Tilbake til søkeresultater
icon: innl Om teksten 
Vis/skjul utskriftsknapper
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|g2v
*Første akt
*Scene 1
*Leander
*Der er *farligt lidt at fortjene ved komedier nu om stunder. I denne måned *har jeg ikke haft 20 *rigsdaler på min part, det kan jeg gøre min ed på, så at jeg har aldrig været i sådan pengetrang som jeg nu er, og kommer den *veksel med protest tilbage, så er jeg *om en hals. Dog håber jeg at fortjene så meget ved den tragedie som vi skal spille *overmorgen, at jeg skal kunne redde mig derfra.
Jeg har en temmelig *stærk rolle i samme tragedie. Thi *Polidorus, hvis person jeg skal forestille, har mere at bestille end 3 andre *aktører. Jeg kommer derfor at studere *bravt både i dag og i morgen, *og nægte mig inde at ingen forstyrrer mig deri.
(Tager sit papir af lommen, hvormed han går frem og tilbage og læser over på sin rolle, først mumlende sagte)
En *dreng (kommer ind)
*Monsieur, jeg har en *ond tidende at sige jer.
(*Komedianten *kontinuerer sin rolle højt)
Ja, Elisa, din utroskab skal *aldrig blive uhævnet. Er det ret at forlade din tro *Philander, der har reddet dig ved sit blod af de vanskabte kæmpers hænder, der har opofret sin velfærd, foragtet prinsesse Climenes kærlighed, hendes suk og gråd for din skyld? Hvilken ulyksalighed kan lignes ved *Polidori? Hvis troskab er så ilde blevet belønnet som hans? Ak, troløse Elisa, jeg skal ikke længere være dig en torn i øjnene. Jeg skal tage livet af mig selv, og så er der en ende på min jammer. Men din samvittighed vil ved min død vågne, og du vil blive foragtet og forhadt af alle mennesker *formedelst din utroskab.
(Trækker sin *kårde ud og vil tage livet af sig selv. Drengen mener det er alvor, løber til og holder ham i hånden)
Leander
Hvad pokker vil du her nu, dreng? Man kan aldrig et øjeblik have ro.
Drengen
|g3rHvad ulykke bringer jer til sådant *fortvivlet forsæt at I vil tage livet af jer selv?
Leander
*Gak pokker i vold, du nar, jeg går kun her og øver mig på en tragedie som skal spilles i morgen, hvori jeg skal *agere Polidorus.
Drengen
Ha ha ha! Jeg mente *min tro det var alvor.
Leander
Jo jo, *du skal nok se at man går om og ta’r livet af sig af kærlighed i disse tider. Tro mig, der er ikke to mennesker i den hele by *der jo hellere ta’r en gammel ond kælling med en snes tusind rigsdaler end en ung dejlig og dydig jomfru, men som intet har *bekommet til arv *uden en god *optugtelse. *Tilmed om der nu findes *forlibte folk, så er de forlibte på en anden måde, ikke med den *bestandighed til en *vis person som i forrige tider.
Drengen
Jeg har dog tjent hos en mand her i gaden, som vi engang var bange for at han skulle tage livet af sig selv af kærlighed, og jeg tror virkelig at han havde fuldbyrdet sit forsæt hvis jeg ikke havde hindret ham; thi han *trak sin kårde på samme måde som I.
Leander
Hvad hedder han?
Drengen
Jeg siger ikke hans navn; thi det var *skarnagtigt af mig om jeg røbede ham, men han bor på hjørnet af denne side.
Leander
Haha! Det er Jens *Påskelilje. Jeg mærker du kender ikke den karl ret. Hans kærlighed går ligesom en kanal igennem alle byens gader. Nu falder han på knæ med kården for brystet for en jomfru på ét hjørne, nu på et andet hjørne, nu midt i gaden. *Der er ikke så mange jomfruer i gaden, han har jo hjerter at opofre dem alle, og ikke så mange sjæle, han har jo snarer til at fange enhver med, så at han burde føre samme *symbolum som *kejser Karl den 5.: *plus ultra. Han *spekulerer virkelig på *det 5. monarki af |g3v*fruentimmer.
Derfor kan jeg *mærke at du *er ikke synderlig *dreven i *verdens løb eftersom du bildte dig ind at jeg ville *omkomme mig af kærlighed. Men hvad er dit ærinde her? Jeg har så *liden stunder i dag at tale med nogen; thi jeg har ikke lært den halve del af min rolle endnu, og jeg skal agere Polidorus i morgen.
Drengen
Monsieur, om I ikke kan bevæges til at dræbe jer af kærlighed, så vil jeg sige jer noget andet som er nok værd at hænge sig for. Der er kommet en protesteret veksel på *50 rigsdaler, så jeg tror at I inden aften bli’r *trækket i arrest.
Leander
*Hillemænd, kunne jeg kun *begå mig i denne uge, *så håbede jeg ved to tragedier at *fortjene så meget at jeg kunne betale en *slump deraf. Om nogen spør’ efter mig, kan du sige at jeg er rejst af byen. Gak så din vej, thi jeg må *have ro at læse over.
(Går frem og tilbage og mumler igen)
Nu kommer det værste, kunne jeg kun *vel skikke mig i denne scene hvori jeg skal *mane Fanden. Det andet er kun *bagatel derimod. Jeg må forsøge et par gange.
(Gør en kreds med sin stok på gulvet)
Jeg maner dig at møde hid, du *fyrste blandt de onde ånder, *Mefistofeles, for at høre min befaling og at iværksætte det som jeg byder dig. Der ser jeg han kommer *i sin rette gestalt ligesom jeg så ham for 10 måneder siden. Nej holdt, Mefistofeles, *ikke inden denne kreds!
(I det samme han maner, *bliver han var en person som *står med andagt at høre på ham, hvorfor han løber ind og siger:)
Det er *óg forbandet, man kan ikke have ro et øjeblik.
(Går ind)
Scene 2
*Den fremmede person
Ak himmel, er det muligt at kristne mennesker kan forfalde til sådan ugudelighed og *give sig således Fanden i vold? Jeg har altid *holdt det for snak når jeg har hørt |g4rfortælle om folk der *forskriver sig til Fanden, men nu har jeg hørt det med mine egne øren. Ak, jeg er min tro så forskrækket at jeg ikke kan stå på mine ben. Nej, se engang hvor mine knæ skælver *ret ligesom jeg havde en *koldesyge.
(Han slår sig for brystet)
Scene 3
*(En gammel kælling kommer ind)
Kællingen
*Hvad skader jer? *Mit barn, *I ser så forskrækket ud.
Manden
Ak, *bedstemor, har I ikke noget jeg kan *lugte til, jeg er blevet ganske syg af noget underligt som jeg hørte.
Kællingen
Hvad er det?
Manden
Ak, her bor en troldmand i dette hus.
Kællingen
*Ej, snak, det er *mesteren for komedierne.
Manden
Ja, jeg ved det nok. Han har forskrevet sig til Fanden, som jeg hørte ham nu *nys mane med sådanne forskrækkelige ord, så jeg kan ikke tænke derpå uden hårene rejser sig på mit hoved.
Kællingen
Så I da Fanden selv?
Manden
Nej, han var usynlig for mine øjne, Troldmanden så ham dog, thi han forbød ham at gå inden for den kreds som han havde *gjort. Jeg hørte ham alene mane og fornam at Fanden kom med et bulder, som *fulgte derpå, hvilket var så stort at jeg tænkte, nu falder huset ned. *Jeg kunne ikke ellers se uden nogle ildstråler som kom for mine øjne.
Kællingen
Ak, man hører ikke andet end det som ondt er. Jeg skulle ellers have *forsvoret at denne mand kunne have faldet til sådan ugudelighed, thi han ser ud til at være et *skikkeligt menneske.
|g4v
Manden
Men skulle I vel kunne have tænkt at der var sådant til, *mutter?
Kællingen
Ikke til? Jo, alt for meget desværre. *Sådant har aldrig gået mere i svang end i disse tider, men hvorfor? Just fordi *visse selvkloge folk som er sat til at hæmme sådant, *kaster nu på nakken af deslige historier. *Man har jo ikke hørt en troldmand eller heks blevet brændt i mange år, derfor kan sådant ikke andet end tage overhånd. Ja ja, jeg vil ikke spå ilde, men se kun til hvor det vil gå om verden står noget længere, men *jeg håber at vi har enden inden påske, thi jeg har så mine visse tegn.
Jeg skal fortælle jer en historie som er så sandfærdig som jeg står her. En *smedekone i Mariager var vred på sin naboerske, som lavede til barsel, og nylig før samme naboerske skulle falde i barselsseng, kastede en klud fuld af *hår og afbrudte sømhoveder i stuen, hvorudover barselskvinden lå i to dage med stor pine og kunne ikke føde førend en *til lykke fandt samme klud og kastede den på ilden, da blev hun straks forløst.
Manden
Det var forskrækkeligt! Var mutter selv til stede da det skete?
Kællingen
Nej, men I kan *forlade jer på at historien er rigtig, thi *min mand er en *skikkelig person, der hørte det af en pige han var forlovet med, hvilken pige havde et søskendebarn som tjente i gård med den amme for hvilken jordemoren bekræftede historien med ed.
Manden
Ak, det var forskrækkeligt!
Kællingen
*Men mener I alligevel at øvrigheden ville straffe hende? Nej, byfogeden lo kun deraf og bad folk holde inde med sådan snak, endskønt en troværdig kone bød sig til at vidne at hun havde set samme smedeenke *flyde på vandet, hvilket var et *vist tegn til at hun kunne hekse, thi ...
Manden
*Hillemænd, hvad var det jeg så? *Blev I ikke et syn var, bedstemor?
|g5r
Kællingen
Hvor så I det?
Manden
Her ved vinduerne. Jeg så en gloende drage fare op igennem skorstenen, så I ikke det samme?
Kællingen
Jo, *mig syntes *mare at jeg også så noget.
Manden
Jeg ville ikke stå her længere om man gav mig 10 daler. Farvel, mutter!
Scene 4
En gammel mand, kællingen
Kællingen
Ak, *fa’lille, *tag jer vare at I ikke går for nær dette hus.
Manden
*Hvi så?
Kællingen
Der bor en mand derinde som har med onde ånder at bestille, og det hele hus er fuld af djævle.
Manden
Hvoraf ved I det?
Kællingen
Ret som jeg kom her, blev *monsieur Godtro stødt ud af døren og lå en halv time i besvimelse. Da han endelig kom sig igen, og jeg spurgte *hvad ham skadede, fortalte han mig at han blev *trækket ud efter håret af 3 djævle som troldmanden der bor her, havde manet til sig.
Manden
Så I også noget selv deraf, morlille?
Kællingen
Nej, jeg så *ikke uden fødderne af den første djævel, som stødte ham ud af døren.
Manden
Hvorledes ser de ud?
Kællingen
Ligesom I ser store ørnekløer. Jeg vil straks hen til *hr. |g5vNiels og *åbenbare ham det, *at han i tide kan åbenbare det for øvrigheden; thi mennesket kunne endnu reddes dersom han blev brændt for sine synder.
Manden
Huset må min tro også sættes ild på.
Kællingen
Ak, javist, vil ikke øvrigheden gøre det, så skal jeg og mine venner gøre det på vor egen hånd, ligesom man gjorde *nylig i Jylland, hvor nogle *skikkelige koner rottede sig sammen og satte ild på en troldkvindes hus.
(Medens de taler, læser Leander indenfor på sin rolle igen)
Kællingen
Hør! Nu maner han igen, hør engang. Han råber på *Polidorus, det må være en djævel som hedder så.
Manden
Det er sandt, morlille, jeg ville ikke bo her i gaden om man gav mig al verdens guld.
Kællingen
Men hør hvor det bruser indenfor, ligesom det kunne være en storm. Se engang hvor det hele hus ryster.
Manden
*Mig synes både at det hus ryster og 3 andre tilligemed.
Kællingen
Det er mare sandt som I siger. I skal nok se at den hele gade er besat med lutter heksemestre. Jeg må gå. Farvel, fa’lille.
Manden
Ak, jeg tør ikke gå til sengs i nat.
Kællingen
I har ingen fare, *især når I strør *hørfrø for døren og ryger *bravt med *lysetang i jeres sovekammer.
(Går bort)
Scene 5
To piger, *manden
1. pige
Her skal gaden være, Malene.
|g6r
2. pige
Er der mere end det ene hus *hvor Fanden går sådan?
1. pige
Her bor *ikke uden troldmænd i den hele gade. Men manden af dette hus er *kaptajn for de andre. Hele byen er *alt i oprør, og hver mand begynder at *ryge i sit hus. Se, hvad er det for en mand *her står? Han ser ud som en troldmand.
2. pige
Ja, det er *min tro vist nok sådan en, lad os ikke gå ham for nær.
Manden
Kom *hid, lille pige, jeg hører I ved også om denne sag.
Pigen
Ja, desværre. *Alt for meget, jer og jeres hus til ulykke.
Manden
Hvad ulykke er *vederfaret mit hus? Kom hid, lad mig tale med jer.
(De skriger og *korser sig og falder på knæ)
Aaah!
Manden
De må se noget som jeg ikke kan se. *Kom hid, lille piger, og fortæl mig hvad I ser.
2. pige
Nej, *I skal ingen magt have med os.
1. pige
Er I ikke den mand som bor her i dette hus?
Manden
Nej, *I farer vild. Jeg er lige så bange for dette hus som I andre.
2. pige
Så er I ingen troldmand?
Manden
*Gak pokker i vold med jeres snak. Jeg er *Christen Glaubfresser, som bor på torvet.
1. pige
Ak, om forladelse, monsieur Glaubfresser! Nu kender vi ham, men har I ikke hørt hvad som er passeret i dette hus?
Manden
Jo, jeg har både set og hørt mere end jeg ville se og høre, men hvor har I fået det så hastigt at vide?
|g6v
1. pige
Jeg fik det at vide på torvet.
Manden
Hvorledes hørte I det?
1. pige
Jeg hørte det med de *omstændigheder at man har set Fanden i dette hus *i en ulvs lignelse, som rev 3 mænd i stykker der ville gå *herind.
Manden (til den anden)
Hvorledes hørte I det da?
2. pige
Jeg hørte det ved *porten af en soldat med de omstændigheder at 4 mænd her i gaden er troldmænd og maner Fanden til sig, som kommer til dem *i en købmands lignelse med *horn i panden og bringer dem penge.
Manden
Jeg ved købmænd har ingen horn i panden.
Pigen
Det er som jeg siger, monsieur Glaubfresser.
Manden
Jeg kan give eder den bedste *underretning derom, børnlille, thi jeg har selv både hørt og set det. Den hele gade her er fuld af troldmænd, hvis anfører bor i dette hus. For en halv time siden manede han Fanden til sig, som kom med sådan bulder og alarm ligesom verden skulle forgå.
1. pige
Men så monsieur Glaubfresser det selv?
Manden
Ja, vist så jeg det selv. Derfor kan ingen give bedre underretning derom end jeg.
2. pige
Hvorledes så han ud?
Manden
Han havde kløer på fødderne.
1. pige
Ja, der hører du historien, søster, af mandens egen mund som har set det alt sammen.
2. pige
Men hvorfor *monstro han lod sig se med kløer på fødderne?
|g7r
Manden
Ja, *hvad ved jeg det. Nok er det at jeg så ham. Vil I *bie lidt her, så får I ham nok at se når han kommer ud igen. Jeg vil gå.
1. pige
*Skam der bier, om mit navn det er.
2. pige
*Óg får jeg ligeså, om jeg bier.
1. pige
Ak, lad os holde os fast ved monsieur Glaubfresser.
(De holder hver ved sin arm af ham og går bort og ser sig hvert skridt tilbage)
*Scene 6
Leander, *Henrik
Leander
Henrik.
Henrik
Hej!
Leander
Tragedien tror jeg nok skal gå vel i morgen, men vi er endnu ikke *betænkt på et lille *efterstykke.
Henrik
Ja, vi må endelig have et lystigt efterstykke at folk kan *få denne tragedie om Polidorus til livs.
Leander
Det er sandt, thi det er en forbandet fæl tragedie.
Henrik
*Lad os tage et stykke af *det italienske theatre. Det om *doktor Baloardo.
Leander
Der behøves så mange klæder og *machiner dertil.
Henrik
Enhver sørger for sit. Jeg er færdig med min *doktormachine.
Leander
Knap nok. Sidste gang vi spillede, *fattedes noget derpå.
|g7v
Henrik
Det er *min tro ikke sandt. Nu skal jeg ind at hente den for at overbevise jer.
(Løber ind og kommer straks ud med *doktorhabitten. Imidlertid går Leander og mumler med sin *rolle i hånden)
Henrik
Se nu om der vel *fattes noget.
Leander
Lad se hvor du bær’ dig ad da.
(Henrik kryber ind i doktormachinen og *eksercerer sig)
Leander
Jo, det går godt, Henrik! Denne doktormachine gi’r os alene 4 *loger. Nu kan du øve dig lidt medens jeg går ud.
(Henrik øver sig i doktormachinen ved den ene side mod *spectatores)
*Scene 7
(En kommer ind ved den anden side i en *portechaise tillige med en tjener)
*Manden i portechaisen
Hold kun her lidt, karle! Jeg *skøtter ikke om at komme troldmandens hus for nær.
(*Portørerne *bliver i det samme Henrik var, som rejser sig med machinen, *kaster portechaisen over ende med manden på gaden og løber bort tillige med tjeneren. Henrik øver sig end lidt og endelig går ud)
Scene 8
En anden mand, manden i portechaisen
1. mand
Jeg vil min tro se sådant førend jeg tror det; thi de som har fortalt mig det på vejen, er enten gamle mænd, tjenestepiger eller *kællinger. Men der ser jeg en portechaise *liggende over ende, hvad monn’ det betyde? *Hillemænd, hvad ser jeg! Her ligger en død mand. Ja, han er min tro stokstendød. Det hjælper ikke alt hvad jeg *rykker på ham. Men han er varm endnu. Jeg må knibe ham i næsen for at se om det vil hjælpe.
|g8r
Manden (i portechaisen)
Aaah! Ak, hr. Lucifer, giv mig tid at begræde mine synder.
1. mand
For mig må I græde så længe I lyster. Jeg er ikke kommet for at forkorte jeres dage.
Manden i portechaisen
Er I da ingen djævel?
1. mand
Ikke det jeg ved. Men hvorfor gør min herre sådant spørgsmål?
Manden i portechaisen
Ej heller nogen heksemester?
1. mand
Hvad pokker er det for snak?
Manden i portechaisen
Hvorledes kan I påtage jer så mange skikkelser?
1. mand
Der er få mennesker *som kan påtage sig mindre skikkelser end jeg; thi *få den skam der ejer flere klæder end dem jeg bær’ *på mit liv.
Manden i portechaisen
I havde jo nylig skikkelse af doktor, men nu ser I atter ud som et menneske.
1. mand
Er en doktor da ikke et menneske?
Manden i portechaisen
Ikke en doktor uden hoved, som jeg så.
1. mand
Da kender jeg min tro mange *doktorer uden hoved, som dog *udisputerligt er mennesker.
Manden i portechaisen
Ak nej, I forstår mig ikke. Det var en doktor som *nu havde hoved, nu igen intet hoved; thi det sank ned i maven tillige med næse, mund, øjne og øren, så at der blev intet uden hatten tilbage som stod på *stubben alene.
1. mand
*Stat op, min herre, og fortæl mig jeres hændelse, og vær ikke bange for mig; thi jeg er en borger her i staden. Jeg er nylig hidkommet alene af *curiositet for at vide om det er |g8vsandt hvad man fortæller om den trolddom som øves her i gaden.
Manden i portechaisen
Ja, det er alt for sandt desværre. Jeg kom her også i samme henseende, men til min ulykke, thi så snart jeg nærmede mig her til huset hvor dette djævelskab er, *blev jeg Fanden var, hvorpå portørerne blev så forskrækkede at de kastede mig med portechaisen på gaden og tog flugten.
1. mand
*Hillemænd, så er det dog sandt at her *går sådant hekseri i svang. Men så eller hørte min herre intet andet?
Manden i portechaisen
Ak jovist, men jeg kan ikke beskrive det alt sammen *formedelst den skræk *som kom mig på. Der rejste sig et uvejr med torden og lynild.
1. mand
*Lad os da ikke blive her længere.
Manden i portechaisen
Men nu ved jeg ikke hvorledes jeg skal komme hjem, thi portørerne er borte.
1. mand
Hvad er min herres navn?
Manden i portechaisen
Jeg hedder Hans Frandsen og er nylig kommet hjem fra Paris.
1. mand
Ja, så har han ret, min herre, at det kan ikke *stå ham an at gå til fods.
Manden i portechaisen
Jeg må dog dertil, thi jeg kan ikke blive her længe.
1. mand
Kan min herre *resolvere sig til at gå hjem til fods, så gør han vel mod sig selv; thi det tjener ikke at blive i dette nabolag længe.
Manden i portechaisen
Ja, jeg må resolvere mig dertil. *Ville der kun ingen møde mig på vejen som kender mig.
1. mand
Ak, hvad vil det sige, min herre? Jeg har kendt mange af vore udenlandske unge herrer der længe har været uden fødder og ladet sig age og bære, men siden har gået på to ben ligesom andre *gemene borgere.
(De går ud)
 
 
 
xxx
xxx