Skjul alle
|2 93
Epistel 520
Min herre erindrer mig om det løfte som jeg har gjort at oversætte de bøger i
L’Esprit des loix som handler om religionen. Jeg har endnu ikke, formedelst
adskillige forhindringer, gjort begyndelse dertil. Det må ske ved lejlighed.
Jeg skikker denne gang alene oversættelsen af et eneste kapitel, hvoraf min
herre kan gøre sig idé om resten og deraf se hvilken afsky vor autor,
skønt roman-katolik, har for religionstvang. Han indfører i samme kapitel
en ydmyg supplik til de spanske og portugisiske inkvisitorer og siger at
supplikanten er en jøde, skønt det kommer mig for at autor selv er dens
forfatter. Den lyder således:
I herrer inkvisitorer tordner mod kejseren af
Japan efterdi han fordømmer til bål og brand alle kristne som findes i hans
lande. Men han kan sige til sit forsvar: “Vi handler med eder ligesom I handler
med andre. I kan ikke klage uden over eders egen afmagt, hvilken alene
hindrer eder at udrydde os, og som forårsager at vi udrydder eder.”
Men I må
bekende at I er mere blodgerrige end samme kejser. I myrder os, endskønt
vi har samme tro med eder, efterdi vi ikke tror alt hvad I tror.
Vi |2 94hænger ved en religion som I selv tilstår for dem
at være rekommanderet af Gud. Vi mener at Gud endnu elsker samme religion; I
derimod mener at han nu ikke har den mere kær. Og efterdi dette er eders
mening, så forfølger I med sværd og ild dem som af uskyldig vildfarelse tror
at Gud endnu elsker hvad han fordum har haft kært.
Hvis I øver hårdhed i
henseende til os, så øver I end større hårdhed i henseende til vore børn,
hvilke I opofrer til ilden efterdi de følger den lærdom som naturens og alle
folks love lyder, nemlig: at respektere deres forældre.
I skiller eder ved den
fordel som eders religions principia giver eder over mahomedanere. Når de
bryster sig af deres troendes store mængde, svarer I dem at sådant er erhvervet
ved magt, og at de har fortplantet deres religion med sværd. Hvi søger I da at
forplante eders ved bål og brand?
Når I vil trække os til eder, viser vi
eder en kilde hvoraf I selv gør eder en ære at udflyde. I svarer at eders
religion er vel ny, men at den er guddommelig, hvilket I beviser efterdi den
er kommet til vækst ved hedningernes forfølgelser og ved eders martyrers blod.
Men |2 95nu om stunder
spiller I Diocletianers rolle og
lader os tage eders igen.
Vi besværger eder ikke ved den almægtige Gud, som vi
dyrker tilligemed eder, men ved Christum, som I siger at have påtaget sig
menneskelig natur for at være eder et eksempel som I må efterfølge.
Vi formaner eder at handle med os som han selv ville
handle hvis han endnu var på jorden. I vil at vi skal være kristne, og I
vil selv ikke være det.
Men hvis I vil ikke være kristne, så vær i det
ringeste mennesker. Handl med os i det ringeste ligesom I ingen anden religion
havde end den som naturens lys dikterer.
Om himmelen har bevist eder den
nåde at vise eder sandheds vej, må derfor børn, som sådan gave har arvet
efter deres forældre, hade dem som sådan nåde ikke er vederfaret?
Dersom I
har sandheds kundskab, så skjul den ikke på sådan måde som I foresætter
den. Sandheds karakter er triumf over sind og hjerter, men ikke sådanne
midler hvoraf I betjener eder, nemlig at indprente den ved vold.
Hvis I vil
bruge eders fornuft, da vil I finde at det er dårligt at myrde os efterdi
vi ikke vil bedrage eder. Hvis eders Kri|2 96stus er Guds søn,
så håber vi at han vil belønne os efterdi vi ikke har
villet vanhellige hans mysteria, og vi tror at den Gud som vi tillige med eder
dyrker, ikke vil straffe os efterdi vi opofrer vort liv for en religion som han
tilforn har givet os, og efterdi vi tror at han endnu giver den.
I lever i en
alder hvori naturens lys skinner klarere end nogen tid tilforn, hvori
filosofien har oplyst sindet, hvori eders evangelii moral er allerbedst
forklaret, og hvor det herredømme som et menneske bør tilegne sig over et
andets samvittighed, er nøjest efterforsket. Hvis I derfor ikke forlader eders
gamle præjudicia, da må I tilstå at I er sådanne på hvilke ingen lærdom
kan virke. Ulyksalig er den nation som overdrager myndighed til sådanne
personer som I er.
Hvis I vil tillade os at sige den rene sandhed, da
anser I os heller som eders egne end som eders religions fjender; thi hvis I
elskede eders religion, efterlevede I dens lærdom.
Til slutning må vi erindre
dette at hvis efterkommere holder for at Europa i vor tid har været poleret,
da vil man citere eder for at vise at vi har levet i barbariske tider, og den
idé som |2 97man gør sig af eders opførsel, vil
sværte den alder som vi lever i.
Så vidt denne memorial. Intet kan være
stærkere skrevet mod intolerance i religion. Autor siger at den er forfattet
af en jøde. Men den synes ikke at være skrevet med en jødisk pen. Det er
troligt at vor berømmelige skribent af frygt for hidsige theologi og munke har
fingeret en jøde at være forfatter deraf.
Jeg forbliver etc.
