De fleste historieskrivere er europæere. Enhver flatterer sit folk og al den part af jorden som vi bebor. Hvis den persiske historie havde været ført i pennen af persiske skribenter, havde den uden tvivl blevet anderledes end den som vi læser i græske og romerske bøger. En asiatisk skribent ville vise at det er fra sønden hvorfra vor religion, filosofi, politesse etc. er kommet. Jeg har ikke nægtet at jo jord og luft kontribuerer til legemets førlighed. Jeg nægter óg ikke visse kvaliteter som flyder af legemets konstitution. Men |2 90jeg nægter at man æder og med luften indsøber dyder og lyder, attrå efter frihed eller hengivenhed til trældom, helst såsom man af historier viser at de selvsamme nationer nu har været dydige, nu igen udydige, nu stridbare, nu feje, nu begærlige efter frihed, nu ligesom af naturen dannede til at leve i trældom, og at disse differente egenskaber flyder alene af lærdom, optugtelse og sunde love; ikke at tale om at det er et farligt principium at gøre deslige kvaliteter naturlige og autorisere hele nationer til at skyde skylden på jordens beskaffenhed, ligesom man ser visse mennesker at tilskrive Fanden de misgerninger som de selv bedriver.

Mit systema, som jeg underkaster min herres skønsomhed, bliver derfor anderledes og forfattes kortelig således: Menneskene er ved fødslen, på hvilket sted de end fremkommer, hinanden lige; materien hvoraf de er sammensat, er den samme, arkitekturen også den samme. Materialerne er kød, blod, væsker, ben etc.; strukturen er sener, årer, hjerte, hjerne, vinduer eller øjne, hvilke er fæstet på ét sted, så at formen såvel som materien i alle ting er lige, undtagen den udvortes hud eller malingen, såsom nogle fødes hvide, andre sorte. At en lige skabning ikke har lige virkning, rejser sig ikke af bygningsmesterens arbejde, men af deres efterladenhed som skal holde den ved lige. |2 91Man kan ligne mennesket ved gode, men udyrkede agre der intet korn og frugter frembringer, skønt de har evne dertil. Agermændene er regenter, lovgivere, philosophi og lærere, som pløjer, besår og kultiverer dem. Sæden er adskillige slags, hvorfor væksten óg bliver foranderlig. Hvis hvede sås, fremspirer hvede, og hvis klinte sås, fremvokser klinte, og det af en ligedannet ager. At derfor lige jorde ses så ulige, er ikke jordens, men jorddyrkerens uvidenhed eller efterladenhed.

Mangel af kultivation virker det samme hos mennesker, og forskellen bliver ligesom mellem marmor og slebet marmor. Nogle mennesker fordærves ved mangel af kultivation, andre ved forstanderes onde eksempler og dårlige love, andre igen af vellyster som overflødighed med sig fører, hvilke, hvis de ikke tvinges i tide, kvæler al god vækst. Disse mennesker er vel mere indgetogne, kyske og tarvelige end andre. Disse kvaliteter flyder dog ikke af fødsel og fødested, men af rigdom og overflod, hvoraf vellyster avles. Forsøg at indføre rigdom og overflod i et tarveligt land, og se om en finlap ikke i en hast vil forvandles til en sybarit når tøjle gives til vellyst, hvis kilde er overflod. Hvis derimod sunde love sætter dæmninger derfor, bliver han, skønt stedet forandres, den samme som han forhen var; thi man ser ofte de tarveligste indbyggere i de fedeste lande.

|2 92Alting flyder således af undervisning og sunde love, hvorved på et helt folk, under hvad klima det findes kan, påsættes hvilken fold som man vil. Den store zar Peter holdt det fast for en umulighed at reformere russerne, men udfaldet viste at reformationen var lettere end han havde forestillet sig.

Jeg forbliver etc.