Ikke des mindre, såsom begges historier og bedrifter er mig bekendte, vil jeg dog, for at fornøje min herre, gøre et forsøg derpå, men med de vilkår at sådant ikke kommer for andres øjne. Alle mennesker ved at tale om den russiske monark og anser ham som en af de største regenter der er at finde i krøniker. Christiani 4. historie og bedrifter derimod stikker ikke så meget i øjnene, er også få bekendte, ja jeg tør sige at fremmede havde ikke gjort sig nogen ret idé om samme konge førend hans historie af mig er blevet publiceret.

Det er derfor at mange vil anse sådant foretagende af mig som en patriotisk vanitet. Men når man nøje betragter begges bedrifter og personlige egenskaber, ser man at disse potentater, om de ikke er af lige vægt, de dog nærmer hinanden i de fleste ting. Begge har i grund forstået regeringskunst. |184Christiani 4. kapacitet i regeringssager kan tilskrives en del hans naturel, en del også hans optugtelse. Petri derimod kan tilskrives fast naturen alene, óg er det derfor at hans kloge regimente har opvakt mest forundring. Thi når man på den ene side betragter hans slette optugtelse og på den anden side hans vise regering, kan man anse ham som en mirakuløs mand, ja sådan en som Gud har opvakt til at oplyse og kultivere et folk. Så at vægten i den henseende ikke kan være lige, men at det her må hedde efter ordsproget: Duo cum faciunt idem, non est idem.

Jeg siger derfor ikke at disse to regenter er lige store, thi det ville holdes for et paradoks. Jeg siger alene at de af alle potentater bekvemmest kan sammenparres, såsom i deres bedrifter og personlige egenskaber og inklinationer er en stor overensstemmelse. Lad os nu se, hvori sådan overensstemmelse består.

Begge var i lige grad aktive, thi begges levned er en kæde af uafladeligt arbejde, hvorved de aldrig trættedes. De vigtigste sager blev ikke alene af dem selv konciperet, men endogså gemenlig af dem selv iværksat, så at deres undersåtter kunne ikke anses uden som blotte instrumenter i deres hænder. De ville ikke alene vide, men med egne øjne se hvorledes en ting blev forrettet. Óg var sådant årsag til deres idelige rejser, og at de ikke længe kunne blive på ét sted. Petrus flakkede adskillige gange hele Europa igennem for at se hvorle|185des tilgik i fremmede lande, og derefter at reformere sit eget. Christianus rejste idelig om i Danmark og Norge for at lære sine egne rigers tilstand og at bøde på alt hvad som var brøstfældigt.

Begge omstøbte deres lande i en anden form. Petri reformation var dog større efterdi ham gaves større materie til at reformere, thi Rusland kunne før hans tid lignes med en udyrket og med tidsler begroet ager som ved arbejde og gødning kan gøres frugtbar. De tvende nordiske riger kunne anses som en god og forhen kultiveret jord, der ved kunst kunne forbedres. Så at den ene kan derfor siges ligesom at have skabt et land af intet, og den anden at have givet det en sirligere form. Og efterdi beskaffenheden var således, kunne begges arbejde ikke have lige virkning og være af lige anseelse. Det er derfor ikke så meget arbejdet som materien til arbejde der gør forskel imellem disse tvende duelige regenter, thi man kan af Christiani 4. mange stiftelser, stæders fundationer, havnes anlægninger og handelens forfremmelse etc. slutte hvad han ville have udrettet hvis han havde været zar i Rusland, hvor i hver krog og ekke gaves så rig materie til omstøbning.

Begge signaliserede sig ikke alene ved fabrikkers, manufakturers og akademiers stiftelser, men endog ved hele stæders fundationer. Petersborgs anlæggelse er den russiske monarks mesterstykke. Derimod kan balancere de mange købstæder som Christiania, Christiansand, Christianstad, Glückstad, Christianshavn, |186Christianopel, samt en stor del anselige slotte og utallige andre bygninger som af Christiano 4. er anlagt, og hvorpå få eksempler findes i nogen konges historie.

Begge havde deres tanker stedse henvendt til handelens forfremmelse, for hvis skyld de tenterede ting som ingen anden kunne rinde i sinde. Petrus forenede ved stort arbejde floder for at gøre fart igennem sit hele land til vands fast indtil Japan, affærdigede også mathematicos og sømænd for at udforske de yderste grænser af Norden og ubekendte have. Christianus 4. søgte ved adskillige tog at udfinde det gamle Grønland, arbejdede på at finde vej igennem den nordiske sø indtil Amerika, var også den første danske konge som stiftede kolonier i Indien.

Begges hovedlyst var sømandskab og skibsbyggeri. Historien vidner at Christianus 4. med egen hånd havde gjort udkast til de største skibe i hans krigsflåde, hvilken i henseende til skibenes storhed og godhed passerede for den anseligste i Europa. Petrus, for at erhverve sig kundskab i skibsbyggeri, påtog sig selv en tjeners skikkelse så at han blev set udenlands med øksen i hånden at agere tømmermand. Virkningen deraf var at anselige flåder, såvel i den sorte sø som i Østersøen i hans tid blev anlagt.

Begge søgte at befordre lærdom og boglige kunster. Den forskel alene var at Christianus 4. også selv var lærd, men Petrus alene elsker af lærdom når man vil dømme lærdom efter akademisk stil og talemåde, thi man kan |187ellers sige at den er virkelig lærd der i grund har udstuderet vigtige og nyttige videnskaber, endskønt han ikke kan forklare dem på de lærde sprog. I den henseende kunne den russiske monark passere for en lærd herre, ja regnes blandt de værdigste lemmer af det parisiske videnskabsakademi, hvori han havde ladet sig indskrive. Man ser heraf at disse tvende herrer har i alting opfyldt regenters pligt, ja at de har udrettet mere end man kunne vente.

At zarens bedrifter er større, må tilskrives såvel lejligheden som hans uomskrænkede magt. Den ene kunne iværksætte alt hvad han ville, den anden ville iværksætte alt hvad han kunne. Viljen var hos begge den samme, men evnen i henseende til regeringen var ulige, så at det hed hos den ene: Således vil jeg have det, men hos den anden: Således ville jeg gerne have det. Hos den ene: Så skal det være, hos den anden: Således må det efter mit råds godtfindende blive. Thi det er ingen tvivl på at Christianus 4. jo havde gjort meget mere hvis hans hænder havde været mindre bundne.

Begge førte et tarveligt, simpelt og borgerligt levned, såvel i mad og drikke som i klæder, så at man deri ikke kunne distingvere dem fra almuen. Thi de lod sig ofte til fods uden følge indfinde i private huse, men glemte derhos ej ved lejlighed at vise at de var konger.

Ingen regenter har bedre forstået deres finanser og i grund mere udstuderet rigernes økonomi. Derpå vises adskillige eksempler i begges |188historier, især i Christiani 4., thi jeg har set hans egenhændige instrukser for køkken og kældersager. Dog, når rigets ære og fornødenhed det udfordrede, blev intet sparet, men den ene såvel som den anden gjorde depenser som gik indtil magnificens.

Ligesom nu disse tvende monarker lignede hinanden i dyder og store kvaliteter, så havde de også tilfælles fejl og skrøbeligheder. De var begge hastige og kunne snart overiles af vrede. Deres diæt, især i drik, var ej heller ordentlig. Man lægger også begge dette til last at de okkuperede sig ofte med alt for ringe sager: Zaren udstuderede alting indtil gemene håndværk, og den danske konge ordinerede køkken- og kældersager, underviste skræddere, skomagere, tømmermænd, murermestre og alle slags håndværksfolk, ja gav ordrer hvorledes man skulle omgås og handle med de kongelige børns klæder, sko og strømper. Sådant kunne lægges store regenter til last, men som vigtige sager af dem ikke blev forsømt, så kan man sige at deslige små forretninger tjener alene til bevis på et forunderligt stort begreb og arbejdsomhed og giver til kende at deres høje embeder, hvor store og vanskelige de end var, så var de dog ikke tilstrækkelige for slige store genier og arbejdsomme herrer.

Se, der har min herre hvad jeg i en hast har kunnet samle til denne sammenligning: Han må selv lægge til hvad jeg kan have forglemt.

Jeg forbliver etc.