Tilbake til søkeresultater

   

   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 89
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistel 89
Til * *
Du forundrer dig over at en så pæn jomfru som N.N. har kunnet fatte kærlighed til M.M. og indladt sig i ægteskab med en person af så slette kvaliteter, og om hvilken intet andet kan siges end at han er en af de største tobakssmøgere i landet. Jeg derimod forundrer mig ikke derover; det kan just være derfor hun har fattet kærlighed til ham. Thi man ser jo mange mennesker at finde større smag i røget end i ferskt kød. I lige måde at mange fatter kærlighed til det som andre har afsky for. Derpå vil jeg anføre tvende mærkelige eksempler. Et af den gamle og et af den nye historie.
En fornem jomfru ved navn Hipparchia forelskede sig således i den skidne kyniske philosopho Crates at hun præfererede ham for alle kønne, fornemme og rige bejlere. Ja, hendes elskov gik så vidt at hun lod sine forældre tilkendegive at hvis hun ikke måtte bekomme Crates til ægtefælle, ville hun omkomme sig selv. Forældrene bad Crates selv at han ville råde hende fra sådant forsæt, hvilket han óg gjorde. Og såsom hans formaning var forgæves, viste han |54alle sine pjalter og elendigheder, sigende at hun måtte bekvemme sig til samme skidenfærdighed og usle levned hvis hun ville være hans ægtefælle. Dette tog Hipparchia ikke i betænkning, men iførte sig kyniske pjalter og omflakkede allevegne som en stodder med Crates, efterfulgte hans levned i alting og undså sig ikke ved åbenbart at øve alle de usømmeligheder og at underkaste sig al den hånhed og foragt, som den kyniske filosofi med sig fører.
Et andet eksempel af vor tids historie er i en højadelig dame hvilken havde en uovervindelig afsky for hendes første ægtefælle, skønt han blandt alle undersåtter var den fornemste og tilligemed den galanteste herre i riget. Óg varede dette indtil påfulgte skilsmisse, da efter et nyt ægteskab, som også havde et ulykkeligt udfald, hun omsider tredje gang begav sig i ægteskab med en gemen matros, med hvilken, endskønt han dagligt handlede ilde med hende, hun sagde sig at leve langt mere fornøjet end i det første ægteskab. Óg har jeg sådant hørt af hendes egen mund da jeg var i hendes hus, som var ved et færgested i Falster, på samme tid da hendes mand var arresteret formedelst en misgerning. Så at det synes at just det som kunne være afskyeligt for andre, var tønder til elskov og fornøjelse hos hende.
Jeg kunne anføre adskillige andre eksempler på sådan fordærvet smag, men jeg lader mig alene nøje med disse tvende. Forundrer mig derfor ikke når jeg hører tale om sælsomme ægteskaber. Thi det er her|55med bestilt som med mad og drikke, hvori en finder vellyst i det selv samme som hos de fleste forårsager væmmelse. Derfor siger man at den foranderlige smag forårsager at hver jomfru bliver gift, hver mad ædt, og hver bog læst.
Jeg forbliver etc.
 
 
 
xxx
xxx