|E5r
Første akt
Scene 1
Maren *Hansdatter, *Barbara Per Nielsens, Abelone Hans Hansens, Christine Erik Eriksens, Engelke Jens Hattemagers, *Lusse Frands *Buntmagers, Vibeke Per Guldbrandsens, Maren Christopher Skrædders, *Elsebeth *David Skolemesters, Ellen *Frue Kantors, Malene *Frue Vagtmesters, *Geske Klokkers, Anne Per *Kandestøbers, Maren Jens *Rodemesters, Ingeborg Morten *Blytækkers, Dorthe *salig Jochum *Knapmagers, *Grete Isenkræmmers, Mette Kvindeskrædderske, Nille Mogens Andersens, Øllegård *Sværdfegers, Karen Urmagers, Maren Knivsmeds, Dyveke *Posekiggers, *excetra, excetra, excetra, excetra, excetra, excetra, excetra, en *ditto, |E5vnok en ditto, nok en ditto, *summa summe summarum 93 koner findes på denne liste. I lige så mange huse har jeg *måttet løbe i disse *dage for at lade hele byen vide det store mirakel som er sket, at *vor mor er blevet forløst med en ung datter, et stort mirakel, hvorfor hele byen skal *bringes i harnisk ligesom fjenden var uden for *volden og ville *løbe storm. Jeg ville *obligere mig til at gøre et halvt hundrede slige børn om året, større mirakler er det ikke, men folk er *deri som i alt andet.
*Skal man giftes, må der lige så mange folk komme sammen for at æde og drikke op mere end en stakkels *håndværksmand kan *fortjene i fire år igen. Derfor har man hittet på den mode i gamle dage at den halve by skal *ofre og give brudegave; thi ellers måtte en stor del danse lige fra brylluppet til *slutteriet. Nu *såsom folk bli’r mere og mere fattige, så bli’r de *óg mere og mere *storagtige og vil ingen *brudegave have, så det er *aleneste tjenestefolk man ofrer til i vore dage, hvilket går til på *sådan måde: Man byder folk til bryllup som venner, man takker for den ære og venskab, det er smukt og høfligt nok, men når jeg nøje *eftertænker det, hedder det således: “Såsom vores stue- eller kokkepige har besluttet at *skille sig ved sin mødom i morgen aften, og det |E6rsamme ikke kan ske uden stor *alarm, uden vi æder, drikker og danser *helsen bort, så er *vor tjenstlige begæring at I vil gøre os den ære at betale omkostningerne og *derforuden unde en hyrekusk en dalers penge eller to”, hvorpå de inviterede folk svarer: “Vi takker for den store høflighed, vi skal betale omkostningerne, ønsker at være så lykkelige at *tjene Dem igen.” *Således går til når bryllup skal holdes, hvor, når man i *trende timer *har skrålet over bordet på Pers og Pouls skål, som sidder et hundrede skridt fra hinanden, man skal danse om natten indtil man af støv og *mattighed bliver så *elendig at man må give spillemanden penge for at holde op igen, og gå hjem for at *medicinere 3 dage derefter.
Vil jeg begive mig fra bryllupper til begravelser, da finder jeg lige så megen galskab ved de sidste som ved de første. En stakkels kone mister sin mand, som jeg *sætter efterlader hende nogle skillinger som hun ved *forsynlighed kunne leve af. Fornuften siger hun skal *konservere dem, men moden siger hun skal give sin mand en hæderlig begravelse. *Det er at sige *på andet dansk: Hun skal *udstaffere det døde legeme, *betrække alle *vægge, stole, stuepiger, kokkepiger, ammer, *kusken, heste, med tiden skal vel skødehunde overtrækkes også. Med ét ord: Hun skal |E6vgøre sådan en hæderlig begravelse at hun har intet tilbage at føre et hæderligt levned med. Det er ej nok at hun mister sin mand med sin velfærd. Moden siger hun *óg skal *ligge 6 uger på sin seng og høre de ord 6 gange 6 repeteres hver time: *“Hendes sorg gør mig ondt, *madame”, så at, omendskønt hun som en god kristen har sat sig for at bære sin sorg med tålmodighed, så tilsteder dog moden hende ikke sådant. Det *kommer mig for ligesom én der har fået et sår på sin hånd, hvilket hun efter moden må lade sine bedste venner vide at de vil gøre hende den ære en efter anden at *rive plasteret af igen. Så kommer da en efter anden trippende og for at lade se deres venskab river plasteret af hånden, hvorfor man må takke dem, ja give dem te og *kaffe oven i købet; men *de skulle have fanden om jeg var enkekone!
Men disse barselsstuer er rent *ravgale. Her skal først et hundrede *mennesker *gives til kende som et stort vidunder at Hans Hansen eller Jespersen har gjort det *mesterstykke ved sin kone som *enhver bonde på Amager kan gøre ham efter, og skaffet hende, enten ved sig selv eller i det ringeste ved en anden, en søn eller en datter, til hvilket vidunder at se de skal komme derhen og tilligemed dræbe den syge barselkone med gratulationer og snak |E7rog *hindre at patienten ikke skal blive så hastigt frisk som hun ellers *kunnet blive hvis hun havde kunnet ligge i ro ...
Men hvem pokker er det som kommer så løbende? Det er Christophersens *karl. Hvad mon han vil?
Scene 2
Claus, Troels
Claus
Troels
Hvad vil du med de *eneste skillinger?
Claus
Jeg vil give en for at *komme op i det runde tårn.
Troels
*Er der noget at se?
Claus
Troels
Ha ha ha!
Claus
Det er *min tro som jeg siger.
Troels
Jeg ved det nok. Men hvad mener du det er?
Claus
Jeg ved ikke, derfor vil jeg just op i tårnet at se hvad det er.
Troels
Du nar, spar *kuns denne gang din eneste skilling. Det er ikke andet end en barselsstue hos os.
Claus
Ej, det er ikke muligt! Kan der |E7vgøres sådan alarm *formedelst en *lumpen barselsstue, *besynderlig hos *mådelige standsfolk?
Troels
Mådelige folk! Ved du ikke at *gemene folk er *allerprægtigst? Se kun til bryllupper. *Kommer man til en skrædders eller skomagers bryllup, bliver man modtaget med trompeter og valdhorn, sat ved bord så langt som fra *kyndelmisse til påske, *sigtet fuldt af kostbare retter. Kommer man til folk af den anden klasse, som er højere, får man kun te, kaffe og *komplimenter ... og til folk af første klasse får man undertiden *ikke uden brudevielsen at høre og *en pris tobak for næsen. Jeg hører nok, Claus, at du kender ikke København ret.
Claus
Det er sandt nok som du siger, Troels; men mig synes det er så sælsomt for din husbond at gøre sådan alarm fordi hans kone har fået et barn, *besynderlig *efterdi han ej er vis på om han selv er ... Jeg tør ikke sige mere.
Troels
Ej, hvilken snak! Det er kun onde mennesker som *breder sådant ud. Han er jo en mand som ikke endnu er sine 70 år. Tilmed *svær’ både jordemoren og ammen på at barnet har *sin faders ansigt *lige på et hår.
Claus
Just derfor tror jeg det ikke.
Troels
Det vil ikke sige meget hvad |E8rsådan en slyngel siger. *Tog jeg vidne på din mund, skulle du *vist få en ulykke.
Claus
Du måtte gerne *føre vidne på min mund. Jeg vil altid *tilstå hvad jeg har sagt; thi jordemødre og ammer siger altid at barnet *er sin far ligt, endskønt man kan bevise at faren var i *Ostindien *samme tider som barnet blev gjort. Men der kommer din husbond. *Adjøs.
Scene 3
Corfitz, Troels
Corfitz
Troels, *er du der? Jeg var glad at jeg kom ud fra den sværm. Jeg er blevet så bombarderet med gratulationer at jeg kan næppe stå på mine ben. Men fanden er i den knivsmedskone til at snakke.
Troels
Det er sandt *husbond siger. Jeg har *min tro *óg mærket det samme. Jeg havde nær kommet i klammeri med hende *forgangen for husbonds skyld.
Corfitz
Talte hun da om mig?
Troels
Nej, aldeles ikke. Nej, det var noget ganske andet vi talte, men jeg tog husbonds parti denne gang som jeg altid plejer at gøre.
|E8v
Corfitz
Hvad fanden er det for snak? Tog du mit parti imod hende, så må hun jo endelig have talt ilde om mig.
Troels
Nej, *sagde jeg hende det på, så løj jeg. Jeg har *mare aldrig hørt hende tale ilde om husbond. Hun talte sandt at sige slet intet. Hun sad kun og læste nogle *sentenser i en gammel bog.
Corfitz
Hvad var det for sentenser?
Troels
Jeg kan ikke erindre dem alle; men hun læste blandt andet at en gammel mand der ta’r en ung kone, er ligesom en der ta’r *musikanter i tjeneste for at få hele byen til at danse da han dog ikke kan danse selv. Husbond kan selv tænke hvordan jeg blev til mode da jeg hørte det.
Corfitz
Hvad fanden kom det dig ved? Jeg tror den dreng er gal med sin snak.
Troels
Nej, husbond skal høre hvad hun læste videre: Ja, han er ligesom de træer der bær’ ingen frugt, men tjener kun til skygge. Havde jeg da ikke årsag at ærgre mig på husbonds vegne? Jeg kan sige at det blev sort for *min øjne.
|E9r
Corfitz
Troels
Nej, mig kommer det ikke ved.
Corfitz
Kommer det da mig ved?
Troels
Nej, ingen af os, husbond, thi bogen var over hundrede år gammel.
Corfitz
Hvorfor ærgrede du dig når du ingen årsag havde?
Troels
Jeg sagde jo ikke at jeg ærgrede mig, men jeg kunne have årsag dertil. Jeg vil sige husbond noget.
Corfitz
Hvad vil du sige?
Troels
Corfitz
Den dreng gør mig *vist nok *gal i hovedet. (Sagte) Jeg ved ikke enten det er af ondskab eller *tåbelighed han taler således. (Højt) Men har du mærket at Gothard *Sanger *fra Tyskland har haft nogen gang i mit hus?
|E9v
Troels
Hvorfor spør’ husbond derom? Måske husbond er bange at han ikke selv er far til ...
Corfitz
Ej, svar mig til det jeg spør’ dig om!
Troels
Måske husbond frygter at mutter har ladet sig ...
Corfitz
Svar kun til mit spørgsmål, du næsvis! Jeg spør’ kun om du har *fornummet.
Troels
Nej, jeg har såmænd ikke set ham her i huset siden december måned. Men hvorfor vil husbond vide det? Jeg tror ikke at mutter skulle have været så gal at lade sig ...
Corfitz
Hvad er det for sladder: “Jeg tror, jeg tror ikke”? Der er jo ingen som spør’ hvad du tror eller ikke tror. Hvad tid i december måned så du ham her i huset?
Troels
Mig synes at det var omtrent 14 dage før jul. Men hvorfor studser husbond så derved? Jeg skulle aldrig tro at *fanden har redet karlen at han skulle have ...
Corfitz
Kommer nu din slyngel med din tro, |E10rmed din *ræsonnering igen? Du siger det var 14 dage før jul?
Trols
Ja, det var, husbond, og nu skriver vi vist den 8. oktober.
Corfitz
Hvem pokker spør’ om hvad vi skriver? Det er en fandens dreng, han gør mig gal med sin snak. *Fort, herut!
Scene 4
Corfitz (alene, tæller på fingrene)
December 1, *januar 2, februar 3, marts 4, april 5, maj 6, juni 7, juli 8, august 9, september 10. Det er jo forbandet galt. Tøv, lad se nok engang. December 1, januar 2, februar 3, marts 4, maj 5, juni 6, september 7. Ja ja, det er dog kun 7 måneder på at regne, *uden at jeg har *fortalt mig. (Tæller igen og får 10 måneder 2 gange efter hinanden) Hvor fanden jeg tæller, så mærker jeg at jeg er og bli’r *hanrej.
(Han bliver vred og tager sin hat og kaster den mod gulvet så at *lidserne går i stykker, hvorudover, når han skal sætte den på hovedet igen, er den ganske bred og hængende)
Hej så! *Der har jeg min tro fuldkommen konfirmation af min |E10vhat. Får jeg kun fat på den gode sanger, jeg skal *smøre ham så at han aldrig skal synge enten diskant eller bas mere. Men mon jeg kan ikke *falskelig mistænke en ærlig mand? Nej, når jeg *overlægger det ene med det andet, så er det ikke rigtigt. Den *forgiftige Maren Knivsmeds sad og stødte en anden kone på armen så ofte hun hørte barnet skrige, sagde *derhos: “Hør! Det får min tro farens stemme, det er ligesom jeg hørte ham *synge på *orgelværket, *alene at røsten er ikke så stærk hos barnet.” Hvortil den anden lo og sagde: “Madame, I er alt for *satirisk.” Da jeg hørte det, var det ligesom en stak mig en kniv i hjertet. Min mistanke blev bestyrket da jeg siden gav agt på barnet og mærkede at det allerede begyndte at vrikke hovedet ligesom det ville slå takten. Endelig *besegler og *stadfæster Troels alting ved det han siger mig, at samme karl var her i huset i min fraværelse 2 uger *før jul.
Men hvad skal jeg gøre? Jeg *får vel at have tålmodighed og betale arbejdslønnen oven i købet. Når jeg regner efter hvad denne barsel har allerede kostet mig, så rejser hårene sig på mit hoved. Dog, løn som *forskyldt! Hvad havde jeg, en mand på 70 år, dér at bestille? Men der kommer min nabo Jeronimus.
|E11r
Scene 5
Jeronimus, Corfitz
Jeronimus
Godmorgen, kære nabo, jeg ønsker megen lykke med hans unge arving.
Corfitz
Tak, nabo, for hans ønske. Men har I ikke været i barselsstuen endnu?
Jeronimus
Nej, jeg tør ikke komme der. *Jeg er bange for min hat.
Corfitz
Jeronimus
Ha ha ha!
Corfitz
*Bele mig ikke, kære nabo! *I har synd deraf. Jeg bekender at det var *dårligst af mig som en ældgammel mand at tage en ung kone.
Jeronimus
Ja, nu er det gjort, *nu er for sildig at græde. Men hvem har nabo mistænkt? Jeg har *min tro ikke *gjort ham nogen indpas.
Corfitz
Ak, jeg må le! I er vel undskyldt, nabo. Nej, jeg er bange for *en ung sanger |E11vfra Tyskland som min Troels siger har haft gang her i huset.
Jeronimus
Ej, hvad vil det sige? Måske jeres kone er elsker af musikken og *derfor *tilsteder sådan musikant at komme i huset. Man ser jo mange koner *uden fortænkelse gøre dette.
Corfitz
Ak, nabo, jeg er bange de karle er bedre *musekatter end musikanter. Enten det er nu så eller så, så siger dog folk at barnet *ligner samme karl på et hår.
Jeronimus
Det må være nogle skarnsfolk som siger sådant.
Corfitz
Hvo der turde sige mig det i øjnene, den skulle få en ulykke for sin *umage, men jeg får det at vide af andre gode venner der hører det.
Jeronimus
De må være fanden og ikke gode venner der bringer sådan snak for jer. Kom én til mig og ville fortælle mig i fortrolighed at den eller den har kaldt mig hanrej, da skulle han kun blive slet belønnet derfor.
Corfitz
Lad os ikke tale mere derom. Der kommer drengen.
|E12r
Scene 6
Troels, Corfitz, Jeronimus
Troels
Jeg skulle i byen i et ærinde. *Mutter bad at fatter ville have den godhed *imidlertid at male disse kaffebønner, thi her er ingen anden ved hånden.
Corfitz
Troels
Ak, fatter, vær så god! Monsieur Jeronimus er jo ikke *fremmed.
Corfitz
Bort, siger jeg, nu har jeg andet i mit *hoved.
Troels
Fatter skal ikke bryde sit hoved dermed, men alene sine hænder.
Corfitz
Du skal få en ulykke går du ikke ud, du næsvis!
Troels (går bort og kommer tilbage igen med *møllen)
Jeronimus
Corfitz
Nej, ellers tak, nabo. Skal nogen af os male, så er jeg nærmest.
(Han maler og snakker *tillige)
Det er allerede det sjette pund kaffe som er blevet fortæret i denne barselsstue. Hårene må rejse sig på hovedet når man tænker på det såvel som andet. |E12vKedlen er aldrig af ilden, thi én vil have kaffe, en anden *grøn te, en anden te de bou eller de bok, hvad fanden det er de kalder det, så at dersom det varer længe, beholder jeg næppe så mange penge tilbage at jeg kan købe en *strikke for, om jeg ville hænge mig.
*Jeg tror ingen anden er *autor til denne kaffedrikken end *Lucifer, thi den er værre at *komme i med end brændevin. Min kone begynder *alt på den store vis at klage sig ilde førend hun får kaffe om dagen. Jeg har mærket, nabo, en *synderlig virkning hos disse brændte bønner. Jeg har set mange koner og piger siddet så stille og ærbart i selskaber ligesom de kunne være i en kirke, men så snart de har fået dette brændte djævelskab i livet, begynder mundene at løbe på dem
som peberkværne. Ja, det som mere er, nabo, så snart får de ikke tre-fire skåle til livs førend de straks får lyst til at spille kort. Det har jeg *mærket ti og ti gange, så der må *endelig være noget *forgift i samme bønner. Jeg har altid hadet den drik, om ikke for andet så dog alene *formedelst den årsag at samme *bønner kommer fra tyrkerne, som er kristendommens fjender.
Jeronimus
Ej, nabo, mal ikke mere, så holder I måske *óg straks op med at føre sådan snak. Jeg mærker af jeres egen |F1rsnak at det er sandt som I siger at kaffe har sådan virkning; thi kan I blive så talende og føre sådan underlig snak alene af lugten, hvad mon da de ikke gør som *får det i livet? Jeg *underskriver ikke i alting sådan tale. Må ikke det gode fruentimmer også have noget at fornøje sig med om eftermiddagen, såvel som vi andre der sidder på *vinhusene om aftenen og kommer drukne hjem?
*Jeg har aldrig præket mod te og kaffe, thi af al slags drik er det den uskyldigste. Tænk engang hvor det gik til i gamle dage, nabo, da fruentimmeret drak *koldskål om sommeren og *spansk vin om *vinteren, da kunne de ikke gøre mange *besøgelser uden de måtte *lave sig på *en halv rus. Lad os derfor kun tie stille dermed, nabo; thi skal fruentimmer have noget at fornøje sig med i selskab, hvilket er synd at nægte dem mere end mandfolk (thi mange af dem har flere *onde og sure dage end vi), så er det bedre at *debauchen sker i vand end i vin eller brændevin.
Corfitz
Ja, nabo, jeg vil *lade alt dette stå ved sit værd. Jeg skulle *uden fortrydelse give penge ud til te, kaffe, *sukkerlade, spansk vin, *gode råd, *syltetøj, doktor, barber, kvaksalver, jordemor, *signekælling, amme, barnepige. Jeg ville med glæde male kaffen, puste |F1vunder kedlen, ja, sidde ved vuggen dersom jeg var vis på at jeg var ... Men har I ikke hørt hvad hollænderen siger:
*Hee kan en yonge vrouw en oude man bedriegen! |
En ander maekt het kind, en ick moet staaen wiegen. |
Jeronimus
Ej, *lad fare slige griller og kom hjem til mig at smøge en pibe tobak.
Corfitz
Jeg vil straks komme efter.
(Jeronimus går)
Scene 7
Corfitz
Når jeg ser en af jer, I piger, er det ligesom jeg så fanden, thi I kommer aldrig uden I vil have penge.
Pigen
Jeg ved jo at jordemoren må betales. Vi får hende *min tro ikke ellers en anden gang. Det er den slags folk man altid trænger til, thi jeg håber fatter inden år og dag får et barn igen.
|F2r
Corfitz
Siger du det? Jeg håber *der bli’r intet af, thi en mand på 70 år kan ikke skaffe sin kone børn hvert år.
Troels
Ej, *det vil ikke sige! Thi *om fatter var hundrede år gammel, kunne han *derfor få børn hvert år, thi derpå har man adskillige eksempler. Jeg kender en mand i Ålborg på 104 år der fik tvillinger, thi konen var kun 18 år gammel, og når konen er så ung, kan det altid *gå an uden hekseri, thi ...
Corfitz
Hvem taler til dig, din næsvise slyngel? Vil du holde din mund når ingen spør’ dig om noget!
Pigen
Ak, fatter, lad os få de 6 rigsdaler, thi jordemoren kan ikke *bie længere. Jeg skulle også *tilligemed have penge til noget andet.
Corfitz
*Hej så! Man må blive gal i hovedet over sådant folk.
Pigen
Det er kun nogle små sager.
Corfitz
Hvad er det da?
Pigen
Et pund kaffebønner.
|F2v
Corfitz
Pigen
*Lejekusken skal også have 2 mark som bragte jordemoren hid.
Corfitz
Kan den mær *óg ikke gå til fods? Så gør jeg. Var det endda en af de fornemme jordemødre, så ville jeg aldrig *fortryde derpå. Så kom hid, jeg skal *tælle dig 7 rigsdaler og 2 mark, og lad mig så være i ro.
Pigen
Corfitz
Er nu alt det fine sukker *til ende? Ak, *herre jeh! Det er jo at ødelægge en stakkels mand på en gang. Jeg gi’r ingen penge til mere sukker. De kan bruge *det brune sukker, det er godt nok.
Pigen
Ej, fatter, man kan jo ikke bruge brunt sukker til kaffe når der er slige fremmede.
Corfitz
*Hvad er de for fremmede?
Pigen
|F3r
Corfitz
Det er jo nogle *fede kvinder at gøre væsen af. Så, der har du 8 rigsdaler, og løb så pokker i vold.
Pigen
Corfitz
Hun skal have 4 ulykker, ikke 4 mark. Havde jeg *vidst det, hun skulle aldrig have kommet i mit hus; thi *signen og målen er forbudt i loven.
Pigen
Det måtte være *ti gange forbudt, så hjalp det dog denne gang barnet, tilmed er det nu gjort. Mutter vil ingen nødigere være skyldig end den kælling, thi hun går og sladrer på fornemme steder *iblandt ...
Corfitz
Jeg ser nok at denne *tut penge vil gå pokker i vold i dag. Er der noget mere, så sig frem, thi nu er jeg *despurat.
Pigen
Ikke *uden for 12 skilling *i gyldenvand, som er brugt i dag til kaffen; 4 skilling i brændevin til ammen, som fik ondt; 2 mark i *sukkerbrød; *1 mark til æbler og nødder; 20 skilling til *hovedvandsflaske når mutter får ondt; 4 skilling i salve til ammen, som har ondt i sine bryster; |F3v8 skilling i røgelse *når barnet begår noget *i selskab; 4 mark til *en barber som årelod mutter på foden; 4 mark til en barbersvend som årelod ammen på et andet sted; 3 skilling til ...
Corfitz (tager hende i munden)
Aaah! Holdt! Den pige er *skinbarligt besat. Se, der har du den hele tut, løb til pokkers dermed!
(Hun går sin vej)
Ak, jeg ulyksalige mand! Skal dette vare længe, må jeg lade *sætte bækken for kirkedøren. Således går det til i dag, således gik i går, således *i overgår.
En anden pige
Jeg skulle have 12 skilling til drikkepenge for en pige som bragte mutter en skål byggrynsgrød med *korender i fra Else David Skolemesters.
Corfitz
Er du gal? Jeg kan jo lave grød til 4 a 6 mennesker for 8 skilling.
Pigen
*Det må ikke hjælpe, fatter. Hun giver altid vore piger 12 skilling i drikkepenge for det ringeste vi *skikker hende.
Corfitz
*Det bekender jeg, det er de forbandede moder som sigter ikke til andet end at ødelægge folk.
|F4r
Pigen
Ak, fatter, *vær snar! Mutter bad pigen bie så længe.
Corfitz
Se, der har du dem. Jeg tror både grøden og skålen er ej mere værd.
Ak, må man ikke blive gal i hovedet over de forbandede moder? Jeg ville dog med tålmodighed *skikke mig i alt dette dersom jeg var forsikret om at jeg var ...
(Går og spadserer 3 gange frem og tilbage og synger sagte ved sig selv, kalder på Troels)
Troels
Ja, husbond.
Corfitz
Sagde du ikke at det var 14 dage *før jul at du så den karl her i huset?
Troels
Ja, husbond, og nu skriver vi den 8. oktober.
Corfitz
Hold din mund, din slyngel! Det har jeg hørt en gang *tilforn.
Troels
Ak, husbond, jeg tør sværge på at man gør den gode karl uret, og at det er *kuns forbandede folks snak og påfund som siger at barnet *ser ham ligt.
Corfitz
Vil dit bæst holde din mund!
|F4v
(Han trækker ham ud i håret)
Ak, jeg elendige menneske! Spot og skade følges ad. Men over hvem kan jeg klage uden mig selv? *Jeg har læst i en komedie at når en ung kone ta’r en gammel mand, da, omendskønt det ej indføres i kontrakten, så *forstås dog derunder at han skal gøre hende den *villighed at dø inden et år, og når han det ikke gør, er hun ikke forpligtet at holde kontrakten i andre punkter.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}