|162
Epistel 347
Til * *
I *den betænkning jeg har gjort over eder, er vist at adskillige eder som
er af største betydelse, agtes allerringest, og de ringeste derimod holdes af største
vigtighed, så at det er ikke ederne i sig selv, men edernes navne og måderne
på hvilke de bliver udtalt som indjager mere og mindre skræk. Lige anmærkninger
kan gøres over spil og leg efterdi nogle som er mindst lastværdige og mindst
urimelige, agtes mest forargelige og *dårlige, så at det synes at man støder sig
mere over navnet end over tingen.
Ingen leg, ingen tidsfordriv holdes mere
dårlig og uanstændig end den som fører navn af *maskerade, da dog ingen af alle
er mere rimelig og bedre grundet; thi *inventionen deraf er sindrig, og forargelsen
består alene i dens misbrug. Jeg siger at inventionen er sindrig, såsom
derved forestilles *den naturlige stand hvorved alle mennesker gøres lige, og hvori
al tvang og besværlige ceremonier til en tid ophører. Det er en imitation af de
gamle *saturnalier, hvilke på visse årets tider blev holdt for at genkalde den
naturlige stand da ingen forskel var imellem høje og lave, imellem herrer og tjenere, imellem mennesker
og *karakteriserede |163mennesker. Det er i den henseende
at folk i karnevalstiden maskerer sig, på det at omgængelsen kan blive fri, utvungen,
uden frygt og undseelse, så at en undersåt kan *familiarisere
sig med sin konge og en tjener med sin herre, hvilket ikke kan andet end være behageligt både for høje og lave; for høje efterdi de imidlertid kan påtage sig
den skikkelse som mange af dem ønsker, men som moderne ikke tillader dem at føre,
så at de kan lignes ved *berustede folk, hvilke finder sig *husvalede og
begynder at *respirere når det tunge *harnisk nedlægges, eller ved dem der går på stylter for at
synes højere end de er, hvilke finder sig lettede ved at blive andre lige i højden;
for ringe folk og tjenere må det i lige måde være behageligt, thi de kan i så
måde lignes ved fængslede og indespærrede mennesker, for hvilke fængslets døre
åbnes og frihed gives at gå hvor de vil; thi den sædvanlige stand som vi i
*societeter og anden regering lever i, er sådan at nogle siger sukkende: “Gid vi
turde”, andre: “Gid omstændighed ville os tillade”.
Eftersom nu maskerader har
sådant sigte, så må man tilstå at inventionen deraf er sindrig, ja at det er
en filosofisk leg, eller at den i det ringeste giver anledning til filosofiske betragtninger,
efterdi alle derved erindres om den tilstand mennesket ved første skabning af Gud er sat i, og fra hvilken det formedelst synden er faldet.
Man kan i så måde sige at den sædvanlige stand som vi lever i, er en bestandig maskerade efterdi |164regering,
moder og sædvaner pålægger os masker, hvilke vi ved sådan leg ligesom nedlægger, og at vi egentlig
ikke er ret maskerede uden når vi går med blotte ansigter.
Efterdi nu maskerader har sådan oprindelse, må man
forundre sig over hvi ingen leg eller tidsfordriv mere bliver *gennemheglet. Det
er i så måde fornødent at betragte denne leg på den anden side og efterse de
*suiter som *censores
*foregiver deraf
at flyde, og hvorpå de grunder deres hårde kritikker. De foregiver at nat derved gøres til dag og dag til nat. Denne
indvending har *Henrik i komedien besvaret; óg vil jeg lægge dette dertil at ved
kortspil og store aftensmåltider også nat gøres til dag, og dog bliver sådanne aften- og natforsamlinger ikke så sværtede som maskerader,
endskønt hårdere domme derover burde fældes, efterdi man af hine samler på sygdomme som
man i disse fordriver, og man af en dansesal går mere fornøjet bort end af
en spillestue, hvor mange tilsætter deres midler.
De foregiver (2) at maskerader
giver anledning til ublu elskovsintriger. Denne indvending synes at være af
vigtighed i Spanien og Italien, hvor fruentimmer indespærres og er usynlige,
men aldeles ikke her i Norden hvor omgængelse imellem begge køn er fri og
utvungen det hele år igennem så at man uden middel af maskerader kan gøre
elskovserklæringer.
De grunder (3) deres domme på den
uanstændighed at forklæde sig, og at mænd ifører sig kvinde- og kvinder |165igen mandsdragt, bestyrkende sig
med gamle kirkefædres prædikener og skrifter derimod.
Men adskillige fornuftige skribenter som *monsieur
Barbeyrac har vist at de gamle fædres moral
ofte er ilde grundet, og andre mener at adskillige hårde domme som af prædikanter fældes over *indifferente ting,
kunne *udkradses af vore postiller.
Min herre
må ikke tænke at jeg i dette mit brev stræber at *rekommandere maskerader;
thi hvad skulle drive mig til at fægte for en ting hvoraf jeg aldrig har været nogen
elsker? Mit forsæt alene er at vise samme vildfarelse her at begås som med
eder; thi man ser igennem fingre med visse tidsfordriv som er mest lastværdige
og dårlige. De natteforsamlinger som holdes i spillehuse og vinkældre,
hvor man sidder og *fortaler sin næste og gennemhegler øvrighed indtil man må
lade sig lede drukken hjem, bliver mindst gennemheglede, skønt de giver mest materie
dertil. Jeg vil dog tilstå at mange har haft *føje til at prædike imod maskerader,
efterdi på visse steder deraf har været gjort misbrug. Men sådant kan
siges imod al slags tidsfordriv når de øves for ofte og misbrug deraf gøres. Alt
hvad som sker i *exces og uden måde, bliver lastværdigt og skadeligt; thi man
kan æde sig en feber på halsen endogså af en melgrød, skønt det er ikke alene
en uskyldig, men endogså en sund spise når den bruges til måde.
Jeg kan
ellers ikke se hvad føje man har at *deklamere så heftigt imod maskerader
eller fordømme så|166danne lege. Alt hvad jeg kan herom sige, er
dette at maskerader med større *prækaution må
tillades end andre *divertissements, og det formedelst det store behag
som mennesker deri finder, og som i den henseende kan
forårsage at deri ingen måde ville holdes hvis de ikke blev indskrænket. Til slutning vil jeg sige dette
at det er vanskeligt at begribe *hvi maskerader holdes for
en uskyldig lyst og allevegne tillades i Italien og andre lande hvor man kan
frygte for onde suiter deraf, og de derimod fordømmes i Norden hvor de ingen onde virkninger kan have.
Jeg forbliver etc.