Ingen leg, ingen tidsfordriv holdes mere dårlig og uanstændig end den som fører navn af *maskerade, da dog ingen af alle er mere rimelig og bedre grundet; thi *inventionen deraf er sindrig, og forargelsen består alene i dens misbrug. Jeg siger at inventionen er sindrig, såsom derved forestilles *den naturlige stand hvorved alle mennesker gøres lige, og hvori al tvang og besværlige ceremonier til en tid ophører. Det er en imitation af de gamle *saturnalier, hvilke på visse årets tider blev holdt for at genkalde den naturlige stand da ingen forskel var imellem høje og lave, imellem herrer og tjenere, imellem mennesker og *karakteriserede |163mennesker. Det er i den henseende at folk i karnevalstiden maskerer sig, på det at omgængelsen kan blive fri, utvungen, uden frygt og undseelse, så at en undersåt kan *familiarisere sig med sin konge og en tjener med sin herre, hvilket ikke kan andet end være behageligt både for høje og lave; for høje efterdi de imidlertid kan påtage sig den skikkelse som mange af dem ønsker, men som moderne ikke tillader dem at føre, så at de kan lignes ved *berustede folk, hvilke finder sig *husvalede og begynder at *respirere når det tunge *harnisk nedlægges, eller ved dem der går på stylter for at synes højere end de er, hvilke finder sig lettede ved at blive andre lige i højden; for ringe folk og tjenere må det i lige måde være behageligt, thi de kan i så måde lignes ved fængslede og indespærrede mennesker, for hvilke fængslets døre åbnes og frihed gives at gå hvor de vil; thi den sædvanlige stand som vi i *societeter og anden regering lever i, er sådan at nogle siger sukkende: “Gid vi turde”, andre: “Gid omstændighed ville os tillade”.

Eftersom nu maskerader har sådant sigte, så må man tilstå at inventionen deraf er sindrig, ja at det er en filosofisk leg, eller at den i det ringeste giver anledning til filosofiske betragtninger, efterdi alle derved erindres om den tilstand mennesket ved første skabning af Gud er sat i, og fra hvilken det formedelst synden er faldet. Man kan i så måde sige at den sædvanlige stand som vi lever i, er en bestandig maskerade efterdi |164regering, moder og sædvaner pålægger os masker, hvilke vi ved sådan leg ligesom nedlægger, og at vi egentlig ikke er ret maskerede uden når vi går med blotte ansigter.

Efterdi nu maskerader har sådan oprindelse, må man forundre sig over hvi ingen leg eller tidsfordriv mere bliver *gennemheglet. Det er i så måde fornødent at betragte denne leg på den anden side og efterse de *suiter som *censores *foregiver deraf at flyde, og hvorpå de grunder deres hårde kritikker. De foregiver at nat derved gøres til dag og dag til nat. Denne indvending har *Henrik i komedien besvaret; óg vil jeg lægge dette dertil at ved kortspil og store aftensmåltider også nat gøres til dag, og dog bliver sådanne aften- og natforsamlinger ikke så sværtede som maskerader, endskønt hårdere domme derover burde fældes, efterdi man af hine samler på sygdomme som man i disse fordriver, og man af en dansesal går mere fornøjet bort end af en spillestue, hvor mange tilsætter deres midler.

De foregiver (2) at maskerader giver anledning til ublu elskovsintriger. Denne indvending synes at være af vigtighed i Spanien og Italien, hvor fruentimmer indespærres og er usynlige, men aldeles ikke her i Norden hvor omgængelse imellem begge køn er fri og utvungen det hele år igennem så at man uden middel af maskerader kan gøre elskovserklæringer.

De grunder (3) deres domme på den uanstændighed at forklæde sig, og at mænd ifører sig kvinde- og kvinder |165igen mandsdragt, bestyrkende sig med gamle kirkefædres prædikener og skrifter derimod. Men adskillige fornuftige skribenter som *monsieur Barbeyrac har vist at de gamle fædres moral ofte er ilde grundet, og andre mener at adskillige hårde domme som af prædikanter fældes over *indifferente ting, kunne *udkradses af vore postiller.

Min herre må ikke tænke at jeg i dette mit brev stræber at *rekommandere maskerader; thi hvad skulle drive mig til at fægte for en ting hvoraf jeg aldrig har været nogen elsker? Mit forsæt alene er at vise samme vildfarelse her at begås som med eder; thi man ser igennem fingre med visse tidsfordriv som er mest lastværdige og dårlige. De natteforsamlinger som holdes i spillehuse og vinkældre, hvor man sidder og *fortaler sin næste og gennemhegler øvrighed indtil man må lade sig lede drukken hjem, bliver mindst gennemheglede, skønt de giver mest materie dertil. Jeg vil dog tilstå at mange har haft *føje til at prædike imod maskerader, efterdi på visse steder deraf har været gjort misbrug. Men sådant kan siges imod al slags tidsfordriv når de øves for ofte og misbrug deraf gøres. Alt hvad som sker i *exces og uden måde, bliver lastværdigt og skadeligt; thi man kan æde sig en feber på halsen endogså af en melgrød, skønt det er ikke alene en uskyldig, men endogså en sund spise når den bruges til måde.

Jeg kan ellers ikke se hvad føje man har at *deklamere så heftigt imod maskerader eller fordømme så|166danne lege. Alt hvad jeg kan herom sige, er dette at maskerader med større *prækaution må tillades end andre *divertissements, og det formedelst det store behag som mennesker deri finder, og som i den henseende kan forårsage at deri ingen måde ville holdes hvis de ikke blev indskrænket. Til slutning vil jeg sige dette at det er vanskeligt at begribe *hvi maskerader holdes for en uskyldig lyst og allevegne tillades i Italien og andre lande hvor man kan frygte for onde suiter deraf, og de derimod fordømmes i Norden hvor de ingen onde virkninger kan have.

Jeg forbliver etc.