|A2r
*Første akt
*Scene 1
Antonius
Jeg kan *sværge på at mit hjerte sidder
mig i min hals; thi jeg skal tale med *mester
Herman og *begære hans datter som jeg
længe har været forlovet med, men hemmeligt.
Dette er den tredje gang jeg
har været *på vej, men er gået tilbage igen. Var det ikke *for skams skyld og den bebrejdelse jeg
må lide af min mor, så gik det ligeså til denne gang. Det er en
*naturlig fejl og *frygtagtighed som jeg ikke let kan overvinde:
Hver gang jeg vil banke på døren, er det ligesom en vil holde min
hånd tilbage.
Men *frisk mod,
Antonius, er halv
tæring. Det hjælper ikke, *du må dertil. Jeg må pynte lidt på mig først,
thi folk siger at mester Herman er blevet *curiøsk *på
nogen tid.
(Han tager sin *halsklud af og
binder den om igen, tager en kam af lommen og kæmmer sit hår, *børster sine sko)
Nu tror jeg nok at jeg *så vidt kan
*passere, nu må jeg banke på.
Se! *Så sandt jeg er ærlig: Er det
ikke ligesom en holder min |A2vhånd? Ej,
*kurasje, Antonius, jeg ved du har jo intet ondt gjort. Jeg kan jo ikke
få mere end nej.
(Banker på)
Scene 2
Henrik, Antonius
Henrik (ædende på et smørrebrød)
Antonius
Jeg *ville tale med mester Herman om han var alene.
Henrik
Antonius
Da er han mere *gudfrygtig end jeg.
Henrik
Dersom der kom en *forordning ud at
*Herculus skulle være en *postil, så tror jeg han skulle
kunne *præke når det skulle være.
Antonius
Men har han så stunder *formedelst
sit arbejde at læse i sådanne bøger?
Henrik
Antonius
*Det rimer sig meget lidet sammen.
|A3r
Henrik
Vi har *óg mærket det samme; thi når
han gør noget arbejde, som sjældent sker, så ser det så *politisk ud at vi må støbe det igen; men vil I ellers tale med ham, så kan I gå lige ind i
dagligstuen.
Antonius
Jeg har et vigtigt ærinde, Henrik. Thi mellem os at sige så vil jeg
begære hans datter, som jeg så længe har været forlovet med.
Henrik
Det er sandt. Det er min tro et vigtigt ærinde. Men hør, mester Antoni, I
må ikke tage ilde op at jeg *varer
jer om en ting: vil I tænke på at jeres *ansøgning skal lykkes, da må I *sætte *jeres ord
på skruer og føre en *sirlig tale;
thi han er blevet forbandet *curiøsk
*på nogen tid.
Antonius
Nej, såmænd gør jeg ej, Henrik. Jeg er en god ærlig håndværksmand, som
ingen *komplimentationer har lært. Jeg
siger kun slet og ret at jeg *har
elskov til hans datter og begærer hende til hustru.
Henrik
Ikke andet? Ja, så *skal jeg give min hals om I får hende. *I det
ringeste må I begynde jeres tale *af det
ord såsom eller eftersom. I skal agte, mester Antoni, at I har med en *studeret mand at bestille der |A3vlæser dag og nat *politiske bøger så han må blive gal. *Det meste han på nogen tid har haft at dadle på
folkene her i huset, er at der er sådant *gement *væsen hos
os alle, *besynderlig hos mig hvilken
han aldrig nævner uden han kalder mig “din *liderlige, gemene slyngel.”
Han ville endelig med
djævels magt forleden uge at *mutter
skulle gå med *adrienne, skønt han
kom ingen vej dermed; thi mutter er en gudfrygtig gammeldags kone som hellere lod sit liv end lagde sin *flaskede
trøje af. *Han går frugtsommelig med
noget, hvad pokker det også er. Derfor om I vil lykkes i jeres *frieras, så må I følge mit råd.
Antonius
*Jeg agter min tro ingen slingring, men
går lige til.
Scene 3
Henrik (alene)
Den største vanskelighed ved at fri er at hitte på hvorledes man skal
begynde sin tale. Jeg har selv engang gået på frieri, men kunne i
fjorten dage ikke hitte på hvad jeg skulle sige. Jeg vidste nok at
man skulle begynde talen *af det ord
såsom eller eftersom, men det var ulykken at jeg ikke kunne hitte på
andre ord at hæfte til dette såsom.
Jeg gad derfor ikke *plage mig |A4rlængere dermed, men gik hen og købte mig en *formular hos *Jacob
Skolemester for *8 skilling, thi han *sælger stykket således. Men det løb
forbandet galt af for mig; thi da jeg kom midt i talen, kunne jeg ikke hitte på resten, og jeg *undså mig ved at tage papiret op af lommen. Jeg
har kunnet *profekt føre den tale både før og siden som mit fadervor, men da jeg skulle
bruge den for alvor, kom den i baglås for mig. Den var således:
*Næst tjenstlig salutems hilsen er jeg
Henrik Andersen af *velberåd hu,
drift og tilskyndelse hidkommet at lade eder vide at jeg *er ej mer af stok og sten end andre,
og *såsom alting i verden finder hos
sig elskov, endogså umælende bæster, altså er jeg med Gud og æren
hidkommen uværdig at begære og forlange eder til min hjertens
allerkæreste.
Synes jer ikke, *mossiørs, at den var 8 skilling værd? Vil nogen ellers af jer give
mig mine 8 skilling igen, da vil jeg gerne overlade jer den; thi jeg
bilder mig ind at hvo der kan føre samme tale vel, kan få
hvilken brav mands datter han vil begære. Vil I give mig 6 skilling
da? Jeg har min tro selv givet 8 skilling for den. *Skam der sælger den ringere.
Men der kommer *fatter, jeg må
løbe.
|A4v
Scene 4
Herman von Bremen, Antonius
Herman
*Han skal have tak, monsieur Antonius,
for sit gode tilbud, han er en *smuk
skikkelig karl. Jeg tror nok min datter kunne være *vel holden med ham. Men jeg ville gerne have en til
svigersøn der har studeret sine *politica.
Antonius
Herman
Ikke det? Mener I at jeg har i sinde at dø kandestøber? I skal se det
inden et halv år går til ende. Jeg håber når jeg har læst *Den europæiske herold igennem, at man
skal nøde mig til at *tage en plads an
i *rådet. *Den politiske Nachtisch kan jeg allerede på
mine fingre; men den vil ikke *forslå.
Skam få *autor, han *måtte have gjort den noget *vidtløftigere. I kender vel den bog?
Antonius
Nej, jeg gør ikke.
Herman
Da skal jeg låne jer min. Den er så god som den er liden. Al min
hele *politica har jeg af den bog
samt af *Hercules og Herculiscus.
|A5r
Antonius
Den sidste er jo kun en roman?
Herman
Ja, det er sandt nok, gid verden var fuld af sådanne romaner. Jeg var på
*et vist sted *forgangen dag hvor en fornem mand hviskede mig i
ørene: “Hvo der har læst den bog med forstand, kan *forestå
den største bestilling, ja, regere et helt land.”
Antonius
Ja, fatter. *Når jeg skal slå mig til læsning, forsømmer jeg
mit håndværk dermed.
Herman
Jeg siger jer, monsieur: Jeg agter ikke længe at blive ved kandestøberiet.
Jeg burde for længe siden at have forladt det; thi hundrede brave mænd
her i byen har sagt mig: “Herman von Bremen, I burde være noget andet.” Ja,
det er ikke længere siden end forgangen dag at en *borgmester lod i rådet falde disse ord: “Herman von
Bremen kunne nok tjene til andet end kandestøber, den mand *har det inde som mange af os i rådet
selv må lede efter,” hvoraf I kan slutte at jeg ikke dør kandestøber.
Vil derfor gerne have en til svigersøn der lægger sig efter
*statssager, såsom jeg håber med tiden at både han og jeg skal
komme i rådet. Vil I nu begynde på Den politiske Nachtisch, så vil
jeg eksaminere jer hver *lørdag aften
*hvor vidt I er avanceret.
|A5v
Antonius
Nej, *min tro vil jeg ikke! Jeg er for
gammel til at gå i skole igen på ny.
Herman
Ja, så er I óg ikke skabt til at være min svigersøn. *Adieu.
Scene 5
*Geske, von Bremens kone, Antonius
Geske
Det er forskrækkeligt med min mand, han er aldrig inde og ta’r vare på
sit arbejde. *Jeg ville give noget godt
til at jeg kunne få at vide hvor han har sin gang.
Men se,
monsieur Antonius, går han her alene? Vil han ikke komme ind?
Antonius
Nej tak, *mutter, jeg er for ringe
dertil.
Geske
Ej, hvad er det for snak?
Antonius
Jeres mand har fået politiske griller og *går med en borgmester i maven. Han *kaster på nakken af håndværksfolk som jeg og mine lige. Han
bilder sig ind at han er klogere end *notarius politicus selv.
Geske
Den nar, den *gæk, *vil I agte ham? Jeg tror før han bliver *stodder og kommer til at *betle sit brød end han bli’r
borgmester. Kære Antonius, I skal ikke agte |A6rham, og lad ikke den godhed falde som I har for min
datter.
Antonius
Geske
Jeg skal før vride halsen om på hende end hun skal få en politicus. I
gamle dage kaldte man jo en *skælm en politicus.
Antonius
Jeg agter ikke heller at blive sådan en. Jeg vil *nære mig redeligt med mit hjulmageri. Det gav min
salig fader sit daglige brød, og jeg håber det skal også føde mig. Men
her kommer en *dreng som vil vist tale
med jer.
Geske
Hvad vil I, mit barn?
Drengen
Jeg ville gerne tale med mester Herman.
Geske
Han er ikke hjemme, vil I sige mig det?
Drengen
Jeg skulle høre fra vor
*madame om det fad var færdig som hun
bestilte for 3 uger siden. Vi har haft *ti og ti bud derom, men man opholder os kun med snak.
Geske
En anden Dreng
Jeg skulle *fornemme én gang for alle, om
de tallerkener kan blive færdige. De kunne have været *gjort og opslidt siden vi bestilte dem. Mutter
svor på at I får ikke så hastigt arbejde for os igen.
Geske
Hør, *mit hjerte barn, når I bestiller
noget herefter, skal I bestille det hos mig. Min mand *har somme tider nogle svin på skoven, så det
*gør ingen gode at tale med ham
derom. Tro mig på mine ord, det skal blive færdigt på lørdag. Adieu.
Her ser I, min kære Antonius, hvorledes det går til i vort hus. Vi mister ved min mands forsømmelse et arbejde efter
et andet.
Antonius
Er han da aldrig hjemme?
Geske
|A7r
Scene 6
Peiter, Geske, Antonius
Peiter
Her er manden *ude, mutter, som skal have
penge for de 8 tønder kul vi fik i går.
Geske
Ja, hvor skal jeg tage pengene fra? Han *får at bie til min mand kommer hjem. Kan *du ikke sige mig,
Peiter,
hvor min mand har sin gang om dagen?
Peiter
Omtrent ved disse tider er han i et vinhus hos Jacob von Lübeck ved
*Mühlenbrück. Der holdes alle dage
et *collegium, som de kalder collegium
*polemiticum, hvor over tolv
personer kommer sammen og snakker om statssager. Jeg var derinde i
går, men i en anden stue, og så dem sidde alle ved et bord og *husbond ved *bordenden.
Geske
Kendte du nogle af dem?
Peiter
Ja mænd, jeg kender dem alle, lad se: Husbond og værten i huset var
to, Frantz Parykmager 3, Christopher Maler 4, Gilbert Tapetmager 5,
Christian Farver 6, Gert Buntmager 7, Henning Brygger 8, Sivert *Posekigger 9, *Niels Skrive|A7vmester
10, *David Skolemester 11 og Richart
*Børstenbinder 12.
Antonius
Det er alle nogle *fede karle at tale
om statssager. Hørte I ikke hvad de talte?
Peiter
Jeg hørte det nok; men jeg forstod kun lidt deraf. Jeg hørte nok at de *satte kejsere, konger og *kurfyrster af, og andre i deres sted igen. Nu
talte de om *told, nu om accise og
konsumption, nu om udygtige folk som var i *rådet, nu om Hamburgs *opkomst og handelens forfremmelse, nu *kastede de op i bøger, nu kiggede de
i landkort. Richart Bøstenbinder sad med en *tandstikker i hånden så jeg tror han må være sekretær i rådet.
Antonius
Peiter
Ja, men *ikke mine ord igen. Gid fanden
have med de folk at bestille som kan sætte konger og fyrster, ja
borgmester og råd selv af.
Geske
Taler min mand også med?
|A8r
Peiter
Ikke meget, han sidder kun og grunder og ta’r
snustobak
medens de andre taler, og når de har *udtalt, *deciderer
han.
Geske
Peiter
Han så mig ikke; thi jeg var i en anden stue, og omendskønt han
havde set mig, så havde hans højhed ikke tilladt ham at kende mig;
thi han havde en mine som en *kredsoberst, som den øverste borgmester når han gi’r audiens til en
*minister. Folk så snart de
kommer i collegier, får ligesom en tåge for øjnene så de ikke kan
se end deres bedste venner.
Geske
Ak, jeg arme menneske! Den mand fører os vist i ulykke om borgmester og
råd får at vide sådant at han sidder og reformerer staten. De *gode mænd vil ingen reformation have
her i Hamborg. *Se kun til om vi ikke
får *vagt for vort hus førend vi
ved et ord deraf, og min gode Herman von Bremen bli’r trækket i fængsel.
Peiter
*Det kan nok ske; thi rådet har
aldrig haft mere at sige end nu siden den tid kredstropperne lå i
Hamburg. Det hele borgerskab er ikke mægtig til at tage ham i forsvar.
|A8v
Antonius
*Lapperi! Det er kun at le af sådanne
karle. Hvad kan en kandestøber, en maler eller *børstenbinder vide af
statssager? Rådet vil *heller *divertere sig end blive bange derover.
Geske
Jeg vil derhen samme øjeblik og *læse teksten for dem alle. Kom, lad os
gå.