at han dog ville kendes endnu ved sine gammeldags forældre.
Frands
Det er sandt.
Magdelone
Men hvorfor græder du, hjerte mand? Det er vel af glæde. (Sagte) Den stakkels mand holder mere af sine børn end han lader sig mærke. Jeg har også grædt af glæde.
Frands
Og jeg af sorg.
|J1v
Magdelone
Af sorg?
Frands
Ja, af sorg. Må en ærlig far ikke græde, der ser sin søn således omskabt til en fantast, *gøgler, nar?
Magdelone
Hvad siger du, grove okse? Er min søn en nar?
Frands
Ja, *kaptajn for alle narre.
Magdelone
Ej, jeg elendige menneske der skal have sådan tølper til mand der intet kan *skønne på noget som godt er. Den eneste glæde jeg har i verden, er det kære barn, hvilket dog den slemme mand ikke kan lide. Man ser jo umælende *bæster holde af deres unger, ja, endogså tyrker og hedninger af deres afkom. Du alene hader dine egne børn, som fremmede folk for deres *artighed elsker. Jeg skulle ikke rose mit eget, men jeg tror ikke at her er et artigere menneske til her i landet end Hans Frandsen. Havde du kun almindelig menneskelig forstand, så måtte du kunne se det.
Frands
Hvori består da hans artighed?
Magdelone
Det består deri at han er artig.
|J2r
Frands
Jeg ser ingen artighed deri at sætte 1500 rigsdaler til i så kort tid.
Magdelone
Du taler nok om hvad han har sat til, men du taler ikke om hvad han har lært.
Frands
Jeg ser nok at han har lært at danse en *fiol de spang, at synge en hob *forlibte viser og fordærve sit eget sprog; thi jeg tror han kan nu hverken dansk eller fransk.
Magdelone
Jeg vil ikke tale længere med det *fortrædelige menneske. Jeg sværger på at jeg ikke skal *søge seng med dig mine dage mere.
Frands
Bi, hjerte kone, jeg vil sige dig noget.
Magdelone
Ikke et ord mere.
Frands
Gud bevare os, hvor kan du blive hastigt vred.
Magdelone
Lad mig gå, siger jeg.
Frands
Ej, lille Magdelone, jeg mente det ikke så ilde.
Magdelone
Ingen snak! Jeg vil gå.
|J2v
Frands
Bi, min høne, så skal du få det du ved vel selv.
Magdelone
*Pakketel!
Frands
Min sukkertop!
Magdelone
Sladder!
Frands
Min snut!
Magdelone
Slip mig dog!
Frands
Min sirupskrukke!
Magdelone
Bort!
Frands
Min smørblomst!
Magdelone
*Tramtrara!
Frands
Min påskelilje!
Magdelone
Intet.
Frands
Min hjertens glæde!
Magdelone
Gå fanden i vold!
Frands
Min *balsambøsse!
|J3r
Magdelone
Til *Bloksbjerg!
Frands
Ak, min allerkæreste kone! Vær dog ikke vred på din lille mand.
Magdelone
*Ingen slingring!
Frands
På din egen lille Frands.
Magdelone
Bort, *falske blakke!
Frands
Jeg skal *min tro aldrig skæmte så oftere. Mener du at det var mit alvor?
Magdelone
Var det ikke dit alvor?
Frands
Mit alvor! Mener du at jeg ikke kan se min søns artighed så vel som du? Jeg talte kun så for at skæmte lidt med dig. Det var min tro af lutter glæde jeg græd. (Sagte) Ak, Gud bedre den mand der for at have fred i huset skal opofre sin og sine børns velfærd.
Magdelone
Efterdi du sagde det af skæmt, min hjerte mand, så er jeg *alt god igen. Men der kommer han.
Scene 6
Jean, Magdelone, Frands
(Jean kommer ind og synger en fransk vise)
Magdelone
*Giv nu kun agt på alt hans væsen, og se så om vi ikke har årsag at elske den søn.
Frands
Du har ret deri, kone.
Magdelone
Min hjerte søn, du må ikke være så længe fra din mamma. Jeg kan ikke undvære dig et øjeblik.
Jean
Hvad synes madame om den *contretemps som jeg lærte nylig førend jeg rejste fra Paris? Den tror jeg pardi ikke nogen kan gøre her i landet. Jeg kan gøre den på tvende *façons, som for eksempel først så ... for det andet så.
Magdelone
Var det ikke en dejlig *capriol, mand?
Jean
Det var ingen capriol, madame, men en contretemps.
Magdelone
Jeg forstår det ikke, min hjerte søn. Du må forlade mig. En slet og ret *menuet har jeg kunnet danse i gamle dage, men intet andet.
|J4r
Jean
Madame kan vel *turen endnu deraf?
Magdelone
Ja, måske.
Jean
Kom, lad os danse en menuet tilsammen for at se hvilke *pas jeg gør.
Magdelone
Jeg er bange det vil blive en underlig dans, thi jeg er noget for gammel til at danse.
Jean
*Det vil intet sige. *La tour seulement.
Magdelone
Nej, min allerkæreste søn, jeg beder at have mig undskyldt.
Jean
Ah, pardi, *jemen mocque! La tour seulement.
Frands (sagte)
Det er mig så kært som en gav mig *ti daler. *Jeg var tilfreds han ville nøde hende til at danse midt på slotspladsen, thi *det var tilpas til hende, som har selv fordærvet ham.
Magdelone
Ak, min hjerte søn, gør mig da ikke den skam!
Jean
Ej, *sans façon! Det *lader så ilde at lade sig så længe bede. La tour seulement.
|J4v
Frands (sagte)
Det går skønt nok.
Magdelone
Mine fødder er alt for stive dertil.
Jean
*Pardi! Mardi! Peste! Diantre! Tetebleue! Nu bli’r jeg vred. *Kan I ikke sagte gøre mig den fornøjelse? La tour seulement.
Magdelone
Førend min søn skal blive vred, så vil jeg gerne gøre det som jeg kan.
Frands (sagte)
Ha ha ha!
Jean
Papa må synge os en menuet.
Frands
Kan jeg synge?
Jean
Men se vel til at I holder os *mesuren i at synge.
Frands
*Han vil blive *sur nok, min søn, det er bedst at I synger selv.
Jean
Ej *pardi, c’est impossible, hvorledes kan jeg synge og danse *dans le meme temps?
Magdelone
Kan jeg gøre vor søn den villighed at danse med ham, så kan du også synge for ham.
Frands
Jeg troer ikke det er dit alvor, kone. Jeg |J5r gør mig slet *intet til nar. Jeg er nu for gammel dertil.
Jean
Tete bleue, *j’enrage!
Magdelone
Ak, min hjerte søn, bliv ikke vred. Han skal min tro synge om han blev gal.
Jean
Ak, pardi, *chantes donc!
Magdelone
Du *er den *fortrædeligste mand der nogen tid kan findes på jorden.
Jean
*Diable m’emporte, si ...
(Frands begynder at synge den *melodi som vægterne har, og græder tilligemed, og de andre begynder at danse)
Jean
Ej, det er ingen menuet, kan papa ingen menuet?
Frands
Jeg kan *ikke uden den.
Magdelone
Lad os få den da. *Det vil ikke sige om den er gammel.
(Han synger og truer når de vender sig fra ham. De danser begge meget *absurd. Jean råber imellemstunder “*La cadance, mon pere! La cadance!” Når dansen er ude, går de ind)
Frands (sagte)
Ak, jeg elendige menneske der har bragt til verden sådan søn! Jeg må finde på |J5vråd i tide, thi mit hus vil ellers *blive til en fabel.
 
 
 
xxx
xxx