To Ting, som *recommendere et poëtisk Verk, ere *Invention og *Zirlighed. Den første er den vanskeligste; Thi *den gamle Alder allene har saaledes udtømmet alle slags *materier, at os |):( 3vintet *rester tilbage uden at pynte paa, og forbedre hvad de Greker og Romere have *opfundet. Om dette *Autoris Poema er af en ny invention, skal jeg ikke kunde sige; Vist nok er det, at han selv holder den for at være ny; Thi, hvorvel *denne sidste Alder er temmelig fructbar paa *parodier, og de største Poëter, som *Homerus, *Virgilius og andre, meer end engang ere parodierede, saa holder han for, at, endskiøndt det er *gement at parodiere, dog blant parodier denne *Udi sin espece kand passere for *ugemen, undtagen noget saadant er skreved, som ham er ubekiendt; Thi hvo har læsed og seet alle Bøger? Hvad Zirligheden *er angaaende, da flyder den *endel af Poëtens *capacitet, endel af Sprogets Fuldkommenhed. Begge Parter savnes her i henseende til *den store Romer, som Autor har taget sig for at imitere.imitere.]]imitere.]] A, efterfølge. B; imitere, SS imitere.] A, efterfølge. B; imitere, SS Thi her fattes *Ovidii *Geist, her fattes ogsaa *det Latinske Sprogs Righed: Thi vi, saa vel som vore Naboer maa pukke med vort Sprog saa meget som vi ville, saa finde vi dog en Fattigdom; naar vi enten imitere eller oversætte Græske eller Latinske Poë|):( 4rter, hvilke Sproget giver den Fordel, at de af enaf en]af en] B, af, en A af en] B, af, en A halv snes *Epithetis kand udvelge det *beqvemmeste; Thi Autor har ikke *understaaet sig med endel af vore Poëter at bruge enten *opdigtede eller af Brug komne Ord, hvorved et Skrift giøres uforstaaeligt. Ja, saasom den, hvis Fodspor han stræber at træde, berømmes ikke mindre af letflydende end af søde og zirlige Vers, som man kand læse med *magelighed uden *commentariercommentarier]commentarier] A, Forklaringer B commentarier] A, Forklaringer B , og dog med *Forundring, saa har Autor, saa meget som mueligt er, rettet sig derefter, og søgt at treffe en Middelvej mellem *Bordings simplicitet og *Philedors Højtravenhed, begge store Poëter, men endda større, hvis den ene havde giort sig meer og den anden mindre *Umag. Den første kand undskyldes derved, at han har mestendels skrevet lystige Materier, Hvortil ikke udfordres saadan *høj Geist som til *HeroiskeHeroiske]Heroiske] Heroiske A Heroiske] Heroiske A Vers. Den sidste, maaskee, deraf, at saasom *Heros poëmatis er en *Spansk Herremand, har han holdt fornøden at gaae frem *med Spanske Trinn; Thi, naar jeg tager ud af *Verket *Solens |):( 4vOp- ogOp- og]Op- og] Op-og A Op- og] Op-og A Nedgang, skiønt altid udi ny Klædedragt, item Morgenrødens *tappisserede Cabinetter og Safran *Sænge-GardinerSænge-Gardiner]Sænge-Gardiner] Sænge-Gardtner A Sænge-Gardiner] Sænge-Gardtner A , saa gaaer udaf sex Dele den siette bort, Konsten erKonsten er]Konsten er] Konsten; er A, Konsten er, B; Konsten er Rahbek Konsten er] Konsten; er A, Konsten er, B; Konsten er Rahbek at treffe saadan Middelvej, hvorudi, om vor Autor ingen Lykke har haft, har han dog stræbet at forsøge, hvor nær han kunde komme den store Romerske poet, hvilket ikke kand udlegges ham til Hoffmod; Thi ingen, som vil øve sig udi at giøre et *Skilderie, lastes derudaf, at han *udcopierer det beste.