|A12v
Sc. 3.
Collegium Politicum.
Gert Bundtmager.
Jeg skal lære hende at holde sig smuckt hiemme en anden gang. *Det bekiender jeg, er det politisk, at
lade sig træcke efter Haaret af sin Koene, saa blir jeg aldrig
Politicus.
Herman.
Ach! ach! *qvi nescit simulare,
nescit regnare, det er let talt, men
icke ret let practiseret. *Jeg
bekiender det var en stor *Spot min
Koene giorde mig; jeg troer jeg løber endnu ud efter hende og prygler
hende paa Gaden; dog 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15.
16. 17. 18. 19. 20. nu er det over; lad os nu tale om andre Sager.
Frantz.
Qvindfolck har alt formeget at sige her i Hamborg.
Gert.
Ja det er sandt; jeg har tit tenckt paa at giøre et Forslag derom. Men
det er vanskeligt at legge sig ud med dem; Forslaget er ellers got
nock.
Herman.
Hvorledes er det Forslag?
|B1r
Gert.
Det bestaar af faae *Artikler. 1. *Vilde jeg, at *Egteskabs Contract skulle icke være ævig, men giøres
paa visse Aar. Saa at naar Manden var icke fornøyet med sin Kone, kunde
hand slutte nye Contract med en anden, men skulle være *forbunden ligesom med Huus-Leje at sige hende op et
*fierding Aar før *Fardag, som skulde være ved Paaske eller *Michaelis Tider; hvis hand var fornøjet
med hende, kunde Contracten forlenges; troe mig, om saadan Lov blev
giort, der skulde icke findes en ond Kone i Hamborg, men enhver skulde
*beflitte sig paa at *gaa sin Mand under Øyen for at have
Contracten forlenget. Har I gode Mænd noget at sige imod den Artikel?
Frantz! du smiiler saa *skalkagtig, du
har vist noget at sige derimod, lad os høre.
Frantz.
Men kunde icke en Kone undertiden *finde
sin Regning ved, at blive skildt ved en Mand, som enten var ond imod
hende, eller som var en Dagdriver, der
*alleene aad og drack, og intet
vilde arbejde til Kones og Børns Underhold. Eller hun kunde faa Lyst til
en anden, og giøre Manden alting saa broget, at hand *mod sit Forset lod hende fare. Jeg *holder for at større Uleiligheder kand reyse sig af
saadant. Der er jo Midler til at tvinge en Kone med. Vilde enhver, som
I, M. Herman, naar hand faar et Ørefigen,
|B1vgive sig til at tælle til tyve, saa fik vi en *Hob skiønne Koner. *Jeg holder uforgribelig for, det beste Middel er, naar en Kone er *balstyrisk, at Manden truer hende med at
ligge alleene, og ingen Seng at søge med hende, indtil hun bedrer
sig.
Gert Bundtmager.
Det kunde jeg icke holde. Mangen Mand kand lige saa lidet *skicke sig derudi, som Konen.
Frantz.
Gert.
Saa kand jo Konen *og gaa extra.
Frantz.
Men Gert, lad os høre de andre Artikler.
Gert.
*Ja see, om hand giorde det, du har maa
skee Lyst at skiemte meere; *intet er
saa got, mand jo har noget at sige derimod.
Herman.
Lad os nu tale om andre Sager. Folk, som hørdte os tale, skulle tencke vi
holdt *Consistorium eller Tamper-Ret.
Jeg tenkte paa i Nat, da jeg icke kunde sove, hvorledes Regieringen i
Hamborg best kunde indrettes, saa visse Familier, hvor udi Folk *hid til
dags, ligesom fødes til Bormestere og Raads-Herrer,Bormestere og Raads-Herrer,]Bormestere og Raads-Herrer,] Bormestere, og Raads-Herrer A B; Bormestere og Raads-Herrer, Rahbek, Bormestere, og Raads-Herrer SS Bormestere og Raads-Herrer,] Bormestere, og Raads-Herrer A B; Bormestere og Raads-Herrer, Rahbek, Bormestere, og Raads-Herrer SS kunde udeluckes fra
den højeste Øvrigheds Værdighed, og en fuldkommen Frihed indføres. Jeg
tenkte, mand skulde *vexel|B2rviis tage Bormestere nu af et *Laug, nu af et andet, saa blev samptelige Borgerskab
deelagtig udi Regieringen, og alle *Stender kom til at florere; thi for Exempel, naar en Guld-Smid blev
Bormester, saae hand paa Guld-Smeddenes Interesse. En Skredder paa
Skreddernes Opkomst, en Kandstøber paa Kandstøbernes, og ingen skulde
være Borgemester lenger end en Maaned, paa det at et Laug skulde icke
florere meer end et andet. Naar Regieringen saaledes blev indrettet,
kunde vi kaldes et ret frit Folk.
Tutti.
Det Forslag er herligt; Mester Herman, I taler som en *Salomon.
Frantz Kniv-Smed.
Det Forslag er got nok. Men – – –
Gert Bundtmager.
Du kommer altid med dit Men, jeg troer enten din Far eller Moor har været
*Mennist.
Herman.
Lad ham kun sige sin Meening. Hvad vilt du sige? Hvad meener du med det
Men?
Frantz.
Jeg tencker, mon det icke skulle være vanskeligt *iblant at faa en god Bormester af et hver
Handtvercks-Laug, Mester Herman er god nok; thi hand er vel studeret,
men hvor finder vi, naar hand er død, blant Kandstøberne en anden, der
duer til saadant *Regimente; thi, naar
Republiqven er *kommen |B2vpaa Knæ, erer]er] et A er] et A det icke saa let at støbe den om igien i en anden Form, som at
støbe en Tallercken eller en Kande om, naar den er fordervet.
Gert.
Ach! *Packetel! vi finder nok dygtige
Mænd end ogsaa blant Handtverks-Folk.
Herman.
Hør Frantz, du est endnu en ung Mand, og derfor icke kand see saasaa]saa] A, mgl. i A² a² B C saa] A, mgl. i A² a² B C dybt udi en Ting endnu, som vi andre, *hvorvel jeg mercker, du har et got Hovet, og med
Tiden kand blive til noget. Jeg vil kun kortelig
forrestille dig, at denne dindin]din] A,
mgl. i A² a² B C din] A,
mgl. i A² a² B C
*Instantz har ingen *Grund alleene af vore Personer: vi ere udi dette
Laug over 12 Personer alle Handtverks-Folk; enhver af os kand jo see
hundrede Feil, som begaaes af Raadet. Forrestill dig nu, at en af os
blef Bormester, og endrede de Feil, som vi saa tit har talt om, og som
Raadet icke kandkand]kand] A, mgl. i A² a² B C kand] A, mgl. i A² a² B C see; mon Hamborger Stad vilde tabe noget med saadan Bormester?
dersom I gode Herrer ere saa sindede, da vil jeg give det Forslag
ind.
*Tutti.
Ja vist.
Herman.Herman.]]Herman.]] A² a² B C, mgl. i A; mgl. i SS Herman.] A² a² B C, mgl. i A; mgl. i SS
Men nok om de *Materier. Tiden gaar
bort, og vi har icke læset *Aviserne endnu. Her Vert.Her Vert.]Her Vert.] A, Henrich. B Her Vert.] A, Henrich. B Lad os faa de sidste Aviser.
Verten.Verten.]Verten.] A, Henrich. A² a² B C Verten.] A, Henrich. A² a² B C
Her er de sidste Aviser.
|B3r
Herman.
*Flye dem til Richart Børstenbinder, som
plejerplejer]plejer] A A², plejer at a² B C plejer] A A², plejer at a² B C læse.
Richart.
Mand skriver fra Hovet-Lejeren ved Rihn-Strømmen, at mand venter Recruter.
Herman.
Ej! det har mand skreven *12 gange i rad.
Spring over Rihn-Strømmen. Jeg kand ærgreærgre]]ærgre]] A² a² B C, ægre A ærgre] A² a² B C, ægre A mig ihiel, naar jeg hør tale om de Sager. Hvad skriver mand fra
Italien?
Richart.
Fra ItalienItalien]Italien] A² a² B C, Italen A; Italen SS Italien] A² a² B C, Italen A; Italen SS skrives, at *Printz Eugenius har
brudt op med sin Leyr,Leyr,]]Leyr,]] Leyr A A² B; Leyr SS, Lejr, Rahbek Leyr,] Leyr A A² B; Leyr SS, Lejr, Rahbek
passered over *den Flod Padus, og *gaaet forbi alle
Festninger for at overrumple Fiendens *Armee, som *der udover i største
hast er *retireret 4 *Miil tilbage. *Duc de Vendosme *skiendte og brendte
allevegne udi sit eget Land udi *Retiraden.
Herman.
Ach, ach! *Hans Durchleutighed er *slagen med Blindhed, vi er *om en Hals; jeg vil icke give *4 ß. for den heele Armee i Italien.
Gert Bundtmager.
Jeg holder min Troe for at Prindsen giorde ret; thi det har altid været
mit Forslag, sagde jeg det icke forgangen Frantz Kniv-Smed? at mand
burde giøre saaledes.
Frantz.
Nej! jeg kand icke erindre det.
|B3v
Gert.
Jo min Troe har jeg sagt det 100 gange; thi hvorfor skal Armeen ligge og
*lunte? Prindsen har min Troe giort
ret. Det tør jeg forsvare mod hvem det skal være.
Herman.
Hr. Vert!Hr. Vert!]Hr. Vert!] A, Henrich A² a² B C Hr. Vert!] A, Henrich A² a² B C
giv mig et Glas Brendeviin. Jeg kand svære paa *Ihr Herren, at det blev soort for mine Øyne, da jeg
hørte læse disse Tidender. Jeres Skaal *Mussiørs. Nu det bekiender jeg. Det kalder jeg en Hoved-Forseelse, at
gaa forbi FestningerFestninger]]Festninger]] A, Festningerne A² a² B C Festninger] A, Festningerne A² a² B C .
Sivert Pose-Kiger.
Jeg havde, min Troe, giort det samme, om Armeen havde været mig
betroed.
Frantz Kniv-Smed.
Ja du skal nok see, at mand giør Pose-Kigere til Generaler.
Sivert.
Du har icke behov at spotte, jeg torde blive saa god som en anden.
Gert.
Der i har, min Troe, Sivert ret, at Prindsen har giort vel at gaa lige
løs paa Fienden.
Herman.
Ej! min gode Gert, I er alt for *selvklog, I faar lære noget endnu.
Gert.
Da skal jeg icke lære det af Frantz Kniv-Smed.
|B4r
De komme i sterck *Skielderie og taler en
i Munden paa en anden, reiser sig af Stoelene, truer og *stoier. Herman slaar imod Bordet og raaber:
Stille, stille Ihr Herren. Lad os icke tale meer om det, hver kand
beholde sin Meening. Hør I Herren, *gier
dog Lyd. Meener I vel at det er af Frygt at Duc de Vendosme har retireret
sigdet er af Frygt at Duc de Vendosme har retireret
sig]det er af Frygt at Duc de Vendosme har retireret
sig] A, Duc de Vendosme af frygt har retireret
sig A² a² B C det er af Frygt at Duc de Vendosme har retireret
sig] A, Duc de Vendosme af frygt har retireret
sig A² a² B C og sat Ild paa Landet. Nej den Karl har læset *Alexander Magnuses Krønicke, thi saa giorde hand,
da Darius forfuldte ham, og derudover vandt en Sejer ligesaa stor, som
den vi vant for *Hochstedt.
VertenVerten]Verten] A, Henrich A² a² B C Verten] A, Henrich A² a² B C .
Nu slog Klocken 12 paa *Postmesterens
Verck.
Herman.
Saa maa vi da gaa.
Paa Vejen *disputerer de og stoier om
det forrige.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}