|g2v
*Første akt
*Scene 1
*Leander
*Der er *farligt lidt
at fortjene ved komedier nu om stunder. I denne måned *har jeg ikke haft 20 *rigsdaler på min part, det kan jeg gøre min ed på,
så at jeg har aldrig været i sådan pengetrang som jeg nu er,
og kommer den *veksel med protest
tilbage, så er jeg *om en hals. Dog
håber jeg at fortjene så meget ved den tragedie som vi skal spille
*overmorgen, at jeg skal
kunne redde mig derfra.
Jeg har en temmelig *stærk rolle i samme tragedie. Thi *Polidorus, hvis person jeg skal forestille, har
mere at bestille end 3 andre *aktører.
Jeg kommer derfor at studere *bravt
både i dag og i morgen, *og nægte mig
inde at ingen forstyrrer mig deri.
(Tager sit papir af lommen, hvormed han går frem og tilbage og
læser over på sin rolle, først mumlende sagte)
Ja, Elisa, din utroskab skal *aldrig
blive uhævnet. Er det ret at forlade din tro *Philander, der har reddet dig ved sit blod af de
vanskabte kæmpers hænder, der har
opofret sin velfærd, foragtet prinsesse Climenes kærlighed, hendes suk
og gråd for din skyld? Hvilken ulyksalighed kan lignes ved *Polidori? Hvis troskab er så ilde
blevet belønnet som hans? Ak, troløse Elisa, jeg skal ikke længere
være dig en torn i øjnene. Jeg skal tage livet af mig selv, og så er der en ende
på min jammer. Men din samvittighed vil ved min død vågne, og du vil
blive foragtet og forhadt af alle mennesker *formedelst din utroskab.
(Trækker sin *kårde ud og vil tage
livet af sig selv. Drengen mener det er alvor, løber til og holder ham i
hånden)
Leander
Hvad pokker vil du her nu, dreng? Man kan aldrig et øjeblik have ro.
Drengen
Leander
*Gak pokker i vold, du nar, jeg går kun
her og øver mig på en tragedie som skal spilles i morgen, hvori jeg
skal *agere Polidorus.
Drengen
Ha ha ha! Jeg mente *min tro det var
alvor.
Leander
Jo jo, *du skal nok se at man går
om og ta’r livet af sig af kærlighed i disse tider. Tro mig, der er ikke
to mennesker i den hele by *der jo
hellere ta’r en gammel ond kælling med en snes tusind rigsdaler end en
ung dejlig og dydig jomfru, men som intet har *bekommet til arv *uden en god *optugtelse.
*Tilmed om der nu findes *forlibte folk, så er de forlibte
på en anden måde, ikke med den *bestandighed til en *vis person som
i forrige tider.
Drengen
Jeg har dog tjent hos en mand her i gaden, som vi engang var bange for
at han skulle tage livet af sig selv af kærlighed, og jeg tror
virkelig at han havde fuldbyrdet sit forsæt hvis jeg ikke havde
hindret ham; thi han *trak sin kårde
på samme måde som I.
Leander
Hvad hedder han?
Drengen
Jeg siger ikke hans navn; thi det var *skarnagtigt af mig om jeg røbede ham, men han bor på hjørnet af
denne side.
Leander
Haha! Det er Jens *Påskelilje. Jeg
mærker du kender ikke den karl ret. Hans kærlighed går ligesom en
kanal igennem alle byens gader. Nu falder han på knæ med kården for
brystet for en jomfru på ét hjørne, nu på et andet hjørne, nu midt i
gaden. *Der er ikke så mange jomfruer
i gaden, han har jo hjerter at opofre dem alle, og ikke så mange sjæle, han har jo snarer til at fange enhver med, så at han burde føre
samme *symbolum som *kejser Karl den 5.: *plus ultra. Han *spekulerer virkelig på *det 5. monarki af |g3v*fruentimmer.
Derfor kan jeg *mærke at du *er ikke synderlig *dreven i *verdens løb eftersom du bildte dig ind at jeg ville *omkomme mig af kærlighed. Men hvad er
dit ærinde her? Jeg har så *liden
stunder i dag at tale med nogen; thi jeg har ikke lært den halve del af
min rolle endnu, og jeg skal agere Polidorus i morgen.
Drengen
Monsieur, om I ikke kan bevæges til at dræbe jer af kærlighed, så vil
jeg sige jer noget andet som er nok værd at hænge sig for. Der er
kommet en protesteret veksel på *50
rigsdaler, så jeg tror at I inden aften bli’r *trækket i arrest.
Leander
*Hillemænd, kunne jeg kun *begå mig i denne uge, *så håbede jeg ved to tragedier at
*fortjene så meget at jeg kunne
betale en *slump deraf. Om nogen spør’
efter mig, kan du sige at jeg er rejst af byen. Gak så din vej, thi
jeg må *have ro at læse over.
(Går frem og tilbage og mumler igen)
Nu kommer det værste, kunne jeg kun *vel
skikke mig i denne scene hvori jeg skal *mane Fanden. Det andet er kun *bagatel derimod. Jeg må forsøge et par
gange.
(Gør en kreds med sin stok på gulvet)
Jeg maner dig at møde hid, du *fyrste
blandt de onde ånder, *Mefistofeles,
for at høre min befaling og at iværksætte det som jeg byder dig. Der
ser jeg han kommer *i sin rette
gestalt ligesom jeg så ham for 10 måneder siden. Nej holdt,
Mefistofeles, *ikke inden denne
kreds!
(I det samme han maner, *bliver han var en
person som *står med andagt at høre på
ham, hvorfor han løber ind og siger:)
Det er *óg forbandet, man kan ikke have
ro et øjeblik.
(Går ind)
Scene 2
*Den fremmede person
Ak himmel, er det muligt at kristne mennesker kan forfalde til
sådan ugudelighed og *give sig
således Fanden i vold?
Jeg har altid *holdt det for snak når jeg har hørt |g4rfortælle om folk der *forskriver sig
til Fanden, men nu har jeg hørt det med mine egne øren. Ak, jeg er min
tro så forskrækket at jeg ikke kan stå på mine ben. Nej, se
engang hvor mine knæ skælver *ret
ligesom jeg havde en *koldesyge.
(Han slår sig for brystet)
Scene 3
*(En gammel kælling kommer ind)
Kællingen
Manden
Ak, *bedstemor, har I ikke noget jeg
kan *lugte til, jeg er blevet ganske
syg af noget underligt som jeg hørte.
Kællingen
Hvad er det?
Manden
Ak, her bor en troldmand i dette hus.
Kællingen
Manden
Ja, jeg ved det nok. Han har forskrevet sig til Fanden, som jeg hørte
ham nu *nys mane med sådanne
forskrækkelige ord, så jeg kan ikke tænke derpå uden hårene rejser
sig på mit hoved.
Kællingen
Så I da Fanden selv?
Manden
Nej, han var usynlig for mine øjne, Troldmanden så ham dog, thi
han forbød ham at gå inden for den kreds som han havde *gjort. Jeg hørte ham alene mane og fornam at Fanden kom med et
bulder, som *fulgte derpå, hvilket var
så stort at jeg tænkte, nu falder huset ned. *Jeg kunne ikke ellers se uden nogle
ildstråler som kom for mine øjne.
Kællingen
Ak, man hører ikke andet end det som ondt er. Jeg skulle ellers have *forsvoret at denne mand kunne have
faldet til sådan ugudelighed, thi han ser ud til at være et *skikkeligt menneske.
|g4v
Manden
Men skulle I vel kunne have tænkt at der var sådant til, *mutter?
Kællingen
Ikke til? Jo, alt for meget desværre. *Sådant har aldrig gået mere i svang end i disse tider, men
hvorfor? Just fordi *visse selvkloge
folk som er sat til at hæmme sådant, *kaster nu på nakken af deslige historier. *Man har jo ikke hørt en troldmand eller heks blevet
brændt i mange år, derfor kan sådant ikke andet end tage overhånd.
Ja ja, jeg vil ikke spå ilde, men se kun til hvor det vil gå om
verden står noget længere, men *jeg
håber at vi har enden inden påske, thi jeg har så mine visse tegn.
Jeg skal fortælle jer en historie som er så sandfærdig som jeg står
her. En *smedekone i Mariager var
vred på sin naboerske, som lavede til barsel, og nylig før samme
naboerske skulle falde i barselsseng, kastede en klud fuld af *hår og afbrudte sømhoveder i
stuen, hvorudover barselskvinden lå i to dage med stor pine og kunne
ikke føde førend en *til lykke fandt
samme klud og kastede den på ilden, da blev hun straks forløst.
Manden
Det var forskrækkeligt! Var mutter selv til stede da det skete?
Kællingen
Nej, men I kan *forlade jer på at
historien er rigtig, thi *min mand er
en *skikkelig person, der hørte det
af en pige han var forlovet med, hvilken pige havde et
søskendebarn som tjente i gård med den amme for hvilken
jordemoren bekræftede historien med ed.
Manden
Ak, det var forskrækkeligt!
Kællingen
*Men mener I alligevel at øvrigheden
ville straffe hende?
Nej, byfogeden lo kun deraf og bad folk holde
inde med sådan snak, endskønt en troværdig kone bød sig til at
vidne at hun havde set samme smedeenke
*flyde på vandet, hvilket var et *vist tegn til at hun kunne hekse, thi ...
Manden
|g5r
Kællingen
Hvor så I det?
Manden
Her ved vinduerne. Jeg så en gloende drage fare op igennem
skorstenen, så I ikke det samme?
Kællingen
Manden
Jeg ville ikke stå her længere om man gav mig 10 daler. Farvel,
mutter!
Scene 4
En gammel mand, kællingen
Kællingen
Manden
*Hvi så?
Kællingen
Der bor en mand derinde som har med onde ånder at bestille, og det
hele hus er fuld af djævle.
Manden
Hvoraf ved I det?
Kællingen
Ret som jeg kom her, blev *monsieur Godtro
stødt ud af døren og lå en halv time i besvimelse. Da han endelig
kom sig igen, og jeg spurgte *hvad
ham skadede, fortalte han mig at han blev *trækket ud efter håret af 3 djævle som
troldmanden der bor her, havde manet til sig.
Manden
Så I også noget selv deraf, morlille?
Kællingen
Nej, jeg så *ikke uden fødderne af den
første djævel, som stødte ham ud af døren.
Manden
Hvorledes ser de ud?
Kællingen
Ligesom I ser store ørnekløer. Jeg vil straks hen til *hr. |g5vNiels og *åbenbare ham det, *at han i tide kan åbenbare det for øvrigheden;
thi mennesket kunne endnu reddes dersom han blev brændt for sine
synder.
Manden
Huset må min tro også sættes ild på.
Kællingen
Ak, javist, vil ikke øvrigheden gøre det, så skal jeg og mine venner
gøre det på vor egen hånd, ligesom man gjorde *nylig i Jylland, hvor nogle *skikkelige koner rottede sig sammen og satte ild
på en troldkvindes hus.
(Medens de taler, læser Leander indenfor på sin rolle igen)
Kællingen
Hør! Nu maner han igen, hør engang. Han råber på *Polidorus, det må være en djævel som hedder
så.
Manden
Det er sandt, morlille, jeg ville ikke bo her i gaden om man gav mig al
verdens guld.
Kællingen
Men hør hvor det bruser indenfor, ligesom det kunne være en storm. Se
engang hvor det hele hus ryster.
Manden
*Mig synes både at det hus ryster og
3 andre tilligemed.
Kællingen
Det er mare sandt som I siger. I skal nok se at den hele gade er besat
med lutter heksemestre. Jeg må gå. Farvel, fa’lille.
Manden
Ak, jeg tør ikke gå til sengs i nat.
Kællingen
I har ingen fare, *især når I strør
*hørfrø for døren og ryger *bravt med *lysetang i jeres sovekammer.
(Går bort)
Scene 5
To piger, *manden
1. pige
Her skal gaden være, Malene.
|g6r
2. pige
Er der mere end det ene hus *hvor
Fanden går sådan?
1. pige
Her bor *ikke uden troldmænd i den hele
gade. Men manden af dette hus er *kaptajn for de andre. Hele byen er *alt i oprør, og hver mand begynder at *ryge i sit hus. Se, hvad er det for en mand *her står? Han ser ud som en troldmand.
2. pige
Ja, det er *min tro vist nok sådan en,
lad os ikke gå ham for nær.
Manden
Kom *hid, lille pige, jeg hører I ved
også om denne sag.
Pigen
Ja, desværre. *Alt for meget, jer og jeres
hus til ulykke.
Manden
Hvad ulykke er *vederfaret mit hus? Kom
hid, lad mig tale med jer.
(De skriger og *korser sig
og falder på knæ)
Aaah!
Manden
De må se noget som jeg ikke kan se. *Kom hid, lille piger, og fortæl mig hvad I ser.
2. pige
Nej, *I skal ingen magt have med os.
1. pige
Er I ikke den mand som bor her i dette hus?
Manden
Nej, *I farer vild. Jeg er lige så bange
for dette hus som I andre.
2. pige
Så er I ingen troldmand?
Manden
1. pige
Ak, om forladelse, monsieur Glaubfresser! Nu kender vi ham, men har I ikke
hørt hvad som er passeret i dette hus?
Manden
Jo, jeg har både set og hørt mere end jeg ville se og høre, men hvor
har I fået det så hastigt at vide?
|g6v
1. pige
Jeg fik det at vide på torvet.
Manden
Hvorledes hørte I det?
1. pige
Jeg hørte det med de *omstændigheder at
man har set Fanden i dette hus *i en
ulvs lignelse, som rev 3 mænd i stykker der ville gå *herind.
Manden (til den anden)
Hvorledes hørte I det da?
2. pige
Jeg hørte det ved *porten af en soldat
med de omstændigheder at 4 mænd her i gaden er troldmænd og maner
Fanden til sig, som kommer til dem *i
en købmands lignelse med *horn i
panden og bringer dem penge.
Manden
Jeg ved købmænd har ingen horn i panden.
Pigen
Det er som jeg siger, monsieur Glaubfresser.
Manden
Jeg kan give eder den bedste *underretning derom, børnlille, thi jeg har selv både hørt og set
det. Den hele gade her er fuld af troldmænd, hvis anfører bor i dette
hus. For en halv time siden manede han Fanden til sig, som kom med
sådan bulder og alarm ligesom verden skulle forgå.
1. pige
Men så monsieur Glaubfresser det selv?
Manden
Ja, vist så jeg det selv. Derfor kan ingen give bedre underretning
derom end jeg.
2. pige
Hvorledes så han ud?
Manden
Han havde kløer på fødderne.
1. pige
Ja, der hører du historien, søster, af mandens egen mund som har set det
alt sammen.
2. pige
Men hvorfor *monstro han lod sig se
med kløer på fødderne?
|g7r
Manden
Ja, *hvad ved jeg det. Nok er det at jeg
så ham. Vil I *bie lidt her, så får
I ham nok at se når han kommer ud igen. Jeg vil gå.
1. pige
*Skam der bier, om mit navn det er.
2. pige
*Óg får jeg ligeså, om jeg bier.
1. pige
Ak, lad os holde os fast ved monsieur Glaubfresser.
(De holder hver ved sin arm af ham og går bort og ser sig hvert skridt tilbage)
*Scene 6
Leander, *Henrik
Leander
Henrik.
Henrik
Hej!
Leander
Tragedien tror jeg nok skal gå vel i morgen, men vi er endnu ikke
*betænkt på et lille *efterstykke.
Henrik
Ja, vi må endelig have et lystigt efterstykke at folk kan *få denne tragedie om Polidorus til
livs.
Leander
Det er sandt, thi det er en forbandet fæl tragedie.
Henrik
Leander
Der behøves så mange klæder og *machiner dertil.
Henrik
Enhver sørger for sit. Jeg er færdig med min *doktormachine.
Leander
Knap nok. Sidste gang vi spillede, *fattedes noget derpå.
|g7v
Henrik
Det er *min tro ikke sandt. Nu skal jeg
ind at hente den for at overbevise jer.
(Løber ind og kommer straks ud med *doktorhabitten. Imidlertid går Leander og mumler med sin *rolle i hånden)
Henrik
Se nu om der vel *fattes noget.
Leander
Lad se hvor du bær’ dig ad da.
(Henrik kryber ind i doktormachinen og
*eksercerer sig)
Leander
Jo, det går godt, Henrik! Denne doktormachine gi’r os alene 4
*loger. Nu kan du øve dig lidt
medens jeg går ud.
*Scene 7
(En kommer ind ved den anden side i en *portechaise tillige med en tjener)
*Manden i
portechaisen
Hold kun her lidt, karle! Jeg *skøtter
ikke om at komme troldmandens hus for nær.
(*Portørerne *bliver i det samme Henrik var, som rejser sig med
machinen, *kaster portechaisen over ende
med manden på gaden og løber bort tillige med tjeneren. Henrik øver sig end lidt og endelig
går ud)
Scene 8
En anden mand, manden i portechaisen
1. mand
Jeg vil min tro se sådant førend
jeg tror det; thi de som har fortalt mig det på vejen, er enten gamle
mænd, tjenestepiger eller *kællinger. Men der ser jeg en portechaise *liggende over ende, hvad monn’ det betyde? *Hillemænd, hvad ser jeg! Her ligger en
død mand. Ja, han er min tro stokstendød. Det hjælper ikke alt hvad
jeg *rykker på ham. Men han er varm
endnu. Jeg må knibe ham i næsen for at se om det vil hjælpe.
|g8r
Manden (i portechaisen)
Aaah! Ak, hr. Lucifer, giv mig tid at begræde mine synder.
1. mand
For mig må I græde så længe I lyster. Jeg er ikke kommet for at
forkorte jeres dage.
Manden i portechaisen
Er I da ingen djævel?
1. mand
Ikke det jeg ved. Men hvorfor gør min herre sådant spørgsmål?
Manden i portechaisen
Ej heller nogen heksemester?
1. mand
Hvad pokker er det for snak?
Manden i portechaisen
Hvorledes kan I påtage jer så mange skikkelser?
1. mand
Der er få mennesker *som kan påtage
sig mindre skikkelser end jeg; thi *få den skam der ejer flere klæder end dem jeg bær’ *på mit liv.
Manden i portechaisen
I havde jo nylig skikkelse af doktor, men nu ser I atter ud som et
menneske.
1. mand
Er en doktor da ikke et menneske?
Manden i portechaisen
Ikke en doktor uden hoved, som jeg så.
1. mand
Manden i portechaisen
Ak nej, I forstår mig ikke. Det var en doktor som *nu havde hoved, nu igen intet hoved; thi det sank ned i maven tillige med næse, mund, øjne og øren, så at der blev
intet uden hatten tilbage som stod på *stubben alene.
1. mand
*Stat op, min herre, og fortæl mig jeres
hændelse, og vær ikke bange for mig; thi jeg er en borger her i staden.
Jeg er nylig hidkommet alene af *curiositet for at vide om det er |g8vsandt
hvad man fortæller om den trolddom som øves her i gaden.
Manden i portechaisen
Ja, det er alt for sandt desværre. Jeg kom her også i samme henseende, men til min ulykke, thi så
snart jeg nærmede mig her til huset hvor dette djævelskab er, *blev jeg Fanden var, hvorpå portørerne
blev så forskrækkede at de kastede mig med portechaisen på gaden og
tog flugten.
1. mand
*Hillemænd, så er det dog sandt at her
*går sådant hekseri i svang. Men
så eller hørte min herre intet andet?
Manden i portechaisen
Ak jovist, men jeg kan ikke beskrive det alt sammen *formedelst den skræk *som kom mig på. Der rejste sig et uvejr med
torden og lynild.
1. mand
*Lad os da ikke blive her længere.
Manden i portechaisen
Men nu ved jeg ikke hvorledes jeg skal komme hjem, thi portørerne er
borte.
1. mand
Hvad er min herres navn?
Manden i portechaisen
Jeg hedder Hans Frandsen og er nylig kommet hjem fra Paris.
1. mand
Ja, så har han ret, min herre, at det kan ikke *stå ham an at gå til fods.
Manden i portechaisen
Jeg må dog dertil, thi jeg kan ikke blive her længe.
1. mand
Kan min herre *resolvere sig til at
gå hjem til fods, så gør han vel mod sig selv; thi det tjener ikke
at blive i dette nabolag længe.
Manden i portechaisen
Ja, jeg må resolvere mig dertil. *Ville
der kun ingen møde mig på vejen som kender mig.
1. mand
Ak, hvad vil det sige, min herre? Jeg har kendt mange af vore udenlandske unge herrer der længe
har været uden fødder og ladet sig age og bære, men siden har gået på
to ben ligesom andre *gemene
borgere.
(De går ud)