|M6r
Anden akt
|M6r
Scene 1
(Vielgeschrey kommer ind i *sine stuer, men med |M6vpennefjer bag øret, og de fire skriverkarle følger ham efter, *i lige måde med pennefjer bag ørene. Pernille har óg pen bag øret)
Vielgeschrey (tørrende sveden af sig)
Pernille!
Pernille
Herre.
Vielgeschrey
Jeg tænker på den *stratenjunker som ville sige at jeg har intet at bestille.
Pernille
Man kan blive gal over sådan snak.
Vielgeschrey
Jeg har været henne *til Erich Madsens, Pernille.
Pernille
Har herren alt været der? Det er mig kært. Lovede han da at *skikke sin søn hid klokken 3 i eftermiddag?
Vielgeschrey
Han kommer *vist nok til den tid.
Pernille
Ak, jeg længes så efter at se ham.
Vielgeschrey
Klokken 3 kan du få ham at se.
Pernille
Vielgeschrey
*Det vil endelig ikke sige. Men ellers så jeg ikke gerne at han kom *før den tid, thi der skal skrives 4 a 6 bryllupsbreve som skal skikkes nogle gode venner med posten.
Pernille
Men kan de komme så hastigt til brylluppet?
Vielgeschrey
Nej, det er kun *for ceremoni. Jeg har óg ikke stunder til at gøre bryllup. Der bli’r intet videre gjort end *kontrakten sluttet i nogle gode venners nærværelse, men det er mig kært at du siger min datter har fået bedre tanker.
Pernille
Ej, *det skal have gode veje. Derfor er det bedst at smede medens jernet er varmt, og slutte kontrakten i aften.
|M7r
Vielgeschrey
Denne aften skal alting være klargjort, og så skal denne *snushane, som var her i morges, få en lang næse. Pernille, sæt dig ned ved skrivebordet. Du kan nok skrive en kopi med.
Pernille
Javist, herre.
Vielgeschrey
Ta’ jeres sakse, karle!
(De tager saksene *efter tempo)
Vielgeschrey
Er I færdige dermed?
*Tutti
Ja, det er *beklippet.
Vielgeschrey
Pennene fra øret!
(De tager pennene fra øret)
Vielgeschrey
*Dyp jeres penne!
(De dypper på en gang)
Vielgeschrey (kaster parykken fra sig)
*Skriv!
Såsom det har behaget himmelen (komma) ... Har I det?
(De skriver og repeterer det samme)
Ved en ren kærlighed at sammenknytte tvende parter (komma) ... Har I det?
(De repeterer igen)
Nemlig min ældste datter Leonora og *seigneur Peder Erichsen Bogholder (komma) ... Har I det?
(De repeterer igen)
Så er min *tjenstlige begæring ... Er nu ikke hønsene kommet ind i køkkenet igen? Det er mig en forbandet pige, den kokkepige.
(Går ud og kommer ind igen. Når han er ude, støjer de og kaster papirkugler på hinanden)
De djævle *har ingenting at tage vare end det samme og dog kan ikke passe på at *lukke mig den køkkendør igen. Al byrden i huset ligger på mig ... Hvor var det I slap? Læs op, Jens Griffel!
(Han læser op fra begyndelsen)
|M7v
Vielgeschrey
Så er min tjenstlige begæring at han ville med sin nærværelse *bivåne deres ægteskabskontrakt (punktum) ... Har I det?
(De repeterer igen)
(De repeterer igen)
(Punktum) ... Har I det?
(De repeterer: Punktum)
Vielgeschrey
Anne!
Anne (kommer ind)
Hvad vil herren?
Vielgeschrey
Hør, Anne, den lille sorte høne må ikke komme blandt de andre. Alle de andre *vil den stakkel altid på hovedet. Hør’ du hvad jeg siger? Thi jeg holder mest af den høne. Den har lagt mig siden jul over 40 æg. Christoffer *Federmesser, du holder jo bog over hvad høns, gæs og duerne yder. Se efter i hovedbogen hvor mange æg den lille sorte høne har *lagt ud dette år.
Christoffer
Ja, det er som herren siger, 40 æg. Hvad andet hun har ydet, er ikke anført.
Vielgeschrey
Det er min tro den bedste høne jeg har. Derfor må du have synderlig øje med hende, Anne.
Anne
Det skal ske, herre.
(Går ud)
Vielgeschrey
Hvor vidt er I kommet, karle? Jens *Sandbüchs, læs du op.
(Jens læser fra begyndelsen)
Vielgeschrey
(De repeterer igen)
Jeg lever i den *forsikring at ... Kommer der ikke nogen?
Pernille
Jo, det er vist frieren. Tænkte jeg ikke vel at han kom *før tiden.
|M8r
Scene 2
Leander og Oldfux (klædt som pedanter), de andre
Leander (efter lang kompliment)
Gunstige hr. *patron, *Maecenas og velynder! Såsom og *ligervis som *påfuglen når den ser på sine fjer, *skæmmer den sig ...
(Oldfux støder ham i ryggen og hvisker til ham)
Leander
Jeg ville sige når den ser på sine ben, skæmmer den sig. Og når den derimod ser på sine fjer, bryster den sig; ikke anderledes når jeg Peder Erichsen, uværdig bogholder ...
(Skriverne begynder at fnise)
Vielgeschrey
Hvad fniser I slyngler ad? *Konferer I kun imidlertid om I alle har skrevet lige medens jeg taler med denne person.
Leander
Ikke anderledes når jeg betragter og overvejer min stand og *meritter og *vilkår, skæmmer jeg mig med påfuglen. Når jeg derimod betragter og overvejer min *forestående *fortun og lykke, bryster jeg mig med påfuglen. Jeg tilskriver alene min gunstige herres godhed, ikke mine *meriterende fortjenesters valuta, at min herre gi’r min ringe person *assignation på sådan dyderig og fornem jomfru hvis skoremme jeg er ikke værd at opløse; thi ligesom en *obligation *valore intrinseco er at ligne mod en bankodaler, ikke anderledes ...
Vielgeschrey
Nok nok, monsieur, han må ikke sætte så ringe pris på sig selv. Han kan se af dette valg jeg har gjort, hvilke tanker jeg har om hans person. Jeg kunne have sat min datter i højere stand, men *som jeg alene ser efter dyd og *vindskibelighed, så har jeg *foretrækket ham adskillige anseelige bejlere.
Leander
Jeg takker allerærbødigst.
Vielgeschrey
Et lidet øjeblik tålmodighed! Jeg skriver nogle gode venner til på landet og la’r dem *efter min skyldighed vide at min datter skal slutte ægteskabskontrakt med monsieur i aften. Der er jo kun en linje eller noget tilbage.
|M8v
Leander
Efter behag, gunstige herre.
Vielgeschrey (til skriverne)
Hvor var det I slap, karle? Læs op det sidste, Lars *Dintfass.
Lars
Det sidste var claudatur.
Vielgeschrey
*Hvad pokker lærer jeg deraf?
Lars
Jeg tog fejl, herre. Det sidste er: Jeg lever i den forsikring at ...
Vielgeschrey
Han har den godhed at lade sig indfinde til den tid (komma) ... Har I det?
(De repeterer igen)
Pernille
Det sidste latin, herre, kan jeg ikke skrive.
Vielgeschrey
Se da efter hvorledes de andre bogstaverer først.
Vielgeschrey (tagende Oldfux for sin svigersøn)
Nu må I herefter kalde mig svigerfar, og jeg vil kalde jer min søn; thi det er alt en *sluttet sag imellem os. Der *rester kun at I taler med min datter selv.
Oldfux
Gunstfulde herre, det er ikke ...
Vielgeschrey
Jeg vil ikke høre denne tale mere. I skal kalde mig svigerfar.
Oldfux
Vielgeschrey
Ej, lad kun fare de komplimenter og kald mig svigerfar.
Oldfux
Nej, herren ta’r fejl. Det er ikke mig som skal have hans datter; mit navn er Jonas.
Vielgeschrey
Om forladelse. Jeg har så meget i mit hoved.
|N1r
Oldfux
Jeg er Jonas Andersen, den rette persons *søskendebarn *uværdig på faderens side. Jeg er kun en maddike at ligne mod ham i bogholderi og regning. Jeg har ham at takke og kysser støvet under hans fødder for det jeg forstår i bogholderiet. Jeg skulle ikke rose ham fordi han er mit søskendebarn på min faders side, men jeg kan sige dette at *han har få sin lige i alle slags regninger. Og ligesom der er en *regel kaldet *regula detri, så har han gjort en ny kaldet *regula Petri.
Vielgeschrey
Det er mig kært at I er hans fætter. Hvis min yngste datter var *mandvoksen, så *kunne der måske blive noget af imellem jer to også.
(Oldfux *skraber)
Vielgeschrey
Pernille, lad Leonora komme hid. Nu kan han selv *insinuere sig hos min datter. Det syntes hende underligt i førstningen at jeg ville give hende bort til en bogholder. Men nu hører jeg at hun er på bedre tanker. Om jeg havde 10 døtre, skulle de alle gives til bogholdere.
Leander
Jeg takker på bogholderiets vegne.
Oldfux
Jeg takker også på kunstens vegne.
Scene 3
Leonora, personerne af forrige scene
Vielgeschrey
Nu, min datter ... (*Gå I kun op på kontoret, skriverkarle, og *konferer brevene med hinanden og *besegl *dem siden som I straks får at vide opskrifterne).
(De går bort, *suger på pennene og sætter dem bag ørene)
Vielgeschrey
Det er mig kært, min datter, at du er kommet i bedre tanker, at du har slået den anden kærlighed af dit sind og bekvemmer dig efter min vilje. Unge jomfruer ser kun efter det udvortes og derfor løber til deres egen fordærvelse. |N1vJeg har udvalgt denne unge person til svigersøn, som ved sin videnskab kan nære dig *reputerligt, omendskønt han ganske ingen midler havde.
Leonora
Min hjerte papa, jeg beder ydmygst at han ikke vil tænke på det forrige. Jeg har *ræsonneret siden ved mig selv og eftertænkt hvilken synd det er at sætte sig mod sine forældres vilje. Personen *står mig an; jeg er *fornøjet med det valg min kære far har gjort, såsom jeg er forsikret om at han intet *slutter mig angående, uden det som er til min nytte og velfærd.
Vielgeschrey
Jeg har haft dig alt for kær, mit barn, at jeg skulle gifte dig bort til en som du ikke skulle blive lykkelig med. Så *gå nu hen og tal med hinanden.
Leander
Allerkæreste jomfru og tilkommende brud! Når jeg eftertænker mine egne meritters *nitter og nuller at være så højt anskrevne i hendes kære faders tankers *hovedbog, er alle mine sanser *færdige til at gøre fallit og spille bankerot. *Et nul betyder intet, men når en streg kommer dertil, bli’r det straks til noget. Jeg er *uværdig kun en streg som intet betyder, men når min stregs ringhed bli’r lagt til jomfruens nul ...
(Oldfux støder ham i ryggen)
Jeg fortalte mig, skønne jomfru. Jeg er kun et nul som intet betyder, men jomfruen stregen med hvilken, når mit nul bli’r forenet, bli’r det straks til noget.
Leonora
Monsieur, han *skatter sig selv for ringe.
Leander
Jeg takker skyldigst.
Oldfux
Peder, her er den ring som *fatter flyede os at forære jomfruen.
Leander
Det er sandt, Jonas. Min fader lod formelde sin ydmygste *salutem og bad at jomfruen ville *annamme denne ring af mine hænder til elskovstegn.
|N2r
Leonora
Jeg tager imod den og takker kærligst.
Leander
Det må ikke regnes for nogen *morgengave, skønne jomfru. Det er kun et lidet kærlighedstegn som man efter sædvane først lader se; óg har samme sædvane sin oprindelse deraf: Ligesom en ring er rund og har hverken begyndelse eller ende, så ...
Vielgeschrey
(Springer ud)
Pernille
Oldfux
Men somme tider er det dog kommet i baglås for monsieur, som for eksempel at påfuglen bryster sig når han ser på sine ben, og at jomfruen er nullet.
Leander
Hvordan vil du at jeg skal komme alt dette pedanteri i hu?
Leonora
Ak, det går vel nok. Nu er jeg forlovet med jer, kære Leander, i min fars påsyn. Men ak!
Pernille
I kommer altid med *jeres men, jomfru. Lad kun mig sørge for det øvrige.
Leander
Men når nu den rette bogholder kommer?
Pernille
Men om nu himmelen falder ned? Vil I kun lade mig råde. I har intet andet at bestille end at efterleve mine ordrer. Jeg er chef og I andre *subalterne som ikke må *ræsonnere. Men der kommer herren tilbage.
Vielgeschrey
Det er løgn, Anne! *Disputér mig aldrig imod det som jeg kan se bedre. De *tallerkener er ikke skuret med aske, de er skuret med sand, og det just fordi jeg så ofte har forbudt det. Havde jeg kun stunder at eksaminere fade og skeer, er jeg vis på at de ser ikke bedre ud; men jeg er |N2vet menneske og derfor ikke kan gøre det som overgår menneskelige kræfter. Jeg har ikke øjne bag i hovedet, jeg har ikke mere end to hænder, og jeg kan ikke være 10 steder på en gang. Kunne jeg dog engang al min livstid være så lykkelig at jeg kunne sige ved mig selv: Gak nu til sengs eller til bords i god ro; nu er i dag intet mere at forrette. Men den tid kommer aldrig, thi mine forretninger er ligesom en snebold. Jo mere jeg driver den frem, jo større bliver den. Men hvad vil disse fremmede folk her, Pernille? Vil I tale med mig, messieurs?
Leander og Oldfux
Ja.
Pernille
Ej, herre, det er jo jeres svigersøn.
Vielgeschrey
Det er sandt. Om forladelse. Jeg glemmer mig selv undertiden *formedelst forretninger. Nu, min kære svigersøn, er I nu fornøjet med mit forslag, og *finder I min datter af de kvaliteter at hun kan bøje jer til kærlighed?
Leander
Ak, jeg er så *forlibt at jeg næppe kan stå på mine ben.
Vielgeschrey
Det er godt. I skal have bryllup denne aften.
(De forlibte gør komplimenter)
Vielgeschrey
Pernille, *når holder du for at man kunne beramme tiden dertil?
Pernille
Herren får vel ikke stunder, så vidt som jeg kan se, *før klokken 6 i aften, thi disse 5 breve skal lægges sammen, besegles og *påskrives. Det er *også aldrig så, *at der falder jo enten et eller andet ind som man ikke tænker på. Herren har jo altid den *lykke.
Vielgeschrey
Det må du vel sige, Pernille. Ja, kære svigersøn, han møder da med nogle af sine pårørende her klokken 6 i aften. Jeg vil ellers ingen anden have hid end min broder Leonard og *notarius. Men, min kære svigersøn, jeg vil|N3rle gerne rådføre mig med ham i en liden *regning som falder mig for vanskelig.
Pernille
Ej, herre, sæt sådant op til en anden gang. Nu har den gode karl andet at tænke på.
Vielgeschrey
Det er sandt nok. Men det er kun et lidet spørgsmål som en person der er så *vel grundet i regnekunsten som han, straks *fornøjer mig i.
Pernille
Jeg er aldrig herren imod, men heri kan jeg ikke bifalde ham at han vil plage en med regninger der kommer at fri til hans datter.
Vielgeschrey
Ej snak, det er kun en bagatel for ham. Regningen er denne: En sælger 100 *tønder rug med *strygmål for 20 *rigsdaler. Hvor meget højere kunne summen stige om de var *i topmål?
Pernille
Ak, herre, der har de andre høns fat på den lille sorte høne igen og er færdige at dræbe den.
Vielgeschrey
Ej, er det ikke forskrækkeligt?
(Løber ud)
Leander
Ak, Pernille, vi er *om en hals.
Oldfux
Gid han får en ulykke med hans topmål og strygmål.
Leander
Jeg kan ikke tælle til 5 og skal nu gøre sådan prøve i regnekunsten.
Leonora
Der ser du, Pernille, hvordan det vil gå, og at de anslag ...
Pernille
Leander
Men kan derved ikke fattes mistanke mod os?
|N3v
Pernille
Fort på dør. Her er ikke andet råd i en hast at gribe til.
Leander
Men Pernille ...
Pernille
Løb bort allesammen, og I *sladrehank med.
(De går alle)
Scene 4
Vielgeschrey, Pernille
Vielgeschrey
*Hun ville bilde mig ind at ingen rørte den sorte høne.
Pernille
Ak, herre, jeg så jo med mine øjne igennem vinduet hvordan den blev hugget. Men den pige er i det ene som i det andet. Havde jeg ikke hindret hende *forgangen, så havde der sket en stor ulykke.
Vielgeschrey
Hvad var det?
Pernille
Jeg vil min tro ikke sige det til herren uden han lover mig at tie.
Vielgeschrey
Jeg skal ingen alarm gøre derover. Sig mig det.
Pernille
Forgangen dag fandt jeg herrens *catalogus over sine *linklæder i køkkenet. Det havde den forbandede pige fået fat og ville riste laks på.
Vielgeschrey
Nej, det kan jeg ikke tie med, thi det kunne have forårsaget mig en stor ulykke.
Pernille
Dersom ikke herren holder sit løfte, så tror jeg ham aldrig oftere.
Vielgeschrey
Nej, Pernille, jeg må have fat på hende derfor. Det var et forbandet *stykke.
Pernille
Ak, herre, jeg beder ydmygst. Hun faldt på sine knæ og |N4rbad mig med gråd om at jeg ikke ville røbe hende, men jeg ville ikke love hende det førend hun ved ed havde forsikret mig om aldrig at forgribe sig på herrens skrivesager oftere.
Vielgeschrey
At røre ved mine papirer er at røre ved mine øjestene.
Pernille
Herren *gi’r sig tilfreds. Hun vil af den historie lære at blive mere varsom.
Vielgeschrey
Om man stjæler penge fra mig, kan jeg *skikke mig deri, men at tage mine papirer bort, det er at tage sjælen af livet.
Pernille
Jeg kan forsikre herren at det ringeste ellers ikke er kommet bort eller kommet i ulave, thi jeg så straks nøje efter alting.
Vielgeschrey
Jeg vil da tie denne gang for din skyld. Men jeg vil herefter at intet menneske må komme i mit eget kontor uden du. Men hvor blev min svigersøn af?
Pernille
Herren tog jo afsked med ham og bad ham komme igen klokken 5.
Vielgeschrey
Det er sandt, Pernille. Jeg glemmer det ene for det andet. Mener du at jeg kan erindre om jeg har spist til middag?
Pernille
Nej, herre, maden står færdig på bordet.
Vielgeschrey
Så må jeg da ind at spise lidt i en hast.
(Går ind)
Pernille
Således kom vi ud af denne *fristelse.
Scene 5
Oldfux, Pernille
Oldfux (som *lakaj)
*Hillemænd, Pernille, hvilken fristelse han bragte os i ved den *regning om det strygmål og det topmål!
|N4v
Pernille
Oldfux
Men hvad sagde han da han *fornam at vi var løbet?
Pernille
Jeg bildte ham ind at han selv havde taget afsked med jer. Jeg kan få ham til at glemme alting når jeg kun kan bringe ham i forretninger.
Oldfux
Jeg skal min tro skaffe ham nok at bestille.
Pernille
Det er også højlig fornødent, thi ellers er vi *om en hals. Inden en halv time har vi bogholderen her. Men der kommer herren. *Gak til side og kom straks ind med brevet fra Leander.
Scene 6
Vielgeschrey, Pernille
Pernille
Har nu herren *alt spist?
Vielgeschrey
Jeg får aldrig tid til at spise mig mæt, Pernille. Spring op til skriverkarlene, og hør om de har *lagt brevene sammen.
Pernille
Her kommer en *lakaj og møder mig lige i døren med et brev til herren.
(Oldfux leverer et brev og går igen)
Vielgeschrey
Pernille, når nogen kommer og vil tale med mig, skal du sige at du vil høre ad om jeg er hjemme. Det gør jo alle tjenere i fornemme huse.
Pernille
*Somme er så uforskammede at de løber lige ind. Men eftersom herren *vil så have det, så må han ikke kigge ud af vinduet efter dem som han plejer; thi *forgangen fandt en mand som så ham i vinduet, mig på gaden og sagde: “Hils din herre og sig at når han går ud, så må |N5rhan tage sit hoved med sig, thi det så jeg i vinduet.” Somme kan have vigtige ærinder, herre, og dog ikke kan sige tjenerne hvad de vil.
Vielgeschrey
Det er *endelig sandt som du siger, men jeg må læse dette brev.
(Læser)
*Hillemænd! Hvad er *dette forbandede tøj? Denne Leander, som var her i morges, skriver mig til at, såsom han hører at jeg har givet en anden min datter, som har forlovet sig *tilforn med ham, hvilket han kan bevise af adskillige hendes breve hvori hun forpligter sig med ed ingen at elske uden ham, så må jeg ikke *fortryde på om han protesterer imod den sidste forlovelse og forfølger sin sag ved lands lov og ret.
Pernille
Ej, hvad vil det sige? Nu slår jomfruen op med ham igen, foregivende at sådan forlovelse er grundet på hendes fars samtykke. Og såsom hun sådant samtykke ikke har kunnet erhverve, så falder den sag af sig selv. Ellers bekender jeg at det er *fortrædeligt for herren at indvikles i *proces; thi omendskønt han vinder, så vil dog en stor hob tid spildes for ham derved.
Vielgeschrey
Jeg kan blive gal når jeg tænker derpå. Hvad råder du mig at gøre herved?
Pernille
Jeg råder herren først at skrive ham selv til, foreholde ham hans ubillige foretagende og derved skrække ham af at begynde proces og siden at rådføre sig med en god advokat.
Vielgeschrey
Lad tjeneren straks springe hen efter en advokat.
Pernille
Det skal ske. Imidlertid må herren skrive brevet færdig.
Vielgeschrey
Ak, jeg elendige menneske! Jeg drukner i forretninger.
(Sætter sig at skrive)
Pernille (sagte)
Det går *vel nok. Men her vil endnu flere forretninger |N5vtil; thi fortrædeligheder og min *habilitet skal udvirke så meget at når den rette frier kommer, han da ikke skal have hverken lyst eller lejlighed at tale med ham. Frieren må nu komme når han lyster. Han skal i herrens nærværelse blive forlovet med husholdersken Magdelone. Leander og Oldfux kan ikke begribe hvorfor jeg har dette dobbelte ægteskab for. Men de ved ikke at hun har lovet mig 50 *rigsdaler om jeg kan bringe herren til at skaffe hende en mand, og det kan ikke ske uden ved sådan lejlighed, thi han gi’r sig ellers aldrig tid dertil.
Vielgeschrey
Der må ingen komme ind *uden advokaten og barberen, thi jeg må *endelig rages eftersom her kommer fremmede i aften, *uden at jeg vil sætte brylluppet op.
Pernille
Jeg vil ikke råde herren at sætte brylluppet op eftersom den anden *stråjunker bruger alle sine kunster at hindre det.
Vielgeschrey
Det er sandt du siger. Det må gå for sig i aften, *hvor liden tid jeg har; men lad ingen komme herind at jeg kan skrive mit brev i ro.
Pernille
Nej, ingen uden advokaten og barberen og frieren.
Vielgeschrey
Han kommer jo ikke førend i aften?
Pernille
Jo, mig syntes herren bad ham komme hid igen i eftermiddag.
Vielgeschrey
Det kan jeg ikke erindre. Det var galt gjort af mig.
Pernille
Det hindrer ikke herren; han kan *derfor tale med jomfruen. Jeg skal nok undskylde herren.
Vielgeschrey
Så må jeg da skrive mit brev.
Pernille (sagte)
Nu må monsieur bogholder komme når han lyster. Jeg har spillet vundet. Men det banker; jeg tror nok at det er ham.
|N6r
Scene 7
Den rette bogholder, Pernille, Vielgeschrey
Bogholderen
Jeg kommer her efter aftale imellem min far Erich Madsen Bogholder og hr. Vielgeschrey at fri til hende, skønne jomfru.
Pernille
Han ta’r fejl, hr. bogholder. Jeg er pigen. Jomfruen skal straks have den ære at komme hid.
Bogholderen
Det er mig en ære og hende en skam. Men kunne jeg ikke få herren i tale først?
Pernille
Ak nej, herren sidder i *fortrædelige forretninger som har hindret ham i dag både at æde og drikke. Han har bedt mig gøre sin undskyldning. Det er ellers en afgjort sag på herrens side. Det fattes kun at han taler med jomfruen selv. Vil han behage at bie et øjeblik, nu skal hun straks komme. Ak, den stakkels herre! Jeg er bange at han engang *styrter i sine forretninger.
Scene 8
Magdelone (*galant pyntet), Pernille, bogholderen, Vielgeschrey
Bogholderen
Jeg er kommet hid, skønne jomfru, efter den aftale som er gjort imellem hr. Vielgeschrey og min gode far, at begære hende *i al tugt og høviskhed til min ægtehustru og at spørge hende om hun vil have mig til sin ægtemand.
Magdelone (nejende)
Jeg siger tusinde tak.
Bogholderen
Jeg beder da ydmygst hun ikke vil forsmå denne ring til *morgengave.
Magdelone
Jeg siger tusinde tak. Vil han ikke sidde ned, min engel?
Bogholderen
Nej tak, skønne jomfru, jeg vil hellere stå.
|N6v
Magdelone
Ak, jeg beder at han vil sætte sig, min engel.
(De sætter sig)
Vielgeschrey
Hvem er som taler der, Pernille?
Pernille
Det er frieren, herre, som taler med jomfruen.
Vielgeschrey
Det er godt, mit barn, *hold din kæreste med snak til jeg har skrevet mit brev.
Bogholderen
Man må sige hvad man sige vil om ægteskab, så er der dog en *synderlig himlens direktion deri. Jeg har tit set *et fruentimmer i søvne af samme skikkelse og væsen som jomfruen så jeg derudaf kan mærke at det er noget som for lang tid er besluttet *herovenfra.
Pernille (sagte)
Magdelone
Ak, er det muligt! Det er min tro gået mig ligeledes, thi engang da jeg stod og gjorde min bøn om et godt giftermål, hvilket jeg *urost ofte har gjort (thi man kan ikke *læse for ofte), kom mig en person for som ligner min engel på et hår.
Bogholderen
Om forladelse, min hjerte jomfru! Må jeg *tage på hendes bryst?
Magdelone
Jeg siger tusind tak.
Vielgeschrey
Pernille, hvem er som taler derhenne?
Pernille
Det er frieren, herre, som taler med jomfruen.
Vielgeschrey
Godt godt! *Tal I kun kærligt sammen, børnlille, til jeg får mit brev færdig.
Bogholderen
Måtte jeg spørge min hjerte jomfru hvad alder hun har?
|N7r
Magdelone
Der er nogle onde mennesker som har udspredt at jeg var 40 år gammel, men jeg har min tro ikke mere end 30 år.
Bogholderen
Så er vi af *én alder.
Magdelone
Det er jo skønt. Lige børn *spiller bedst.
Bogholderen
Man burde ikke gifte sig førend man var 30 år.
Magdelone
Det er min tro sandt; thi når børn gifter sig med hinanden, bli’r *kun husholdningen slet.
Vielgeschrey
Hvem er som taler derhenne, Pernille?
Pernille
Det er frieren med sin kæreste.
Vielgeschrey
Nu skal jeg straks være hos jer, børnlille. Jeg har kun nogle få linjer tilbage.
Pernille (sagte)
Hillemænd, så må jeg hitte på noget nyt igen.
(Højt)
Monsieur, vil han ikke behage at træde ind i jomfruens *sengekammer? Så kan de tale sammen mere frit og ikke være herren til hinder.
Bogholderen
Det er sandt. Det kan vi gøre.
(De går ind)
Pernille
(Hun hoster)
Scene 9
Oldfux (som advokat), Vielgeschrey, Pernille
Oldfux
Jeg hører, min herre, at han forlanger en advokat.
|N7v
Vielgeschrey
Ja, er det han som jeg har skikket min tjener til?
Oldfux
Nej, min herre, den mand er aldrig i stand om eftermiddagen at tale med folk.
Vielgeschrey
Drikker han da?
Oldfux
Ja, herre, men *ikke mine ord igen.
Vielgeschrey
Hvorfor lod du da tjeneren gå hen til sådan mand, Pernille?
Pernille
Jeg vidste ikke at han drak, herre. Men det er vel at denne mand er kommet i hans sted.
Oldfux
Jeg har min gang der i huset, og som jeg hørte at min herre havde en *prokurator nødig, tog jeg mig den frihed at komme hid.
Vielgeschrey
Han skal have tak.
Oldfux
Er der noget til tjeneste?
Vielgeschrey
Jo, jeg har noget at *konsulere ham i.
Advokat
Det ord, min herre, at *konsulere har en dobbelt betydning. Det betyder både at give en et godt råd, på latin *consulere alicui, *så óg bede en om et godt råd, på latin *consulere aliquem.
Vielgeschrey
Ej, jeg tror at I lærde folk har skruer løse i hovedet. Jeg har ikke skikket bud efter ham for at spørge ham til råds i *ortografien, men ...
Advokat
Min herre, vores tale kommer ikke ortografien ved, han *konfunderer ortografien med *syntaxi. *Ortographia est ars vocabula recte scribendi, det er: en kunst eller videnskab at skrive ordene ret, hvilket er noget som jeg ikke har *rørt om, |N8rmen jeg har alene korrigeret min herres *talemåder, *non ortographiam sed phrases corrigo.
Vielgeschrey
Om forladelse at jeg ikke har haft bud efter ham. Han kan gå igen når han behager, thi jeg har andet at bestille end at drive dagen bort med snak.
Advokat
Doktorer og advokater er gerne til tjeneste, men deres *lovlige *fundatser siger også at de må lade sig betale for hvert skridt at gøre.
Vielgeschrey
Skal jeg betale jer for at spilde den ædle og kostbare tid bort med snak?
Advokat
Hvad er hans begæring da, min herre?
Vielgeschrey
Jeg ville spørge ham til råds i nogle *artikler.
Advokat
Min herre, det ord artikel er os jurister ganske ubekendt og bruges alene *in foro theologico. *Den romerske ret ved i det ringeste intet deraf. Den deles alene *in libros, capita et paragraphos. Vil min herre kun læse igennem *Codicem, Pandectas, Institutiones, Novellas og se til om han nogensteds finder det ord artikel. Jeg ville hellere miste min bestilling end bruge det ord artikel. Men hvorom spør’ han mig til råds?
Vielgeschrey
*Det er en person som har hemmeligt forlovet sig med min datter, og som har fået adskillige breve fra hende, hvori hun forsikrer ham om sin kærlighed. Alt dette er sket *mig uvidende. Jeg frier for min datter til en anden brav mands søn. Hun bli’r *alarmeret derover i begyndelsen, men endelig bekvemmer sig til den som jeg udvælger til svigersøn. Den anden får et nys derom og truer mig med retten, beråbende sig på hendes breve. De trusler vil vel ikke meget betyde, hr. advokat? Men jeg har dog for at skrække ham fra proces opsat et brev til ham.
|N8v
Oldfux
Hvad vil det ord opsat sige? At opsætte kan betyde at forhale, det kan også betyde at sætte i pennen.
Vielgeschrey
Oldfux
Min herre, han må da tale tydeligt. Vil han dermed sige: sat i pennen?
Vielgeschrey
Ja ja! Jeg har skrevet et brev færdigt.
Oldfux
Det brev skal skrives med forstand, om han ellers skal afskrækkes fra proces. Lad mig se det brev.
(Han læser)
Vielgeschrey
Er det ikke kraftigt nok?
Oldfux
Vielgeschrey
Ja, vil han da diktere mig?
Oldfux
Om han kan komme til rette med *den spanske måde vi advokater har antaget at diktere med, som er meget kort og *compendieux.
Vielgeschrey
Jo kortere, jo bedre; thi tiden er kostbar for mig som har så meget at bestille.
Advokat
Det er mig kært at min herre forstår det.
(Advokaten slår herren på skuldrene og siger:)
Har I det?
Vielgeschrey
I har jo intet sagt mig endnu.
Advokat
Ej, min herre, når jeg slår ham på skuldrene, så betyder det at han skal skrive personens *titel. Ingen *invention kan være bedre og kortere.
|O1r
Vielgeschrey
Herre Gud, hvilke nye moder! Det er godt nok når man ved det. Jeg vil sætte rum åben til titlen.
Oldfux
Godt! Vil han nu behage at skrive: Såsom seigneur Leander ... Har han det?
Vielgeschrey
Ja.
Advokaten (fløjter)
Har I det også?
Vielgeschrey
Hvad mere?
Oldfux
Ej, min herre, når jeg fløjter, så betyder det komma.
Vielgeschrey
Ej, *hvilket forbandet tøj! Nu har jeg komma.
Advokat
Vielgeschrey
Han bor ikke i Thy, monsieur, han bor her i byen.
Advokat
Ej, min herre, når jeg spytter og siger ‘tvi’, er det lige så meget som jeg nævner stedets navn hvor kontraparten bor. Jeg ser min herre forstår ikke den nye måde at diktere på, men han kan lære det i et øjeblik og siden stedse betjene sig deraf når han dikterer til sin fuldmægtig; thi inventionen er meget magelig for folk som har meget at bestille ... Hvad har han nu?
Vielgeschrey
Jeronimi søn her i byen.
Advokat
Godt. (Fløjter) ... Har I det?
Vielgeschrey
Ja, komma.
Advokat
Forgangen år af mig. (Rykker ham i håret) ... Har I det?
Vielgeschrey
Hvorfor rykker I mig i håret?
Advokat
|O1v
Vielgeschrey
Oldfux
Vielgeschrey
Og jeg skal lade jer *kontrastævne.
Oldfux
Jeg skal bevise at det er en vedtaget måde at diktere på blandt de store advokater udenlands.
Vielgeschrey
Og jeg skal bevise at I er en skurk tillige med alle de andre der bruger den måde.
Advokaten (tager Pernille i øret)
Pernille
Av av av!
Vielgeschrey
Vil din hund gøre vold i mit hus?
Oldfux
Er I en fornem mand og ved ikke hvad antestaminor betyder, og at man efter den romerske ret ta’r godtfolk i øret, sigende antestaminor når man *skyder dem til vidne?
Vielgeschrey
Ved du ikke at man efter den romerske ret *driver slige slyngler på døren der kommer i brave folks huse og *bruger det spil?
(Han drives på dør)
Vielgeschrey
Er jeg ikke det ulyksaligste menneske på jorden? Ulykke og fortræd regner strømmevis ned på mig. Hvor meget jeg har svedt og trællet i dag, så er dog *det ringeste intet forrettet. Der må være mange slags onde ånder til, nogle for at hindre mennesker i gudsfrygt, andre at hindre dem i deres forretning. Sådan en ånd må i dag regere i mit hus og har sat sig for just nu jeg har mest at bestille, at kaste mig mest forhindringssten i vejen. Samme onde ånd har udvalgt denne forbandede advokat at komme hid. Denne dag er *liderlig stjålet mig fra. En kunne vel sige: “|O2rI morgen kommer óg en dag lige så lang.” Men *ny dag, nye forretninger; lige så lang dag, lige så store forretninger. Hvor skal jeg hen? Jeg må hænge mig selv. Men jeg har min tro ikke stunder engang til at hænge mig. Jeg må tage mig en habil fuldmægtig an der kan kopiere alt hvad jeg vil have.
Pernille
Det har min tro været ligesom forhekset denne dag.
Vielgeschrey
*Du skal ikke tro, Pernille, hvor ked jeg er af mit liv.
Pernille
*Det er intet under, thi først har herren to mænds arbejde, hvilket han dog kunne rede sig ud af hvis disse forbandede forhindringer ikke var som kommer i *hobetal. *Det må aldrig være rigtigt i dag. Jeg bilder mig ind at én som herren har vist bort engang, har sat disse folk ud for at hævne sig, thi ... Men se! *Jeg er aldrig ærlig, har vi ikke en ny djævel på halsen igen.
Scene 10
Vielgeschrey
Bryder I så ind i fornemme folks hus uden at melde jer an?
Oldfux
Vielgeschrey
Allzu driestig ... Hvad har I her at bestille?
Oldfux
Vielgeschrey
Og just derfor kommer I for at spilde mig tiden?
|O2v
Oldfux
Vielgeschrey
*Slig titel tilkommer mig ikke.
Oldfux
Vielgeschrey
Jeg tror *Lucifer har bragt mig den knægt hid på halsen.
Oldfux
Vielgeschrey
Da har I ikke *profiteret meget af jeres studeringer.
Oldfux
Vielgeschrey
Her var *ligesådan kumpan forgangen der sagde at han forstod 20 sprog, og dog vidste han slet intet.
Oldfux
*Es ist aber so nicht mit mir; ich will mich selbst nicht rühmen, aber ich bin ein capabler Mann und ein Patricius von Geburth ...
Pernille
Oldfux (kysser Pernilles forklæde)
Pernille
*Hillemænd, hvilke titler!
Oldfux
Pernille
Alt forladt.
Oldfux
*Alle Menschen müssen mir zustehen, daß ich ungemeine Studia habe. Ihro Gnaden können selbst begreiffen, daß einer der zu *Wittenberg, Helmstad, Frankfurt, Prag, Leipzig, Ro|O3rstock, Königsberg, Nürnberg, Heidelberg, Cracau, Landau, Tübingen, Uri, Schweitz, Unterwalden, Frankfurt am Main, Frankfurt an der Oder, Frankfurt an der Mose, Mecklenborg, Grabenhagen, Kiel, Zerpst etc. etc. etc., ausgenohmen vielen Gymnasiis, studiret hat. *Ich sage, Ihro Gnaden können leicht begreiffen, daß einer, der so viele Universitäten frequentiret hat, ungemeine Studia haben müsse. Ist nicht wahr, gnädige Fräulein?
Vielgeschrey
Jeg hører I har lært pedanteri, og at ...
Oldfux
*Verzeihen sie mir, hochwohlgebohrner, tugendsamer Herr Patron! Sie bedencken, daß ich über funftzig Collegia tam privata quam privatissima gehalten habe, als collegia practica, didactica, tactica, homiletica, exegetica, ethica, rhetorica, oratoria, metaphysica, chiromanthica, necromanthica, logica, talismannica, juridica, parasitica, politica, astronomica, geometrica, arithmetica.
Vielgeschrey
Hold op, i pokkers skind!
Oldfux
Vielgeschrey
Giv mig hid min stok, Pernille.
Oldfux
*Über Institutiones, Codicem, Pandectas, *jus naturæ, jus civile, municipiale, feudale, jus gentium, jus jusculum und dergleichen Wissenschafften.
Vielgeschrey
Min stok, siger jeg!
Oldfux
*Ihro Gnaden eiffre sich nicht, ich bin hier in guter Intention gekommen umb meinen geringen Dienst anzubieten, weil ich höre, daß der Herr viel zu verrichten habe. Wann ich erst in Affairen komme, werden sie sehen, was für ein Kerl ich bin.
|O3v
Vielgeschrey
Jeg kender nok jeres *landsmænd. Så snart I får en finger i sagerne, kan man aldrig få jer derudaf igen.
Oldfux
*Ich verlange für meinen Dienst nichts anders als die blosse Kost, denn ich diene par honeur, par honeur.
Vielgeschrey
Hvori kan I da tjene mig?
Oldfux
Vielgeschrey
Det er meget. Der har I et ark papir til forsøg.
(Oldfux sætter sig ned og lader som han skriver)
Vielgeschrey
*Det skal længes mig at vide hvordan dette vil løbe af. Jeg må hen og se hvordan han bær’ sig ad.
Oldfux (mødende Vielgeschrey)
Vielgeschrey
Ak himmel, hvad ser jeg? Han har intet gjort uden *beklakket papiret. Hvor er min stok?
(Når Vielgeschrey løber efter stokken, kryber Oldfux under bordet, og når Vielgeschrey og Pernille løber til køkkendøren, hæver Oldfux sig med bordet til den anden side hvorpå de begge løber til ham; men han vælter bordet med papirerne og løber bort)
Vielgeschrey
Ak, Pernille, denne ulykke overgår alle. Se engang, alle mine papirer ligger i *uorden på gulvet. Nu kan man købe mit liv for *4 skilling.
Pernille
Ak, herre, lad ikke modet falde. Vi skal nok bringe dem i orden igen. Men jeg skal have udspioneret *hvor dette hænger sammen. Jeg vil dø på at nogen har *sat dem ud.
Vielgeschrey
Ak, ak! Jeg kan ikke mere.
Pernille
Ak, lille herre, gå op og kast jer på sengen lidt; |O4rjeg ser herren er blevet *altereret. Ak, den stakkels herre, gør som jeg ydmygst beder, jeg skal inden en halv time bringe alting i orden igen.
Vielgeschrey
Jeg må gøre det, thi jeg kan ikke stå på mine ben.
(Går bort)
Pernille
Det går fortræffeligt. Nu vil jeg ind i Magdelones kammer til bogholderen og stævne ham hid med sine venner til klokken 7, som er efter den tid Leander kan have sluttet ægteskabskontrakt; thi jeg skal bringe herren til at ile med Leander just af frygt for Leander. Og når den rette mand så kommer, vil der blive en forbandet historie. Men jeg *retirerer mig af huset med jomfruen. Det er dog en forbandet karl den Oldfux. Han har spillet mange puds både her og udenlands. Den sidste *rolle var hans egen *invention. Derved vandt vi spillet, thi nu står hans hoved ikke til at tale med bogholderen. Ingen er lettere at narre end stundesløse folk når man skaffer dem forretninger og fortræd.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}