Tilbake til søkeresultater

   
   
   
   
   
   

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 486
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistel 486
Til etc. etc.
Blandt alle de vedtægter som af rejsebeskrivere antegnes, findes ingen sælsommere end visse ceremonier som helligt iagttages blandt indbyggerne på Kap eller det afrikanske forbjerg. Man ser deraf at intet er så vanskabt at man jo kan binde menneskene det på ærmerne, og at når en ting først er kommet i brug, bliver den anset som en pligt af efterkommerne, og ingen drister sig til at eftersøge hvorpå den grunder sig.
Jeg vil kun her anføre tvende sådanne hottentottiske vedtægter som findes i Kolbs rejsebeskrivelse. Når en mandsperson har nået en alder af 8 eller 9 år, lader man ham halvt kastrere. Dette sker i en præsts overværelse og troligt af ham selv, så at de hottentottiske præster har samme forretning som hestegildere hos os. Denne lov er hos dem så hellig at den under livsstraf ikke må forsømmes. De holder for at mændene derover gøres bekvemmere til afkoms forfremmelse, og når nogen spørger dem hvorpå de grunder sådan mening, siger de alene at deres forfædre har haft samme tro.
En anden vedtægt antegnes af samme autor, som er ikke mindre sælsom. Blandt ægteskabsceremonier er denne: |1 139Når alting er færdigt til brudevielsen, gør de nærværende en kreds som omringer brudgommen, hvilken står midt deri. Derpå kommer præsten, hvilken pisser på ham, óg modtager brudgommen dette med stor andagt og ærbødighed. Når sådant er sket, forretter han det samme med bruden og derpå lyser velsignelse over dem begge.
Man skulle vel af sådanne vedtægter dømme at hottentotter måtte være så dumme som umælende creaturer. Men man har dog mærket at de har god naturlig forstand, og at de iagttager mange af de store naturens bud bedre end de polerede europæere, hvorudover man intet andet lærer deraf end at hvad under navn af religion engang først er antaget, bliver ofte anset som en hellig pligt.
Jeg forbliver etc.
 
 
 
xxx
xxx