Lærdom og visdom er tvende differente kvaliteter; thi erfarenhed viser at en kan være lige så ufornuftig som han er lærd, hvoraf flyder at en sprænglærd informator der ikke har skønsomhed nok til at udforske en discipels naturel, spilder tiden ved at oplære ham i de ting som han siden skal forglemme. Hovedposten er her som i bygningskunsten at eksaminere grunden førend man opretter bygningen. Når dette med skønsomhed iagttages, og et|319hvert barns egenskab, tilbøjelighed og naturlige pund udforskes førend det sættes på den rendebane som fører til målet, kan ikke andet ventes end lykkelig og hastig fremgang. Men de fleste informatores tager sådant ikke i agt; fast enhver sætter den information som han selv i sin skolegang har haft, til model for en anden, ej eftertænkende at arbejdet må rette sig efter materien, og at der må bruges andre instrumenter til at danne et billede af træ end af stål.

Håndværksmænd, kunstnere, agermænd etc. har alle sådant nøje for øjne. En bygningsmester eksaminerer grunden førend bygningen anlægges, og ser til at hver sten bliver sat på det sted hvor den bedst passer sig til, en kunstner betragter materien førend han lægger hånd derpå, og en agermand retter sig ikke blindt efter hvad hans formand har gjort; han efterforsker jorden, til hvilken sæd den er bekvem. Når jeg finder jorden ikke at være bekvem for hvede eller rug, sår jeg deri byg eller havre. Med et ord: Alle tager sådant nøje i agt. Alene de som ungdommens information er betroet, og hvis embede er at danne mennesker, konfunderer det ene med det andet, hvilket forårsager at unge mennesker i deres skolegang påsættes en skikkelse som ikke passer sig til deres natur, og at de derfor må reduceres til en rå materie igen og omstøbes i en anden form.

Sådant har visse regenter og lovgivere søgt at forebygge og derfor har forordnet øvrighedspersoner i hver stad |320at have opsigt med ungdommens optugtelse og at se til at ethvert barn blev sat på en bekvem post og oplært i det studio hvortil naturen havde dannet det. Denne herlige vedtægt berømmes hos de gamle ægyptere, persianere og lacedæmoniere, óg tager kineserne endnu sådant nøje i agt, hvorved udvirkes at ungdommens tid bliver ikke unyttigt spildt, og at en hastig og lykkelig fremgang i studeringer udvirkes efterdi ethvert barn behøver heller tøjle end sporer i det studio hvortil det har både lyst og naturlig evne.

Den anden hovedkvalitet som udfordres af en læremester, er moderation; thi det er ved sagtmodighed og venlig omgængelse disciplenes hjerte vindes. Lyst til studeringer er en følge af kærlighed som fattes til lærerne, ligesom strenghed og tyranni indprenter dem afsky for at studere. Det testimonium som borgerne i den underjordiske stad gav en student der søgte om et skoleembede, er derfor ikke så ilde grundet, skønt det i henseende til stilen og formen forårsager latter hos læseren; thi meningen er at hvis en lærer ikke er behagelig i omgængelse og begavet med tålmodighed og moderation, tjener han med al sin lærdom ikke til skoleembede. Ved kærlige opmuntringer udvirkes langt mere end ved ferle og ris. Allermest er de skolemestre at laste der prygler børn uden skønsomhed og i utide, det er: revser nogle efterdi de ikke så hastigt kan fatte og lære en ting som andre, ej iagttagende at naturen ikke ud|321deler de samme gaver i lige grad til alle. Sådan opførsel, som desværre findes hos de fleste lærere, er lige så dårlig som en billedhuggers der bander, skælder og ivrer sig efterdi metal og sten er vanskeligere at bringe i skikkelse end træ eller voks.

Jeg forbliver etc.