Europæiske Scribenteres Vildfarelse, angaaende hans Herkomst. Det er forunderligt, hvor mange u-riimelige Fabler de Europæiske Historier ere fulde af, saa vel om denne store Mands Herkomst, som hans Bedrifter; thi de samme have giort ham til en gemeen Hyrde, da han dog var en Prinds af Kongelig Blod, og nedstammede fra den mægtige Cingiskan. Hvad som har bedraget dem derudi, er at den unge Prinds efter den Mogolske eller Tartariske Maade blev opdragen paa Landet, og udi sin Barndom vogtede Qvæg, hvilket paa nogle Steder udi gamle Dage har været holdet for en ædel Forretning, saa vel som at dyrke Jorden selv. Saaledes seer man Patriarcherne udi det gamle Testamente selv vogtede deres Fæe, og holdte de gamle Romere sig for den største Ære at regnes udi Bondestanden, og at henføres til den Stamme, som kaldtes Tribus Rustica, efterdi, som Cato siger, ingen Forretning holdtes ærligere end Ager-Dyrkning, nullum vitæ genus honestius agriculturâ.

|33Tamerlan lod strax udi sin Barndom iblant de unge Hyrder tilkiendegive store naturlige Sindets Gaver, og denden]]den]] A, af en ms. den] A, af en ms. Myndighed, han forhvervede sig over de andre unge adelige Hyrder, visede, at han var skabt til at regiere. Naar der reisede sig nogen Tvistighed blant dem, maatte Tamerlan ved sin Myndighed bilegge den, og lode de sig nøye med hans Kiendelse. Saa disse unge Hyrder anrettede som en Republic, hvorudi Tamerlan var det høyeste Hoved, og ligesom de voxede til udi Alder, saa voxede ogsaa deres Societet tillige med Tamerlans Herredom.

Hyrde-Regemente. Efter at man længe havde øvet Børne-Leeg, blev det omsider til Alvor, ja det kom saa vit, at Tamerlan lod straffe paa Livet en af de unge Hyrder, der havde begaaet et Tyverie paa Qvæg. Den Dødes Forældre og Venner syntes, at Tamerlan misbrugte den Magt, de andre Børn havde overdraget ham, grebe derfor til Gevær saa vel mod Dommeren, som hans Betientere. To Hyrde-Familier foreenede deres Magt sammen for at straffe dette Mord; men Tamerlan gik dem med Frimodighed i møde, slog dem paa Flugten, og derved forhvervede sig et anseeligt Navn over det heele Naboelav, og foraarsagede den Tanke, man fattede om hans Tapperhed, at den beste og stridbareste Ungdom slog sig |34til denne ny Seyerherre, og tienede ham med samme Underdanighed og Troeskab, som det kunde være en retmessig Konge.

Efter at Tamerlan havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) forhvervet sig et NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.) blant omliggende Folk, og var bleven bestyrked af en anseelig Hob nye Hyrder, som dagligen formeerede hans Hær, satt han sig for at udbrede sin Magt videre, og, som en liden Prinds ved NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.) Muhamet var den nærmeste Naboe, tog han sig for at erobre hans Hoved-Fæstning, paa det hans undergivne Hyrder der kunde have en sikker Tilflugt. Tamerlan geraader i slet Tilstand. Men dette første Tog lykkedes ham ilde; thi disse unge Hyrder uden Erfarenhed, og anførdte af en ung Prinds, bleve snart nødte til at ophæve Beleyringen. Deres Hær blev adspreded, og Tamerlan blev bragt udi yderste Elendighed, saa at han maatte betle sit Brød. Det hendte sig engang, at da han gik igiennem en Landsbye for der at søge sin Føde, en gammel Kone, som kiendte ham, tog ham ind udi sit Huus, og gav ham meeget heede kogte Riis af en liden Skaal. Tamerlan, som var meeget hungrig, aad med Graadighed midt af Skaalen, og derudover forbrændte sig. Herudover faldt den gamle udi latter, og talede ham saaledes til: “Lær deraf, min Herre! at I maa begynde ved Bredden, ikke midt udi. Man underkaster sig store Fortrædeligheder, naar man vil føre |35Krig udi Kiernen af et Land, førend man har bemægtiged sig de yderste Bredde.” Denne Historie, skiønt den lugter noget af Fabel, bliver dog udgiven for sandfærdig, og siges der, at Tamerlan tog nøye i Agt denne Kierlings Formaning udi alle sine andre Tog.

Af denne første Modgang lod Tamerlan ikke Modet Falde, tabte ey heller derudover den forrige Agt og Kierlighed blant sine adspredede UndersaatterUndersaatter]Undersaatter] A, Undersaater ms. Undersaatter] A, Undersaater ms. , hvilke efterhaanden stødte til ham igien, saa at han fandt sig udi Stand at giøre et nyt Forsøg mod Sultan MahamudSultan Mahamud]]Sultan Mahamud]] ms., Sul tan Mahamud A (bindestreg mgl. ved linjeskift), Muhamet B Sultan Mahamud] ms., Sul tan Mahamud A (bindestreg mgl. ved linjeskift), Muhamet B , men med større Forsigtighed, end tilforn;hans Tilvext. thi han gik sagte frem, tog et stykke Land bort efter et andet, indtil han kom nær ved Hovedstaden, som han nylig med alt for stor Ubetænksomhed havde angrebet. Nu var han lykkeligere, giorde sig Mester derover, og saaledes kom alle sine Naboer til at skielve.

Paa den Tid regierede udi Turkestan en mægtig Tartarisk Konge, ved Navn Hussain, udi hvis Hoff Tamerlans Fader havde været i stor Anseelse. Samme Hussain begyndte da at ansee den unge Tamerlans Fremgang og tilvoxende Magt med skeele Øyen, besluttede derfor i Tide at klippe ham Vingerne. Han bildte sig ind, at det var ham en ringe Sag med sine faaefaae]faae] ms. A B, saa C faae] ms. A B, saa C vel indrettede TroupperTroupper]Troupper] A B, tropper ms., Tropper C Troupper] A B, tropper ms., Tropper C at kunde adspreede en Haand|36fuld unge Hyrder uden Krigs-Erfarenhed, og derfor med sin Krigshær rykkede imod ham. De Kongelige TroupperTroupper]Troupper] A B, Tropper ms. C Troupper] A B, Tropper ms. C vare forsynede med retskaffen Gevær; men Tamerlans Folk havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) intet uden lange Stager, beslagne med Jern paa Enden, item et slags kaste-Spyd, som Hyrderne bruge til deres Hiords Forsvar. Paa den eene Side var gamle vel indrettede Soldater, vel besoldede og underholdne af en mægtig Konge, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) vant dem til en blind Lydighed: paa den anden Side nogle raa Hyrder, der frivilligen fulte en af deres JevnligeJevnlige]Jevnlige] A, jevnlige ms. rettet fra jefnlige i ms.)Jevnlige] A, jevnlige ms. rettet fra jefnlige i ms.). Men derimod vare de alle udi en blomstrende Ungdom, som kunde længe holde en Strid ud, uden at trettes, og vare derforuden modige af den nylig erholdte Seyer; og den Kiærlighed, de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) til deres Anfører, opmuntrede dem meere til at stride, end den Frygt og Ærbødighed,hans SeyerSeyer]Seyer] A, seier ms. Seyer] A, seier ms. over Hussain. de andre havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) for en retmessig Konge. Endelig kom det til en Trefning, hvor udi Tamerlans store Sindets Gaver og naturlige Hurtighed bødede paa den liden Krigs-Erfarenhed han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.). De raae ubevæbnede Hyrder stridede med saadan Haardnakkenhed, og Tamerlan førdte dem an med saadan Forstand, at de erholdte en fuldkommen Seyer, og Hussain mistede Livet tillige med Kronen. Derefter beflittede Tamerlan sig paa at sette sine TroupperTroupper]Troupper] A B, Tropper ms. C Troupper] A B, Tropper ms. C udi bedre Skik og at forsyne dem med |37retmessig Gevær, han anlagde ogsaa et Rytterie, som han i lige Maade øvede udi alle behørige Sager. De derudover, som da betragtede Tartariets Tilstand, sluttede at det vilde blive ham let at undertvinge, ikke alleene samme store Land, men endogsaa heele Asien.

differente Beretninger om Tamerlans Opkomst.Saaledes fortællerfortæller]]fortæller]] ms. B, fortælles A C fortæller] ms. B, fortælles A C P. Catrou oprindelsen til Tamerlans Regiment, grunded paa M. Manouchis Mogolske Krønike, hvilken derudi kommer meest overeens med Europæiske Scribentere. Andre Arabiske Historieskrivere, som Herbelot har efterfult, tale intet om denne Hyrde-stand; men sige alleene, at han allerede udi sit 12te Aar, begyndte at lade see Tegn til stor Hurtighed, og at den første han udi UngdommenUngdommen]Ungdommen] B C, Ungdomen ms A (rettet fra Ungdom i ms.); Ungdomen SS Ungdommen] B C, Ungdomen ms A (rettet fra Ungdom i ms.); Ungdomen SS førte Kriig med, var Emir Cazgan, hvilken han skildte ved sine Lande, og i hans Sted sattsatt]satt] ms. A B, satte C satt] ms. A B, satte C en anden Prinds af Cingiskans Blod, og endelig, at han siden forfaldt udi Krig med Sultan Hussain, som han overvandt, og da maa skee allerførst gav sig Titul af Sultan, da han i Begyndelsen ikkun lod sig kalde Emir eller Første, og siden Kurkan, det er Kongernes Svoger eller Blodsforvandter, hvilket har givet Anledning til Ahmed Ben Arabschach at troe, at Tamerlan var ikke af saa høy Herkomst, som andre foregive, efterdi han holt det for en Ære at kalde sig Kongernes Svoger eller Blodsforvanter. |38Men den Tartariske Historie, skreven af den Tartariske Prinds Abulgasi- Bagadur-Kan, hvis Oversettelse vi have, vidner at han var af Kongeligt Blod, og at han var Hoved for den Stamme Burlass, og synes denne berømmelige Scribentes Vidnesbyrd at være u-modsigelig; thi, saasom han selv nedsteeg fra Cingiskan, og Tamerlan udrøddede det Cingiskanske Afkom, havde han ikke tillagt ham saadan høy Herkomst, hvis Sandheden ikke havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) forbundet ham at skrive saaleedes. Det er ellers at beklage, at denne berømmelige Skribent har skrevet saa lidet om Tamerlan. Man kand ingen anden Aarsag give dertil, end at han heller har villet tie, end forvende Sandheden; thi at skrive Tamerlans Historie var at udbreede sin Fiendes Dyder.

Begyndelse til hans Monarchie. Tamerlan forsømmede ikke at føre sig sin Seyer til Nytte. Han rykkede strax efter Slaget med Hussain mod den Kongelige Hovedstad Samercand, hvilken godvilligen aabnede sine Porte for Seyerherren, og bar ingen af Indbyggerne Fortrydelse over at see en Prinds af Mogolsk Blod, og som nedstammede fra den store Cingiskan, sidde paa sine Forfædres Throne. DenneDenne]Denne] A B C, Den ms. Denne] A B C, Den ms. Stad udvalte Tamerlan til sit Sæde, og blev Samercand omsider Hovedstaden for alle de mange Lande, han siden erobrede, det er moxen for heele Asien, og did henbragt In|39diens, Persiens, Ægyptens og Syriens Rigdom. Nogle regne dette store Monarchies Begyndelse fra Samercands Erobring, som skeede Aar 771 fra Hegira eller Mahomets Flugt efter den Arabiske Regning, eller 1370 efter Christen Aarstal, udi Tamerlans 35te Aar.

Efter at han nu som sagt er, var bleven Mester over Hussains Rige, gik han videre fort, og tog sig fore at undertvinge alle de Folk, som grændse ved Samercand. Historierne vise, at moxen alle TiderTider]Tider] Tider, ms. A; Tider Rahbek Tider] Tider, ms. A; Tider Rahbek store Seyerherrer bryde ud fra Norden, og plante deres seyerrige Vaaben meer og meer mod Synden, og det formedelst tvende Aarsager, 1.) efterdi de sydlige Lande ere de smukkeste og frugtbareste; 2.)2.)]2.)] A B C, for det andet ms. 2.)] A B C, for det andet ms. efterdi Indbyggerne af den sydlige Verden ere mindst stridbare og lettest at giøre sig underdanige. Det tog den kloge Tamerlan ogsaa nøye i agt, og derfore strax vendte sig mod Indien. han haver Cingiskans Troe. Tamerlan foregav, for at besmykke det Indianske Tog, at det skeede for at udrødde Afguds Dyrkelse, som herskede udi Indien. Indianerne vare da alle Hedninger, og Tartarerne MahomedanerMahomedaner]Mahomedaner] ms. A B C; Mohamedaner SS (rettet og anført som trykfejl i SS app.) Mahomedaner] ms. A B C; Mohamedaner SS (rettet og anført som trykfejl i SS app.) . Han selv, skiønt en fød Tartar, var ingen af Deelene, men fulte Cingiskans Troe, som stedse var holdedholded]holded] ms. A, holden B, holdet C holded] ms. A, holden B, holdet C ved lige udi det Kongelige Mogolske Huus. Han tilbad den store og usynlige Verdens Skaber, i agt tog den naturlige |40Lov, som var befatted udi 10 Bud, ligesom den Lov der ved Mosen blev GUds Folk kundgiort. I det øvrige holdt han Alcoranen for en uriimelig og fabel-agtig Bog; saa at han var lige saa stor Fiende af Mahomet, som af Brama, og fandt meest Smag udi Christi Lærdom; thi man siger, at Cingiskans Dronning bekiendte den Christelige Troe, og indprentede hendes Børn Kiærlighed til den samme.

Det Landskab udi Indien, som først blev angreben af Tamerlan, var Cabulestan, som ligger imellem Persien, Tartariet og den Flod Indus, og haver sit Navn af Hovedstaden Cabul.bemægtiger sig en Deel af Indien og Persien. Samme Rige blev strax undertvunged og giort skatskyldigt. Man havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) ventet, at han ved dette Riges Erobring skuldeErobring skulde]Erobring skulde] A, erobring skulde ms. (skulde rettet fra skulle i ms.)Erobring skulde] A, erobring skulde ms. (skulde rettet fra skulle i ms.) have trænget sig strax videre ind udi Indien, men han vendede sig imod Formodning til Persien.

At tale i særdeleshed om alle Tamerlans Tog er ikke mindre u-endeligt end u-behageligtu-behageligt]u-behageligt] ms. B C (bindestreg ved linjeskift i ms.), u-behagelit A u-behageligt] ms. B C (bindestreg ved linjeskift i ms.), u-behagelit A ; det tiener ogsaa ikkun lidet til Opbyggelse at see en Optægnelse paa alle de Nederlagge, Blods Udstyrtninger, Stæders og Landes Ødeleggelse, som under denne stridbare Herres Regiering ere skeedte; alt dette sigter ey heller til mit foresatte Maal, som er at give Afrisning alleene paa hans personligepersonlige]]personlige]] B C, persønlige ms. A personlige] B C, persønlige ms. A Dyder og Egenskaber. Men som det ikke kand aldeeles forbigaaes, vil jeg alleene |41kortelig røre noget derom, efter den Orden, som det findes udi hos Herbelot udi hans Østerlandske Bibliothec, uddraget af Ben Arab Schach, der har givet os Dag-Register derover, giemmende det Indianske Tog og den Kriig, han førdte med Bajazeth, til lidt udførligere Beskrivelse udi Slutningen; eftersom samme tvende Tog ereere]ere] ms. B C, er A; er SS ere] ms. B C, er A; er SS de fornemste og meest bekiendte; det Indianske, efterdi det banede Vey til et nyt Rige, som endnu blomstrer; og det med Bajazeth, efterdi samme stridbarestridbare]stridbare] A B C, stridbar ms. stridbare] A B C, stridbar ms. Ottomannisk Konge var paa de Tider ikke mindre forfærdelig udi lille Asien og Europa, end Tamerlan udi Østen, og syntes at være den eeneste, der kunde holde Veyeskaalen lige.

Efter at Tamerlan havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) bemægtiget sig Persien, fik han der Tidender, at en Tartarisk herre ved NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.) Togktamisch, som paastod at nedstige udi lige Linie fra Cingiskan, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) giordt IndfaldIndfald]]Indfald]] ms. A B C (tilføjet over linjen i ms.)Indfald] ms. A B C (tilføjet over linjen i ms.) udi hans Lande.hans Krige med Togktamisch. Af hvilken Vigtighed samme Indfald var, kand sees deraf, at Tamerlan fandt fornøden at forlade Persien for i egen høye Person at sette sig imod samme Prinds, og gik denne Fiendtlighed ham desmeere til Hierte, jo større Velgierninger han tilforn havde øvet mod ham. Thi bemelte Togktamisch, da han tilforn var beængsted af andre Fiender, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet Undsetning af Tamerlan, og ved hans Hielp regierede o|42ver et stort vitløftigt Land ved den Caspiske Søe. Paa Veyen fik Tamerlan at vide, at Omar Schach, en af hans Sønner, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) allereede passeret Floden Sihun, for at bestride bemelte Togktamisch, iligemaade, at der var forefalden en Trefning imellem dem, hvorudi samme hans Søn var bleven overvunden og havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) taget Flugten til Turchestan, og de andre Anførere havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) indsluttet sig udi Samarcande for at beskytte samme Hovedstad.

Udi saadan Tilstand var Tartariet, da Tamerlan kom tilbage til Samercande igien. Men hans Ankomst jog saadan Skrek ind udi Togktamisch, at han forlod det indtagne Land paa den anden Side af Floden Oxus, og over Hals og Hoved tog Flugten.

Tamerlan lod derpaa nøye efterforske, hvad som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) været Aarsag til den ulykkelige Trefning, straffede dem, som ikke havde efterlevet deres Pligt, og belønnede de andre, som havde forholdet sig vel. Og som en Prinds, der nedstammede udi lige Linie fra den store Cingiskan paa samme Tid ved Døden afgik, kom han i fuldkommen Besiddelse af den Titul Sultan, hvilken han vel havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)tiltaget sig, fra den Tid han han havdehan havde]han havde] A, han havde ms. (han indsat over linjen og havde rettet fra hafde i ms.)han havde] A, han havde ms. (han indsat over linjen og havde rettet fra hafde i ms.) bestridet Hussain, som før er meldt, men ikke uden Modsigelse. Thi Cingiskans NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.) var saa stort og helligt i Tartariet, |43at de Tartariske Konger vovede sig ikke at føre den Titul, som han havde brugt.

Togktamisch var en af dem, der giorde Tamerlans Regiering mest uroelig. Han passerede strax igien Floden Sihun, hvilket drev Tamerlan, endogsaa høyeste Vinters Tid, at rykke udi Marken. Men han lod sig denne gang ikke nøye med at drive ham alleene tilbage, thi han forfuldte ham ind udi Kiernen af hans egne Lande, for at betage denden]den] A B C, denne ms. den] A B C, denne ms. uroelige Mand videre Kræfter at giøre Skade. Dog var dette Tog heel vanskeligt, eftersom det Land Descht, som Togktamisch regierede over, var fuld af Udørkener og øde Steder, hvor igiennem Tamerlans Krigshær maatte gaae med stor Besværlighed. Fem Maaneder bleve bortdrevne paa at forfølge Fienden, uden at faae ham at see; thi han rykkede idelig, skiønt figtende og med Sverdet i Haanden, tilbage; saa at en stor Deel af Tamerlans TroupperTamerlans Troupper]Tamerlans Troupper] A, Tamerlans Tropper ms. Tamerlans Troupper] A, Tamerlans Tropper ms. bortsmeltede, og kom man omsider saa langt mod Norden, at man, som der siges, saa Solen 40 Dage og Nætter tillige paa Himmelen, hvilket var Aarsag, at de Muselmanniske Lærere, som fulte med paa dette Tog, holdte fore, at det var ikke nødigt at holde Aften-Bønner, saa længe som man leyrede sig paa de Steder, hvor ingen Aften var. Endelig kom det til en Hoved-Trefning, hvorudi Tamerlan erholdt |44en fuldkommen Seyer, og tvang Togktamisch at lade alle sine Lande i stikken, og at flygte til Caucasi Bierge. Saaledes fik Tamerlan en af sine mægtigste Fiender af Halsen, som foruroeligede ham ofte udi Kiernen af hans Lande, og vendte med Seyer tilbage til Samarcande. Dog finder jeg, at han omsider kom til sit Rige igien, og at Tamerlan tilgav ham sine forrige Forseelser, og lovede ham Beskyttelse mod sine andre Fiender. Men dette skeede ikke uden mod Enden af hans Regiering, efter at den stridbare Togktamisch havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) paa ny foruroeliget ham adskillige gange.

Efterat denne besværlige Krig var bragt til ende, fik han Tidender om Oprør udi Persien, hvorudover han anden gang maatte begive sig didhen, for at stille det samme. andet Persiske Tog. Men de Persiske Herrer, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) betient sig af hans Fraværelse, for at afkaste Aaget, dristede sig ikke til at giøre Modstand. De lode sig strax indfinde for at afbede deres Forseelse; men Tamerlan nægtede dem al Naade, lod dem gribe og straffe. Og saaledes endtes det andet Persiske Tog 794 Aar fra Hegira. Fra Persien oversvæmmede han adskillige Lande udi Asien, som er for vitløftigt at opregne. Intet kunde meere staae hans seyerrige Vaaben imod, men alt hvad han nærmede sig til, faldt udi hans Hænder, og kom han omsider efter mange|45 Stæders og Landes Erobring til Samarcande igien 799 Aar fra Hegira eller Mahomeds Flugt.

Disse mangfoldige Seyervindinger, og den utroelige Hastighed, med hvilken han, som en stridig Strøm overvældede heele Asien, foraarsagede, at den Ægyptiske Sultan, af Frygt for hans Magt, lod hans NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.) indføre udi alle Mahomedanske Kirker over heele Ægypten og Syrien, lod ogsaa affærdige et Gesantskab til ham, for at forsikre om sin Underdanighed, og at tilbede sig hans Yndest. Saadant skeede ogsaa af de Grædske Keysere udi Constantinopel, hvilke søgte om hans Beskyttelse mod den mægtige og stridbare Tyrkiske Sultan Bajazeth, hvilken han overvandt, som siden skal fortælles, og derved frelsede det Østlige Keyserdom fra en stor overhængende Fare.

hans andet Tog til Indien. Efterat Tamerlan saaledes havde udbredet sit Herredømme fra Indien saa langt mod Norden, det er, fra de heedeste Lande indtil de Steder, hvor man paa visse Tider ingen Soel seer, gik han omsider for Alvor løs paa Indien, som han havde begyndt at angribe, men strax igien forladt, og hvor Indbyggerne imidlertid havde haft god stunder at lave sig paa en tapper Modstand mod denne store Seyer-Herre, der som en vældig Strøm oversvæmmede og bortskyllede alt hvad som fandtes paa dens Vey. Indien |46var da deelt blant mange smaa Konger, kalded Raias, blant hvilke den fornemste var den saa kaldte Raia Rana, som holdtes for at nedstamme fra den store Poro, der fordum forsvarede Indien med saadan Tapperhed mod den store Alexander.Alexander.]Alexander.] Alexander A Alexander.] Alexander A Disse Raias frygtede, at heele IndienIndien]Indien] ms., Indïen A; Indïen SS Indien] ms., Indïen A; Indïen SS vilde underkastes samme Aag, som det Kongerige Cabulestan, og derfor havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) giort al muelig Anstalt til Modstand. Deres Mistanke var ikke ilde grundet; thi Tamerlan, da han fik at høre, at Cabulestan havdehavde]havde] A, havde ms. (rettet fra hafde i ms.)havde] A, havde ms. (rettet fra hafde i ms.) afkastet Aaget, og sat sig udi Frihed igien, kom han med sin heele Magt fra Syrien, og oversvømmede heele Indien, hvor Konger af hans Afkom endnu regiere under det Navn af store Tartere eller store Mogols.

Hans Tilbagekomst til Indien siges at havehave]have] hæve A have] hæve A været 800 Aar efter Hegira eller 1399 fra Christi Fødsel, da Tamerlan var 64 Aar gammel. Han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) stor Vanskelighed at bestride, førend han kunde komme ind udi Landet, saasom han med sin Krigshær maatte passere et høyt Bierg Nordvest for Caschimire, som var bedækket med Snee, saa at den største Deel af Hestene der omkomme, og maatte han selv udi en Slæde lade sig nedhidse af Bierget. Denne forunderlige Marche findes omstændeligen beskreven af den Persianske Autor Mulla Scherefiddin Ali, hvilken har bivaanet Tamerlan |47paa mange hans Tog, og holdes af alle for den meest tilforladelige, skiønt han overalt hykler formeget. Han erobrede strax og ødelagde den forfaldne Stad Cabul, og derpaa trængte sig ind udi Kiernen af Indien, som nu omstunder kaldes det store Mogols Rige. Alle de Lande, som de 2 store Flode Indus og Ganges indslutte, faldte da udi hans Hænder, skiønt ikke uden Besværlighed; thi den store Seyer-Herre fandt mod Forhaabning større Modstand der, end udi de øvrige Lande af Asien. Jeg har tilforn fortaalt, at blant de Indianske Raias, den saa kaldte Rana var ligesom Keyser. Til ham skrev Tamerlan strax et Brev fuldt af Trusler, meenende derved at bringe ham til Lydighed uden Sværdslag. Rana ansaae slige Trusler med Foragt, og i steden for at svare dertil, rykte mod ham med en anseelig Krigshær af Rasputer, som i Indien holdes for stridbare og uforsagte Folk. Man regnede meer end 400000 Ryttere alleene udi Ranas Hær, saa at det syntes, at heele Indostan var bragt i Gevær for at bestride Tartarerne. Tamerlan havde derimod ikkun 12000 Heste, men de Tartarer, som han førdte udi Striden vare gamle erfarne og hærdede Soldater, der afder af]der af] ms. C, deraf A B der af] ms. C, deraf A B utallige Seyervindinger vare komne i den Tanke, at ingen Magt kunde meere staae dem imod, besynderlig saa længe de fægtede under saadan Anfører, som Tamerlan.

|48Vel er sandt, at da de bleve var den store og talrige Indianske Magt, de ligesom Alexandri Magni Soldater fordum, begyndte at knurre mod deres Konge, lastende hans umættelige Ærgierrighed, for hvis Skyld de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) udstaaet saa mange Besværligheder, og nu endelig skuldeskulde]skulde] A, skulde ms. (rettet fra skulle i ms.)skulde] A, skulde ms. (rettet fra skulle i ms.)skulde opofres i en anden Ende af Verden, hvor de vare underkastede Solens Heede, og Indianernes forgiftige Piile, som giorde saar, der aldrig kunde læges. Saadan oprørisk Tale enten nedslog eller opirrede til Vrede den heele Tartariske Krigshær, saa at man allereede giorde sig reede til at forlade Indien og begive sig paa Hiemreysen. Tamerlans Paafund for at opmuntre Krigsfolket. Tamerlan, som imidlertid hvilede roeligen i sinsin]sin] ms. A; sit SS (citeret som sin i app., hvor det også fejlagtigt anføres at ms. har sit) sin] ms. A; sit SS (citeret som sin i app., hvor det også fejlagtigt anføres at ms. har sit) Telt, stolendestolende]stolende] ms., stolede A; stolende Rahbek Liebenberg, stolede SS stolende] ms., stolede A; stolende Rahbek Liebenberg, stolede SS paa sin gamle Lykke, og foragtende Fiendens Mængde,Mængde,]Mængde,] Mængde ms. A; Mængde, Rahbek Liebenberg, Mængde SS Mængde,] Mængde ms. A; Mængde, Rahbek Liebenberg, Mængde SS fik da mod Formoding at høre, at de Tartariske TroupperTroupper]Troupper] A, Tropper ms. Troupper] A, Tropper ms. lavede sig til at gaae tilbage, og saaledes sette Grændser for hans Seyervindinger. Saadant Foretagende gik ham meget til Hierte; men hvad var her ved at giøre? Han kunde ikke fortsette Krigen alleene; Soldaternes Vrede syntes ikke at være ilde grundet; de vare ikke at bevæge ved gode Ord, og at bruge Haardhed var at underkaste sig selv Livsfare. Han lod derfor som han vilde føye dem udi deres retfærdige Begiering, gav Befalning til at folde Telterne sammen, og at kaste Feldt-tøyet paa Vognene, men imidlertid pønsede Vognene, men imidlertid pønsede ]Vognene, men imidlertid pønsede ] Vognene. men imidlertid pønsede ms., Vognene. Men imidlertid pønsede A; Vognene; men imidlertid pønsede han Rahbek, Vognene, men imidlertid pønsede Liebenberg, Vognene. Men imidlertid pønsede SS Vognene, men imidlertid pønsede ] Vognene. men imidlertid pønsede ms., Vognene. Men imidlertid pønsede A; Vognene; men imidlertid pønsede han Rahbek, Vognene, men imidlertid pønsede Liebenberg, Vognene. Men imidlertid pønsede SS paa Middel at |49sætte Mod udi Krigshæren igien, og bringe dem paa andre Tanker. Historien og daglig Erfarenhed viser os, at den gemeene Almue regieres af ingen Ting saa stærkt, som af Overtroe, og at derfor ofte de store Seyer-Herrer, naar hverken Trusler, Straf eller Belønninger have villet meere virke, have nu ved et nu ved et andet Koglerie stillet de største Oprør, og reedet sig ud fra de allerstørste Farligheder. Saaledes er det uvist, om Alexandri store Navn og Myndighed holdt de frekke Macedonier meeremeere]meere] A, meer ms. meere] A, meer ms. i Ave, end Aristandri, Spaamandens Abe-Spill; og hvis den store Grædske Monarch, der fordum var udi samme Casu, som her Tamerlan, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.), i steden for at traadse med sin Myndighed, brugt saadant Middel, som her Tamerlan greb til, var han, maa skee, ikke meere bleven tvungen at gaae til Babylon igien, end Tamerlan til Samercand. Den List, som Tamerlan her brugte, bliver fortaalt udi den Mogolske Krønike, som noget der skeede af en Hendelse. Men der vil kun liden Skiønsomhed til at see, at det var den store Konges Paafund. Historien er denne:

En gemeen Stald-Karl, som vogtede Mul-Æseler, stillede sig ind for Tamerlan, da han lavede sig til Reisen, og med store Ophævelser, ligesom af Guddommelig Indskydelse, bebreidede ham hans Frygtagtighed, sigende, at han, som heele Asien og de strid|50bareste Konger saa tit havde skiælvet for, nu zittrede selv for nogle raa og ilde disciplinerede Indianer. Til Slutning udraabte han disse Ord, som syntes at flyde af en Spaadoms Aand: Tag da Flugten til Tartariet igien, tillige med din heele Krigshær, som du ved dit Exempel har giort mismodig, og bragt til at glemme sig selv; men viid, at din Flugt vil ikke skee uden Livs Fare, og i det ringeste uden Forliis af al den Ære, du tilforn har forhvervet dig.

Over disse Ord blev den heele Krigshær bestyrdsed; hver Stridsmand stod nedslagen og ved en dyb Taushed ligesom bebreidede hinanden sin Feighed. Tamerlan, som var Stifter til dette Skue-Spil, seende dets ønskelige Virkning, forsømmede ikke at føre sig det til Nytte, men lod som han selv skammede sig ved at have vanslægtet fra sin forrige Dyd, og ved at sætte Mod i sig selv, satt ogsaa Mod i den heele Krigshær, saa at Tartarene vare aldrig meere villige at gaae til Striid, end denne gang. Han ophittede strax et artigt Krigspuds for at figte med mindre Fare, og ikke at blive omringed af Fiendens Mængde, i det han lod sætte nogle af sine stridbareste Tropper udi Hinderhold, og befoel sin Krigshær at tage Flugten, saa snart Slaget begyndtes. Tamerlan overvinder Indianerne udi et stort Slag. Denne Krigs-List lykkedes ham |51efter Ønske. Det Tartariske Rytterie lod strax som det blev forfærdet af Fiendens Mængde, og ved første Angreb tog Flugten bag ved et Bierg, uden at lide nogen synderlig Skade ved samme Flugt; thi de Tartariske Heste overgaae alle andre i at løbe hastig. Indianerne forfulte de Flygtige af al Magt; men da de vare meest forsikrede om Seyer, traadde Hinderholdet frem, og det flygtige Rytterie paa samme Tiid vendede deres Heste mod Indianerne igien, paa hvilke de giorde et stort Nederlag.

Denne Seyer giorde Tamerlan Mester over heele Indostan, og Rana maatte modtage saadanne Freds-Vilkor, som Seyer-Herren vilde unde ham. Freden blev sluttet paa den Maade, at Rana skulleskulle]skulle] A, skulde ms; skulde SS skulle] A, skulde ms; skulde SS skulde betale en aarlig stor Skat til de Mogolske Konger, og Tartariske Besætninger skulde lægges udi de fornemste faste Stæder, besynderlig udi Hovedstaden Dely, som da var regieret af en Patansk Konge af Mahomets Religion. Undertvinger sig heele Indostan.Indostan.]Indostan.] Indostan A Indostan.] Indostan A De andre Raias, eller smaa hedniske Konger have siden den Tiid ikkun søgt at forsvare deres egne Lande mod de Mogolske, eller Tartariske Folk, som indtil denne Dag have hersket udi Indostan, meer og mindre, ligesom de hedniske eller Patanske Konger have haft Fremgang til. Saaledes blev ogsaa Indien underkasted Tamerlans Herredom, og den store|52 Seyer-Herre begav sig derpaa med stort Bytte til Samerkand.

Men dermed endtes ikke denne stridbare Monarchs Uroelighed; thi hvor mange Lande og Riger han havde undertvunged, saa stod endda meere tilbage at vinde, og hans høye Alder, som burdte have paamindet ham om Roelighed, kunde ikke formaae at holde hans Begierlighed udi Tømme. Intet er vanskeligere at stille end Ærgierighed. Hvis Alexander havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) levet længer, var den heele Jordens Klode bleven ham for trang. Det samme kand ogsaa siges om Tamerlan, hvis han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) begyndt udi den Macedoniske Konges Alder. Han forblev ikke længe udi Samercand. En Mogolsk Konge Sultan Ben Avis gav ham Leylighed at trekke sit Sverd, som var nyelig stukken i Skeeden. Samme Ben Avis var tilforntilforn]tilforn] tiforn A tilforn] tiforn A undertvungen af Tamerlan, og uddreven af Bagdat, men udi hans Fraværelse, ved de Ægyptiers Hielp, havde ikke alleene sat sig paa Thronen igien, men endogsaa bemægtiget sig den Deel af Persien, som Miracha Tamerlans Søn havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) til Forlehning. Tamerlan drev ham ikke alleene ud af Persien igien, men end ogsaa tvang ham til at flygte til den Tyrkiske Sultan Bajazeth udi Natolien, og den Ægyptiske Sultan, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) giort ham Undsetning, ydmygede sig udi Tide, for ikke at falde udi samme Ulykke.

|53Krig med Bajazeth. Den Ottomanniske Konge Bajazeth var nu just den eeneste, som ikke havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) prøvet Tamerlans Styrke udi Asien; hvorudover han ikke alleene ikke frygtede ham, men havdehavde]havde] A, havde ms. (rettet fra hafde i ms.)havde] A, havde ms. (rettet fra hafde i ms.) ogsaa understaaet sig at anfalde nogle Caramaniske Førster, som stode i Forbund med Tartarerne. Samme Bajazeth havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) ved adskillige Seyervindinger forhvervet sig lige saa stort Navn udi Natolien og Grækenland, som Tamerlan udi de øvrige Deele af Asien. I sær var han bleven saa hofmodig af den store Seyer han havde erholdet over de Christne under den Ungariske Konge Sigismundo ved Nicopoli, at han dristede sig til at beleyre Constantinopel, og tvang Keyser Emanuel at indrømme Tyrkerne en af denne Keyserlige Hovedstads Forstæder; Bajazeths Portrait. ja hans idelige Lykke giorde ham saa overmodig, at han lod sig kalde Romersk og Grædsk Keyser, førte ogsaa den Titul af Ilderim, det er Lynild, for der ved at betegne hans hastige og ligesom flyvende Seyervindinger. Saadan en forfærdelig Fiende, der paa de Tider var en Skrek, ikke alleene for det østlige Keyserdom, men endogsaa for en stor Deel af det vestlige Europa, fik Tamerlan at bestille med udi sin høye Alder. Begge vare agtede de største Anførere udi deres Tider; begge vare ogsaa forsynede med stridbare TroupperTroupper]Troupper] A, Tropper ms Troupper] A, Tropper ms ; thi Tyrker og Tartere vare da det samme udi Asien, |54som Gother eller Cimbrer fordum udi Europa. Bajazeth svarede til sit Navn Ilderim eller Lynild, saasom han var af ubeskrivelig stort Mod og Fyrighed, hurtig til alle sine Forretninger, men alt for meget hidsig og vredagtig, saa at han var meere frygted, end elsked af sine Folk. Tamerlans Tapperhed derimod var blandet med Mildhed og en skiønsom Kaaldsindighed, som sielden forlod ham udi noget Feltslag, var derfor ikke mindre elsked, end frygted af sine.

Vil nogen spørge, hvad som egentlig opvakte disse tvende store Potentater til Krig med hinanden, da svares dertil, at det var det samme, som bevæbnede Pompejum mod Cæsar; thi Tamerlan kunde med den første ikke taale nogen sin Lige udi Asien, og Bajazeth med den sidstemed den sidste]]med den sidste]] ms. A (indsat over linjen i ms.)med den sidste] ms. A (indsat over linjen i ms.)ingen sin Overmand. Det Skin, som Tamerlan ellers gav for at retfærdiggiøre sine Vaaben, var Medlidenhed over det Romerske Riges slette Tilstand udi Østen, hvor Keyser Emanuel af Bajazeth var saaledes beængstiget, at han ingen Sikkerhed saae sig udi Hovedstaden Constantinopel selv. Saaledes trækkede han sit Sverd af Skeeden for at beskytte en Christen mod en Mahometaner, hvilket man ikke saa meget kand forundre sig over, naar man veed, hvor større Virkning Ærgierighed giør hos Mennesker, end Religion: |55Derforuden har jeg tilforn givet tilkiende, at Tamerlan selv, skiønt fød og opdragen udi et Mahometansk. Land, beloe udi sit Hierte Mahomets Lærdom, og havde meest Tilbøyelighed til den Christelige Troe, hvor stor Nidkiærhed han end stillede sig an at have for Alcoranen, saa at den Persianske Scribent Scherefiddin siger, at han længe tog i Betænkning at føre Krig mod Bajazeth, efterdi han bekiendte Mahomets Lærdom. Samme Scribent anfører et Brev, som han skrev Bajazeth til, hvoraf jeg en Deel her vil anføre, for at viise de Orientalske Skrivemaader. Udi samme Brev taler han saaledes til Bajazeth: Det skulde være dig tienligt, eftersom din Ærgierrigheds Skib giør Skibbrud udi din egen-Kierligheds Afgrund at du indtager dine Dumdristigheds Seyl, og kaster Fortrydelses Anker udi Oprigtigheds Havn, paa det at vor retfærdige HævnsHævns]Hævns] A, hævns ms. (rettet fra hæfns i ms.)Hævns] A, hævns ms. (rettet fra hæfns i ms.) Storm ikke skal styrte dig udi Straffens Hav.

Saaledes rykte da Tamerlan med en stor Tartarisk Magt mod Bajazeth. Han siges at have været besynderlig taus og uroelig paa denne Reise; hvortil nogle foregave at være Aarsag hans høye Alder, som giorde ham meeremeere]meere] A, meer ms. meere] A, meer ms. traurig og alvorlig, end han pleyede at være: Andre tilskreve saadant en Mistillid |56om Krigens Udfald, saasom han fik at bestille med en tapper og seyerrig Prinds, og med Tropper, der idelig vare vante til at vinde. En af hans høye Betientere tog sig da den Frihed at spørge om Aarsagen til hans Taushed og usædvanlige Bekymring. Tamerlan svarede ham strax uden Betænkning: Aarsagen til min Uroelighed er denne: Jeg tænkerpaa, hvor vi skal faae en beqvem Mand til at forestaae det Rige, som vi nu søge at undertvinge; thi den maa være af store Sindets Gaver, som med Ære skal beklæde Bajazeths Plads. Dette Svar, enten det flød udaf en naturlig Høyhiertighed, eller det blev given alleene for at sætte Mod i Tartarene, viser, at Tamerlan, enten af Naturen var en stor Helt, eller at han søgte at trædetræde]træde] ms. A B, træde i C træde] ms. A B, træde i C store Heltes Fodspor; saasomsaasom]saasom] ms., Saasom A; Saasom SS saasom] ms., Saasom A; Saasom SS Historierne vidne, at intet styrker meer en Krigshær, end Tillid til Anføreren. Saaledes fattede de Macedonier fuldkommen Haab om Seyer, da de hørte Alexander snorke udi hans Telt nyelig for et Slag, som skulde tilkiende ham eller hans Fiende Verdens Herredom. Da en Carthaginenser, som var udi Krigshæren, lod tilkiendegive Hannibal Fiendens Mangfoldighed, og samme Anfører mærkede, at hans Folk deraf blev bevæged, sagde han smilende: Jeg vedder, at der dog er ikke een, blant alle de |57mange Tusinde, der hedder saaledes som du, og satt dette kaaldsindige Svar meere Mod udi Krigshæren, end om den havde bleven bestyrked af nogle 1000 Mand.

Men hvor fuld af Tillid Tamerlan her end var, eller stillede sig an at være, saa forsømmede han sig dog ikke at bemægtige sig strax nogle faste Stæder, hvor han udi Nødsfald kunde have sin Tilflugt. Begge Krigshære komme udi Trefning sammen paa en slett Mark, som strekker sig fra Ancyra til det Bierg Stella, paa samme sted, hvor Pompejus vandt Seyer over Mithridates. Tamerlan havde mærket, hvorudi TyrkernesTyrkernes]Tyrkernes] A, Tyrkenes ms. Tyrkernes] A, Tyrkenes ms. meeste Fordeel og Styrke bestod, nemlig, at de i at bruge deres Sabler og Hugg-Gevær langt overgik Tartarene: Disse derimod vare bedre øvede i at skyde.Et stort Slag. Han befoel derudover meget viiseligen, at hans Folk udi Trefningen stedse skulde søge at holde sig et Piile-skud fra Fienden, og ligesom den kom dem meer og meere nær, saa skulde de rykke meer og meer tilbage. Dette blev ogsaa nøye i agt taget. Saa tit Tyrkerne komme saa nær, at de kunde bruge deres Sabler, giorde de store Huller paa de Tartariske TroupperTroupper]Troupper] A, Tropper ms. Troupper] A, Tropper ms. . Disse derimod søgte, efter den Underviisning de havde faaet, at undflye saa meeget som mueligtmueligt]mueligt] mueligt, ms. A; muligt Rahbek, mueligt, SS mueligt] mueligt, ms. A; muligt Rahbek, mueligt, SS alt for nær Naboelav, rykte idelig tilbage, medens de fik deres Buer paa nye opspendte, komme |58derpaa igien, og igientoge den Grund, som de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) tabt. Kort at sige. Bajazeth figtede paa Romersk, og Tamerlan paa Parthiisk Viis. Efter at Seyerenhavdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) længe været tvivlraadig, begyndte den omsider at helde til Tamerlans Side, besynderlig da nogle Tartariske Hielpe-TroupperHielpe-Troupper]Hielpe-Troupper] A, Hielpe-Tropper ms. Hielpe-Troupper] A, Hielpe-Tropper ms. udi Bajazeths Krigshær forlode ham midt udi Slaget, saasom de ikke vilde stride imod deres egne Landsmænd. Tyrkerne toge da aabenbarlig Flugten, og betiendtebetiendte]betiendte] A, betienede ms. betiendte] A, betienede ms. da allerførst det Tartariske Rytterie sig af deres Sabler, for at nedhugge de Flygtige. Bajazeth fanges. Bajazeth selv, hvor meget rask han end var, og hvor meget han svarede til sit Navn Ilderim eller Lynild, saa kunde han dog ikke holde ud med de raske Tartariske Heste, men maatte falde udi Seyerherrens Hænder, hvilken langt fra at handle med ham efter visse Europæiske Scribenteres falske Beretninger, at indslutte ham i et Jern-buur, og derudi at føre ham om allevegne til Spott og Vidunder; tvert imod lod see stor Mildhed og Høflighed, oprettede hans Telt nest ved sit eget, lod ham spiise ved sit eget Bord, og nyde al Opvartning og Tidsfordriv, i Tanke, derved nogenledes at forsøde den Bitterhed, hans Fængsel og Ulykke havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) foraarsaget.SeyerherrensSeyerherrens]Seyerherrens] A, Seierherrens ms. Seyerherrens] A, Seierherrens ms. Mildhed. Endeel meener, at dette Jern-Buur og anden spottelig Medhandling er af Græske Scribentere opdigted af Had til Bajazeth; ef|59tersom han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) været et Riis for Grækenland og Keyserdommet i Østen. Andre Scribentere have blindt efterfult dem udi denne raae Fabel, og fortaalt den med saadan Sikkerhed, saa at mange ingen Tvivl have baaret om dens Rigtighed; men Bajazeth udi hans Jern-Buur er bleven sleden paa ikke mindre af Lærde paa høye Skoler, end Geistlige paa Prædikestolene, saa ofte man har haft Leylighed at tale enten om Tyranner eller Lykkens Ubestandighed. Men den Mogolske Krønike, saa vel som de Arabiske Scribentere gaae ikke alleene saadant forbi, men tale med Omstændighed om Tamerlans store Mildhed imod denne store og anseelige Fange.

Men intet kunde bevæge Bajazeth til at forglemme sin forrige Velstand, og at skikke sig udi nærværende Modgang; thi der siges, at han af Kiedhed til Livet, tog Gift ind, og derved hindrede Tamerlan at øve videre Kongelige Velgierninger mod ham; thi, om man skal troe en vis Arabiske Scribent, hvis ziirlige Oversettelse vi have, saa havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) Tamerlan lovet at sette ham paa fri Fod igien; men jeg understaaer mig ikke at følge bemeldte Historieskriver udi de Ting, som handle om denne store Helts Dyder, saasom hans Forsæt synes heller at skrive en Lovsang, end en sandfærdig Historie.

|60Jo meeremeere]meere] A, meer ms. meere] A, meer ms. Tamerlan tog til udi Alder, jo meeremeere]meere] A, meer ms. meere] A, meer ms. voxede hans Begierlighed til at udviide sit Herredom; thi han foretog mod Enden af sin Regiering og udi sin graae Alderdom et Tog mod det store og mægtige Land ChinaTog mod China. . Nogle Scribentere sige, at han steeg over de Chinesiske Muure, og bemægtigede sig de nordlige Riger af samme Land; men, som samme Historieskrivere synes meer at have skrevet for at behage, end for at give noget Lys i Historien, følger jeg heller dem, der vidne, at Tamerlan aldrig fæstede Fod paa samme Land, men sige, at han døde paa Veyen. Blant dem, der skrive saaledes, er den forommeldte Tartariske Prinds Abulgasi-Bagadur-Kan, hvilken mig kommer for at have skrevet med større Oprigtighed, end de andre. Hans Ord ere disse: Saa snart var Amir-Timur ikke kommen tilbage, førend han satt sig for at giøre et Tog til Kitay, (det er China); men han kom ikke længere, end til den Stad Otrar, hvor han blev syg og døde. Tartarene havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) nyeligen tilforn været uddrevne af China ved de Chinesiske Bonzers eller Præsters Stempling, hvilke ophidsede Indbyggerne mod Tartarene, efterdi de vilde føre ind udi Landet den Troe, som blev lært af de Tartariske Lamas. Det er riimeligt, at nogle af disse flygtige Tartarer ere komne til Tamerlan, og at de samme have ophidset |61ham til at vende sin Magt mod China, hvilket Land ofte havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) været under Tartarisk Herredom, som de Tartariske Krøniker, sær Cingiskans Historie udviiser.

Udi det Aar 807 fra Hegira, giorde hand store Bereedelser til dette vigtige Tog, hvortil der siges bleve samlede 200000 Fodfolk, og end fleere Rytterre; med hvilken mægtige Krigshær han om Vinteren udi samme Aar rykkede mod China. Han holdt Vinter-Qvarteer udi Otrar, og mod Foraaret brød op fra samme Sted. Men der stod ham da en langt vitløftigere Reyse for, end den Chinesiske; thi han faldt der udi en Sygdom, som tog meer og meere overhaand. Hvorudover han lod kalde til sig de fornemste Tartariske Herrer, for at tilkiende give dem sin Villie, angaaende Regieringen efter hans Død. Han erklærede da Mirza Pir Mohammet, som var den Første-fødde af hans Søn Gihanghir, for sin eeneste Arving, hvilken alle de andre Prindser skuldeskulde]skulde] ms. A (rettet fra skulle i ms.)skulde] ms. A (rettet fra skulle i ms.) være underdanige; skiønt de samme ogsaa bekomme visse Lande at regiere over. Efter at denne Erklæring var giort, og han mærkede, sit Timeglas at være udrunded, befoel han, at af alle de Geistlige, som udi Forgemakket holdte Bønner for ham, alleene at indlades den Lærer Heibat Allah, hvis Navn betyder Gudsfrygt. Den samme talede med ham om GUds eenlig Væsen, hans Stor|62hed og Majestæt, indtil han opgav Aanden. Hans Hustruer samt fornemste Hofmænd traadde derpaa sammen, og besluttede at affærdige Bud til de Kongelige Prindser, hans Børn, som vare adspredte over alle Provincer udi Asien, for at erkyndige dem om hans Død, og beskikkede to af de fornemste Tartariske Herrer, for at føre hans Liig til Samarcande, hvor ham et prægtigt Gravsted var tillavet. Tamerlans Død.

Saaledes døde den store Tamerlan 1405 Aar fra Christi Fødsel, og 807 Aar fra Hegira udi den Maaned Schaban, efter den Udregning, som findes udi den Mogolske Krønike, med hvilken stemmer overeens den Tartariske Prinds Abulgasi Bagadur-Kan, item den meest tilforladelige Scribent Scherefiddin, som siger, at han var 72 Aar gammel, da han døde; hvorvel den Mogolske Krønike giver ham kun 60 Aar, og saaledes korter 12 Aar af hans Alder; thi udi Aars-Tallene er sikkerst at følge den Persianske Autor, der fulte Tamerlan selv paa hans Reiser. Han døde, som sagt er, paa det Chinesiske Tog, efterat han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) undertvunget sig fast heele Asien, og oprettet et af de største Monarchier i Verden. En vis Skribent har taget sig for at ligne ham med den store Alexander saaledes: Tamerlan begyndte sine Seyervindinger udi de Aar, hvor Alexander endte sine. Men han var |63ikke ved Fødselen saa lykkelig, som den Macedoniske Konge. Alexander blev fød med en Krone paa Hovedet; men Tamerlan af en Hyrdestand banede sig Vey til et Kongerige. Den første arvede Undersaatter, men den anden forhvervede sig dem; den første fandt for sig en vel indrettet Krigshær, den sidste giorde af raa Folk de tappreste Soldater udi Asien. Hans Dyder og Lyder. Uden at have en Aristoteles til TugtmesterTugtmester]Tugtmester] A, Tugtemester ms Tugtmester] A, Tugtemester ms , besadd Tamerlan alle Alexanders Dyder, men havde ingen af hans Lyder. Han var ædru, indgetogen, stridbar, hurtig og efter de Tiders Maade lærd, endogsaa udi Religions Sager; thi han holdt ofte geistlige Forsamlinger, blant andre et stort Mode til Aleppo udi Syrien, hvorhen han lod kalde de fornemste Lærere af samme Land for at disputere med de Lærde af Samarcande. Og omendskiønt adskillige Materier, som bleve handlede om, vare ikke af synderlig Vigtighed, saa give de dog tilkiende Tamerlans Begierlighed til atvide alting, og viise, at han var ikke mindre Elsker af Lærdom, end af Kri gs-Sager. De fornemste Spørsmaal, som bleve giordte paa bemeldte Mode til Aleppo, var 1) hvilken af de Stridsmænd havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) fortient Titul af Martyr, enten de der vare slagnevare slagne]]vare slagne]] A, var slagen ms. vare slagne] A, var slagen ms. udi hans, eller udi hans Fienders Partie? Dette Spørsmaal blev besvared af en Syrisk Lærer saaledes med Mahomets Ord:|64 Den som strider for at forsvare Guds Sag, og at stadfæste hans Ord. Tamerlan fandt Behag udi dette Svar, og talede derpaa saaledes: Jeg er kun et halvt Menneske, og dog har jeg undertvunget saa mange Riger udi Asien. Jeg giver derfor alleene Gud Æren, og vidner ellers, at det ikke har været min Skyld, at saa meget Muselmannisk Blod er bleven udøsed. Jeg svær og bevidner for GUd, at jeg ikke forsætlig viis har begyndt nogen Krig mod eder; men at I selv har givet Anledning dertil, og at I selv have været Aarsag til eders Ulykke.

Et andet Spørsmaal var angaaende de 3 store Lærere Ali, Moavia og Jezid; hvo af dem havde været den Største. Dette Spørsmaal blev ham ikke besvaret til Fornøyelse; thi da han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) hørt trende Læreres Betænkende derover, spurte han dem, hvad Alder de havde, og da de sagde sig at have 50 Aar, svarede han: I ere udi Alder med mine ældste Sønner; thi jeg er over mine 70 Aar, givende dermed uden Tvivl tilkiende, at han selv var meere beqvem tilbeqvem til]beqvem til] ms. A (rettet fra Mand m. tilføjet for i ms.)beqvem til] ms. A (rettet fra Mand m. tilføjet for i ms.) at dømme om slige Sager. Efterat Samtalen var bragt til Ende, re|65commenderede han til sine høye Betientere 2 af de nærværende Lærere, nemlig Scharafedin og Hafedh Alkhuarezmi, af hvilken sidste dette Modes Historie er beskreven, og bad dem at have Omsorg for de samme tillige med alle deres Paarørende.

Denne Historie viser, at Tamerlan ikke har været saadan Tyran, som han afmales at være udi Europæiske Historier, og at vore Geistlige giorde bedre at slide enten paa en Nero eller en Caligula, naar de give Exempel paa Tyrannie, end paa Tamerlan, der vel havde dette tilfælles med de store Seyer-Herrer, at han førte uretfærdige Krige for at mætte sin Ærgierighed; men i det øvrige havde adskillige Dyder. Vel er sandt, at nogle Østerlandske Scribentere af Hyklerie have skiulet hans Lyder; men der findes ogsaa mange af hans Fiender, blant hvilke Ahmed Ben Arab Schach, der intet have dult deraf, men dog gandske forbigaae de tyranniske Gierninger, som ham gemeenlig hos os tilskrives. Men som han levede paa de Tider, og udi et Land, hvor det holdtes for en stor Dyd at føre endogsaa uretfærdige Krige; da er hans Levnet udi almindelighed ikke saadant, som kand forestilles gode Prindser til Exempel. Der fortælles, at han pleyede at sige, at en Konge, der vil have sine Lande udi Roelighed, maa aldrig stikke Sværdet udi Skeeden:Skeeden:]Skeeden:] ms. A; Skeeden; SS Skeeden:] ms. A; Skeeden; SS iligemaade, |66at en der vil være sikker paa sin Throne, maa altid see Blod udøsed om sig. En fordømmelig Stats-Regel, som mange desverre tage i agt, skiønt faa den aabenbarligaabenbarlig]aabenbarlig] A B C, aabenbare ms. aabenbarlig] A B C, aabenbare ms. vil bekiende. Mons. Galland udi hans bons Mots des Orientaux fremfører en Historie til Beviis, hvorlidet Væsen Tamerlan giorde af at udøse Fiende-Blod; og, at naar nogen forestillede ham, hvad Synd det var, han da slog slige Erindringer af med Skiemt og Latter. Da han havde overvundet Bajazeth Ilderim, og bemægtiget sig heele lille Asien, fik han Lyst at see en bekiendt Philosophus udi Nicæa. Samme Philosophus tog sig den Frihed at tale ham saaledes til: Det er saadan stor Konge u-anstændigt idelig at opofre Mennesker, og at ødelegge Stæder og Lande: En Regents Ære er at holde sig fra Blods-Udgydelse. Tamerlan slog denne Erindring af med Skiemt og svarede: MitMit]Mit] ms. A (rettet i ms. fra Min); min Rahbek, Min Liebenberg Mit] ms. A (rettet i ms. fra Min); min Rahbek, Min Liebenberg Telt, hvor jeg har min Leyer, er skyld udi saadant; thi detdet]det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS vil aldrig staae stille. Naar detdet]det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS mod Aftenen vender Udgangen mod Østen, saa finder jeg om Morgenen, at detdet]det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS det] den ms. A B C; den Rahbek Liebenberg SS aabner sig mod Vesten. Dog finder jeg ikke, at han blev fortørned paa samme Philosophus; thi han kunde taale haarde Ord, sær af Folk, om hvis Lærdom og skik|67kelige Levnet han havde Tanker: thi den selv samme Philosophus lignede ham ogsaa ved Fanden, der giør sig en Ære af at ødelegge alting, og dog kom heel-skindet fra ham. Ovenmeldte Galland fremfører ogsaa et andet Exempel paa den Agt og Ære, han bar for Folk, der ved Lærdom og opbyggeligt Levnet havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) bragt sig udi Anseelse. Han lod engang affærdige et Bud udi en vigtig Forretning, og paa det samme Bud des hastigere kunde komme fort, gav han det Magt at tage til sin Fornødenhed alle de Hæste, som komme i møde paa Veyen, uden at æske, hvem de tilhørede. Da Budet nu reed igiennem en Eng, og der blev vaer nogle smukke Hæste, vilde det betiene sig af een af de samme. Men StoldkarlenStoldkarlen]Stoldkarlen] ms. A, Staldkarlen B C Stoldkarlen] ms. A, Staldkarlen B C sattesatte]satte] ms. A (rettet fra satt i ms.)satte] ms. A (rettet fra satt i ms.) sig derimod, og der de mærkede, at Budet vilde bruge Magt, handlede de ilde med den gode Rytter, og nær havde slaget ham Hovedet i stykker. Han blev derfor tvungen til at tage Veyen tilbage, og visede Tamerlan sit blodige Hoved. Tamerlan blev der over meget fortørnet, befoel at erkyndige sig om, hvem samme Hæste tilhørede, og at omkomme ham tillige med hans StoldknegtStoldknegt]Stoldknegt] ms. A, Staldknegt B C Stoldknegt] ms. A, Staldknegt B C . De, som vare befalede at efterleve dette Bud, fik at vide, at Hæstene tilhørede Mufti Saad-Eddin, vilde derfor ikke efterleve deres BefalingBefaling]Befaling] A, Befalning ms Befaling] A, Befalning ms formedelst Personens Værdighed, førend de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) under|68rettet Tamerlan derom, og hørt om han blev ved sit Forsæt. Tamerlans Vrede stilledes strax, da han hørte, at Hæstene hørte Mufti til. Han lod den saarede Rytter komme til sig, og sagde: Dersom saadan Gierning havde været bedreven af min egen Søn Schahroch, skulde han visselig have været straffed paa Livet. Men hvorledes kand jeg legge Haand paa en Mand, der besidder saa mange Dyder, som Mufti?

At Tamerlan ellers var omgængelig, og kunde taale Skiemt, kand sees af en Historie, som den Persiske Poët Ahmedi Kermani har antegnet, og ham selv er vederfaret. Samme Poët, som, som], som] ms. A tilføjet i ms., som] ms. A tilføjet i ms. opholdt sig udi Tamerlans Hof, var engang med Kongen udi et Bad. Der blev ham befalet at sige noget lystigt, som kunde behage. Ahmedi, som var meget riig paa artige Indfald og sindrige Svar, og ellers levede meget omgængelig med Tamerlan, sagde, at det hører Konger selv til at forestille, paa hvad Maade de vil fornøyes, og at forelegge Spørsmaal til Besvarelse. Hvor paa Kongen strax ophittede en Leeg, og sagde: Lader os anrette et Torv, og sætte Priis paa enhver af os, saa meget som han kand selges for. Ahmedi |69satte da Priis paa enhver Hofmand, og det med stor Færdighed og Skarpsindighed. Tamerlan, som da var heel lystig, vendte sig omsider til Poeten, og sagde: Jeg er ogsaa til fals. Hvad Priis sætter du paa mig? Hvorpaa Ahmedi svarede: I er værd 35 Asprer. Hvad? sagde da Kongen. Den Serviette, som jeg har om mig, er alleene saa meget værd. Det er ogsaa, svarede da Poeten, i henseende til Servietten, at jeg sætter den Priis paa eder; thi dersom den ikke var, kunde jeg ikke skattere eder for 2 Skerv. Tamerlan fandt Behag udi dette Skiemt, og gav ham en anseelig Foræring. Han førdte til Symbolum disse to Persiske Ord: Rasti Rusti, det er Sandhed og Salighed. Han havde temmelig Kundskab om Mathesi og Philosophie, beskyttede lærde Mænd, og elskede alle slags VidenskabeVidenskabe]Videnskabe] A, Videnskaber ms. Videnskabe] A, Videnskaber ms. , som kand blant andet sees af det Academie til Samarcande, hvor af han er Stifter. Dog havde han største Naturalier til Krigs-Væsen, og var det udi de Sager, som hans Videnskab meest fremskinnede; thi han havde undertiden at bestille med stridbare og vittige Folk, til hvilke at overvinde udfordredesudfordredes]]udfordredes]] ms. C, udfordres A; udfordredes Rahbek, udfordres Liebenberg SS udfordredes] ms. C, udfordres A; udfordredes Rahbek, udfordres Liebenberg SS ikke mindre Konst |70end Hierte. Den Seyer, han erholdt over Bajazeth, var den berømmeligste; efterdi samme Bajazeth var en stor Feltherre, og regierede over det tapperste og seyerrigeste Folk paa de Tider. Man veed ikke, om man meer bør forundre sig over den Konst og Hurtighed, han brugte at overvinde denne mægtige Fiende, end den Mildhed, han lod see mod sinsin]sin] ms. A (rettet fra sine i ms.)sin] ms. A (rettet fra sine i ms.) stolte og modige FangeFange]Fange] ms. A (rettet fra Fanger i ms.)Fange] ms. A (rettet fra Fanger i ms.); thi, hvor vel den Tartariske Prinds Abulgasi-Bagadur-Kan skriver, at han lod omkomme Bajazeth, saa vidne dog alle andre Morgenlandske Scribentere, at han tracterede ham med største Lemfældighed. Europæiske Scribentere fortælle, at hans Sædvane var, naar han beleyrede en Stad, at plante den første Dag paa sit Telt en hvid Fahne, givende dermed tilkiende, at der var endda Forhaabning til Naade; den anden Dag en rød Fahne, for at betegne, at de Beleyrede maatte betale med deres Blod den Dristighed, de havde ladet see i at hindre hans Seyervindings Lob; den 3die Dag en sort Fahne, til et Tegn, at al Naades Haab var ude, og at Stadens Undergang var besluttet. Denne Historie findes udi alle Europæiske Krøniker og Postiller; men de Morgenlandske Scribentere tale lige saa lidt derom, som om ovenmeldte Jern-Buur; saa det ikke kand ansees andet end en raa Fabel. I det øvrige kand man sige, at |71faa Historier ere saa vanskelige at skrive, som Tamerlans; thi udi de Europæiske Bøger er en Samling af lutter Usandfærdigheder, som mestendeels sigte til denne store Helts Forringelse, og de Morgenlandske Skrifter ere lutter Lovsange; saa at, hvorvel der findes meget antegnet om Tamerlan, saa har jeg dog af alle de mange Skrifter ikke kundet bringe meer, end disse faae Blade tilveye.

Af den Persianske Scribents Scherefiddin Alis Beretning skulde man vel tænke, at hans Historie var en af de mest tilforladelige; thi han vidner, at Tamerlan førte stedse en Deel Scribentere og Secretarier med sig, som skulde føre hans Bedrifter udi Pennen, og at han selv lod dem læse for sig, og corrigerede hvad som var falskt. Iligemaade, at han ikke vilde tilstede en vis Poët, der beskrev hans Historie paa Vers, at udføre hans største BedrifterBedrifter]Bedrifter] Brdrifter A Bedrifter] Brdrifter A , paa det at Efterkommerne ikke skulle tage det for et Poetisk Digt. Men som samme Scherefiddins Historie er en Kiede af prægtige Lovsange, saa kand man ikke fæste Troe til alt hvad han siger. Man seer ellers, af de herlige Bønner, Tamerlan for store Slag har holdet til GUd, at han maa have været en stor Hykler; thi saadan Andagt passede sig lidet til hans Gierninger, som var ideligen at udøse Blod. Man seer ellers hos sam|72me Scribent, at han ikke har fæstet saadansaadan]]saadan]] A, saadant ms. saadan] A, saadant ms. Troe til Stierne-Kigere, som andre Orientalske Regentere, men at han holdt for, at den beleyligste Tid, til at foretage vigtige Ting, var, naar man saae den rette Tempo, enten Stiernerne og Planeterne vare favorable eller ey; dog finder man, at han har betient sig af de saa kaldne sortibus Virgilianis ved at aabne Alcoranen, og at giøre Spaadomme af de første Ord, han der fandt.

Efter Tamerlans Død faldt dette store Monarchie, som havde voxet til udi saadan Hast; thi hans Efterkommere tabte strax alt hvad han havde vundet sønden ved den Flod Amu med det Kongerige Caschgar; saa at de beholdte intet tilbage, uden Indien og den største Deel af det, som han havde erobret udi Norder-Asien; dog disse sidste Lande bleve dem ogsaa fratagne mod Enden af det 15de Seculo, ved en Prinds af Cingiskans Afkom, kalded Schabacht Sultan.Sultan.]Sultan.] Sultan A Sultan.] Sultan A Udi Indien havde de ogsaa udi Begyndelsen tynd Lykke, og maatte vige for de Pataner, hvorom jeg med Omstændighed har talet udi Akebars Historie. Men de komme tilbage igien, og endnu besidde heele Indostan, som kaldes det store Mogols Rige, efterdi Kongerne nedstamme fra den store Mogolske Seyerherre Tamerlan.