|F5v
Ephraim. Henrich. Jeronimus.
Ephraim.
*Jeg har aldrig haft sulk fordrieslig Jahr als dette Jahr, hvo ik kommen, kan ik keen Geld kriegen.
Henrich.
Nu seer jeg ingen Redning for mig, thi min heele *Machine ligger omkuld.
Ephraim.
*Aber ingen har handlet so mit mir als dieser skelmske Lakej Henrik, sulchen fortvivlet Skelm hab ich mine Dagen nietniet]niet] A; nict SS niet] A; nict SS getroffen.
Henrich.
Jeg merker at han kiender mig til Punkt og Prikke, jeg maa gaae ham i Møde.
Ephraim.
*Aber dar seen ich den Skelmen: det er duch et gut merke at han kommer mir i Møde. Han har vielleicht Penge til at betale mir.
Henrich.
Tak for sidst Ephraim.
Ephraim.
*Dat du en Unglück kriege for sidst: doch will ich alles forglemmen, wen ich mine Penge mit Capital und Renten kand kriegen. Hør Henrik kriege ich min Geld?
Henrich.
Giv jer kun tilfreds Ephraim, og raab ikke saaledes.
Ephraim.
*Ich will und skall ropen bis – –
Henrich.
Giør som jeg siger.
Ephraim.
*Watt skall ich giøren?
Henrich.
Gaae hiem til videre. Og kom hid igien om et par Timer.
Ephraim.
*Ich will nicht weiter lopen frem und tilbage ich will lieber hier zween Timer bien.
|F6r
Henrich.
Om to Timer skal I faae jere Penge. Gaae nu derfor smukt hiem.
Ephraim.
*Slidder sladder! ich will niet bortgaaen.
Henrich.
Hvad vil I vinde med jer *ublu Raaben, gaae kun hiem, som jeg siger.
Ephraim.
*Naar jeg faaer min Capital med Rente, skall ich bortgaaen, ehr nicht Henrik, ehr nicht.
Henrich.
Ehr nicht, ehr nicht? hvis I vil være uforskammet laaner vi aldrig Penge af jer meere: *nimmermeer Ephraim, nimmermeer.
Ephraim.
*Ich agter nicht at laane euch meer auf sulken weis.
Jeronimus.
Hvad er det for Penge denne Jøde taler om, og hvad er det for Renter?
Henrich.
Holdt jer vel fra HuusetHuuset]Huuset] Hnuset A Huuset] Hnuset A , *det ringeste 20 Skridt Herr det er mit Raad.
Jeronimus.
Svar mig nu *til det som jeg spør, hvad er det for Penger og Renter, som I taler om.
Henrich.
See Ephraim! der staaer Leanders Far. Han skal betale jer baade *Capital og Rente.
Jeronimus.
Hvad er det som du taler om min Søn, og hvad er det som denne Mand har at *fodre.
Henrich.
Ach Herr! *kast disse Penge i Næsen paa denne Slyngel.
Jeronimus.
Kast du ham selv Penge i Næsen, hvad er det for Penge?
Henrich.
Det er en Bagatelle, som *Monsr. Leander er ham skyldig.
Jeronimus.
Hvor stor er Summen?
|F6v
Henrich.
Jeronimus.
500 Rdlr.? er det Bagatelle?
Henrich.
Ja hvad andet? Kast ham de Penge i Næsen, saa bliver vi af med ham.
Jeronimus.
Kast du ham dem selv i Næsen din Slyngel! hvad meener du – – –
Ephraim.
*Er mus Kasten oder given udi Næsen eller in Ryggen, saa er det mir glichglich]glich] A; glich udg1758, gleich udg1788 (fulgt af Rahbek) glich] A; glich udg1758, gleich udg1788 (fulgt af Rahbek) viel wen ich nur mein Geld kriege.
Henrich.
Herren seer heraf hvilke uforskammede Folk disse Jøder ere.
Jeronimus.
Jeg spør ikke om hvad slags Folk de ere, og hvorledes deres Opførsel er. Jeg spør kun om hvorudi denne *Fodring bestaaer.
Henrich.
Jeg har jo sagt at det er lumpen 500 Rdlr. som Monsr. Leander er ham skyldig: Ey Herr kast ham disse 500 Rdlr. i Næsen, og lad ham saa gaae Fanden i Vold.
Jeronimus.
Gaae du Fanden i Vold med din Begiering. Skal jeg give ham 500 Rdlr.
Henrich.
Ney Herren skal ikke give, men betale ham dem.
Jeronimus.
Hvortil ere de Penger anvendte?
Henrich.
De ere alle i god Behold Herre.
Jeronimus.
Hvis de ere alle i god Behold: hvorfore betaler I dem da ikke selv?
Henrich.
Monsr. Leander har kiøbt et Huus – – –
Jeronimus.
Et Huus siger du?
Henrich.
Ja vist, et Huus.
|F7r
Jeronimus.
Henrich.
Ja han følger derudiderudi]derudi] derndi A derudi] derndi A sin Fars Fodspor: han har intet bedre Exempel at følge.
Jeronimus.
Hvorfor har han kiøbt det Huus?
Henrich.
Er det Spørsmaal? vil Herren at vi skal boe i Fælleskab med Giengangere og Dievle.
Jeronimus.
Nu merker jeg Aarsagen til saadant Kiøbmandskab: det er saa vidt got nok: men hvad er det for et Huus?
Henrich.
Jeronimus.
HvadHvad]Hvad] Hvnd A Hvad] Hvnd A skal det koste?
Henrich.
Det skal koste 6000 Rdlr. og han har betalt 500 Rdlr. *paa Haanden, hvilke Penge han har laant af denne Jøde. Begriber nu Herren Sagen?
Jeronimus.
Ja nu begriber jeg den gandske vel, og merker at min Søn derudi har handlet fornuftig.
Henrich.
Ja hvad andet: han kunde vel slutte at hans Far ikke vilde tage ind udi det berygtede Huus.
Ephraim.
*Nun ist niet lang von Middag.
Henrich.
Expedere ham nu strax Herre! at vi kand blive af med ham, hør Ephraim! det er jo 500 Rdlr. som I skal have.
Ephraim.
*Ja weder meer nok minder.
Jeronimus.
Hør Ephraim I skal faae Pengene hos mig, og det i Morgen.
Ephraim.
*Gut gnadiger Herr! gut gnadiger Herr! Adieus.
|F7v
Henrich. (sagte)
Af denne Ulykke reedede jeg mig ogsaa: skiønt det er kun *Galgenfrist.
Jeronimus.
Hvem tilhører Huuset nu?
Henrich. (sagte)
Den eene Ulykke kommer paa den anden: Og jeg kand ikke saa hastig reede mig ud af alting paa eengang.
Jeronimus.
Jeg spør om Eyerens Navn.
Henrich. (sagte)
Jeronimus.
Hvor ligger Huuset da?
Henrich. (sagte)
Jeronimus.
Det er jo *Sr. Leonards Huus.
Henrich.
Ikke nu meer: Kiøbet er alt *sluttet, og han har faaet Penge paa Haanden.
Jeronimus.
Jeg kiender ikke Huuset inden til: men jeg veed at det er et got Huus som altid kand være de Penge værd.
Henrich.
Han havde min troe ikke solt det for den Priis, hvis en *uformodende Udgift ikke havde tvunget ham til at sælge det udi en Hast. Han har forbundet sig til Kiøbet: men vi have frie Hænder, saa at hvis Herren ikke vil have det, kand vi komme derfra.
Jeronimus.
Ney ney: Jeg gaaer ikke fra saadant Kiøb.
Henrich.
Herren skal ikke kune troe hvor megen Umag jeg har haft med at slutte Contracten. Monsr. Leander forsikkrede mig om en *Discretion naar Herren kom tilbage.
Jeronimus.
Han kunde jo frit have givet dig noget i min Fraværelse.
|F8r
Henrich.
Om jeg maa tale saa frit Herre, da kand jeg sige at han har levet som en Gniere udi Herrens Fraværelse, saa at man ikke uden Møye har kunnet faae en Skilling af ham til *fornødne Udgifter.
Jeronimus.
Det er mig kiert at høre saadant, skiønt man maa holde Maade udi alting: Jeg har nok Lyst at besee Huuset strax, bank paa Dørren.
Henrich. (sagte)
Atter en nye Ulykke: (høyt) jeg saae nyeligen nogle fremmede *Fruentimmer at gaae derind, det bliver vel best at tøve lidt indtil de gaae bort.
Jeronimus.
Ja nok. Imidlertid vil jeg hen, at tale med den Mand, som har solt mig det *befængte Huus.
Henrich.
Siig ham kun reent ud at det er ingen ærlig Mands Gierning at selge et Huus, som han vidste at være udi den Tilstand.
Jeronimus.
Jeg skal nok *toe Hovedet paa ham: bliv du her imidlertid, og giv agt paa naar de Fremmede gaaer bort.
Henrich.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}