|338
Epistel 395
Til * *
En svensk herre som rejste her igennem
staden og beærede mig med en visit , fortalte at man i Sverige
havde rådslaget om det var tjenligt at lade autores frit skrive som
i England og Holland, eller om man skulle blive ved som sædvanlig at
underkaste skrifter publik censur. Han
sagde sig tillige med mange andre at have forfægtet den første mening, men at
pluraliteten var derimod.
Der kan i denne såvel som de fleste materier
anføres argumenter pro og kontra. Man kan på den ene side sige at mange
slette og forargelige skrifter derved hindres at komme for lyset; man kan på
den anden side óg sige at mange prægtige bøger, hvilke anses som sirater
for et land, havde blevet stedse skjult hvis censurer allevegne havde været
anordnet. Jeg har ofte rekommanderet frihed i at skrive og anset de
publikke censurer som bånd og lænker for den lærde verden.
Jeg har alene
holdt for at skrivefrihed ikke burde tillades uden dem der har nået en
mod alder; óg er jeg deri blevet bestyrket efterdi jeg på nogen tid har
set unge personer, førend de har fået skæg på hagen, at føre pennen i de
delikateste materier, såvel politiske |339som
moralske. Det er om sådanne som man bør sige med David: “Lad dem blive i
Jeriko indtil deres skæg vokser.” Man kan vel herimod indvende at visse unge
mennesker bliver tidligt modne, så de endogså i den grønne alder har
erhvervet tilstrækkelig skønsomhed; men sådant er dog rart, og endskønt
sådan bekvemhed i ungdommen kan findes, så støder man sig dog derover når
unge personer agerer lærere i vigtige ting, og når de vil reformere verden
førend de har lært at kende den. Jeg approberer derfor den underjordiske
anordning hvorved en vis alder blev bestemt til sådant foretagende.
I det
øvrige er jeg ikke meget for de sædvanlige censurer, hvorved jeg mærker at
triviale skrifter kommer for lyset, og adskillige ypperlige må ligge skjult;
thi det er ganske vist at hvis publikke censurer havde været anordnet på de
steder hvor Erasmus, Grotius, Montaigne, Clericus, Bayle og visse andre store
mænd levede, havde deres manuskripter, som tillige med deres heterodoksi befatter
så mange nyttige ting, været blevet skjult og af møl fortæret, så at hveden
havde forkommet med klinten.
Jeg forbliver etc.