|318
Epistel 390
Til * *
Min herre forlanger af mig at jeg vil foreslå ham en person til hans børns
information. Det er en kommission som jeg nødig påtager mig, thi en
informators embede er af større betydelse end som man gemenlig tror. De
fleste ser kun efter lærdom, menende det at være nok når personen ellers
derforuden ingen fejl og laster tillægges. Lærdom er vel fornøden; men jeg regner den
ikke blandt de hovedkvaliteter som udfordres af en skolemand. Jeg ser
fornemmelig efter sådan person som er begavet med skønsomhed og moderation.
En som besidder disse tvende egenskaber, kan med en mådelig lærdom udvirke langt
mere end den sprænglærdeste person som er at finde på et helt universitet.
Lærdom og visdom er tvende differente kvaliteter; thi erfarenhed viser at en
kan være lige så ufornuftig som han er lærd, hvoraf flyder at en sprænglærd
informator der ikke har skønsomhed nok til at udforske en discipels naturel,
spilder tiden ved at oplære ham i de ting som han siden skal forglemme. Hovedposten er her
som i bygningskunsten at eksaminere grunden førend man opretter bygningen.
Når dette med skønsomhed iagttages, og et|319hvert barns
egenskab, tilbøjelighed og naturlige pund udforskes førend det sættes på den rendebane
som fører til målet, kan ikke andet ventes end lykkelig og hastig fremgang.
Men de fleste informatores tager sådant ikke i agt; fast enhver sætter den information
som han selv i sin skolegang har haft, til model for en anden, ej eftertænkende at arbejdet må
rette sig efter materien, og at der må bruges andre instrumenter til at danne et billede af træ end af stål.
Håndværksmænd, kunstnere,
agermænd etc. har alle sådant nøje for øjne. En bygningsmester eksaminerer
grunden førend bygningen anlægges, og ser til at hver sten bliver sat på det
sted hvor den bedst passer sig til, en kunstner betragter materien førend han lægger
hånd derpå, og en agermand retter sig ikke blindt efter hvad hans formand
har gjort; han efterforsker jorden, til hvilken sæd den er bekvem. Når jeg
finder jorden ikke at være bekvem for hvede eller rug, sår jeg deri byg eller
havre. Med et ord: Alle tager sådant nøje i agt. Alene de som ungdommens
information er betroet, og hvis embede er at danne mennesker, konfunderer det
ene med det andet, hvilket forårsager at unge mennesker i deres skolegang
påsættes en skikkelse som ikke passer sig til deres natur, og at de derfor må reduceres
til en rå materie igen og omstøbes i en anden form.
Sådant har
visse regenter og lovgivere søgt at forebygge og derfor har forordnet
øvrighedspersoner i hver stad |320at
have opsigt med ungdommens optugtelse og at se til
at ethvert barn blev sat på en bekvem post og oplært i det studio hvortil naturen
havde dannet det. Denne herlige vedtægt berømmes hos de gamle ægyptere,
persianere og lacedæmoniere, óg tager kineserne endnu sådant nøje i agt,
hvorved udvirkes at ungdommens tid bliver ikke unyttigt spildt, og at en hastig
og lykkelig fremgang i studeringer udvirkes efterdi ethvert barn behøver heller
tøjle end sporer i det studio hvortil det har både lyst og naturlig evne.
Den anden hovedkvalitet som udfordres af en læremester, er moderation; thi
det er ved sagtmodighed og venlig omgængelse disciplenes hjerte vindes. Lyst
til studeringer er en følge af kærlighed som fattes til lærerne, ligesom strenghed
og tyranni indprenter dem afsky for at studere.
Det testimonium som borgerne i den underjordiske stad gav en student der søgte om et skoleembede,
er derfor ikke så ilde grundet, skønt det i henseende til stilen og formen
forårsager latter hos læseren; thi meningen er at hvis en lærer ikke er behagelig i
omgængelse og begavet med tålmodighed og moderation, tjener han med al sin
lærdom ikke til skoleembede. Ved kærlige opmuntringer udvirkes langt mere
end ved ferle og ris. Allermest er de skolemestre at laste der prygler børn
uden skønsomhed og i utide, det er: revser nogle efterdi de ikke så hastigt kan
fatte og lære en ting som andre, ej iagttagende at naturen ikke ud|321deler de
samme gaver i lige grad til alle. Sådan opførsel, som desværre findes hos de
fleste lærere, er lige så dårlig som en billedhuggers der bander, skælder og ivrer
sig efterdi metal og sten er vanskeligere at bringe i skikkelse end træ eller
voks.
Jeg forbliver etc.