Den da regierende Monarch kaldtes Montezuma, under hvis Herredom den Mexicaniske Magt var kommen paa høyeste Spidse. Dens Længde bestoed af 500, og dens Breede af 200 Miile. Det heele Land vrimlede af Indbyggere, og var fuld af Rigdom. det Mexicanske Herredoms Tilstand.Til denne Magt og Anseelse var dette Mexicanske Herredom voxet i en Tid af 130 Aar. Udi hvilken Tid Mexicanerne havde undertvunget een Nation efter en anden. Mexico var ellers et Vallrige, hvorvel man ikke gierne gik dem forbi, som vare af Kongeligt Blod, naar de vare beqvemme til at regiere; og var det ved saadant Vall, at den da regierende Konge Montezuma var kommen paa Thronen. Samme Montezuma var af Kongeligt Blod, og ved sin Tapperhed havde erhvervet et stort Navn, saa at man ansaae ham som den største General udi Landet, og værdig til at bestige den Mexicanske Throne. Saasom han merkede, at han kunde giøre sig Forhaabning om saadan Værdighed, stræbede han idelig ved den fiineste Politiqve at aabne sig en sikker Vey dertil. Han affecterede i |497Montezumæ Opkomst.den Henseende ved alle Leiligheder at lade see en stor Lydighed mod Kongen, lod see Viisdom og Ærbarhed i alle sine Gierninger, saa at, alt hvad han talede og giorde, var sat paa Skruer, og søgte han i sær at vinde Folks Hierter ved Gavmildhed. Dette tilveyebragte ham stor Yndest og Anseelse; hvilken blev fornemmeligen forøget ved den Nidkierhed, han lod see for Religionen, i det han ideligen søgte det Tempel, som var mest freqventered, og der aflagde sin Andagt udi alles Paasyn: kort at sige; ingen Italiener har bedre vidst at spille sin Rulle for at komme til Maalet. Udfaldet svarede og til hans Sigte; thi saa snart Kongen døde, fulde samtlige Vallherrers Stemmer paa ham: han selv for at fuldføre sinsin]]sin]] ms., sine A B C; sine udg1763, sin Rahbek Liebenberg sin] ms., sine A B C; sine udg1763, sin Rahbek Liebenberg begyndte Comœdie, stillede sig an, som han ingen Lyst havde til Kronen, saa at man maatte ligesom trække ham dertil. Men saa snart var han ikke kommen paa Thronen, førend han tog Masqven af, og lod see, at han svarede til sit Navn, nemlig Montezuma, som betyder Strænghed; saa at det synes, at den store Pave Sixtus V. ikke spillede sin Rulle finere end denne saa kalden barbarisk Prinds.

hans Regierings Begyndelse.Den Strænghed, som han øvede, foraarsagede stor Misfornøyelse blant Undersaatterne, hvilken tog saaledes til, at endeel Provincier giorde Opstand. Nogle af dem |498tvang han med Magt til Lydighed igien, men 3 P rovincier, nemlig Mechoacan, Tlascala og Tepeaca forsvarede sig med Bestandighed. Montezuma, for at sætte Farve paa denne sin Afmægtighed, foregav da, at han ikke skiøttede om at undertvinge disse Folk saa hastig, efterdi han havde Fiender fornøden, der kunde forsyne ham med Slaver, som man brugte at opoffre til Guderne: thi udi saadanne Offringer bestoed fornemmelig den Mexicanske Gudsdyrkelse. Udi saadan Tilstand var det Mexicanske Herredom, da Ferdinandus Cortesius med Spanierne giorde Landgang.

Tegn for Spaniernes Ankomst.Der fortælles adskillige Tegn og Vidunder at være stakket tilforn seet udi Mexico, hvilke bleve anseede, som Forevarsler om forestaaende Ødeleggelse, og som indjog Montezuma Skræk og Forfærdelse. Paa Himmelen saae man usædvanlige Tegn. DemmingerneDemmingerne]Demmingerne] ms. A B C; Demmingerne udg1763, Demningerne Rahbek Liebenberg Demmingerne] ms. A B C; Demmingerne udg1763, Demningerne Rahbek Liebenberg ved den store Søe af Mexico brøde løs, og oversvæmmede alting. Et Tempel blev anstukketanstukket]anstukket] A B C, anstukken ms. anstukket] A B C, anstukken ms. , uden at man kunde udfinde Aarsag dertil, ey heller Middel til at slukke Ilden. Man hørte udi Luften Klagestæmmer, som forkyndte Landets Undergang, og alle de Svar, somsom]som] ms. A B C (rettet af Holberg fra at i ms.)som] ms. A B C (rettet af Holberg fra at i ms.) Guderne gave vare sørgelige og ubehagelige. Man kand vel ikke meget bygge paa de Historier, som efter Tiden fortælles om saadanne Tegn og Forevarsler. Man kand her alleene sige, at |499den Undergang, som forestoed det Mexicanske Monarchie, er den største, forunderligste og sørgeligste Forandring, som nogen Tiid er funden paa Jorden, saa at derfor, hvis Gud ved Tegn finder for got at give store forestaaende Ulykker tilkiende, da var her bevægelige Aarsager dertil; saa at, hvor liden Reflexion jeg har giort paa dislige Historier, jeg her ikke kand dispensere mig gandske fra at fæste Troe til disse, saasom Hendelsen var værd at tilkiende gives forud ved extraordinaire Himmelske Operationer. Nu maa jeg begive mig til Historien af disse Sørgespill, som stedse med Forundring vil tales om, saa længe Verden staaer.

Den Spanske Flode landede først ved det Sted, som nu kaldes St. Johan d’Ulua ved Paaske-tiider. Spaniernes Landgang.Man merkede strax af nogle Baade, som komme til Floden, at Indbyggerne paa det faste Land talede andet Sprog end paa Øerne, hvilket foraarsagede Cortesio stor Bekymring, efterdi den Udtolker, han havde ført med sig blev til ingen Nytte. Men til Lykke fandtes et Americansk Fruentimmer, som talede begge Sprog, og derved giorde Spanierne stor Tieneste. Kort efter deres Ankomst lod sig indfinde et Gesantskab fra en af Kongens Statholdere, som lod fornemme, af hvad Aarsag Anføreren for denne FlodeFlode]Flode] Flvde A (læderet v)Flode] Flvde A (læderet v) var kommen til dette Land, og tilbød Spanierne all Hielp og Tieneste, |500som de kunde behøve til deres Reises videre Fortsættelse. Cortesius svarede, at han var kommen, som en Ven, og, efter at han af Gesanterne havde udforsket adskilligt om Montezumæ Magt og Rigdom, gav han dem høflig Afskeed.

Efter deres Bortgang, lod han debarqvere Soldater, Heste og Feltstykker, og lod oprette adskillige Barraqver, hvortil Americanerne vare ham behielpelige, viisende en synderlig Behændighed til saadant Arbeide. Den Høflighed, som Americanerne lode see mod Spanierne var alt efter Kongens Befalning. Thi, ligesom Cortesius paa sin Side stillede sig an, som en Ven, caresserede Gesanterne og alle andre af Indbyggerne, som begægnede ham; saa spillede Montezuma paa sin Side samme Rulle, lod sine Undersaattere gaae Spanierne til Haande, og forsynede dem med alle fornødne Ting, saa at, i Steden for at finde en barbarisk Konge, som de havde indbillet sig, merkede demerkede de]merkede de] merkede ms. A B C; merkege udg1763 (sic), mærkede Rahbek, merkede de Liebenberg, merkede SS (Holbergordbogen, s.v. indbilde 2.2, foreslår supplering af de)merkede de] merkede ms. A B C; merkege udg1763 (sic), mærkede Rahbek, merkede de Liebenberg, merkede SS (Holbergordbogen, s.v. indbilde 2.2, foreslår supplering af de), at de finge at bestille med en fiin Statsmand.

Montezumæ Gesantskab.EfteratEfterat]Efterat] ms., Efterat at A B C; Efterat at udg1763, Efterat Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) Efterat] ms., Efterat at A B C; Efterat at udg1763, Efterat Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) Spanierne havde sat sig udi Defensions Stand paa Landet, ankomme tvende store Mexicaner, hvor af den eene var Montezumæ General, den anden Statholderen af Provincien. De samme stillede sig an at komme for at aflegge en høflig Visite, og tillige med at udforske Aarsa|501gen til Spaniernes Ankomst. Cortesius lod dem da svare, at de vare skikkede fra Don Carlos, Monarch af den østlige Verden, for at handle med Keiser MontezumaMontezuma]Montezuma] ms. B C, Muntezuma A; Muntezuma SS Montezuma] ms. B C, Muntezuma A; Muntezuma SS om vigtige Sager, hvilke han ikke kunde aabenbare, uden Keiseren selv. De Mexicanske Herrer blegnede ved denne Tale, dog holdt de de beste Miner, som de kunde, frembragte adskillige rige Foræringer, og bevidnede deres Velvillighed mod Spanierne; men sagde derhos, at Cortesii forlangendeforlangende]]forlangende]] ms., forlangede A B C; forlangede udg1763, Forlangende Rahbek Liebenberg forlangende] ms., forlangede A B C; forlangede udg1763, Forlangende Rahbek Liebenberg at see og tale med Keiseren var en Ting af stor Vanskelighed. Cortesius derimod paastod, at han haabede, at Keiseren ikke veigrede en stor Monarchs Gesanter Audience, og det udi saadan Tone, at de merkede, at det var hans ramme Alvor, hvorudover de bade, at han ingen Bevægelse vilde giøre, førend de havde berettet deres Ærende, og faaet Montezumæ Svar.

Udi de tvende Mexicanske Herrers Følge vare to SkildereSkildere]Skildere] ms. A B C; Skildere udg1763, Skildrere Rahbek Liebenberg Skildere] ms. A B C; Skildere udg1763, Skildrere Rahbek Liebenberg , hvilke, medens denne Samtale holdtes, afskildrede Spaniernes Leier og Flode, og det efter Generalens Ordre, som vilde give Montezumæ en fuldkommen Underretning om disse nys ankommende Folk. Thi det er at merke, at Americanerne havde ingen anden Maade at skrive paa, saasom Bogstave og Characterer vare dem ubekiendte, og derfore ikke uden ved Billeder og Afrisninger giorde deres |502Beskrivelser; hvilket holdes for den ældste Maade at exprimere sin Meening paa: og ældere end Skrift: det er ogsaa den korteste Maade, saasom man af et Øyesyn fatter en heel Historie, som ved lang Læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at Skrift er fuldkomnere, saa som vi deraf bedre see en Histories Connexion, og et Skilderie kand ikke exprimere Adverbia Conjunctioner og andre Particler, hvilke udi et Skrift er lige som Kalken i en Bygning, der binder den nett sammen.hvilket holdes for den ældste Maade at exprimere sin Meening paa: og ældere end Skrift: det er ogsaa den korteste Maade, saasom man af et Øyesyn fatter en heel Historie, som ved lang Læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at Skrift er fuldkomnere, saa som vi deraf bedre see en Histories Connexion, og et Skilderie kand ikke exprimere Adverbia Conjunctioner og andre Particler, hvilke udi et Skrift er lige som Kalken i en Bygning, der binder den nett sammen.]hvilket holdes for den ældste Maade at exprimere sin Meening paa: og ældere end Skrift: det er ogsaa den korteste Maade, saasom man af et Øyesyn fatter en heel Historie, som ved lang Læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at Skrift er fuldkomnere, saa som vi deraf bedre see en Histories Connexion, og et Skilderie kand ikke exprimere Adverbia Conjunctioner og andre Particler, hvilke udi et Skrift er lige som Kalken i en Bygning, der binder den nett sammen.] A B (uden brug af antikva i C), hvilket holdes for den ældste maade at exprimere sin meening paa: og ældere end skrift: det er ogsaa den korteste maade, saasom man af et øiesyn fatter en heel historie, som ved lang læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at skrift er fuldkomnere, saasom vi deraf bedre see en histories connexion, og et skilderie kand ikke exprimere adverbia conjunctioner og andre particler, hvilke udj et skrift er ligesom kalken i en bygning, der binder den nett sammen. ms. (tilføjet af Holberg i marginen i ms.)hvilket holdes for den ældste Maade at exprimere sin Meening paa: og ældere end Skrift: det er ogsaa den korteste Maade, saasom man af et Øyesyn fatter en heel Historie, som ved lang Læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at Skrift er fuldkomnere, saa som vi deraf bedre see en Histories Connexion, og et Skilderie kand ikke exprimere Adverbia Conjunctioner og andre Particler, hvilke udi et Skrift er lige som Kalken i en Bygning, der binder den nett sammen.] A B (uden brug af antikva i C), hvilket holdes for den ældste maade at exprimere sin meening paa: og ældere end skrift: det er ogsaa den korteste maade, saasom man af et øiesyn fatter en heel historie, som ved lang læsning ikke kand begribes. Men man maa derhos tilstaae, at skrift er fuldkomnere, saasom vi deraf bedre see en histories connexion, og et skilderie kand ikke exprimere adverbia conjunctioner og andre particler, hvilke udj et skrift er ligesom kalken i en bygning, der binder den nett sammen. ms. (tilføjet af Holberg i marginen i ms.) De Spanske Scribentere vidne, at dette skeede med saadan Konst og Behændighed, at Cortesius forundrede sig der over, og lod han paa samme Tid exercere sine Soldater udi Skildrernes Paasyn, for at animere deres Afrisninger desmeere. Men da man gav en Salve ved Mosqveterne og Artilleriet, tabte de deres Contenance, og fulde af Skræk paa Jorden: saa at Cortesius havde nok at bestille med at sette Mod i dem.

Efterat han havde regalered de Mexicanske Herrer med adskillige Foræringer, lod han dem reise tilbage. Syv Dage efter deres Bortgang, kom den Mexicanske General til den Spanske Leyer igien med Svar fra Keiseren. Den samme stillede sig strax ind for Cortesio, og efter adskillige forhen giorte Complimenter og Foræringer, lod ham vide, at Keiseren ikke vel kunde tillade |503ham at komme til sit Hof, forestillende, at Veyene vare vanskelige og usikre, og andet, som kunde anføres til at sætte Farve paa saadan Undskyldning. andre Gesantskabeandre Gesantskabe]andre Gesantskabe] A B C, andre gesantskabe ms. (i Holbergs hånd, af ham rettet fra andet gesantskab)andre Gesantskabe] A B C, andre gesantskabe ms. (i Holbergs hånd, af ham rettet fra andet gesantskab).Cortesius tog imod Gaverne med stor Ærbødighed, men bevidnede derhos, at hans Herres Ære tillod ham ikke med uforrettedmed uforretted]med uforretted] B, uforretted A, uforrettet ms. C med uforretted] B, uforretted A, uforrettet ms. C Sag at gaae tilbage. Men han maatte efterleve sin Ordre. Dette sagde han med saadan Eftertryk, at Mexicanerne ikke turde svare ham derpaa. De tilbøde sig alleene at giøre et nyt Forsøg, om de kunde overtale Keiseren til at imodtage den Spanske General. Hvorpaa de toge Afskeed, og Cortesius besluttede at fortsætte sit Verk, skiønt ikke uden Bekymring, naar han betragtede, af hvilken Vigtighed saadant Foretagende var.

Dette andet Svar satt det heele Mexicanske Hoff i Bevægelse; ja opirrede Montezuma saaledes, at han strax besluttede at udrødde disse Fremmede. Men, da den første Hidsighed var forbi, blev han af andetandet]andet] ms. A B, et andet C andet] ms. A B, et andet C Sind, og Vreden blev forvandled til Melancholie og Bekymring. Han lod samle sit Raad, for at høre deres Betænkning, lod ogsaa anrette Offringer for at stille Gudernes Vrede. Efter lang Beraadslagning blev ovenmeldte Mexicanske General affærdiget til Cortesium, for at lade ham vide, at hvis han ikke med det Gode vilde forlade Landet, maatte man tractere ham som en Fiende. |504Cortesius lod sig af disse Trudsler ikke skrække, men blev ved sit Forsæt, og for at sætte sig ret fast udi Landet, lod anlegge en nye Stad, Vera Cruz anlægges.som blev kalden Vera CruzCruz]Cruz] ms. A B C (rettet af Holberg fra Crux i ms.)Cruz] ms. A B C (rettet af Holberg fra Crux i ms.). Han rykkede derpaa længere ind udi Landet, og blev af adskillige Caciker eller smaa Førster venligen imodtagen, helst dem, som vare misfornøyede med Montezumæ haarde Regimente, og forsømmede han ikke at bestyrke dem i saadan Misfornøyelse, giorde ogsaa Forbund med dem, og lovede Beskyttelse i Fremtiden.

Men med alt dette tog han sig vel vare for intet offentligen endda at foretage, som kunde bryde Fred med Keiseren, og var det i den Henseende, at han handlede saa vel med nogle af MontezumæMontezumæ]Montezumæ] ms., Montezuma A B C Montezumæ] ms., Montezuma A B C høye Officiers, hvilke han lod sette i Frihed og escortere indtil det Sted, hvor de sikkert kunde fortsætte deres Reise til Mexico, saa at Montezuma, som havde besluttet strax at gribeat gribe]at gribe] gribe ms. A B C (ved sideskift i ms.); at gribe udg1763 at gribe] gribe ms. A B C (ved sideskift i ms.); at gribe udg1763 til Gevær, forsøgte da ved det fierde Gesantskab at vinde Cortesium. Gesanterne, efter at de havde overleveret rige Foræringer, holdte da en vitløftig Tale, hvorudi Keiseren klagede over adskillige ulydige Caciqver, og tillige med berømmede Cortesii Forhold mod de fangne Ministrer. Endeligen sluttede de Talen med den forrige Begiering, nemlig, at Cortesius vilde staae fra sit Forsæt at komme til Hovedstaden. Cortesius, svarende derpaa, bevidnede sin gode Vil|505lie og Hiertelaug mod Keiseren, hvorpaa de af Cacikerne fangne Ministres Medfart kunde tiene til Prøve: men hvad det sidste angik, da gav han tilkiende, at han ikke kunde forrette sit Gesantskab uden mundtligen for Keiseren, og at ingen Fare eller Vanskelighed kunde holde ham tilbage.

Gesanterne reisede derpaa heel bedrøvede bort, og adskillige begyndte af den Frygt, Montezuma her lod see, at tabe meget af de høye Tanker, de havde om hans store og u-overvindeligeu-overvindelige]u-overvindelige] A B C (ved linjeskift i A C; der kan også læses uovervindelige), uovervindelige ms.; uovervindelige udg1763 Rahbek SS, u-overvindelige Liebenberg u-overvindelige] A B C (ved linjeskift i A C; der kan også læses uovervindelige), uovervindelige ms.; uovervindelige udg1763 Rahbek SS, u-overvindelige Liebenberg Magt. Cortesii Fremgang i Landet.Cortesius giorde derpaa alt meere og meeremeere og meere]meere og meere] A B C ; meer og meer ms. meere og meere] A B C ; meer og meer ms. Fremgang, erobrede adskillige Provincier, og lod nedrive nogle Hedenske Temple, hvorudover nogle Americaner bare Fortrydelse, andre derimod fattedefattede]fattede] ms. A B, sætte C fattede] ms. A B, sætte C Foragt for deres forrige Afgudsdyrkelse. Cortesius begav sig efter saadanne lykkelige Bedrifter til Vera CruzCruz]Cruz] Curz A Cruz] Curz A igien, og derfra skikkede Gesantere til Spanien, for at give Keiser Carl V. Underretning om alting. Derpaa reisedereisede]reisede] ms. A, opreysede B, reysede C reisede] ms. A, opreysede B, reysede C sig Oprør blant hans egne Folk, hvilket han stillede, og endeligen, for at betage Spanierne alt Haab til hastig Hiemreise, greeb han til den store Resolution, at sætte Ild paa sin egen Flode, hvilket og skeede.

Blant de Nationer, som vare misfornøyede med Montezuma, var et særdeles Folk, kaldet Tlascaltheker. De samme levede udi en Republiqve. Beskrivelse over de Tlascaltekers RepublicRepublic]Republic] A B C (fraktur i C), Republik ms. (i Holbergs hånd)Republic] A B C (fraktur i C), Republik ms. (i Holbergs hånd).Landet Tlascala var kun af maadeligt Begreeb, men meget |506folkerigt. Jorden var over alt ujævn og fuld af Høye, hvorpaa vare anlagde alle Byerne, hvis Bygninger ikke vare saa smukke, som de vare solide: thi dette Folk havde intet for Øyen, uden det, som var grundigt og nyttigt. Hvad deres Regierings Form angik, da blev det heele Land regieret af et tilfelles Raad, hvis Decisioner vare Love. Hvert District eller Canton udstyrede visse Deputerede, hvilke, som Lemmer af Raadet stedse residerede udi Staden Tlascala; og var det under saadant Regimente, at de længe havde forsvaret deres Frihed mod den mægtige Montezuma. Kort at sige: Denne Republiqve var saaledes indrettet, og Indbyggerne saaledes dannede, at SpanierneSpanierne]Spanierne] Spanier ms. A B C (fraktur i C); Spanierne udg1763 Rahbek, de Spanier Liebenberg SS Spanierne] Spanier ms. A B C (fraktur i C); Spanierne udg1763 Rahbek, de Spanier Liebenberg SS saae det an med Forundring: Øvrigheden var sindig, fornuftig og af en Gravitet, som nærmede sig ved den gamle Romerske; Undersaatterne lydige, ikke af Frygt for Øvrigheden, men af Kiærlighed til Fædernelandet, hvilken Kierlighed bragte dem til at øve fast Heroiske Dyder. Deres Redelighed var saa stor, og deres Løfter saa uryggeliguryggelig]]uryggelig]] A B C, uryggelige ms.; uryggelig udg1763 Liebenberg, uryggelige Rahbek uryggelig] A B C, uryggelige ms.; uryggelig udg1763 Liebenberg, uryggelige Rahbek , at Cortesius, da han havde bevæget dem til at slutte Forbund med sig, forlod sig paa dem, som paa sit eget Folk, TlascaltekerFolk, Tlascalteker]]Folk, Tlascalteker]] A B C (fraktur i C), Folk, saa Tlascalteker ms.; Folk, Tlascalteker udg1763, Folk; Tlascalteker Rahbek, Folk, Tlascalteker Liebenberg Folk, Tlascalteker] A B C (fraktur i C), Folk, saa Tlascalteker ms.; Folk, Tlascalteker udg1763, Folk; Tlascalteker Rahbek, Folk, Tlascalteker Liebenberg og Spanier bleve anseede udi de paafølgende Krige, som en foreened Nation mod Mexicanerne. Men deres store Meriter blev siden forglemmede af de utaknemmelige Spanier, hvilke |507langt fra ikke besadde Tlascaltekernes Dyder, saasom de havde intet uden den Americanske Rigdom for Øyene, og Guld og Sølv vare de Guder, de mest dyrkede, skiønt det maatte heede, at alle deres Idretter grundede sig paa den Christelige Troes Forplantelse i America.

Da Cortesius nærmede sig til dette Land, affærdigede han Gesantere til Raadet, for at tilbyde Forbund og Venskab. Cortesius tilbyder Tlascaltekerne sit Venskab.Gesanterne bleve vel modtagne, og førte til Calpisca, som var Ambassadeurernes sædvanlige Herberge. Dagen derefter bleve de indbragte udi Raadet, hvor Raadsherrerne ved deres Indtrædelse, reisede sig halvdeels af deres Stoele, ladende seesee]see] ms., see, A B C; see, udg1763 SS, see Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) see] ms., see, A B C; see, udg1763 SS, see Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) en Gravitet udi deres Høflighed. Gesanterne vare nogle Americaner af de Folk, som havde sluttet Forbund med Spanierne. De samme holdte da en Tale, hvorudi de gave tilkiende, at et østligt Folk, som paa flydende Casteller var kommen over Havet, førende Torden og Liunild med sig, vare skikkede af en stor Monarch for at beskytte Landet mod Montezumæ Tyrannie: og, saasom deres General med sine Folk agtede nu at gaae lige mod Hovedstaden Mexico, da bade de at Republiqven vilde tage venligen imod dem, og staae dem bi udi saadant retfærdigt Forehavende. Raadet tager det i Betænkning.Raadet bad om nogen Tid, for at overveye en saa vigtig Sag; og reisede |508sig da stor Tvistighed imellem dem, om dette Forslag skulde imodtages, eller man skulde gribe til Gevær, for at holde disse Fremmede tilbage. Da Tvistighederne udi Raadet vare paa det heedeste, opstod en anseelig og ærværdig Raadsherre ved Navn Magiscatzin, hvilken udi en vitløftig Tale raadede til Venskab og Forbund med disse Fremmede: og var hans Myndighed og Veltalenhed saa stor, at han bragte alle de andre paa sin Side. Men førend Slutningen blev giort, begierede en ung stridbar Herre ved Navn Xicotencal Tilladelse at tale; og holdt han da en Oration lige imod den forrige, hvoraf Raadet faldt paa andre Tanker, og besluttede at gribe til Gevær. Krig besluttes.Gesanterne bleve derpaa anholdne, og Ordre blev given til Xicotencal at anføre Krigsfolket.

Da Spanierne fik Kundskab herom, marcherede de lige mod Tlascala. Tlascaltekerne komme dem strax i møde, og leverede dem et Feltslag. De holdte med Bestandighed ud det første Anfald; men de Spanske Hæste, som de ansaae som Vidunder, joge Frygt i dem. Ikke desmindre omringede dog nogle en Spansk Rytter, toge ham første Feltslag.fangen, og dræbte Hæsten, hvis Hoved de førte i Triumph med sig. Denne Forliis var velvel]vel] ms. A C, mgl. i B vel] ms. A C, mgl. i B ikke af stor Vigtighed, men gav dog Eftertanke til Spanierne, saasom Fienden |509lærede deraf, at disse Dyr vare ikke u-overvindelige. Efterat Slaget havde varet længe med stor Blods Udgydelse, gav Xicotencal sine Folk Tegn til at retirere sig, hvilket ogsaa skeede udi temmelig Orden.

Dette Slag foraarsagede stor Bevægelse udi Republiqven: nogle holdte for, at det var tienligt strax at slutte Fred, saasom det var daarligt at føre Krig med udødelige Folk, og bebreidede da Magiscatzin sine Landsmænd, at de havde foragted hans Raad. Andre derimod vare for Krigens Fortsættelse; og blev de sidstes Meening fuldt. Xicotencal fik da en nye Krigshær paa Beenene, og leverede Spanierne det andet Feltslag, hvilket begyndtes med saadan Hidsighed, at Spanierne bleve bragte udi Misorden; andet Slag.men hvad som hindrede videre Uheld, var en Tvistighed, som reisede sig i Slaget mellem Xicotencal og nogle andre HerrerHerrer]Herrer] A B C, herrer ms. (i Holbergs hånd, rettet fra C...k..[?])Herrer] A B C, herrer ms. (i Holbergs hånd, rettet fra C...k..[?]), hvilken spillede Spanierne Seyeren udi Hænder. Dog bleve de af saadan uformodentlig Modstand saa nedslagne, at de begyndte at knurre mod Generalen, og truede at ville gaae tilbage til Vera Cruz igien, saa at det var ikke uden med stor Møye, at Cortesius kunde stille dem tilfreds.

Saasom Tlascaltekerne ikke vare vante til saa store Forliis, begynte de at ansee Spanierne som Troldmænd, hvorudover de raadførede sig med deres Guder. Afgudspræ|510sterne gave da det Raad, at som Fienderne vare Soelens Børn, det var best at angribe dem om Natten, da de ikke kunde betiene sig af magiske Operationer. Dette Raad blev efterfuldt. tredie Slag.Men Slaget blev holdt medmed]med] ms. A C, ved B med] ms. A C, ved B lige saa slet Lykke som de forrige. Herudover blev Raadet saa nedslaget, at det gav Befalning til Xicotencal at indholdeindholde]indholde] A B C, indeholde ms.; indholde udg1763 Liebenberg, indeholde Rahbek indholde] A B C, indeholde ms.; indholde udg1763 Liebenberg, indeholde Rahbek med videre Fiendtlighed. Men denne stridbare unge Herre vilde ikke adlyde dem, besluttede med sine underhavende Folk at fortsætte Krigen, og tog sig for at overrumple Spaniernes Qvarteer, skiønt det lykkedes ham ikke. Tlascalteker slutterslutter]slutter] A B C, slutte ms. (i Holbergs hånd); sluttede udg1763 slutter] A B C, slutte ms. (i Holbergs hånd); sluttede udg1763 Fred medmed]med] A B C, mgl. i ms. med] A B C, mgl. i ms. Cortesio.Endeligen blev Fred slutted imellem Republiqven og Spanierne, og lod Xicotencal sig selv bruge til Freds Forhandlingen, hvorudi han lod see lige saa stor Capacitet som i Krigssager. Cortesius giorde derpaa sit Indtog udi Tlascala, hvor han blev hæderligen imodtagen, og vare fra den Tid Tlascaltekerne hans troeste Allierede og stærkeste Behielpere i at kuldkaste Montezumæ Herredom.

Af disse og andre paafølgende Seyervindinger blev Montezuma heel bestyrdset, og, som han tvivlede om at kunde overvinde Spanierne med Magt, søgte han at ødelegge dem ved Troldkonst og magiske Operationer: men dette havde ingen Virkning, og lod Cortesius fortsætte sin March lige mod Hovedstaden Mexico. Den Forvirrelse, |511Cortesius bliver indladt i Hovedstaden Mexico.Montezuma var geraaden udi, tillod ham ikke at tænke paa nogen Modstand; men han fandt for godt at holde Miner, og med stor Pragt gik Cortesio i møde, og ledsagede hannem udi Hovedstaden. Dette merkelige Indtog skeede Aar 1516. Cortesius blev indqvarteret i et prægtigt Pallads, hvortil Montezuma geleidede ham, og derpaa selv forføyede sig til sin sædvanlige Residentz. Det Pallads, som blev indrømmet til Spanierne, var af saa stort Begreeb, at den heele Krigshær der kunde herberges. Det havde ogsaa Anseelse af en Fæstning, var omgivet af Muure og Taarn. Saasom det var ved Middags Tider, de der bleve indførte, funde de strax et prægtigt Maaltid tillavet for Generalen og de fornemste OfficiersOfficiers]Officiers] Officier ms. A B C (fraktur i C); Officier udg1763, Officierer Rahbek, Officiers Liebenberg Officiers] Officier ms. A B C (fraktur i C); Officier udg1763, Officierer Rahbek, Officiers Liebenberg , og en stor Mængde ringere Victualier for Soldaterne.

Mod Aftenen kom Keiseren selv, og aflagde en Visite til den Spanske General, hvilken imod tog ham med stor Ærbødighed. Efterat Montezuma med en majestetisk Mine havde sat sig ned, befoel han ogsaa at sette en Stoel for Cortesio, hvorpaa han holdt en lang Tale, Montezumæ Tale.hvis Indhold var, at Generalen ingen Troe kunde fæste til, hvad enten Hyklere eller Bagvaskere havde udspreedet om hans Person. Thi nogle giorde ham til en Gud: hvilket var forfængelig Tale; viisede derpaa frem sin blotte |512Arm, til Prøve paa, at han var af samme Materie som andre Mennesker. Hvad denne umaadelige Rigdom angik, da nægtede han vel ikke sin Magt og Rigdom, men man giorde meere deraf, end det var i sig selv. Andre derimod afmalede ham, som en Tyran: men, sagde han, det eene var ligesaa lidet grunded paa Sandhed, som det andet; bad derfore Generalen ingen Troe at fæste saa vel til det eene som til det andet, ligesom han paa sin Side vilde holde for løs Snak det, som fortaaltes om Spanierne, nemlig, at det var alleene af en umættelig Begierlighed til Landets Guld og Rigdom, de havde giort dette Tog. CortesiiCortesii]Cortesii] A B C, Cortesij ms. (i Holbergs hånd)Cortesii] A B C, Cortesij ms. (i Holbergs hånd) Svar.Cortesius svarede dertil, at han aldrig havde fæstet Troe til den ufordeelagtige Tale, som var ført om hans Keiserlige Majestet, begyndte derpaa at afmale Spaniernes u-overvindelige Magt, og endeligen sluttede sin Tale med Religionen; nemlig, at det var af Nidkierhed for GUds Æres Forplantelse, og for at afvende Mexicanerne fra deres Afgudsdyrkelse og Menneske-Offringer, at de havde giort saadan besværlig Reise.

Denne Tale om Religionens Forandring stod Montezumæ ikke an: hvorudover han svarede, at det Forbund og Alliance, som hanhan]han] A B C, ham ms.; han udg1763 SS, ham Rahbek Liebenberg han] A B C, ham ms.; han udg1763 SS, ham Rahbek Liebenberg tilbødes af en mægtig Monarch var ham heel behagelig. Men hvad Religionen angik, da troede han, at alle Guder vare |513gode, og at de Spaniers Gud kunde være god uden Præjudice til de Mexicanske Guder. Derpaa uddeelede han storestore]store] ms., stor A C, stoer B; stor udg1763, store Rahbek Liebenberg store] ms., stor A C, stoer B; stor udg1763, store Rahbek Liebenberg Foræringer, og det med saadan Grace, som det kunde være til hans beste Venner, skiønt Hiertet var fuld af Bitterhed og Bekymring, og continuerede han en lang Tid med samme Opførsel, besøgende Cortesium i hans Herberg, og tagende mod hans Besøg paa Slottet igien; saa at Spanierne maatte tilstaae, at han udi Fiinhed og Simulation havde faae sin Lige.

Cortesius begierede strax den anden Dag Audience paa Slottet, hvilken han ogsaa erholdt. Slottet var ikke mindre prægtigt end stort, thi Indgangen kunde skee igiennem 30 Porter. Efterat Generalen havde passeret 3 Forgemakker, som vare prydede med Jaspis, blev han indledet udi store tappisserede Saler, og endeligen udi Keiserens eget Gemak, videre Samtale.hvilket skeede med en ugemeen Taushed, i Henseende til den store Veneration man havde for Montezuma. Man glemte da ikke at kryde sine Sager med Complimenter, som tilforn; men, da Cortesius begyndte at tale om den Christelige Troes Forplantelse, stønnede Keiseren derved, og gav han siden ved andre Leiligheder sin Fortrydelse derom tilkiende, saa at Spanierne besluttede at opsætte deres Tale om Religionen til beleiligere Tid.

|514Hovedstaden og Landets Beskrivelse.Førend jeg gaaer videre frem, vil jeg give en liden Afrisning paa Hovedstaden Mexico samt Landet for at viise af hvilken Vigtighed det var, og at intet Exempel er at finde udi Historien, at et saa mægtigt Monarchie, fuld af polerede og tappre Indbyggere, og regieret af sunde Love, er bleven traad under Fødder af nogle 100 gemeene Folk og beegede Baadsmænd. Catastrophen er saa forunderlig, at man fast ikke uden Graad kand læse Historien deraf.

Staden Mexico laae midt udi et Vand, og var føyed til det faste Land ved store Diger, og var det over et saadant Dige Spanierne giorde deres Indtrædelse. Gaderne vare lige efter en Linie og BreedeBreede]Breede] A B C, breede ms.; Breede udg1763, Brede Rahbek, breede Liebenberg Breede] A B C, breede ms.; Breede udg1763, Brede Rahbek, breede Liebenberg ; nogle afnogle af]nogle af] A B C, nogle vare af ms. nogle af] A B C, nogle vare af ms. Jord og andre af Vand; saa at man foer igiennem de sidste ved store Baader, hvilke bleve beregnede udi Tall til 50000, hvoraf man kand dømme om Indbyggernes Mængde. De fornemme Huuse vare høye, lige, og af Steen; men Almuens lave og uliige: Torvene vare store og prægtige; og ansaa Spanierne med Forundring den store Mængde af adskillige Varer, som der bleve forhandlede udi største Orden og Stilhed, hvilket kunde ikke andet end give høye Tanker om Mexicanernes Justice og Politie. Templerne vare store og prægtige. Det Fornemste var indviet til Krigens Gud, som kaldtes Vitzliputzli, og holdtes for den ø|515verste af Guderne, hvilket giver tilkiende, hvormeget Mexicanerne agtede Krigsvidenskab. De Kongelige Arsenaler vare et synderligtsynderligt]synderligt] ms. A C, besynderligt B synderligt] ms. A C, besynderligt B beviis paa Montezumæ Magt og ypperlige Anstalter. Der saae man en Mængde af de hærligste Konstner, som forarbeidede alle slags Gevær, som Piile, Buer, Kaager, hvoraf nogle vare besatte med Guld og kostbare Steene, Sværd og Hamre, udi hvis ende man fæstede skarpe Flintesteene, item, Skiolde og Pantser, som bestoede af Guldplader.

Hvad som man meest forundrede sig over, var de Mexicanske Hauger, hvilke vare anlagde med saadan Konst, at man kand sige, at dette Lands Indbyggere excellerede udi det Videnskab. De Keiserlige Hof-Betientere vare alle af Adel. Livgarderne bestoede en Deel af Adel, en Deel af Almue, og vare de første 200 udi Tallet. Montezuma var en serieux og majestetisk Herre, gav sielden Audience og spiisede alleene. Dog for at holde Undersaatterne udi god Humeur, lod han dagligen anrette lystige Spectacler; hvilket adskillige Potentater holde for en stor Stats-Maxime. Keiserens Rigdom var saa stor, at den ikke alleene var tilstrækkelig at underholde et mægtigt Hoff, men endogsaa 3 store Krigshære. Indkomsterne hævedes af Guld- og Sølv-Miner, Saltgruber og andet Metal, men fornemmeligen |516af de Contributioner, som vare lagde paa Undersaatterne. Fra disse Contributioner var dog Adelen befried, men til Vederlag var den forbunden til udi egen Person at tiene udi Krig. Adelige Børn bleve med stor Flid oplærde i Krigsvidenskab. De maatte alle først tage sig gemeene Soldaters Skikkelse paa, og bære deres egne Bylte paa Ryggen, for at vænnes til haardt Levnet. Hvo som lod see mindste Frygt mod Fienden, eller ikke gav nogen Prøve paa Tapperhed, blev ikke antagen udi Tieneste; og er det ikke at beskrive, hvormeget denne Lov opmuntrede det unge Mandskab til Tapperhed. Blant Montezumæ Undersaattere vare 30 Vasaller, hvoraf enhver kunde bringe henved 100000 bevæbnede Mænd til veye. Af saadan Beskaffenhed var dette Land, og saaledes vare Indbyggerne dannede, som blev nogle faae, og mestendeels gemeene Folk til Rov og Bytte, og det alleene ved Americanerne ubekiendte Vaaben, Hæste og Canoner, der blev anseet som Vidunder og Hexerie, som de ikke kunde imodstaae. Spanierne tilskrive deres Fremgang Guds miraculeuse Bistand, og derfore have opdigtet adskillige Vidunder; skiønt det er troeligere, at GUd ingen Behag havde udi disse Krige, der alleene foretoges af Graadighed til den Americanske Rigdom, og hvorudi millionmillion]million] ms. A B C (fraktur i C); million udg1763, Millioner Rahbek million] ms. A B C (fraktur i C); million udg1763, Millioner Rahbek uskyldige Mennesker bleve myr|517dede, og de deiligste Lande bleve giorte til Udørkener.

Men for at komme til Historien igien, da continuerede Montezuma med at spille sin Rulle saa, at man saae ikke andet end Visiter, Høflighed og Caresser paa begge Sider, og blev Keiserens Exempel efterfuldt ikke alleene af de Store, men endogsaa af den Mexicanske Almue. Men kort derefter ankomme til det Spanske Qvarteer 2 forklædte Cortesius faaer onde Tidender fra Vera CruzTlascalteker med et Brev fra Vera Cruz, hvorudi Besætningen lod Cortesio vide, at den havde været angrebenangreben]angreben] ms. A B C (rettet fra angrebet i ms., formodentlig af Holberg)angreben] ms. A B C (rettet fra angrebet i ms., formodentlig af Holberg) af en Mexicansk General, og et Slag var holdet, hvorudi Spanierne vel havde erholdet Marken, men at Gouverneuren selv tilligemed 7 Soldater vare omkomne udi Slaget; item, at en af deres anseeligste Mænd ved Navn Joh. de Arguello var af Mexicanerne fangen bortført. Over denne Tidende blev Cortesius heel bestyrdset, ikke saa meget i Henseende til Forliisen, som i Henseende til de onde Suiter, deraf kunde flyde, nemlig at et Skaar derved giortes udi SpaniernesSpaniernes]Spaniernes] Spaniers A B C (fraktur i C), Spaniernes ms.; Spaniers udg1763, Spaniernes Rahbek, de Spaniers Liebenberg Spaniernes] Spaniers A B C (fraktur i C), Spaniernes ms.; Spaniers udg1763, Spaniernes Rahbek, de Spaniers Liebenberg Reputation, og Mexicanerne deraf havde lært, at de ikke vare u-overvindelige. fatter Mistanke til Montezuma.Han havde ogsaa Aarsag at falde paa den Mistanke, at Montezuma var Medvider herudi, og at derfor all den beviiste Høflighed var ikke uden Strikker, man satt for dem. For at faae nogen Oplysning herudi, |518formaaede han nogle Indianer, som han forlod sig paa, at udspionere, om Montezuma vidste noget af denne Handel, og hvorledes han samme Tid var til mode. Disse Indianer giorde efter nøye Undersøgning saadan Beretning, at de havde fundet den gemeene Almue at være i god Humeur, men de Keiserlige Betiente heel tankefulde, at de sidste holdte hemmelige Samlinger, og man havde hørt dem sige: man maa nedbryde Stadsbroerne. Men hvad som gav mest Eftertanke, var denne Beretning, at man havde tilbragt Keiseren en Spaniers Hoved, hvilket han med Flid havde ladet forvare, og tvivlede man ikke om, at det jo var den fangne Arguellos Hoved.

Paa disse eftertænkelige Tidender lod Cortesius forsamle alle høye OfficiersOfficiers]Officiers] ms. A B (endelsen vanskeligt læselig i indermarginen i ms.), Officier C Officiers] ms. A B (endelsen vanskeligt læselig i indermarginen i ms.), Officier C for at høre deres Meening, hvad man udi denne slibrige Tilstand skulde foretage. Nogle holdte for, at man skulde begiere Passeport af Keiseren, for at begive sig til den betrængte Colonie, andre, at de hemmeligen skulde forlade Staden, og føre deres Rigdom med sig; men den største Part var af Tanke, at man skulde holde gode Miner, og forblive i Staden. Deres Meening blev og fuldt af Cortesio, hvilken udi en vitløftig Tale søgte at overtale alle dertil, iligemaade at bifalde hans store Resolution, som han fandt |519nødig udi denne vanskelige Tilstand, nemlig at bemægtige sig Keiserens Person.

Cortesii forunderlige Resolution.Man maae tilstaae, at intet Exempel udi Historien findes paa saadan Dristighed, nemlig at legge Haand paa en stor Monarch midt udi hans Residentz-Stad. Men denne Dristighed, som ellers synes en Daarlighed, kand undskyldes ved Tidernes Tilstand: thi Cortesius saae sig ellers ingen Redning, enten ved at giøre en Retraite, eller at forblive paa sin Post, uden han ved en extraordinaire Gierning forvirrede Mexicanerne, og satt sig udi Reputation igien. Til at i Verk sætte dette store Foretagende udvalte man den Time, paa hvilken Spanierne pleyede at aflegge Visite til Hove. Generalen befoel imidlertid, at alle skulde være bevæbnede, Hæstene sadlede, Stykkerne ladne, og alting udi Qvarteeret udi største Stilhed bereedes indtil nærmere Ordre. Han lod derpaa besætte Indgangen til alle Gader indtil Slottet, og derpaa begav sig didhen med 3 a 4 fornemme Spanier, og 30 udvalte Soldater. Keiseren, som var vant til at see Spanierne bevæbnede, fattede heraf ingen Mistanke, men efter Sædvane gik dem i møde. hans merkelige Samtale med Montezuma.Cortesius begyndte da med en vredagtig Mine at give tilkiende den MexicanskeMexicanske]Mexicanske] Mcxicanske A Mexicanske] Mcxicanske A Gouverneurs Misgierning, der udider udi]der udi] ms., derudi A B C; der udi udg1763 Rahbek Liebenberg der udi] ms., derudi A B C; der udi udg1763 Rahbek Liebenberg fredelige Tider havde angrebet hans Folk, item det Barbarie Mexicanerne havde øvet |520mod en Fangen, hvis Hoved de havde afhugged. Saadan Opførsel kunde ikke andet end være Spanierne heel betænkelig, helst saasom Rygtet gik, at hans Keiserlige Majestet var Medvider derudi, hvilket han dog ikke vilde troe, efterdi saadan Opførsel var en stor Første u-anstændig.

Ved denne Tale blev Montezuma heel bestyrdset. Han skiftede derover Farve, som den der fandt sig skyldig, og bevidnede, at den Ordre var ikke kommen fra ham. Cortesius svarede dertil, at han ey heller saadant vilde troe; men at hans Soldater ikke kunde blive fornøyede, ey heller bringes af den Mistanke, med mindre hans Keiserlige Majestet lod see nogen klar Prøve paa sin Uskyldighed: dristige Forslag.hans Raad og troehiertige Formaning derfor var, at Keiseren, saasom af egen Bevægelse begav sig til det Spanske Qvarteer, og der forblev, indtil Mistanken var stilled. Forsikredestilled. Forsikrede]stilled. Forsikrede] A B C; stillet. Forsikrede udg1763, stillet, forsikrede Rahbek, stilled. Forsikrede Liebenberg stilled. Forsikrede] A B C; stillet. Forsikrede udg1763, stillet, forsikrede Rahbek, stilled. Forsikrede Liebenberg , at han imidlertid skulde tracteres med all Ærbødighed.

Montezuma blev over denne dristige og uformodentlige Begiering saa nedslagen, at han intet Svar kunde give. Efter nogen Taushed sagde han omsider med en vredagtig Tone: at Førster af hans Stand lode sig ikke gierne trække til Fængsel; om han end selv vilde forglemme sin Værdighed, og henfalde til saadan nedrig Gierning, vilde hans Undersaattere det ikke tillade. Corte|521sius svarede, at han uden Frygt for sine Undersaattere, som havde en blind Lydighed for ham, kunde fyldestgiøre deres Begiering, helst som det var sædvanligt for ham at besøge Spanierne udi deres Qvarteer. Disputen varede længe. Montezuma veigrede sig ved at forlade sit Pallads; og Cortesius blev ved paa en høflig Maade at bringe ham dertil. Keiseren, som merkede, at det var hans ramme Alvor, giorde da adskillige andre Forslag. Endeligen tilbød han sig nu at overlevere den Gouverneur, som havde brudt Freden, i Spaniernes Hænder, nu at giøre sine tvende Sønner til Gisler. Cortesius var ikke fornøyed dermed, og Montezuma vilde ikke beqvemme sig til videre. Udi denne Tvistighed blev en Spansk Officier ved Navn Joh. Velasco de LeonLeon]]Leon]] ms. (rettet fra Leoni i ms., formodentlig af Holberg; nederste del af sletningen opfattet som punktum af sætteren), Leon. A, Leon. B, Leon, C; Leon, udg1763 Rahbek (med schwabacher hos Rahbek; udg1763 og Rahbek har også komma foran ved Navn), Leon Liebenberg, Leon. SS Leon] ms. (rettet fra Leoni i ms., formodentlig af Holberg; nederste del af sletningen opfattet som punktum af sætteren), Leon. A, Leon. B, Leon, C; Leon, udg1763 Rahbek (med schwabacher hos Rahbek; udg1763 og Rahbek har også komma foran ved Navn), Leon Liebenberg, Leon. SS heed om Hovedet, og sagde: her maa giøres kort Proces; vi maa omkomme ham paa Stedet. MontezumaMontezuma]Montezuma] fejlagtigt med større typer i A Montezuma] fejlagtigt med større typer i A kastede da Øyene paa ham, og spurdte den Spanske Udtolkerske Donna Marina, hvad det var, som man sagde. Marina tog da Leilighed at forestille Keiseren, udi hvilken Fare han stod, og at han for at redde sit Liv, maatte følge Cortesii Raad.

han bemægtiger sig Keiserens Person.Denne Paamindelse havde saadan Virkning, at Montezuma reisede sig af sit Sæde, og sagde til Spanierne: jeg overgi|522ver mig udi Eders Hænder, fører mig til Eders Ovarteer, jeg merker, at det er Gudernes Villie. Han lod derpaa strax kalde paa sine Tienere, og befoel at lave hans Porte-Chaise til; hvorpaa han vendede sig til sine Ministrer, og sagde, at, saasom han formedelst høyvigtige Aarsager havde besluttet at opholde sig nogle Dage udi Spaniernes Qvarteer, saa maatte de erkyndige Folket derom, og forsikre dem, at dette skeede med hans gode Villie, og Landet til Fordeel. Derpaa gik han ud af Slottet geleided af hans sædvanlige Betientere. Spanierne ginge til Fods ved begge Sider af Porte-Chaisen under Skin af Høflighed, skiønt det skeede for at tage vare paa deres anseelige Fange; thi Gaden vrimlede af Almue, som gav ynkelig Skrig og Raab fra sig, og som fortvivlede Mennesker kastede sig ned paa Jorden. føres til Spaniernes Qvarteer.Men Keiseren lod sig see for dem med et glad Ansigt, hvilket hindrede videre Bevægelse; thi han befoel dem at tie, og ved hvert et Vink han gav dem, fuldte paa deres Skrig og Raaben en dyb Taushed; og sagde han da, at langt fra at være fangen, han lod sig med fri Villie føre til Spaniernes Qvarteer, for at blive nogle Dage hos dem, som sine Venner. Af dette sees, at Montezuma maa have været inderligen elsket af sine Un|523dersaatter, og at det maa være en Digt, som Spanske Scribentere skrive om deres Had, for at besmykke deres uretfærdige Gierninger.

Da han var kommen til Spaniernes Pallads, befoel han sin Garde at viise Almuen tilbage, og sine Ministrer at lade under Livs Straf publicere, at ingen maatte yppe mindste Uroelighed i hans Fraværelse. Imod de Spanske Soldater stillede han sig heel venligen, og udvalte selv de Gemakker, hvor han vilde være, hvis Indgang Spanierne stærk lode besætte. hans Opførsel sammestedssammesteds]sammesteds] A B C, samesteds ms. (i Holbergs hånd; vel med glemt geminationsstreg over m)sammesteds] A B C, samesteds ms. (i Holbergs hånd; vel med glemt geminationsstreg over m).Dog bleve frit indladne de Mexicanske Herrer, som komme for at giøre deres Opvartning, alleene, at det ikke maatte være uden et vist Tall. Cortesius selv besøgte Keiseren samme Aften tillige med de fornemste Spanske Officeers, hvilke alle aflagde Taksigelse for den Æres Beviisning, Montezuma havde ladet see i at besøge deres Qvarteer, og betalede han dem med samme Mynt, stillende sig an saa fornøyed, som han kunde være blant sine beste Venner, og uddeelede Gaver til enhver, saa at hvor nøye man end gav agt paa hans Ansigt og Miner, kunde man ikke merke mindste Alteration eller Forvirrelse. Hvorudover de fare vild, som have tillagt Montezuma et frygtagtsomtfrygtagtsomt]]frygtagtsomt]] A B C, frygtagsomt ms. (sic; rettet af Holberg fra frygtagsom); frygtagtsomt udg1763 Liebenberg, frygtsomt Rahbek (ved linjeskift; måske en fejl) frygtagtsomt] A B C, frygtagsomt ms. (sic; rettet af Holberg fra frygtagsom); frygtagtsomt udg1763 Liebenberg, frygtsomt Rahbek (ved linjeskift; måske en fejl) og nedrigt Gemyt; thi all denne Opførsel, som den yderste Fornødenhed udfordrede, giver heller tilkiende |524en heroisk Bestandighed og rare Naturens Gaver: thi mit udi disse Ulykker conserverede han endda sin Majestet, og lod sig end ikke for nogen af sine egne Domestiqver merke med ringeste Frygt eller Misfornøyelse; saa at Spanierne selv, mod hvilke han lod see en stedsevarende Fortroelighed, bleve derover saa forvirrede, at de vidste ikke, hvad de skulde foretage, seende sig ingen Prætext til at gaae videre frem. Ja man kand sige, at et Folk meere honête og mindre graadig end disse Spanier havde af saadan Opførsel kunde bleven gandske desarmerede.

Efterat dette store Værk, som gav mest Opsigt, var forretted, satt Cortesius sig for at gaae videre frem, og fuldføre sin Tragœdie. Imidlertid havde den førsteførste]første] ms. A C, største B første] ms. A C, største B Bevægelse, som Mexicanerne vare bragte udi, stilled sig, skiønt Staden var fuld af Raisonnemens: nogle vare forbittrede over Gouverneurens Foretagende mod Vera Cruz, rosede Keiserens Gierning, i det han havde sat sin Frihed i Pant paa sin Uskyldighed: andre troede, at Guderne, med hvilke Montezuma corresponderede, havde indskydet ham saadant. De Fornuftigste tiede stille, og alleene respecterede Keiserens Befalning. Den fangne Montezuma øvede imidlertid alle Kongelige Forretninger, gav Audience, sammenkaldte sit Raad paa de sædvanlige Timer, regulerede Statssager, og besyn|525derligen arbeidede paa at forebygge, at ingen skulde troe andet, end han jo levede i fuld Frihed. Hans Taffel var prægtigere end det pleyede at være, og skikkede han ofte de delicateste Retter til Cortesius og de andre Spanske Officeers, hvilke han alle kiendte ved Navn. Enhver af dem søgte derfore at distinguere sig ved Ærbødighed, helst som de merkede, at han ingen Gemeenskab eller Grovhed kunde fordrage; thi han havde engang ladet see Fortrydelse over en Spaniers Opførsel, og begieret af Capitainen over Garden, at samme Spanier maatte holdes langt fra hans Person, thi ellers maatte han selv lade ham straffe.

Efterat Montezuma udi 20 Dage havde været udi denne Tilstand, og imidlertid mange frugtesløse Discourser vare holdne om Religionen, den Mexicanske Gouverneur som havde anfaldet Vera Cruz bringes fangen til Mexico. blev QvalpopocaQvalpopoca]Qvalpopoca] ms. A B C (rettet fra Qvalpopoja i ms., formodentlig af Holberg)Qvalpopoca] ms. A B C (rettet fra Qvalpopoja i ms., formodentlig af Holberg) den Mexicanske Gouverneur, der havde angrebet den Spanske Besætning til Vera Cruz bragt til Palladset. Den samme, endskiønt han intet havde giort uden efter Ordre, og derfore vel merkede, at Montezuma ikke med sin gode Villie fodrede ham til Hove, dog, saa snart ham blev viiset det Keiserlige Segl, gav han sig fangen. Han blev strax bragt til Keiseren, hvilken lod ham tillige med de andre Fanger føre til Cortesium, for af ham at examineres og straffes. Cortesius tog sig derpaa for at udforske Sandheden. |526De Fangne tilstode strax deres Gierninger, nemlig, at de af egen Bevægelse havde brudt Freden, og derfore fortient at straffes. UdiUdi]Udi] ms. A B C (rettet in scribendo fra Cortesius tog sig derpaa for i ms.)Udi] ms. A B C (rettet in scribendo fra Cortesius tog sig derpaa for i ms.) denne Bekiendelse meldede de intet om den Ordre de havde fra Keiseren; men, da de fornumme, at de vare fordømte til haard Livs Straf, da enten for at frelse Livet, eller for at giøre Straffen mildere, beraabede de sig paa Keiserens Befalning. Men Cortesius lod som han ikke vilde troe det, sagde derfore, at det var et Paaskud, som skyldige gemeenligen brugte for at redde Livet.

De fangne bleve dømte af en Krigsrett til Døde, saaledes, at deres Legemer skulde brændes offentligen for det Keiserlige Pallads, for at viise, at de havde begaaet *Crimen læsæ Majestatis. Førend denne Execution gik for sig, som man kunde befrygte at ville forbittre Keiseren, og bringe den heele Stad i Bevægelse, tog CortesiusCortesius]Cortesius] Cortcsius A Cortesius] Cortcsius A sig for ved en nye og forunderlig Gierning at forvirre saa vel Montezuma, som det heele Hoff. Han traadde ind udi Keiserens Gemak, geleided af en Spanier, der havde en Jernlænke udi Haanden. Efter at han havde aflagt sin sædvanlige Reverence, sagde han med en høy og fræk Stemme, at de Fangne havde tilstaaet deres Gierning at være skeet efter hans Ordre, og at det derfore var fornødent, at han underkastedes nogen kort Pœnitentze, for at forsone GUd, som er alle |527Kongers Konge. Cortesius lader slutte Keiseren i KiædeKiæde]Kiæde] A B C, kiede ms. (i Holbergs hånd)Kiæde] A B C, kiede ms. (i Holbergs hånd).Derpaa uden at opbie Svar, befoel han at slutte Keiseren i Kiæden, og derpaa med en fræk Mine gik bort, ladende Garderne fordobble, og strængeligen forbyde Indgangen til det Keiserlige Gemak.

Montezuma blev af dette Foretagende saa forvirred, at han havde hverken Sands til at tale, eller Hierte til at giøre Modstand, og forblev han en Tid lang udi den Tilstand, ligesom uden Følelse. Hans Domestiqver gave ved Suk og Graad deres Bedrøvelse tilkiende, dog uden at driste sig til at tale. Saa snart den første Skræk var over, lod han see adskillige Tegn til Bitterhed og Fortrydelse; men han overvandt sig strax selv, og kom til sin sædvanlige Kaaldsindighed igien, dog saaledes, at hans Frygt havde ingen Anseelse af Mangel paa Hierte. den Mexicanske Gouverneur rettes.Imidlertid bleve de Fordømte førte til Retterstedet, og var det forunderligt at see dem passere igiennem Stadens Gader, uden at ringeste Bevægelse blev giort. Det fattedes Indbyggerne vel intet hverken paa Iver eller Hierte, og alle kunde let begribe, at det var haanligt for Landet, at nogle fremmede Folk, som gave sig ud for Gesanter, øvede saadan Jurisdiction udi den Keiserlige Hovedstad. Men den Ærbødighed de havde for deres Herre, med hvis |528Tilladelse de saae saadant skeede, holdt dem i Roelighed.

Ved disse store og forunderlige Actioner agtede Cortesius at venne Mexicanerne til end meere Taalmodighed, saa at intet herefter skulde komme dem fremmed for. Efterat dette var forretted, begav han sig til Keiserens Gemak igien, hilsede Montezuma venligen og sagde, at nu var Guds Vrede stillet ved de Skyldiges Straf og Keiserens Pœnitentze; hvorpaa han uden Forhaling lod Keiseren løse af Lænkerne: Keiseren løses af sine Baand.nogle sige, at han selv paa Knæ saadant forrettede. Dette var ikke nok: denne listige Mand, saasom han havde hørt Montezuma sige, at han ikke med Ære kunde begive sig til sit eget Slott igien, førend Spanierne forlode Staden, gav han ham strax Frihed at begive sig derhen. Montezuma, som var ikke mindre fiin og listig, merkede denne Stræg, sagde, at det var fornødent, at han endda forblev udi Spaniernes Qvarteer, for at beskytte dem mod Mexicanerne, hvilke vilde gribe til Gevær, naar de saae ham paa fri Fod igien. Ved denne Invention blev Montezuma af en virkelig Fange udi Folkets Tanker forvandled til Spaniernes Beskytter, og conserverede sin Majestet saa vel blant dem, som blant sine Undersaattere.

Han continuerede derpaa med sine sædvanlige Caresser mod Spanierne, og med |529store Foræringer søgte at forbinde sig saa vel Generalen selv, som de Gemeene. Endeligen lod han sig merke for Cortesio, at det var fornødent, saa vel for hans egen Ære, som for Spaniernes Velfærd, at han lod sig see udi Staden for sine Undersaattere, for at betage dem den Mistanke, de kunde have om hans Fængsel, og hindre dem fra at gribe til Gevær. tillades at gaae ud iud i]]ud i]] ms. (i Holbergs hånd), udi A C, i B; udi udg1763 SS ud i] ms. (i Holbergs hånd), udi A C, i B; udi udg1763 SS Staden.Cortesius svarede da med Høflighed, at hans Majestet havde Frihed at gaae ud saa ofte som ham lystede: dog tog han Forsikring af ham, ikke at forlade Spaniernes Qvarteer, under Prætext, at den Affection, de bare til ham, tillod dem ikke at skilles saa hastig ved hans Nærværelse. Han tilbad sig ogsaa dette, at Montezuma vilde lade afskaffe den Skik at offre til Guderne Menneske-Blod, hvilket Keiseren lovede, lod ogsaa forbyde saadant offentligen at skee, hvor vel det er troeligt, at man continuerede med deslige Offringer inden lukte Dørre.

Den første Visite Keiseren aflagde, var udi Hoved-Kirken af Mexico, hvor han med stor Glædes Skrig blev modtagen af Undersaatterne. Og, efterat han der havde forrettet sin Gudstieneste, begav han sig til Spaniernes Qvarteer igien, hvorfra han siden dagligen frit gik ud, skiønt ikke uden at anmelde det for Cortesio, eller at tage ham med sig. Saa at Mexicanerne fra den |530Tid begyndte at ansee den Spanske General som Keiserens Favorit, og derfor anholdte om hans Patrocinium udi deres Ansøgninger.

Men u-anseet denne Fortroelighed, levede dog begge Parter udi stedsvarende Bekymring og Mistanke. Montezuma, som merkede, at han udi Gierningen ikkun var en Fange, kunde ikke uden med Grusel tænke paa den Devotions-Act, som eengang mod ham var øvet ved at slutte ham i Lænker, og derfor ønskede intet heller, end at blive disse fremmede Giæste qvit: Cortesius havde for Øyen, at der vel kunde skee almindelig Opstand, og kunde ikke faae af sit Hoved, hvad han eengang havde hørt om Mexicanernes ForetagendeForetagende]Foretagende] A B C, foretagende ms. (tilføjet af Holberg på tom plads i linjen i ms.)Foretagende] A B C, foretagende ms. (tilføjet af Holberg på tom plads i linjen i ms.), at de vilde nedbryde Broerne, og var det besynderlig i den Henseende, Cortesius lader bygge tvende Brigantiner.at han besluttede at lade bygge tvende Brigantiner, for at giøre sig Mester af den Mexicanske Søe, og for at have en Retraite, om han af Stadens Indbyggere skulde blive overmandet. Saasom han nu dertil behøvede Americanernes Hielp, lod han Montezuma tilkiendegive, at han vilde viise Keiseren ModelModel]Model] A B C (fraktur i C), model ms. (måske kan artiklen en være glemt ved linjeskiftet i ms., men er ikke suppleret i udg1763 Rahbek Liebenberg SS)Model] A B C (fraktur i C), model ms. (måske kan artiklen en være glemt ved linjeskiftet i ms., men er ikke suppleret i udg1763 Rahbek Liebenberg SS) af de store Casteller, som havde bragt Spanierne over Havet, for derved at stille hans Curiositet. Dette Arbeid gik for sig, og disse Brigantiner bleve med Forundring anseede af Keiseren og hans Undersaattere, saa at den heele Stad var fuld af |531Snak om disse flydende Huuse, ey vidende, at de af Cortesio vare byggede i langt anden Henseende, nemlig til deres egen Fordærvelse.

Men da Fortroeligheden imellem begge Nationer syntes at tage meer og meer til, og mange Mexicaner saae det an som en Fordeel, at slutte Venskab og Forbund med Spaniernes Konge, hvorom de havde giort sig høye Tanker, reisede sig uformodentlig en Skye, som oprørde alting, og truede med store Ulykker. Den fornemste Churførste udi Mexico, som var en ung ærekiær Herre, Montezumæ Blodsforvandte og Konge af Tezeuco, Opstand mod Montezuma.tog sig for at giøre en Opstand, og angribe Spanierne, under Prætext at sætte Keiseren i Frihed igien. For at lykkes udi saadant Foretagende, afmalede han ved alle Leiligheder Montezumæ slette og u-anstændige Opførsel, i det han giorde sig frivillig til Slave af nogle fremmede Folk, som med Nationens Haanhed øvede Vold og Tyrannie midt udi den Keiserlige Residentz-Stad, saa at man kunde see, deres Forsæt var at giøre dem alle til Trælle og Slaver. Ved deslige Taler og Opmuntringer bragte han en stor Mængde Mexicaner i Gevær, og alle forbunde sig til at staae ham bi til det Yderste.

Montezuma og Cortesius finge paa een Tid Tidender om denne Opstand, og gav |532den første det strax tilkiende for den sidste, for at betage ham all Mistanke. Cortesius tilbød sig da med sinesine]sine] ms. A B, de C sine] ms. A B, de C Spanier at marchere mod Tezeuco og straffe de Oprørske. Men Montezuma forkastede det Raad, sigende, at han vilde gandske tabe sin Myndighed, hvis han betienede sig af Fremmede til at holde sine Undersaatter udi Lydighed. Han holdt tienligt først at forsøge med det Gode at stille denne Bevægelse, og til den Ende skikkede en fornemme Officier til Kongen af Tezeuco, for at erindre ham om sin Pligt, skiønt uden Frugt; thi denne unge hidsige Herre blev ved sit Forsæt, og viisede Buddet med et haardt Svar tilbage. Derpaa tilbød Cortesius sin Tieneste anden gang. Men Montezuma blev ved sit Forsæt at stille Oprøret uden Sværdslag, bliver dempetdempet]dempet] A B C, demped ms. (i Holbergs hånd)dempet] A B C, demped ms. (i Holbergs hånd).hvorudi han og lykkedes; thi han lod hemmeligen bestikke Kongens af Tezeuco egne Tienere, saa at de samme om Natten grebe ham, ogog]og] ms. A C, mgl. i B og] ms. A C, mgl. i B bragte ham fangen til Montezuma. Keiseren besluttede da at straffe ham paa Livet; men Cortesius raadede til Moderation, saa at han lod sig alleene nøye med at skille ham ved all hans Værdighed, og at beklæde hans Broder, som paa samme Tid var i Spaniernes Qvarteer, med den første Churførstlige Titul, som den Fangne havde haft, og forlehne ham med hans Lande. Udi denne Moderation funde Mexicanerne stor |533Behag, og faldt saadan Gierning ud til Spaniernes største Ære, saasom man troede, at det var efter deres Tilskyndelse, Montezuma havde øvet denne Lemfeldighed, efterdi den ellers var gandske usædvanlig.

Efter at denne Uroelighed var stillet, begyndte Montezuma at føre sig alt det Foregaaende til Gemyt. Han merkede, at Spanierne endda ikke havde i Sinde at forlade Staden. Han frygtede ogsaa, at, hvis disse Conjunturer varede længere, han vilde komme i Foragt blant sine Undersaattere: hvorudover han tog den dristige Resolution at erindre ham om sin Tilbagereise. Til dette at i Verk sætte paa en god Maade, uden at støde den Spanske General for Hovedet, lod han see all den Behændighed og Skiønsomhed, som udi saadan vanskelig Sag behøvedes. Han tog Tiden i agt, da Cortesius eengang efter Sædvane aflagde sin Visite, og da begyndte at tale om den store Ærbødighed, han bar for Kongen af Spanien, sigende, at han havde besluttet, som Successor af den store Qvezalcoal at erkiende ham for sin Overherre, og at give ham aarlig Skat. Montezuma erklærer Kongen af Spanien for sin Overherre.Til dette at forstaae maae vides, at Mexicanerne holde bemeldte Qvezalcoal for Stifter af deres Monarchie, og sige, at han siden forlod Landet og reisede til Østlige Steder, hvor han skulde stifte et nyt Herredom, og lovede, at een af hans |534Descendenter efter lang Tids Forløb skulde komme tilbage igien for at tilegne sig det Mexicanske Rige, som sin Fæderne Arv. Nu skulde det derfor heede, at Kong Carl af Spanien var en Descendent af samme QvezalcoalQvezalcoal]Qvezalcoal] B C, Qvezelcoal ms. A; Qvezalcoal udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) Qvezalcoal] B C, Qvezelcoal ms. A; Qvezalcoal udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) , og at Tiden nu var kommen, paa hvilken denne Spaadom skulde opfyldes.

Af dette fiine og paa Skruer satte Forslag blev Cortesius ligesom stum, helst saasom han ingen Prætext saae sig til at giøre nogen Indvending derimod. Montezuma havde ogsaa forsynet sig med de kraftigste Argumenter for at forekomme hans Svar. Og seer man heraf, hvilke store Sindets Gaver og hvilken naturlig Skiønsomhed der fandtes hos denne Americanske Monarch. Tilbudet sigtede i Gierningen til intet andet, end at viise Spanierne tilbage; men det var prydet med saa hærlig Farve, at Cortesius, som ellers var en forslagen Mand, kunde ikke, efter Spanske Scribenteres Sigelse, denne gang see Montezumæ rette Øyemerke, men holdt Forslaget baade fordeelagtig og glorieux for sin Konge. Aflagde derfor Taksigelse til Keiseren, og brystede sig for Spanierne deraf, at han havde uden Sværdslag erholdet saadan Fordeel.

Montezuma agtede at smidde, medens Jernet var varmt, og gav Spanierne ingen Tid til at examinere dette nøyere; thi han |535lod strax derpaa forsamle de fornemste Caciqver af Riget, og udi Cortesii Nærværelse gav dem sin Resolution tilkiende, og Aarsagen dertil: nemlig, at nu var Tiden kommen, paa hvilken den gamle Spaadom skulde opfyldes, og Mexicanerne maatte erkiende Spaniernes Konge, som den store Qvezalcoals Successor for deres Overherre: saaledessaaledes]saaledes] A B C, saadant ms. saaledes] A B C, saadant ms. , sagde han, var Gudernes Villie, med hvilke han udi denne Sag havde raadført sig. Hyldings Act.Endskiønt Montezuma med Frimodighed forebragte dette, merkede man dog, at han stønnede, da han kom til den Post, at erklære sig Vasal af Kongen af Spanien, saa at han ikke kunde faae det satt i den Stiil, som han ønskede, og Taarene derover stode ham i Øyene. Hvilket da Mexicanerne bleve vaer, gave de deres Sorg ved dybe Sukke tilkiende. Cortesius holdte da fornødent ved en Tale at stille denne Bevægelse, og sagde, at dette Oberherskab bestoed kun i det blotte Navn, at Kongen af Spanien agtede ikke at giøre mindste Forandring udi den Mexicanske Regierings Form, og at dette skeede alleene for at give tilkiende hans Rett. Endeligen var han saa langt fra Mexico, og havde saa meget at bestille udi Europa, saa at den Spaadom, som Traditionerne viisede, ikke i lang Tid kunde opfyldes.

|536Dette stillede Montezumæ Forvirrelse, saa at han fuldendede sin Tale. Mexicanerne gave vel strax deres Fortrydelse tilkiende; men bleve dog siden tilfreds stillede. Saaledes blev Keiser Carl den Vte erklæred Oberherre af det Mexicanske Monarchie ved en offentlig Act, og meene Spanierne deraf at kunde beviise deres lovlige Adkomst til America, skiønt den grundede sig paa en raa Fabel, hvorved Keiser Carls Slegtregister maatte udregnes fra det Mexicanske Riges Stifter Qvezalcoal; hvorudover mange Spanier, som have merket, at denne Adkomst ingen Stik kunde holde, have grundet deres Rett paa Religionens Forplantelse.

Montezuma lod ikke see mindre Capacitet i at exeqvere dette Verk, som han med saadan Skiønsomhed havde begyndt: thi, saa snart var ikke Acten forfærdiget, førend han lod Spanierne tilbringe den lovede Skat, hvilken siges at have beløbet sig til 600000 Mark puurt Guld. Derpaa lod han kalde Generalen, og med en suur Mine, mod hans Sædvane, gav tilkiende, at det var fornødent, Montezuma driver paa Spaniernes Bortgangat Spanierne strax begave sig paa Hiemreisen, eftersom de havde erholdet alt hvad som dem var loved. Hvis de endda forhalede deres Reise, vilde Mexicanerne giøre sig underlige Tanker derover, og han selv saae sig ikke i Stand at kunne beskytte dem meere. Cortesius blev heel bestyrdset |537over denne Tale, som var blandet med Trusler. Han merkede da hvortil den giorte Act og paafølgende Gavmildhed havde sigtet, og derfore befoel sine Folk at bevæbne sig. Dog betænkte han sig strax, faldt til Føyelighed igien, og lovede at bereede sig strax til Reisen, bedende alleene om Tilladelse at bygge nogle Skibe, som han behøvede til saadan lang Seilads. Montezuma, som ogsaa fandt for got at holde gode Miner, rosede Generalens Forsætt, og tilbød Spanierne all Hielp og Tieneste til deres Reises Fortsættelse. Reisen blev derpaa publicered, og Montezuma befoel alle Tømmermænd, som boede ved Kusterne, at lade sig indfinde udi Ulua.

Dette u-anseet, var Cortesii Forsætt dog at forhale Tiden saa meget som mueligt; udi hvilken Henseende han gav hemmelig Ordre til Martin Lopez, som var sat over Skibenes Arbeide, at gaae langsom til Verks, dog saaledes, at Mexicanerne ikke skulde merke det; thi han havde i Sinde at forblive udi Mexico, indtil han fik Svar fra Spanien, hvorefter han vilde rette sig. en Hob andre Spaniers Ankomst under Anførsel af Narvaez.Men just i det samme fik Montezuma Tidender, at 18 fremmede Skibe havde ladet sig see ved Kusterne af Ulua, og gave de Skilderier og Afrisninger, som efter Sædvane skikkedes, tilkiende, at det var Spanier. Montezuma erkyndigede strax Generalen derom, og |538sagde derhos, at efterdi saa mange Skibe vare komne, hvormed han strax kunde komme tilbage, behøvedes ikke at fortsætte det begyndte Arbeide. Cortesius blev af den Tidende heel fornøyed, saasom han meenede, at denne Flode var skikked ham til Undsetning. Men han fik kort derefter det bedrøvelige Budskab fra Vera Cruz, at Skibene tilhørede Gouverneuren paa den Øe Cuba Diego Velasqvez, som var hans bittere Fiende, og at derpaa vare 800 bevæbnede Mænd under Anførsel af NarvaezNarvaez]Narvaez] ms. A B C (rettet af Holberg fra Narvaer i ms.)Narvaez] ms. A B C (rettet af Holberg fra Narvaer i ms.), som havde Ordre til at bestride Cortesium.

Dette foraarsagede en ubeskrivelig Skræk hos Generalen, som derved saae alle sine Mesures til intet giorte. Det vanskeligste for ham var udi denne Tilstand at kunde holde gode Miner. de sammesamme]samme] A B C, same ms. (i Holbergs hånd, uden geminationsstreg over m)samme] A B C, same ms. (i Holbergs hånd, uden geminationsstreg over m) ere Cortesii FienderDog tvang han sig det beste han kunde, og sagde til Montezuma, at disse nye ankomne Spanier vare hans Konges Undersaattere, hvilke han vilde disponere til at vende tilbage, og selv følge med dem. Men Montezuma fik omsider den rette Tilstand at vide, nemlig at de nysankomne Spanier vare Cortesii Fiender, hvilket han ogsaa gav Generalen tilkiende, sigende derhos, at han havde kunnet merke paa hans Ansigt og Miner, at han paa nogen Tid ikke havde været vel til mode. Cortesius maatte da gaae til Bekiendelse, men vidste derhos at sette saadan Farve derpaa, |539nemlig, at det var kun en Misforstand, som havde reiset sig, som lett kunde hæves. Han vilde til den Ende strax med en Deel af sine Tropper forlade Mexico for at gaae de nysankomne i møde, og tilholde dem at forlade det Mexicanske Rige, som nyeligen havde givet sig under Spaniens Beskyttelse. Videre sagde han, at saasom de nysankomne Spanier vare ikke saa skikkelige og disciplinerede som hans egne Folk, var fornødent, at han ved sin Nærværelse hindrede, at de ingen Vold skulde øve eller foraarsage noget, som kunde giøre Skaar i det Venskab, som var stiftet imellem hans Keiserlige Majestet og den Spanske Nation.

Saaledes maatte det da heede, at Cortesius alleene for Montezumæ Velfærd og Sikkerhed forlod Hovedstaden. Reisen gik derpaa og for sig, dog efterlod han sig 80 Spanier under Anførsel af Alvaredo, hvilken mest havde insinuered sig udi Montezumæ Affection. Han befoel samme Officier at tractere Keiseren med all optænkelig Høflighed, erindrede dog herhos, at han maatte vel have Øye paa alle hans Idretter. Cortesius forlader Mexico.Efter at alle Anstalter vare giorde, tog han Afskeed med Montezuma, bedende ham at beære de efterladte faa Spanier med sin Beskyttelse: fornemmelig raadede han ham ikke at separere sig fra dem, paa det at hans Undersaattere ikke skulde tænke, at Venskabet |540var bleven kaaldt, og derudover foretage noget, som kunde have onde Suiter, ja give ham selv, nemlig Generalen Anledning til at besværge sig derover ved sin Tilbagekomst.

Montezuma syntes bedrøvet over Cortesii Bortgang, han tilbød Hielp og Undsætning mod de andre Spanier, og lovede stedse at forblive hos de tilbage blivende, hvilket han ogsaa ubrødeligen holdt. Jeg vil forbigaae at tale om denden]den] ms. A C, denne B den] ms. A C, denne B Succes Cortesius havde Cortesius erholder SeyerSeyer]Seyer] A B C, seier ms. (i Holbergs hånd)Seyer] A B C, seier ms. (i Holbergs hånd) over Narvaez og bestyrker sig med hans Folk.mod de ankomne Spanier, saasom det hører egentligen ikke til Montezumæ Historie. Jeg vil kun alleene sige dette, at han lykkeligen overvandt sine Fiender, fik Narvaez selv fangen, og foreenede hans Krigshær med sin egen, hvorved han blev eengang saa mægtig som tilforn.

Efterat han saaledes var bestyrked, besluttede han at begive sig til Mexico igien. Men paa det at Keiseren ikke skulde alarmeres over een saa stor Mængde Krigsfolk, holdt han raadeligt at deele sin Magt, hvoraf en Part kunde anvendes til at bemægtige sig andre Steder, og den anden gaae med ham selv til Hovedstaden. Men just i det samme komme Tidender fra den efterladte Alvaredo at Mexicanerne mod Montezumæ Villie og Videnskab havde grebet til Gevær, og stormede saaledes til det Spanske Qvarteer, at det var ham umueligt at giøre |541længere Modstand. Et andet Bud kom ogsaa fra MontezumaMontezuma]Montezuma] Mantezuma A Montezuma] Mantezuma A selv, som bevidnede det samme, og forlangede Undsætning mod de Oprørske Undersaattere. Herudover blev det Anslag sat til Side om at deele Krigsfolket, og Cortesius ilede mod Mexico med sin heele Magt, som bestoed af 1000 Fodfolk og 100 Ryttere. Paa Veyen opholdt han sig noget i Tlascala, hvor han af Raadet og den gamle Magiscatzin blev kierligen imodtagen, og fik 2000 Tlascalteker til Undsætning. gaaer til Mexico igien.Da han kom til Mexico, passerede han strax uden Modstand den Mexicanske Søe, skiønt ikke uden med Frygt, saasom han merkede adskillige Tegn til Fiendtlighed; thi de Brigantiner, som Spanierne havde bygget, vare ødelagde, Broerne nedbrudne, og en stor Taushed regierede over alt. Endeligen kom han efter en varlig Marche til Spaniernes Qvarteer, hvor Alvaredo med de efterladte Spanier kom ham i møde. Montezuma fuldte strax efter, og gratulerede kierligen hans lykkelige Tilbagekomst. Nogle sige, at Cortesius da tog imod ham med et suurt og u-venligt Ansigt. Men Solis holder saadant for at være uden Grund, saasom Keiseren i hans Fraværelse havde holdet ubrødeligen sit Løfte, og der var ingeningen]ingen] ingeu A ingen] ingeu A Anseelse til, at han var Medvider i Mexicanernes Opstand.

|542Mexicanernes Opstand.Hvad sig anbelanger den imidlertid giorte Opstand, da var Begyndelsen saaledes. Alvaredo havde merket strax efter Cortesii Bortgang en kaaldsindighed hos de Mexicanske Herrer, hvilket bevægede ham til at give nøye agt paa deres Idrætter, og at erkyndige sig om alt hvad som passerede udi Staden. Han merkede omsider, at der var en Sammenrottelse udi gierde, og at de Sammenrottede havde udvalt en stor Festdag, paa hvilken dette skulde i Verk settes, og Folket opmuntres til at forsvare deres Religion og Frihed. Alvaredo besluttede da at angribe de Sammenrottede udi Begyndelsen af et stor Ball, som paa samme Fest var anordned. Dette blev ogsaa exeqvered, og et stort Nederlag skeede paa de Mexicanske Edelmænd, som bleve overrumplede halvdrukne. AlvaredoAlvaredo]Alvaredo] B C, Alveredo ms. A; Alvaredo udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) Alvaredo] B C, Alveredo ms. A; Alvaredo udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) tog ikke herudi fornødne Præcautioner, hverken at aabenbare Montezumæ sit Forehavende, eller strax at underrette Indbyggerne, hvorfor man havde skredet til saadan Execution, hvorudover denne Gierning tienede til intet uden at forbittre den heele Nation, som bildte sig ind, at dette Mord skeede alleene for at plyndre de Mexicanske Edelmænd. Hvorudover Cortesius ikke var fornøyed med dennedenne]denne] ms. A C, den B denne] ms. A C, den B AlvaredosAlvaredos]Alvaredos] Alevaredos ms. A C, Al varedos B (muligt typeudfald); Alvaredos udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) Alvaredos] Alevaredos ms. A C, Al varedos B (muligt typeudfald); Alvaredos udg1763 Rahbek Liebenberg SS (schwabacher i Rahbek; rettelsen findes ikke Liebenbergs app.) Opførsel, helst efterdi han paa een gang havde vovet sin heele Magt.

|543Alting kom derpaa i Fyr og Flamme, og søgte Cortesius forgieves ved sin Ankomst at stille de Misfornøyede tilfreds igien. de beleire Spaniernes Qvarteer.Endeligen kom det saa vidt, at de beleirede Spanierne udi deres Qvarteer, og søgte at giøre en General-Storm. Dette skeede med en Hidsighed, som gav tilkiende, at det fattedes ikke Mexicanerne paa naturlig Tapperhed, og at det var ikkun udi Krigs-Discipline og Armature de gave Spanierne efter: thi u-anseet, at det Spanske Artillerie giorde store Hull iblant dem, løbe de dog til som rasende Mennesker, der foragte Livet, saa at nogle komme lige under Canonerne, og søgte at nedhugge Porte og Murene med deres Øxer. Endeligen efter at de havde continueret med at løbe Storm til Natten, og imidlertid et stort Nederlag var giortgiort]giort] givet ms. A B C; givet udg1763, gjort Rahbek, giort Liebenberg SS giort] givet ms. A B C; givet udg1763, gjort Rahbek, giort Liebenberg SS paa deres Folk, retirerede de sig dog saaledes, at de tilligemed gave tilkiende, at det var kun den paakommende Natt, som havde hindret dem at fremture udi deres Forsætt: ja de lode end ikke om Natten Spanierne være i Roe, men satte Ild paa adskillige Steder af deres Qvarteer, hvorved de holdtes i idelig Bevægelse.

Neppe var Dagen fremskinnet førend Mexicanerne komme tilbage: dog dristede de sig ikke til at komme Voldene nær, men lode sig nøye med at udfodre Spanierne, hvilke de bespottede, som frygtsomme Folk, |544der krøbe i Skiul. Dette kunde Cortesius ikke taale, hvorudover han udførte sin Krigshær, som han deelte udi 3 Battallioner, og dermed angrebangreb]angreb] angrebe ms. A B C; angrebe udg1763, angreb Rahbek Liebenberg SS angreb] angrebe ms. A B C; angrebe udg1763, angreb Rahbek Liebenberg SS Mexicanerne. Disse udstode med Bestandighed det første Angreeb, og som fortvivlede Folk frivilligen løbe til Døden. Endeligen maatte de dog viige, og Cortesius søgte derpaa sit Qvarteer igien. adskillige Trefninger udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Staden.Udi denne Trefning omkomme 12 Spanier, og en stor Hob kom saared tilbage. Cortesius maatte herpaa nogle Dage holde sig stille, for at give sine Folk Hvile, og at curere de Saarede. Imidlertid lod han ved nogle af Montezumæ Betientere, som bleve udskikkede til de Oprørske, giøre Forslag til Forliig: men nogle af dem komme ilde tilreedede tilbage, og andre forbleve hos de Oprørske, hvorudover Montezuma bar stor Fortrydelse, saasom han deraf kunde merke sin Myndigheds Aftagelse.

Mexicanerne bleve ved at udfodre Spanierne, saa at Cortesius derudover giorde et nyt Udfald med den største Deel af sit Folk, og henved 2000 Tlascalteker. De Oprørske holdte Fod, og conserverede deres Orden mod første Anstød, og endeligen, da deres Forliis blev for stor, giorde de en formerlig Retraite indtil de første Forskandsninger, som gik igiennem Gaderne, hvor de paa nye figtede med saadan Hidsighed, at Spanierne maatte tage deres Artillerie til |545Hielp. Man merkede, at de den Dag figtede med meere Orden, end de pleyede, saa at man klarligen kunde see, at de havde nogen, som commenderede dem. Slaget varede den største Deel af Dagen, og da Aftenen paakom, retirerede Cortesius sig til sit Qvarteer igien. Han savnede udi dette Slag 40 Soldater, hvoraf de fleeste dog vare Tlascalteker, og meere end 50 Spanier bleve saarede og ilde tilredede. Spaniernes Forliis.Generalen selv fik et Saar i den venstre Haand af en Piil: men det Saar, han fik udi sit Sind og Hierte, var betydeligere, saasom han af disse Actioner merkede, at det vilde blive ham vanskeligt at continuere denne Krig, men at han maatte forlade Mexico. Slige bedrøvelige Tanker svævede ham den heele paafølgende Natt for Øyene, og var det den første gang man merkede, at han havde ladet Modet falde.

Montezuma var paa sin Side i ikke mindre Bekymring; thi, endskiønt den Modstand, hans Undersaattere giorde, ikke kunde være ham ubehagelig, fortrød det ham dog, at saadant skeede uden hans Ordre, i sær blev han allarmered over de Tidender, at de Oprørske bleve anførte af nogle Førstelige Personer, som kunde giøre sig Forhaabning til Kronen. I denne Tilstand bød han den Spanske General iiligen at forlade Staden. Cortesius fandt hans Begiering |546vel grundet: men som det var fornødent, at de Oprørske imidlertid lagde Gevær, bad han Keiseren, at han saadant vilde udvirke. Montezuma bød sig til at lade sig see paa Muren, og der tiltale Folket. Saadant Tilbud fandt Cortesius Smag udi, og takkede ham derfor. Derpaa lod Keiseren sig iføre prægtige Klæder, og geleided af nogle Ministrer, steeg op paa Muren. Mange af de Oprørske, da de bleve ham vaer, fulde paa Knæ, og af Veneration til hans Person, kyssede Jorden. Montezuma holdt da en Tale, hvorudi han raadede dem til Lydighed og at legge Gevær: hvorpaa fuldte nogen Taushed, men den forrige Paroxysmus kom strax over dem igien: og fattedes der ikke de, der kastede Olie i Ilden; helst saasom der meenes, at man allerede havde skredet til et nyt Keiservall. Bitterheden gik da saa vidt, at de skieldede ham for en Forrædder og en u-værdig Slave af nogle fremmede Folk. Montezuma omkommes af de Oprørske.Udi denne Forvirrelse blev Montezuma troffen af adskillige Pileskudd, i sær af et udi Hovedet, som foraarsagede, at han uden Følelse faldt paa Jorden. De Oprørske bleve da selv forskrækkede over deres Gierning, og krøbe udi Skiul. Men Cortesius ansaae det som en stor Uheld for sig, og lod Keiseren strax føre i sit Gemak.

Da Montezuma kom lidt til sig igien, lod han see stor Utaalmodighed, og fnysede |547af Forbittrelse mod de oprørske Undersaattere. Han besluttede derpaa at forkorte sit Liv, og vilde ikke lade sig regiere af dem, som havde Omsorg for hans Blessurer. Udi denne Tilstand søgte Cortesius at overtale ham til den Christelige Religion, og at lade sig døbe. Men han vilde ikke beqvemme sig dertil, og døde udi sin gamle Troe. Det er ikke at beskrive, hvormeget Spanierne bleve allarmerede over dette Dødsfald. Cortesius, som hidindtil havde haft hans Person i Pant paa Mexicanernes Troeskab, maatte nu tage andre Messures, og arbeide paa en anden Plan, end den han hidindtil havde fuldt. Det første han foretog sig efter Keiserens Død, var at sammenkalde de Keiserlige Betiente, af hvilke han udvaldte 6 af de Fornemste, for at bringe det døde Legem til Staden, bedende dem at sige til Anførerne for de Oprørske, at der havde de deres Landsherre, som de selv havde myrdet. hans Begravelse.Disse bare det døde Legeme paa deres Axle til de Oprørskes Qvarteer, hvor det af en Deel blev modtaget med stor Veneration, og fandtes der de, som ved dette Syn fældede bittre Taare; men at Sorgen ikke var almindelig, kand sluttes deraf, at de allerede for hans Død havde udvalt en nye Keiser. Dog vare de alle eenige udi at give ham en prægtig Begravelse.

|548Saadant Endeligt fik denne navnkundige Monarch. Han beskrives at have været en Herre af store Sindets Gaver. hans Dyder.Han havde et angenemt og Majestetisk Aasiun, et stort Begreb og ikke mindre Skiønsomhed. Hans Tapperhed havde banet ham Vey til den Keiserlige Throne, og bragte han sig ved sin fornuftige Regiering udi større Anseelse, end nogen af hans Formænd. Han havde vundet 9 Feltslag, hvorudi han i egen høye Person havde commenderet, og Riget havde han forøget ved adskillige undertvungne Provincier. Ham tillegges en naturlig Generositet, som kom ham til at øve stor Gavmildhed uden Ostentation; saa at han giorde Gaver, som den der betalede sin Gield. Han handhævede Justitien, og gik hans Nidkierhed undertiden til Strænghed mod Dommere. Men med disse Dyder tillegges ham og store Laster, som Hoffmod, Haardhed, Ukydskhed, utaalelige Skatters Paalegg, og andet, hvorved foraarsagedes, at han almindeligen var meer æret end elsked. hans FeylFeyl]Feyl] A B C, feil ms. (i Holbergs hånd)Feyl] A B C, feil ms. (i Holbergs hånd)Hans Opførsel og Føyelighed mod Spanierne have nogle anseet som en Bassesse; andre derimod ansee det, som en Zirat i hans Levnet, at en høyhierted Herre, der var tilbedet som en Gud, vidste saaledes at skikke sig i Tiden, og overvinde sig selv, for ikke at styrte sig og Landet i yderste Ulykke; og som Spanierne selv ønskede intet heller, end |549at han vilde overiile sig, for at bekomme Prætext til at agere fiendtligen, da lod han ved sin Opførsel see den fiineste Politiqve, og ved simulered Fortroelighed, Gaver og Føyelighed foraarsagede, at de uden alt for stor Eftertale ikke kunde naae deres Maal. Han efterlod sig adskillige Prindser, hvoraf tvende bleve siden ihielslagne, da Cortesius bestormede Mexico. En af de overblevne, som siden blev Christen, og fik Navn af Don Pedro de Montezuma, blev af de Spanske Konger med anseelige Lande udi nye Spanien forlehned, og var hans Afkom bekiendt under den Titel af Græver af Montezuma.

Det synes her vel fornødent at fuldføre Historien af det Mexicanske Riges Erobring: men, som mit Forsæt alleene har været at tale om Montezumæ Person og Bedrifter, vil jeg alleene korteligen sige, at Mexicanerne under deres nye Konge continuerede med saadan Haardnakkenhed at beængstige det Spanske Qvarteer, at Cortesius omsider maatte betiene sig af Natten for at flygte af Staden. Cortesius flygter af Mexico.Mexicanerne fuldte ham paa denne Tilbage-Marche stedse udi Hælene, og bragte Spanierne undertiden til den Yderlighed, at de maatte nedsænke deres eget Artillerie, og engang efter stor Forliis retirere sig udi et Tempel; og var det ikke uden efter stor udstanden Elendighed og mange brave Soldaters Tab, at de komme |550udi Sikkerhed. Endeligen, efter at en nye Undsætning var kommen fra Spanien, marcherede Cortesius mod Staden Mexico igien, hvilken han beleirede, og forefulde da store Actioner, særdeeles en, som var heel sørgelig for de Spanier, hvilke maatte retirere sig udi yderste Forvirring, og see paa, at Mexicanerne bortførte over 40 af deres Folk fangne til Mexico, hvor de strax bleve slagtede og opoffrede til Guderne. kommer tilbage igien og giør Ende paa det Mexicanske Herredom.Men Cortesius erobrede omsider Staden, og giorde sig Mester over det store Mexicanske Rige, som endnu tilhører Kongerne af Spanien, hvilke have der deres Statholdere, som residere udi Hovedstaden Mexico. Hvad Vold og Mord Spanierne ellers i Almindelighed øvede, for at blive Mestere saavel over den Mexicanske som Peruvianske Rigdom, vidner blant andre en af deres egne Biskoppe, nemlig Bartholom. de las Casas udi et Skrift, som blev trykt til Sevilien 1552; thi han siger, at udi 12 Aar bleve myrdede over 4 Millioner Americaner; ja at af 30 Millioner bleve over 10 Millioner opoffrede: item, at Spanierne agtede saa lidet Landets Indbyggere, at de undertiden saalte 300 Personer for et stykke Ost, og for et Glas Viin, eller en Portion Olie, at de dreve dem som Øxen, og hugge Hovederne af dem, som af Mattighed ikke kunde holde Arbeidet ved lige. Naar man da dette betragter og |551tillige seer, at Spanierne brystede sig af deres Orthodoxie, og ansaae sig, som de eeneste rette Christne samme Tider, kand man ikke andet end henfalde til yderlig Forundring.