|46
(3) Sang.
STrax *Fama, somsom]som] fom B som] fom B med Løgn og Sandhed alle StæderStæder]Stæder] a³, Stæder/ a B a², stæder/ A Stæder] a³, Stæder/ a B a², stæder/ A |
Opfylder, gir nu Sorg, nu atter Hierter glæder, |
Det Liunild-løbend Dyr, som fuld af Sprecker er, |
† Der siger hvad det hør, det seer og icke seer, |
|48
|49Der stundum siger sant, men oftest fører Snak |
Og fylder Bye med Løgn som – – *Almanach. |
Den samme selsom Fugl for Avind sig indstilte, |
At Paars er alt paa Land, hans Gods er i Behold; |
Thi Venus lider ey, at ham skeer nogen Vold. |
Af disse Ord man saae, hvad vrede, harm kand giøre,giøre,]giøre,] A a a² a³, giøre B; giøre SS giøre,] A a a² a³, giøre B; giøre SS |
Til hvilken Galenskab den Qvinde-Kiøn kand føre, |
15 | Ret som en modig Tyr, der af et *Bremse-sting, |
Som den i Siden faaer, giør mange høye Spring. |
Den mister sin Natur, blir Løve-vild og brøler |
Saa længe *saasom den i Siden Smerte føler. |
* Ey anderledes var Gudinden denne Gang, |
Af Munden gick ey Skum, men grønne bitter Galde. |
Af Afmagt kunde hun ey staa men maatte falde, |
Saa Fama, som dog ey kand længe stille staa, |
Da af Nysgiærighed stod stille, saae derpaa. |
Hør fløgtig Fama sig fra Hovedet til Hale, |
Hvor er det gaaet til med denne Kremmer Paars? |
Hvor er hand landet hen, det er vel ey til Aars? |
Ney sagde hun: Det er en Øe, som Anholt heeder, |
Jeg vidne kand med Eed, at jeg hans Krigshær saae, |
Hans Kræmmersvend Per Ruus ved høyre Fløy at staa. |
Jeg maa see til, om jeg *Discordia kand bøye |
Men ach! jeg veed, hun ey er hiemme nogen Tid. |
Hvor hun at finde er. Du vedst jo alt til Pricke, |
Dig er jo intet skiult. Du giør saa mange Spring, |
Hør svarte Fama da: Hør Slange-giftig Frue, |
Discordia i Dag jeg saae først i en Stue, |
Hvor *Landemode var; Der havde hun sat splid |
Blant Bisp og Præster som
forsamlet var den Tid. |
45 | Ved Middags Tider var hun paa *den høye skole, |
Hun stod og lurede bag de Høylærdes Stole, |
Hun en Professor mod en anden havde sat, |
Og opvagt en *Dispyt, som vare vil til Nat. |
I Morgen vil hun bort, og reyse førend Solen |
50 | Hen til en *Rigsdag, som skal holdes udi Polen. |
† Der faar hun Hænder fuld, der øver hun sit spil, |
At søge hende der, jeg icke raade vil. |
Da hun paa Salen kom, hun Skickelse og KlæderKlæder]Klæder] Klæder/ A a B a² a³; Klæder 1772-udg. Klæder] Klæder/ A a B a² a³; Klæder 1772-udg. |
Som en Magister tog og allevegne leder. |
Hun spørger hver Mand ad om UsamdrægtighedUsamdrægtighed]Usamdrægtighed] a² a³, Usamdrægtighed/ B, Usamdregtighed. A, Usamdrægtighed. a Usamdrægtighed] a² a³, Usamdrægtighed/ B, Usamdregtighed. A, Usamdrægtighed. a |
Man kunde ey for Skrig og *Bulder noget høre,høre,]høre,] A a a² a³, høre B; høre SS høre,] A a a² a³, høre B; høre SS |
Hun tænkte ved sig selv, hvad mon her er at giøre, |
Det er vist uden Tvifl en stor og vigtig Sag, |
Som maa afgiøres og *afhandles her i Dag. |
65 | Man saae den heele Sael af *Syllogismer bæve, |
Nu saae man udstragt Haand, nu saae man knyttet Næve, |
Den salte Sveede af de lærde Pander rand, |
Sær strømmeviis paa en bedaget gammel Mand,Mand,]Mand,] a² a³, Mand. A a B Mand,] a² a³, Mand. A a B |
Som paa Cathedra stood; Man Gredsk-Latinske Piile |
Jo noget *fore var som angik Ære, Liv, |
Thi af en ringe Sag ey reises saadan Kiv. |
Saa høyt ophidset har, hvi de saa vrede vare, |
Som galne druckne Folk saa skreege, holte Huus?Huus?]Huus?] Huus B, Huus. A a a² a³; Huus? 1772-udg., Huus SS Huus?] Huus B, Huus. A a a² a³; Huus? 1772-udg., Huus SS |
Regierede vor Bye med Byfogd Christen Jensen, |
Hr. Woldemar var Provst. Da Jeppe Tyges Huus |
I Tieniste først kom hos Peder Paars at være, |
Da Christen *Substitut fick med sin Hustru kiære |
Sin anden Søn, og saa sit Substitutske Huus |
Formeerede paa ny, som kaaste ham et Ruus. |
Hand kom i *Skrædder-Laug, og nød forlangte Lycke. |
Da for *Capitulet blev stevnet Christen Staal,Staal,]Staal,] a² a³, Staal. A a B Staal,] a² a³, Staal. A a B |
Der havde, som blev sagt, ey ret *Capitels Maal. |
Paa den Tid opvagt blev blant trende Mænd en Trette, |
Sit Saar i høyre Haand i den Trojanske Krig. |
|53En anden derimod holt fore, hun blev saaret |
I venstre spæde Arm. † Den tredie udi Laaret. |
95 | De havde alle tre *Homerum læst med Fliid, |
Og derpaa dem til Roes anvendet meste Tiid. |
Den Krig i trende Aar *med dennem havde varet, |
Imidlertid man ey hinanden havde sparet, |
Hver paa sin Side saae, at hand et *Anhang fik,fik,]fik,] A a a² a³, fik B; fik SS fik,] A a a² a³, fik B; fik SS |
100 | Hinanden fast hver Dag man sterck *paa Klingen gik. |
Omsider tog man for slig vigtig Sag at stevne, |
Til Facultetet selv, som lod en Tid benevne, |
Paa hvilken til *Forhør optoges saadan Sag, |
Det er den Strid, som blef forhandlet denne Dag. |
Thi Skraal som Tordenskrald gik af de lærde Bryste, |
Gudinden blev forskræckt, særdeles da hun saae |
En gammel skaldet Mand med saadan Iver staa |
|54Med slig Haardnakkenhed sin Meening at forfægte, |
110 | At stride for en Ting, som *var ey værd en Hækte, |
Ret som et *Asen der paa frugtbar Ager staar |
Omringet udaf Børn, som det med Kieppe slaar, |
Ey lar sig drive bort, vil aldrig Flugten tage |
Før det har *Skraatten fuld og mættet hungrig Mave, |
115 | [*] Ey anderledes var at ansee denne Mand; |
Thi ingen *fikte meer for Liv og Ære kand. |
Discordia blev ved dem meer og meer at *irre, |
Ja Hierner og Forstand saaledes at forvirre, |
At mand tilside sat Respect og Høflighed,Høflighed,]Høflighed,] A a a² a³, Høflighed! B Høflighed,] A a a² a³, Høflighed! B |
120 | Som hver Mand pligtig er til saadan hellig Sted.Sted.]Sted.] A a a² a³, Sted B; Sted SS Sted.] A a a² a³, Sted B; Sted SS |
Jeg legger intet til, min *Geist kand icke lyve, |
Man Skole-Bøger saae om Ørene at flyve. |
En af *Hesiodo fik Næse, Mund i Blod, |
En Kant af *Pindaro i andens Pande stod. |
Blev efter slaget paa en halvdød Rector funden. |
En Sølv-beslagen tyck *Homerus samme Dag, |
Som en *Achilles var i største Trojæ Slag. |
Hvem den i Panden kom, hand Doctor var, Magister,Magister,]Magister,] Magister. B Magister,] Magister. B |
|55Den maatte tumle om. Den kunde med et Stød |
Den traf med saadan Fart paa en Magisters Pande, |
At *Magistralske Blood, som Øll af Tudekande |
Skiønt den i samme Fart og rørte *Bispens Skæg. |
*Magnificus stod op, og raabte: Hør Pedeller! |
I giør ey andet Gavn, hvi raader I ey Bood |
Udøses! Er det ret at staa med Haand i Lommen, |
Mon I paa dette Stæd i Dag er derfor kommen, |
I vist betale skal slig *Efterladenhed, |
I *svare skal for alt det Ont i Dag er skeed. |
Hand burde derfor ey paa dem *Unaade kaste, |
De ere gamle Mænd, hvad kand de rette ud, |
At sigesige]sige] fige B sige] fige B med et Ord. De ere kun Pedeller, |
150 | De ere tamme Dyr. De *fægte kun med Hæler. |
De kun paa Salen skal som Skilderier staa |
*Med Scepter udi Haand. De ere og for faa. |
Omsider saae man dem at løbe,løbe,]løbe,] A a³, løbe B; løbe SS løbe,] A a³, løbe B; løbe SS Flugten tage, |
En raabte: væ min Ryg, en anden væ min Hage. |
Sig *glæde, da hun saae udøst saa meget Blood. |
Af Hiertens Latter hun fast færdig var at briste, |
Saa snart hun Avind saae, hun sig til hende liste, |
Da Avind kortelig den heele Sag fortaalte, |
Hvi hun der kommen var, hvad saadan Færd forvaalte. |
De derpaa begge to fløy over Land og Søe, |
Og udi Øyeblick kom paa *forsagde Øe. |
165 | Der *Usamdrægtighed med sine sorte Vinger |
Sig gandske sagtelig frem og tilbage svinger,svinger,]svinger,] svinger. A a B a² a³; svinger, Liebenberg1863, svinger SS svinger,] svinger. A a B a² a³; svinger, Liebenberg1863, svinger SS |
Paa alting giver agt. Hun merckte, da hun saae |
[*] Slagtordningen bereed mod Fienden at staae,staae,]staae,] staae. A a B a² a³; staae, 1772-udg., staae SS staae,] staae. A a B a² a³; staae, 1772-udg., staae SS |
At Skipperen med Ret Commando burde føre, |
[†] Det er vel smukt, at man sagtmodig er og tam, |
Men ingen ærlig Mand *fordrage kand den Skam |
Som dig her overgaar, see til, du hannem driver |
Fra saadan Æres Post, han er dog kun en Skriver, |
175 | Vogn op, *tag Hierte, Mod, det være vil dit Gavn, |
Hvad meere kostbart er end Ære, Rygte, Navn. |
Han lod vel som hand sig til Slaget giorde reede, |
Men foresatte sig, saa snart hand *Tempo saae, |
Jeg icke nægte kand, *jo mange slette Domme |
At være over sligt, og at der findis somme, |
Der haver givet for, at Peder Paars da lood |
Udtryckeligen see, at hand kun lit forstoed |
Og den, som det sig bør, i Orden at rangere; |
Men hvilken General vel findis i et Land, |
Fra slige Domme som befriet være kand. |
O! havde hand sin Sag lit bedre haft i agt, |
Hand hafde kundet slaae den heele store Magt. |
Saa tale hører mand hver Dag en Skrædder, *Skinder, |
Een Snidker, *Timmermand, en Maler, Børstenbinder,Børstenbinder,]Børstenbinder,] a³, Børstenbinder A B; Børstenbinder SS Børstenbinder,] a³, Børstenbinder A B; Børstenbinder SS |
195 | *Eugenius kand selv ey holde noget Slag, |
|58Tør sige offentlig: hand sig forløbet haver. |
Det er fast ingen Snack, mig meere Hiertet gnaver. |
Hvad angaaer Peder Paars, da har den store Mand |
En Skipper agtis høyt, saa længe hand paa Vandet |
Er med sit Skib: men, naar hand kommen er paa Landet, |
Da agtis hand kun lidt: Een Skriver derimod |
Til Vands en Stømper er, til Lands er meget god. |
205 | Den Forskiæl vidste da min Helt Per Paars at giøre,giøre,]giøre,] a³, giøre A B; giøre SS giøre,] a³, giøre A B; giøre SS |
Min Tancke derfor er, den gode Skipper Børre |
Af Avind kun forført, forlood saa got Parti |
Og egne Landsmænd: Sligt er jo Forræderie. |
HansHans]Hans] A a B a² a³; Niels 1772-udg. (fulgt af Seidelin og Rahbek) Hans] A a B a² a³; Niels 1772-udg. (fulgt af Seidelin og Rahbek) Kock løb ogsaa bort; men havde andre Tancker. |
210 | Hand bange var for Krig, han raabte: *kapper Ancker! |
*At lægge Ære ind, jeg seer her ingen Kands. |
Hand glemte udaf Frygt at Slaget var til Lands. |
Peer Paars for Slaget stoed, ey *aflod at formane |
Sit Folck til Tapperhed: Hand sagde: I kand bane |
Hvoraf *og eders Børn skal have ævigt Gavn. |
Hver *følge mig og kun i min Person sig speyle. |
† Peer Skriver talte og til dem paa høyre Fløy, |
Saa mægtig, at hand *jo ald Kiødsens Vey maa gange, |
Det bedre er i Kriig at døe, end være Fange. |
Hvad Fordeel er for Jer, at I paa eders *Stafn |
Opoffre eders Liv: I drivis jo som *Mære |
Til Arbejd af jer *Fogd, jer Herskab og jer Præst, |
Ey nogen Dag er fri, ey Søndag eller *Fæst. |
Og, om I skulde døe i denne Krig og Feyde, |
230 | Jer Tilstand icke meer jer nogen skal bebrejde,bebrejde,]bebrejde,] bebreyde, a³, bebrejde B, bebreyde A a; bebrejde SS bebrejde,] bebreyde, a³, bebrejde B, bebreyde A a; bebrejde SS |
I dog ved Døden kun kand Fængslet blive qvit. |
Her ingen *Rifogd er, jeg taler derfor frit. |
Hvad angaar min Person, da kand mand icke nægte, |
At jeg ved Pennen er, har ey behov at fægte, |
At legge mine Been paa denne ringe Øe; |
Dog skal jeg lade see, at jeg er icke bange |
Men skal vel giøre mit en Seyer at *erlange. |
|60Jeg hermed slutter, og vil icke tale meer, |
Den Tale endtes saa, strax Fienden frembryder |
Og trenger ind med Magt, paa dennem slaaer og skyder.skyder.]skyder.] skyder A a B a² a³; skyder. 1772-udg., skyder SS skyder.] skyder A a B a² a³; skyder. 1772-udg., skyder SS |
Da Skipper Børre, som sin *Tempo tog i agt, |
Til Kocken raabte: løb! vi staar ey mod slig Magt, |
245 | Ey sødere Musiqve og Klang hand kunde høre,høre,]høre,] a³, høre A B; høre SS høre,] a³, høre A B; høre SS |
Jeg gierne (siger hand) dig følger Skipper Børre. |
Men en af Røverne strax til sin Øxe toeg, |
Og dermed Skipperen i Nacken saadan sloeg, |
At hand paa Jorden falt, og *aldrig meer sig rørte,rørte,]rørte,] a³, rørte A B; rørte SS rørte,] a³, rørte A B; rørte SS |
Da Paars saae dette Blod hand vil ey fegte meer |
Men raaber overlyt: jeg nu skinbarlig seer |
I ere goede Mænd, som Utroeskab ey lider, |
Mod slige brave Folck jeg aldrig mere strider. |
Og vilde icke meer udgyde Christen Blood. |
Men Røverne om Fred ey noget vilde høre, |
Med mindre Peder Paars dem vilde strax gotgiøre |
Al Krigs OmkostningOmkostning]Omkostning] Omkomstning B Omkostning] Omkomstning B . Det, som *billigt, hand indgick, |
*Dend Fred, som slutted blev, bestod af faa Artikler. |
1 Først lover begge, at de aldrig sig indvikler |
|61Meer udi Kriig imod hinanden, men en Fred, |
Som ævig vare skal, de indgaar. Hvad *Fortred |
2 Man lader gandske frit de Fremmede Marchere. |
Man lader dennem gaa, hvor hen de vil i RoeRoe]Roe] A a a² a³ (roe A), Roe. B Roe] A a a² a³ (roe A), Roe. B |
3 Med Skiorte, Strymper ja med Underbuxer Skoe. |
4 Til Krigs Omkostning skal betales Kioele, Trøye |
270 | Samt heele bierget Gods, man dermed lar sig nøye.nøye.]nøye.] nøye A B, nøye, a³; nöye. 1772-udg., nøye SS nøye.] nøye A B, nøye, a³; nöye. 1772-udg., nøye SS |
Hvad angaar Kaaber-Mynt og anden grov Metal, |
Det dem ey tages fra, de sligt beholde skal. |
† Saa sluttet blev den Fred, Per Paars til største Ære. |
Gid andre vilde kun af hans Exempel lære, |
Hand kunde af slig Krig vel have haft stor Gavn, |
Og vel beriigetvel beriiget]vel beriiget] velberiiget B vel beriiget] velberiiget B sig, men agted’ sligt kun *føye, |
Af *Generosite hand lod sit Hierte bøye |
Til en oprigtig Fred: Saa endtes denne Krig, |
StraxStrax]Strax] med omvendt S i B Strax] med omvendt S i B Freden sluttet var, man lood Niels Hansen stevne |
Som over sligt af Frygt *fast *færdig var at revne.revne.]revne.] revne B, refne A (afvigende ordlyd: Som over sligt fast færdig var at refne | Af Frøgt.); revne. 1772-udg., revne SS revne.] revne B, refne A (afvigende ordlyd: Som over sligt fast færdig var at refne | Af Frøgt.); revne. 1772-udg., revne SS |
Paa Marken, som man stoed. Det er mig icke læt,læt,]læt,] læt. A a B, læt; a² a³; let, 1772-udg. læt,] læt. A a B, læt; a² a³; let, 1772-udg. |
(Med mindre *Musæ mig vil meere gunstig blive) |
Et Syn saa angenehm, see Dommere at staa |
† Paa slette aaben Marck, med bare Skiorter paa. |
Oprigtigheden selv man plejer forestille |
Kun følge vores Helt, i hannem speilespeile]speile] fpeile B speile] fpeile B sig,sig,]sig,] a³, sig. A B; sig. SS sig,] a³, sig. A B; sig. SS |
I simpel Ærlighed kun være hannem liig. |
Peer Skriver raabte først: Man maa *interloqvere, |
Jeg meener, Om det er Hr. Presidents Behag, |
Vor Søe-Ret her har Stæd, det hindrer jo vel icke, |
At mand er nu til Lands: I maa det ellers skicke |
Som I det finder got. Men sligt vor President |
Jeg er jo *Høvitsmand, I ere jo Soldater, |
Vi ere jo paa Land, slig Forslag jeg ej fatter, |
|63En Krigs Ræt over ham med Billighed bør gaa, |
Det nu hans *Forum er, nu maa hand derfor staa. |
305 | Jeg giver ellers hver Forlov frit at *votere. |
Jeg vilde at her var tre *Assessores fleere. |
Af Røverne man strax tre gode Mænd da tog, |
Som udaf Høflighed sig derfra ey undslog. |
† Men til enen]en] med fordoblingsstreg i B en] med fordoblingsstreg i B nye Disput Per Ruus Andledning giver. |
Hand dog et *Votum har i denne store Ræt, |
Det Presidenten ham tilstæde vilde læt. |
Ved Prodicollen dog hand icke sidde maatte: |
Men saasom udi alt *de ickun vare otte |
315 | Som hand til saadan sag saa vigtig holt *beqvem, |
Fick Ruus sin Villie frem, af Raadet blev et *Lem. |
Da mand til Sagen kom, de fleeste Stemmer holdte |
Med Presidenten; Thi, da Skriveren dem tolte, |
Befandtis der kun een, som for een Søe-Ræt stoed, |
Da det til Ende var, man Kocken strax loed hente, |
Til hannem Peder Paars vor President sig vente, |
|64Og sagde overlyt: Niels Hanssen fordum Kock, |
Man her besluttet har dit Hoved paa een Block |
Vi ingen nægte sligt, som er i saadan Fare, |
Siig til din Forsvar kun, hvad du optæncke kand, |
Vi uden Forsvar ey henrætte nogen Mand. |
Velædle President, samt naadige Raads-Herrer, |
At jeg en Tale føer, man veed jeg icke er |
En fattig *usel Kock, som Niels Johansen heeder, |
Der Loven ey forstaar, jeg derfor eder beeder, |
335 | I spare vil min Hals, jeg haver ickun een,een,]een,] a³, een A B; een SS een,] a³, een A B; een SS |
Det er mig ingen Lyst at hvile mine Been |
Paa denne Fandens Øe blant disse Røver Hunde. |
Holt! raabte Peder Paars: Vi taale ingenlunde, |
At du slig Skiælds Ord her vil bruge, tal din Sag |
340 | *Med bedre Fynd, du veedst, at Fred er giort i Dag |
Med disse gode Mænd, som Rætten nu beklæde, |
Man heller kand med Bøn sit Liv fra Døden rædde, |
Man ofte haver hørt ved Skiendsord og ved Kif |
345 | Hans Øyne over sligt begyndte strax at rinde,rinde,]rinde,] a³, rinde A B; rinde SS rinde,] a³, rinde A B; rinde SS |
Hand sagde: President! hvis Naade var at vinde |
|65Ved Graad, jeg vilde da her græde som et Barn; |
Men det mig hielper ey, jeg veed at det er *Skarn. |
Jeg min Uskyldighed med Eed bevidne kand, |
Der ey udfordris meer af nogen ærlig Mand. |
Jeg tilstaaer gierne at jeg *flydde ud af Slaget, |
Jeg tænkte ey, at sligt jer skulde saa mishaget: |
Saa viit, som mueligt er i Fred langt meer i Krig. |
*Den død er (siger man) ej nogen mere biider, |
Det har jeg stedse hørt fra mine Ungdoms Tiider: |
Hvis jeg mod Fienden omkommen var i Dag, |
Min Tancke ogsaa var: Hvor vil de nogensinde |
Een slig erfaren Kock, som Niels Johansen finde: |
En saadan Kock, som jeg, den voxer ej paa Træ, |
Det sagde hand med Graad, og falt paa sine Knæ. |
365 | Hvad ey udrette kand en slig *Pathetisk Tale? |
Thi strax den største deel var færdig at *omsale, |
Bevæget allermest af det hand sagde sidst: |
Hvo lave skal jer Mad, naar I mig haver mist. |
Da opstod Peder Paars, begyndte at formane |
Hand sagde: Denne Sag er intet *Børnespil, |
Den angaar Ære, Lif, see derfor flittig til,til,]til,] til. A a B a² a³; til, 1772-udg. til,] til. A a B a² a³; til, 1772-udg. |
|66I gode Raadmænd! at I ey i Dag forblindes, |
Ey Gunst, ey *Avind, Had maa hos en Dommer findes,findes,]findes,] a³, findes A B; findes SS findes,] a³, findes A B; findes SS |
375 | See til enhver hand det, som ret og *billigt, giør, |
Og det en Embedsmand og ærlig Dommer bør. |
Saa tog man for den Sag ret at *examinere, |
Tre Stemmer dømte, at hand skulde være fri, |
I Stads Archivet jeg dem saae, om jeg ret mindes, |
For Rætten anden gang da Niels Johansen kom, |
For ham vor Præsident oplæser saadan Dom: |
At hand, før Slaget stoed, *paa Flugten sig har vendet, |
Saa har vi Præsident og Raadmænd samme Kock |
Fra Livet dømt, og skal hans Hovet *paa en Block |
Afhugges med et Sverd, vil nogen siden mere |
390 | *Paa Sagen tale, og til Fogden appellere, |
Det er en ting, som skal for alle aaben staa, |
Med Execution man ey *forhale maa. |
Man derpaa Synderen til Retterstæden førte, |
Hans gandske Indvold da af Angst sig i ham rørte, |
395 | |67Hand tvang sig dog med Magt at sige disse Ord: |
O! er der ingen Præst paa denne Verdens Jord |
Der mig her trøste kand, der for min Siæl kand bede; |
Strax Peder Paars befoel man skulle een udlede |
Som Bog-lærd var, og som ham trøste kunde best. |
Omsider gaf sig an en half studeret Røver, |
Hand sagde: Synder hør, du *dig ey meer bedrøver, |
Jeg for vor Præst Hr. Niels har præcket meget tidt, |
Det falder mig heel læt, jeg agter det kun lidt, |
For dig i denne *Stand, i denne store Fare |
End den, jeg præckede for ham forgangen Høst, |
*Enhver i Kircken var, sig deraf fandt stor Trøst. |
Jeg Textens Ord har glemt, dog det vil intet *sige, |
I Jorden for hans skyld, jeg maa det saadan lave, |
Som Degnen, det jeg tør ham sige, om hand stod |
Selv med i denne Kreds, mon hand vel torde sige,sige,]sige,] a³, sige A B; sige SS sige,] a³, sige A B; sige SS |
Jeg bør, for hand er Degn, et Fodsbred for ham vige?vige?]vige?] vige A a B a² a³; vige? 1772-udg., vige SS vige?] vige A a B a² a³; vige? 1772-udg., vige SS |
Hvad bilder hand sig ind den drucken Bolt, det Fæ, |
Den Indgang er forlang, begynte Niels at skraale, |
At *sidde lenger saa hand kunde icke taale, |
Da Peder Paars befoel, han skulde giøre kort, |
Thi Dagen *stacket var, man maatte rejse bort. |
Til Slutning med et Ord dig kun for Øyne stille |
Dit Lives Korthed, og at du skal engang døe, |
Det bedre for dig er paa Landet end paa Søe |
At hvile dine Been, her kand du Gravsted have |
430 | For dig og dine Børn,Børn,]Børn,] A a a² a³; Børn B (muligvis læderet skråstreg), Børn SS Børn,] A a a² a³; Børn B (muligvis læderet skråstreg), Børn SS Per Paars kand det saa *lave. |
|69Du est bedrøvet, at du maa ey leve meer, |
Men, naar du tæncker kun lit efter, at det skeer |
Dig selv til Nytte, da du maa dig heller fryde, |
Nu blir du anden Kock, nu udi anden Gryde |
Vær kun frimodig og giør en andægtig Bøn. |
Da Kocken sagde: Ach! hvi lod jeg mig forføreforføre]forføre] A, forføre. a B, forføre, a² a³ forføre] A, forføre. a B, forføre, a² a³ |
Til denne store Synd: skam faafaa]faa] saa B faa] saa B du Skipper Børre. |
*Profossen paa de Ord, da hand slig Andagt saae, |
Men som hand icke vant var Fanger at aflive, |
Saa lod hand Sverdet smuckt i skeeden staa og blive, |
Og hug saa dermed til, Niels falt paa Jorden ned, |
Som død, men gandske heel, Profossen blev beleed |
En hver af Latter fast var færdig til at briste. |
Da raabte Peder Paars: Hand udstaad har sin Ræt,Ræt,]Ræt,] Ræt B, Ret A a a² a³ (afvigende ordlyd: Hand sin Ret | Udstaaed har osv.); Ret, Boye, Ræt SS Ræt,] Ræt B, Ret A a a² a³ (afvigende ordlyd: Hand sin Ret | Udstaaed har osv.); Ret, Boye, Ræt SS |
Han skal løsgives; men det var dem icke læt |
Med Ord og Trusler at faa Kocken af de Tancker, |
|70Hand sagde: end at I vil giøre mig Fortred |
I andet Liv. I er ej meer min Øvrighed.Øvrighed.]Øvrighed.] Øvrighed B, Øvrighed A a a² a³ (afvigende ordlyd: I er min Øvrighed | Ey meere. osv.); Øvrighed. Boye, Øvrighed SS Øvrighed.] Øvrighed B, Øvrighed A a a² a³ (afvigende ordlyd: I er min Øvrighed | Ey meere. osv.); Øvrighed. Boye, Øvrighed SS |
Jeg Eders haarde Dom at hevne nu skal søge.søge.]søge.] A a a² a³, søge B; søge SS søge.] A a a² a³, søge B; søge SS |
I Præsidentens Huus skal alle Nætter spøge, |
Af Dommerne jeg *smuckt betale skal enhver. |
Man brugte da al Flid, mand sparte ingen Møye |
At bringe ham derfra. Hand agtet sligt kun føye. |
Jeg veed jo, sagde hand: at mig en Krigs-ret har |
Jeg har det icke glemt, det var ey udi Laaret, |
Jeg hugget fick, men her, jeg føler endnu Saaret, |
Jeg kommer alt ihu, som det var skeet i Nat. |
Per Paars var Præsident, Per Skriver saae jeg sat |
465 | Ved Protocollen, mand ham *Auditeur da kalte, |
Tre Røvere jeg veed, Da Dommers Amt forvalte, |
En halv lærd Røver mig en slig Liig-præken holt, |
Som staar *nok i min Hals, som giorde Blodet kaalt. |
I bilder mig ey ind, at jeg *nock er i Live, |
*Alleene Liv igien, hvis samme Ret ey vil |
Sligt giøre, vil jeg tro, jeg aldrig meer er til. |
Peer Ruus som Kockens Ord da agtede heel nøye, |
Hand sagde: Præsident, skal vi ham deri føye, |
Mig synes, at man kand ham deri føye let. |
Den kloge Peder Paars, som alting overlagde, |
Med stor BetænksomhedBetænksomhed]Betænksomhed] Betænkfomhed B Betænksomhed] Betænkfomhed B til Skriveren da sagde: |
Den Sag er underlig, jeg ey begribe kand, |
Vist sagde Peder Ruus, den Ret som kand aflive, |
Kand eene, om den vil, ens Siæl tilbage give. |
*Exempli gratia, den samme gode Ven, |
Som tog min Vest, hand kand jo give den igien. |
485 | Sandt nok, hand svarede, men blef saa *hovetsvimlet |
Af saadant Argument, at hand nær havde trimlet, |
Dog sagde hand: Jeg maa betænke mig end lit,lit,]lit,] lit A a B a² a³; lidt; 1772-udg., lit/ SS lit,] lit A a B a² a³; lidt; 1772-udg., lit/ SS |
Paa saadan vigtig SagSag]Sag] Sag/ A a B a² a³; Sag 1772-udg., SS bemærker: maaske Sætterfejl Sag] Sag/ A a B a² a³; Sag 1772-udg., SS bemærker: maaske Sætterfejl man pønser ey fortit. |
Exempli gratia, den mig en Vest fratagerfratager]fratager] A a B2 a² a³, fortager B fratager] A a B2 a² a³, fortager B , |
Det finder jeg er sandt, ja gandske reent og *plat. |
Det synes være ret, er ickun dog en *Fynte. |
Med Syllogismer troer jeg Fanden først begynte. |
Som kaldes *Studi-Gaard, jeg var nær bleven Gael |
Af meget selsom Snak og Tale jeg der hørte, |
Det syntes være got: Den Ven som mig der førte, |
Men jeg har siden lært, det heder Syllogismus, |
Vil og min Secreter med sligt mig giøre blind. |
Exempli gratia vist Fanden gav ham ind. |
Skiønt hvori det bestaar jeg strax begriber icke. |
Man ey curere maa med Krigs-ræt, men med stock, |
En Mand der Galskab slig lar see som denne Kock. |
Saa vidste da min Helt sig her i at besindebesinde]besinde] A a B2 a² a³, befinde B besinde] A a B2 a² a³, befinde B , |
Den Høyoplyste Paars, man een Professor kand |
Med Syllogismer slaa langt meer en anden Mand, |
Der ey studeret har. Saa undgik hand den *Stricke,*Stricke,]*Stricke,] Stricke A a B a² a³ (afvigende ordlyd i A a a² a³: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting, han vidste sig at skikke osv.); Stricke SS *Stricke,] Stricke A a B a² a³ (afvigende ordlyd i A a a² a³: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting, han vidste sig at skikke osv.); Stricke SS |
I alle slige TingTing]Ting] a³ (afvigende ordlyd: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting hand vidste sig at skikke), Ting/ B, Ting/ A (afvigende ordlyd); Ting/ SS Ting] a³ (afvigende ordlyd: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting hand vidste sig at skikke), Ting/ B, Ting/ A (afvigende ordlyd); Ting/ SS han viste sig at *skicke, |
Det ey en liden Plet i min Heroisk Sang |
|73Mig hafde giort. Det mig er ingen ringe Glæde, |
At denne Sag saa gik, thi jeg kand icke qvæde |
En Ting paa anden Viis end den tildraget er, |