Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Variantapparat til 4. og 5. akt er under udarbejdelse

   
   

  expand section icon
  collapse section icon
Anden akt
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
  expand section icon
  expand section icon
  expand section icon


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Act. II. *Scen. 1.
*Barselseng presenteris.
Manden, Barselqvinden.
*Barselseng presenteris.
Manden, Barselqvinden.]
*Barselseng presenteris.
Manden, Barselqvinden.]
A, Barselkonen i en Lehnstoel. Corfitz. B C
*Barselseng presenteris.
Manden, Barselqvinden.
] A, Barselkonen i en Lehnstoel. Corfitz. B C
BarselqvindenBarselqvinden]Barselqvinden] A, Barselkonen og således overalt i det følgende i B C Barselqvinden] A, Barselkonen og således overalt i det følgende i B C .
Min *hierte Mand, jeg siunesjeg siunes]jeg siunes] A, mig synes B C jeg siunes] A, mig synes B C , du har aldrig været i saadan *ond Humeur, som du nu est, da du burde glæde dig ved at see dit Huus *formeeret med en Livs Arving.
Corfitz.
De *Bekostninger *staar mig for Hovedet, thi der vil ikke behøves mange slige Barselstuer til at føre en ærlig ærlig ] ærlig ] ærliv A ærlig ] ærliv A Mand til *Hospitalet, tilmed er der noget andet, som staaer mig ogsaa for Hovedet, gid det var en falsk Mistanke.
|F5r
Ammen kommer frem med Barnetkommer frem med Barnet]kommer frem med Barnet] A, med Barnet B C kommer frem med Barnet] A, med Barnet B C .
Vil du til din Papa, kom Papa, Papa, ] Papa, ] Papa. A Papa, ] Papa. A kys Barnet.
Corfitz.
Ey, *gak din gang, jeg kysser aldrig Børn.
Ammen.
Nej, see eengang, hvor ligt det er sin Fâr, det er *min troe, ligesom to Draaber, Papa, jeg og min Amme beder om en Mark at kiøbe en *Ringlestok med Bielder paa, som vi kand fordrive Tiden med.
Corfitz.
Ey gak din gang med Barnet bag Sengen igien, nu har jeg *noget at tale med min Koene.
Barselqvinden.
Men hvad er det, min hierte Mand, som ligger dig paa Hiertet.
Corfitz.
Ey, *gak din gang, jeg kysser aldrig Børn.
Ammen.
Nej, see eengang, hvor ligt det er sin Fâr, det er *min troe, ligesom to Draaber, Papa, jeg og min Amme beder om en Mark at kiøbe en *Ringlestok med Bielder paa, som vi kand fordrive Tiden med.
Corfitz.
Ey gak din gang med Barnet bag Sengen igien, nu har jeg *noget at tale med min Koene.
Barselqvinden.
Men hvad er det, min hierte Mand, som ligger dig paa Hiertet.
]
Corfitz.

Ey, *gak din gang, jeg kysser aldrig Børn.

Ammen.

Nej, see eengang, hvor ligt det er sin Fâr, det er *min troe, ligesom to Draaber, Papa, jeg og min Amme beder om en Mark at kiøbe en *Ringlestok med Bielder paa, som vi kand fordrive Tiden med.

Corfitz.

Ey gak din gang med Barnet bag Sengen igien, nu har jeg *noget at tale med min Koene.

Barselqvinden.

Men hvad er det, min hierte Mand, som ligger dig paa Hiertet.

]
A, passagen mgl. i B C
Corfitz.

Ey, *gak din gang, jeg kysser aldrig Børn.

Ammen.

Nej, see eengang, hvor ligt det er sin Fâr, det er *min troe, ligesom to Draaber, Papa, jeg og min Amme beder om en Mark at kiøbe en *Ringlestok med Bielder paa, som vi kand fordrive Tiden med.

Corfitz.

Ey gak din gang med Barnet bag Sengen igien, nu har jeg *noget at tale med min Koene.

Barselqvinden.

Men hvad er det, min hierte Mand, som ligger dig paa Hiertet.

] A, passagen mgl. i B C
Corfitz.
Lad Ammen gaae ud førstgaae ud først]gaae ud først] A, gaae ud B C gaae ud først] A, gaae ud B C et Øjeblik.
Barselqvinden.
Gak ud et Øjeblik, MartheMarthe]Marthe] a B C, marthe A; marthe SS Marthe] a B C, marthe A; marthe SS , til vi kalder paa dig.
Hun gaaer ud med Barnet og siunger. Hun gaaer ud med Barnet og siunger. ]+Hun gaaer ud med Barnet og siunger. ] siunger A ]+ A, Ammen gaar ud med Barnet. B C Hun gaaer ud med Barnet og siunger. ] siunger A ] A, Ammen gaar ud med Barnet. B C
Corfitz.
Hør, min hierte Koene, jeg har haft stor *forlengsel i disse Dage at tale med dig alleene, men har ej fundet ringeste Lejlighed dertil *formedelst Visiter, *stoien og allarm, nu haaber jeg, vi bliver en halv Time alleene, og jeg *imidlertid*imidlertid]*imidlertid] a B, imidleriid A, imidlertiid C *imidlertid] a B, imidleriid A, imidlertiid C kand sige dig aarsagen, *hvi mit Sind er saa forandret, men |F5vbankker der ikke, nu er Fanden løs igien, hvor skal jeg komme ud? Denne Stue er *gall derudi, at her er *kuns en Dør.
Barselqvinden.
*Min Hierte, I kand blivekand blive]kand blive] A, kand jo blive B C kand blive] A, kand jo blive B C inde.
Corfitz.
Ikke, om mandmand]mand] A, I B C mand] A, I B C gav mig 20 *Rixdaler, thi faaer de fat paa mig, saa gaaer de aldrig igien, og saa skal de *tracteres, men *naar jeg ikke var tilstæde, kunde du *skylde paa min fraværelse og sige, at jeg havde af vanvare taget *Nøglene med mig til Skab og Kielder.
Barselqvinden.
Gaaer du ud, saa møder du dem lige i gangen, løb bag Skiermbrettet i en hast.
Corfitz.
Der staaer jeg ikkeikke]ikke] A, ikke heller B C ikke] A, ikke heller B C sikker, der er jo Vuggen, de vil hen og see Barnet, ach, jeg ælendige MenniskeMenniske]Menniske] a B, Mennisker A, Menneske C Menniske] a B, Mennisker A, Menneske C , jeg maa krybe *under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C .
Barselqvinden.
Det ville blive et slet LeyeLeye]Leye] a B C, Lye A Leye] a B C, Lye A , *mit Hierte.
Corfitz.
*Det maa ikke hielpe, *af to onde Vilkor –
Hand kryber under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C .
En Pige med en Talerkenen Talerken]en Talerken] A, Tallerken B C en Talerken] A, Tallerken B C .
Jeg skulde hilse *Mardamen flittig fra vor Mardame, her er en *Viin Candeel, hun bad MardamenMardamen]Mardamen] B C (med fraktur i B C), Madamen A; Madamen SS Mardamen] B C (med fraktur i B C), Madamen A; Madamen SS ikke vilde *forsmaae, ikke fordi hun jo vel veed, at de kand *lave dend bedre til |F6rhos dem selv, men mand veed, at fremmed Mad smager altid best.
Barselqvinden.
See der, mit Barn, har i 12 Skilling for jer *umage, havde min Mand væretværet]været] a C, været/ A, vært B været] a C, været/ A, vært B hiemme, skulde i have faaet meere.
Pigen gaaer bort, og Manden rekker Hovedet frem, sigerManden rekker Hovedet frem, siger]Manden rekker Hovedet frem, siger] A, Corfitz rækker Hovedet frem B C Manden rekker Hovedet frem, siger] A, Corfitz rækker Hovedet frem B C .
Hun skulde have faaet *12 ulykker, havde jeg været tilstede, men see, der har vi atter Visiteratter Visiter]atter Visiter] A, atter Visiter igien B C atter Visiter] A, atter Visiter igien B C paa Halsen.
Kryber under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C igien.
Scen. 2.
*To Damer: Barselqvinden.
1ste Dame.
Jeg gratulerer, Madame!
2den Madame2den Madame]2den Madame] A, 2. Dame B C 2den Madame] A, 2. Dame B C .
Jeg ligesaa, og takker, for hun har giort os dend Ære og ladetog ladet]og ladet] A, at lade B C og ladet] A, at lade B C os det viide.
Barselqvinden.
Det var ikke meere, end min Skyldighed.
1ste Madame.
Ach, min hierte Madame, jeg har haft en stor ulykke i disse Dage.
Barselqvinden.
Hvorledes da?
1ste Dame.
Min lille *Jollie er kommen bort for mig, |F6v jeg kand *svære paa, at jeg har derover i tre Nætter ikke faaet Søvn paa mine Øyne af Sorg, det var et allerkiæreste *Beest, thi foruden det var kiønt, havde det *og Forstand, som et Menniske, dend Hund elskede mig saa højt.
Barselqvinden.
Ej Madame, lad ingen Christen Siæl see, at i græder for en Hund.
1ste Dame.
Ja Madame, hun skulde ikke kunde troe, hvilken *art, der var i dend Hund, dend kunde aldrig ligge *fornøjet nogen Sted, uden dend laae i mit Skiød.
Barselqvinden.
Mig siunes, at det var en meget *ond art, om jeg havde nogen Hund, skulde dend faae lov at gaae paa Gulvet, thi jeg kand for min Død ikke liede de *kiælene Hunde, som ikke kand gaae paa Gulvet, men idelig staaer og skraber paa et Forklæde.
1ste Dame.
Det er *synderligt, Madame, at hun ikke elsker Hunde.
Barselqvinden.
Jeg elsker en Hund, som en Hund bør at elskes.
1ste Dame.
*Syster, hvordan lever hendes *Fidelle.
2den Dame.
Vel nok, der seer Syster et stykke af hende.
|F7r
1ste Dame.
Ej, hun har min troe Fidelle i sin Muffe, Delle, Delle, Delle, kom hid til mig, min allerkiæreste søde Hund, kom hid til mig, Delle, Delle, Delle, kom hid, lad mig kysse dig.
Barselqvinden.
Madame, for Guds skyld, sid ikke og slik dend Hund, jeg *er færdig at kaste op derover.
2den Dame.
Dend Hund har min troe ligesaa reen og nydelig tunge, som et Menniske.
Barselqvinden.
Ej, ej, Madame, forsøg *kuns at spytte paa Gulvet, saa skal i see, om ikke – – – jeg vemmes at tale om det, I forstaaer vel Resten.
2den Dame.
Kryb ind i dit Huus igien.
1ste Dame.
Ach Syster, lad mig kysse hende eengang først.
2den Dame.
Saa kryb nu ind igien.
1ste Dame.
Syster, vil hun ikke forære mig dend Hund?
2den Dame.
Jo, jo, i skal see, at mand gaaer om og forærer saadanne Hunde bort, jeg *mistede, min troe, ikke dend Hund for ald Verdens Guld.
1ste Dame.
Ach! jeg har ingen roe, førend jeg faaer |F7v *Spørning om min Jolie, vidste jeg, hvor dend var, jeg skulde rejse efter, om det var til Hamborg.
Barselqvinden.
Ej, I gode Madamer, lad os tale om noget andet.
1ste Madame.
Ach, min hierte Madame, jeg har haft en stor ulykke i disse Dage.
Barselqvinden.
Hvorledes da?
1ste Dame.
Min lille *Jollie er kommen bort for mig, |F6v jeg kand *svære paa, at jeg har derover i tre Nætter ikke faaet Søvn paa mine Øyne af Sorg, det var et allerkiæreste *Beest, thi foruden det var kiønt, havde det *og Forstand, som et Menniske, dend Hund elskede mig saa højt.
Barselqvinden.
Ej Madame, lad ingen Christen Siæl see, at i græder for en Hund.
1ste Dame.
Ja Madame, hun skulde ikke kunde troe, hvilken *art, der var i dend Hund, dend kunde aldrig ligge *fornøjet nogen Sted, uden dend laae i mit Skiød.
Barselqvinden.
Mig siunes, at det var en meget *ond art, om jeg havde nogen Hund, skulde dend faae lov at gaae paa Gulvet, thi jeg kand for min Død ikke liede de *kiælene Hunde, som ikke kand gaae paa Gulvet, men idelig staaer og skraber paa et Forklæde.
1ste Dame.
Det er *synderligt, Madame, at hun ikke elsker Hunde.
Barselqvinden.
Jeg elsker en Hund, som en Hund bør at elskes.
1ste Dame.
*Syster, hvordan lever hendes *Fidelle.
2den Dame.
Vel nok, der seer Syster et stykke af hende.
|F7r
1ste Dame.
Ej, hun har min troe Fidelle i sin Muffe, Delle, Delle, Delle, kom hid til mig, min allerkiæreste søde Hund, kom hid til mig, Delle, Delle, Delle, kom hid, lad mig kysse dig.
Barselqvinden.
Madame, for Guds skyld, sid ikke og slik dend Hund, jeg *er færdig at kaste op derover.
2den Dame.
Dend Hund har min troe ligesaa reen og nydelig tunge, som et Menniske.
Barselqvinden.
Ej, ej, Madame, forsøg *kuns at spytte paa Gulvet, saa skal i see, om ikke – – – jeg vemmes at tale om det, I forstaaer vel Resten.
2den Dame.
Kryb ind i dit Huus igien.
1ste Dame.
Ach Syster, lad mig kysse hende eengang først.
2den Dame.
Saa kryb nu ind igien.
1ste Dame.
Syster, vil hun ikke forære mig dend Hund?
2den Dame.
Jo, jo, i skal see, at mand gaaer om og forærer saadanne Hunde bort, jeg *mistede, min troe, ikke dend Hund for ald Verdens Guld.
1ste Dame.
Ach! jeg har ingen roe, førend jeg faaer |F7v *Spørning om min Jolie, vidste jeg, hvor dend var, jeg skulde rejse efter, om det var til Hamborg.
Barselqvinden.
Ej, I gode Madamer, lad os tale om noget andet.
]+
1ste Madame.

Ach, min hierte Madame, jeg har haft en stor ulykke i disse Dage.

Barselqvinden.

Hvorledes da?

1ste Dame.

Min] a, Men A, passagen mgl. i B C lille Jollie er kommen bort for mig, |F6v jeg kand svære paa, at jeg har derover i tre Nætter ikke faaet Søvn paa mine Øyne af Sorg, det var et allerkiæreste Beest, thi foruden det var kiønt, havde det og Forstand, som et Menniske, dend Hund elskede mig saa højt.

Barselqvinden.

Ej Madame, lad ingen Christen Siæl see, at i græder for en Hund.

1ste Dame.

Ja Madame, hun skulde ikke kunde troe, hvilken art, der var i dend Hund, dend kunde aldrig ligge fornøjet nogen Sted, uden dend laae i mit Skiød.

Barselqvinden.

Mig siunes, at det var en meget ond art, om jeg havde nogen Hund, skulde dend faae lov at gaae paa Gulvet, thi jeg kand for min Død ikke liede de kiælene Hunde, som ikke kand gaae paa Gulvet, men idelig staaer og skraber paa et Forklæde.

1ste Dame.

Det er synderligt, Madame, at hun ikke elsker Hunde.

Barselqvinden.

Jeg elsker en Hund, som en Hund bør at elskes.

1ste Dame.

Syster, hvordan lever hendes Fidelle.

2den Dame.

Vel nok, der seer Syster et stykke af hende.

|F7r
1ste Dame.

Ej, hun har min troe Fidelle i sin Muffe, Delle, Delle, Delle, kom hid til mig, min allerkiæreste søde Hund, kom hid til mig, Delle, Delle, Delle, kom hid, lad mig kysse dig.

Barselqvinden.

Madame, for Guds skyld, sid ikke og slik dend Hund, jeg er færdig at kaste op derover.

2den Dame.

Dend Hund har min troe ligesaa reen og nydelig tunge, som et Menniske.

Barselqvinden.

Ej, ej, Madame, forsøg kuns at spytte paa Gulvet, saa skal i see, om ikke – – – jeg vemmes at tale om det, I forstaaer vel Resten.

2den Dame.

Kryb ind i dit Huus igien.

1ste Dame.

Ach Syster, lad mig kysse hende eengang først.

2den Dame.

Saa kryb nu ind igien.

1ste Dame.

Syster, vil hun ikke forære mig dend Hund?

2den Dame.

Jo, jo, i skal see, at mand gaaer om og forærer saadanne Hunde bort, jeg mistede, min troe, ikke dend Hund for ald Verdens Guld.

1ste Dame.

Ach! jeg har ingen roe, førend jeg faaer |F7v Spørning om min Jolie, vidste jeg, hvor dend var, jeg skulde rejse efter, om det var til Hamborg.

Barselqvinden.

Ej, I gode Madamer, lad os tale om noget andet.

]+
A, passagen mgl. i B C
1ste Madame.

Ach, min hierte Madame, jeg har haft en stor ulykke i disse Dage.

Barselqvinden.

Hvorledes da?

1ste Dame.

Min] a, Men A, passagen mgl. i B C lille Jollie er kommen bort for mig, |F6v jeg kand svære paa, at jeg har derover i tre Nætter ikke faaet Søvn paa mine Øyne af Sorg, det var et allerkiæreste Beest, thi foruden det var kiønt, havde det og Forstand, som et Menniske, dend Hund elskede mig saa højt.

Barselqvinden.

Ej Madame, lad ingen Christen Siæl see, at i græder for en Hund.

1ste Dame.

Ja Madame, hun skulde ikke kunde troe, hvilken art, der var i dend Hund, dend kunde aldrig ligge fornøjet nogen Sted, uden dend laae i mit Skiød.

Barselqvinden.

Mig siunes, at det var en meget ond art, om jeg havde nogen Hund, skulde dend faae lov at gaae paa Gulvet, thi jeg kand for min Død ikke liede de kiælene Hunde, som ikke kand gaae paa Gulvet, men idelig staaer og skraber paa et Forklæde.

1ste Dame.

Det er synderligt, Madame, at hun ikke elsker Hunde.

Barselqvinden.

Jeg elsker en Hund, som en Hund bør at elskes.

1ste Dame.

Syster, hvordan lever hendes Fidelle.

2den Dame.

Vel nok, der seer Syster et stykke af hende.

|F7r
1ste Dame.

Ej, hun har min troe Fidelle i sin Muffe, Delle, Delle, Delle, kom hid til mig, min allerkiæreste søde Hund, kom hid til mig, Delle, Delle, Delle, kom hid, lad mig kysse dig.

Barselqvinden.

Madame, for Guds skyld, sid ikke og slik dend Hund, jeg er færdig at kaste op derover.

2den Dame.

Dend Hund har min troe ligesaa reen og nydelig tunge, som et Menniske.

Barselqvinden.

Ej, ej, Madame, forsøg kuns at spytte paa Gulvet, saa skal i see, om ikke – – – jeg vemmes at tale om det, I forstaaer vel Resten.

2den Dame.

Kryb ind i dit Huus igien.

1ste Dame.

Ach Syster, lad mig kysse hende eengang først.

2den Dame.

Saa kryb nu ind igien.

1ste Dame.

Syster, vil hun ikke forære mig dend Hund?

2den Dame.

Jo, jo, i skal see, at mand gaaer om og forærer saadanne Hunde bort, jeg mistede, min troe, ikke dend Hund for ald Verdens Guld.

1ste Dame.

Ach! jeg har ingen roe, førend jeg faaer |F7v Spørning om min Jolie, vidste jeg, hvor dend var, jeg skulde rejse efter, om det var til Hamborg.

Barselqvinden.

Ej, I gode Madamer, lad os tale om noget andet.

] A, passagen mgl. i B C
1ste Dame.
Har Barnet *alt været i Kirke, Madame.
Barselqvinden.
Ja, *i gaaer blev det døbt.Ja, *i gaaer blev det døbt.]Ja, *i gaaer blev det døbt.] A, Aa vist! alt for lenge siden. B C Ja, *i gaaer blev det døbt.] A, Aa vist! alt for lenge siden. B C
2den Dame.
Maa vi ikke see det.
Barselqvinden.
Jo, min troe, maa de saa, men der er ikke meget at see paa det lille Noor endnu.
De De ] De ] Dé A De ] Dé A gaaer bag Skiermbrettet, imidlertid kryber Corfitz frem og spør, om de ere borte, men kryber strax tilbage igien.imidlertid kryber Corfitz frem og spør, om de ere borte, men kryber strax tilbage igien.]imidlertid kryber Corfitz frem og spør, om de ere borte, men kryber strax tilbage igien.] A, Corfitz stikker Hovedet frem. Er de borte? Kryber tilbage igien. B C imidlertid kryber Corfitz frem og spør, om de ere borte, men kryber strax tilbage igien.] A, Corfitz stikker Hovedet frem. Er de borte? Kryber tilbage igien. B C
1ste Dame.
Ach, det er et allerkiæreste Barn, er det ikke *sin Fader ligt?
2den Dame.
Jo, det ligner ham, min troe, paa et Haar, hendes *Kiæreste Madame, er vel meget glad, at hand har faaet en Livs Arving paa hans gamle Alder.
Barselqvinden.
Ja vist, hand er saa glad, at hand ej veed, hvad Fod hand vil staae paa.
|F8r
1ste Dame.
Hvor er nu dend kiære Mand? vi maa have ham herind for atfor at]for at] A, og B C for at] A, og B C *fixere ham lidet.
Barselqvinden.
Hand kommer vel strax igienstrax igien]strax igien] A, strax B C strax igien] A, strax B C , hand lovede mig at mahle Caffee, thi jeg har sagt til ham, at hand maa varte os op i disse Dage.
2den Dame.
Det er, min troe, ikke meere, end *billigt, I skulde kuns see, Madame, hvor *geskæftig min Mand er, naar jeg ligger i Barselseng, hand er allevegne selv, baade udi Kiøcken og Kielder, saa at Pigerne ynsker tit, Gud give Mutter var vel oppe igien, saa blev vi frie for dend *Kiøckenskriver.
1ste Dame.
Holdt der ikke en Vogn for Døren.
2den Dame.
Jo, jeg maa springe til Vindvet, at see, hvem det er, ey, hillemend! Syster, nu er det best at gaae, det er Anne *Kandstøbers, dend Koene kand jeg ikke lide for min død.
1ste Dame.
Og jeg langt mindre.
2den Dame.
See, der er hun, gif kuns agt paa, *hvilken air hun gir sig.
1ste Dame.
Meener I, at dend Koe har ikke ogsaa faaet *Adriene paa sig?
Scen. 3.
Anne KandstøbersKandstøbers]Kandstøbers] Kaddstøbers A Kandstøbers] Kaddstøbers A : de 2 Damer: Barselqvinden.
Anne.
See her, skal jeg have dend Lykke at finde finde ] finde ] sinde A finde ] sinde A dem her.
1ste Dame.
*Hvor got Folk er, der kommer got Folk efterder kommer got Folk efter]der kommer got Folk efter] A, kommer got Folk til B C der kommer got Folk efter] A, kommer got Folk til B C , jeg har saahar saa]har saa] A, har B C har saa] A, har B C min troe, ligesom kundet *kiænde paa mig, at jeg skulde have dend fornøjelse at see demsee dem]see dem] A, see dem i Dag B C see dem] A, see dem i Dag B C .
Anne.
Jeg takker skyldigst, Madame, Æren er min.
2den Madame2den Madame]2den Madame] A, 2. Dame B C 2den Madame] A, 2. Dame B C .
Jeg glæder mig i mit Hierte, saa tit jeg har dend Ære at see dem.
1ste Dame.
Jeg, min troe ligesaa, thi just samme Øjebliksamme Øjeblik]samme Øjeblik] A, i samme Øyeblik B C samme Øjeblik] A, i samme Øyeblik B C sad jeg og Madamen og talede om hende og sagde, *hvor mon dend allerkiæreste Madamme Anne Kandstøbers lever, vi har ikke haft dend Ære at see hende saalenge.
2den Dame.
Jeg kand *og forsikkre, at jeg elsker hende, som hun var min kiødelige Syster, men det er ulykken, at vi seer hende saa sielden.
Barselqvinden.
Ach, I gode Madamer, i *Complementerer |F9rhinanden saa meget, meener i det *kuns af Hiertet, saa er det gotgot]got] gøt A got] gøt A nok.
1ste Dame.
Jeg kand forsikkre Madamen, at jeg aldrig er af de Mennisker, som siger andet, end hvad de meene, jeg er *gandske ikke af de *poliske Koener, hvorfor jeg har ogsaa saa mange Uvenner, min Moster siger saa tit til mig, du forstaar dig ikke ret paa Verden, mit Barn, hvad dig ligger paa HierteHierte]Hierte] A, Hiertet B C Hierte] A, Hiertet B C , det skal frem, om det skulde *ud af din Sidedin Side]din Side] A, dine Sider B C din Side] A, dine Sider B C .
Barselqvinden.
Lad os heller drikke en Skaal *Coffee, I gode Madamer, det er nok saa got.
1ste Madame.
Jeg kand, min troe, ej taale Lugten deraf.
Barselqvinden.
Ey, det er min troe, kuns indbilding.
1ste Dame.
Nej, det er min troe ingen indbilding, Madame, jeg har været saa stor Elsker af Coffee, som nogen tilforn, men nu maa jeg *tage Svøftet ind, thi saa snart jeg drikker kuns en Koppe, skielver mit heele Legome.
2den Dame.
Og jeg bliver saa *Hierteklemt, som jeg havde giort en ulykke.
Barselqvinden.
Jeg *fandt *og forgangen Aar altid Hierteklemmelse saa tit jeg drak Coffee, men i Aar befinder jeg mig meget vel derefter.
|F9v
1ste Dame.
Men hvor af mon det kunde komme?
Barselqvinden.
Jeg har mærket, at det er kommet deraf, i Fioer bildte een mig ind, at Coffee var en Gift for mig, hvorfor jeg af denne indbilding kunde faae ont af Lugten, men siden da jeg spurdte en Doctor, og hand forsikkrede, at det var en *Lægdom for mig, har jeg aldrig følet nogen Hierteklemmelse derefter, men tvert imod befinder mig meget vel derefter.
2den Dame.
Men hvorfor skulde da saa mange Folk faae ont der af.
Barselqvinden.
Veed I ikke, at indbilding er som en *hidsig Sygdom, dend kand paa en Dag *stikke an en heel Gade, mon Folk ikke havde Rystelse og var Hierteklemt, førend mand vidste af Coffee at sige, mon een ikke kand faae *Cholica *af en hendelse, efter at hand har ædt en Skee fuld Byggryns Grød, *vil mand derfor strax sige, at Byggryns Grød foraarsager Cholica.
1ste Dame.
Ja, ja, Madame, hun skal eengang sande mine Ord, vil hun kuns blive ved at drikke Coffee, saa skal hun nok see, at hun bliver ej gammel.
|F10r
Barselqvinden.
Bliver jeg ikke gammel, saa døer jeg Madame, og døer jeg, saa kand jeg ikke sande hendes Ord.
1ste Dame.
Ja, ja, *en Jeder mand sin lyst.
Barselqvinden.
Lad os heller drikke en Skaal *Coffee, I gode Madamer, det er nok saa got.
1ste Madame.
Jeg kand, min troe, ej taale Lugten deraf.
Barselqvinden.
Ey, det er min troe, kuns indbilding.
1ste Dame.
Nej, det er min troe ingen indbilding, Madame, jeg har været saa stor Elsker af Coffee, som nogen tilforn, men nu maa jeg *tage Svøftet ind, thi saa snart jeg drikker kuns en Koppe, skielver mit heele Legome.
2den Dame.
Og jeg bliver saa *Hierteklemt, som jeg havde giort en ulykke.
Barselqvinden.
Jeg *fandt *og forgangen Aar altid Hierteklemmelse saa tit jeg drak Coffee, men i Aar befinder jeg mig meget vel derefter.
|F9v
1ste Dame.
Men hvor af mon det kunde komme?
Barselqvinden.
Jeg har mærket, at det er kommet deraf, i Fioer bildte een mig ind, at Coffee var en Gift for mig, hvorfor jeg af denne indbilding kunde faae ont af Lugten, men siden da jeg spurdte en Doctor, og hand forsikkrede, at det var en *Lægdom for mig, har jeg aldrig følet nogen Hierteklemmelse derefter, men tvert imod befinder mig meget vel derefter.
2den Dame.
Men hvorfor skulde da saa mange Folk faae ont der af.
Barselqvinden.
Veed I ikke, at indbilding er som en *hidsig Sygdom, dend kand paa en Dag *stikke an en heel Gade, mon Folk ikke havde Rystelse og var Hierteklemt, førend mand vidste af Coffee at sige, mon een ikke kand faae *Cholica *af en hendelse, efter at hand har ædt en Skee fuld Byggryns Grød, *vil mand derfor strax sige, at Byggryns Grød foraarsager Cholica.
1ste Dame.
Ja, ja, Madame, hun skal eengang sande mine Ord, vil hun kuns blive ved at drikke Coffee, saa skal hun nok see, at hun bliver ej gammel.
|F10r
Barselqvinden.
Bliver jeg ikke gammel, saa døer jeg Madame, og døer jeg, saa kand jeg ikke sande hendes Ord.
1ste Dame.
Ja, ja, *en Jeder mand sin lyst.
]+
Barselqvinden.

Lad os heller drikke en Skaal Coffee, I gode Madamer, det er nok saa got.

1ste Madame.

Jeg kand, min troe, ej taale Lugten deraf.

Barselqvinden.

Ey, det er min troe, kuns indbilding.

1ste Dame.

Nej, det er min troe ingen indbilding, Madame, jeg har været saa stor Elsker af Coffee, som nogen *tilforn] tilsorn A , men nu maa jeg tage Svøftet] a, Støftet A, passagen mgl. i B C; Svøftet Rahbek ind, thi saa snart jeg drikker kuns en Koppe, skielver mit heele Legome.

2den Dame.

Og jeg bliver saa Hierteklemt, som jeg havde giort en ulykke.

Barselqvinden.

Jeg fandt og forgangen Aar altid Hierteklemmelse saa tit jeg drak Coffee, men i Aar befinder jeg mig meget vel derefter.

|F9v
1ste Dame.

Men hvor af mon det kunde komme?

Barselqvinden.

Jeg har mærket, at det er kommet deraf, i Fioer bildte een mig ind, at Coffee var en Gift for mig, hvorfor jeg af denne indbilding ] indbilding/ A a, passagen mgl. i B C; Rahbek fjerner kommaet kunde faae ont af Lugten, men siden da jeg spurdte en Doctor, og hand forsikkrede] forfikkrede A , at det var en Lægdom for mig, har jeg aldrig følet nogen Hierteklemmelse derefter, men tvert imod befinder]] a, besinder A, passagen mgl. i B C mig meget vel derefter.

2den Dame.

Men hvorfor skulde da saa mange Folk faae ont der af.

Barselqvinden.

Veed I ikke, at indbilding er som en hidsig Sygdom, dend kand paa en Dag stikke an en heel Gade, mon Folk ikke havde Rystelse og var Hierteklemt, førend mand vidste af Coffee at sige, mon een ikke kand faae Cholica af en hendelse, efter at hand har ædt en Skee fuld Byggryns Grød, vil mand derfor strax sige, at Byggryns Grød foraarsager Cholica.

1ste Dame.

Ja, ja, Madame, hun skal eengang sande] savne A a, passagen mgl. i B C; sande Rahbek Martensen, savne SS mine Ord, vil hun kuns blive ved ] bed A at drikke Coffee, saa skal hun nok see, at hun bliver ej gammel.

|F10r
Barselqvinden.

Bliver jeg ikke gammel, saa døer jeg Madame, og døer jeg, saa kand jeg ikke sande] savne A a, passagen mgl. i B C; sande Rahbek Martensen, savne SS hendes Ord.

1ste Dame.

Ja, ja, en Jeder mand sin lyst.

]+
A, passagen mgl. i B C
Barselqvinden.

Lad os heller drikke en Skaal Coffee, I gode Madamer, det er nok saa got.

1ste Madame.

Jeg kand, min troe, ej taale Lugten deraf.

Barselqvinden.

Ey, det er min troe, kuns indbilding.

1ste Dame.

Nej, det er min troe ingen indbilding, Madame, jeg har været saa stor Elsker af Coffee, som nogen *tilforn] tilsorn A , men nu maa jeg tage Svøftet] a, Støftet A, passagen mgl. i B C; Svøftet Rahbek ind, thi saa snart jeg drikker kuns en Koppe, skielver mit heele Legome.

2den Dame.

Og jeg bliver saa Hierteklemt, som jeg havde giort en ulykke.

Barselqvinden.

Jeg fandt og forgangen Aar altid Hierteklemmelse saa tit jeg drak Coffee, men i Aar befinder jeg mig meget vel derefter.

|F9v
1ste Dame.

Men hvor af mon det kunde komme?

Barselqvinden.

Jeg har mærket, at det er kommet deraf, i Fioer bildte een mig ind, at Coffee var en Gift for mig, hvorfor jeg af denne indbilding ] indbilding/ A a, passagen mgl. i B C; Rahbek fjerner kommaet kunde faae ont af Lugten, men siden da jeg spurdte en Doctor, og hand forsikkrede] forfikkrede A , at det var en Lægdom for mig, har jeg aldrig følet nogen Hierteklemmelse derefter, men tvert imod befinder]] a, besinder A, passagen mgl. i B C mig meget vel derefter.

2den Dame.

Men hvorfor skulde da saa mange Folk faae ont der af.

Barselqvinden.

Veed I ikke, at indbilding er som en hidsig Sygdom, dend kand paa en Dag stikke an en heel Gade, mon Folk ikke havde Rystelse og var Hierteklemt, førend mand vidste af Coffee at sige, mon een ikke kand faae Cholica af en hendelse, efter at hand har ædt en Skee fuld Byggryns Grød, vil mand derfor strax sige, at Byggryns Grød foraarsager Cholica.

1ste Dame.

Ja, ja, Madame, hun skal eengang sande] savne A a, passagen mgl. i B C; sande Rahbek Martensen, savne SS mine Ord, vil hun kuns blive ved ] bed A at drikke Coffee, saa skal hun nok see, at hun bliver ej gammel.

|F10r
Barselqvinden.

Bliver jeg ikke gammel, saa døer jeg Madame, og døer jeg, saa kand jeg ikke sande] savne A a, passagen mgl. i B C; sande Rahbek Martensen, savne SS hendes Ord.

1ste Dame.

Ja, ja, en Jeder mand sin lyst.

] A, passagen mgl. i B C
Barselqvinden.
Har i været i nogen anden Barselstue i Dag gode MadamMadam]]Madam]] A a, Madamer B C Madam] A a, Madamer B C .
1ste Dame.
Ja vi varvar]var] A, har vært B C var] A, har vært B C til til ] til ] til til A til ] til til A *Jeremias Tobacsspinders.
Barselqvinden.
Hvem var der ellers.
1ste Dame.
Ha, ha, ha, bed mig ikke fortælle det, thi jeg *er færdig at sprække af latter, naar jeg tænker derpaa, min Syster kand bedre beskrive de Folk, end jeg, thi hun kand bare sig for latter.
2den Dame.
Kiænder Madamen ikke Lucie Hans Jespersens?
Barselqvinden.
Ney.
Anne Kandstøbers.
JoJo]Jo] A, Ja B C Jo] A, Ja B C , jeg kiænder hende, det er jo dend, som visker Folk saa meget intet udi Ørene.
2den DameDame]Dame] Dnme A Dame] Dnme A .
Ja, det er en Fandens visken med dend Koene, hun kand ikke sige, at det er got Vejr, uden hun skal tage Folk til sidetil side]til side] A, til en Side B C til side] A, til en Side B C , og |F10vvidske dem detdem det]dem det] A, dem B C dem det] A, dem B C i Ørene, dend anden vardend anden var]dend anden var] A, den anden B C dend anden var] A, den anden B C Gertrud Jens-Daatter, hun talede om sine Ligtorne *fast en halv Time.
Barselqvinden.
Ej, I *giør og formeget deraf.
2den Dame.
Nej, Madame, *I skulde ikke troe, hvor riig dend Pige er paa Ord, det er en lyst at høre hende tale, *besynderlig naar hun vil fortælle noget paa Tydsk.
Anne Kandstøbers.
Taler hun ogsaa Tydsk.
2den Dame.
Hvorfor ikke det? hun har har ] har ] har har A har ] har har A jo *Gravsted i dend Tydske Kircke, hvad var det, hun sagde, Syster, da vi gik.
1ste Dame.
Hun sagde, *wollet*wollet]*wollet] A, willet B C *wollet] A, willet B C ihr saa snart gaaen.
Barselqvinden.
I er min troe, slemme, var der ellers fleere?
2den Dame.
Ej Madame, spør os ikke meere, ellers kommer jeg til at beskrive hende Marthe Mortens-Daatters *Adriene, hvilket jeg ikke kand giøre i en Time.
1ste Dame.
Ja dend Pige klæder sig forbandet *absurdt.
2den Dame.
*Gav i ogsaa agt paa hendes *Adraschanter?
1ste DameDame]Dame] med omvendt m i A Dame] med omvendt m i A .
Ja vistJa vist]Ja vist] Ja.vist A (med hævet punktum, dvs. omvendt type)Ja vist] Ja.vist A (med hævet punktum, dvs. omvendt type), men hvad siuntes jer om hendes *Smekke?
|F11r
2den Dame.
Vist det var en *Original af en Smekke.
Barselqvinden.
Men har hun ikke en Syster?
2den Dame.
Jo, det er hun, som vrikker saa med Rumpen, det er i sandhed en *nydelig Pige, hun er saa *peen, at hun taler igiennem Tænderne, hun kand ikke tale omtale om]tale om] A, nævne B C tale om] A, nævne B C sit Tørklæde eller Skiørt, uden hun siger *med Permission eller *Salvâ Feniâ, mit *Tørklæde*Tørklæde]*Tørklæde] A, Forklæde B C *Tørklæde] A, Forklæde B C ! de havde ogsaa deris Faster med sig.de havde ogsaa deris Faster med sig.]de havde ogsaa deris Faster med sig.] A, mgl. i B C de havde ogsaa deris Faster med sig.] A, mgl. i B C
Barselqvinden.
Hvorledes er dend Koene?
2den Dame.
Det er en *skikkelig Koene, som aldrig taler ont om noget Menniske, thi hun kand ikke komme til at tale *formedelst hendes *Tænder, som hun idelig maa sidde og sue paa.
Barselqvinden.
Hvorledes er dend Koene?
2den Dame.
Det er en *skikkelig Koene, som aldrig taler ont om noget Menniske, thi hun kand ikke komme til at tale *formedelst hendes *Tænder, som hun idelig maa sidde og sue paa.
]
Barselqvinden.

Hvorledes er dend Koene?

2den Dame.

Det er en *skikkelig Koene, som aldrig taler ont om noget Menniske, thi hun kand ikke komme til at tale *formedelst hendes *Tænder, som hun idelig maa sidde og sue paa.

]
A, passagen mgl. i B C
Barselqvinden.

Hvorledes er dend Koene?

2den Dame.

Det er en *skikkelig Koene, som aldrig taler ont om noget Menniske, thi hun kand ikke komme til at tale *formedelst hendes *Tænder, som hun idelig maa sidde og sue paa.

] A, passagen mgl. i B C
BarselqvindenBarselqvinden]Barselqvinden] Barselqyinden A Barselqvinden] Barselqyinden A .
I ere meget slemme, I gode Madamer, jeg vil ikke spørge dem om fleere, men fortæll mig om Barselstadsen selv, det vil jeg hellere høre.
1ste Dame.
Nej vi maa hen en anden Steds.en anden Steds.]en anden Steds.] A, et andet steds. De gaar. B C en anden Steds.] A, et andet steds. De gaar. B C
Scen. 4.
Anne Kandstøbers: Barselqvinden.
AnneAnne]Anne] A, Anne Kandstøbers og således i resten af scenen i B C Anne] A, Anne Kandstøbers og således i resten af scenen i B C .
Det var mig ret kiært, at de vilde ikke |F11vbie, thi jeg kand ej komme til rette med slige *falske Folk.
Barselqvinden.
Jeg sætter aldrig ont imellem Folk, Madame, ogog]og] A, eller B C og] A, eller B C *taler fra een til anden, men jeg kand forsikkre, at de talte begge saa meget ont om hende, førend hun kom, at det gik mig til Hierte.
Anne.
Jeg gir dem Fanden, jeg veed nok ellers, hvad de og andre onde Mennisker siger, men de giør mig storstor]stor] A, største B C stor] A, største B C uret, Madame, thi een kand meget vel være rød i Ansigtet, uden at mand drikker.
Barselqvinden.
Ja, *hvad vil det og sigeog sige]og sige] A, sige B C og sige] A, sige B C , om I nu drak, hvad kommer det dem ved, det er jo ikke deres Penge?
Anne.
Det er sant nok, *jeg gad ikke tale meere derom, Madame, hvordan er hun *fornøjet med sin sin ] sin ] sine A sin ] sine A Amme?
Barselqvinden.
Jo, *saa vit, hun har Melk nok i Brysterne.
Anne.
Det er *ikke *ikke ] *ikke ] ikke ikke A *ikke ] ikke ikke A en liden Post det, Madame, om hun ellers er *skikkelig, thi det er saa *rart at faae gode Ammer.
Barselqvinden.
Hun har ret derudiHun har ret derudi]Hun har ret derudi] A, Det har hun ret udi B C Hun har ret derudi] A, Det har hun ret udi B C , Madame, min Syster har faaet een, der drikker, som en Soe, |F12rmand kand *endelig ikke overbeviise hende det, saasom hun maa giøre det hemmeligt, men dend blusende røde Coleur, som hun har i Ansigtet, vidner alt formeget derom.
Anne.
Tak skal hun have for dend *Chose Madame, dend var min troe god nok.
Barselqvinden.
Og jeg kand *svære Madamen til, at jeg ikke sagde det af nogen ondskab, men hun veed selv, naar mand seer, at et Fruentimer blusser i Ansigtet, siger mand strax, at hun tar en Taar, men der har vi fremmede igien.
Scen. 5.
Ingeborg *Blyetækkers, Anne Kand-Støbers: Barselqvinden.
IngeborgIngeborg]Ingeborg] A, Ingeborg Blyetækkers B C Ingeborg] A, Ingeborg Blyetækkers B C .
Madame, jeg gratulerer.
Barselqvinden.
Største Tak, Madame!
Ingeborg.
Hvorledes er det med hendes Helbred? hun seer *hiertelig ilde ud, Gud bevare osGud bevare os]Gud bevare os] A, bevar os B C Gud bevare os] A, bevar os B C , hvor har dend BarselsengBarselseng]Barselseng] a B C, Baeselseng A; Baeselseng SS Barselseng] a B C, Baeselseng A; Baeselseng SS taget paa hende, jeg kand svære, at, hvis jeg ikke havde vidst, at det var Madamen, jeg da ikke kunde havejeg da ikke kunde have]jeg da ikke kunde have] A, kunde jeg ikke have B C jeg da ikke kunde have] A, kunde jeg ikke have B C kiændt hende igienigien]igien] igieu A igien] igieu A .
|F12v
Barselqvinden.
Min kiære Madame! det er ikke min skyld.
Ingeborg.
Det er sant nok Madame, hun *kand intet dertil, men jeg *condolerer hendes Tilstand, saasom jeg er hendes Ven af Hiertet.
Barselqvinden.
*Jeg vilde da ynskeynske]ynske] vnske A ynske] vnske A , Madame, at, forfor]for] før A for] før A at lade see Venskabs Tegn imod hende igien, jeg kunde ogsaa med det første condoleremed det første condolere]med det første condolere] A, condolere B C med det første condolere] A, condolere B C hende.
Ingeborg.
Jeg siger tak, for hendes Godhed; Ach, ach, Madame, hun maae tage sig selv i agt, thi hendes *Øjesiun *staar mig ildeilde]ilde] A, ikke B C ilde] A, ikke B C an, hun *kommer mig for, ligesom min Syster, der døde *forgangen Aar.
Barselqvinden.
Jeg kand forsikkre hende, Madame, at, om hun vilvil]vil] A, vilde B C vil] A, vilde B C blive ved en Time at tale saadan, jeg visselig vil følge hendes Syster efter, thi dend Godhed, hun bær for mig, *incommoderer mig meere, end Barselnøden selv.
Ingeborg.
Det skulde giøre mig ont, Madame, om min Tale incommoderede hende, men jeg vil kræve dend gode Koene til Vidne, som her sidder, om det ikke er, som jeg siger, er det ikke vist? min gode Anne Kandstøbers! at Madamen seer saa ilde ud.
Anne.
Jo det er Ingeborg Blyetækkers!
|G1r
Ingeborg.
Jeg troer, min troe, hun blev vred, *fordi jeg ikke kaldte hende Madame.
Anne.
Ney jeg giorde ikke, men jeg bilder mig ind, at være ligesaa vel Madame, som hun, ja *trods saa god, thi der er dog nogen forskiel paa en Kandstøber og en *lompen Blye-Tækker, naar mand vil tale Sandhed, ligesom imellem *Tin og Blye.
Ingeborg.
Mand kand faae ont afaf]af] A, over B C af] A, over B C saadan Snak, *I er vel undskyldt at kalde min Mand en *lumpen Blyetækker, meener I, at en Blyetækker er ikke i alle Maader saa god, som en lompen Kandstøber.
Anne.
Hvad siger din *Carnalie.
Ingeborg.
Du er selv en Carnalie, jeg er i alle Maader saa god, som du og *trods, trods.
Anne Kandstøbers *gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de slaaes og river Huen af hin anden.
Barselqvinden.
Ach! ach! jeg arme Menniske , som skal plages med disse Folk, hør, hvem er i Kiøknet, kom ind (de sætter deris Huer paa og gaaer ud.)
Anne.
Hvad siger din *Carnalie.
Ingeborg.
Du er selv en Carnalie, jeg er i alle Maader saa god, som du og *trods, trods.
Anne Kandstøbers *gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de slaaes og river Huen af hin anden.
Barselqvinden.
Ach! ach! jeg arme Menniske , som skal plages med disse Folk, hør, hvem er i Kiøknet, kom ind (de sætter deris Huer paa og gaaer ud.)
]+
Anne.

Hvad siger din Carnalie.

Ingeborg.

Du er selv en Carnalie, jeg er i alle Maader saa god, som du og trods, trods.

Anne Kandstøbers gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de slaaes og river Huen af hin anden.
Barselqvinden.

Ach! ach! jeg arme Menniske ] Mennisker A , som skal plages med disse Folk, hør, hvem er i Kiøknet, kom ind (de sætter deris Huer paa og gaaer ud.)

]+
A, De slaar Knep til hinanden og gaar ud. B C
Anne.

Hvad siger din Carnalie.

Ingeborg.

Du er selv en Carnalie, jeg er i alle Maader saa god, som du og trods, trods.

Anne Kandstøbers gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de slaaes og river Huen af hin anden.
Barselqvinden.

Ach! ach! jeg arme Menniske ] Mennisker A , som skal plages med disse Folk, hør, hvem er i Kiøknet, kom ind (de sætter deris Huer paa og gaaer ud.)

] A, De slaar Knep til hinanden og gaar ud. B C
Scen. 6.
Arianke Bogtrykkers: Barselqvinden.
Arianke.
Jeg ynsker til Lykke med hendes unge Daatter.
Barselqvinden.
Jeg takker *Mad. Arianke Bogtrykkers.
Arianke.
Hvorledes befinder Madamen sig?
Barselqvinden.
Jeg er saa skrækkeligskrækkelig]skrækkelig] A, forskrækkelig B C skrækkelig] A, forskrækkelig B C *afmægtig.
Arianke.
Det kand ikke andet være, MadameMadame]Madame] B C, Madamen A a Madame] B C, Madamen A a , dend første *Edition er altid dend verste.
Barselqvinden.
Hvad vil det sige: dend første Edition.
Arianke.
Vi siger saa om *Bøgger, thi naar en blir første gang *oplagt, kaldes det dend første Edition, jeg vil derfor sige, at Madamen er ikke vant til at ligge saa ofte i Barselseng, som jeg, derfor er det hende meer besværligt.
Barselqvinden.
Hvor ofte har da Madamen været befordret til Trykken.
Arianke.
Ha, ha, ha, det var *artigt nok, jeg hør hun bliver i Lignelsen, jeg skal ellers hilse fra *min Kiæreste, hand bad Madamen ikke vilde *forsmaae denne Bog, som hand nyeligt har *ladet oplegge.
|G2r
Barselqvinden.
I maa *vinde Penge, som Græs paa jeris Bøggerpaa jeris Bøgger]paa jeris Bøgger] A, med jeres Bøger B C paa jeris Bøgger] A, med jeres Bøger B C .
Arianke.
Forlad migForlad mig]Forlad mig] A, Forlad mig det B C Forlad mig] A, Forlad mig det B C , Madame, slige Bøgger taber vi paa, og maa *oprette vor Skade paa *Viiser*Viiser]*Viiser] A, Historier B C *Viiser] A, Historier B C , og eventyr igien, thi naar vi kand selge 4000 ViiserViiser]Viiser] A, Historier B C Viiser] A, Historier B C , kand vi ikke selge 200 slige gode Bøgger.
Barselqvinden.
Her er jo et stort Land, jeg veed, at I *skikker dem *over alt ud i Provincerne.
Arianke.
Ja vi giør, Madame, men vi faaer dem undertiden alle tilbage igien.
Barselqvinden.
Ej snak, det kand jeg ikke begribe.
Arianke.
Vi *faaer vel at begribe det, som har forsøgt det i 24 Aar, vi skikkede *forgangen Aar 2 Bøgger ligesaa gode som denne, til Jylland, det eene Exemplar blev soldt, men det andet maatte vi *nøde bort for dend halve Priis.
Barselqvinden.
Ej det er underligt! jeg hører jo *alle Mennisker klage over Mangel paa gode Danske Bøgger.
Arianke.
Det kand mand ikke *agte, vor Nation klager altid, vi maa forstaae det bedre, som |G2vhar forsøgt det mange Aar, jeg kand sverge Madame, at, dersom vi *ikke vilde legge op, uden gode Danske Bøgger, saa maatte vi *spille banqverot inden 3 Aar gik til ende, de eeneste Bøgger, som vi har profit paa, ere *de, som vore Svenne skriver selv, vor Dreng Lars *satte forleden et *Himmel-Brev over paa Dansk, hvor af vi soldte over 4000 Exemplarier.
Barselqvinden.
Her er jo et stort Land, jeg veed, at I *skikker dem *over alt ud i Provincerne.
Arianke.
Ja vi giør, Madame, men vi faaer dem undertiden alle tilbage igien.
Barselqvinden.
Ej snak, det kand jeg ikke begribe.
Arianke.
Vi *faaer vel at begribe det, som har forsøgt det i 24 Aar, vi skikkede *forgangen Aar 2 Bøgger ligesaa gode som denne, til Jylland, det eene Exemplar blev soldt, men det andet maatte vi *nøde bort for dend halve Priis.
Barselqvinden.
Ej det er underligt! jeg hører jo *alle Mennisker klage over Mangel paa gode Danske Bøgger.
Arianke.
Det kand mand ikke *agte, vor Nation klager altid, vi maa forstaae det bedre, som |G2vhar forsøgt det mange Aar, jeg kand sverge Madame, at, dersom vi *ikke vilde legge op, uden gode Danske Bøgger, saa maatte vi *spille banqverot inden 3 Aar gik til ende, de eeneste Bøgger, som vi har profit paa, ere *de, som vore Svenne skriver selv, vor Dreng Lars *satte forleden et *Himmel-Brev over paa Dansk, hvor af vi soldte over 4000 Exemplarier.
]
Barselqvinden.

Her er jo et stort Land, jeg veed, at I *skikker dem *over alt ud i Provincerne.

Arianke.

Ja vi giør, Madame, men vi faaer dem undertiden alle tilbage igien.

Barselqvinden.

Ej snak, det kand jeg ikke begribe.

Arianke.

Vi *faaer vel at begribe det, som har forsøgt det i 24 Aar, vi skikkede *forgangen Aar 2 Bøgger ligesaa gode som denne, til Jylland, det eene Exemplar blev soldt, men det andet maatte vi *nøde bort for dend halve Priis.

Barselqvinden.

Ej det er underligt! jeg hører jo *alle Mennisker klage over Mangel paa gode Danske Bøgger.

Arianke.

Det kand mand ikke *agte, vor Nation klager altid, vi maa forstaae det bedre, som |G2vhar forsøgt det mange Aar, jeg kand sverge Madame, at, dersom vi *ikke vilde legge op, uden gode Danske Bøgger, saa maatte vi *spille banqverot inden 3 Aar gik til ende, de eeneste Bøgger, som vi har profit paa, ere *de, som vore Svenne skriver selv, vor Dreng Lars *satte forleden et *Himmel-Brev over paa Dansk, hvor af vi soldte over 4000 Exemplarier.

]
A, passagen mgl. i B C
Barselqvinden.

Her er jo et stort Land, jeg veed, at I *skikker dem *over alt ud i Provincerne.

Arianke.

Ja vi giør, Madame, men vi faaer dem undertiden alle tilbage igien.

Barselqvinden.

Ej snak, det kand jeg ikke begribe.

Arianke.

Vi *faaer vel at begribe det, som har forsøgt det i 24 Aar, vi skikkede *forgangen Aar 2 Bøgger ligesaa gode som denne, til Jylland, det eene Exemplar blev soldt, men det andet maatte vi *nøde bort for dend halve Priis.

Barselqvinden.

Ej det er underligt! jeg hører jo *alle Mennisker klage over Mangel paa gode Danske Bøgger.

Arianke.

Det kand mand ikke *agte, vor Nation klager altid, vi maa forstaae det bedre, som |G2vhar forsøgt det mange Aar, jeg kand sverge Madame, at, dersom vi *ikke vilde legge op, uden gode Danske Bøgger, saa maatte vi *spille banqverot inden 3 Aar gik til ende, de eeneste Bøgger, som vi har profit paa, ere *de, som vore Svenne skriver selv, vor Dreng Lars *satte forleden et *Himmel-Brev over paa Dansk, hvor af vi soldte over 4000 Exemplarier.

] A, passagen mgl. i B C
Barselqvinden.
Paa dend Maade skulde I aldrig legge andre Skrifter op, end de, som Svennene giørde, som Svennene giør]de, som Svennene giør] A, Historier B C de, som Svennene giør] A, Historier B C .
Arianke.
Jeg skal sige Madamen, min Mand er noget *curiøsk, hand giør mange Ting meere for at tiene *publicum end for profit.
Barselqvinden.
For at tiene *Notarius publicus.
Arianke.
Nej, vi kalder publicum *det gemeene beste.
Barselqvinden.
Min Mand er meget for Læsning, og kiøber Daglig Bøgger, i gaar kiøbte hand Docter *Arendt Hvitfelds Krønikke.
Arianke.
Hvilken Edition varvar]var] A, er B C var] A, er B C det?det?]det?] B C, det/ A, det. a; det/ SS det?] B C, det/ A, det. a; det/ SS
Barselqvinden.
Det var *dend Danske Edition.
Arianke.
Er det dend, som er i *Qvarto eller *Folio?
|G3r
Barselqvinden.
Det er det Oplag, som er *i hvit Bind.
Arianke.
Mand binder en Bog ind udi 10 slags Bind, om mand vil, det er ikke det, som jeg spør om, veed hun ikke hvad en Bog in Folio er?
Barselqvinden.
Jeg har ej hørt Tale, uden om *en Nar in Folio.
Arianke.
Ha, ha, ha, jeg hører nok, at Madamen forstaaerforstaaer]forstaaer] C, forstaaee A, forstaar a B forstaaer] C, forstaaee A, forstaar a B sig ikke paa Bøgger. En Bog in Folio er dend, som er *saa stor, som en Bibel. En Bog in Qvarto er mindre. En Bog *inmindre. En Bog *in]mindre. En Bog *in] A, mindre, een i B C mindre. En Bog *in] A, mindre, een i B C Octavo endnu mindre, en *Duodez endnu mindre og endelig en *Sedez, som er allermindst.
Barselqvinden.
Saa er dend Bog i Folio da, thi dend er saa stor, som en Bibel.
Arianke.
*Dend Edition er ikke Vand værd, Madame! hvorfor spør I ikke min Mand til Raads, førend I kiøber Bøgger, dend udi Qvarto er *eengang saa god.
Barselqvinden.
Det kand nok være, men det er Bogbinderens Skyld, thi dend er ellers gandske nye.
Arianke.
Ha, ha, ha!
|G3v
Barselqvinden.
Hvor af leer hun, Madame, jeg Taler maa skee ikke ret, men hvad veed jeg af dede]de] A, deres B C de] A, deres B C Sager, jeg takker ellers for det, jeg lærte, nemlig, hvad en Bogen Bog]en Bog] B C, Bog A a en Bog] B C, Bog A a in Folio er, men lad os Tale om andet, mødte I ikke tvende Koener i Døren?
Arianke.
Jo jeg giorde.
Barselqvinde.
De kom her i Klammerie sammen, dend eene var *Ingeborre Blyetækkers, dend anden Anne Kandstøbers.
Arianke.
Hvilken af dem var Anne Kandstøbers? dend store, eller dend lille?
Barselqvinden.
*Dend, som var i Qvarto, var Ingeborg Blyetækkers, og dend anden i Folio var Anne Kandstøbers.
Arianke.
Ha, ha, ha, for Guds Skyld talfor Guds Skyld tal]for Guds Skyld tal] A, tal B C for Guds Skyld tal] A, tal B C ikke Latin meere, Madame, det *kand ikke siges uden om Bøgger, men jeg maa tage Afskeed, jeg skal have dend Ære at *see hende snart igien.
Barselqvinden.
Vær saa god at hilse Kiæresten.
CorfitzCorfitz]Corfitz] Eorfitz A Corfitz] Eorfitz A kryber frem.
Hillement, jeg er *saa nær*saa nær]*saa nær] A, snart B C *saa nær] A, snart B C død, saa vel af |G4rdet slette Leje jeg har haft, som af Barsel-Snakken.
Barselqvinden.
Siunes dig ikke, at en stakkels Barselqvinde er at ynke?
Corfitz.
Jeg har ikke Stunder at ynke hende nu, jeg har nok at bestille med at ynke mig selv, som har ligget saa lenge under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C .
Barselqvinden.
Ach, kiære Mand, nu er I frie, mig der imod forestaaermig der imod forestaaer]mig der imod forestaaer] A, men derimod forestaar mig B C mig der imod forestaaer] A, men derimod forestaar mig B C 100 andre slige Visiter, saa jeg regner dend Piine, jeg kommer endnu til at udstaae aldeeles intet imod at føde Børn,saa jeg regner dend Piine, jeg kommer endnu til at udstaae aldeeles intet imod at føde Børn,]+saa jeg regner dend Piine, jeg kommer ] kømmer A endnu til at udstaae aldeeles intet imod at føde Børn,]+ A, passagen mgl. i B C saa jeg regner dend Piine, jeg kommer ] kømmer A endnu til at udstaae aldeeles intet imod at føde Børn,] A, passagen mgl. i B C thi naar *Dorethe Knapmagers og Øllegaard *Svertfejers kommer, saa vil min Plage ret *gaae an, da skulde i faae at høre Stoien, de Snakker gierne paa eengang begge, saa det kommer an paa, hvem der har sterkest *Maal.
Corfitz.
Det er best da, at jeg *smører mine Støvler og gaaer*smører mine Støvler og gaaer]+smører mine ]] min A a, passagen mgl. i B C; mine Rahbek, min SS Støvler og gaaer]+ A, gaar B C smører mine ]] min A a, passagen mgl. i B C; mine Rahbek, min SS Støvler og gaaer] A, gaar B C min Vej i tide.
Barselqvinden.
Jeg skal *skikke jer Bud, naar jeg faaer Roelighed, men bankker det ikke, der har vi min troe,vi min troe,]vi min troe,] A, vi B C vi min troe,] A, vi B C friske Visiter Visiter ] Visiter ] Vîsiter A Visiter ] Vîsiter A igien.
Corfitz.
Ach! jeg *er om en Hals.
Kryber under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C igien.
Scen. 7.
Barselqvinden: *Else Skolemesters.
Else.
Jeg takker skyldigst Madame for dend Ære og *Honeur, hun har giort, beviiset og undt mig, at lade os viide og tilkiænde givetilkiænde give]]tilkiænde give]] a, tilkiænde givel A, tilkiendegive B, tilkiende give C; tilkiænde givet SS, tilkiendegivet Roos tilkiænde give] a, tilkiænde givel A, tilkiendegive B, tilkiende give C; tilkiænde givet SS, tilkiendegivet Roos hendes forløsning, hvilket er meere, end mine *Meriter kand meritere, jeg gratulerer og ynsker til Lykke af mit Hierte, og forsikkrer, vidner og *Contesterer, at det er een af mine største *plaiseers Fornøjelser og Glæder, at see hendes *Velstands *Contentement, thi *saasom der altid har været et troe, oprigtigt og uforfalsket Venskabs Kiærligheds og *Amours Baand, der har sammenknyttet, sammenheftet og *foreenet vore Huuse sammenHuuse sammen]Huuse sammen] A, Huuse B C Huuse sammen] A, Huuse B C , saa bør og maa jeg glæde og fornøje mig over Madamens Glæde og Fornøjelse, ligesom det var min egen Glæde og Fornøjelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog, og *Sprichwort, gaar det din Ven vel, saa gaaer det *og dig, derfor kand jeg med Eeds Bekræftelse sige og vidne, at denne *hidkommelse her i Dag ikke skeer *af Ceremonie, (thi jeg er en *Antipode af ald Ceremonie,) men alleene af en oprigtig Venskabs Drift og Tilskyndelse, er derfor ikke til Vogns *agende, men til Fods gaaende, og har brugt, som mand siger for et gammel Ordsprog, *Apostlernis Heste, om endskiønt, *med Permission |G5rat sige, Gadernes Ureenhed er saa stor, at dend ikke kand fortælles, afmales og beskrives, jeg har allereede ved mine hemmelige Sendebuds og Spioners *Afstedelse og Udskikkelse efterforsket og *erkyndiget mig, om højtærde Madames Tilstand og Sundheds Forhold, ej villende besøge hende, førend jeg fornam og hørte at hun var i dend *Condition, Stand og Vilkor, at hun kunde *lide Visiters og Besøgelses Modtagelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog og Sprichwort, *alting har sin Tid, min *gaal Amme med Permission at sige, fik i gaaer Underretning af Madamens Kocke-Pige, om deres Sundheds og *Hilsens *Etat og Tilstand, thi det gaaer med slige Tieneste-Folk, som det gammel Ordsprog lyder – – –ligesom det var min egen Glæde og Fornøjelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog, og *Sprichwort, gaar det din Ven vel, saa gaaer det *og dig, derfor kand jeg med Eeds Bekræftelse sige og vidne, at denne *hidkommelse her i Dag ikke skeer *af Ceremonie, (thi jeg er en *Antipode af ald Ceremonie,) men alleene af en oprigtig Venskabs Drift og Tilskyndelse, er derfor ikke til Vogns *agende, men til Fods gaaende, og har brugt, som mand siger for et gammel Ordsprog, *Apostlernis Heste, om endskiønt, *med Permission |G5rat sige, Gadernes Ureenhed er saa stor, at dend ikke kand fortælles, afmales og beskrives, jeg har allereede ved mine hemmelige Sendebuds og Spioners *Afstedelse og Udskikkelse efterforsket og *erkyndiget mig, om højtærde Madames Tilstand og Sundheds Forhold, ej villende besøge hende, førend jeg fornam og hørte at hun var i dend *Condition, Stand og Vilkor, at hun kunde *lide Visiters og Besøgelses Modtagelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog og Sprichwort, *alting har sin Tid, min *gaal Amme med Permission at sige, fik i gaaer Underretning af Madamens Kocke-Pige, om deres Sundheds og *Hilsens *Etat og Tilstand, thi det gaaer med slige Tieneste-Folk, som det gammel Ordsprog lyder – – –]+ligesom det var min egen Glæde og Fornøjelse, thi mand siger] figer A for et gammel Ordsprog, og Sprichwort, gaar det din Ven vel, saa gaaer det og dig, derfor kand jeg med Eeds Bekræftelse sige og vidne, at denne hidkommelse her i Dag ikke skeer af Ceremonie, (thi jeg er en Antipode af ald Ceremonie,) men alleene af en oprigtig Venskabs Drift og Tilskyndelse, er derfor ikke til Vogns agende, men til Fods gaaende, og har brugt, som mand siger for et gammel Ordsprog, Apostlernis Heste, om endskiønt, med Permission |G5rat sige, Gadernes Ureenhed er saa stor, at dend ikke kand fortælles, afmales og beskrives, jeg har allereede ved mine hemmelige Sendebuds og Spioners Afstedelse og Udskikkelse efterforsket og erkyndiget] er kyndiget A mig, om højtærde Madames Tilstand og Sundheds Forhold, ej villende besøge hende, førend jeg fornam og hørte at hun var i dend Condition, Stand og Vilkor, at hun kunde lide Visiters og Besøgelses Modtagelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog og Sprichwort, alting har sin Tid, min gaal Amme med Permission at sige, fik i gaaer Underretning af Madamens Kocke-Pige, om deres Sundheds og Hilsens Etat og Tilstand, thi det gaaer med slige Tieneste-Folk, som det gammel Ordsprog lyder – – –]+ A, ligesom det var min egen, hvilken at være efter Contentement og Fornøyelse er mig ogsaa en Contentement og Fornøyelse; thi jeg kand forsikre Madamen, at hendes Dyders Skilderie altid henger paa mit Hiertes Krog. Jeg har Aarsag at elske Madamen saa vel for hendes egen skyld, som i Henseende til hendes Broder, der har beviset mig saa meget got; thi jeg kand sige, at hand aldrig gaaer i Kramboden, og tar en Klædning op for sig selv, hand jo ogsaa tar en Kjole eller, reverenter talt, et Skiørt op for mig. Barselkonen. Hillement da er hun lykkelig. Else. Det gaar med mig, som det gamle Sprickwort lyder – – – B C ligesom det var min egen Glæde og Fornøjelse, thi mand siger] figer A for et gammel Ordsprog, og Sprichwort, gaar det din Ven vel, saa gaaer det og dig, derfor kand jeg med Eeds Bekræftelse sige og vidne, at denne hidkommelse her i Dag ikke skeer af Ceremonie, (thi jeg er en Antipode af ald Ceremonie,) men alleene af en oprigtig Venskabs Drift og Tilskyndelse, er derfor ikke til Vogns agende, men til Fods gaaende, og har brugt, som mand siger for et gammel Ordsprog, Apostlernis Heste, om endskiønt, med Permission |G5rat sige, Gadernes Ureenhed er saa stor, at dend ikke kand fortælles, afmales og beskrives, jeg har allereede ved mine hemmelige Sendebuds og Spioners Afstedelse og Udskikkelse efterforsket og erkyndiget] er kyndiget A mig, om højtærde Madames Tilstand og Sundheds Forhold, ej villende besøge hende, førend jeg fornam og hørte at hun var i dend Condition, Stand og Vilkor, at hun kunde lide Visiters og Besøgelses Modtagelse, thi mand siger for et gammel Ordsprog og Sprichwort, alting har sin Tid, min gaal Amme med Permission at sige, fik i gaaer Underretning af Madamens Kocke-Pige, om deres Sundheds og Hilsens Etat og Tilstand, thi det gaaer med slige Tieneste-Folk, som det gammel Ordsprog lyder – – –] A, ligesom det var min egen, hvilken at være efter Contentement og Fornøyelse er mig ogsaa en Contentement og Fornøyelse; thi jeg kand forsikre Madamen, at hendes Dyders Skilderie altid henger paa mit Hiertes Krog. Jeg har Aarsag at elske Madamen saa vel for hendes egen skyld, som i Henseende til hendes Broder, der har beviset mig saa meget got; thi jeg kand sige, at hand aldrig gaaer i Kramboden, og tar en Klædning op for sig selv, hand jo ogsaa tar en Kjole eller, reverenter talt, et Skiørt op for mig. Barselkonen. Hillement da er hun lykkelig. Else. Det gaar med mig, som det gamle Sprickwort lyder – – – B C
Barselkoenen (tører Sveden af sig.)
Der banker vist igien, det er Øllegaard SværtfegersSværtfegers]]Sværtfegers]] B C, Sværtfeger A a; Sværtfeger SS Sværtfegers] B C, Sværtfeger A a; Sværtfeger SS og Dorthe KnapmagersKnapmagers]]Knapmagers]] B C, Knapmager A a; Knapmager SS Knapmagers] B C, Knapmager A a; Knapmager SS (sagte;) nu maa der komme saa mange *u-rimelige Folk, som der lystersaa mange *u-rimelige Folk, som der lyster]saa mange *u-rimelige Folk, som der lyster] A, saa mange der vil af de u-rimelige Folk B C saa mange *u-rimelige Folk, som der lyster] A, saa mange der vil af de u-rimelige Folk B C , thi jeg har *alt overgivet mig.
Scen. 8.
Øllegaard, Dorthe, Else, Barselqvinden.
Øllegaard.
Ej Madame, til Lykke, I *parerer, min troe, som en *Maybrud, nej see eengang, |G5v *Syster, hvor pyntet dend lille *Taske seer ud (om Forladelse, at jeg Skiempter.) Skiempter.) ] Skiempter.) ] Skiempter:) A Skiempter.) ] Skiempter:) A
Else.
*Tienerinde, Madame!
Øllegaard.
Ey, see Madame er hun her! maa jeg bede hende om *en Priis Tobak, hun plejer altid at have noget, som got ersom got er]som got er] A, som er got B C som got er] A, som er got B C .
Else.
Jeg veed, min troe, ikke. Vil hun behage at prøve det?
Øllegaard.
Det er af *Baltsers Tobak.
Dorthe.
Syster! mig siunes, det er af *Franske Marias, jeg kiænder nok Kiøbenhavns Tobak.
Øllegaard.
Jeg min troe ligeleedes, af hvis Tobak er dette? Madame?
Else.
Det er af *Lovises.
Øllegaard.
Vil I nu *kuns smage noget af min.
Else.
Det er excellente Tobak, mig siunes, at det erat det er]at det er] A, det er en B C at det er] A, det er en B C *Ascharah.
Dorthe.
Det kommer mig for at være et slags *Havane.
Øllegaard.
Jeg skal ikke kunde sige, hvilket af Deelene det er, det er mig *soldt for *Spadille.
|G6r
Else.
Har de gode Madamer intet got nyt?
Øllegaard.
Ney, ikke meget got, men ont, (disverre) hører mand nok, I har vel hørt om dend Koene, som har fød et *Rokke-Hoved*Rokke-Hoved]*Rokke-Hoved] A, Rokke-Hoved til Verden B C *Rokke-Hoved] A, Rokke-Hoved til Verden B C .
Else.
Ney, jeg har min troe ikke.
Dorthe.
Jeg skal fortelle hende det.
Øllegaard.
Jeg kand nok fortælle detfortælle det]fortælle det] A, fortælle hende det B C fortælle det] A, fortælle hende det B C selv.
De taler begge Tobegge To]begge To] A, begge B C begge To] A, begge B C paa eengang.
DerDer]Der] A, Det B C Der] A, Det B C er en Koene, jeg veed ikke hendes Navn, for hvis Dør enen]en] a B C, er en A en] a B C, er en A stakkels Tigger-Qvinde kom og bad om noget til hendes smaa Børn, men blev afviist med de Ord, paa Døren du *Kieltring, det var bedre, at du i Steden for Børn havde bleven forløst med en Rok, som du kunde have spundet paa for din Føde.
Else.
I gode Madamer, det er nok, at een forteller, thi jeg kand ikke saa vel fatte det, naar I taler Begge.
Øllegaard.
Jeg skal nok fortælle det Madame.
Dorthe.
Jeg skal fortelle det.
De taler begge igien.
Hvorpaa *Stoderkoenen begynte at Græ|G6vde bitterlig og sagde, gid det første I laver til Barsel, I maa føde et Rokke-Hoved.
Øllegaard.
Derpaa tog dend anden Koene et Kooste-Skaft.
Dorthe.
Derpaa tog dend anden Koene en *Mangel-Stok*Mangel-Stok]*Mangel-Stok] Mangel-Slok A *Mangel-Stok] Mangel-Slok A .
Øllegaard.
Nej, det var et Koste-Skaft.
Dorthe.
Det var, min troe,Det var, min troe,]Det var, min troe,] A, Ney, det var B C Det var, min troe,] A, Ney, det var B C en Mangel-Stok.
Øllegaard.
Nej, min troe, var det ikke.
Dorthe.
LadLad]Lad] A, Nu lad B C Lad] A, Nu lad B C det være et Koste-Skaft et Koste-Skaft ] et Koste-Skaft ] en Mangel-Stok A a, en Mangelstok B C; en Mangel-Stok SS (med bemærkningen Lapsus for Koste-Skaft), et Kosteskaft Brix et Koste-Skaft ] en Mangel-Stok A a, en Mangelstok B C; en Mangel-Stok SS (med bemærkningen Lapsus for Koste-Skaft), et Kosteskaft Brix da, i skal altid have ret.
Begge forteller igien.
Hvor med hun pryglede dend Stakkels Stoder-Qvinde paa Døren, men hvad skeede? en halv Time derefter befandt Koenen i Huuset sig meget ilde, maatte gaae til Sengs, og laae et halv *samfuld Aar, indtil hun omsider blev forløst med et Rokke-Hoved.
Øllegaard.
Men jeg glemte en Ting at fortælle, hvorledes det gik videre med Stoder-Koenen.
Dorthe.
Det er sant.
De taler begge igienigien]igien] igeen A igien] igeen A .
Kocke-Pigen i Huuset Huuset ] Huuset ] Hnuset A Huuset ] Hnuset A mødte strax deref|G7rter samme Stoder-QvindeStoder-Qvinde]Stoder-Qvinde] A, Staader-Kone B C Stoder-Qvinde] A, Staader-Kone B C , hvilken tog hende ved Haanden og sagde, hils din *Madmoer og sig hende, at dend Koene, hunhun]hun] A, som hun B C hun] A, som hun B C saa haanlig viiste bort var *St. Birgitte, som havde paataget sig en Staaders Skikkelse for at *forsøge hende, hvorpaa hun begyndte at skinne som en Soel og *forsvandtes.
Øllegaard.
Det er underligt, jeg maa ikke fortælle Historien alleene.
Dorthe.
Jeg veed Historien ligesaa vel som I.
Øllegaard.
Jeg vidste dend dog førend I.
Dorthe.
Men jeg har hørt dend af een, der har *tient i Brød med sammesamme]samme] A, den samme B C samme] A, den samme B C Kocke-Piges Sødskende Barn.
Imedens de Taler, liggerligger]ligger] A, sidder B C ligger] A, sidder B C Barselqvinden, og holder for Ørene.
Else.
Men I gode Madamer, skal det være vist med *det Skib, mand i disse Dage har seet i Maanen.
Øllegaard.
Ja vist, det er sant.
Fortæller Begge To.
Mand kunde intet see i førstningen, uden en *ordinaire Maane, men naar mand stirrede noget lenge derpaa, saae mand først Skibet, siden Folkene, derefter Skibshun|G7vden, og endelig, de som stoede lengstlengst]lengst] A, lenge B C lengst] A, lenge B C og stirrede, saae ind til Tobaks-Piberne, som Matroserne havde i Munden.
Else.
Men hvad meener og troer mand, at saadan *siunes Aabenbaring vil tilkiænde give, *bemærcke og betyde.
Øllegaard.
Det betyder *ufejlbar*ufejlbar]*ufejlbar] A, ufeilbarlig B C *ufejlbar] A, ufeilbarlig B C Krig Madame.
Else.
Ja jeg troer det *nok, thi mand har derforuden i disse Dage seet adskillige andre Tegn, som *duer ikke meget, iblant iblant ] iblant ] lblant A iblant ] lblant A andet *en gloende Drage over Roskild.
Dorthe.
Ey, fortæl os det, Madame.
Else.
Jeg kand ikke tilbage kalde i min *ihukommelse Dag og Datums erindrelse, men jeg erindrer og kommer ihu, at dend først kom Folk i *Siune, og lod sig see ved de Tider Tider ] Tider ] Tidrr A Tider ] Tidrr A , som dend tykkeste Mørkhed hersker og regiærer og mand *gemeenlig kalder Midnat, dend er bleven seet af een af de Folk, som maa vaage, naar andre sover, og vedved]ved] A B, med C ved] A B, med C deris stemmers Basuner giver Nattens Timer tilkiænde, som mand gemeenlig kalder VægterVægter]]Vægter]] A a, Vægtere B C; jf. 11. Junii V 9: To VægterVægter] A a, Vægtere B C; jf. 11. Junii V 9: To Vægter, Dragens *Gloenhed og Skin var saa stor, at dend giorde *ungefehr omtrent samme Virkning paa *Himlens Poel, som som ] som ] fom A som ] fom A det mindre Nattens Lius, jeg meener Maanen giør, naar |G8r detdet]]det]] A a, den B C det] A a, den B C er udi sin Qvarteers Førsthed, Dragen havde (*reverenter*reverenter]*reverenter] reverenterer A (muligvis tilsigtet fejl der afspejler en udtale), reverenterer a (fraktur), reverenter B C (fraktur); reverenterer SS *reverenter] reverenterer A (muligvis tilsigtet fejl der afspejler en udtale), reverenterer a (fraktur), reverenter B C (fraktur); reverenterer SS talt) en *Svantz hen ved 3 alen lang, naar mand observerede, *mærkede, og gav agt paa dends *fart, og gang, da maatte mand forundre sig ikke mindre over fartens over fartens ] over fartens ] overfartens A over fartens ] overfartens A Hastighed, end maadens Underlighed, at gaae paa, thi dend *spillede nu i det *Subtile Element, jeg meener Luften, ligesom hiine kaade Marsviin spiller udi *Neptuni Boelig, jeg meener Havet, nu mærkede og observerede mand Hovedets Opvendelse, ligesom dend vilde flyve op til *dend 3die Himmel, nu igien Hovedets Nedkastelse, ligesom dend vilde *præcipitere *præcipitere ] *præcipitere ] præeipitere A *præcipitere ] præeipitere A og styrte sig ned paa *Guds Fodskammel, nemlig Jorden, adskillige Folk udi Roskild *spender alle deres Hoveds Seener an, paa at udfinde udfinde ] udfinde ] udsinde A udfinde ] udsinde A saadan Siuns *Bemærkelse, Signification og UdtydningUdtydning]Udtydning] Udstydning A Udtydning] Udstydning A .
Øllegaard.
Det var jo et skrækkeligskrækkelig]skrækkelig] A, forskrækkelig B C skrækkelig] A, forskrækkelig B C Siun, hørte Barselqvinden dend Historie?
Barselqvinden.
Nej, Madame, jeg *ligger og tænker paa, hvad jeg skal Spise til Aften.
Øllegaard.
Ey, gav hun ikke agt paa dend Historie, dend er, min troe, værd at høre, Madamen er saa god ogog]og] A, at B C og] A, at B C fortælle dend igien.
Barselqvinden.
Ey det giøres ikke fornøden at *bemøye |G8vhende med at *repetere saadan lang Historie.
Dorthe.
Om Madame ikke vilOm Madame ikke vil]Om Madame ikke vil] A, Vil Madamen ikke B C Om Madame ikke vil] A, Vil Madamen ikke B C fortælle dend, dend, ] dend, ] dend. A dend, ] dend. A saa vil jeg, *hvorvel jeg kand ikke love at *føre dend ud ud ] ud ] nd A ud ] nd A i saadan ziirlig Stiil, som hun, der har saadan en Lærd Mand, som *David Skolemester.
Barselqvinden.
Jeg vil, min troe, ikke *umage nogen dermed.
Dorthe.
Ingen umag, Madame, Historien var saadan.
Øllegaard.
Jeg vil nok fortelle dend, Syster.
De fortæller Historien begge to, men i en anden Stiil.
Barselkoenen tører imidlertidtører imidlertid]tører imidlertid] A, tørrende B C tører imidlertid] A, tørrende B C Sveden af sig. sig. ] sig. ] sig/ A sig. ] sig/ A
Der Der ] Der ] der A Der ] der A banker vist paa Døren, jeg troer, at det er Engelke Hattemagers.
Øllegaard.
Er det dend dend ] dend ] dend dend A dend ] dend dend A *Pimpernille, hun sidder i *Compagnier, ligesomligesom]ligesom] A, som B C ligesom] A, som B C en *Støtte, somsom]som] A, der B C som] A, der B C har hverken Maal eller Mæle, lad os gaae Syster, far vel Madame, *hold jer brav fridsk.
Dorthe.
Far vel, du skal *faae skam paa din Nakke, dersom du vover dig fortilig op, lad mig føle din Puls, før jeg gaaer, ja *hun slaaer *vel nok paa det lille *Spøgelse, adiôs. adiôs. ] adiôs. ] adiôs A adiôs. ] adiôs A
Else.
Jeg maa ogsaa *afbryde og tage Afskeed, |G9rog ynsker af mit inderste Hiertes *Recess og Grund, min Højtærede og Højt æstimerede Madame, en snar og hastig Opkomst, Restitution og Forbedring, iligemaade, at dend kiære Livets FrugtLivets Frugt]Livets Frugt] A, Livsfrugt B C Livets Frugt] A, Livsfrugt B C , som Himlens Godhed har Velsignet hende med, dend lille dejlige første Plante, som er sat i hendes Urtegaard, maa opvoxe og fremspire de kiære Forældre til glæde, ContentementContentement]Contentement] Coutentement A Contentement] Coutentement A og FornøjelseFornøjelse]Fornøjelse] Fornøjese A Fornøjelse] Fornøjese A .
Scen. 9. *Scena muta.
Engelke Hattemagers, Barselqvinden, hunhun]hun] A, Engelche B C hun] A, Engelche B C kommer ind og ind og ] ind og ] indog A ind og ] indog A giør giør ] giør ] giøre A giør ] giøre A en *Compliment.
Barselqvinden.
Vær saa god at sætte sig ned Madame.
Hun giør Complimenten igien.Hun giør Complimenten igien.]Hun giør Complimenten igien.] A, Engelche neyer. B C Hun giør Complimenten igien.] A, Engelche neyer. B C
Barselqvinden.
Ach, jeg beder dog, hun hun ] hun ] huu A hun ] huu A sætter sig ned.
Hun giør atter Compliment.Hun giør atter Compliment.]Hun giør atter Compliment.] A, Engelche neyer. B C Hun giør atter Compliment.] A, Engelche neyer. B C
Barselqvinden.
Ach, Madame, hvortil tiener dog dend *Ceremonie.
Hun giør igien Compliment.Hun giør igien Compliment.]Hun giør igien Compliment.] A, Engelche neyer. B C Hun giør igien Compliment.] A, Engelche neyer. B C
Barselqvinden.
Madame, jeg kand umuelig taale, at hun staaer lengere, vil hun, at jeg skal staae op af min Seng for at *nøde hende.
Hun giør Compliment igien og sætter |G9vsig, men taler i et halv Qvarteertaler i et halv Qvarteer]taler i et halv Qvarteer] A, taler B C taler i et halv Qvarteer] A, taler B C ikke et Ord, endelig rejser hun sig op og giør en Compliment til Afskeedrejser hun sig op og giør en Compliment til Afskeed]rejser hun sig op og giør en Compliment til Afskeed] A, staar hun op igien, giør en Compliment og gaar. B C rejser hun sig op og giør en Compliment til Afskeed] A, staar hun op igien, giør en Compliment og gaar. B C .
Barselqvinden.
Adieu, Madame, tak for hendes *angenemme Compagnie.
Scen. 10.
Stine Isenkremmers: Barselqvinden.
Stiine.
*Votre Servante, Madame, *je vous gratule, er det een Søn eller DaatterDaatter]Daatter] A, en Dotter B C Daatter] A, en Dotter B C .
Barselqvinden.
Det er en Daatter, Madame.
Stiine.
Jeg turde, *mafoj, ikke blive lengere borte, *hvorvel jeg var *halvdeels *Engræssered i Dag paa et andet Sted, men jeg satte alting til side for at besøge hende, *mon cher amie.
Barselqvinde.
Jeg siger 1000 Tak for hendes Godhed og Høflighed.
Stiine.
Det er ingen *Complisance, Madame, men en *Devoir og *Obligement at besøge sine gode Venner, *sær naar de ere *Malat og Upasselige, jeg har ellers giort en *Fisite i en anden Barselstue i Dag.
|G10r
Barselqvinden. Barselqvinden. ] Barselqvinden. ] Barselqvinden A Barselqvinden. ] Barselqvinden A
Hvor var dend Barselstue?
Stiine.
Det er *Fisenterens Koene, hun har faaet en Søn, som *affectivement er et *amable Barn.
Barselqvinden.
Dend Koene er lykkelig i at faae Sønner.
Stiine.
Ja Madame, hun har en stor *Bonchør derudi frem for andre, ej, jeg troer, mafoj, at jeg har glemt min *Tobatiere Dose, maa jeg ikke bede MadameMadame]Madame] A, Madamen B C Madame] A, Madamen B C om en *Entreprise af hendes, det er en god Tobak, *tres humble Valet.
Barselqvinden.
Hun kommer ret belejligt i Dag, Madame, jeg skulde skrive et Brev til Hans Jacobsen Tobaks-Handler i Flensborg, og vilde gierne have *Opskriften *Opskriften ] *Opskriften ] Opskrlften A *Opskriften ] Opskrlften A paa Fransk, men der er ingen her i Huuset, som skriver Fransk *til gavns, hvorfor jeg vilde giernevilde gierne]vilde gierne] A, gierne vilde B C vilde gierne] A, gierne vilde B C bede Madame hielpe mig til rette derudi, saasom hun forstaaer det Sprog fuldkommen vel.
Stiine.
*Tres volonté Madame, hun skriver saaledes, *A Messiö, Messiö Jean de Jacobsen, *Marchand de la Tobak *presantemang a la Flansborg.
Barselqvinden.
Siger mand Flansborg paa Fransk.
|G10v
Stiine.
*Ovi Madame, Flensborg det er Dansk, *mesten alle Byer og Steder skrives anderledes paa Fransk, som *per exempel, Kiøbenhavn Kiøbenhavn ] Kiøbenhavn ] Kiøbenhabn A Kiøbenhavn ] Kiøbenhabn A kaldes Copenhague, Norge kaldesNorge kaldes]Norge kaldes] A, Norge B C Norge kaldes] A, Norge B C *Normandie, Jylland, *Judee og Jyderne (som er meest underlig:) kaldes *les Juifs.
Barselqvinden.
Det sidste er meget uforstaaeligt.
Stiine.
Det er sant nok, men jeg kand viise hende det paa Tryk udi min *Grammær, hvor det staaer les Juifs *die Juden.
Barselqvinden.
Ha, ha, ha, die Juden, det er Jøderne, giør min Mand ikke til en Jøde, Madame, *hand er en god ærlig Jyde-Karl, ha, ha, ha.
Stiine.
Jeg vil mafoj ikke være hendes *Harcelist adios.adios.]adios.] A, herefter er tilføjet Hun gaar. i B C adios.] A, herefter er tilføjet Hun gaar. i B C
Scen. 11.
Abelone Hans Hansens, Christine Erick Ericksens: Barselqvinden.
De *trættes om Rangen.
Abelone.
Madame, jeg meener underdanigst, det *kommer mig til at sidde her.
Christine.
Ney *holdt sagte, jeg er en Dag ældere.
|G11r
Abelone.
Det *kommer ikke saa meget paa Aldren, jeg meener, min Mand er *lit korn meer i anseelse, end som hendes.
Christine.
Ej, mand kand, min troe, faae ont af at høre saadant.
Abelone.
*Det maa I, Madame, imidlertid sætter jeg mig her.
Christine.
*Det blir intet af denne gang.
Abelone.
Jeg meener jo.
Cristine.
Jeg meener nej.
Abelone.
*Jeg vil see paa dend, der tør drive mig af mit Sæde.
Christine.
Det tør jeg, som for exempel.
Rykker hende fra Stolen, hvor paa bliver klammerie.
Abelone.
Madame, I skal være Vidne til, hvorledes jeg bliver *medhandlet, hvorledes hun har revet min Hue i stykker.
Gaar ud.
Christine.
Madame, I skal være Vidne til, hvorledes hun har revet mine *Adraschanter i stykker.
|G11v
gaaer ogsaa ud.
Abelone Hans Hansens, Christine Erick Ericksens: Barselqvinden.
De *trættes om Rangen.
Abelone.
Madame, jeg meener underdanigst, det *kommer mig til at sidde her.
Christine.
Ney *holdt sagte, jeg er en Dag ældere.
|G11r
Abelone.
Det *kommer ikke saa meget paa Aldren, jeg meener, min Mand er *lit korn meer i anseelse, end som hendes.
Christine.
Ej, mand kand, min troe, faae ont af at høre saadant.
Abelone.
*Det maa I, Madame, imidlertid sætter jeg mig her.
Christine.
*Det blir intet af denne gang.
Abelone.
Jeg meener jo.
Cristine.
Jeg meener nej.
Abelone.
*Jeg vil see paa dend, der tør drive mig af mit Sæde.
Christine.
Det tør jeg, som for exempel.
Rykker hende fra Stolen, hvor paa bliver klammerie.
Abelone.
Madame, I skal være Vidne til, hvorledes jeg bliver *medhandlet, hvorledes hun har revet min Hue i stykker.
Gaar ud.
Christine.
Madame, I skal være Vidne til, hvorledes hun har revet mine *Adraschanter i stykker.
|G11v
gaaer ogsaa ud.
]+
Abelone Hans Hansens] Hanses A a, passagen mgl. i B C; Hanses Rahbek, SS , Christine Erick Ericksens: Barselqvinden. De trættes om Rangen.
Abelone.

Madame, jeg meener underdanigst, det kommer mig til at sidde her.

Christine.

Ney holdt sagte, jeg er en Dag ældere.

|G11r
Abelone.

Det kommer ikke saa meget paa Aldren, jeg meener,] a (meener/), meener. A, passagen mgl. i B C min Mand er lit korn meer i anseelse, end som hendes.

Christine.

Ej, mand kand, min troe, faae ont af at høre saadant.

Abelone.

Det maa I, Madame, imidlertid sætter jeg mig her.

Christine.

Det blir intet af denne gang.

Abelone.

Jeg meener jo.

Cristine.

Jeg meener nej.

Abelone.

Jeg vil see paa dend, der tør drive mig af mit Sæde.

Christine.

Det tør jeg, som for exempel.

Rykker hende fra Stolen, hvor paa bliver klammerie.
Abelone.

Madame, I skal være Vidne til, hvorledes jeg bliver medhandlet, hvorledes hun har revet min Hue i stykker.

Gaar ud.
Christine.

Madame, I skal være Vidne til, hvorledes hun har revet ] rebet A a, passagen mgl. i B C mine Adraschanter i stykker.

|G11v gaaer ogsaa ud.
]+
A, Corfitz. Barselkonen. B C
Abelone Hans Hansens] Hanses A a, passagen mgl. i B C; Hanses Rahbek, SS , Christine Erick Ericksens: Barselqvinden. De trættes om Rangen.
Abelone.

Madame, jeg meener underdanigst, det kommer mig til at sidde her.

Christine.

Ney holdt sagte, jeg er en Dag ældere.

|G11r
Abelone.

Det kommer ikke saa meget paa Aldren, jeg meener,] a (meener/), meener. A, passagen mgl. i B C min Mand er lit korn meer i anseelse, end som hendes.

Christine.

Ej, mand kand, min troe, faae ont af at høre saadant.

Abelone.

Det maa I, Madame, imidlertid sætter jeg mig her.

Christine.

Det blir intet af denne gang.

Abelone.

Jeg meener jo.

Cristine.

Jeg meener nej.

Abelone.

Jeg vil see paa dend, der tør drive mig af mit Sæde.

Christine.

Det tør jeg, som for exempel.

Rykker hende fra Stolen, hvor paa bliver klammerie.
Abelone.

Madame, I skal være Vidne til, hvorledes jeg bliver medhandlet, hvorledes hun har revet min Hue i stykker.

Gaar ud.
Christine.

Madame, I skal være Vidne til, hvorledes hun har revet ] rebet A a, passagen mgl. i B C mine Adraschanter i stykker.

|G11v gaaer ogsaa ud.
] A, Corfitz. Barselkonen. B C
Corfitz kryber frem.
Corfitz.Corfitz.]Corfitz.] A, mgl. i B C Corfitz.] A, mgl. i B C
Ey, giv migmig]mig] A, mig dog B C mig] A, mig dog B C et Glas Brendeviin i en hast, jeg er nærmere Død, end Levende, jeg er ligesom jeg var sønderslagensønderslagen]sønderslagen] A, mørslagen B C sønderslagen] A, mørslagen B C over alle alle ] alle ] allr A alle ] allr A mine Lemmer og derforudenog derforuden]og derforuden] A, og B C og derforuden] A, og B C saa fuld af Støv, *Qvalm og Barselsnak, at jeg er *færdig at briste, *men detdet]]det]] A a, der B C det] A a, der B C er, min troe, atter Folk, er dette ikke en forbandet Stue, hvor ikke mere, end en Dør er, jeg har aldrig seet slig en *urimelig Bygning, kand jeg ikke komme ud igiennem Vindvet.
Barselqvinden.
Jo vist, om I vil bryde Halsen i tu.
Corfitz.
*Det vil ikke sige, saa faar det eengang ende.
Barselqvinden.
Ey Snak, jeg troer du *spøger.
HandHand]Hand] A, Corfitz B C Hand] A, Corfitz B C kryber under SengenSengen]Sengen] A, Bordet B C Sengen] A, Bordet B C igien.
Scen. 12.
Gedske Klokkers: Barselqvinden.
Gedske.
Jeg gratulerer Madamen med hendes unge Daatter, det blev dog ingen Søn denne gang, som jeg tænkte.
Barselqvinden.
Jeg er meget vel fornøjet dermed, at det blevdermed, at det blev]dermed, at det blev] A, med B C dermed, at det blev] A, med B C en Daatter, mand kand vel undertiden |G12rhave større Glæde af Sønner, men naar et Drenge-Barn vil ikkevil ikke]vil ikke] A, ikke vil B C vil ikke] A, ikke vil B C dend rette Vej, kand det giøre større *Fortred, end 10 Døttre.
Gedske.
Det er sant nok Madame, mand kand holde DøttreDøttre]Døttre] A, Døttrene B C Døttre] A, Døttrene B C bedre i ave, jeg veed nok, hvad Fortred min Moster Gertrud Smeds har haft for hendes Søn Andreas, jeg kand ikke tænke derpaa Madame, uden Taarene staaer mig i ØjneØjne]Øjne] A, Øynene B C Øjne] A, Øynene B C .
Hun græder, og græder, og ] græder, og ] græder og/ A, græder og a B C; græder/ og SS græder, og ] græder og/ A, græder og a B C; græder/ og SS târ sit Forklæde optâr sit Forklæde op]+târ sit Forklæde] A a B C; Tørklæde Brix op]+ A, tørrer sine Øyne paa sit Forklæde B C târ sit Forklæde] A a B C; Tørklæde Brix op] A, tørrer sine Øyne paa sit Forklæde B C .
Ja dend Anders, dend Anders har giort sin stakkels Moer saa mange graae Haar, har Madamen hørt, hvad hand giorde forgangen Dag?
Barselqvinden.
Nej, jeg har ikke.
Hun græder igien.
Hun græder igien.
]
Hun græder igien.
]
A, mgl. i B C
Hun græder igien.
] A, mgl. i B C
Gedske.
Gedske.
]
Gedske.
]
A, Gedske
græder.
B C
Gedske.
] A, Gedske
græder.
B C
Ach, ach, *hvad har ikke Fanden at bestille, thi saadant kand dog aldrig komme af vor HErre, hand krøb over Naboens *Planker*Planker]*Planker] A, Plankverk B C *Planker] A, Plankverk B C , og steeg ned i Haven, og *stal sin Lomme fuld af Æbler.
Hun græder.
Barselqvinden.
Ach, Madame, det er jo slet intet at væde Tørklæder for.
Gedske.
I skal høre meere Madame, da hand skulde nu tilbage igien, havde hand nær |G12vbleven hengende, og rev sine nye Klædesbuxer i tu, *som i maa skee nok kiænder.
Barselqvinden.
Ej, Madame, kiænder jeg hans Buxer?
Gedske.
Men vor Herre var dog saa god og *Conserverede hans Vest.
Hun græder igien.
Barselqvinden.
Jeg vil gierne bede Madame, at hun lader vor HErre være her uden for, det er en slem Vane at misbruge saaledes GUDS Navn, naar mand taler om Vest og og ] og ] vg A og ] vg A Buxer.
Gedske.
Ach, Madame, *jeg vil tiene hende.
Barselqvinden.
Madame, jeg vil ikke indvickle mig i nogen Disput derom, men mig siunes, det er *kuns en slem Vane at sige, vor HErre var mig saa god, at mine Hosebaand eller Skoe-Remmer ikke brast i stykker, ligesom *det er oger og]er og] A, og er B C er og] A, og er B C et Mundheld at sige, hvad havde ikke Fanden at bestille, naar en Tienere lar et Glas falde paa Gulvetpaa Gulvet]paa Gulvet] A, i Gulvet B C paa Gulvet] A, i Gulvet B C , eller spilder noget Suppe paa Bordet, men lad os Tale om noget andet, jeg seer Madamen har faaet en skaaren Finger, hvoraf er det kommen?
Gedske.
Det skal jeg sige, jeg skulde i gaaer hen at *Kiøbslaae i *Slagterboden.
|H1r
Barselqvinden.
Hvorledes staaer det nu til i Slagterboden, jeg havde min Pige i gaaer der henne, hun var ikke *mægtig at faae et *ærligt stykke Kiød.
Gedske.
Hun har ret Madame, det har aldrig været saa forbandetforbandet]forbandet] sorbandet A forbandet] sorbandet A , som det nu er, de tør *begiære 5 Skilling for et pund Oxekiød og det saa mavert, mandmand]mand] A, at man B C mand] A, at man B C seer ikke den ringesteringeste]ringeste] A, mindste B C ringeste] A, mindste B C *pille Fet derpaa, jeg skulde kaage Suppe derpaa,jeg skulde kaage Suppe derpaa,]jeg skulde kaage Suppe derpaa,] A, mgl. i B C jeg skulde kaage Suppe derpaa,] A, mgl. i B C men Suppen blev saa slet, at jeg for at bøde derpaa, maatte komme et stykke Flesk der i.
Hun târ Tørklædet op, ogHun târ Tørklædet op, og]Hun târ Tørklædet op, og] A, Hun B C Hun târ Tørklædet op, og] A, Hun B C græder igien.
Barselqvinden.
Blev da Suppen god, da Flesket kom der i?
Gedske.
Ja *hun blev dejlig, Madame.
Barselqvinden.
Saa har Madamen jo dajo da]jo da] A, jo B C jo da] A, jo B C ikke fornøden at græde derfor.
Gedske.
Jeg græder *saa just ikke derover, men jeg tænker paa Kiødet, hvor ælendigt det saae ud og dog kostede 5 Skilling Pundet, alting stiger, vil du have et stykke Flesk, vil du have Smør, vil du have Ost, Gryn, Lius, Brende, saa kand mand ikke veje det op med Penge, jeg erindrer mig, at jeg haver hørt af min Moster Birte, (hun(hun](hun] B C, hun A a (hun] B C, hun A a græder igiengræder igien]græder igien] A, græder B C græder igien] A, græder B C :) Gud glæde hendes Siæl, hun er nu vel |H1vdet Guds Barn, og er skildt fra denne Verden Gud glæde hendes Siæl, hun er nu vel |H1vdet Guds Barn, og er skildt fra denne Verden]+ Gud ] (Gud A a, passagen afviger i B C glæde hendes Siæl, hun er nu vel |H1vdet Guds Barn, og er skildt fra denne Verden]+ A, nu er den kiære Kone død og hensoven B C Gud ] (Gud A a, passagen afviger i B C glæde hendes Siæl, hun er nu vel |H1vdet Guds Barn, og er skildt fra denne Verden] A, nu er den kiære Kone død og hensoven B C , hun *fortaalte mig, at i hendes Ungdom kunde mand faae det beste Pund Oxe-Kiød for en halv Skilling, *og var der end ikke eengang Politiemester udi Byenudi Byen]udi Byen] A, i Byen B C udi Byen] A, i Byen B C .
Barselqvinden.
Men at komme til det, som jegsom jeg]som jeg] A, jeg B C som jeg] A, jeg B C spurdte om, hvorledes fik hun det Skaar udi Fingeren.
Gedske.
Jeg skulde skiære et stykke Flesk for at komme i Suppen, men hvad havde ikke Fanden at bestille?
Barselqvinden.
Ej skal nu Fanden igien for en Dag, men see, der har vi nye fremmede.
Scen. 13.
Karen Uhrmagers: Ellen Cantors: Gedske Klokkers: Barselqvinden.
Karen.
Tienerinde, Madame, seer I vel, om jeg ikke spaaede ret, at I fik en Daatter, jeg gratulerer. Tienerinde I andre gode Madamer.
Ellen.
Intet got nyt, Madame!
Karen.
Jeg fik en Viise-Bog hiem forgangen med 30 skiønne Tydske og Franske Viiser, jeg |H2rtroer ikke, at i har hørt nogen af dem, thi de ere gandske *splinder nye, dend første begynder saaledes.
Hun siunger en hob Tydske og Franske Viiser og *pronuncerer *pronuncerer ] *pronuncerer ] pronuneerer A *pronuncerer ] pronuneerer A Fransken, ligesom dend skrives, og derpaa tar Afskeed med Gedske.
*Actricen maa selv *choisere *Viisene. *Viisene. ] *Viisene. ] Viisene A *Viisene. ] Viisene A
Scen. 14.
Corfitz: Barselqvinden.
CorfitzCorfitz]Corfitz] Eorfitz A Corfitz] Eorfitz A .
Mon hun bilder sig ind at divertere Folk dermed.
Barselqvinden.
Jeg troer, ja, thi jeg kiænder mange Folk, der *endnu har slettere Stemmer, dog sidder heele Timer og *piber i *Compagnier.
CorfitzCorfitz]Corfitz] Corsitz A Corfitz] Corsitz A .
Jeg har *mærket det, at een, der kand siunge eller spille Folk til behag, er alt *formenagerlig*formenagerlig]*formenagerlig] A (med linjeskift efter for-), for menagerlig a (fraktur, med linjeskift efter for), passagen mgl. i B C; for-menagerlig SS (med linjeskift efter for-) *formenagerlig] A (med linjeskift efter for-), for menagerlig a (fraktur, med linjeskift efter for), passagen mgl. i B C; for-menagerlig SS (med linjeskift efter for-) , en anden derimod, som intet kand, giør intet andet, end siunger og spiller fra Morgenen til Aftenen, Mennisket synes meere at være skabt for en andens plage, end fornøjelse, et fornuftigt Menniske, som mand gierne vil høre *Raisonere, taler gandske lidet, et andet derimod, som *har Heste Forstand, giør ikke andet, end taler og plager |H2vsin *fattige Næste med *urimelig Snak, *jeg*jeg]*jeg] jêg A *jeg] jêg A havde i minmin]min] A a, passagen mgl. i B C; mine Martensen, Brix min] A a, passagen mgl. i B C; mine Martensen, Brix ung Karls Dage i mit Naboelav to, som spilte paa Fløjte, dend eene vilde jeg gierne give Penge for at høre, dend anden vilde jeg gierne betale for at holde op, men dend første fik jeg 3 eller 4re gange at høre om Sommeren, dend anden derimod spillede mig et 100 Menueter hver Aften, ikke for at øve sigsig]sig] fig A sig] fig A , men for at dræbe Folk i Naboelavet, thi hand lukkede altid sit Vindve op, naar hand begynte at *pibe, hvorudover jeg undertiden glædede mig, at det var *ont Veir for at have roe om Aftenen, det var ikke af Vejen, om Borgemester og Raad tog sig saadant an, og at der visse Betientere gik om at *Confisqvere*Confisqvere]]*Confisqvere]] Consiqvere A, Consiqvere a (fraktur), passagen mgl. i B C; confisqvere Rahbek *Confisqvere] Consiqvere A, Consiqvere a (fraktur), passagen mgl. i B C; confisqvere Rahbek saadanne Fløjter og *Fioler, som bruges *kuns til at forstyrre Folkes roelighed, jeg for min part vilde ligesaa gierne give Penge dertil, som til Gadernes Reenselse, men det er best, at jeg løber.
Barselkoenen til Pigen.
Hør, nu vil jeg have Roelighed en Times Tid, kommer der Fremmede imidlertid, saa kand du sige, at jeg er falden i en Slummer.
 
 
 
xxx
xxx