Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
1. Sang.
*Aurora aabnede de purpur-farved Dørre, [†]
Og *Titans heede Vogn stod færdig til at kiøre,
De mindre Himlens Lys, de mange Stierner smaa
Paa Flugten gave sig, saa snart de *Phœbum saae.
5
* * * Saadanne Stierner, naar de kommer udi Bøger, betyder de icke meget got. Her give de tilkiende en *Defect udi Historien, thi Historicus har fundet nogle Blader, som ere gandske bleven fordervede, saa det icke har været ham mueligt at kunde læse dem; Hand kand alleene nogenledis slutte, at de handler om hvorledis Paars, da Fogden var gaaet bort, fortsatte sin Tale, og derpaa med sin Skriver gik til Sengs. Saa dette Verck haver det tilfelles med de beste gamle Skrifter, som haver saadan Defect, og ere fulde af saadanne onde Stierner.
[†]
*Ecce Vigil rutilo patefecit ab ortuortu]ortu] ortu. B ortu] ortu. B
PurpureasPurpureas]Purpureas] Pupureas B Purpureas] Pupureas B aurora fores & plena rosarumrosarum]rosarum] rosarum. B rosarum] rosarum. B
Atria. Diffugiunt stellæ – – –

                        Ovid. Met. l. 2.

|112Den mørke fæle *Nat med sine sorte Vinger,
Strax Flugten ogsaa toog, og sig mod Vesten svinger,
Saa all slags *Spøgelse, hvad Navn det have kand,
I Huuler krøbe ned, ey torde holde Stand.
Mand hørte Nisser, *Trold, at sukke, klage, græde,
10
At raabe: borte er vor Trøst, vor Natte-glæde,
At siige kortelig, paa reent og gammelt *Jydsk:
[†] Da det var bleven Dag, og *Soel gik op paa Tydsk.
End laa vor Peder Paars og sov paa grønne Øre,
Mand i det heele Huus ham snorke kunde høre,
15
Hand drømte, at hand var til Felts, en Krigshær saae,
Hand lavede sig til paa Fienden løs at gaae.
Slig Phantasie var ham i Søfne forekommen,
Hand vilde falde an, saa snart hand hørte Trommen,
MenMen]Men] A a a² a³, Man B Men] A a a² a³, Man B see, hvad skeede da, hans Skriver Peder Ruus,
20
Som med sin Principal var bragt i samme Huus,
*Loed een forskrækkelig gaae ud, med Tugt at sige
Saa man paa Øen fast ey hafde hørt dens liige.
[†] *Saaledes gaar Solen op hver Morgen udi de Tydske Romaner.
|113[†] Som *Grædske Pose, der var giort af Oxehud,
Og Ithacæ Regent fik udaf Stormens Gud,
25
Som os beskrevet har Homerus i hans Viise
Med stor Sandfærdighed, saa vi ham derfor priise,
I hvilken skiulet laae en stærk *Poetisk Vind;
Skibsfolket derimod sig andet bildte ind.
De tænkte at en Skat var derudi at finde,
30
De løste Baandet op, der udgik slige Vinde,
En saadan hæftig Storm med saadan hæftig Brag,
Saa hver Mand troede fast, det var den sidste Dag:
Ey anderledes var det Skrald af Ruuses Pose,
Ach! jeg er ey Poet! jeg kand ey saadant rose,
35
Jeg kand fast ingen Ting Poetisk male af,
*Den dertil var *beqvem, nu ligger i sin Graf.
Det samme stærke Skrald kom Peder Paars for Øre,
Just da hand drømte, at mand vilde Trommen røre.
Hand der af reyste sig og gaf et mægtig Skriig,
40
Mand aldrig *Hector saae saa vreed i *Trojæ Kriig.
[†]
*Δῶκε δέ µοι δείρας ἀσκὸν Bοὸς ἐννεώρoιo.

                        Hom. Odyss. l. 10. & moxHom. Odyss. l. 10. & mox]Hom. Odyss. l. 10. & mox] & mox står først i linjen i B Hom. Odyss. l. 10. & mox] & mox står først i linjen i B

Ἀσκὸν µὲνµὲν]µὲν] μ῍ B µὲν] μ῍ B λῦσανλῦσαν]λῦσαν] λύσαν B λῦσαν] λύσαν B , ἄνεμoι δ’ ἐκ πάντεςπάντες]πάντες] πὰντες B πάντες] πὰντες B ὄρoυσαν.

                                    ibid.

|114Hand løb i Stuen om fast som en utæmt *Fole,
Hand kasted alting om, Bord, Bænke, Skamle, Stole,
Omsider fick hand fat paa Nilles *Hue-Block,
Som siuntes noget liig Niels Hansen fordom Kok.
45
Hand i sin Ivrighed mod samme Blok sig vender,
Den rifver, slider *smaa imellem sine Hænder,
Den Skade (sagde Ruus) vist dyrt nok hævnet bliir.
Thi samme Blok var giort af skiøn *Carduus-Papiir.
Ret som en Løve, der har Kræfter uden Liige,
50
[†] Anfalder Bondens Hiord, nu tager Koe nu *Qvige.
Hvo hannem møder først, Kalf, Oxe eller *Stud,
Den sønderslides maa, dens Indvold rives ud.
Ey anderledes gik det Blocken denne *sinde,
Enhver der læser sligt, hans Øyne maa vel rinde.
55
[*] Af Løven ingen Stud, af Biørnen intet *Hors,
[†]
*Βοσκοµένης ἀγέλης βοῦν ἁρπάσῃἁρπάσῃ]ἁρπάσῃ] ἁρπάση B, ἁπάση A a a² a³; ἁρπάσῃ, Liebenberg, ἁρπάσῃ, SS ἁρπάσῃ] ἁρπάση B, ἁπάση A a a² a³; ἁρπάσῃ, Liebenberg, ἁρπάσῃ, SS ἥτις ἀρίστη,
– – – ἔγκατα πάντα λαφύσσєι.

                        Hom. Iliad. 17.17.]17.] 16. B 17.] 16. B

[*] Om nogen har læset den berømmelige *Don Quichots Historie, kunde mand tænke, at Poeten deraf hafde staalet denne *Invention, som er den eeneste, hvorudi disse to Helte ligne hinanden; Men, foruden at der er Forskiæl at gaa i Søvne, og at have Hovedet fuld af Griller, saa forsikrer og Autor, at hand intet haver tillagt af sit eget, men *fundet Paarses egen Haand derfor.
|115Saa slet medhandlet er, som denne Block af Paars.
Hand videre greb an, nu en Ting, nu en anden,
Slog Vinduer i tu: mon Fanden rider Manden?
Ruus sagde ved sig self: Mon han er bleven gal?
60
Hand listet sig til ham, og sagde: Husbond tal!
Siig! Mon det nu er Tid med Fogden Krig at føre,
At *tage saa af stæd, saa mange *Krumspring giøre?
Betænk kun hvor det os i sidste Feyde gik!
Paa disse Ord Per Ruus en vældig *Kindhest fik.
65
Slig Spot den gode Karl til Marf og Hierte trængte,
Saa hand sin *Principal *det samme Maal i skiænkte,
Hand ham i Haaret fik og bankede hans Krop,
Saa Søvnen ham forgik, saa at hand vaagnet op.
Hand raabte overlydt: See Verdens sidste Tider!
70
En Husbond af sin DrengDreng]Dreng] a² a³, Dreng/ A a B Dreng] a² a³, Dreng/ A a B sligt Spot og Skiændsel lider,
Mon nogen ærlig Mand meer Mester er i Huus,
Mon jeg *med nogen meer vel dricke tør af Kruus?
Det fast u-troeligt er, en Dreng at slaa sin Herre,
Det er min egen Skyld, jeg er for *from, disverre!
75
[†] Hvis i min Farfars Tid en Dreng sligt hafde giort,
Hand skulde deraf sig ey have roset stort.
[†] **Som var en Bremer, thi det slags Folk ere skarpe Huus-Fædre. *Vid:Vid:]Vid:] Vid B Vid:] Vid B Chronic: Call: *pag. 8.
|116Saa snart hand giorde kun en Rynke udi Panden,
Strax *Folket blef for ham saa bange som for Fanden,
Nu mand skinbarlig seer med Graad og Hierte-Sorg
80
At ingen Skik er meer blant Folk i Callundborg.
Ruus falt da i hans Ord: glem ey hvad I vil sige,
En Lære-Dreng og Svend de ere *to u-lige,
Hvo der for Dreng har tient og faat sit Lære-Bref,
Jeg hørte ey at han af Husbond slagen blef.
85
Han icke nødig har for nogen sig at krumme,
En Kindhest taale og den *sticke i sin Lomme,
En Karl, der skriver tydsk, som hver Mand er bekient,
Der udi trende Aar i Flensborg haver tient,
Der *Fuldmagt haver haft paa mange Kiøbmænds Vegne,
90
Bogholderie forstaar, med *bruddet Tal kand regne,
Der ogsaa lidt Latin i Ungdom læret har,
Om han slig Spot *fordrog, var han en Giæk, en Nar.
*Om Ruus da hafde Ret, derom maa andre dømme,
Jeg intet sligt forstaar, det kand mig icke sømme,
95
Det staar mig icke an at fælde nogen Dom
I ubekiente ting, som jeg veed intet om.
Gid ickun andre Folck det samme vilde giøre,
*Og ey saa pludselig fordømme hvad de høre,
Men engang lære ret paa Jorden reent at gaae,
100
Bekiende visse ting sig icke at forstaae.
|117I denne vigtig Sag Partie jeg icke tager.
Jeg altid maa see til, at jeg det saadan mager,
At jeg paa Halsen og ey Kremmer-Svenne faar,
De, som Pedanter, ey med Ord, men Næver slaar.
105
Om Kremmer-Svend Per Ruus jeg dette kun vil siige,
At der paa Anholt var i Regning ey hans Liige,
[†] Thi Christen Storch, som dog vor Fogeds *Fuldmagt var,
Saa viit mig er bekiendt, ham ey *opnaaet har.
Skiønt Folck sig bildte ind hans Liige ey at finde,
110
[*] Men den *Skeel-Øyede regerer blant de blinde,
Ruus bedre regnede, han førde bedre Pen,
Han sig ey nøye lod, som Storch, med [†] *Een maal Een.
Han hafde ogsaa lært en hob Latinske Gloser,
Han vidste paa det Sprog at nævne Buxer, Hoser,
115
Bryst, Pande, Hage, Kind, Hals, Hoved, Hud og Haar,
Tand, Øye, Næse, Mund, Arm, Hænder, Fødder, Laar.
[†] *Bloch. Stat: Polit: Insulæ *p. 6.
[*] *Inter Cœcos regnat Strabo.
[†] Man kunde vel sige Een gang Een, men det klinger icke saa vel som paa Plat-tydsk.
– – – – *Omnia græce.græce.]græce.] græce B græce.] græce B

                  Juv. Sat.Sat.]Sat.] Stat. B Sat.] Stat. B 6.

|118Hans Klæder kunde han opregne indtil Skiorte.
[†] Den Trøst tilbage var, de ellers vare borte,
Fast intet Dyr *han jo det vidste paa Latin,
120
Fra Hyrde, indtil Faar, fra Oxe, indtil Svin.
Han kiendte Fingre og fra *Pollex til *Amator.
Sex Blade hafde han *og læst i *Nomenclator.
*Grammatica han dog ey hafde faaet fat,
Han lod sig nøye med at læse sin *Donat.
125
Sin *Credo kunde han, som *andre sine Liige;
Skiønt han det ey forstod, men det vil intet siige,
Hans egen *Hører, som var dog en dygtig Mand,
Det kunde legge ud, *lidt bedre *end som hand.hand.]hand.] A a a² a³, hand B; hand SS hand.] A a a² a³, hand B; hand SS
Sligt jeg kun regner op for hannem at berømme,
130
Men om han Husbond slog med Ret, jeg ey vil dømme,
Sin Husbond, som var riig og mægtig vel sig stood,
Som udi Callundborg *fast hafde beste Bood,
En stoor Correspondentz paa Stege, *Tye og Randers,
Der *og besvogret var med *Herretzfogden Anders,
135
*Der som til Amsterdam *forgangen Foraar skref,
[*] Fra *Scheper Sibrant fik et meget høfligt Bref.
[†] Saasom han var bleven plyndret indtil Skiorten.
[*] Kremmere paa de smaa Stæder bryster sig gierne deraf, at de har vexlet Breve med dem som boe udi de store Handel-Stæder, thi det giver dem Credit.
|119[*] *Som kunde regne op fast *Sexten *Kremmer Ahner,
Hvis Morfar *Fendrick var, og tabte tvende Fahner
[†] I *store Svendske Kriig med *Juncker Jørgen Slentz,
140
[*] Som kommen var *fra Cøln, dog andre siger *Mentz.
Der bedre Plattysk *end som Sællandsk kunde tale,
Nok sagt: mand ellers troer, jegtroer, jeg]troer, jeg] troer; Jeg B, helst; Jeg A a a² a³ (afvigende ordlyd: mand tænker helst; Jeg Jyde vil); troer, jeg 1772-udg., troer; Jeg SS troer, jeg] troer; Jeg B, helst; Jeg A a a² a³ (afvigende ordlyd: mand tænker helst; Jeg Jyde vil); troer, jeg 1772-udg., troer; Jeg SS kydekyde]kyde] Jyde A a B a² a³; kyde Kall Rasmussen (se komm.), Jyde SS kyde] Jyde A a B a² a³; kyde Kall Rasmussen (se komm.), Jyde SS vil, og prale.prale.]prale.] A a a² a³, prale/ B; prale/ SS prale.] A a a² a³, prale/ B; prale/ SS
Om Ruus med Billighed slig Husbond slog igien,igien,]igien,] igien. A a B a² a³; igjen, Rahbek igien,] igien. A a B a² a³; igjen, Rahbek
Jeg derom hvisker kun, men intet før i Pen.
145
[†] Jeg Kræmmer-Svenne ey for Hovedet vil støde,
Ey nogen Handelsmand, *end ogsaa ingen Jøde,
[*] *Callundb: Krønicke pag. 4.
[†] Af denne Passage skulde, maaskee, nogle *holde denne Historie suspect, efterdi Juncker Slentz kom her ind i Kong Hanses Tid, men jeg kand forsikre om, at det er gandske rigtig, thi Poeten *har Peder Paarses egen Haand derfor. Jeg kand tro hans Forfædre have levet meget længe.
[*] Jeg vil herudi *intet decidere. Ellers kunde det give lærde Folk Anledning til en smuck *Dissertation De vera Patria Georgii Slentz.
[†] Autor er bleven *saa intimideret, at han icke tør decidere meere udi nogen Ting.
|120De stundum giir Credit, mand dennem *nødig har,
Jeg dem ey støde vil, jeg er ey saadan Nar.
Jeg ofte maa, dis vær! til een og anden trænge,
150
Og tage paa *Credit, naar jeg er ey ved Penge,
Men hengefærdig er heel tit af Penge-sorg,
Hvor vilde det da gaa, om man fick ey *paa Borg.
Men nu er Tid at jeg til Peder Paars mig vender,
Jeg nær ham hafde glemt, sligt tit Poeter hender,
155
Hand længe stille stoed, og stirrede paa Ruus,
Og sagde: ach! jeg er jo udi Fogdens Huus?
Jeg er en fangen Mand, hvorledes kand det være?
At jeg i saadan stand, en Svend, som *er af Lære,
Som jeg har elsket høyt, nu skulde give Slag,
160
Du aldrig af mig Hug har faaetHug har faaet]Hug har faaet] Hug/ har faaet A a B a² a³; Hug har faaet/ SS Hug har faaet] Hug/ har faaet A a B a² a³; Hug har faaet/ SS før i Dag:
Ach! kand i søvne Mand saa stor Ulycke giøre?
Jeg tænkte, at jeg var til Felts, fick Trommen høre,
Mig siuntes at jeg saae vor Fogd bevæbnet staa,
Jeg tænkte – – ach! Per Ruus hvor vil det med os gaa.
165
Hvad vil der blive af, naar Fogden sligt faar viide?
*Med fire Heste hand os lader søndersliide,
Jeg seer, jeg ogsaa her fordærvet har en Blok,
Mig syntes, at det var Forræderen Niels Kok.
Per Ruus ham svarede: Den Tromme som i hørte,
170
Som til slig Tapperhed *u-tidig Jer forførte,
Ey andet var, end een, som jeg loed slippe ud,
Jeg self *og vaagnede af samme hæftig Skud.
Jeg *kand der icke til, naar Ild i Krudet kommer,
Saa holdes det ey let, sligt hente vor Landsdommer,
175
|121En slig studeret Mand, da hand paa Landsting var,
Saa af fornemme Folk sligt ey sig holde lar.
At det Naturligt er, det har jeg vidst *for længe,
Det og naturligt er, naar Fogden lar os hænge,
Paars sagdesagde]sagde] fagde B sagde] fagde B , for det Ont, som deraf kommen er,
180
Mig synes, jeg os alt i Galgen hænge seer.
Ruus derpaa svarede: O hvilke slemme *Flatus!
(De kaldes saa *paa Græsk) den lærde *Hypocratus,
En gammel *Jydsk Doctoor for otte tusind Aar,
*Har skrevet saa der om: Hvis de ey Udgang faar,
185
Da giør de meget ont, en ærlig Mand kand dræbe,
Men at mand derfor Folk til Galgen lader slæbe,
Det har han aldrig sagt; O! hafde jeg det Skrift,
[†] Vor Sag da skulde faa en anden Fart og Drift.
Ham svarede da Paars: Sligt bruges ey for rætter,
190
Til Tinge giælder ey Doctores og Poeter,
At tænke paa slig Bog, for Rætten er ey værd,
Men siig mig, kiære Ruus! hvor bliver du saa lærd?
Jeg eengang i vor Boed fandt tvende gamle Blade,
Jeg dem til Kremmerhuus strax vilde giøre lade,
195
[†] Enfoldige meener alting er skeed i deres eget Land; Thi skal det være *Hippocrates Peer Ruus meener, da begaar hand derved lige saa stor Feyl, som *Autor til *den gamle Plattyske Krønike, der siger, at *Keyser Aurelianus var fød til Ribe udi Jylland, og har *verteret de Latinske Ord *Natus erat in Dacia Ripensi saaledes: *He was in Ripen in Dennemarck geboren.
|122*Per Iversen, I veed, en gammel lærd Student,
Som jeg *for nogle Aar i Colding haver kient,
Hand elsker gierne sødt, Rosiner, Mandler, Sucker,
Hand ofte gaar forbi vor Bod, og dybt sig bucker,
Hand synes som hand ey ret tælle kand til Fem,
200
I sin Theologie hand dog er meget *slem.
Jeg veed at hand er lærd, skiønt jeg kun er en Kræmmer,
[†] Thi hand sig børster ey, sig aldrig Haaret kiæmmer,
Som ret Grundlærde Folk heel nøye tar i agt,
*Paa slige ringe Ting der ligger ingen Magt,
205
DenDen]Den] A a B a² a³; Det 1772-udg. Den] A a B a² a³; Det 1772-udg. heele Callundborg ham for hans Lærdom roser,roser,]roser,] A a a² a³, roser. B; roser. SS roser,] A a a² a³, roser. B; roser. SS
Thi hand ey Hænder *toer, eyey]ey] cy B ey] cy B binder sine *Hooser.
Jens Pedersen, som dog sig bilder meget ind,
Hvo det ey kunde see, hand maatte være blind,
At hand er ey saa lærd, saa *doctus, som vor Peder,
210
Hand pynter sig for tit; hos lærde Folk det heder:
[†] Poeten synes at *raillere med dem, som ved Philosophiske Leve-Maader, og ved Foragt udi Klæder vil bilde Folk ind, at der ligger stor Lærdom og Philosophie begraven hos dem, ligesom de der i *gamle Dage icke vilde rage deres Skiæg, at de skulde see ud som *Philosophi.
|123[*] Hvo som paa Moden er, og net i Klæder gaar,
Hand *Reputation for Lærdom aldrig faar.
Den samme Iversen jeg da ind til mig kaldte,
Han om de Blader lidt i Boden med mig talte,
215
Jeg sagde: see et Skrift, som jeg ey kand forstaae,
Thi det *forbandet var, som Krage-Tæer *saae.
Jeg troer, den Iversen vist *hafver det med Fanden,
Saa snart hand Bladet saae, og fik det udi Haanden,
[†] Hand sagde: at det Grædsk og *Elamitisk var.
220
Af største *Læddig jeg et Pund Rosiner tar.
Jeg sagde: Peer, jeg veed at du forstaar din Bibel,
Som Else Skole-Moer sin A. B. C. og *Fiebel,
[*] Du otte gange har *sputert i Kiøbenhavn,
Og derved hos hver Mand forhvervet dig et Navn.
225
[*] Derfore vare ingen Folk meere foragtet af *Philosophis i gamle Dage end de saa kaldte *Compti og Pumicati, hvilcke dog for at *revangere sig, sagde om de andre: *Barbam videmus, non Philosophum.
[†] Eftersom *Græker og Elamiter staar sammen i Bibelen, saa tænkte hand at det var et.
[*] *Sputeret contractè pro disputeret, licentia poëtica. I fordumfordum]fordum] A a a² a³, for dum B; for dum SS fordum] A a a² a³, for dum B; for dum SS Tiid giorde man sig lige saa meget til af *Disputatzer, som Generaler af store og lykkelige Feltslag, saa det Ord *Disputavi publice, hafde hart ad ligesaa meget at sige, som *Scipionis Vici Carthaginem, men, som man efterhaanden har fornummet, at det icke alletider er de lærdeste som disputere best, giør man icke meere saa stor Væsen der af, og graver ikke meere saadanne *Panegyriqver paa Folkes Liig-Steene:
*Hic jacet Magister Noster
Qvi disputavit bis aut ter
In Barbara & celarent
Ut omnes admirarent.
|124Hvis du vil dette Skrift udlegge og forklare,
Da otte Skilling kand du i Rosiner spare.spare.]spare.] spare/ A a B a², spare, ; spare. 1772-udg., spare/ SS spare.] spare/ A a B a², spare, ; spare. 1772-udg., spare/ SS
Peer blef da hæftig glad, og strøg sig om sin Mund,Mund,]Mund,] A a a² a³, Mund B; Mund SS Mund,] A a a² a³, Mund B; Mund SS
Thi hand *paa Sukker og Rosiner var en Hund.
Hand sagde: Det er *Mad for Mons, for en Studenter,
230
Jeg et par Briller strax af Skriverstuen henter,
Hand dennem straxen paa sin lærde Næse sat,
Udlegger Ord fra Ord, som det var hans Donat.
Jeg hørte flittig til med Hiertens Lyst og Glæde,
Det Blad var meget lærd: Jeg maatte Øyne væde,
235
Jeg sagde: [†] Petrus! har mand ey den Bog paa Tydsk,
[†] Hand turde icke siige *slet og ret Peer meere, efterdi hand fornam at Personen var saa meget lærd.
|125Jeg veed der ikkun lidt af Skrifter er paa Jydsk.
Jeg *holder det en Synd paa Moders Maal at skrive,
Hand svarte: HandverksfolkHandverksfolk]Handverksfolk] Handverksfolk/ A a B a² a³; Handverksfolk 1772-udg. Handverksfolk] Handverksfolk/ A a B a² a³; Handverksfolk 1772-udg. da vilde lærde blive,
Thi mangen Bonde da sig skulde understaa,
240
At sige, det er Snak! Her Doctor ikke saa.
[*] Vi lærde Mænd maa det saa alletider lave,
At vi os visse Ting kand forbeholden have,
Nu bilder vi dem ind at Blæk blir giort af Most,
At *Himlen er af Glas, og Maanen er af Ost.
245
Hvor vilde det gaa til med dem i *Pavedommet
Hvis Skriften var paa *Valsk, Folk hafde *over kommet,
At det er idel Snak, som mand dem bilder ind,
Folk blef *rebelsk, og holt sig ikke meer i Skind.
Gid aldrig i min Tid sig nogen saa forsynder,
250
Med Danske Bøger hand at skrive ret begynder,
[†] Gid aldrig i min Tid en Vognmand blir saa kiæk,
At hand tør sige: Peer! du taler som en Giæk.Giæk.]Giæk.] A a a² a³, Giæk/ B; Giæk/ SS Giæk.] A a a² a³, Giæk/ B; Giæk/ SS
[*] Peer Iversens Tale er noget *eqvivocqve. Hand synes at tale *ironice, men Ruus tager det i det ringeste for Alvor.
[†] Som i gamle Dage *til Rom, hvor *Juvenalis med Hiertens Sorg og Smerte forteller, at end ogsaa en Qvinde tør raisonnere over *Virgilium og Homerum:
*Laudat Virgilium, perituræ ignoscit Elisæ,
Committit Vates, & Comparat, inde Maronem
Atqve alia parte in trutina suspendit Homerum,
Cedunt Grammatici, Vincuntur Rhetores, omnisomnis]omnis] a² a³, omnis, A a B omnis] a² a³, omnis, A a B
Turba tacet, &c.

                        Satyra 6.

|126Hvis til med, kiære Ruus! du *nogenlunde vidste,
Hvor læt mand kand sit *Navn ved Danske Skrifter miste,
255
At den der skriver kun paa Dansk, hand bliir foragt,
Hand aldrig holdes lærd; du vist nok gaf mig *Magt.
Du veedst *Lars Hendriksen, du ham til Prikke kiender,
Hand aldrig bliver lærd, *hvor hand sig snoer og vender,
Hand kand hos lærde Folk *fast aldrig faa *Credit,Credit,]Credit,] A a a² a³, Credit B; Credit SS Credit,] A a a² a³, Credit B; Credit SS
260
Hand skriver kun paa Dansk; De raaber: Det er *– – –.
Peer Povlsen, derimod, som haver Magasiner
Af lidt Hebraisk og Grædsk, og er en half Latiner,
Hans Navn blant store Mænd bør staa i *Almanak,
Skiønt det hand skriver er kun idel Pølse Snak.
265
Det er dog got Latin, med lidt Hebraisk poleret,
Mand dog skinbarlig seer, at hand har vel studeret,studeret,]studeret,] A a a² a³, studeret B; studeret SS studeret,] A a a² a³, studeret B; studeret SS
|127[†] Hand *Disputeret har om Romersk Skoe og Hat.
Saa riig er hand paa Ord, saa vel har hand det fat.
Jeg svared hannem da: Min Hiertens lærde Peder,
270
Jeg troer, at ingenstæds,ingenstæds,]ingenstæds,] ingenstæds; A B, ingen stæds; a a² a³; ingenstæds, 1772-udg., ingenstæds; SS ingenstæds,] ingenstæds; A B, ingen stæds; a a² a³; ingenstæds, 1772-udg., ingenstæds; SS hvor meget mand end leederend leeder]end leeder] end-leeder B end leeder] end-leeder B ,
Mand neppe finde skal et Folck der eget Sprog
Foragter saa, som vi, mand seer fast ey en Bog,
Mand seer fast ey et Skrift, ey andet end som Viiser,
*Gotts BlitzBlitz]Blitz] Biltz B Blitz] Biltz B ! jeg derimod vor Naboe Tydsken priser,
275
[†] De holdes gemeenligen for de lærdeste Folk paa de høye Skoler, som skriver Bøger om *de gamle Romeres eller Grækers Skoe, Hatte, Halsbaand, Hengsler og Slaader for Dørrene, og andre saadanne *Particulariteter, og saasom Poeten siger, kand viise osos]os] os. A a B a² a³; os 1772-udg., os: SS os] os. A a B a² a³; os 1772-udg., os: SS
*Nutricem Anchisæ, nomen, patriamqve Novercæ
Archemori.

                        Juv. Sat. 77]7] 8 B 7] 8 B .

Men andre Kiettere tage sig undertiden den Frihed at raisonere saaledes derom:

*Torqventur miseri parvis.
|128[†] Han skriver alle Ting, som hand er splitter gal,
Skiønt hand det aabenbar af andre stiæle skal.skal.]skal.] A a a² a³, skal B; skal SS skal.] A a a² a³, skal B; skal SS
Holt nok! Da sagde Paars:Paars:]Paars:] A a a² a³, Paars! B; Paars! SS Paars:] A a a² a³, Paars! B; Paars! SS Du maa ey saadant tale
Om slige lærde Folk, og dem saa sort afmale,
Du heel Satyrisk er, tal meere med *Beskeed,
280
Det sagde hand med en Heroisk *Gravitet.
Jeg tilstaar, vi paa Dansk i Trykken lidet giver,
Vor Naboe der imod fast alt formeget skriver,
Skiønt hvor det kommer fra, jeg veed hand skiøtter ey,
Mig synes det er best at gaa en Middel-vey.
285
Men det er icke Tid med Snak sig at opholde,
Jeg tænker paa min Drøm, hvad saadant kand forvolde,forvolde,]forvolde,] A a a² a³, forvolde B; forvolde SS forvolde,] A a a² a³, forvolde B; forvolde SS
Hvorledes mueligt er, at mand i Søvne kand
Af Sengen reyse sig, og slaa en ærlig Mand.
Med slig afsindighed i Stuen springe, løbe,
290
Og som en utæmt Hæst, saa *Kaalebøtter støbe,
Med aabne Øyen staa og striide med enmed en]med en] A a a² a³, en med B med en] A a a² a³, en med B Blok,
Og sig indbilde, at det er Niels Hansen Kok.
Ham svared’ Peder Ruus: sligt er og fleere hændet,
Jeg har for nogle Aar en Mand i Flensborg kiendet,
295
[†]
– – – Tenet insatiabile multos
Scribendi CacoëthesCacoëthes]Cacoëthes] a² a³, Cacõethes A B, Cacöethes a; Cacoethes SS Cacoëthes] a² a³, Cacõethes A B, Cacöethes a; Cacoethes SS – –

                        Juv. Sat. 7.

|129Der udi Søvne *glat en Pandekage aad,
En anden, som en Miil har roed i en Baad.
Der findes ogsaa de, der klavre kand som Katter,Katter,]Katter,] Katter A a B a² a³; Katter, Boye, Katter SS Katter,] Katter A a B a² a³; Katter, Boye, Katter SS
I *Nomenclator mand dem kalder *Andabater.
[†] De uden Fare kand paa Kirkespiirer staa,
300
De som Troldkiærlinger paa Vandet *og kand gaae.
[*] De allehaande Sprog og Tungemaal kand tale,tale,]tale,] A a a² a³, tale B; tale SS tale,] A a a² a³, tale B; tale SS
Ja mange skiulte Ting kand sige og afmale,
[†] *Tydske Joch: Hist: sui Temp. *pag. 16.
[*] Saaledes beretter *Motte le Vayer Epitre 61. pag. 657. om een, der boede udi Rouen, ved Navn le Fevre, som udi Søvne kunde *svare til alle slags Sprog, hvor udi mand talede ham til,til,]til,] A a a² a³, til B (ved bagkanten); til SS til,] A a a² a³, til B (ved bagkanten); til SS Ja end ogsaa kunde *sige tilkommende Ting, men saa snart hand vaagnede, vidste hand slet intet. Samme *Autor giør sig megen *Umag at udfinde Aarsag til saadant: Dog det havde været bedre at anvende den Tid og Umage paa at erkyndige sig ret om Historien var gandske rigtig. Thi, som Pedanterie haver mange Greene, saa er det blant andet een af dem, at bryde sit Hovet med at udfinde Aarsagen til en Ting, førend mand veed om Historien er rigtig.
|130[†] De Ti Mænds Styrke har, som Biørnen, Tolv Mænds Vid,
Gid jeg Peer Iversen for Feyls skyld hafde hid.
305
Hand skulle paa Hebraisk os saadant kunde siige,
Saa lærd er samme Karl, skam om hand har sin Liige.
Hand holder for, at det er idel Fandens Konst,
At Sygdom, Hexerie sligt *legges til *omsonst.
Thi Fanden Skickelse af slige Folk paatager,
310
Nu et slags *Giæckerie, nu andet ham behager,
Jeg troer, med eder hand har øvet samme Spil,
Og, om i vores Seng vi nøye lede vil,
I eders beste Søvn vi eder nok skal finde,
Per Paars mig Kindhest ey har givet nogensinde.
315
Da sagde Paars: Hør Ruus! holt op med saadan Snak,
Du der ved kun af mig fortiener liden Tak.
[†] Det er bekiendt blant Bønder udi Norge, at Biørnen haver 10 Mænds Styrke, og 12. Mænds Forstand.Det er bekiendt blant Bønder udi Norge, at Biørnen haver 10 Mænds Styrke, og 12. Mænds Forstand.]Det er bekiendt blant Bønder udi Norge, at Biørnen haver 10 Mænds Styrke, og 12. Mænds Forstand.] står i slutningen af den foregående fodnote i A a B a² a³ Det er bekiendt blant Bønder udi Norge, at Biørnen haver 10 Mænds Styrke, og 12. Mænds Forstand.] står i slutningen af den foregående fodnote i A a B a² a³
 
 
 
xxx
xxx