|26
MAHOMED.
Mahomed er født til
Mecca udi Arabien Aar 571, da Justinus
var Keiser udi Østen. Mahomeds Herkomst.Mange
Europæiske Skribentere have enten af Had eller Vildfarelse
antegnet, at han var af meget ringe og elendig Herkomst, da det dog er klart, at han
var af den Korashitiske Stamme, som agtedes den fornemste udi heele
Arabien, og hans Forfædre vare de Fornemste blant Korashiterne
og Forstandere saa vel for det hellige Tempel til Mecca, som for Staden selv. Efter hans Faders Død forblev han
under sin Moders Opsyn til sit 8de Aar, indtil hun ved Døden af|27gik , og da blev
han antagen af sin Farfader Abdol-Motallab
Abdol-Motallab
]Abdol-Motallab
] A (læderet bindestreg), Abdol-Motallab ms.; Abdol Motallab Rahbek, Abdol-Motallab Liebenberg, Abdol Motallab SS Abdol-Motallab
] A (læderet bindestreg), Abdol-Motallab ms.; Abdol Motallab Rahbek, Abdol-Motallab Liebenberg, Abdol Motallab SS , som udi mange Aar havde haft den
største Myndighed udi Mecca, og endelig efter samme Farfaders Død, som hendtes
Aaret derefter, kom at være hos sin Farbroder Abu Taleb. Bemeldte Abu Taleb,
saasom han var en Handelsmand, lod Mahomed strax holde til Kiøbmandskab. Thi
Mecca, saasom den ligger paa en meget ufrugtbar Grund, saa nødedes dens
Indbyggere at beflitte sig paa Handel, som bestoed derudi, at de førdte de Vahrer, der
bleve dem tilbragte fra Indien, Æthiopien og andre Sydlige
Lande,Lande,]Lande,] Lande ms. A; Lande, Rahbek Liebenberg, Lande SS Lande,] Lande ms. A; Lande, Rahbek Liebenberg, Lande SS tilbage igien med
Cameeler til Syrien, Persien og Ægypten, efterfølgende
derudi de gamle Ismaeliter, fra hvilke de nedstammede. Saadan Handel var dem des lettere at drive, efterdi
Mecca ligger ikke langt fra det røde Hav, hvor de havde den særdeles beqvemme
Havn Jodda.
holdes til
KiøbmandskabMahomed blev saaledes opdragen udi sin Farbroders Huus, og saa snart han
var kommen tiltil]til] iil A til] iil A
den Alder, at han kunde reise, blev han skikked med Cameeler til
Syrien. Der fortælles da af hans Tilhængere, at en lærd Munk ved Navn Bahira,
seende Mahomed paa Torved udi den Stad Bostra,
trængedetrængede]trængede] ms. A, trængende B C trængede] ms. A, trængende B C
sig med Magt igiennem Folket, tog ham ved Haanden og sagde forud alle de store Ting, som ved ham skulde giøres.
Det Tegn, hvorpaa samme Munk |28efter deres Sigelse merkede, at Mahomed
var den forventede store Prophet, var det Prophetiske Lys, som skinnede paa hans Ansigt.
det Prophetiske Lys.Thi Mahomedanerne holde for, at
GUd i Begyndelsen satt dettedette]dette] ms. A, det store B C dette] ms. A, det store B C
Prophetiske Lys paa Adam for at fortplantesfortplantes]fortplantes] ms. A; forplantes SS (formodentlig en fejl; mgl. i SS app.) fortplantes] ms. A; forplantes SS (formodentlig en fejl; mgl. i SS app.)
paa alle de Propheter, som skulde komme af ham indtil Abraham, og da at være bleven deelt udi tvende Lys, et paa
Isaacs og et andet paa Ismaels Ansigt.
Isaacs Lys skinnede paa en stor Hob Propheter af hans Efterkommere, som man har seet
blant Israels Børn: men
Ismaels Lys var bleven skiuled og ligesom qvalt indtil Mahomeds
Ankomst, paa hvis Ansigt bemeldte Munk Bahira blev det først vahr.
Dette Eventyr maa passere for en sandfærdig Historie, hvorvel man kand beviise, at
Bahira ikke kom udi Kundskab med Mahomed førend nogle Aar derefter,
da han handlede for den rige Enke Cadigha, som han siden fik til Ægte.
Samme Cadigha var Enke af en af de fornemste Handelsmænd udi Staden,
og som hun havde faaet store Midler med den samme, og agtede at fortsætte Handelen, trængede hun til en
Kiøbmandssvend, som kunde gaae hende derudi til Haande. Mahomed
giør et rigt Giftermaal.Derom blev giort Forslag til Mahomed, hvilken udi sit 25de Aar
tog Tieneste an hos samme Enke, og forestod hendes Handel udi 3 Aar. Imidlertid gik han hende
saaledes |29under Øyene, at hun omsider tog ham til Ægte. Dette Ægteskab, saasom det
lagde Grundvold til Mahomeds Rigdom og Velstand, saa lagde det ogsaa
Grundvold til HovmodHovmod]Hovmod] ms. A; hans Hovmod Rahbek (fulgt af Liebenberg) Hovmod] ms. A; hans Hovmod Rahbek (fulgt af Liebenberg)
og Ærgierrighed. Han vidste, at hans Forfædre havde været
Hoveder af den Korashitiske Stamme, og at han alleene havde mist den høye Anseelse,
som ham ved Fødselen tilkom, efterdi han havde haft den Uheld at miste sin Fader,
medens hans FarfaderFarfader]]Farfader]] ms. C, Forfader A; Farfader Rahbek Liebenberg, Forfader SS Farfader] ms. C, Forfader A; Farfader Rahbek Liebenberg, Forfader SS endda levede,
hvilket foraarsagede, at han intet havde faaet til Arvedeel uden Fattigdom og Foragt.
faaer i Sinde at stifte en nye Religion.Herudover, eftersom han nu ved dette lykkelige
Giftermaal var bleven bemidled, og havde faaet i Hænderne det, som kunde
understøtte hans Ærgierighed, søgte han at bane sig Vey til den høyeste Myndighed udi
Mecca. Efter at han havde overveyet alle dertil tienlige Midler, fandt han intet
beqvemmere, end at stille sig skinhellig an, foregive Himmelens Aabenbaringer, og at
stifte en nye Religion, hvis Fremgang han ikke tvivlede om, naar han betragtede den
Tilstand, Arabien da var udi. Thi han havde merket paa sine Reiser, saa vel der udi
Landet, som udi Syrien, Ægypten, og Jødeland, den Forbittrelse, som regierede ikke
alleene blant Christne og Jøder, men endogsaa blant Christne indbyrdes. Han havde
ogsaa udstuderet sine Medborgeres Natur og Egenskab, og |30merket,
Anledning dertil.at de vare begierlige efter Nyt, iligemaade at de af den Omgiengelse de havde med Jøder og Christne
havde antaget mange af deres Meeninger, forladt meget af forrige grove Afguderie,
og vare faldne fra Hedenskabet til den saa kaldte Zendicismum, en Vildfarelse udi
Arabien, der havde Overeensstemmelse med Sadducæernes Meening derudi, at den nægter Opstandelsen og det tilkommende Liv.
Alt saadant havde den underfundige Mahomed
nøye betragted, og derfore begyndte at giøre et Udkast til en nye Religion, som han fandt nødig at sammenstøbe
af de 3 herskende Religioner udi Arabien, nemlig den Christne, den Jødiske og den
Hedniske, for derved des lettere at faae Anhang af dem alle; iligemaade at indrette
den efter de Arabers Smag, i at love dem alle de Vellystigheder, som de havde størst
Tilbøyelighed til. Til dette at sætte i Verk, var fornødent at giøre nogle Aars
Forbereedelse ved et udvortes helligtudvortes helligt]udvortes helligt] ms. C (ved linjeskift i ms.), udvorteshelligt A; udvortes helligt Rahbek Liebenberg, udvorteshelligt SS udvortes helligt] ms. C (ved linjeskift i ms.), udvorteshelligt A; udvortes helligt Rahbek Liebenberg, udvorteshelligt SS Levnet; thi, naar Lærdommen skal have Fremgang,
maa Læreren først bringes i Anseelse. hans Retraite.Han
forlod derfor Verden udi sit 38te Aar, førdte et Eremitisk Levnet, og tog sin Boepæl udi en Grotte nær ved
Mecca, som kaldtes Grotten af Hira, hvor han efter sit Foregivende hendrev den heele Dag udi
Bønner, Fasten og aandelige Betænkninger, og mod Aftenen, naar |31han kom hiem,
fortaaltefortaalte]fortaalte] ms. A, fortalte B C fortaalte] ms. A, fortalte B C
sin Hustrue Cadigha adskillige Aabenbarelser, som han havde, og adskillige
selsomme Røste, som han hørte udi sin Eensomhed, iligemaade, at han havde
Omgiengelse med Engelen Gabriel, og andet deslige.
Cadigha foragtede længe saadan Tale, og ansaae hans Opførsel, enten som en Virkning af en forvirred Hierne, eller
som Fandens Fristelse. Men som han stedse fremturede, spurdte hun omsider en Munk,
som da opholdt sig i deres Huus, hvad man kunde dømme om slige Aabenbarelser.
Samme Munk, som han var Medvider udi det Bedragerie, som Mahomed smedede
paa, talede han stort om Mahomeds Aabenbaringer, og bestyrkede hende i at troe alt
hvad hendes Husbonde havde fortaaltfortaalt]fortaalt] ms. A, fortalt B C fortaalt] ms. A, fortalt B C ,
hvorudover hun omsider fuldkommelig bildte sig ind, at han var en Prophet.
Efter at han udi tvende Aar havde ført et meget skinhelligt Levnet, og derved
forhverved sig Anseelse, giver sig TitelTitel]Titel] A, titul
ms. (i Holbergs hånd)Titel] A, titul
ms. (i Holbergs hånd)
af Apostel.begyndte han udi sit 40de Aar at give sig Titel
af Apostel. Men i de første 4 Aar udstrøede han sin Lærdom hemmelig, og alleene blant sine Venner,
som han havde Tillid til, og blant sine Huusfolk, af hvilke, næst hans Hustrue
Cadigha, en Slave ved Navn Zayd var den første,
som antog hans Lærdom, og derudover blev sat udi Frihed. Derudaf har Oprindelse den Lov,
som endnu i agt tages blant |32Mahomedaner
at frikiende Slaver, saa snart de antage
Mahomeds Lærdom.
Mahomeds første
Disciple.Mahomed forhvervede sig siden adskillige
Discipler, blant hvilke de Fornemste vare hans Fetter Aly,
som gemeenligen bliver kaldet den første Troende, efterdi han
var den første anseelige Borger, der antog Lærdommen. 2.) Abubecker, hvilken,
saa somsaa som]saa som] A, saa ms. saa som] A, saa ms.
han var en af de rigeste Kiøbmænd i Mecca, og tilligemed var holden for en viis
Mand, styrkede Mahomeds Sager ikke lidet, og trækkede strax 5 andre med sig, blant
hvilke den bekiendte Othman. Efter at Mahomed nu saaledes havde bekommed 9
Discipler, begyndte han offentlig udi sit 44de Aar at udstrøe sin falske Lærdom, gav
sig ud for en Prophet, der var skikked af GUd for at udrødde det Hedniske Afguderie,
og at viise det menneskelige Kiøn den rette Saligheds Vey. Hans første Lærdoms
Artikel var, at der er kun een GUd, og at det er en grov Vildfarelse at sige, GUd har
Sønner eller Døttre, item, at han har andre GUder til Medhielpere.
han begynder offentlig at forplante sin Lærdom.Hvorved han
sigtede paa 1.) de Christne, hvilke han fordømmer paa adskillige Steder udi Alcoranen,
efterdi de troe den hellige Trefoldighed, item, at Christus er GUds Søn.
2.) paa de Araber, eftersom de tilbade adskillige Gudinder.
Han foregav sig ingen nye Lærdom at føre, men alleene at fornye den,
som Adam |33udi første Skabelse havde
faaet af GUD; hvilken Lærdom, da den af
de første Mennesker tid efter anden var bleven forfalsked, og endeligen ligesom
qvalt, GUd atter aabenbarede for Abraham, og han igien underviisedeunderviisede]underviisede] ms. A, underviiser B underviisede] ms. A, underviiser B derudi sin Søn
Ismael, hvilken sidste forplantede den udi Arabien,
hvor da den atter igien var bleven forfalsked og endelig gandske uddøed, havde GUd omsider
skikked ham, nemlig Mahomed, for at fornye igien deres Faders
Ismaels Lærdom.
Han forkastede vel ikke det gamle
og det nye Testamente, saasom han holdt for,
at Moses og Christus vare store Propheter, men han sagde, at Jøderne og de Christne
havdehavde]havde] A, havde rettet fra hafde i ms. havde] A, havde rettet fra hafde i ms.
forfalsket den hellige Skrift, og at han af GUd nu var skikked at bringe den i
sin forrige Reenhed igien. Heraf kommer det, at de fleeste Skriftens Sprog findes
anderledes udi Alcoranen eller den Mahomedanske Bibel.
Alcoran.Samme Alcoran
er deelt udi mange Capituler, hvoraf et efter andet kom for Lyset, og ere de
alle siden samlede udi een Bog. Mahomed foregav, at Originalen
deraf ligger udi det Himmelske Archiv, og at Engelen Gabriel
havde givet ham Udskrift deraf stykke for stykke, og bleve alle disse Stykker forvarede udi en Kiste,
kalded hans Apostolats Kiste, hvoraf de efter hans Død bleve tagne, og af
Abubeker samlede udi en Bog, kalded Alcoran,
|34hvilken Othman siden nøyere igiennemsaae og
bragte udi den Form, som den nu omstunder er udi.
Udi Begyndelsen da Mahomed gav sig ud for
Prophet, blev han beleed og foragted af det heele Folk.
Men saadant betog ham ikke Modet; men han igiennemgik
alting med en synderligsynderlig]synderlig] A, synderlig rettet fra
syndelig i ms. synderlig] A, synderlig rettet fra
syndelig i ms. Kaaldsindighed, og derved overvandt de Vanskeligheder, som
saadan nye, dristig og selsom Lærdom er underkasted, saa at han udi sit 5te saa kalded
Apostolats Aar regnede henved 40 Tilhængere.
Lærdommens
Fremgang.Ellers hialp det ikke lidet til hans
Sager, at hans Farbroder Abu Taleb tog ham i Beskyttelse; thi bemeldte Abu
Taleb, saasom han var den myndigste Mand udi Staden, og Hoved for den
Korashitiske Stamme, reddede han Mahomed
fra adskillige Farer, ikke for Lærdommens skyld, hvorudi han havde ingen Smag, men for Personens,
der var hans Broder-SønBroder-Søn]Broder-Søn] ms. A, Broders-Søn B C Broder-Søn] ms. A, Broders-Søn B C , og opdragen udi hans Huus.
De fornemste Lærdoms Stykker, som
Mahomed i sær drev paa, vare Straf og
Belønning, vel vidende, at intet haver større Virkning blant den gemeene Mand.
Han afmalede Paradis med en Farve, som glimrede mest udi Arabernes
Øyen, og som kom overeens med de Vellyster og Begierligheder, som samme Folk fandt størst
Smag udi; thi, som de vare af Naturen hidsige, |35vare de ogsaa synderlig hengivne
til Elskovs Lyster, og som Landet udi sig selv var tørt, saa bestoed deres største Vellyst
udi frisk Vand, kiølige Urtegaarde og saftefulde Frugte;
hans Himmerig og Helvede.hvilket altsammen
den falske Prophet havde merket, og lod derfor den himmelske Lyksalighed bestaae udi deslige
Vellyster, talende her og der udi Alcoranen, nu om smukke Urtegaarde,
Vandede af kiølige Bekke, hvor de skulde ligge udi gyldene Senge,
besatte med kostbare Steene; nu om deiligedeilige]deilige] A, dislige ms. deilige] A, dislige ms.
Jomfruer, som de skulde forlyste sig daglig med, uden at kiedes derved,
og hvis Jomfrudom altid skulde fornyes, &c. Og ligesom han indrettede et Paradis
efter sine Landsmænds Smag, saa byggede han derimod ogsaa et Helvede paa selvsamme Maade
og med lige Konst, i det han skienkede i for de Fordømte gloende stinkende Vand, og truede dem med
heedeheede]]heede]] ms. A, Heede B C; Hede Rahbek, heede Liebenberg heede] ms. A, Heede B C; Hede Rahbek, heede Liebenberg
og tørre Vinde, som gierne ere de største Landeplager udi Arabien; saa at,
hvor grove og urimelige disse Beskrivelser synes at være, saa bliver man dog derudi
vaer ikke liden Konst og Behændighed, og seer man, at Mahomed
har efterfuldt andre underfundige Religions-Stifteres Fodspor. Jeg vil
ikke tale om fremmede Lovgivere. Her udi Norden, hvor den listige Odin havde
udstuderet Indbyggernes Tilbøyeligheder, blev i det andet Liv skienked sterkt Øll, daglige
Krigs-Øvelser |36brugte, og andet, som man udi dette Liv fandt størst Smag
udi. Saa at, om Mahomed havde begyndt
først at udbreede sin falske Lærdom udi Holland, saa
havde uden tvivl hans Paradis bleven fuld af stoppede Tobakspiber, ligesom i hans
Helvede udi Frankrig,
de Fordømte skulde have været paalagt en ævig Taushed.
Hvad som allermest forvirrede Mahomed,
var at Araberne paastode, at han
skulde bekræfte sin Lærdom ved Mirakler; thi sagde de: Moses, Christus og alle andre
Propheter havde ved Himmeltegn beviised, at de vare sendte af
GUd. han ombedes at beviise sin Lærdom medmed]med] A, ved ms. (i Holbergs hånd)med] A, ved ms. (i Holbergs hånd) MiraklerMirakler]Mirakler] A, miracler ms. Mirakler] A, miracler ms. .De bade ham
derfore opvække de Døde, giøre Dumme talende, og de Døve hørende, eller udi all
Folkets Paasyn lade den Bog nedfalde af Himmelen, som han foregav sig at være
tilbaaren af Engelen Gabriel. Men han søgte ved adskillige Svar at svække deres
Indvendinger. Nu sagde han, at han alleene var skikked at prædike GUds Villie;
nu at, eftersom deres Forfædre havde foragted Salehs og andre Propheters Jertegn,
saa vilde Gud ikke tilstede fleere at skee. Endelig sagde han, at de, som af Gud vare
beskikkede til at troe, skulde troe uden Jertegn, og de, som ikke vare beskikkede dertil,
skulde fremture udi Vantroe, skiøndt de saae alle de Jertegn, som de forlangede.
Men, som alt dette fornøyede dem ikke, blev han forladt af en stor Deel af sine
Til|37hængere , hvilket han selv klageligklagelig]klagelig] ms. A, klarlig C klagelig] ms. A, klarlig C giver tilkiende udi
Alcoranen. Hvorudover da han merkede, at List og Skinhellighed
ikke vilde hielpe, begyndte han at føre sig op
paa en anden Maade, han foregiver at Lærdommen bør forplantes med
Sværd.greeb til Sværdet, foregivende, at GUd, da han skikkede Mosen
og Christum til Verden, gav dem Magt at giøre Mirakler; men som Menneskene
saadant u-anseed have foragted deres Lærdom, havde GUd omsider skikked ham uden
Mirakler at tvinge de Vantroende med Sværd. Befoel derfor sine Tilhængere, at
de, i steden for at indvikle sig i Ord-krig, skulde med Sværdet figte for GUds Sag,
og derved forhverve sig Martyr-KronerMartyr-Kroner]Martyr-Kroner] A, martyrkroner ms., Martyr-Kronen C Martyr-Kroner] A, martyrkroner ms., Martyr-Kronen C . Herudaf reiser sig da den Lærdom blant
Mahomedanerne, at de ere alle forbundne til at figte for Troen, hvilken ikke bør
forplantes uden ved Sværd. Og pleye derfore deres Prædikantere, naar de prædike,
have et draged Sværd hos dem for at betegne, at Lærdommen bør forsvares og
forplantes med Sværd.
Vel er sandt, at man har tillagt Mahomed adskillige Jertegn: nemlig, at han
kløvede Maanen udi 2 Parter, at nogle Træer gik ham i møde, at der udspirede Vand
af hans Fingre, at Steenene hilsede ham, at en Bielke sukkede udi hans Nærværelse,
at en Cameel klagede sig for ham, og at en kogt Lammefierding advarede ham, at den
var forgivenforgiven]forgiven] ms. A, forgiftet C forgiven] ms. A, forgiftet C , og andet deslige. Men de
|38troeværdigste
Mahomedanske Skribentere
nægte alt saadant, og Mahomed selv tilstaaer
udi sin Alcoran, at han ingen Mirakler
har giort. om Mahomed har givet sig ud
for at giøre MiraklerMirakler]Mirakler] A, miracler ms. (i Holbergs hånd)Mirakler] A, miracler ms. (i Holbergs hånd).Naar
man derfor spør dem, hvorved Mahomed beviiser sit Kald, efterdi
han ingen Mirakler har giort, svare de gemeenligen, at Alcoranen er et Mirakel stort
nok; thi de holde det for umueligt, at en ustudered Person, der hverken vidste at læse
eller skrive, kunde giøre en Bog saa fuld af Lærdom og høy Veltalenhed. Mahomed
fremfører ogsaa selv saadant til Beviis paa adskillige Steder udi Alcoranen,
trodsende alle Mennesker og Diævle at foreene all deres Viisdom og Konster, for at see
om de kand sammensette et Skrift, fuld af saadan Lærdom og Veltalenhed, som findes
udi Alcoranen.
Herudaf kand sees, at de urimelige Jertegn, som tilskrives Mahomed, ere enten
opdigtede siden af noglenogle]nogle] ms. A, nogle af C nogle] ms. A, nogle af C
hans Disciple, som have holdet det nødigt at tillegge ham
Mirakler, for des bedre at beviise hans guddommelige Kald, og finder man derfore en
Kiede af Mirakler udi hans Historie, som er beskreven af den Arabiske Prinds
Abulfeda, eller af Christne Skribentere, for at giøre den falske Prophet end meere latterlig.
Det samme kand ogsaa siges om de Jertegn, som fortælles at være skeede ved hans
Fødsel; nemlig, at hans Moder fødde ham |39uden Smerte, at Barnet raabte strax
efter Fødselen: Der er kun een GUd, som har udvalt
mig
til hans Apostel; at han blev
fødd omskaaren,
og andet deslige; hvoriblant intet er latterligere end det, som
nogle Arabiske Skribentere fortælle ham at være
vederfared af hans
Skyds-Engle,
hvilke forflyttedforflytted]forflytted] ms. A, forflyttede C forflytted] ms. A, forflyttede C
ham til et Bierg, hvor de skare hans Mave op, og toede hans Tarme,
indtil de bleve hvide, som Snee; item, at de toge af hans Hierte en sort Draabe,
eller et Frøe, som er Diævelens Sæd, der besmitter det heele Menneske. Det er at
tillegge hellige Engle Forretninger, som ingen Skarnager, end sige Vaskerkone vilde
paatage sig.
Betænkning
over Alcoranen.Angaaende den Beviislighed,
som tages af Alcoranen, da kand vel ikke nægtes,
at jo Alcoranen, naar man undtager Materiens Urimelighed, og alleene betragter
Stilen, er et MunsterMunster]Munster] A, munster ms., Mynster C Munster] A, munster ms., Mynster C af Zirlighed udi det Arabiske Sprog, og hvad
Mahomed anbelanger, da forstod han hverken at læse eller at skrive; thi Indbyggerne udi Mecca
levede udi tykkeste Vankundighed, saa at, paa den Tid Mahomed begyndte at
udstrøe sin falske Lærdom, der var ingen udi Mecca, der kunde læse eller skrive, undtagen
Waraka en af Cadighas Paarørende, som havde været Jøde og Christen, og lærdt
at skrive Arabisk med Hebraiske Bogstave. Herudover |40bleve Indbyggerne af Mecca
gemeenligen kaldede Folk uden Skrift, de derimod af Medina førdte Navn af
Skriftens Folk. Udi denne sidste Stad maatte derfor Mahomeds
Tilhængere siden lade sig undervise udi Lærdom, blant andre den bekiendte Othman, hvilken der
giorde saadan Fremgang, at han siden blev Mahomeds Haandskriver.
Men lad være, at Alcoranen er saa herlig stiled, og at dens Forfatter har været
saa Vankundig, saa kand man spørge, om ikke andre have hiulpet ham i at sammensmede
dette Verk. Og sandelig, man kand have stor Aarsag at giøre saadant
Spørsmaal, efterdi Alcoranen befatter saa mange Ting af den Christelige saa vel som af
den Jødiske Troe, saa at ingen kunde have sammensmedet saadan Bog, med mindre
han var dreven udi begge disse Religioner, hvilket ikke kand siges om Mahomed, der
var opdragen udi Afgudsdyrkelse og Vankundighed. hvilke der siges at have
smedetsmedet]smedet] A, smeedet ms. (i Holbergs hånd)smedet] A, smeedet ms. (i Holbergs hånd)
Alcoranen for MahomedHvo der ellers har hiulpet
Mahomed i at fuldfærdige Alcoranen, derom er ingen fuldkommen Vished. De fleeste
holde for, at en Persisk Jøde ved Navn Abdias Ben
SalonSalon]Salon] ms. A; anakolutien ikke forsøgt repareret af Rahbek, Salon [har gaaet ham til Haande] Liebenberg Salon] ms. A; anakolutien ikke forsøgt repareret af Rahbek, Salon [har gaaet ham til Haande] Liebenberg ,
item, en Nestoriansk Munk,
som nogle kalde Sergius, og holde for, at han var den samme som Bahira,
der saae detdet]]det]] de ms. A; det Rahbek Liebenberg, de SS det] de ms. A; det Rahbek Liebenberg, de SS
Prophetiske Lys paa Mahomed, |41hvorom tilforn er talt.
Der fortælles, at samme Munk, da han var bleven sat udi Kirkens Band og udjagenudjagen]udjagen] ms. A, udjaged B C udjagen] ms. A, udjaged B C af sit Kloster formedelst en Misgierning,
flygtede til Mecca, og der gik Mahomed til Haande, indtil samme falske Prophet,
da han ikke behøvede hans Tieneste meer, lod ham omkomme.
Men i alt dette ere SkribentereSkribentere]Skribentere] ms. A; Skribenterne Rahbek, Skribentere Liebenberg Skribentere] ms. A; Skribenterne Rahbek, Skribentere Liebenberg ikke eenige. De Mahomedanske tale kun meget lidt
derom, og de Christne formeget; Digt om
Mahomed.hvilke sidste have taget for fulde de urimeligste
Historier, som af Had til Mahomed ere opdigtede, og gived dem ud for sandfærdige.
Saaledes ere alle Bøger fulde af den Tyr, som Mahomed skulde have lært at bære
Alcoranen til sig paa sine Horn; iligemaade om de Duer, som han havde vænnet til
at æde af hans Øren, og som han indbildte Folk var den hellig Aand, der viskede ham
ind GUds Ord og Villie; og have endogsaa mange store Skribentere, som Grotius,
Scaliger, Sionita og andre fæstet Troe til denne sidste Historie, hvorvel Mahomed
udtrykkeligen selv giver tilkiende udi Alcoranen, at han ingen Mirakler har giordt.
Det er ogsaa ikke troeligt, at han har vovet sig at øve slige grove Stykker blant de
Araber, som af Naturen ere spidsfindige Folk, der let vilde have grebet ham i saadant
Bedragerie, og derudover kuldkasted hans heele Bygning. Man kand derfore sige, at
alle deslige Historier ere |42ikke andet end raa
Fabler, opdigtede af nidkiere Christne for at giøre Mahomed desmeere sort, og tiene ikke til andet, end at giøre dem selv
foragtede blant Mahomedanske Skribentere; thi man har ikke nødigt at bruge saadanne
Midler til at vise Mahomeds Bedragerie og falske Lærdom, hvilken ved dens Urimelighed igiendriver sig selv.
For at komme til Historien igien. Da Indbyggerne af Mecca
merkede, hvortil Mahomed sigtede, og at hans
Anhang voxede merkelig til, lode de ved en Forordning
forbyde at følge hans Lærdom, dog udvirkede de ikkun lidet dermed, saa længe som
hans Farbroder Abu Taleb levede. Men da han døde, og den høyeste Myndighed
faldt til een af hans Fiender af det Huus Ommia, dristede sig ikke alleene ingen at
antage hans Lærdom, men mange af hans forrige Tilhængere forlode hans Parti. Udi
denne Tilstand døde hans Hustrue Cadigha, og da tog Mahomed
3 andre fornemme Mænds Døttre til Hustruer udi hendes Sted, og derved nogenledes opreisede sine
faldne Sager. Men ingen Ting opvakte ham større Foragt, og giorde hans Anhængere meere afspændige end den saa kaldte
Mahomeds Reise til
Himmelen.Mezra
eller navnkundige Reise, som han paa
een Nat foregav at have giordt fra Mecca til Jerusalem og derfra til Himmelen,
som findes beskreven udi det 17de Cap. af Alcoranen,
og |43hvorved Mahomed tænkte at stoppe Munden paa dem, som bebreidede ham, at han ingen Mirakler kunde giøre.
Samme selsomme Reise fortæller Mahomed selv med efterfølgende Omstændigheder.
Udi det 12te Aar af hans formeenteformeente]formeente] ms. A, fornemme B formeente] ms. A, fornemme B
Apostolat, da han om Natten laae hos
Ayesha,
hvilken han af alle sine Hustruer meest elskede, hørdte han banke paa sin Dør,
hvorpaa han reisede sig, aabnede Dørren, og fandt uden for Engelen Gabriel med
70 Par Vinger, som vare hvidere end Snee og klarere end Crystall, og tillige med
ham det Dyr Alborak, som Propheterne pleye at ride paa, naar de ere i GUds
Forretninger. Alborak betyder paa Arabisk Liunild, efterdi samme Dyr,
efter Mahomeds Beskrivelse, løber ligesaa hastig som en Liunild.
Saa snart Mahomed kom til Dørren, omfavnede Engelen
Gabriel ham, sigende, at han var nedsendt for at bringe ham til Himmelens Herre,
hvor han skulde see forunderlige Hemmeligheder, som intet Menneske har været tilladt at see;
bad ham derfor stige op paa Dyret Alborak. Men
samme Dyr, som det ingen Hoverie havde giort siden Christi Tider, var af langvarig
Ørkesløshed og gode Dage bleven saa kaad, at det ikke vilde staae
stillstill]still] ms. A, stille C still] ms. A, stille C og lade
Mahomed bestige sig, førend han maatte love det Sted udi Paradis. Derpaa blev
Dyret gandske spag, og |44førte Mahomed i et Øyeblik
til Jerusalem. Da han kom til denne hellige Stad, gik alle afdøde Propheter
og Helgene ham strax i møde, førdte ham ind udi Templet, og begierede, at han vilde bede for dem hos Gud, og derpaa
forlode ham. Mahomed gik siden ud af Templet, og fandt for sig en
Ild-stigeIld-stige]Ild-stige] A (ved linjeskift; der kan også læses Ildstige), ild-stige ms.; Ildstige Rahbek Liebenberg SS Ild-stige] A (ved linjeskift; der kan også læses Ildstige), ild-stige ms.; Ildstige Rahbek Liebenberg SS ,
hvorpaa han tillige med Engelen Gabriel gik op, ladende Alborak bunden
ved en Klippe, indtil de komme tilbage. Da de vare komne til den første Himmel, og Portneren fik
at høre, at det var Mahomed GUds Ven, bleve Porterne strax
aabnede. Den første
Himmel var af puurt Sølv, hvor han saae Stierner hænge ved Guld-kiæder, og en
hver af dem var saa stor som det Bierg NahoNaho]Naho] A, Noho ms. Naho] A, Noho ms. nær ved Mecca. Saa snart han
traadde ind udi samme Himmel, kom ham i møde en gammel Mand, som var vor
første Fader Adam, hvilken strax omfavnede ham, og
recommenderede sig til hans Bønner. Lidt længere frem,
blev han vaer en stor Mængde af Engler, nogle udi
Dyrs, andre udi Fugles Lignelse, og blant dem en Hane, der var hvid som Snee, og
saa stor, at han med Fødderne stod paa den første Himmel, og med Hovedet rørdte
den anden Himmel, som var 500 Dages Reise derfra. Engelen Gabriel forklarede
alting nøye for Mahomed, og
sagde ham, at disse Engle vare Menneskers og Dyrs Talsmænd hos |45GUd,
og at de som talede for Menneskerne, havde Menneske-Skikkelse,
de som talede for Dyrene, saae ud, som Dyr, og endelig de som bade for
Englene, vare udi Engle-Lignelse. Angaaende den store Hane, da var den Hanernes
fornemste Engel, og atog at]og at] ms. A; og at Rahbek, og Liebenberg og at] ms. A; og at Rahbek, og Liebenberg , naar GUd om Morgenen efter Sædvane sang en hellig Psalme,
stemmede denne Hane i med, og det med et Lyd, som lod sig høre over alt udi Himmelen og paa Jorden,
undtagen af Mennesker
og Nympher. Men, naar Dommens Dag er forhaanden, da skal GUd befale den at slutte sine Vinger og tie.
Mahomedanerne troe endnu, at denne Hane er i saa stor Naade hos GUd,
at de gemeenligen sige, der erer]er] A, ere ms. er] A, ere ms.
3 Røste, som GUd finder Behag udi, nemlig 1.) deres, som idelig
læse Alcoranen, 2.) deres, som om Morgenen bede om Syndernes Forladelse,
og endelig denne Hanes Stemme, som GUd altid hører med Fornøyelse.
Det er troeligt, at den foromtalte Jøde Abdias eller Abdollah
har forsyned Mahomed med den Hane-Fabel, efterdi den er tagen af
Talmudisterne; thi udi det Skrift Bava
Bathra af den Babyloniske Talmud findes
en Historie om en ligeledes stor Engel kaldet Ziz, hvilken rekker fra Jorden
til Himmelen, og, naar den udstrekker sine Vinger, skiuler Soelen aldeeles og foraarsager
Formørkelse. Den Chaldaiske Forklaring
over |46Psalmerne siger, at samme Fugl er en Hane.
Men at komme til Historien igien, da fortæller Mahomed videre, at han steg fra
den første Himmel udi den anden, som er 500 Dages Reise høyere, hvilket Skillerum
han setter mellem alle 7 Himle. Der blev Porterne strax aabnede ligesom udiudi]udi] ms. A, mgl. i B C udi] ms. A, mgl. i B C den
første Himmel, og Patriarken Noah
kom ham strax i møde, som recommenderede
sig til hans Forbønner. Udi denne Himmel, som var af puurt Guld, saae han eengang
saa mange Engle som i den forrige, og blant dem een af en overmaadig Størrelse;
thi Fødderne stode paa den anden Himmel, og Hovedet rørdte ved den tredie.
Derefter kom han udi den tredie Himmel, som var af kostbare
Steene;Steene;]Steene;] Steene, A, steene; ms. (måske læses semikolon i indermarginen); Stene; Rahbek, Steene; Liebenberg, Steene, SS Steene;] Steene, A, steene; ms. (måske læses semikolon i indermarginen); Stene; Rahbek, Steene; Liebenberg, Steene, SS der mødte ham i Indgangen Abraham,
som ogsaa begierede hans Forbønner. Han fandt udi
samme Himmel endend]end] ms. A, et C end] ms. A, et C
større Tall af Engle, end udi den forrige, blant dem een af saadan
Storhed, at der var 70000 Dages Reise mellem begge hans Øyen. Men her
røbes besynderlig Mahomeds Vankundighed; thi skulde denne Engel være efter
Proportion saa høy som der var
SkillrumSkillrum]Skillrum] A, skillrum ms., Skillerum B C Skillrum] A, skillrum ms., Skillerum B C mellem hans Øyen, havde han ikke kunnet faae
Rum udi denne 3die Himmel, men havde strakt
sig langt over alle 7. Samme havde
et stort Skriverbord for sig, hvor paa han |47idelig skrev deres Navne, som skulde fødes,
og udslettede deres, som skulde døe, og kaldtes derfor Dødens Engel.
Derfra steeg han op udi den fierde Himmel, som var af Smaragd, hvor han udi
Indgangen mødte Joseph, som ogsaa tilbad sig hans Forbønner hos GUd. Der
vare end fleere Engle end udi de forrige, blant andet en stor Engel udi Sørge-dragt,
som ynkeligen jamrede sig. Engelen Gabriel sagde, at han græd over Menneskets
Synder og den Ulykke, de derved styrtede sig udi.
Den femte Himmel, som han kom udi, var af Diamanter;
der fandt han Moses, som iligemaade tilbad sig hans Beskyttelse og Forbønner.
Derudi vare ogsaa fleere Engle end i den forrige.
Den siette Himmel var af Karbunkler. Johannes den Døbere mødte ham der
udi Indgangen, og recommenderede sig ligesom de andre. Udi denne Himmel var
Englernes Tall dobbelt saa stort som udi den forrige.
Endelig kom han udi den syvende Himmel, som var af Guddommelig Ild, hvor
han fandt JEsus Christus; men her begynder Mahomed at tale i en anden Tone;
thi han siger ikke, at Christus recommenderede sig til ham, men at han tilbad sig
Christi Beskyttelse, og derved gav tilkiende, at han holdt Christus større end sig selv;
thi det er at merke, at Mahomed udi Begyndelsen hyklede for de
Christne,
indtil han |48blev saa mægtig, at han ikke frygtede dem meere. Heraf kommer det, at paa
nogle Steder udi Alcoranen han raader sine Tilhængere, at handle vel med de
Christne, men udi andre Capitler siger: slaaer dem ihiel, udsletter
dem. Udi denne
syvende Himmel fandt han fleere Engle end udi alle de andre Himle tilsammen, og
blant dem een saa stor, at han havde 70000 Hoveder med 70000 Tunger udi hvert
Hoved, og hver Tunge førdte 70000 adskildte Stemmer, hvormed han Dag og Nat
lovede Gud. Man merker heraf, at Mahomeds
Lif-tall har været 70, efterdi han
bruger det saa tit. Efterat Engelen Gabriel havde førdt ham et Stykke frem,
undskyldte han sig, ikke at kunde gaae længer, og bad Mahomed stige op alleene
den øvrige Vey indtil GUDS Throne. Der saae han omsider GUd siddende med 70 Skiul
for sit Ansigt; og, da Propheten var kommen ham nær paa tvende Piileskudd, rakte
GUd ham Haanden, hvilken var saa kaald, at den trængede sig ind til Marven af
hans Rygg. Derefter gav GUd sig i fortroelig Snak med ham, aabenbarede ham
sinsin]sin] ms. A B, sine C sin] ms. A B, sine C
Villie, og erklærede ham den Fuldkomneste af alle Mennesker. Hvorpaa han forloed Thronen,
og under samme Engel Gabriels Anførsel begav sig paa Hiemreisen, og kom til
Mecca igien, efter at han paa denne lange Vey ikke havde anvendet meer end
den tiende Deel af Natten.
|49alle forarge sig
over Historien af denne Himmelreise.Da han nu om Morgenen fortaalte Folket denne urimelige Digt,
blev han derudover af alle bespotted. Ja hans kiereste Venner og troeste Tilhængere forargede sig saaledes derover,
at een efter anden begyndte at vende ham Ryggen, saa at han var bleven gandske forladt, hvis
Abubeker ikke havde holdet dem tilbage, og vidnet, at alt,
hvad Mahomed havde fortaalt, var sandfærdigt. Formedelst denne Troe fik han Navn
af Assadik eller den Retfærdige. Og bliver ingen antagen blant Mahomedanerne,
med mindre han troer denne Historie. DerDer]Der] ms. A, Det B C Der] ms. A, Det B C
er alleene eet Spørsmaal blant dem, om
det var en virkelig Reise, eller alleene en Natte-aabenbaringNatte-aabenbaring]Natte-aabenbaring] A (ved linjeskift; der kan også læses
Natteaabenbaring), natte-aabenbaring ms. (ved linjeskift); Natteaabenbaring Rahbek SS, Natte-Aabenbaring Liebenberg Natte-aabenbaring] A (ved linjeskift; der kan også læses
Natteaabenbaring), natte-aabenbaring ms. (ved linjeskift); Natteaabenbaring Rahbek SS, Natte-Aabenbaring Liebenberg ,
dog de fleste holde for at det var en virkelig Reise.
Men, førend man kunde faae denne vanskabte og latterlige Historie til Livs, som
syntes paa eengang at ville kuldkaste alting, maatte Mahomed bruge alle sine Konster.
den bekræftes dog.Abubeker maatte derfor,
som sagt er, komme til Hielp, og ved sin Myndighed og
Veltalenhed giøre den hæsligste og mest utroeligeutroelige]utroelige] A, utroelig ms. utroelige] A, utroelig ms.
Fabel til en sandfærdig Historie.
Mahomed indførte ogsaa GUd selv vidnende om denne Reises Rigtighed paa
adskillige Steder udi Alcoranen, saasom udi det Capitel om Stiernen, hvor han lader
GUD sværge ved Stiernen, at Historien er sandfærdig, og at ingen burdte disputere
om de Ting, han havde seet, saasom de vare Hemme|50ligheder , hvilke Mennesket ikke
kunde begribe.
Her spørge mange, til hvad ende Mahomed, som i visse Maader havde naturlig
Forstand, udstrøede en Fabel, som han forud kunde see at ville opvække Forargelse.
Mahomeds Sigte ved
denne Historie.Men der er ingen Tvivl paa, at han jo har sigtet til noget dermed. Hidindtil havde
han ikkun givet dem Alcoranen, nemlig den skrevne Lov,
som han sagde, var ham tilbragt af Engelen
Gabriel, og at han ikke understod sig at giøre nogen Forklaring derover, eller at tillegge
noget af sit eget. Hvorudover, saa tit man giorde ham tvivlagtige
Spørsmaal, og forlangede Forklaring over et og andet Stykke, foregav han meget
viisligen, at, som Alcoranen var skreven af GUd, saa kunde ingen uden GUd giøre
Forklaring derover. Men som han var bleven undervised af Jøden Abdollah,
at Jøderne foruden den skrevne Lov, som GUd havde dicteret, havde ogsaa en mundtlig
Lov, som paa samme Tid var given Mosi, da han talede med GUd paa
Sinai Bierg, og at den samme mundtlige
Lov ligeledes var af Mose
forplanted paa hans Efterkommere, og holden udi lige Agt med den skrevne
Lov.
Mahomed derfore, som ikke
vilde være mindre end Moses, opdigtede dette Eventyr om sin Reise til Himmelen,
holdende for, at, hvis han engang kunde indbilde sine Tilhængere, at han havde talet
med GUd, skulde han ogsaa let faae dem til at troe, at alle de |51Ord, han talede, vare
himmelske Sandheder, som ingen Indvendinger taalede, og derfor befries for de mange
Spørsmaal og Disputer, han var plaged med. Han naaede ogsaa sit Ønske
derudi,derudi,]]derudi,]] derudi; ms. A (i ms. er herefter slettet thi,); derudi, Rahbek Liebenberg, derudi; SS derudi,] derudi; ms. A (i ms. er herefter slettet thi,); derudi, Rahbek Liebenberg, derudi; SS
da hans Tilhængere havde først faaet denne Himmelreise i Hovedet,Hovedet,]]Hovedet,]] A, hovedet, ms. (måske læses hovedet;); Hovedet, Rahbek, Hovedet; Liebenberg Hovedet,] A, hovedet, ms. (måske læses hovedet;); Hovedet, Rahbek, Hovedet; Liebenberg
saasaa]saa] A, tilføjet i ms. saa] A, tilføjet i ms. at hans Ord
derefter bleve antagne, som GUds Ord, og med Flid samlede i de Bøger, kalded
Sonnah, hvilke ere blant Mahomedanerne
i Henseende til Alcoranen, ligesom den mundtlige Lov hos Jøderne i Henseende
til den skrevne Lov. Heraf sees, til hvad ende denne Himmelreise blev digted, og hvad Virkning
den omsider havde.
Opstand mod Mahomed.Jeg har
tilforn antegnet, at mange af Mahomeds Tilhængere forlode ham, forargende sig
paa denne Himmel-Reise. Hans Fiender, som tilforn havde frygted ham, fattede derover Mod, raabte ham
ud for en, der gik frugtsommelig med farlige Anslag mod Staden, og joge saadan Skræk udi hans Parti,
at hen ved 100 Personer deraf toge Flugten til Æthiopien. Efter denne Flugt saae
Mahomed sig ikke meer udi Stand at forsvare sig mod sine Forfølgere. Men paa
den samme Tiid, som hans Magt svækkedes udi Mecca, formeeredes den udi
Medina; thi, som der reisede sig store Tvistigheder udi samme Stad blant
Indbyggerne, hvoraf nogle vare Christne, andre Jø|52der , slog en Deel Borgere sig
til Mahomed, og aflagde Huldskabs Eed til ham. Han lod udi Mecca
undervise 12 af dem udi den nye Religion, og derpaa skikkede dem som
Apostler til Medina, for der at prædike hans Lærdom,
hvilket de ogsaa giorde med saadan Iver, at en stor Deel af Borgerne bleve
Mahomedaner.
Da Mahomed fik Tidende om denne Fremgang udi
Medina, lavede han sig til at forlade Mecca,
hvor hans Modstandere voxede meer og meer til, og endelig besluttede at lægge Haand paa ham.
Han befoel derfor alle sine TilhængerTilhænger]Tilhænger] A, tilhængere ms. Tilhænger] A, tilhængere ms. , at flygte
til Medina, hvilket ogsaa skeede, og fuldte han selv tillige med
Abubeker dem efter. Hegira eller
Mahomeds Flugt.Da Rygtet om denne Flugt spreedede sig ud over Staden, skikkede man strax Partier
efter dem, hvorudover Mahomed maatte skiule sig i en Huule, til Faren var over.
Endeligen kom han til Medina, hvor han af sine Venner med Glæde blev
imodtagenimodtagen]imodtagen] A, modtagen ms. imodtagen] A, modtagen ms. .
Ingen Skribent melder noget om disse Venner, enten de vare Christne eller Jøder:
alleene det 5te Capit. af Alcoranen, som kom for Lyset strax efter
Mahomeds Ankomst til Medina, synes at vise, at han blev didhen kalden af Christne; thi Ordene
ere disse: Du skal finde Jøderne store Fiender af de rette Troende, men
de |53Christne skal have Venskab for dem; thi de have Præste og Munke, som ere
ydmyge, og som have deres Øyen fulde af Taare, naar de høre tale om den
Lærdom, som GUd har indskydet dig. Hvoraf kand sees, i hvilken elendig Tilstand Christendommen da var udi,
efterdi de Christne sammesteds saa let antoge Mahomeds urimelige Lærdom.
Mahomed satt sig saaledes ned udi Medina, og forblev der indtil sin Død, hvorfor
Staden forandrede sit Navn, og i steden for Yathreb, som var dens gamle Navn,
blev kalden Medina Talnabi, det er, Prophetens Stad,
eller slet og ret Medina, som den endnu heder.
Mahomedanske Aarsregninger derfra.Fra denne
Mahomeds Flugt begynder det store Aarstall hos
Mahomedanerne, kalded Hegira eller Flugt.
Men dette kom ikke udi Rigtighed, førend under
Omar den 3die Saraceniske Konge,
hvilken bevæged af en Gields Tvistighed imellem tvende Borgere, som var vanskelig at dømme udi, efterdi Gields-Brevet intet
Datum havde, forordnede dette store Aars-Tall, som i agt tages endnu blant
Mahomedanerne, ligesom Aarstallet fra Christi Fødsel blant de Christne.
Arabernes gamle Aarsregninger.Førend dette Aarstall blev satt,
regnede Araberne deres Aar fra Elephanten og den ugudelige Krig. Aarsregningen fra
Ele|54phanten har saadan Oprindelse. En Æthiopisk Prinds, for at
hevne sig over Indbyggerne udi Mecca, efterdi de havde vanhelliget en Christen Kirke, beleirede
Mecca, og havde i Sinde at ødelegge det navnkundige Tempel
sammesteds; men af Mangel paa Levnetsmidler
maatte ophæve Beleiringen. Fra denne Krig derfor, hvorudi deres Tempel var trued med Undergang, have Araberne
regned deres Aarstall; og, saasom den Æthiopiske Prinds havde mange Elephanter udi sin Krigshær,
blev den Feide kalded Elephant-Krigen, og Aaret Elephant-Aaret.
Den ugudelige Krig, hvorfra det andet Aarstall
regnesregnes]regnes] regues A regnes] regues A ,
haver sit Navn af en blodig Feide imellem de Korashiter og Kaisalaniter.
Den blev kalded ugudelig, efterdi den blev fortsat end ogsaa udi de Maaneder, som man uden Ugudelighed
ikke kand føre Krig; thi Araberne
havde 4 hellige Maaneder udi Aaret, nemlig Moharran, Rajeb,
Dulkaada og Dulhagha, udi hvilke Maaneder ingen Krig maatte føres,
saa at om en mødte sin Faders eller Broders Morder paa Veyen, maatte han ikke hevne deres Død i een af de
Maaneder. Saadanne vare de Arabiske Aarsregninger for
Hegira eller Mahomeds Flugt. Men fra Omars
Forordning haver det eeneste Aarstall været fra Hegira.
|55Det første Mahomed foretog,
efter at han havde fæsted Boepæl udi Medina var
at gifte sin Dotter Fatima med sin Fetter Ali.
Fatima Mahomeds Dotter.Samme
Fatima var avled med hans første Hustrue Cadigha,
og var den eeneste af hans Børn, som overlevede ham. Hvormeget Mahomed
elskede hende, kand sees deraf, at han gemeenligen pleyede at sige, at
der blant Mandfolk havde været mange fuldkomne, men blant Qvinder ingen uden de
fire, nemlig Asiah, Pharaonis Hustrue, Maria
Christi Moder, Cadigha hans egen Hustrue, og Fatima
hans Dotter. Af denne Fatima nedstamme alle de, som udgive sig for at være
Mahomeds Blodsforvantere.
Her begyndtebegyndte]begyndte] ms. A, begynder C begyndte] ms. A, begynder C
nu Mahomed at forandre sin Opførsel. Han havde udi 13 Aar
søgt at forplante sin falske Lærdom ved Prædikener. Mahomeds
Krige.Men nu blottede han sit Sværd,
og anvendte de øvrige 10 Aar, han havde tilbage at leve udi, paa at udbrede sit Navn
ved Magt: thi, medens han havde prædigetprædiget]]prædiget]] A, prædiket ms. B C; prædiket Liebenberg prædiget] A, prædiket ms. B C; prædiket Liebenberg
udi Mecca, havde han idelig været plaged
med Disputer ogog]og] øg A og] øg A Spørsmaal, hvilke, naar han dem ikke tilstrækkelig kunde besvare,
ofte bragte ham udi Foragt blant hans Tilhørere. Hvorudover, for at blive befried
for deslige Plager, han holdt det sikrere for sig at gaae frem med Sværdet udi Haanden, end med
Alcoranen, befoel derfore sine Tilhængere at bevæbne sigsig]sig] A, sine C sig] A, sine C , og at |56omkomme
alle dem, som ikke vilde antage hans Lærdom, med mindre de beqvemmede sig
til at betale aarlig Skatt. Af denne Forordning flyder den Skik, som endnu i agt
tages blant Mahomedanerne, at alle de, som vil boe udi deres Lande uden at antage
deres Troe, betale en aarlig Skatt, som til Straf for deres Vantroe, og kaldes den
Skat endnu udi Tyrkiet Scharach.
Derpaa lod han opreise sin Standard, som han gav til sin Morbroder
eller Farbroder Hamza, til hvilken han havde mest tillid, og
indrulleredeindrullerede]indrullerede] tndrullerede A indrullerede] tndrullerede A
sig hans Tilhængere under samme Anfører. Det første Tog skeede mod en Caravane fra Mecca, mod
hvilken Hamza blev skikked med 30 Hæste for at udplyndre den samme. Men, som
bemeldte Caravane befandtes alt for stærk, maatte han tage Flugten, og med uforretted Sag
forføye sig til Medina igien. Aaret derefter gik Mahomed udi Marken
med meer end 300 Mænd, plyndrer først
Reisende.for at overrumple en anden rig Caravane, som gik fra
Mecca til Syrien. Samme Caravane, skiøndt den var bedækked
afaf]af] A, med B C af] A, med B C 1000 bevæbnede Mænd,
dristede han sig dog at angribe. Efter en haard Trefning erholdt han en fuldkommen Seyer, og erhvervede stort Bytte.
Men samme Bytte opvakte stor Tvistighed blant hans Folk; thi, saasom hans Krigshær bestoed af tvende slags Folk,
nemlig af dem, der havde |57fuldt ham paa Flugten fra Mecca, og dem,
som han havde hvervet siden udi Medina, og det eene Parti skattede sig høyere end det andet,
saa forlangede et hvert Parti Broderlodd af Byttet. Hvorudover Mahomed, for at bringe dem til Forliig,
sammenskrev det 8de Capitel af Alcoranen, hvorudihvorudi]hvorudi] hvorud A B C, hvor udi ms.; hvorudi Rahbek Liebenberg hvorudi] hvorud A B C, hvor udi ms.; hvorudi Rahbek Liebenberg
han tillagde sig selv den 5te Deel af hvad Bytte, som udi Krig blev forhverved, og befoel, at
dede]de] ms. A; det Rahbek, de Liebenberg de] ms. A; det Rahbek, de Liebenberg øvrige skulde
deeles lige imellem Folkene.
Denne Seyer bestyrkede ikke lidet Prophetens Sager. Mahomed selv bryster sig
deraf udi Alcoranen, og siger, at GUd udi Slaget skikkede ham 3000 EnglerEngler]Engler] A, Engle ms. Engler] A, Engle ms. til hielp, hvilket er vanskeligt at troe, endeel, efterdi ingen saae disse Engle uden Mahomed
selv, endeel ogsaa, efterdi de hellige Skrifter vidne, at GUds Engle ere skabte til langt
andre Forretninger, end at plyndre reisende Folk, og at tage Klæder og Guldbørser fra
ærlige Kiøbmænd; saa at, om Mahomed har seet ret, kand det ikke have været andet
end onde Engle. Saaledes blev den Mahomedanske Troe forplanted med Tyverie og
Rann mod egne Medborgere, og Røven og Plyndren maa regnes blant himmelske
Jertegn. Hvo skulde troe, at en Lærdom, der har haft saadan Begyndelse, kunde have
saadan Fremgang, og være holden ved lige og forsvared med saadan Nidkierhed indtil
disse |58Tider? Misgierninger bedrevne
med største Devotion.Deslige Forretninger skeede dog udi største Andagt, med Bønner for og
Lovsange efter hvert Slag,
og kand derfore lignes med den Andagt, som Comineus
tillægger Kong Ludwig XILudwig XI]Ludwig XI] Ludvig 11 ms., Ludwig II A B C; Ludvig den Anden Rahbek, Ludwig XI Liebenberg Ludwig XI] Ludvig 11 ms., Ludwig II A B C; Ludvig den Anden Rahbek, Ludwig XI Liebenberg , hvilken, naar han vilde hemmelig omkomme nogle af sine
Undersaatter, for at bemægtige sig deres Gods, tilbad sig paa sine blotte Knæ Himmelens Bistand dertil,
og lovede Jomfrue Maria en Deel af Byttet. Det artigste
er, at de af Mahomeds Hær, som omkomme udi Slaget, bleve holdne for Martyrer.
Thi den Arabiske Skribent Elmancin, som tilstaaer selv, at
Mahomed giorde dette Tog for at udplyndre
CarravanenCarravanen]]Carravanen]] A, Caravanen ms.; Caravanen Rahbek, Caravanen Liebenberg Carravanen] A, Caravanen ms.; Caravanen Rahbek, Caravanen Liebenberg , siger:
Ex Musliminis verò tanqvam Martyres occubuerunt 14.
Det er, af de Muselmanner omkomme 14, som Martyrer,
efterdi de døde udi deres hellige Forretninger, som Røvere og Stimænd.
den Mahomedanske
Kebla.Udi dette Aar forandrede Mahomed
den saa kaldte Kebla, det er, det Sted, hvortil de Troende
vendte deres Ansigter, naar de giorde deres Bønner; thi det havde altid
været en Sædvane blant alle Secter i Østerlandene, at vende deres Ansigter til en vis
Part af Verden, naar de bade, saasom Jøderne mod Jerusalem, Araberne mod
Mecca, Sabæerne mod Nordstiernen, Persianerne
mod Solens Opgang. Mahomed havde udi Begyndelsen befaled, at hans
|59Disciple skulde vende deres Ansigter mod
Jerusalem; men, som han siden fornam, at Araberne
ikke kunde glemme den Ærbødighed, de havde for Templet udi Mecca,
og at han kunde giøre sig behagelig for sine Medborgere, hvis han blev ved at holde samme Tempel udi Agt og Ære, befoel han
sine Tilhængere at vende sig mod Mecca, Templet til
Mecca beskikkes til den fornemste Gudsdyrkelse.og beskikkede Templet sammesteds, som paa
Arabisk var kalded Caaba, det er firekanted, at være det
fornemste Sted til den Mahomedanske Gudsdyrkelse,
og hvorhen alle hellige Pillegrims Reiser skulde skee, som
tilforn havde været brugeligt. Der meenes, at han giorde denne Forandring ogsaa
endeel af Had til Jøderne. Men mange af hans Tilhængere forargede sig derover,
og forlode hans Partie, saasom de merkede, at han vaklede udi sin Lærdom. For at
stadfæste denne Troes-Artikel, og at bevise det Meccanske Tempels Hellighed,
Fabler om samme
Tempel.sammensmeddede
han en Hob Fabler, foregivende, at bemelte Tempel havde allerførst været
bygget udi Himmelen, og beskikked til Gudsdyrkelse for Englene, og at Adam
sidensiden]siden] siden, ms. A B C; siden Rahbek Liebenberg siden] siden, ms. A B C; siden Rahbek Liebenberg
der havde tilbedet GUd, da han var i Paradis, som Mahomedanerne holde for at
have været udi Himmelen; men, da Adam var stødt ned udaf Paradis paa Jorden,
havde han bedet GUd at forunde sig et Tempel paa Jorden efter forbemeldte
himmelske |60Tempels Lignelse, og at GUd havde bønhørt ham derudi, og ladet bygge det
Meccanske Tempel lige under det Himmelske. Derudi havde Fædrene for Syndfloden
øvet deres GudsdyrkelseGudsdyrkelse]Gudsdyrkelse] A, Guds dyrkelse ms., Guds-tieneste C Gudsdyrkelse] A, Guds dyrkelse ms., Guds-tieneste C ; men, da det ved Syndfloden var bleven nedkasted, havde
GUd befaled Abraham at bygge det op paa nye igien, og viset ham Afrisningen udi
en Aabenbaring. AbrahamAbraham]Abraham] ms., Abraham, A; Abraham Rahbek, Abraham Liebenberg, Abraham, SS Abraham] ms., Abraham, A; Abraham Rahbek, Abraham Liebenberg, Abraham, SS
og Ismael dyrkede saaledes
GUd sammesteds. Men efter deres Død faldte Efterkommerne til Afgudsdyrkelse, og Templet blev
vanhelliged.
Hvorudover han, nemlig Mahomed nu vilde rense det igien, og sætte det i forrige
Hærlighed.
Saaledes forskaffede Mahomed sig de
Meccanske Borgeres Gunst, ved at holde deres navnkundige
Tempel udiudi]udi] ms. A B, til C udi] ms. A B, til C
hævd, hellige Reiser til Mecca.og
ved at forordne, at de sædvanlige Pillegrimsreiser skulde skee til Mecca,
ligesom i de Hedniske Tider; thi, som det Meccanske Tempel var
udi samme hellige Anseelse hos Araberne, som det
Delphiske blant Græker, saa pleyede alle Stammer aarligen at
komme didhen for at aflegge deres Andagt, hvilket forhvervede Staden baade Anseelse
og Rigdom; og, som den Mahomedanske
Lærdom har oversvæmmet de tre Verdens Parter, kommer der aarlig en ubeskrivelig
Mængde Pillegrimme fra alle Jordens Kanter did|61hen ,
hvilket giør Mecca til een af de rigeste Stæder udi
Asien.
Ramadan.Udi dette Aar
indstiftede ogsaa Mahomed den Maaned Ramadan, som er
Mahomedanernes Faste; thi, da han kom til Medina, og saae, at Jøderne sammesteds
fastede den 10de Dag udi deres første Maaned, som var Tisri, spurdte han, hvad det
skulde betyde; og, da ham blev svared, at det var en Faste forordned af Mose, svarede
han, at Moses var ham nærmere end dem, og strax forordnede en Faste den 10de Dag
udi den Maaned Moharram, som er den første Maaned udi det Arabiske Aar. Men
denne Forordning varede ikke længe; thi, som Jøderne satte sig ivrig op imodimod]imod] A, mod ms. imod] A, mod ms. hans
Lærdom, og plagede ham med adskillige Spørsmaal, som han ikke kunde besvare,
afskaffede han af Forbittrelse den Faste, som han havde laanet af samme Folk, og,
for at vinde de Christnes Gunst, beskikkede den heele Maaned Ramadan,
som samme Aar faldt ind med de Christnes Martio, til en stedsevarende
Faste; dog paa det han ikke skulde beskyldes ogsaa at have laanet denne Faste, foregav
han at det første Capitel af Alcoranen
var ham skikked af Himmelen udi Ramadan, og at han derfor til dets
Erindring indviede denne Maaned til hellig Andagt. Samme Ramadan
haver sit Navn af Heeden, saasom den altiid faldt ind paa |62den
heedeste Tiid om Sommeren hos Araberne, da Aarene vare anderledes indrettede, end de nu omstunder
ere; thi Araberne, endskiøndt de alletider have regnet Aaret efter Maanens Gang, saa
havde de dog deres Maaneder paa visse Aarets Tider, eftersom de lagde 7 Maaneder
til 19 Aar, ligesom Jøderne, og derved bragte dem til Sole-Aar. det
Mahomedanske Aars Uordentlighed.Men, som
Mahomed holdt det for en Ugudelighed at forlænge Aaret, saa har han ladet det gaae
efter Maanens Gang, hvorved et Aar kommer 11 Dage tiligere end et andet, og foraarsager,
at Maanederne og de Feste, som falde ind derudi, ingen vis Aarets Tiid have, men udi 33 Aar løbe
Vinter, Sommer, Høst og Foraar igiennem. Den øvrige Tid af Aaret anvendte Mahomed
paa at røve og plyndre Indbyggerne omkring Medina.
Det vilde blive for vitløftigtvitløftigt]vitløftigt] vitløftlgt A vitløftigt] vitløftlgt A
at opregne alle de Feltslag, som udi Mahomeds Tid
holdtes af denne nye Sect; iligemaade all den Røven og Plyndren, som blev øved.
Jeg vil ikkun alleene sige dette, at Mahomed, endskiønt han var undertiden ulykkelig,
saa dog vandt han de fleeste Feltslag, saa at Araberne, som tilforn var et
u-anseeligt Folk, begyndte at forhverve sig et stort
Navn, og med Tiden bleve anseede, som de
allerstridbareste Folk, der ingen kunde staae imod. Saa at de
Constantinopolitanske
|63KeisereKeisere]Keisere] ms. A, Keyser B C Keisere] ms. A, Keyser B C ,
hørende om deres Fremgang, spaaede forud Keiserdommets Undergang.
Fanaticismus
Aarsag til Mahomedanernes Tapperhed.De
Religions Principia, som Mahomed indprentede
sine Tilhængere, nemlig, at det var GUds Sag, de stridede for, og at hvo som døde med Sværdet i Haanden, gik lige
ind udi Paradis; iligemaade, den sterke Meening de havde om Skiebnen, at ingen
kunde omkomme udi Feltslag, med mindre han var beskikked at døe samme Tid, hiulpe
fornemmelig til at giøre dem saa stridbare. Slige Religions Principia
foraarsagede
ogsaa fordum her udi Norden, at ingen kunde staae de Nordiske Folk imod, eftersom
Odin fradømte fast alle dem Himmerig, der døede paa deres Sotteseng, uden nogle
faae, der under en Soldats ellereller]eller] ms. A, og B C eller] ms. A, og B C
Rytters Vinger kunde blive indladene. Mange snedige Lovgivere have i agt taget det samme,
og derudover af de feigeste Folk ofte have giordt de allerstridbareste. Deraf kand man slutte,
at Indbyggerne paa de Marianske Øer maae være slette Stridsmænd, efterdi de troe,
at de som døe udi Strid, blive fordømte. Men jeg maae begive mig til Mahomed igien.
Slag af Ohud.Det ulykkeligste Slag,
som Mahomed holdt, var det, som gemeenligen kaldes af Ohud,
hvilket syntes gandske at ville ødelegge denne nye opspirede Sect; thi en vis
Arabisk Herre, for at hevne en Skam, som hamham]ham] A, han ms. ham] A, han ms. Aaret tilforn var overgaaed, rykte
mod |64Mahomed med 3000 Fodfolk og 200 Ryttere. Den samme
bemægtigede sig det Bierg Ohud, hvoraf han saaledes plagede sin Fiende, at
Mahomed, hvorvel hans Krigshær bestoed ikkun af 1000 Mænd maatte vove et
Feltslag, for at drive ham fra samme Bierg. Udi dette Slag tabte Mahomed en Hob
af sine Folk tillige med Anføreren Hamza. Han selv blev farligen saared paa adskillige
Steder, og havde omkommet, dersom ikke andre i Tide havde kommet ham til Hielp.
En Mand, der paastoed at føre GUds Krige, og at have heele Skokke af GUds
Engle til sin Tieneste udi hvert Feltslag, kunde da ikke andet end geraade udi stor Forvirrelse,
saasom han ikke vidste hvad Farve han skulde sætte paa denne Forliis. Nogle
spurdte, hvorledes det kunde være mueligt, at Herrens Prophet saaledes vendede
Ryggen for vantroende Folk: andre knurrede over deres Venner og Paarørende, som vare
omkomne i Slaget. hvorledes
denne Forliis besmykkesFor at stille de første tilfreds, hittede han paa saadant Svar,
nemlig, at GUd havde tilstedet dette Nederlag formedelst nogle Synder, og for at
skille de Gode fra de Onde. Og for at dempe de sidstes Klagemaal, opdigtede han
den Lærdom om Skiebnen, sigende, at, eftersom GUd har foreskrevet alle Mennesker
en vis Leve-tid, saa skulde alle de, som omkomme |65udi Slaget, have døed udi deres
Huuse, og efterdi deres Timeglas var udrunded, saa var det nyttigst for deres Salighed, at de døede
stridende for Troen. Denne Lærdom om SkiebnenSkiebnen]Skiebnen] skiebnen, ms., Skiebnen, A; Skjebnen Rahbek, Skiebnen Liebenberg, Skiebnen, SS Skiebnen] skiebnen, ms., Skiebnen, A; Skjebnen Rahbek, Skiebnen Liebenberg, Skiebnen, SS efterloed han
ikke at prædike siden ved alle Leiligheder, saa at Mahomedanerne siden troede, at,
endskiøndt deres Huuse stoede udi Brand, var det daarligt at ville redde sig med
Flugten. Saa vidt gik aldrig de gamle Stoici med deres Lærdom om Skiebnen, saa
derfor Fatum Mahometanum er detdet]det] A, den ms. det] A, den ms. sterkeste af alle.
Medens Mahomeds Krigshær havde
at bestille med adskillige Krigstog, opreisede sig en farlig Tvistighed
blant de
fornemste af hans Folk udi Drukkenskab, saa at de stoede færdige til at gaae
løs paa hinanden. Mahomed
forbyder Viin.For at forekomme slige U-leiligheder, lod
han forbyde Viin og Spill, og til den ende opdigtede den Fabel om de to Engle,
Arut og Marut,
hvilke ophidsede
af formegen Viin, vilde tage en Kone med Vold. Men samme
Kone loed som hun
vilde beqvemme sig til deres Villie, dersom de først
vilde føre hende ind paa nogen Tid udi Paradis. De forliebte Engle tilstoede hende
saadant. Men da hun kom udi Paradis, indgav hun en Klage over dem til GUd;
hvorudover hun formedelst sin Kyskhed blev forvandled til en Morgenstierne:
men Englene bleve ophængte ved Beenene udi en Eeg ved Babylon
|66indtil Dommens Dag.
Nu kostede det ikke Mahomed meermeer]meer] ms. A B, meere C meer] ms. A B, meere C at binde Araberne
de hæsligste og meest vanskabte Fabler paa Ærmene, efter at de allereede havde faaet
Tanker om hans Hellighed.
Busbeqvius og
Ricaut
fortæller, dette Forbud at være skeed ved anden Leilighed; nemlig, at da
Mahomed engang fandt udi en Forsamling nogle af sine Venner,
som havde drukked en føye Viin, og derudover
varvar]var] A B, vare ms. C var] A B, vare ms. C blevne meget lystige og venlige, prisede
han Viinens Dyd, som den der giorde god Virkning hos MenneskerneMenneskerne]Menneskerne] A, menneskerne ms., Menneskene B C Menneskerne] A, menneskerne ms., Menneskene B C ; hvorpaa han fortsattfortsatt]fortsatt] ms. A B, fortsatte C fortsatt] ms. A B, fortsatte C
sin Reise: Aarsag dertil.men, da han kom tilbage igien,
og fandt de samme udi stor Trætte
og Klammerie, eftersom de havde faaet formeget at drikke, fordømte han Viinen igien,
og forbød strengelig dens Brug til sine Tilhængere. Heraf kommer det, at ingen nidkier
Mahomedan indtil denne Tid drikker Viin; og har man haft Exempel paa, at
een og anden skinhellig Øvrighed har ladet overalt confisqvere saadan GUds Gave,
og kaste den i Stranden. Mahomed gik herudi saa vel som i andre Ting aldrig
Middelveyen, ellers havde han alleene forbudet Viinens Misbrug. Man har
des meerdes meer]des meer] ms. A B, desmeere C des meer] ms. A B, desmeere C
Aarsag at forundre sig over denne Forordnings Daarlighed, efterdi det er alle
Mahomedaner tilladt at bruge adskillig anden Drik,
som er langt sterkere, indtil Opium, |67som
giør Folk galne og forvirrede, og paa hvis selsomme og skadelige Virkninger
M. Chardin udi hans Persianske Reise-Beskrivelse
fremfører forunderlige Exempler.
Om Vinens Brug taler Mahomed saaledes
udi det 5te Cap. af Alcoranen: Forlader
Viin og Spill, adlyder Gud og hans Prophet. Ellers giver
dette Forbud tilkiende, hvor stor
Mahomeds Myndighed var, eftersom han dristede sig
at udrødde det, som var den største Vellyst blant Araberne.
Aaret derefter blev Mahomed indvikled
udi en farlig Krig, kalded Gravens Krig; Gravens Krig.thi
adskillige Arabiske Stammer sammenrottede sig
sammensammen]sammen] ms. A B, mgl. i C sammen] ms. A B, mgl. i C
mod ham, og bragte en
Krigshær af 10000 Mænd paa Beenene. Mahomed turde ikke vove sig at levere
Feltslag til saadan stor Magt, og derfor forskandsede sin Hær ved en dyb Grav, hvorudaf Krigen
har faaet sit Navn. Efterat han der længe havde været beleired, udfordrede en fornemme
Korashit een af Mahomeds Hær til Eenekamp.
Ham gik Ali i møde, og fældede ham, hvorpaa der kom en Frygt blant Fienden, saa at den heele
Krigshær gik fra hinanden, og forløsede Mahomed fra en af de største Farer, han
nogen Tiid havde været udi.
Derpaa førdte Mahomed adskillige lykkelige Krige,
hvilke bragte ham udi saadan |68Anseelse, at Indbyggerne udi
Mecca, da de saae ham med
enen]]en]] ms., een A; en Rahbek Liebenberg, een SS en] ms., een A; en Rahbek Liebenberg, een SS Krigshær nærme sig
til deres Stad, betænkede sig ikke paa at indgaae en Stilstand med ham.
Mahomed
lader sig hylde til Konge.Efterat
han havde faaet denne mægtige Stad af Halsen, lod han af de
Fornemste i hans
Krigshær hylde sig til Konge nær ved Medina under et Træe; hvilket Træe saavel
Mahomedaner som Christne sige, strax derpaa at være bortvisned; men enhver giør
sigsig]sig] ms. A B, mgl. i C sig] ms. A B, mgl. i C
Betænkning derover sin Religion til Fordeel.
Efterat Stilstand og Venskab var giordt med Mecca,
befoel Mahomed sine Tilhængere at gaae Pillegrims Gang til samme Stad,
og det af samme politiske Aarsag, som at han forordnede dem at holde det
Meccanske Tempel udi Ære; thi det var
ham meget magtpaaliggende at forbinde sig denne mægtige Stad, hvis Rigdom og
største Indkomster bestoede udi slige Pillegrimsgange, hvilke om han havde afskaffet,
havde han giordt sig samme Stads Indbyggere til ævig varende
ævig varende
]ævig varende
] ms. A (måske læses ævigvarende i ms.), evigvarende B C ævig varende
] ms. A (måske læses ævigvarende i ms.), evigvarende B C Fiender. Jeg har
tilforn anført den Fabel han opdigtede om Templets Hellighed. Her, for at bestyrke
den Forordning han giorde om Pillegrimsreiser, foregav han, at GUd havde befalet
Abraham og Ismael, at der
aarlig skulde skee Pillegrims gang til
Mecca, hvilken Befalning Araberne
havde længe taget udi agt, og komme eengang om Aaret til Mecca,
for |69at tilbede den sande GUd, ligesom Jøderne komme siden 3 gange
om Aaret til Jerusalem, for der at helligholde de 3 store Feste. Men,
som Araberne forfaldte siden til Afguderie, og bleve ved at giøre
slige aarlige Reiser for at tilbede deres falske Guder,
saa havdehavde]havde] ms. A B, haver C havde] ms. A B, haver C Mahomed Befalning af
GUd at sætte disse Pillegrimsgange paa forrige
hellige Fod igien.
Her er besynderlig at merke, som tiener til den
Saraceniske Histories Oplysning, at Mahomed,
da han antog Kongelig Værdighed, beholder tilligemedtilligemed]tilligemed] A, tillige med ms. (i Holbergs hånd)tilligemed] A, tillige med ms. (i Holbergs hånd) Titel af
ypperste Præst.skildte sig derfor ikke ved
sinsin]sin] ms. A, den B C; den Liebenberg sin] ms. A, den B C; den Liebenberg forrige Titel af
ypperste Præst og Hoved for Religionen, men forplantede den
paa hans Efterkommere, hvilke regierede siden under den Titel af Calipher,
ligesom de Jødiske Konger af det Maccabæiske Huus vare Konger og
ypperste Præste paa eengang. Caliphernes præstelige Embede
bestoed udi at forklare Mahomeds Lov, at beskikke alle Religions Sager,
iligemaade selv at forrette Gudstiennesten, at bede og prædike udi deres Templer.
begge Titler
forplantes paa hans Efterkommere.Udi saadan Tilstand vare Calipherne
længe, og som Konger og ypperste Præste erobrede mange store Lande og Riger.
Men Statholderne udi Provincierne begyndte tid efter anden
at tiltage udi Myndighed, og endelig 325 Aar fra
Hegira eller Mahomeds Flugt bemægtigede sig
Kongelig Myndighed, saa at enhver af dem |70blev Konge udi sin
Provintz, hvorudover Calipherne intet
blev tilbageladt uden Skyggen og det blotte Navn af det, som de tilforn havde været.
Thi, endskiøndt de, som havde anmasset sig Kongelig Myndighed, lode siden see
en slags Lydighed og udvortes Underdanighed mod Calipherne,
som til hellige Personer, ligesom Roman-Catholske Potentater til Paverne; og, endskiøndt de lode udi
Templerne bede for dem, ja sætte deres Navne for sine egne, ret ligesom de endda ikke
vare uden deres Statholdere: saa dog udi Statssager bevisede de dem ingen virkelig
Lydighed, men tvertimod satte dem ofte af og andre igien ind udi deres Sted,
ligesom de funde for got, og var det de Statholdere, der havde bemestret sig Bagdad,
Caliphernes Residentz, der øvede saadan Magt.
naar deres
verdslige Magt ophørede.Saadan Tilstand varede, indtil
TatareneTatarene]Tatarene] A B, Tartarene ms., Tartarerne C; Tartarerne Rahbek, Tartarene Liebenberg Tatarene] A B, Tartarene ms., Tartarerne C; Tartarerne Rahbek, Tartarene Liebenberg
oversvemmede Morgenlandene, hvilke giorde Ende paa
Caliphernes Myndighed, og reent udslettede deres Navn. Og har siden den Tid
en hver Mahomedansk Potentat beklædet andre geistlige Personer med
den hellige Myndighed, som tilforn var hos Calipherne: saaledes er der en
Mufti udi Tyrkiet, og en Seder eller Sader
udi Persien; men de samme ere Kongerne gandske underdanige, og maa blindt
efterkomme deres Befalnin|71ger , enten de stride med Mahomeds
Lov eller ey.
Efterat Mahomed havde fuldfærdiged
sit Tempel til Medina, forrettede han selv Tienesten, og
prædikede udi samme Tempel, saa ofte han var tilstede. Udi Førstningen
havde han ikke uden en Pæl i Jorden, eller Stubben af et Palmetræe, hvorpaa han
heldede sig. Mahomeds
Cathedra.Men saa snart han havde antaget Konge-Titel, lod
han oprette en Prædikestoel, hvorudi var et Sæde. Af denne Prædikestoel
betienede han sig siden i Steden for bemeldte Pæl. Det er uden Tvivl denne
Bielke de meene, som blant Mahomeds Mirakler opregne
dette, at en Pæl sukkede for ham. Maa skee Fabelen er reiset sig
af et poëtisk Indfald; nemlig, at Pælen sukkede af
Bedrøvelse over det at Mahomed
forlod den, hvilket nogle have forstaaet efter Bogstaven.
Den Prædikestoel Mahomed
lod oprette, havde da kun 2 Trappetrin, men en af hans Efterkommere ved Navn
Moawia lagde 4 Trin dertil, saasom han for sin Fædme
alletider maatte prædike siddende, hvorudover af Fornødenhed
Prædikestoelen maatte forhøyes, at han kunde høres
af Folket. Udi den Stand, som Moawia lod den indrette,
findes den endnu udi Templet til Medina.
Efterat Mahomed havde erobret den Stad
Chaibar, og skulde holde Aftens-Maaltid |72hos
en af de fornemmeste Borgere sammesteds, lod Zainab Dotteren i
Huset komme Forgift udi en Lammefierding, som skulde sættes for Propheten.
Mahomed
faaer Forgift.Det
er om denne Lammefierding de tale, som tilskrive Mahomed Mirakler, nemlig, at den
advarede ham om Giften. Men denne gode Lammefierding maatte væretværet]været] ms. A, være B C været] ms. A, være B C saa høflig
at advare ham derom i tide; thi Basher, en af hans Venner, som spisede
noget stærkt deraf, faldt straks død til Jorden, og
Mahomed, endskiøndt han af Smagen fattede
Mistanke, og strax udspyttede det Stykke han havde faaet i Munden, saa dog fik han
deraf sin Hælsott; thi han havde aldrig Helbred siden den Tiid, og døde 3 Aar derefter.
Da man spurdte denne Pige, hvi hun saaledes havde handled med Mahomed,
svarede hun, at hun havde Lyst at forsøge om han var Prophet; thi sagde hun: hvis
han er Prophet, kand han let forud sige, at der er Gift udi Kiødet, og i saa Maade
lider han intet; men hvis han ikke er Prophet, da kand man ikke giøre Verden større
Tieneste, end at befrie den fra en Tyran og Bedrager.
Mahomeds Magt voxede daglig til; han var allerede Mester over en stor Deel
af Arabien, og havde en Krigshær af 10000 Mænd paa Beenene; den største Deel
fanatiske Folk, der gemeenligen agte deres Liv kun lidet. Anførerne vare ogsaa af
samme |73Surdey, og derhos tillige af mange Tog havde naaed stor Krigs-Erfarenhed.
Hvorudover han endelig besluttede,
at i Verk stille sit store Forsæt, han længe havde
gaaet frugtsommelig med, nemlig at bemægtige sig den hellige Stad Mecca, som han
havde udvalt til den Mahomedanske Troes Sæde. Han rykkede mod samme Stad
med saadan Hast, at han allerede stod ved PorternePorterne]Porterne] A, porterne ms. (først skrevet portene), Portene B C Porterne] A, porterne ms. (først skrevet portene), Portene B C , førend Indbyggerne havde Kundskab
om hans Ankomst. erobrer Mecca.Herudover,
saasom dede]de] A, den ms. de] A, den ms. ingen Tiid
havde at lave sig til Modstand, funde de sig tvungne til at overgive
Staden: udi hvilken, da Mahomed havde
giordt sit Indtog, lod han omkomme dem, som med størststørst]størst] ms. A, største B C størst] ms. A, største B C Iver havde satt sig imod
hans Lærdom. Alle de andre underkastede sig hans Herredom, og antoge hans falske
Troe. Derpaa tog han sig for at rense Caaba, eller det hellige Tempel fra Afguds
Billeder, som der vare, og at indvie det paa nye; saa det samme er nu for Mahomedanerne,
ligesom Jerusalems Tempel for Jøderne.
Efterat Mahomed havde erobret
Mecca, og ødelagt dens Afguder, rottede en stor Hob
Arabiske Stammer sig sammen, for at giøre det yderste Forsøg mod denne
tilvoxende Magt. Mahomed gik
dem med 12000 Mænd i møde, og begge Krigshærene
komme udi Trefning sammen udi den Dal Hoima
mellem Mecca og Tarif.
Udi den første |74Træfning bleve Mahomeds
Folk, hvorvel stærkere udi Tall, slagne og drevne lige til Murene af Mecca.
Mahomed tilskrev denne Forliis den alt for store Tillid,
de havde haft til deres store Mængde, item, heele
Arabien.samlede sine adspreedeadspreede]adspreede] ms. A B, adspredde C adspreede] ms. A B, adspredde C Folk tilsammen igien,
og leverede med større Agtsomhed Fienden et andet Feltslag, hvorudi han erholdt en
fuldkommen Seyer, og derpaa oversvømmede heele Arabien,
ødelagde allevegne Afguds Templerne, og forplantede sin nye Lærdom uden Modstand.
Efterat han saaledes havde undertvunget sig fast heele Arabien, vendede han sine
seyerrige Vaaben mod Syrien, hvor han erobrede adskillige Stæder, og giorde sig
adskillige Førster skatskyldige, og var dette det sidste Tog, Mahomed giorde; thi han
var nu bleven saadan Skræk for alle hans Naboer, saa at ingen turde dukke meere op
mod ham, men de øvrige Araber, som endnu ikke havde prøvet hans Styrke, overgave
sig godvilligegodvillige]godvillige] ms. A B, godvilligen C godvillige] ms. A B, godvilligen C hans Herredom,
og antoge hans Lærdom. Derpaa giorde han Anstalt
til en Pillegrims Gang til Mecca, hvilken gik for sig med stor Stads og Høytidelighed.
Der fandtes en utallig Mængde af allealle]alle] A, all ms. alle] A, all ms.
Slags Folk fra alle Kanter udi Arabien, for at see
deres nye Herre og Prophet. Han undervisede dem udi sin falske Lærdom, og derpaa reisede til
Medina. Denne Pil|75legrims Reise kaldes Afskeds Reisen,
efterdi det var den sidste, han giorde.
Men han blev mod Enden af sit Liv indvikled udi adskillige uformodentlige
Uroeligheder, som ikke bleve dempede uden længe efter hans Død;
adskillige andre Propheter reise sig
op mod Mahomed.thi adskillige Araber,
saasom de havde merket, at han under det Skin af Prophet havde anmasset sig Kongelig
Værdighed, begyndte at tænke ved sig selv, om den samme Vey ikke ogsaa kunde staae
dem aaben. Een ved Navn Mosoilema foregav til den ende, at han
lige saa vel, som Mahomed havde Befalning af GUd at
udrødde Afgudsdyrkelse, og undervise det
menneskelige Kiøn. Den samme lod ogsaa komme for Lyset sin Alcoran, og fik et stort
Anhang af den gemeene Almue. Heraf kommer det, at Mahomedanerne kalde ham
Mosoilema, Bedrageren, og have hans Navn udi Vederstyggelighed. Efter ham
opstoede adskillige andre, som iligemaade fik Anhang, og erobrede adskillige Stæder; men
ingen af dem havde Mahomeds Lykke; thi den eene efter den anden blev overvunden,
og deres Lærdom undergik tillige med deres Herredom.
Efter hans Tilbagekomst til Medina begyndte han at aftage, og hans Kræfter
forgik ham daglig, hvilket tilskrives den Gift, han for 3 Aar siden fik udi Chaibar.
Mahomeds Død.Han
blev endelig tvungen til at søge Sengen, og |76døde efter en Svaghed af 13 Dage.
Hans Svaghed begyndte med en Feber, som endelig bragte ham udi Raserie. Udi
denne Raserie begierede han Pen og Blek, foregivende, at han vilde skrive en nye Bog,
som skulde hindre hans Tilhængere at falde udi Vildfarelse. Men Omar vilde ikke
tilstede saadant, sigende, at man havde nok udi Alcoranen,
og at Mahomed var saa syg, at han vidste ikke, hvad han sagde, hvorudover
det var at befrygte, at han kunde dictere noget, som Efterkommerne vilde drive Spott med,
ligesom Alcoranen var skreven saa fornuftig, at enhver Febricitant
udi Raserie ikke kunde væve noget sammen af lige saa god Sammenhæng. Men adskillige andre af de
nærværende holdte for, at man burte lade Propheten derudi have sin Villie, og ønskede, at saadan Bog blev
skreven. Saa der opreiste sig derudover stor Tvistighed blant hans Disciple, hvoraf
nogle holdte med Omar: andre derimod havde anden Meening.
Omstændigheder derved.Mahomed blev derover
fortrydelig, befoel dem at gaae ud, efterdi de havde ikke meere Ærbødighed for
ham, end at de turde mundhugges saaledes udi hans Nærværelse. Saaledes blev
denne Bog ikke skreven, hvilket nogle Mahomedaner have siden holdet for en stor
Ulykke. Mahomed klagede sig idelig udi sin Svaghed over det forgiftede stykke Kiød,
han havde faaet til Chaibar, og sagde |77til alle dem, som
besøgte ham, at han siden den Tid stedse havde følet Virkning deraf, og lidet stor Pine, besynderlig fra den Tid,
han havde maatt søge Sengen. Da Bashars Moder, som omkom af samme Forgift,
besøgte ham paa hans Yderste, raabte han: O Bashars Moder!
det stykke Kiød, som jeg smagede til Chaibar med Eders Søn,
bryder nu mit Lives Traad.
Hans Død opvakte stor Forvirrelse blant hans Tilhængere.
hans Død vil ikke troes.Mange kunde ikke
faae udi deres Hovet, at han var død: thi, sagde de, hvorledes kand den døe, som
skal bære Vidnesbyrd om os hos GUd? det kand ikke være. Han er ikke død;
men alleene skiuled til en Tid, og han vil komme til os igien, ligesom JEsus
til sine Disciple, efter at de troede ham død. Derudover løbe de i Hobetall til
Porten af Huuset, hvor han laae, og raabte: Begraver ham ikke; thi GUds Apostel
er ikke død.
Af denne Tanke var ogsaa Omar. Han blottede sit Sværd, og svor, at, hvis
nogen understoed sig at sige, at Mahomed var død, skulde han hugge den samme udi
smaa Stykker; thi, sagde han, GUds Apostel er ikke død, men han er ikkunikkun]ikkun] ms. A, kun B C ikkun] ms. A, kun B C bortvegen
til en Tid, |78ligesom Moses Amrams Søn forlod Folket paa 40 Dage, og siden kom
tilbage igien. Abubekers Tale stiller Folket.For at stille denne Forvirring,
traadetraade]traade] ms. A, traadde B C traade] ms. A, traadde B C
Abubeker frem, og sagde: tilbeder I Mahomed
eller Mahomeds GUd? hvis I tilbede Mahomeds GUd,
da er han udødelig, men Mahomed er sandelig død.
Han bevisede derpaa af adskillige Steder udi Alcoranen, at
Mahomed burte døe saa vel som alle andre Mennesker. Af disse Ord blev
Omar tillige med all hans Anhang stilled tilfreds, og alle troede, at
Mahomed var død, og at han ikke skulde opstaae førend paa den yderste Dag.
Hvorudover de Christne, som paastaae, at Mahomedanerne vente paa deres
Prophets Tilbagekomst paa Jorden, fare vilde; thi ingen blant dem har den Tanke
meer, fra den Tid at Omar blev overbevised om sin Vildfarelse.
Efter at denne Uroelighed var stilled, reisede sig en anden
angaaende hans Begravelse. De Mohageriner, det er, de som havde fuldt ham, da han flygtede fra
Mecca, vilde, at man skulde føre det døde Legeme til samme Stad, hvor han var fød;
men de Ansarer, det er, Indbyggerne af Medina, som strax
havde antaget hans Lærdom, holdte for, at han burdte begraves der, hvor han var død. Andre igien paastoede,
at |79Liget burdte føres til Jerusalem, for der at jordes udi Propheternes Grave.
Enhver af disse Partier arbeidede paa at faae sin Villie frem, og det med saadan Iver,
at man truedes med indbyrdes Krig. Men Abubeker med sin sædvanlige Viisdom
stillede ogsaa denne Storm. Han fortaaltefortaalte]fortaalte] ms. A, fortalte B fortaalte] ms. A, fortalte B
at have hørt Mahomed
sigesige]sige] ms. B C, siger A sige] ms. B C, siger A ,
at Propheter bør begraves paa samme Sted, hvor de døe.
Han befoel derfore, at man skulde
bortflytte Sengen, hvorudi han var død, og at man paa samme Sted skulde grave en
Grav, hvilket de andre fandte for got, og der strax lode ham begrave.
hans Grav.Saaledes blev Mahomed
begraven til Medina, hvor han døde, og det udi hans Hustrues
Ayeshas Kammer, og ligger der endnu udi en Jern-kiste. Over Graven er bygged
et lidet Chapell, som hænger sammen med et af de største Templer udi samme
Stad. Angaaende de Magnet-steene, som siges at holde Kisten udi Luften, da er det
en raa ugrundet Fabel, som kand henføres til anden
Digt, der findes udi Mahomeds
Historie. Det samme kand ogsaa siges om den Beretning, som findes udi Vassæi
Spanske Historie om Mahomeds Død, nemlig, at hans Legeme blev opædt af Hunde;
thi saaledes taler bemeldte Autor
derom: Mahomed
havde forsikret sine Tilhæn|80gere ,
at han skulde opstaae paa den tredie Dag efter hans Død; Fabler
deroverderover]derover] A, der over ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd)derover] A, der over ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd).hans Venner
derfor vaagede over Legemet udi Forhaabning at see Spaadommen opfyldt;
men saasom det stank meget, maatte de forlade det; og, da de komme tilbage,
fandt de det opædt af Hunde. Til denne Fabel er Autor Lucas Tudensis, hvilken
Vassæus og andre blindt have efterfuldt; thi man er gierne lettroende i de Ting, som
fortælles om eens Fiender. De Pillegrime, som komme fra Mecca, besøge undertiden
paa Veyen Mahomeds Grav, og der afleggeaflegge]aflegge] ms. A, aflægger B, aflægge C aflegge] ms. A, aflægger B, aflægge C deres Andagt, om de finde det for got;
thi de ere der til efter Loven ikke forbundne, som
een Deel bilder sig ind; men derom
er talt paa et andet Sted.
Saaledes endtes denne merkelige Mands Liv, efter at han havde levet 63 Aar
efter Arabisk Regning, som giør 61 Christne Aar; thi jeg har forhen merket, at som
Araberne regne Aaret efter Maanens Gang, saa ere de kortere end vore Aar.
det Mahomedanske Herredoms
TilvextTilvext]Tilvext] A, tilvæxt ms. (i Holbergs hånd)Tilvext] A, tilvæxt ms. (i Holbergs hånd).Han
øvede sit Prophete-Embede udi 23 Aar, nemlig 13 til Mecca og 10 til
Medina, og ved List og Skinhellighed blant et grovt og ulærdt Folk bragte det
saa vidt, at han af en fattig Kiøbmandssvend blev enblev en]blev en] ms., bleven A B C blev en] ms., bleven A B C
stor og mægtig Regent, og udspirede af det Herredom, han lagde |81Grundvold til,
et Monarkie, som udi 80 Aar udstrakte sig videre end
det Romerske. Det samme Monarkie stoed udi fuld Blomster 300 Aar, men det blev
siden adspreded udi mange andre Riger og Herredomme, som endnu staae ved Magt,
og ere de Fornemste deraf det Tyrkiske, det Persiske, og store Mogols Rige. I det
øvrige har den Mahomedanske Lærdom sneget sig ind overalt, og opfyldt alle fire
Verdens Deele; thi det er ikke at beskrive, med hvilken Nidkierhed Mahomedanerne
søgesøge]søge] ms. A, søgte B søge] ms. A, søgte B
at forplante deres Lærdom, Aarsag dertildertil]dertil] A, der til ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd)dertil] A, der til ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd).til hvilken ende de
holde Missionarier blant Hedninger, lige saa vel som de Christne, og paa mange Steder have større Fremgang,
endeel efterdi de føre et udvortes helligt Levnet, og forrette deres Gudstieneste med stor
Andagt, endeel ogsaa efterdi de tilstede en Mand at have mange Hustruer,
og foraarsager den sidste Post besynderlig, at mange Hedniske Konger antage heller Mahomeds
end Christi Lov, efterdi de ingenlunde kand bevæges til at forlade deres Hustruer, og
forsage de Vellyster, som den Christne Lærdom fordømmer.
Mahomed var vel skabt og behagelig at ansee.
Mahomeds
Characteer.Han affecterede at ligne Abraham,
og vilde, at Folk skulde troe, at han var samme Patriarch liig. Han havde stor Skarpsindighed,
og kunde see dybtdybt]dybt] ms. A, dyb ind B, dybt ind C dybt] ms. A, dyb ind B, dybt ind C i en Sag, besad udi en høy Grad den Konst at
giøre sig |82behagelig og at vinde Folks Hierter, og var det i sær denne naturlige Gave,
han kunde tilskrive sin Lærdoms saavel som Magts Forfremmelse. Hans Ungdoms
Tiid fremdrog han udi Ryggesløshed, fandt allene Behag udi at røve, plyndre og at
udøse Blod, hvilken Levemaade var udi høyeste Mode blant Araberne; skiøndt hans
Tilhængere paastaae, at han udi sit fierde Aar allerede var en fuldkommen Helgen.
De sige, at da han en Dag løb og spillede med andre Børn, tog Engelen Gabriel
ham til Side, aabnede hans Bryst, og udtog hans Hierte, udi hvilket han aftoede en
liden sort Blodsdraabe, som var Syndens Tønder eller fomes peccati, og, at siden
den Tiid intet syndigtsyndigt]syndigt] ms. A, syndig B syndigt] ms. A, syndig B
var udi hans Person. Dog indfører han selv udi Alcoranens
48de Cap.Cap.]Cap.] cap: ms., Cap.: A; Cap. Rahbek Liebenberg, Cap.: SS Cap.] cap: ms., Cap.: A; Cap. Rahbek Liebenberg, Cap.: SS
GUd, som giver ham Syndernes Forladelse, saavel for tilkommende som
forbigangne Tiid.
Denne falske Prophet med alle hans Udyder og daarlige Lærdom
er dog udi saadan hellig Anseelse blant Efterkommerne, at mange Pillegrime,
efterat de have beseet hans Grav, udrive deres Øyne, foregivende, at intet andet
er værdigt at beskues efter saadant herligt Syn, ja den Ærbødighed gaaer
saa vit, at de tage ikke i Betænkning at give det Cameel Sted udi Himmerig, som
Mahomed reed paa. Et selsomt Kiendemerke paa det
menneskelige Kiøns urimelige Til|83bøyeligheder , helst eftersom
Mahomeds Levned var en Kiede af Laster og Udyder.
Hans tvende
Hoved-Lyder vare Ærgierighed og Løsagtighed;
hans Hoved-LyderHoved-Lyder]Hoved-Lyder] A, hoved lyder ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd)Hoved-Lyder] A, hoved lyder ms. (ved linjeskift, i Holbergs hånd).thi der er neppe
etet]et] A, eet ms. et] A, eet ms.
Capitel i Alcoranen, som jo indeholder de Ting, som tiene
til at fornøye hans Ærgierighed, eller som jo tilstaaer Mennesker fri Omgiengelse med Qvindekiøn, enten i
dette eller det tilkommende Liv. Saa længe hans første Hustrue Cadigha levede, synes
der, at han lod sig nøye med hende alleene; thi han turde maa skee ikke støde for
Hovedet sin VelgiørerindeVelgiørerinde]Velgiørerinde] A B, velgiørerinde ms., Velgiørere C Velgiørerinde] A B, velgiørerinde ms., Velgiørere C , der havde ophøyet ham fra Støvet.
Men efter Cadighæ
Død slog han sig løs, og antog en stor Mængde saavel af Hustruer som af Medhustruer.
Nogle holde for, at han havde 15, andre 21 Hustruer, hvoriblant
Abubekers Dotter Ayesha var den, som han mest elskede;
hans Hustruer.thi, endskiønt Mahomed havde hende mistænkt
for en ogog]og] A, tilføjet i ms. og] A, tilføjet i ms.
anden liden Utroeskab, kunde han dog ikke bevæges til at
skille sig ved hende; tvertimod han sammenskrev det 24 Cap. udi Alcoranen saavel for
at forsvare hendes Ære, som for at undskylde sig selv, at han beholdt hende, og
erklærer han paa Guds vegne for sine Tilhængere,Ayesha.at all
den Snak, som er bleven udstrøed om Ayesha, er Løgn og Bagvaskelse, forbyder dem at tale derom, og truer alle
dem, som bagvasker ærlig Qvindekiøn med timelig og evig Straf.
Han |84giftede sig
med samme Ayesha, da hun endda var meget ung, og lod hende oplære udi alle de
Videnskaber, som da lagdes Vind paa udi Arabien, sær udi Sproget og Antiqviteter, og,
som hun havde got Hoved og var lærvillig, blev hun med tiden
veltalend og lærd.
Hun hadede frem for andre Ali, efterdi han havde foreholdet Mahomed hendes
Skrøbeligheder og alt for fri Levemaader. Og, som hun efter Mahomeds Død var
udi stor Anseelse, hindrede hun ved sin Myndighed Ali at komme paa Thronen. Hun
blev ligesom et Orakel for alle Muselmanner; thi man raadførede sig med hende udi
de allervigtigste Sager, og, naar noget forekom udi Mahomeds
Lov, som var vanskeligt at forstaae, blev hun ombeded at sige dem Lovgiverens Meening, førdte derfor
Navn af Prophetinde eller de Troendes Moder.
HaphsaHaphsa]Haphsa] A, Hapsa ms. (i Holbergs hånd)Haphsa] A, Hapsa ms. (i Holbergs hånd).Haphsa
Omars Dotter var nest
Ayesha
mest i Anseelse af Mahomeds Hustruer. Det er til denne Haphsa, som
Mahomed gav sin Apostolats Kiste udi Forvaring, udi hvilken laae Originalerne
af hans Aabenbaringer, det er, de Materialier, hvoraf han
sammensmedede Alcoranen.
Sewda.Sewda
den 3die af Mahomeds Hustruer, var den, som han mindst elskede;
thi han havde i sinde at forskyde hende. Men hun ved sin Føyelighed og Ydmyghed
bøyede |85Mahomeds Hierte, at han stod fra saadant Forsæt,
sær, eftersom hun foregav sig at ville alleene nøyes med den Ære at føre Navn af
Mahomeds Hustrue, og ikke forlange at søge Seng
med ham, men overlade sin Nat, naar Ordenen tilfaldt hende,
til en anden. Den Kierlighed Mahomed bar til
Ayesha, hvilken han derved
oftereoftere]oftere] ms. A, ofte B C oftere] ms. A, ofte B C kunde betiene,
drev ham til at imodtage det Tilbud; og forblev saaledes Sewda stedse
Mahomeds Hustrue, saa længe som han levede.
Zainab.Den 4de, nemlig
Zainab var tilforn gift med Zeid,
Mahomeds frigivne Slave, hvorom tilforn er talt.
Udi denne
Zainab forelskede Mahomed sig udi sin høye Alder.
Den Forargelse, som saadan ublu Kierlighed kunde foraarsage blant hans Tilhængere, holdt ham nogen Tiid tilbage,
men han kunde ikke overvinde sin kiødelige Begierlighed, tvang derfor bemeldte Zeid
at forskyde sin Hustrue, paa det han kunde tage
hende igien. Denne Gierning blev ilde omtalt, og fandtes der de, som sagde: er det
en Guds Prophet, som for at mætte sine kiødelige Vellyster, undseer sig ikke at give
saadan Forargelse.Forargelse.]Forargelse.] A, forargelse. ms.; Forargelse? Rahbek Liebenberg Forargelse.] A, forargelse. ms.; Forargelse? Rahbek Liebenberg
Men det kostede Mahomed intet at faae et nyt Himmel-Brev,
og at erholde Guds Samtykke, saavel til denne, som alle andre onde Gierninger,
skiøndt de stridede mod hans egen Lærdom. Her kom da for Lyset det 33 Capitel af
Alcoranen, kalded |86Kietteriers Capitel,
hvorudi Gud erklærer, at han har gived Zainab til sin Prophet, og
undetundet]undet] ms. A, under B C undet] ms. A, under B C ham Frihed at
føreføre]føre] ms. C, før A B føre] ms. C, før A B
sig hende til Nytte, ligesom han best kunde; ja det som meere er, Gud taler ham haardt til formedelst
hans alt for store Kydskhed, og bebreider ham
hans Undseelse, at han af Frygt at mishage Folket,
undholdt sig fra at tage en Hustru, som Gud havde gived ham, ligesom han frygtede meer
Mennesker end Gud. Men denne Digt udslettede dog ikke de onde Tanker man havde fatted om ham.
Ja der findes endnu de iblant Mahomedanerne, der ingen Farve tør sætte paa
denne Gierning, men understaae sig at sige, at han syndede derudi. Men Zainab
førdte sig denne Fabel til Nytte, og brugte den til at byde de andre Mahomeds
Hustruer Trods, foregivende, at de alle burde vige for hende, thi de vare blevne hans Hustruer
formedelst deres Slegt og Byrd, da derimod hun var given ham til
Ægtefelle af GUd, som boer over de 7 Himle.
Foruden disse og mange andre Hustruer, hvorom Historien lidt eller intet taler,
havde Mahomed adskillige Medhustruer, hans Medhustruer.blant
hvilke den meest bekiendte var en Ægyptisk ung Pige, som var fød Christen af den
Jacobitiske Sect. *En
ÆgyptiskeÆgyptiske]]Ægyptiske]] ms. A B, Ægyptisk C; ægyptisk Rahbek, Ægyptisk Liebenberg (se komm.)Ægyptiske] ms. A B, Ægyptisk C; ægyptisk Rahbek, Ægyptisk Liebenberg (se komm.) Statholder,
for at vinde Mahomeds Venskab, saasom han kiendte Mahomeds
Løsagtighed, havde for|87æred ham samme Pige. Han optændtes strax af Kierlighed til hende;
men den Omgiengelse, han havde med hende, var hemmelig, for ikke at støde sine Hustruer
for Hovedet. Men Ayesha og Haphsa fik ikke alleene Nys
om denne nye Kierlighed; men endogsaa troffe Mahomed paa friske Gierninger, og gik det da løs paa
Bebreidelser og haarde Ord, hvilke forvirrede Mahomed saaledes, at han ved Eed
forbandt sig, ingen Omgiengelse at have med hende, med de Vilkor, at de vilde tie
med ham, og ikke giøre denne Gierning kundbar, eftersom den kunde foraarsage Forargelse blant hans Tilhængere.
Hans Hustruer imodtoge disse Vilkor, tilgavetilgave]tilgave] A, tilgav ms. tilgave] A, tilgav ms. ham
sin Utroeskab, og duldte Sagen. Men Mahomeds Kierlighed var sterkere end hans
eedligeeedlige]eedlige] ms. A, eedelige C eedlige] ms. A, eedelige C
Forpligtelse. Han faldt udi forrige Forseelse, og blev greben anden gang af
hans Hustruer igien, hvilke nu med bittre Ord bebreidede ham baade Menederie og
Ukydskhed, ja forlode ham, og begav sig enhver til sin Faders Huus. Mahomed
authoriseresauthoriseres]authoriseres] A, autoriseres ms. (i Holbergs hånd)authoriseres] A, autoriseres ms. (i Holbergs hånd) til
at ligge hos sine Piger.Dette rygtedes
over alt, og opvakte stor Eftertale, hvorudover Mahomed efter Sædvane, for ogsaa
at sette Farve paa denne Gierning, lod komme for Lyset det 66 Capitel af Alcoranen,
kalded det Capitel om Forbud, hvorudi han forestiller GUD tilladende,
saa vel Mahomed, som alle andre Musulmanner
at ligge hos deres Piger, |88saa ofte som dem
lystede, mod deres Hustruers
Villie. De første Ord af samme Capitel er disse: O
Prophet! hvi forbyder du det, som GUd tillader, alleene for at behage dine
Hustruer? GUd har jo tilladt dig at ligge hos dine Tienestepiger.
Af alle Mahomeds Love har ingen staaed hans Tilhængere bedre an end denne, og har det siden
været en vedtagen Skik blant dem at holde saa mange Slavinder, som de have Midler
til at kiøbe og underholde, og ere de Børn, som fødes af saadanne, agtede lige saa
lovlige, som de der avles af deres retmessige Hustruer. Den Tyrkiske Keiser, som gifter
sig aldrig, holder ikke uden saadanne Slavinder, alle paa en lige Fod, alleene de som
bringe Prindser til Verden, blive beærede med den Titel af Sultaninder, det er at sige Dronninger.
Ayesha og Haphsa, da de merkede, hvorledes Sagen faldt ud,
at denne nye Lov fandt Bifald, og at Mahomed truede dem med Skilsmisse, arbeidede de paa Forlig,
og underkastede sig gandske Mahomeds Villie. Han laae derfor hos sin Tienestepige
Maria, saa ofte som han
lystede,lystede,]lystede,] ms., lystede; A; lystede, Rahbek Liebenberg, lystede; SS lystede,] ms., lystede; A; lystede, Rahbek Liebenberg, lystede; SS og avlede med hende
en Søn kaldet Abraham.
Mahomedanerne for at sætte Farve paa Mahomeds Løsagtighed, foregive,
at han holdt saa mange Hustruer, for at avle Pro|89pheter . Men alle disse mange Hustruer bragte ham hverken Prophet
eller Prophetinde til Verden. Af de 6 Børn han avlede med sin første Hustrue Cadigha, overlevede ham ingen uden den navnkundige
Fatima, som blev gift med Ali, hvorom tilforn er talt.
Det er besynderligt at merke, at Mahomeds Løsagtighed tog til med Alderen, og at han berømmes af at have haft
40 Mænds Kræfter udi veneriske Sager, saa at han i en Time kunde fornøye 11 Hustruer, som han paa eengang havde.
Mahomeds Anordninger mod kiødelige Lyster.Vel er sandt, at han undertiden udgav Love mod
kiødelige Vellyster, men han undtog sig alletider selv; for Exempel, han vilde 1) ikke
tilstede nogen anden at holde meer end 4 Hustruer, men forbeholdt sig selv Frihed at
tage saa mange, som ham lystede. 2) Alle andre vare forbundne at holde deres Hustruer udi lige Agt og Ære;
dersom en af dem fandt sig mindre agted end en anden, havde hun Magt at besværge sig derover for Dommeren,
som efter Loven tvang Manden at giøre den
klagende Hustrue ret og skiel. Men Mahomed
selv havde Frihed at handle med sine Hustruer efter eget Velbehag. 3) Udi det 4de Capitel af
Alcoranen kaldet det Capitel om Qvindekiøn forbyder han alle Musulmanner
at gifte sig med deres Mødre, StefmødreStefmødre]Stefmødre] A, Stedmødre ms., Stif-mødre B C Stefmødre] A, Stedmødre ms., Stif-mødre B C , Søstre, Broderdøttre, og med Qvinder, som vare i Ægteskab
med andre |90Mænd;
han befrier sig selv.men udi det 33 Capitel af samme Alcoran
befrier han sig selv fra samme Lov: et Tegn til en overvettes Begierlighed, hvilken han frygtede, ikke
kunde mættes, med mindre at Qvindekiøn, endogsaa udi de forbudne Leed, var ham
til Tieneste. Han indfører Gud i Alcoranen talende saaledes derom: O Prophet!
Jeg tilsteder dig Magt over dine Hustruer, og tillader dig at ægte, hvem dig
lyster af dine Blodsforvandte; men saadan Bevilning strækker sig til ingen
anden. Det er at sige: ingen maa bedrive Blodskam uden Propheten alleene. Saa
at man kand sige: ligesom han var Prophet, saa fik han Privilegium til, og at
saadantsaadant]saadant] ms. A, saadan B saadant] ms. A, saadan B
Privilegium var saadan Prophet værd. Naar
manman]man] A, man rettet fra mand i ms. man] A, man rettet fra mand i ms.
veed dette om Mahomed,
at han undseer sig ikke at giøre GUd Autor til saadant Privilegium,
kand man ogsaa letteligenletteligen]letteligen] ms. A, lettelig B C letteligen] ms. A, lettelig B C
troe det, som en lærd Mahomedaner fortæller, nemlig, at
Mahomed vidnede, at Engelen Gabriel
tilrede
ham en Spise, hvoraf han fik saadanne Kræfter, at
han kunde befordre 40 Fruentimmer paa een gang. Man maa forundre sig over, at
Mahomeds Lærdom er saa haard mod Qvindekiøn, efterdi han selv var saa stor Elsker
deraf, i sær, efterdi hans elskelige Hustrue Ayesha regierede alle geistlige Sager efter hans Død,
og kunde for|91klare Alcoranen, ligesom hende lystede. Det er en
vanskelig Knude at løse,
uden man vil sige, at just derfor Qvindekiøn blev udelukt af Paradiis, efterdi Ayesha vilde være der alleene,
saasom hvert Kiøn hader sig selv. Men at løse Knuden paa den Maade er meer artigt end grundigt.
Saa løsagtig, som Mahomed var, saa mistænkelig var
han ogsaa mod de Qvinder han elskede, hvorudover han foregav, at hans Hustruers Utroeskab var strafværdigere end andres.
hans Jalousie.Og, naar nogen af hans Tilhængere kom ofte udi hans Huus,
og talede med een og anden af hans Hustruer, blev han derover saa uroelig, at han
lod indføre udi Alcoranen, at ingen maatte gaae ind udi Prophetens Huus uden
Tilladelse, og naar nogen var buden til Giest af ham, skulde han strax efter Maaltid
gaae bort, uden at fordrive Tiden med hans Hustruer; og,
omendskiøndt Propheten
selv undsaae sig ved at vise dem Dørren, saa undsaae GUd sig ikke ved at sige dem
Sanden. Udi samme Capitel forbyder han sine Hustruer at tale med Mands Personer,
uden med bedekte Ansigter. Og, saasom han var saa mistænkelig, siges der,
at han udgav en Lov, hvorved tillodes en Mand at slaae sin Hustrue, hvilken Lov
han ogsaa selv efterfuldte. Men som nogle af hans Tilhængere forargede sig derover,
holdende for, at det var |92aldeeles ikke Prophetisk at prygle sin
Hustrue, ophittede han en Distinction, som ingen steds kunde
have haft Virkning, uden blant taabelige Araber, nemlig: Jeg slaaer
ikke min Hustrue, saa vit som hun er min Hustrue,
men saa vit som hun er en slem Qvinde.
Af disse Historier sees da, at Mahomeds Hoved-Passioner vare Ærgierighed
og Løsagtighed, og er fast den heele Alcoran grunded derpaa; thi det meste er skreved
ved Leilighed, for at sette Farve paa een og anden ond Gierning, som flyder af de
samme tvende Lyder. Heraf kommer det, at Alcoranen siger sig saa ofte selv imod,
og at den heele Mahomedanske Lærdom er en Kiede af Contradictioner.
Udi Begyndelsen havde han meer Godhed for Jøder, end for Christne, hvorfor han grundede sine Love meere
paa Jødisk end Christen Lærdom; men siden, da han blev vreed paa Jøderne, grundede han sine Aabenbaringer meer paa Christne Love.
Der er kommetkommet]kommet] A, kommen ms. kommet] A, kommen ms. for
Lyset et Arabisk Skrift under den Titel af en gammel Capitulation med de Christne,
hvilken Ricaut,
Salmasius og Hinkelman holder for at være rigtig,
men andre at være opdigted.
om Mahomed heller kand kaldes
Fanaticus end Bedrager.Der findes mange som i Betragtning af de selsomme Ting, som findes udi den
Mahomedanske Lærdom, holde Mahomed hel|93ler for en Drømmer,
der troede selv hvad han lærede, end for en Bedrager. Monsr. Bayle er dog ikke af den Meening;
thi han siger: En Mand, som havde troet lang Tid, at GUd havde skikked ham en
Engel for at aabenbare ham den rette Religion, kunde ikke andet end bringes af sine
Drømme, naar han saae, at han ikke kunde bekræfte sit Kald ved Jertegn; thi,
dada]da] A, tilføjet i ms. da] A, tilføjet i ms.
Koreischiterne bøde sig til at antage hans Lærdom,
naar han bevisede den ved Jertegn, dristede han sig ikke til at give nogen Forsikring derom, sigende,
enten, at Mirakler vare ikke nødige, eller visende dem til Alcoranens Ypperlighed; hvilken Opførsel
kommer meer overeens med en Bedrager end med en Drømmer eller gall Mand. Men
man kand sige, at en Fanaticus er ikke let at bringe af Vildfarelse, og hvo som tvivler derom,
kand kun læse Vederdøbernes og andre Svermeres Historier, saa det endnu
udi mine Tanker kand være et Problema, om den store Arabiske Prophet var en Bedrager
eller en Mand af en forvirred Hierne. Jeg tilstaaer gierne, at der fortælles
visse Historier om Mahomed, som vise, at han heller var en Bedrager, end en Drømmer;
thi der siges, at han vænnede en Due til at æde Korn af sine Øren, og bildte
sine TilhængereTilhængere]Tilhængere] ms. A, Tilhænger C Tilhængere] ms. A, Tilhænger C
ind, at den hellig Aand udi en Dues Lignelse viskede ham udi Ørene:
iligemaade, at, da hans |94Haandskriver Abdalla vilde aabenbare Prophetens Bedragerie,
lod han ham indebrænde udi hans Huus og foregive, at Ilden var falden ned
af Himmelen for at straffe samme Abdalla, efterdi han vilde forfalske Alcoranen:
item, at han lod sætte een af sine Tienere ned udi en tom
Brynd, nær ved den alfare Vey, paa det han skulde udraabe
disse Ord,Ord,]Ord,] ord, ms., Ord; A; Ord, Liebenberg, Ord; SS Ord,] ord, ms., Ord; A; Ord, Liebenberg, Ord; SS
naar Mahomed gik forbi, geleided af en stor Mængde Folk:
Mahomed er den GUds Elskelige.
Men paa det at saadant Bedragerie ikke skulde aabenbares, bød han strax sine Folk at fylde Brynden med
Steen, foregivende, han vilde lade bygge et Tempel paa samme Sted. Jeg siger, at
disse Historier kunde nok bevise, at Mahomed var en Bedrager,
hvis man var forsikred om, at de vare sandfærdige. Den lærde Engelænder Pocock, da han fandt det
Eventyr om Duen udi Grotii Skrift de Veritate Relig. Christ. spurdte han ham,
hvor han havde seet den Historie, som ikke findes hos *nogen
ArabiskeArabiske]]Arabiske]] A B, Arabiske ms., Arabisk C; arabisk Rahbek, Arabisk Liebenberg (se komm.)Arabiske] A B, Arabiske ms., Arabisk C; arabisk Rahbek, Arabisk Liebenberg (se komm.) Skribent.
Hvortil Grotius svarede, at han havde læset den udi nogle Christne Skrifter. Hvorudover
man seer, at af disse Historier Tvistigheden ikke kand hæves. Jeg beskylder dog ingen
for Vildfarelse, der holder ham for Bedrager; tvert imod, jeg giver ham selv den
Titel; jeg bekiender alleene, at det meste, som antegnes om hans Opførsel og Lærdom,
synes at være Foster af en forvirred Hierne.
|95Dette maa være nok
taled om Mahomeds Person, hvilken Historien udviser at
have været en meget ulærd Mand, der ikke ringeste Kundskab haver haft om geistlige
og verdslige Historier. Hvorudover han med saa stor Fliid søgte at undgaae Disputer,
paa det hans tykke Vankundighed ikke skulde røbes. 2.) En vellystig og løsagtig
Mand, som sees af hans mange Elskover, over hvilke hans Tilhængere selv forargede
sig, og 3.) en hadefuld og hevngierig Mand, der aldrig tilgav nogen sin Brøde. Hvad
Lærdommen er angaaende, da, omendskiøndt adskillige barmhiertige Christne, blant
hvilke Gottfried
Arnhold og den lærde Reland,Arnhold og den lærde Reland,]Arnhold og den lærde Reland,] Arnhold, og den lærde Reland ms. A; Arnold, og den lærde Reland, Rahbek, Arnhold og den lærde Reland, Liebenberg, Arnhold, og den lærde Reland SS Arnhold og den lærde Reland,] Arnhold, og den lærde Reland ms. A; Arnold, og den lærde Reland, Rahbek, Arnhold og den lærde Reland, Liebenberg, Arnhold, og den lærde Reland SS
have søgt at sette Farve derpaa, holdende for, at
Alcoranen ikke altid maa forklares efter Bogstaven, men
allegorice, iligemaade, at de Christne have opdigted adskillige Ting,
som ikke findes udi den Mahomedanske Troes Bekiendelse,
saa kand man dog sige, at der ere faa slige urimelige Bøger til i Verden, som
Alcoranen.Alcoranen.]Alcoranen.] Alcoranen A Alcoranen.] Alcoranen A
Monsr. Reland har udi sit Skrift om Mahomeds
Lærdom anførdt den Mahomedanske Troes Bekiendelse,
og deraf vil viise, at intet derudi strider mod den sunde Morale,
og bestaaer samme Bekiendelse af efterfølgende Artikler.
Hovedstykker
af den Mahomedanske Lærdom.Den første Artikel handler om
GUDS Væsen, hvor GUd beskrives, som Verdens Skaber og Regent, der har af intet dannet
|96alting, som ingen har avlet, ey heller er avlet af nogen.
Den anden handler om Mahomed og hans Bog. Den eene
forestilles, som Guds Apostel, og den anden, som en Bog, ved hvilken GUd har afskaffed forrige Love.
Den tredie handler om GUds Forsyn, at GUd styrer og regierer alle skabte Ting,
de gode med de onde. Angaaende Prædestinationen, da troes den saa sterkt, som udi
nogen Sect. Dog holder man for, at ingen maa tale derom, med mindre han er vel
øved udi Alcoranens Læsning, og udi Sonnah, som er deres mundtlige Lov.
Den fierde angaaer Begravelser. Der holdes for, at tvende Engle stille sig ved
den Dødes Grav, og giøre ham efterfølgende Spørsmaal: Hvo har været din Gud?
hvo har været din Prophet? hvor har din Kebla været, det er,
til hvilken Sted
har du henvendet dit Ansigt, naar du har giort dine Bønner? Den, som svarer
vel til disse Spørsmaal, finder strax et klart Lys skinnende udi sin Grav; men den, som
svarer ikke ret, bliver indvikled udi Mørkhed, indtil Dommens Dag.
Den femte handler om alletings Undergang, naar Engelen
Israfil blæser udi sin Trompett.
|97Den siettesiette]siette] 6te ms., siette, A; sjette Rahbek, siette Liebenberg, siette, SS siette] 6te ms., siette, A; sjette Rahbek, siette Liebenberg, siette, SS om Opstandelsen,
som vil bestaae derudi, at GUd først vil opvække
Dødens Engel, og siden alle Menneskers SiæleSiæle]Siæle] A, Siæl ms. Siæle] A, Siæl ms. , som han vil foreene med Legemerne
igien.
Den syvendesyvende]syvende] 7de ms., syvende, A; syvende Rahbek Liebenberg, syvende, SS syvende] 7de ms., syvende, A; syvende Rahbek Liebenberg, syvende, SS om Dommens Dag,
da GUd tillige med Mahomed vil dømme
hvert Menneske efter dets Fortieneste.
Den
ottendeottende]ottende] 8de ms., ottende, A; ottende Rahbek Liebenberg, ottende, SS ottende] 8de ms., ottende, A; ottende Rahbek Liebenberg, ottende, SS sigter til
Mahomeds Forbønner. Saadanne Forbønner holdes for
at være to slags. De første, som skal skee paa Dommens Dag, hvor alle Troende
ladende see Anger og Ruelse over deres bedrevne Synder, skal ved Mahomeds Forbøn
indlades udi Paradis; dog skal det være saadanne, som have øved fleere gode end onde
Gierninger. Det andet slags Forbønner, som komme
silderesildere]sildere] ms. A; sildigere Rahbek Liebenberg sildere] ms. A; sildigere Rahbek Liebenberg , skal giøres for tvende art
Mennesker, 1.) for dem, hvis gode og onde Gierninger ere udi
lige Vægtlige Vægt]lige Vægt] A, lige vægt ms.; Ligevægt Rahbek, lige Vægt Liebenberg lige Vægt] A, lige vægt ms.; Ligevægt Rahbek, lige Vægt Liebenberg , og som efter
Dommen have været henvisede til et Sted imellem Himmel og Helvede. 2.) For dem,
hvis onde Gierninger overgaaeovergaae]overgaae] A, overgaar ms. overgaae] A, overgaar ms. de gode, thi det er at merke, at ingen Musulman, det
er, en troende Mahomedan kand komme udi ævig Fordømmelse, men deres Helvede
skal kun være, som de Roman-Catholskes Skiersild, saa at udi denne Lærdom er en
vis slags Originismus.
Den niende og tiende
Artikel handler om Menneskets Gierninger, hvordan de paa
Dommens Dag blive lagde paa Veyeskaa|98ler , for at see, hvilke ere vigtigste, enten
de gode eller de onde. De, hvis Gierninger holde Vægten lige, blive henviisede til et
tredie Sted imellem Himmel og Helvede, hvor de forblive, indtil Mahomed
medmed]med] A, ved ms. med] A, ved ms. sin
anden Forbøn løser dem ud.
Den elfte handler om den lange Broe, som udi Længden overgaaer heele Verden,
men udi BreddenBredden]Bredden] A, bredden ms., Breden B C; Bredden Rahbek, Breden Liebenberg Bredden] A, bredden ms., Breden B C; Bredden Rahbek, Breden Liebenberg er saa subtil som
SpindelvævtraadSpindelvævtraad]Spindelvævtraad] A, en spindelvævtraad ms. Spindelvævtraad] A, en spindelvævtraad ms. . Derover skal de Retfærdige
passere som en Liunild; men de Ugudelige skal anvende nogle 100 Aar derpaa, og omsider falde ned udi Helvede.
Den tolfte beskriver Himmerige meget prægtig, og endelig den 13de afmaler Helvede med en forskrækkelig Farve;
og er dette Summen af den Mahomedanske Troes Bekiendelse, hvilken Mons. Reland fremfører til Beviis paa,
at den Lærdom er ikke saa slem, som den afmales af de Christne, hvilke have antegned adskillige Meeninger, som ere falske og opdigtede,
og som med Spot og Latter læses af Mahomedaner. Men denne grundlærde Mand maa sige saa meget,
som han lyster, til den Mahomedanske
Lærdoms Forsvar, saa behøver man kun at læse Alcoranen, for at blive langt anderledes overbevised, nemlig,
at det meste, som derudi indholdesindholdes]indholdes] ms. A, indeholdes B C indholdes] ms. A, indeholdes B C , er Foster af en Drømmers og forvirred Mands Hierne. Dog, saasom der er ingen Religion i Verden
saa daarlig, |99at der jo derudi findes ogsaa noget got, saasaa]saa] faa A saa] faa A findes der besynderlig 3 Lærdoms Puncter, som ere meget gode,
og som Mahomedanerne efterleve med saadan Iver, at
de derudi giøre de Christne tilskamme.
hvad som kand roses derudiderudi]derudi] A, derudj ms.; (i Holbergs hånd)derudi] A, derudj ms.; (i Holbergs hånd).Den første er deres Almisser, som besynderlig
bestaaebestaae]bestaae] A, bestaar ms. bestaae] A, bestaar ms.
udi Hospitalers Stiftelser; thi det er kun alleene udi de Mahomedanske Lande,
hvor alle slags fremmede finde fri Huus og Opvartning allevegne paa deres Reiser
udi de saa kaldte Caravanserais, som ere stiftede, saavel af Konger og Førster, som
af andægtige Undersaatter, reisende Folk til Husvalelse. Den anden Post er angaaende
den Religions Frihed, som gives alle andre Secter; thi enhver, hvad Troe han end
bekiender, boer tryggelig og sikker udi de Mahomedanske Lande,
naar han alleene betaler en liden aarlig Skat, efter Mahomeds Anordning.
Heraf kommer det, at
mange betrængte Christne flygte fra Roman-Catholske Lande, hvor det holdes for en
Dyd at steyle og brænde Folk, alleene, efterdi de ikke vil troe de Ting, som de ikke kand
begribe, til de Mahomedanske, hvor de have Religions fri Øvelse.
Den tredie Punct bestaaer udi deres Bønner, hvilke giøres paa visse Tider om
Dagen, og det med en ubeskrivelig Andagt, saa at en Mahomedaner, skiøndt han
seerseer]seer] A, saae ms. seer] A, saae ms.
sit Huus udi Brand eller færdig til at plyndres, bevæges han ikke af Stedet, førend |100hans
Bøn er til Ende. Og er det sandelig udi den Post, hvorudi de Christne mest
giøres til Skamme; thi de fleeste af dem bede ikke uden ved Leilighed, naar de intet
andet have at bestille: gemeene Folk synge og læse vel ofte,
og maa skee meermeer]meer] ms. A, meere B C meer] ms. A, meere B C end
Mahomedanerne, men frembære ikke deres Bønner med den Ærbødighed, som disse
sidste. En Mahomedaner, naar han vil bede, sætter alle verdslige Tanker til Side,
og staaer lige som henrykt udi sin Andagt. En Christen HaandverksmandHaandverksmand]Haandverksmand] A, handverksmand ms. Haandverksmand] A, handverksmand ms. derimod
stiller sig ind for GUd med sit VerktoyVerktoy]]Verktoy]] A, verktøj ms., Verktøy B C; Værktøj Rahbek, Verktøy Liebenberg Verktoy] A, verktøj ms., Verktøy B C; Værktøj Rahbek, Verktøy Liebenberg under Armen: en Skomager synger Davids
Poenitentze-Psalmer med en Syl udi Haanden; en Skrædder
med en Sax; en Timmermand med en Øxe,
og en Snedker med en Høvl. Om saadan Andagt er GUd behagelig eller ey, skal jeg ikke kunde sige. Vist nok er det,
at en Konge vilde tage det unaadigt, om en Undersaat kom frem med en
Supplic udi
saadan Skikkelse: om, for Exempel, en Snedker tilbad sig en Konges Naade, og tilligemed en Skrubhøvl udi
Haanden jevnede en Planke. Jeg vil ikke tale om, at mangen Skrædder intonerer:
Jeg vil din Priis udsiunge, og tilligemed giør et falskt Snitt, og klipper sin Neste
en Alen til kort. Jeg understaaer mig ikke at sige, at saadan Andagt er syndig, saasom de slags Bede-maader
ere overalt brugelige udi Chri|101stendommen . Dette alleene
drister jeg mig til at paastaae, at, naar man vil tale med GUd, bør det skee med all
muelig Ærbødighed. Sammenligning
imellemimellem]imellem] A, mellem ms. (i Holbergs hånd)imellem] A, mellem ms. (i Holbergs hånd)
Christum og Mahomed.Til SlutningTil Slutning]Til Slutning] A, her begynder et nyt afsnit i ms. Til Slutning] A, her begynder et nyt afsnit i ms.
kand man giøre imellem Christum og Mahomed
saadan Lignelse. Christus er forud spaaed af mange Propheter, Mahomed af ingen.
Christus efter sine egne Fienders Tilstaaelse giorde mange Mirakler; Mahomed efter
egen Bekiendelse giorde ingen. Christus har forudsagt mange Ting, som ere siden
fuldbyrdede; Mahomed har intet forudspaaet. Christus har erklæret, at hans Rige
er ikke af denne Verden; Mahomed banede sig Vey med Sværd til et verdsligt Kongerige.
Christus prædikede Kaars og Gienvordighed for sine Tilhængere; Mahomed
lovede dem verdslig Ære og Høyhed. Christi Paradis er aandelig; Mahomeds kiødelig.
Christus befaler Folk at randsage hans Ord; Mahomed holder sine Tilhængere
udi tyk Vankundighed. Christi Lærdom er forplanted ved Martyrdom og Lidelse;
MahomedsMahomeds]]Mahomeds]] ms. C, Mahomed A B Mahomeds] ms. C, Mahomed A B ved Sværd.
Christus er opvakt fra de Døde; Mahomeds Grav og Liigkiste sees endnu udi
Medina. En Christen derfor har utallige Beviisligheder,
endogsaa af egne Fienders Skrifter til sin Troes Rigtighed; da derimod en
Mahomedaner kand ikke give andet end et Pythagoræisk
αὐτὸςαὐτὸς]αὐτὸς] ἀντὸς A, ἀυτὸς ms.; αυτὸς Rahbek, ἀυτὸς Liebenberg SS (mgl. i SS app.) αὐτὸς] ἀντὸς A, ἀυτὸς ms.; αυτὸς Rahbek, ἀυτὸς Liebenberg SS (mgl. i SS app.) ἔφα, det er, Mahomed har saa sagt det.
|102hvilke Beviisligheder anføres til den
Mahomedanske Troes RigtighedDet eeneste, som en
Mahomedaner har at raabe paa, er Alcoranens Stiil,
som er et MunsterMunster]Munster] A, munster ms., Mynster C Munster] A, munster ms., Mynster C for Veltalenhed udi det Arabiske Sprog. Men enten har Mahomed
skrevet Alcoranen selv, eller han har
ladet den smede for sig af andre; har han ladet smedesmede]smede] ms. A, den smede C; den smede Liebenberg smede] ms. A, den smede C; den smede Liebenberg for sig, saa falder denne Beviislighed af sig selv;
og har han selv skrevet den, saa er det underligt, at han aldrig vidste at giøre rede for dens Indhold, men flygtede
for alle dem, der giorde ham Spørsmaal, og forlangede Forklaring over hans Lærdom.
De andre Argumenter, som skrabes sammen, for at bevise hans
Prophete-Embede, ere saa elendige, at de
intetintet]intet] ms. A, ingen B C intet] ms. A, ingen B C Svar behøve.
Bemeldte Argumenter ere efterfølgende. Der staaer udi 5te Mosis B. Cap. 33. v. 2.
HErren er kommen fra
Sinai, og er reised sig op fra Sehir.
Han har skinnet for dem af det Bierg Pharan.
Her forstaaeforstaae]forstaae] A, forstaar ms. forstaae] A, forstaar ms.
de ved Sinai Mosis Lov, som blev given paa samme Bierg,
ved Sehir Christi Evangelium; igiendrives.thi
de sige, at Sehir ere de Bierge, hvor Christus først aabenbarede sig, og endelig ved
Pharan, som skal være Bierge ved Mecca,
Mahomeds Ankomst. Men de løbe gale udi Landkortet; thi
Pharan er en StedSted]Sted] A, Stad ms. Sted] A, Stad ms.
udi den steenagtige Arabien over 500 Miile fra Mecca.
De Udørkener, som strekke sig fra samme Stad |103indtil Jødeland, kaldes udi den hellige Skrift
Pharans Ørk, og Biergene, som der ere
Pharans Bierge, hvor Moses nyelig for sin Død atter opregnede Loven for Israels Børn.
Den anden Beviislighed er af samme Surdey. Der staaer udi Psalmen den 50.
v. 2. GUd har ladet sit Lys skinne fra Sion; og udi den Syriske
Oversættelse: GUd
har ladet see fra Sion en hærlig Krone. Det Ord herlig eller ypperlig heder udi de
Arabiske OversettelserOversettelser]Oversettelser] A, oversettelse ms. Oversettelser] A, oversettelse ms. Mahmudan, hvorudover Mahomedanerne
have giordt Mahmudan til Mahomed, og læse dette
Psalmens Sprog saaledes: GUd har viset fra Sion Mahomeds Krone.
Hos Esaiam Cap. 21. v. 7. findes disse Ord: Og han saae en Vogn og tvende
Ryttere, en Vogn trækked af Esler, og en anden Vogn trækked af Cameeler. Udi den
gamle latinske Oversættelse lyde Ordene saaledes: og han saae en Vogn
ogog]]og]] C, af ms. A B og] C, af ms. A B tvende
Ryttere, een siddende paa et Esel, en anden paa en Cameel. Her ved den Person
siddende paa et Esel forstaaer de Christum, efterdi han kom ridende til Jerusalem paa
et Esel, og ved den anden Person, som sidder paa en Cameel, forstaaer de Mahomed,
efterdi han pleyede alletider at ride paa en Cameel.
Udi Johannis Evangelio Cap. 16. v. 7. taler Christus saaledes til sine Disciple:
Det er Eder nyttigt, at jeg gaaer |104bort;
thi dersom jeg ikke gaaer bort,
da skal Trøsteren ikke komme til Eder; men, hvis jeg gaaer bort,
vil jeg skikke ham til
Eder. Her paastaaer Mahomedanerne, at ved Trøsteren
betegnes Mahomed. Hvorudover een af de Titler, som de give ham, er Trøsteren.
De sige ogsaa, at Mahomeds Navn udtrykkelig udi samme Vers har været indført, saa vel som
udi adskillige andre Skriftens Steder, men at de Christne af Ondskab have kradset dem ud. De skamme
sig ogsaa ikke, at udgive for vist, at der udi Paris er et Udskrift af Evangelio, hvorudi
Mahomeds Navn ofte findes. Mahomed selv udi det 61 Cap. af
Alcoranen, kalded det Capitel om Feltslag, siger: Erindrer Eder, at
JEsus Mariæ Søn taler saaledes til Israels Børn: jeg er GUds Sendebud. Han har skikked mig for at
bekræfte det gamle Testamente, og for at lade Eder vide, at efter mig skal
komme en Prophet, hvis Navn skal være Mahomed. Disse Beviisligheder ere
saa elendige, at jeg troer neppe nogen har villet spilde Tid paa at giendrive dem. Saa
derfore de Mahomedaner giøre ikke ilde, som alt saadant forbigaae, og holde sig
alleene til den store |105Fremgang, den Mahomedanske Lærdom
har haft over heele Verden, skiønt det samme beviiser ikke meer Mahomeds guddommelige
Apostolat, end andre Seyervindinger udi Asien kand gotgiøre,
at Confusius, Zoroaster, Cingiskan og andre
vare GUds Propheter, sær, naar man veed, udi hvilken elendig Tilstand Christendommen var paa de Tider, item, paa hvilke svage Fødder det Romerske
Keiserdom stod, hvilket blev Mahomed til Bytte udi Østen, ligesom Gother, Vender,
Longobarder udi Vesten og Norden.
Man maae meere undre sig over, at denne selsomme Religion har kundet staae saa
længe ved Magt. Saadant kand blant mange Aarsager, som paa et andet Sted er
omtalte, besynderligen tilskrives dette, at de tilstede andre
ReligionersReligioners]Religioners] ms. A, Religioner B C Religioners] ms. A, Religioner B C fri Øvelse; da
derimod de Roman-Catholske tvinge Folks Samvittigheder, hvilket har givet
Monsr. Bayle anledning til et artigt Indfald: Mahomedanerne, siger han,
ere efter deres Lov forbundne til at forplante Religionen med Sværd, men herske dog ikke over Samvittigheder.
De Christne derimod ere efter Evangelium alleene forbundne til at prædike, men forplante dog Troen med Sværd og Ild.
Hvorudover denne sidste hellige Troe tager ligesaa meget af, som den daar|106lige
Mahomedanske tager til, hvilket vilde
skee tvertimod, hvis de Christne og Mahomedaner begge levede efter deres Troe.