|A8r
Act. II.
|A8r
Scen. 1.
Montanus med *Hosene ned om Beenene.
Jeg har kun været en Dag fra Kiøbenhavn, og længes allerede. Hvis jeg ikke havde mine gode Bøger med mig, kunde jeg ikke leve paa Landet. *Studia secundas res ornant, adversis solatium præbent. Jeg synes ligesom *mig fattes noget, efterdi jeg har ikke disputered i tre Dage. Jeg veed ikke om her er nogle lærde Folk her i Byen, hvis her er nogen, skal jeg nok sætte dem i Arbeid, thi jeg kand ikke leve uden jeg maa disputere. Mine stakkels Forældre kand jeg ikke meget tale med; thi de ere *eenfoldige Folk, og veed neppe andet end deres *Børne-Lærdom, saa at jeg kand ikke have megen *Trøst af deres Omgængelse. Degnen og *Skolemesteren skal have studeret, men jeg veed ikke hvor vidt det strækker sig; dog skal jeg forsøge hvad de duer til. Mine Forældre blev forskrækket, da de saae mig saa *tilig; thi de havde ikke ventet, at jeg skulle have taget fra Kiøbenhavn om Natten.
Hand *slaar Ild, tænder sin Pibe, og sætter *Pibehovedet igiennem et Hull, som hand har paa sin Hat.
Saaledes kalder man at *smøge Tobak *studentikòs, det er en god *Invention nok for een, der vil skrive og smøge *tillige.
Sætter sig ned at læse.
|A8r
Scen. 2.
Montanus. Jacob.
Jacob *kysser paa Haanden og flyer sin Broer.
Velkommen hiem igien min Latinske Broer!
|A8v
Montanus.
Det er mig kiært at see dig Jacob. Men hvad det Broerskab angaaer, saa er det noget, som var got i gamle Dage, men *nu kand det ikke saa passe sig meer.
Jacob.
Montanus.
Det negter jeg ikke, Slyngel! *at jeg jo er din Broer ved Fødselen. Men du maa vide, at du est *endnu en Bonde-Dræng, og jeg en *Philosophiæ Baccalaureus. Men hør, Jacob, hvordan lever min *Kiæreste og min Svigerfar?
Jacob.
Ret vel, de vare her nylig, og spurte hvor snart Broer kom hiem.
Montanus.
Jacob.
Hvad skal jeg da kalde Broer?
Montanus.
Jacob.
*Kunde jeg kun komme det ihu. Var det ikke Monsieur Dromedarius.
Montanus.
Kandst du ikke høre? Jeg siger jo Monsieur Montanus.
Jacob.
*Monsør Montanus, Monsør Montanus.
Montanus
Ja det er ret; thi *Montanus paa Latin er det samme som Berg paa Dansk.
Jacob.
Kand jeg da ikke ogsaa heede Monsør Jacob Montanus.
Montanus.
Naar du har gaaet saa længe i Skole som jeg, og udstaaet dine *Examina, saa kandst du ogsaa give dig et Latinsk Navn. |B1rMen, saa længe som du est en Bonde-Dræng, maa du lade dig nøye med at heede slet og ret Jacob Berg. Men har du merket at min Kiæreste har *længetlænget]længet] A, længtes B længet] A, længtes B efter mig?
Jacob.
Ja vist, hun har været meget u-taalmodig over, at du blev saa længe borte.
Montanus.
Jacob.
Jeg vilde sige Monsørens Kiæreste har været u-taalmodig, at du est bleven saa længe borte.
Montanus.
Ja nu er jeg kommen, Jacob, og det allene for hendes skyld; men jeg *bliver her ikke ret gammel, thi saa snart vi har holdt Bryllup, tager jeg hende med mig til Kiøbenhavn.
Jacob.
Vil Monsøren da ikke tage mig med sig?
Montanus.
Hvad skulle du bestille der?
Jacob.
Jeg vilde see mig lidt om i Verden.
Montanus.
Jeg vilde ønske, at du var 6 à 7 Aar yngre, saa skulle jeg sætte dig i Latin-Skole, *at du ogsaa kunde blive Student.
Jacob.
Ney det var ikke got.
Montanus.
Hvi saa?
Jacob.
Jo, saa ville vore Forældre *komme reent til at betle.
Montanus.
Hør! hvilke Ord der kand ligge i den Knegt.
Jacob.
Ja, jeg er fuld af Indfald. Havde jeg studeret, var jeg bleven en Fandens *Skielm.
Montanus.
*Mig er sagt, at du har et got Hovet. Men hvad vilde du ellers bestille i Kiøbenhavn?
|B1v
Jacob.
Montanus.
Ha ha ha. Ney der bestilles andet paa Klosteret end at giøre Lærred. Men har min Svigerfar ellers *saa mange Midler, som der siges?
Jacob.
Montanus.
Men har du hørt om hand agter at give nogen *Udstyr med sin Datter?
Jacob.
Ja jeg troer nok, at hand *styrer hende vel ud, *besynderlig om hand faar høre Monsøren *præke her engang udi Byen.
Montanus.
*Det bliver intet af, jeg *giør mig ikke saa gemeen at præke her paa Landet; jeg er ellers kun for at *disputere.
Jacob.
Jeg meente, at det var meer at kunde præke?
Montanus.
Veedst du vel hvad det er at disputere?
Jacob.
Montanus.
Ja saadan slags Disputatzer har vi nok af.
Jacob.
Hvad er det da Monsøren disputerer om?
Montanus.
Jeg disputerer om vigtige og lærde Sager, for Exempel: *Om Englene ere skabte *for Menniskene; om Jorden er rund eller oval; om Maane, Sool, og Stierner deres Størelse og Distance fra Jorden, og andet *dislige.
Jacob.
Ney *derom disputerer jeg ikke, thi det er noget, som *gaaer mig ikke an; thi, *naar jeg kun kand faa Folkene til at arbeide, maa de gierne sige for mig at Jorden er ottekantet.
|B2r
Montanus.
O *Animal brutum! Men hør Jacob: *mon der ellers nogen har ladt min Kiæreste vide, at jeg er hiemkommen?
Jacob.
Ney jeg troer det ikke.
Montanus.
Saa er det best, at du springer hen til Hr. Jeronimus, for at lade dem *saadant vide.
Jacob.
Ja det kand nok skee; men skal jeg ikke sige det til Lisbed først?
Montanus.
Lisbed, hvem er det?
Jacob.
Veedst du ikke det Broer, at din *Fæstemøe heder Lisbed?
Montanus.
Har din Slyngel nu glemt alt hvad jeg nyligen har lært dig?
Jacob.
Du maa kalde mig Slyngel saa meget som du vil, saa er jeg dog din Broer.
Montanus.
Jacob.
Det var ikke smukt, at kaste Bibelen efter Folk.
Montanus.
Det er ingen Bibel.
Jacob.
Jeg kiender saa *mare nok Bibelen. Den Bog er jo stor nok til at være Bibelen. Jeg kand nok see, at det er hverken *Evangeli-Bog eller *Catechismus. Men hvad det er eller ikke, saa *lader det ilde at kaste Bøger efter sin Broer.
Montanus.
Hold Munden Slyngel.
Jacob.
Saadan Slyngel, som jeg er, *fortiener dog med mine Hænder til mine ForældreForældre]Forældre] Forældre, A B; Forældre Lange (således også Boye, Liebenberg m.fl.), Forældre, SS Forældre] Forældre, A B; Forældre Lange (således også Boye, Liebenberg m.fl.), Forældre, SS de Penge, som du sætter til.
|B2v
Montanus.
Hvis du ikke tier, skal jeg lemlæste dig.
Kaster Bogen paa ham.
Jacob.
Au au au!
Scen. 3.
Jeppe. Nille. Montanus. Jacob.
Jeppe.
Hvad er her for *Allarm?
Jacob
Ach min Broer Rasmus slaaer mig.
Nille.
Hvad vil det sige, hand slaaer dig vel ikke uden Aarsag.
Montanus.
Ney Moer, det er sant, hand kommer hid, og bruger en Mund mod mig, *som jeg kunde være hans *Jevnlige.
Nille.
Hvilken Pokkers *Skielm! skal du ikke bedre vide at respectere saadan lærd Mand, *veedst du ikke, at hand er en Ære for vort heele Huus. *Min hierte Hr. Søn! I skal ikke *regne ham det til, det er en uforstandig *Tølpel.
Montanus.
Jeg sidder her og speculerer paa vigtige Sager, som denne *Importunissimus og Audacissimus Juvenis kommer og hindrer mig udi, det er *intet Børne-leeg at have med disse *Transcendentalibus at bestille. Jeg vilde ikke det skulle have skeet for to *Mark.
Jeppe.
Ach vær ikke vred min hierte Søn, det skal aldrig skee *oftere. Jeg er saa bange Hr. Søn har *forivret sig; de lærde Folk taaler ikke mange *Stød. Jeg veed Per Degn *ivrede sig engang, hand kunde ikke forvinde det i 3 Dage igien.
Montanus.
Per Degn, er hand lærd?
Jeppe.
Ja vist, saa længe jeg kand mindes, har vi ikke haft nogen Degn her i Byen, der har synget saa vel som hand.
|B3r
Montanus.
Derfor kand hand være meget u-lærd.
Jeppe.
Hand præker ogsaa meget skiønt.
Montanus.
Derfor kand hand ogsaa være u-lærd.
Nille.
Ach ney, Hr. Søn! hvorledes kand den være u-lærd, der præker vel?
Montanus.
Jo vist, Moorlille, alle u-lærde Folk præker vel; thi, *saasom de ikke kand sammenskrive noget *af deres egne Hoveder, saa bruge de *laante Prækner, og lære uden ad *brave Mænds Skrifter, som de undertiden ikke forstaar selv. *Da derimod en lærd Mand ikke vil benytte sig af saadant, men vil sammenskrive af sit eget Hoved; troe mig, at det er en almindelig Fejl her i Landet, at man dømmer Studenteres Lærdom alt for meget *af deres Prækener. Men lad de Karle disputere som jeg; det er en *Prøvesteen paa Lærdom. Jeg kand disputere paa got Latin om hvilken *Materie det skal være; vil een sige, *at dette Bord er en Lysestage, saa vil jeg forsvare det; vil een sige, at Kiød eller Brød er Straa, vil jeg og forsvare det, det har jeg giort *mangen ærlig gang. Hør Farlille, vil I troe det, at *den som drikker *vel, er lyksalig?
Jeppe.
Jeg troer snarere, at hand er u-lyksalig; thi man kand drikke baade Forstand og Penge bort.
Montanus.
Jeg vil bevise, at hand er lyksalig. *Qvicunqve bene bibit, bene dormit. Ney det er sant I forstaar ikke Latin, jeg maa sige det paa Dansk: *Hvo som drikker vel, sover gierne vel, er det ikke sant?
Jeppe.
Det er sant nok, naar jeg har en halv Ruus, sover jeg som en Hest.
Montanus.
Hvo som sover vel synder ikke, er det *ogsaa ikke sant?
|B3v
Jeppe.
Ja det er sant nok, saa længe man sover, synder man ikke.
Montanus.
Den som synder ikke, er lyksalig.
Jeppe.
Det er *og sant.
Montanus.
Nille.
Ja Snak, det er *end meere konstigt.
Montanus.
Nu skal I faa det at høre. En Steen kand ikke flyve.
Nille.
Ney det er vist nok, undtagen man kaster den.
Montanus.
I kand ikke flyve.
Nille.
Det er og sant.
Montanus.
Nille græder.
Montanus.
Hvorfor græder Moorlille?
Nille.
Ach jeg er saa bange, at jeg blir til Steen, *mine Been begynder alt at blive kolde.
Montanus.
*Gif jer tilfreds Morlille, jeg skal strax giøre jer til Menniske igien. *En Steen kand ikke tænke eller tale.
Nille.
Det er sandt. Jeg veed ikke om *hun kand tænke, men tale kand hun ikke.
Montanus.
*Morlille kand tale.
Nille.
Montanus.
Got. Ergo er Morlille ingen Steen.
|B4r
Nille.
Ach det giorde got, nu kommer jeg mig igien. *Der vil *min Tro sterke Hoveder til at studere. Jeg veed ikke *hvor deres Hierne kand holde det ud. Jacob, du skal herefter gaae din Broer til Haande, du har ikke andet at bestille, fornemmer dine Forældre, at du giør ham nogen Fortræd, da skal du faa saa mange Hug, som dit *Lif kand taale.
Montanus.
Moorlille, jeg vilde gierne venne ham af med den Vane at sige du til mig, det er *dog ikke anstændigt for en Bonde-Dreng at dutte en lærd Mand, jeg vilde gierne, at hand kalte mig Monsieur.
Jeppe.
Hør du vel Jacob, naar du taler til din Broer herefter, skal du sige Moonsør.
Montanus.
Jeppe.
*Ja nok, det skal skee.
Montanus.
Jeg vil *imidlertid hen at besøge min Kiæreste.
Nille.
Men jeg er bange vi faar Regn, Jacob kand bære *Kappen efter jer.
Montanus.
Jacob!
Jacob.
Ja Maansør.
Montanus.
Kom og bær Kappen efter mig, jeg vil lidt ud i Byen.
Jacob gaaer efter ham med Kappen.
Scen. 4.
Jeppe. Nille.
Jeppe.
Har vi ikke *Glæde for den Søn, Nille?
|B4v
Nille.
Jo vist, der er *ingen Skilling u-nyttig spildt paa ham.
Jeppe
Nu skal vi i Dag faa at høre hvad Degnen duer til; men jeg er *bange, at hand ikke kommer, *om hand hører, at Rasmus Berg er her. *Vi har ikke fornøden at lade ham det vide. Vi vil ogsaa *bede *Ridefogeden hid, hand er nok saa god at komme, thi hand finder Smag i vort Øll.
Nille.
Det er saa farligt Mand, at tractere Ridefogden, det slags Folk maa ikke *vide vor Tilstand.
Jeppe.
Jo saamend maa hand saa, det er hver Mand her i Byen bekiendt, at vi ere formuende Folk; naar vi *svarer vore Skatter og *Landgilde, da kand Ridefogeden ikke rykke et Haar af vort Hoved.
Nille.
Ach hierte Mand, mon det skulde være for silde, at lade Jacob ogsaa studere? tænk engang, om hand kunde blive saadan lærd *Kaal, som hans Broer, hvilken Glæde vilde det være for deres gamle Forældre.
Jeppe.
Ney Kone! det er nok med den eene, vi maa jo have een hiemme, som kand gaae os til Haande, og giøre vort Arbeide.
Nille.
Ach ved saadant Arbeide kand ikke *fortienes meer end *af Haanden i Munden. Rasmus Berg, som har studeret, kand ved sin Hierne udrette meere *vor Huus til Nytte *i en Time, end den anden i et Aar.
Jeppe.
Scen. 5.
Jacob. Jeppe. Nille.
Jacob.
|B5r
Nille.
Din *vanartige Skielm! kalder du din Broer en Taasse?
Jacob.
Jeg veed ikke hvad jeg skal kalde saadant, Moorlille; det regner saa det helder ned, og hand lar mig gaae med Kappen paa Armen efter sig.
Jeppe.
Kunde du da ikke have været saa *artig at have sagt, Maansør det regner, vil ikke Maansør tage Kappen paa.
Jacob.
*Mig synes det var meget underligt Fallille, at jeg skulle sige til den Person, som Forældre har *kosted saa mange Penge paa, at lære Viisdom og *Artighed, naar der falder saadan Regn paa ham, at hand blir *vaad indtil Skiorten: Det regner Monsør, vil *hand ikke tage Kappen paa. Hand *havde jo ikke fornøden min Varsel, Regnen kunde jo nok *vare ham derom.
Jeppe.
Gik du da og bar Kappen den heele Vej paa Armen?
Jacob.
Ney *mare giorde jeg ikke, jeg svøbte mig smukt i Kappen, og derfor er mine Klæder gandske tørre. Det forstod jeg bedre, endskiønt jeg ikke har sat saa mange Penge til paa at lære Viisdom. Jeg begreb strax det, endskiønt jeg kiender *ikke en Latine Bogstav.
Jeppe.
Din Broer har gaaet i Tanker, som *grundlærde Folk gierne plejer.
Jacob.
Ha ha, *Drolen splide saadan Lærdom.
Jeppe.
Ti stille din Slyngel, eller du skal *faa skam paa din Mund. *Hvad vil det sige om din Broer gaaer saaledes i Tanker *iblant, naar hand *i mange andre Ting kand *lade see sin Viisdom, og Frugten af sine Studeringer.
Jacob.
Frugten af sine Studeringer? Jeg skal fortælle videre, hvor det gik til paa vor Reise. DaReise. Da]Reise. Da] Reise, da A B; Rejse. Da Rahbek, Reise, da SS Reise. Da] Reise, da A B; Rejse. Da Rahbek, Reise, da SS vi kom til Jeronimuses Port, gik hand lige til den Side som Port-hunden stod, som havde |B5v*calfatred hans lærde Been, hvis jeg ikke havde trækket ham til den anden Side; thi Port-hunde *seer ingen Personer an, de skiær alle Folk over en Kam, som de ikke kiender, og bider i fleng hvilke Been de faar fat paa, enten de ere Latinske eller Græske. Da vi kom ind i Gaarden, gaaer Maansør Rasmus Berg ind i *Stolden i Tanker, og raabte: Hey, er Jeronimus hiemme; men Kiøerne vendte alle Rumpen til ham, og ingen vilde svare et Ord. Jeg er vis paa, om nogen af dem havde kundet tale, de ville have sagt: hvilken forbandet Taasse maa denne *Kaal ikke være.
Nille.
Ach min hierte Mand taaler du, at hand *bruger saadan Mund?
Jeppe.
Jacob! du skal faa en U-lykke, dersom du taler saaledes meer.
Jacob.
Fallille burdte heller takke mig, som hialp ham til rette og bragte ham af Stolden ind i Stuen. Vil nu Fallille kun eftertænke, hvor det vilde gaae til, om saadan Kaal skulle giøre en lang Reise alleene; thi jeg er vis paa, at om jeg ikke havde været med ham, havde hand endnu staaet i Stolden, og *kaaget *KiøreneKiørene]Kiørene] A, Kiørerne B; Kiøerne Liebenberg (som i Jacobs foregående replik) Kiørene] A, Kiørerne B; Kiøerne Liebenberg (som i Jacobs foregående replik) i Rumpen af lutter Lærdom.
Jeppe.
Ej saa skal du og faa en U-lykke paa din *kaade Mund.
Jacob løber, og Jeppe efter ham.
Nille.
Hvilken forbandet Skielm. Jeg *har hafthar haft]har haft] A B (har havt B); maa have Rahbek (fulgt af Lange), skal have Boye, faaer have Liebenberg har haft] A B (har havt B); maa have Rahbek (fulgt af Lange), skal have Boye, faaer have Liebenberg Bud efter *Fogden og Degnen, *at min Søn kand have nogen at disputere med, naar hand kommer tilbage.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}