Tilbake til søkeresultater
icon: innl Om teksten 
Vis/skjul utskriftsknapper
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|46
(3) Sang.
STrax *Fama, somsom]som] fom B som] fom B med Løgn og Sandhed alle StæderStæder]Stæder] a³, Stæder/ a B a², stæder/ A Stæder] a³, Stæder/ a B a², stæder/ A
Opfylder, gir nu Sorg, nu atter Hierter glæder,
Det Liunild-løbend Dyr, som fuld af Sprecker er,
† Der siger hvad det hør, det seer og icke seer,
5
Der altid har af Nyt saa mange fulde Poser,
Som *Peblingsøe har Fisk, som *Calepin har Gloser,
†
*Tam ficti praviqve tenax qvàm nuntia veri.veri.]veri.] veri B veri.] veri B

                        Virg. Æneid. 4.

|47
|48
|49Der stundum siger sant, men oftest fører Snak
Og fylder Bye med Løgn som – – *Almanach.
Den samme selsom Fugl for Avind sig indstilte,
10
Og sagde: Hør Madam, I Havets Gud saa drilte,
At Paars er alt paa Land, hans Gods er i Behold;
Thi Venus lider ey, at ham skeer nogen Vold.
Af disse Ord man saae, hvad vrede, harm kand giøre,giøre,]giøre,] A a a² a³, giøre B; giøre SS giøre,] A a a² a³, giøre B; giøre SS
Til hvilken Galenskab den Qvinde-Kiøn kand føre,
15
Ret som en modig Tyr, der af et *Bremse-sting,
Som den i Siden faaer, giør mange høye Spring.
Den mister sin Natur, blir Løve-vild og brøler
Saa længe *saasom den i Siden Smerte føler.
* Ey anderledes var Gudinden denne Gang,
20
I hendes Hule hun af Raseri omsprang,
Af Munden gick ey Skum, men grønne bitter Galde.
Af Afmagt kunde hun ey staa men maatte falde,
Saa Fama, som dog ey kand længe stille staa,
Da af Nysgiærighed stod stille, saae derpaa.
25
Hun kom sig dog igien, begynte saa at tale,
Hør fløgtig Fama sig fra Hovedet til Hale,
Hvor er det gaaet til med denne Kremmer Paars?
Hvor er hand landet hen, det er vel ey til Aars?
Ney sagde hun: Det er en Øe, som Anholt heeder,
30
Der vil han føre Krig, og sig til Slag bereder,
Jeg vidne kand med Eed, at jeg hans Krigshær saae,
Hans Kræmmersvend Per Ruus ved høyre Fløy at staa.
* *Haud aliter, hvilket kommer ligesaa tit forfor]for] fot B for] fot B i Poësie som *Ergo udi Logica.
|50Ach! sagde Avind, jeg sligt icke kand *fordøye,
Jeg maa see til, om jeg *Discordia kand bøye
35
At komme mig til Hielp, blant Folket sætte Splid,
Men ach! jeg veed, hun ey er hiemme nogen Tid.
* Siig *tusindmundet Dyr, siig Fama vedst du icke,
Hvor hun at finde er. Du vedst jo alt til Pricke,
Dig er jo intet skiult. Du giør saa mange Spring,
40
Du løbet haver tit den heele Jord omkring.
Hør svarte Fama da: Hør Slange-giftig Frue,
Discordia i Dag jeg saae først i en Stue,
Hvor *Landemode var; Der havde hun sat splid
Blant Bisp og Præster som forsamlet var den Tid.
45
Ved Middags Tider var hun paa *den høye skole,
Hun stod og lurede bag de Høylærdes Stole,
Hun en Professor mod en anden havde sat,
Og opvagt en *Dispyt, som vare vil til Nat.
I Morgen vil hun bort, og reyse førend Solen
50
Hen til en *Rigsdag, som skal holdes udi Polen.
† Der faar hun Hænder fuld, der øver hun sit spil,
At søge hende der, jeg icke raade vil.
*
*– – cui qvot sunt corpore plumæ
Tot lingvæ totidem ora sonant – –sonant – –]sonant – –] A a a² a³, sonant B; sonant SS sonant – –] A a a² a³, sonant B; sonant SS

                        Virg. Æneid. 4.

† *Discordia har ingensteds saa meget at bestille som udi Polen. Deraf kommer det Polske Ordsprog:
*Polska niexzademniexzadem]niexzadem] A a B a² a³; nierzadem SS jf. P.A. Heiberg i Nyt Aftenblad 1826 (se komm.)niexzadem] A a B a² a³; nierzadem SS jf. P.A. Heiberg i Nyt Aftenblad 1826 (se komm.) stoi,
*Polonia confusione regitur.
|51Da Avind vaagned op *fast *saasom af en Dvale,
Hun sin *blaategned Hest i største hast lod *sale,
55
Fløy som en Piil hen til det Universitet,
Hvor *Usamdrægtighed var *udaf Fama seet.
Da hun paa Salen kom, hun Skickelse og KlæderKlæder]Klæder] Klæder/ A a B a² a³; Klæder 1772-udg. Klæder] Klæder/ A a B a² a³; Klæder 1772-udg.
Som en Magister tog og allevegne leder.
Hun spørger hver Mand ad om UsamdrægtighedUsamdrægtighed]Usamdrægtighed] a² a³, Usamdrægtighed/ B, Usamdregtighed. A, Usamdrægtighed. a Usamdrægtighed] a² a³, Usamdrægtighed/ B, Usamdregtighed. A, Usamdrægtighed. a
60
Ey var paa sammesamme]samme] famme B samme] famme B Sted, men ingen gir Beskeed.
Man kunde ey for Skrig og *Bulder noget høre,høre,]høre,] A a a² a³, høre B; høre SS høre,] A a a² a³, høre B; høre SS
Hun tænkte ved sig selv, hvad mon her er at giøre,
Det er vist uden Tvifl en stor og vigtig Sag,
Som maa afgiøres og *afhandles her i Dag.
65
Man saae den heele Sael af *Syllogismer bæve,
Nu saae man udstragt Haand, nu saae man knyttet Næve,
Den salte Sveede af de lærde Pander rand,
Sær strømmeviis paa en bedaget gammel Mand,Mand,]Mand,] a² a³, Mand. A a B Mand,] a² a³, Mand. A a B
Som paa Cathedra stood; Man Gredsk-Latinske Piile
70
Med Iver mod ham skiød, saa man ey kunde tvile,
Jo noget *fore var som angik Ære, Liv,
Thi af en ringe Sag ey reises saadan Kiv.
Siig mig *Calliope*Calliope]*Calliope] A a B a² a³ (antikva i A a a² a³); Calliope/ SS *Calliope] A a B a² a³ (antikva i A a a² a³); Calliope/ SS hvad denne lærde SkareSkare]Skare] Skare/ A a B a² a³; Skare 1772-udg. Skare] Skare/ A a B a² a³; Skare 1772-udg.
Saa høyt ophidset har, hvi de saa vrede vare,
75
Hvi disse kloge Mænd, hvi disse Verdens Lius
Som galne druckne Folk saa skreege, holte Huus?Huus?]Huus?] Huus B, Huus. A a a² a³; Huus? 1772-udg., Huus SS Huus?] Huus B, Huus. A a a² a³; Huus? 1772-udg., Huus SS
|52* Tre Aar *for Paarses Tog, da *Raadmand Hermand Bentzen
Regierede vor Bye med Byfogd Christen Jensen,
Hr. Woldemar var Provst. Da Jeppe Tyges Huus
80
Blev anlagt allerførst. Da Kremmer-Svend Per Ruus
I Tieniste først kom hos Peder Paars at være,
Da Christen *Substitut fick med sin Hustru kiære
Sin anden Søn, og saa sit Substitutske Huus
Formeerede paa ny, som kaaste ham et Ruus.
85
Da af Jens Skrædder først blef giort hans Mesterstycke,
Hand kom i *Skrædder-Laug, og nød forlangte Lycke.
Da for *Capitulet blev stevnet Christen Staal,Staal,]Staal,] a² a³, Staal. A a B Staal,] a² a³, Staal. A a B
Der havde, som blev sagt, ey ret *Capitels Maal.
Paa den Tid opvagt blev blant trende Mænd en Trette,
90
Jeg giver ingen Navn, man maa dem selver giette,
En meente *Venus fick heel *uforgribelig
Sit Saar i høyre Haand i den Trojanske Krig.
* *Poëten regner her Aars-Tal fra de Ting, som vare merkværdige j Callundborg paa de Tider, og begynder efter den Romerske Maade. Coss. &c.
|53En anden derimod holt fore, hun blev saaret
I venstre spæde Arm. † Den tredie udi Laaret.
95
De havde alle tre *Homerum læst med Fliid,
Og derpaa dem til Roes anvendet meste Tiid.
Den Krig i trende Aar *med dennem havde varet,
Imidlertid man ey hinanden havde sparet,
Hver paa sin Side saae, at hand et *Anhang fik,fik,]fik,] A a a² a³, fik B; fik SS fik,] A a a² a³, fik B; fik SS
100
Hinanden fast hver Dag man sterck *paa Klingen gik.
Omsider tog man for slig vigtig Sag at stevne,
Til Facultetet selv, som lod en Tid benevne,
Paa hvilken til *Forhør optoges saadan Sag,
Det er den Strid, som blef forhandlet denne Dag.
105
Man med Forundring saae det heele Huus at ryste;
Thi Skraal som Tordenskrald gik af de lærde Bryste,
Gudinden blev forskræckt, særdeles da hun saae
En gammel skaldet Mand med saadan Iver staa
† *Hvad den sidste haver fundet at forsvare sin Meening med, kand man icke vel begribe, eftersom den Grædske Poët siger udtryckeligenudtryckeligen]udtryckeligen] fulgt af linjeskift i B udtryckeligen] fulgt af linjeskift i B Iliad. 5.
Ἄκρην οὔτασε χεῖραχεῖρα]χεῖρα] χεῖρα. A a B a² a³; χεῖρα 1772-udg. χεῖρα] χεῖρα. A a B a² a³; χεῖρα 1772-udg. – – –

*Exempler paa mange Tvistigheder af samme Natur findes udi MenkensMenkens]Menkens] A a a² a³, Menkêns B; Menkêns SS Menkens] A a a² a³, Menkêns B; Menkêns SS Charlataneria Eruditorum.

|54Med slig Haardnakkenhed sin Meening at forfægte,
110
At stride for en Ting, som *var ey værd en Hækte,
Ret som et *Asen der paa frugtbar Ager staar
Omringet udaf Børn, som det med Kieppe slaar,
Ey lar sig drive bort, vil aldrig Flugten tage
Før det har *Skraatten fuld og mættet hungrig Mave,
115
[*] Ey anderledes var at ansee denne Mand;
Thi ingen *fikte meer for Liv og Ære kand.
Discordia blev ved dem meer og meer at *irre,
Ja Hierner og Forstand saaledes at forvirre,
At mand tilside sat Respect og Høflighed,Høflighed,]Høflighed,] A a a² a³, Høflighed! B Høflighed,] A a a² a³, Høflighed! B
120
Som hver Mand pligtig er til saadan hellig Sted.Sted.]Sted.] A a a² a³, Sted B; Sted SS Sted.] A a a² a³, Sted B; Sted SS
Jeg legger intet til, min *Geist kand icke lyve,
Man Skole-Bøger saae om Ørene at flyve.
En af *Hesiodo fik Næse, Mund i Blod,
En Kant af *Pindaro i andens Pande stod.
125
En *Aristophanes, som *trofast var indbunden,
Blev efter slaget paa en halvdød Rector funden.
En Sølv-beslagen tyck *Homerus samme Dag,
Som en *Achilles var i største Trojæ Slag.
Hvem den i Panden kom, hand Doctor var, Magister,Magister,]Magister,] Magister. B Magister,] Magister. B
130
*Licentiat, Student, Professor, *Polihistor,
[*] *Poeten hafde icke brugt saadan Lignelse, hvis den Guddommelige Homerus icke hafde brugt den samme for at berømme den store Ajax:Ajax:]Ajax:] Ajax B, Ajax. A a a² a³; Ajax: 1772-udg., Ajax SS Ajax:] Ajax B, Ajax. A a a² a³; Ajax: 1772-udg., Ajax SS
*Ὡς δ᾿ ὅτ᾿ὅτ᾿]ὅτ᾿] οτ᾿ B ὅτ᾿] οτ᾿ B ὄνος &c.

            Iliad.Iliad.]Iliad.] Iliad, B Iliad.] Iliad, B 11.

|55Den maatte tumle om. Den kunde med et Stød
Slaa to *Pedeller om, og *hielpe dem fra Brød.
Den traf med saadan Fart paa en Magisters Pande,
At *Magistralske Blood, som Øll af Tudekande
135
Af lærde Hierne flød, besprengte Gulv og Væg,
Skiønt den i samme Fart og rørte *Bispens Skæg.
*Magnificus stod op, og raabte: Hør Pedeller!
Hør *Scepter ziiret Mænd, *jer Penge I kun tæller,
I giør ey andet Gavn, hvi raader I ey Bood
140
Paa saadant, hindrer ey, at Philosophisk Blood
Udøses! Er det ret at staa med Haand i Lommen,
Mon I paa dette Stæd i Dag er derfor kommen,
I vist betale skal slig *Efterladenhed,
I *svare skal for alt det Ont i Dag er skeed.
145
Men her Magnificus sig syntes at forhaste,
Hand burde derfor ey paa dem *Unaade kaste,
De ere gamle Mænd, hvad kand de rette ud,
De *Kaarde *ey kand see. De kand ey lugte Krud.
At sigesige]sige] fige B sige] fige B med et Ord. De ere kun Pedeller,
150
De ere tamme Dyr. De *fægte kun med Hæler.
De kun paa Salen skal som Skilderier staa
*Med Scepter udi Haand. De ere og for faa.
Omsider saae man dem at løbe,løbe,]løbe,] A a³, løbe B; løbe SS løbe,] A a³, løbe B; løbe SS Flugten tage,
En raabte: væ min Ryg, en anden væ min Hage.
155
*Discordia, som bag ved *Opponentes stood,
Sig *glæde, da hun saae udøst saa meget Blood.
Af Hiertens Latter hun fast færdig var at briste,
Saa snart hun Avind saae, hun sig til hende liste,
|56Hun sagde: hør *Ma Soeur, hvad Vind har drevet dig,
160
Til dette hellig Sted at see paa denne Krig,
Da Avind kortelig den heele Sag fortaalte,
Hvi hun der kommen var, hvad saadan Færd forvaalte.
De derpaa begge to fløy over Land og Søe,
Og udi Øyeblick kom paa *forsagde Øe.
165
Der *Usamdrægtighed med sine sorte Vinger
Sig gandske sagtelig frem og tilbage svinger,svinger,]svinger,] svinger. A a B a² a³; svinger, Liebenberg1863, svinger SS svinger,] svinger. A a B a² a³; svinger, Liebenberg1863, svinger SS
Paa alting giver agt. Hun merckte, da hun saae
[*] Slagtordningen bereed mod Fienden at staae,staae,]staae,] staae. A a B a² a³; staae, 1772-udg., staae SS staae,] staae. A a B a² a³; staae, 1772-udg., staae SS
At Skipperen med Ret Commando burde føre,
170
Hun stilte sig for ham, og sagde: Skipper Børre,
[†] Det er vel smukt, at man sagtmodig er og tam,
Men ingen ærlig Mand *fordrage kand den Skam
Som dig her overgaar, see til, du hannem driver
Fra saadan Æres Post, han er dog kun en Skriver,
175
Vogn op, *tag Hierte, Mod, det være vil dit Gavn,
Hvad meere kostbart er end Ære, Rygte, Navn.
[*] Krigshærens Orden sees af Paarses *Diario pag. 33.
[†] Poeten haver *accommoderet Gudindens Tale efter dem hun havde at bestille med; thi havde Gudinden været meere *høytravend, havde Skipperen maaskee mindre deraf bleven beveget.
|57[†] Strax Skipperen blev blaa af avind harm og vrede,
Han lod vel som hand sig til Slaget giorde reede,
Men foresatte sig, saa snart hand *Tempo saae,
180
At kaste sit Gevæhr og udaf Slaget gaae.
Jeg icke nægte kand, *jo mange slette Domme
At være over sligt, og at der findis somme,
Der haver givet for, at Peder Paars da lood
Udtryckeligen see, at hand kun lit forstoed
185
Et Folck at føre an, en Hær at commandere,
Og den, som det sig bør, i Orden at rangere;
Men hvilken General vel findis i et Land,
Fra slige Domme som befriet være kand.
Hvad er vel meer *gemeent, end *Pøblen høre raabe
190
O! hvilken General: O! hvilken usel Taabe,
O! havde hand sin Sag lit bedre haft i agt,
Hand hafde kundet slaae den heele store Magt.
Saa tale hører mand hver Dag en Skrædder, *Skinder,
Een Snidker, *Timmermand, en Maler, Børstenbinder,Børstenbinder,]Børstenbinder,] a³, Børstenbinder A B; Børstenbinder SS Børstenbinder,] a³, Børstenbinder A B; Børstenbinder SS
195
*Eugenius kand selv ey holde noget Slag,
*Een Fisker-kierling jo paa Torvet *i den Hag
[†] Om nogen vilde criticere her og sige, Avind kunde have forrettet alt dette selv uden at kalde Discordia til Hielp. Da svares dertil, at hun icke vidste *Conjuncturerne i Paarsis Armee.
|58Tør sige offentlig: hand sig forløbet haver.
Det er fast ingen Snack, mig meere Hiertet gnaver.
Hvad angaaer Peder Paars, da har den store Mand
200
Ey her i sig forseet, saa viit jeg fatte kand.
En Skipper agtis høyt, saa længe hand paa Vandet
Er med sit Skib: men, naar hand kommen er paa Landet,
Da agtis hand kun lidt: Een Skriver derimod
Til Vands en Stømper er, til Lands er meget god.
205
Den Forskiæl vidste da min Helt Per Paars at giøre,giøre,]giøre,] a³, giøre A B; giøre SS giøre,] a³, giøre A B; giøre SS
Min Tancke derfor er, den gode Skipper Børre
Af Avind kun forført, forlood saa got Parti
Og egne Landsmænd: Sligt er jo Forræderie.
HansHans]Hans] A a B a² a³; Niels 1772-udg. (fulgt af Seidelin og Rahbek) Hans] A a B a² a³; Niels 1772-udg. (fulgt af Seidelin og Rahbek) Kock løb ogsaa bort; men havde andre Tancker.
210
Hand bange var for Krig, han raabte: *kapper Ancker!
*At lægge Ære ind, jeg seer her ingen Kands.
Hand glemte udaf Frygt at Slaget var til Lands.
Peer Paars for Slaget stoed, ey *aflod at formane
Sit Folck til Tapperhed: Hand sagde: I kand bane
215
Jer Vey i Dag med Sværd til Ære og et Nafn
Hvoraf *og eders Børn skal have ævigt Gavn.
|59*Courage, *rycker frem, os Seyer ey skal *feyle,
Hver *følge mig og kun i min Person sig speyle.
† Peer Skriver talte og til dem paa høyre Fløy,
220
Vi viide, Landsmænd, at der ingen er saa høy,
Saa mægtig, at hand *jo ald Kiødsens Vey maa gange,
Det bedre er i Kriig at døe, end være Fange.
*I *usle *Vornede! hvad Nytte eller Gavn,
Hvad Fordeel er for Jer, at I paa eders *Stafn
225
Af sult og Armoed døer, nu kand i med stor Ære
Opoffre eders Liv: I drivis jo som *Mære
Til Arbejd af jer *Fogd, jer Herskab og jer Præst,
Ey nogen Dag er fri, ey Søndag eller *Fæst.
Og, om I skulde døe i denne Krig og Feyde,
230
Jer Tilstand icke meer jer nogen skal bebrejde,bebrejde,]bebrejde,] bebreyde, a³, bebrejde B, bebreyde A a; bebrejde SS bebrejde,] bebreyde, a³, bebrejde B, bebreyde A a; bebrejde SS
I dog ved Døden kun kand Fængslet blive qvit.
Her ingen *Rifogd er, jeg taler derfor frit.
Hvad angaar min Person, da kand mand icke nægte,
At jeg ved Pennen er, har ey behov at fægte,
235
Endskiønt jeg ey, som I har Aarsag til at døe,
At legge mine Been paa denne ringe Øe;
Dog skal jeg lade see, at jeg er icke bange
Men skal vel giøre mit en Seyer at *erlange.
† Per Ruuses Ziirlige Tale er vitløftig antegnet udi *Tydske Jockums Historia Sui temporis *pag. 64.
|60Jeg hermed slutter, og vil icke tale meer,
240
Jeg raader at I kun paa Byttet icke seer.
Den Tale endtes saa, strax Fienden frembryder
Og trenger ind med Magt, paa dennem slaaer og skyder.skyder.]skyder.] skyder A a B a² a³; skyder. 1772-udg., skyder SS skyder.] skyder A a B a² a³; skyder. 1772-udg., skyder SS
Da Skipper Børre, som sin *Tempo tog i agt,
Til Kocken raabte: løb! vi staar ey mod slig Magt,
245
Ey sødere Musiqve og Klang hand kunde høre,høre,]høre,] a³, høre A B; høre SS høre,] a³, høre A B; høre SS
Jeg gierne (siger hand) dig følger Skipper Børre.
Men en af Røverne strax til sin Øxe toeg,
Og dermed Skipperen i Nacken saadan sloeg,
At hand paa Jorden falt, og *aldrig meer sig rørte,rørte,]rørte,] a³, rørte A B; rørte SS rørte,] a³, rørte A B; rørte SS
250
I slig Ulycke da Foræderie ham størte.
Da Paars saae dette Blod hand vil ey fegte meer
Men raaber overlyt: jeg nu skinbarlig seer
I ere goede Mænd, som Utroeskab ey lider,
Mod slige brave Folck jeg aldrig mere strider.
250
Af saadan Gierning da hand sig bevæge lood,
Og vilde icke meer udgyde Christen Blood.
Men Røverne om Fred ey noget vilde høre,
Med mindre Peder Paars dem vilde strax gotgiøre
Al Krigs OmkostningOmkostning]Omkostning] Omkomstning B Omkostning] Omkomstning B . Det, som *billigt, hand indgick,
260
En saadan Ende da slig blodig Feide fick.
*Dend Fred, som slutted blev, bestod af faa Artikler.
1 Først lover begge, at de aldrig sig indvikler
|61Meer udi Kriig imod hinanden, men en Fred,
Som ævig vare skal, de indgaar. Hvad *Fortred
265
I denne Krig er skeet, skal ey omtales meere.
2 Man lader gandske frit de Fremmede Marchere.
Man lader dennem gaa, hvor hen de vil i RoeRoe]Roe] A a a² a³ (roe A), Roe. B Roe] A a a² a³ (roe A), Roe. B
3 Med Skiorte, Strymper ja med Underbuxer Skoe.
4 Til Krigs Omkostning skal betales Kioele, Trøye
270
Samt heele bierget Gods, man dermed lar sig nøye.nøye.]nøye.] nøye A B, nøye, a³; nöye. 1772-udg., nøye SS nøye.] nøye A B, nøye, a³; nöye. 1772-udg., nøye SS
Hvad angaar Kaaber-Mynt og anden grov Metal,
Det dem ey tages fra, de sligt beholde skal.
† Saa sluttet blev den Fred, Per Paars til største Ære.
Gid andre vilde kun af hans Exempel lære,
275
At intet skattes bør imod et ærligt Navn,
Hand kunde af slig Krig vel have haft stor Gavn,
Og vel beriigetvel beriiget]vel beriiget] velberiiget B vel beriiget] velberiiget B sig, men agted’ sligt kun *føye,
Af *Generosite hand lod sit Hierte bøye
Til en oprigtig Fred: Saa endtes denne Krig,
280
Hvorudi Peder Paars blev meere stor enen]en] B, end A a a² a³ en] B, end A a a² a³ Rig.
StraxStrax]Strax] med omvendt S i B Strax] med omvendt S i B Freden sluttet var, man lood Niels Hansen stevne
Som over sligt af Frygt *fast *færdig var at revne.revne.]revne.] revne B, refne A (afvigende ordlyd: Som over sligt fast færdig var at refne | Af Frøgt.); revne. 1772-udg., revne SS revne.] revne B, refne A (afvigende ordlyd: Som over sligt fast færdig var at refne | Af Frøgt.); revne. 1772-udg., revne SS
† *Vid: Tydske Jockums Reflexioner der over,der over,]der over,] der over B, fodnoten mgl. i A a a² a³; derover, 1772-udg., der over SS der over,] der over B, fodnoten mgl. i A a a² a³; derover, 1772-udg., der over SS Hist. sui temp. *pag. 73.
|62Man for at dømme ham *formerede en Ret
Paa Marken, som man stoed. Det er mig icke læt,læt,]læt,] læt. A a B, læt; a² a³; let, 1772-udg. læt,] læt. A a B, læt; a² a³; let, 1772-udg.
285
Min Pen er alt for sløv, her kraftig at beskrive
(Med mindre *Musæ mig vil meere gunstig blive)
Et Syn saa angenehm, see Dommere at staa
† Paa slette aaben Marck, med bare Skiorter paa.
Oprigtigheden selv man plejer forestille
290
I saadan yndig Dragt: Gid hver en Dommer ville
Kun følge vores Helt, i hannem speilespeile]speile] fpeile B speile] fpeile B sig,sig,]sig,] a³, sig. A B; sig. SS sig,] a³, sig. A B; sig. SS
I simpel Ærlighed kun være hannem liig.
Peer Skriver raabte først: Man maa *interloqvere,
*Formaliter gaa frem og nøye *judicere,
295
Hvad Ret der gielde bør i den indstevnte Sag,
Jeg meener, Om det er Hr. Presidents Behag,
Vor Søe-Ret her har Stæd, det hindrer jo vel icke,
At mand er nu til Lands: I maa det ellers skicke
Som I det finder got. Men sligt vor President
300
Saa lidet anstod, at hand raabte: hillement!
Jeg er jo *Høvitsmand, I ere jo Soldater,
Vi ere jo paa Land, slig Forslag jeg ej fatter,
† Her giør Poeten af Fornødenhed en Dyd, saasom de vare udplyndrede indtil Skiorten.
|63En Krigs Ræt over ham med Billighed bør gaa,
Det nu hans *Forum er, nu maa hand derfor staa.
305
Jeg giver ellers hver Forlov frit at *votere.
Jeg vilde at her var tre *Assessores fleere.
Af Røverne man strax tre gode Mænd da tog,
Som udaf Høflighed sig derfra ey undslog.
† Men til enen]en] med fordoblingsstreg i B en] med fordoblingsstreg i B nye Disput Per Ruus Andledning giver.
310
Hand meener, at, endskiønt hand ickun er en Skriver,
Hand dog et *Votum har i denne store Ræt,
Det Presidenten ham tilstæde vilde læt.
Ved Prodicollen dog hand icke sidde maatte:
Men saasom udi alt *de ickun vare otte
315
Som hand til saadan sag saa vigtig holt *beqvem,
Fick Ruus sin Villie frem, af Raadet blev et *Lem.
Da mand til Sagen kom, de fleeste Stemmer holdte
Med Presidenten; Thi, da Skriveren dem tolte,
Befandtis der kun een, som for een Søe-Ræt stoed,
320
Som strax sin Meening dog af Høflighed forloed.
Da det til Ende var, man Kocken strax loed hente,
Til hannem Peder Paars vor President sig vente,
† *Vid.Vid.]Vid.] Vid B Vid.] Vid B Protocoll: Petr. Ruusii in causa Nicolai Coqvi.
|64Og sagde overlyt: Niels Hanssen fordum Kock,
Man her besluttet har dit Hoved paa een Block
325
AtAt]At] Af B At] Af B hugge af, dog maae du dig først friit forsvare,
Vi ingen nægte sligt, som er i saadan Fare,
Siig til din Forsvar kun, hvad du optæncke kand,
Vi uden Forsvar ey henrætte nogen Mand.
Velædle President, samt naadige Raads-Herrer,
330
Hand sagde med et Suck: det kun min Sag forverrer
At jeg en Tale føer, man veed jeg icke er
En *Procurator og en *Tingstud; men *disver
En fattig *usel Kock, som Niels Johansen heeder,
Der Loven ey forstaar, jeg derfor eder beeder,
335
I spare vil min Hals, jeg haver ickun een,een,]een,] a³, een A B; een SS een,] a³, een A B; een SS
Det er mig ingen Lyst at hvile mine Been
Paa denne Fandens Øe blant disse Røver Hunde.
Holt! raabte Peder Paars: Vi taale ingenlunde,
At du slig Skiælds Ord her vil bruge, tal din Sag
340
*Med bedre Fynd, du veedst, at Fred er giort i Dag
Med disse gode Mænd, som Rætten nu beklæde,
Man heller kand med Bøn sit Liv fra Døden rædde,
Man ofte haver hørt ved Skiendsord og ved Kif
At *og uskyldigt Folck *sig haver bragt om Lif.
345
Hans Øyne over sligt begyndte strax at rinde,rinde,]rinde,] a³, rinde A B; rinde SS rinde,] a³, rinde A B; rinde SS
Hand sagde: President! hvis Naade var at vinde
|65Ved Graad, jeg vilde da her græde som et Barn;
Men det mig hielper ey, jeg veed at det er *Skarn.
Thi mine *Avindsmænd i *Raadet ere mange,
350
For Sagen i sig self jeg er ej meget bange,
Jeg min Uskyldighed med Eed bevidne kand,
Der ey udfordris meer af nogen ærlig Mand.
Jeg tilstaaer gierne at jeg *flydde ud af Slaget,
Jeg tænkte ey, at sligt jer skulde saa mishaget:
355
Jeg meen een Christens Pligt er at forvare sig
Saa viit, som mueligt er i Fred langt meer i Krig.
*Den død er (siger man) ej nogen mere biider,
Det har jeg stedse hørt fra mine Ungdoms Tiider:
Hvis jeg mod Fienden omkommen var i Dag,
360
Jeg havde icke tient i noget andet Slag.
Min Tancke ogsaa var: Hvor vil de nogensinde
Een slig erfaren Kock, som Niels Johansen finde:
En saadan Kock, som jeg, den voxer ej paa Træ,
Det sagde hand med Graad, og falt paa sine Knæ.
365
Hvad ey udrette kand en slig *Pathetisk Tale?
Thi strax den største deel var færdig at *omsale,
Bevæget allermest af det hand sagde sidst:
Hvo lave skal jer Mad, naar I mig haver mist.
Da opstod Peder Paars, begyndte at formane
370
Enhver at giøre ret, som altid var hans Vane,
Hand sagde: Denne Sag er intet *Børnespil,
Den angaar Ære, Lif, see derfor flittig til,til,]til,] til. A a B a² a³; til, 1772-udg. til,] til. A a B a² a³; til, 1772-udg.
|66I gode Raadmænd! at I ey i Dag forblindes,
Ey Gunst, ey *Avind, Had maa hos en Dommer findes,findes,]findes,] a³, findes A B; findes SS findes,] a³, findes A B; findes SS
375
See til enhver hand det, som ret og *billigt, giør,
Og det en Embedsmand og ærlig Dommer bør.
Saa tog man for den Sag ret at *examinere,
Og *efter Orden fra den sidste at *votere.
Tre Stemmer dømte, at hand skulde være fri,
380
Sex, at hand skulde døe for sit Forræderie.
[†] Jeg veed at *Acterne i Callundborg *nok findes,
I Stads Archivet jeg dem saae, om jeg ret mindes,
For Rætten anden gang da Niels Johansen kom,
For ham vor Præsident oplæser saadan Dom:
385
Som Niels Johansen Kock for Rætten har bekiendet,
At hand, før Slaget stoed, *paa Flugten sig har vendet,
Saa har vi Præsident og Raadmænd samme Kock
Fra Livet dømt, og skal hans Hovet *paa en Block
Afhugges med et Sverd, vil nogen siden mere
390
*Paa Sagen tale, og til Fogden appellere,
Det er en ting, som skal for alle aaben staa,
Med Execution man ey *forhale maa.
Man derpaa Synderen til Retterstæden førte,
Hans gandske Indvold da af Angst sig i ham rørte,
395
[†] *Conf: Callundborgsk Krønicke pag: 301.
|67Hand tvang sig dog med Magt at sige disse Ord:
O! er der ingen Præst paa denne Verdens Jord
Der mig her trøste kand, der for min Siæl kand bede;
Strax Peder Paars befoel man skulle een udlede
Som Bog-lærd var, og som ham trøste kunde best.
400
Men ingen af hans Folck her vilde være Præst.
Omsider gaf sig an en half studeret Røver,
Hand sagde: Synder hør, du *dig ey meer bedrøver,
Jeg for vor Præst Hr. Niels har præcket meget tidt,
Det falder mig heel læt, jeg agter det kun lidt,
405
Jeg veed ey bedre Text, som jeg her kand forklare
For dig i denne *Stand, i denne store Fare
End den, jeg præckede for ham forgangen Høst,
*Enhver i Kircken var, sig deraf fandt stor Trøst.
Jeg Textens Ord har glemt, dog det vil intet *sige,
410
Det kand jeg sværge, at den haver ey sin lige.
† Vor *Avindsyge Degn har stedse fra den Tid
Seet surt paa mig, men, om hand *mild er eller blid*mild er eller blid]*mild er eller blid] A a B a² a³; SS anfører at det er en lapsus, Brix foreslår vred for mild (se komm.) *mild er eller blid] A a B a² a³; SS anfører at det er en lapsus, Brix foreslår vred for mild (se komm.) ,
† *Deris Caracter som dræber Folck med *vidtløftige Parentheser. *Den tale, som Nestor holder til *Patroclum, er nesten paa samme maade; Thi, da hand vil *opmuntre Achilles at lade sin Vrede fare, og siger herhos *en passant, at hand selv nu *icke haver den Styrcke som i gamle Dage, da hand førte Krig med de *Elidenser, begynder hand at fortælle saa store *Particulariteter om samme Krig,Krig,]Krig,] A a a² a³; Krig B (muligt typeudfald) Krig,] A a a² a³; Krig B (muligt typeudfald) hvor mange *Øxen og Svin de toge fra hinanden.
*Πεντήκοντα βοῶν ἀγέλας,ἀγέλας,]ἀγέλας,] ἀγέλας A a B a² a³; ἀγέλας, 1772-udg., ἀγέλας SS ἀγέλας,] ἀγέλας A a B a² a³; ἀγέλας, 1772-udg., ἀγέλας SS τόσα πώεα οἰῶνοἰῶν]οἰῶν] ὀιῶν B οἰῶν] ὀιῶν B &c.

                                    Illiad. 11.

|68Det skiøtter jeg ey stort, jeg kand mit *Pund ey grave
I Jorden for hans skyld, jeg maa det saadan lave,
415
At jeg blir kient af Folck. Jeg altid er saa god,
Som Degnen, det jeg tør ham sige, om hand stod
Selv med i denne Kreds, mon hand vel torde sige,sige,]sige,] a³, sige A B; sige SS sige,] a³, sige A B; sige SS
Jeg bør, for hand er Degn, et Fodsbred for ham vige?vige?]vige?] vige A a B a² a³; vige? 1772-udg., vige SS vige?] vige A a B a² a³; vige? 1772-udg., vige SS
Hvad bilder hand sig ind den drucken Bolt, det Fæ,
420
En ærlig Mand som jeg – – Ach væ mit ene Knæ!
Den Indgang er forlang, begynte Niels at skraale,
At *sidde lenger saa hand kunde icke taale,
Da Peder Paars befoel, han skulde giøre kort,
Thi Dagen *stacket var, man maatte rejse bort.
425
Strax Røveren brød af, og sagde: Nu vi ville
Til Slutning med et Ord dig kun for Øyne stille
Dit Lives Korthed, og at du skal engang døe,
Det bedre for dig er paa Landet end paa Søe
At hvile dine Been, her kand du Gravsted have
430
For dig og dine Børn,Børn,]Børn,] A a a² a³; Børn B (muligvis læderet skråstreg), Børn SS Børn,] A a a² a³; Børn B (muligvis læderet skråstreg), Børn SS Per Paars kand det saa *lave.
|69Du est bedrøvet, at du maa ey leve meer,
Men, naar du tæncker kun lit efter, at det skeer
Dig selv til Nytte, da du maa dig heller fryde,
Nu blir du anden Kock, nu udi anden Gryde
435
Du kaage skal, du har at vente saadan Løn,
Vær kun frimodig og giør en andægtig Bøn.
Da Kocken sagde: Ach! hvi lod jeg mig forføreforføre]forføre] A, forføre. a B, forføre, a² a³ forføre] A, forføre. a B, forføre, a² a³
Til denne store Synd: skam faafaa]faa] saa B faa] saa B du Skipper Børre.
*Profossen paa de Ord, da hand slig Andagt saae,
440
Hand tænckte, nu er Tid hans Hovet fra ham slaa.
Men som hand icke vant var Fanger at aflive,
Saa lod hand Sverdet smuckt i skeeden staa og blive,
Og hug saa dermed til, Niels falt paa Jorden ned,
Som død, men gandske heel, Profossen blev beleed
445
Af Øens FolckFolck]Folck] Følck B Folck] Følck B som sligt et verck paa Fingre viste,viste,]viste,] viste B, vidste A a a² a³ (afvigende ordlyd: som saadan Handverck vidste | Paa Fingre, osv.); vidste, Boye, viste SS viste,] viste B, vidste A a a² a³ (afvigende ordlyd: som saadan Handverck vidste | Paa Fingre, osv.); vidste, Boye, viste SS
En hver af Latter fast var færdig til at briste.
Da raabte Peder Paars: Hand udstaad har sin Ræt,Ræt,]Ræt,] Ræt B, Ret A a a² a³ (afvigende ordlyd: Hand sin Ret | Udstaaed har osv.); Ret, Boye, Ræt SS Ræt,] Ræt B, Ret A a a² a³ (afvigende ordlyd: Hand sin Ret | Udstaaed har osv.); Ret, Boye, Ræt SS
Han skal løsgives; men det var dem icke læt
Med Ord og Trusler at faa Kocken af de Tancker,
450
* *Hand jo var død. I Mænd, mig intet meere *ancker,
* Andre sandfærdige Exempler findes derpaa i Bidermanni Utopia.Utopia.]Utopia.] Utopia, B Utopia.] Utopia, B
|70Hand sagde: end at I vil giøre mig Fortred
I andet Liv. I er ej meer min Øvrighed.Øvrighed.]Øvrighed.] Øvrighed B, Øvrighed A a a² a³ (afvigende ordlyd: I er min Øvrighed | Ey meere. osv.); Øvrighed. Boye, Øvrighed SS Øvrighed.] Øvrighed B, Øvrighed A a a² a³ (afvigende ordlyd: I er min Øvrighed | Ey meere. osv.); Øvrighed. Boye, Øvrighed SS
Jeg Eders haarde Dom at hevne nu skal søge.søge.]søge.] A a a² a³, søge B; søge SS søge.] A a a² a³, søge B; søge SS
I Præsidentens Huus skal alle Nætter spøge,
455
Om jeg en ærlig Mand, et ærlig Spøgels er.
Af Dommerne jeg *smuckt betale skal enhver.
Man brugte da al Flid, mand sparte ingen Møye
At bringe ham derfra. Hand agtet sligt kun føye.
Jeg veed jo, sagde hand: at mig en Krigs-ret har
460
Fordømt, skiønt jeg er død, er jeg dog ingen Nar.
Jeg har det icke glemt, det var ey udi Laaret,
Jeg hugget fick, men her, jeg føler endnu Saaret,
Jeg kommer alt ihu, som det var skeet i Nat.
Per Paars var Præsident, Per Skriver saae jeg sat
465
Ved Protocollen, mand ham *Auditeur da kalte,
Tre Røvere jeg veed, Da Dommers Amt forvalte,
En halv lærd Røver mig en slig Liig-præken holt,
Som staar *nok i min Hals, som giorde Blodet kaalt.
I bilder mig ey ind, at jeg *nock er i Live,
470
En Krigs-ræt har mig dømt, en Krigs-Ret kand mig give
*Alleene Liv igien, hvis samme Ret ey vil
Sligt giøre, vil jeg tro, jeg aldrig meer er til.
Peer Ruus som Kockens Ord da agtede heel nøye,
Hand sagde: Præsident, skal vi ham deri føye,
475
|71Skal vi ham Liv igien tildømmetildømme]tildømme] tlldømme B tildømme] tlldømme B ved en Ret,
Mig synes, at man kand ham deri føye let.
Den kloge Peder Paars, som alting overlagde,
Med stor BetænksomhedBetænksomhed]Betænksomhed] Betænkfomhed B Betænksomhed] Betænkfomhed B til Skriveren da sagde:
Den Sag er underlig, jeg ey begribe kand,
480
Hvor Retten Liv igien kand dømme i en Mand.
Vist sagde Peder Ruus, den Ret som kand aflive,
Kand eene, om den vil, ens Siæl tilbage give.
*Exempli gratia, den samme gode Ven,
Som tog min Vest, hand kand jo give den igien.
485
Sandt nok, hand svarede, men blef saa *hovetsvimlet
Af saadant Argument, at hand nær havde trimlet,
Dog sagde hand: Jeg maa betænke mig end lit,lit,]lit,] lit A a B a² a³; lidt; 1772-udg., lit/ SS lit,] lit A a B a² a³; lidt; 1772-udg., lit/ SS
Paa saadan vigtig SagSag]Sag] Sag/ A a B a² a³; Sag 1772-udg., SS bemærker: maaske Sætterfejl Sag] Sag/ A a B a² a³; Sag 1772-udg., SS bemærker: maaske Sætterfejl man pønser ey fortit.
Exempli gratia, den mig en Vest fratagerfratager]fratager] A a B2 a² a³, fortager B fratager] A a B2 a² a³, fortager B ,
490
Kand give den igien, om det ham saa behager,
Det finder jeg er sandt, ja gandske reent og *plat.
Den *Syllogismus kand og giøres om min Hat.
Det synes være ret, er ickun dog en *Fynte.
Med Syllogismer troer jeg Fanden først begynte.
495
Jeg var i Kiøbenhavn forgangen paa en Sael,
Som kaldes *Studi-Gaard, jeg var nær bleven Gael
Af meget selsom Snak og Tale jeg der hørte,
Det syntes være got: Den Ven som mig der førte,
|72* Hvis Navn Magister var, paa Dansk mig sagde lidt,
500
Hvoraf jeg kunde see man giorde sort til hvidt.
Slig Snak mig syntes da hand kaldte *Syncretismus,
Men jeg har siden lært, det heder Syllogismus,
Vil og min Secreter med sligt mig giøre blind.
Exempli gratia vist Fanden gav ham ind.
505
Exempli gratia er snack og falsk *til Pricke,
Skiønt hvori det bestaar jeg strax begriber icke.
Man ey curere maa med Krigs-ræt, men med stock,
En Mand der Galskab slig lar see som denne Kock.
Saa vidste da min Helt sig her i at besindebesinde]besinde] A a B2 a² a³, befinde B besinde] A a B2 a² a³, befinde B ,
510
Fast ingen Ting hvor mørk, var megtig at forblinde
Den Høyoplyste Paars, man een Professor kand
Med Syllogismer slaa langt meer en anden Mand,
Der ey studeret har. Saa undgik hand den *Stricke,*Stricke,]*Stricke,] Stricke A a B a² a³ (afvigende ordlyd i A a a² a³: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting, han vidste sig at skikke osv.); Stricke SS *Stricke,] Stricke A a B a² a³ (afvigende ordlyd i A a a² a³: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting, han vidste sig at skikke osv.); Stricke SS
I alle slige TingTing]Ting] a³ (afvigende ordlyd: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting hand vidste sig at skikke), Ting/ B, Ting/ A (afvigende ordlyd); Ting/ SS Ting] a³ (afvigende ordlyd: Saa undgik denne Strikke | Min Helt, i alle Ting hand vidste sig at skikke), Ting/ B, Ting/ A (afvigende ordlyd); Ting/ SS han viste sig at *skicke,
515
Hvis sligt ey hindret var af hannem denne gang,
Det ey en liden Plet i min Heroisk Sang
* Af disse Peder Paarses Ord kand sees, at *Magistri vare *rarere paa de Tider, end nu omstunder, da Landet vrimler deraf, og *stycket kommer kun paa nogle faa Daler, ellers vidste *gemeene Folk icke at kalde dem *uden Mestere.
|73Mig hafde giort. Det mig er ingen ringe Glæde,
At denne Sag saa gik, thi jeg kand icke qvæde
En Ting paa anden Viis end den tildraget er,
520
Jeg er i slige Ting og andet noget sær.
 
 
 
xxx
xxx