Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

   

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 98
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistola XCVIII.
Til * *
Min Herre takker mig for tilskikkede første Tome af vort lærde Societets actis, og siger, at han med stor Behag haver læset den Tractat om Kuglers og Kruds Invention. Det er mig kiært, at min Herre herudi er af samme Tanker som jeg: Thi jeg finder Skriftet vel udarbeydet og fuldt af solide Erudition. Alle holde for, at Paafundet er skadeligt; saa at den første Inventor af Krud kand heller ansees som en Fiende end som en Velgiører af det menneskelige Kiøn. Jeg selv er og af samme Tanker, skiønt jeg derhos maa sige, at, ligesom intet er saa ondt, at jo noget godt deraf flyder, saa haver denne heel skadelige Invention ført den Nytte med sig, at mange Mennesker, som tilforn have brystet sig af deres Styrke, og ligesom anmasset sig et slags Herredom over andre, efterdi de havde de stærkeste Arme, nu ere blevne ydmygede, saasom den stærkeste Kæmpe kand ved et Bysse-Skud ligesaa let fældes, som en Dverg, og en Breteur derfore ikke er nu omstunder et saa farligt Phænomenon, som udi gamle Dage, da det maatte heede: Cede fortiori. Den Invention,Invention,]Invention,] Invention. A Invention,] Invention. A som med større Føye fortiener at fordømmes, er Bombers Brug; thi de samme bruges ikke saa me|88get til at bestorme, som at ødelegge Stæder: Hvorudover M. Blondel, som haver skrevet en Bog om den Konst at kaste Bomber, synes at kunde have vendt sit Arbeyd bedre an paa at undervise Mennesker udi andre nyttige Konster. Thi det er ikke meget anstændigt for en Philosopho at vise Mennesker de Maader, hvorved Stæder og Kirker i en Hast kand kuldkastes og legges i Aske. Man holder for, at en Borger i Venlo udi Geldern ophittede den Konst at giøre Bomber udi det Aar 1588. skiønt ikke til andet Brug, end at tiene til konstigt Fyrverk. Dog sige nogle, at Prøven til Krigs-Brug blev giort til forntil forn]til forn] til Horn A; til forn SS til forn] til Horn A; til forn SS af en Italiensk Ingenieur, og at Greven af Mansfeld betienede sig deraf udi Beleyringen af Wachtendonck, som samme Aar blev foretagen. En Engelsk Ingenieur ved Navn MalthusMalthus]Malthus] Maltbus A; Malthus BJ, Maltus Bruun SS Malthus] Maltbus A; Malthus BJ, Maltus Bruun SS haver ex Professo viset MaadenMaaden]Maaden] Maade A; Maaden Bruun Maaden] Maade A; Maaden Bruun at tractere Bomber paa. Ordet haver sit Navn af det Græske Βόμβος eller det Latinske Bombus, som betyder et Knald eller Bulder, og fører den med rette saadant Navn, i Henseende til det Knald, som den foraarsager, naar den creverer. Der meenes, at Bombers Brug haver givet Anledning til Potentater at anlegge Casteller ved Stæder, og at besette dem med reglerede Tropper, under den Prætext, at man som forhen ikke kunde betroe Stædernes Forsvar til deres egne Borgere og Indbyggere, efterdi de ved første Bombe-Kast vilde overgive sig, for at hindre en Stads Ødeleggelse. Man seer saaledes, at Bomber ere ikke gamle, skiønt der udi den Franske Konges Ludovici XI. Historie tales om en Machine, som haver Lignelse der|89med, og som beskrives af Monstreles, saaledes, nemlig, at den havde et stort Rum, hvorudi man lagde Krud, og tilstoppede Rummet med en Tap, hvilket er ligesom nu skeer med Bomber. Thi, endskiønt samme Machine da førte Navn af Canon, saa blev den dog ikke brugt til at skyde mod Muur eller Vold, men for at nedslaae Huuse, paa hvilke den nedfaldt. Men, saasom ikke tales om Bomber videre, førend mod Enden af efterfølgende Seculo, kand man ikke regne deres Brug førend fra den Tiid, som forhen er viset. Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx