|B1v
Scen. 9.
Peer alleene.
Det er underligt slags Folck disse Poeter. Om en anden *ærlig Mand giver et Ørefigen udi Tancker; Træcker man ham til *Daare-Kisten; Men hos dem er saadant |B2rTegn
til Lærdom og Dygtighed. Ellers fick jeg det Vers *for got Kiøb. De Folck maa have
nogen Frihed, efterdi de ere saa lidet *interesserede; Thi hvad er dog *12 ß. for saadan
lærd Mand. Jeg forstaaer icke Verset, men kand dog see, at det er altid sine Penge
værd. Nu skal jeg bilde min Hosbond ind, at jeg har givet *2 Rixdlr. derfor, saa vinder
jeg ved dette Ærende 11 Marck og 4 ß. Jeg haver kun liden *vis Løn, maa derfor nære
mig *reedelig ved *Commissioner. Mangen brav Mand *føder Kone og Børn derved udi
Kiøbenhavn; Thi hvoraf *skulle de gode Folck ellers leve? Hvis jeg kunde *flattere, som
Jesper giør for min Herre, kunde jeg have de *SmautzerSmautzer]Smautzer] B C, Smaautzer A Smautzer] B C, Smaautzer A og de Foræringer som hand
faaer. Jeg skulde icke roese mig selv; Men jeg er en ærlig Karl, der icke kand sige andet
end jeg meener. Naar min Hosbond begynder at tale om sin *Manddom i *den Brabanske Krig, tier Peer gandske still; Thi jeg veed, hand har aldrig været paa den anden
Siide af *Belt, end sige udi *Brabant, som ligger nogle tusinde *Miile herfra. Ney *Ærlighed varer dog lengst; Det heeder hos mig, som *Hollænderne siiger: Thue daß recht
nicht, und sky den Teuffel. Kunde jeg saa vel Tydsk, som jeg kand Hollandsk; Var Peer
anden Mand end hand er; Thi jeg haver tit hørt Alexander Skolemester siige: Hvo
der kand Tydsk, og haver nogle Midler dertil, kand reyse heele *Europia igiennem. Men
Fanden er udi dette *Der, Du, Das, *det kand man alleene *fast *i 14 Dage icke lære.
(Gaaer bort.)