Over dette fattede samme Gemuca saadant bittert Had til den unge Temusin, at han af yderste Kræfter arbeydede paa hans Fald; og saasom han mærkede, at den store Kan blev stedse ved at beskytte og at elske sin Svigersøn, ophidsede han adskillige smaa Førster imod ham, og endeligen søgte at |9vinde den store Kans Søn Sancun, for hvilken han afmalede Temusin med allersorteste Farve, som den, hvis Ærgierighed var uden Grændser, og hvis Sigte var at skille ham ved det Rige, som efter hans Faders Død skulde ham, som den rette Arving, tilfalde. Dette opvakte saadan Mistanke hos den unge Prinds, at han strax arbeydede paa Temusins Fald, og i den Henseende ikke opholdt saa vel skriftligen som mundtligen at ophidse sin Fader imod ham, indtil den store Kan lod sig omsider overtale til at legge Haand paa sin Svigersøn.

Men som Temusin af nogle Slaver derom i Tide blev advared, satt han sig for at forsvare sit Liv og Frihed, det beste han kunde; og saasom han paa samme Tid laae i Felten med nogle Tropper, af hvilke han formedelst sin Tapperhed var meget elsked og æret, hans første SeyerSeyer]Seyer] A, seier ms. Seyer] A, seier ms. .satt han sig med de samme paa et fordeelagtigt Sted, og endeligen angreeb den store Kans Krigshær med saadan Hurtighed, at han erholdt en fuldkommen Seyer.

Udi dette Slag, som skeede Aar 1193, blev Prinds Sancun selv saared med en Piil udi Ansigtet, og maatte tage Flugten. Denne Seyer lagde Grundvold til Temusins paafølgende Høyhed og Lykke, og just de Forfølgelser, han leed, giorde ham til en af de største Monarcher, som nogen Tid har |10været til; thi, hvis han ingen Efterstræbere havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) haft, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) han ladet sig nøye med den høye Post, som han beklædde ved den store Kans Hoff, hvor han havde været udi 19 Aar, uden at tænke paa videre. Den Arabiske Poët Marrakeschi giver saadan moralsk Betænkning derover: Naar den guddommelige Forsyn kaster Lykkens Kabbeltov paa dig, hielpe end ogsaa dine egne Fiender til din Velstand.

Efterat dette Slag var holdet, arbeydede Temusin paa at sætte sig udi forsvars Stand imod videre Overfald, og fik han strax et stort Tilløb af adskillige Krigsfolk, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) staaet under ham, medens han var udi den store Kans Tieneste. Efterat han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet en anseelig Krigshær paa Beenene, begav han sig dermed til sit Fæderneland, hvor han efter saa lang Fraværelse blev med usigelig Glæde imodtagen. Og lod han da strax offentligen forbyde alle Mogolske Provincier at betale den sædvanlige Skat til den store Kan, opmuntredeopmuntrede]]opmuntrede]] ms. A B, opmuntrende C; opmuntrende Rahbek opmuntrede] ms. A B, opmuntrende C; opmuntrende Rahbek dem til at afkaste det Aag, som dem var paalagt, og saasom han vel vidste, af hvilken Vigtighed Religionen er til at befordre store Foretagender, tilkiende gav han sig at have GUds Indskydelse og Befalning der til. Derpaa giorde han Forbund med adskillige smaa angrændsende Førster, men han vilde dog ikke |11skride til videre Fiendtlighed, førend han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) anholdet hos den store Kan om en billig Fred og Skatternes Eftergivelse, saa vel for sig, som de andre Førster. Den store Kan havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) gierne beqvemmet sig dertil, hvis hans Søn ikke derudi havde været hinderlig, hvorudover Temusins Forslag blev forkastet, og den Gesant, som af ham og de andre forbundne Førster var skikket til den store Kans Hoff, med uforrettet Sag maatte reyse tilbage.

Derpaa gik Krigen an, og begge Parter bragte Krigshære udi Marken, hvis Tall den Persiske Scribent Mirconde efter den Asiatiske Skrivemaade siger at have været saa stor, at Hestenes Vrinsken tvang Himmelen til at lukke sine Øren til. Udi det Aar 1202 eller 599 at regne fra Hegira eller Mahomets Flugt, som var Svine-aaret, blev holdet et stort Feltslag, hvorudi Temusin efter en haardnakked Trefning erholdt en fuldkommen Seyer. anden SeyerSeyer]Seyer] A, seier ms. Seyer] A, seier ms. .Den store Kan tillige med hans Søn tog Flugten, men bleve kort derefter begge ihielslagne, og Temusin bemægtede sig derpaa i en Hast sin Fiendes heele store Herredom. Efter saadanne store og lykkelige Bedrifter kom Temusin til sit Fæderneland igien, hvor ikke alleene hans egne Undersaatter, men endogsaa adskillige andre Folk komme til ham for at aflegge deres Taksigelse for det Aag, som han havde |12befriet dem fra. Ja denne deres Erkiendtlighed gik saa vidt, at de eendrægtigen udvalte ham til at være over alle Horder og Stammer, som Landet var deelt udi; og skeede Udvælgelsen med stor Pragt og Høytidelighed, i det at 7 Kans eller Førster satte ham paa en Throne, og bøyede deres Knæe 9 gange for ham. Han erklærede da strax, for at foreene sine forrige Fiender Tartarerne med Mogolerne, at han herefter vilde føre tager TitulTitul]Titul] titul ms. Titul] titul ms. af store Kan.Titul af den store Mogolske og Tartariske Kan, hvilken Titul han ogsaa siden bestandigen førte.

Efterat Temusin saaledes var bleven store Kan, og derved var sat udi Stand at forrette høye Ting, besluttede han at bemægtige sig det store og mægtige Chinesiske Rige. Men, førend han foretog sig dette vigtige Tog, vilde han først ved nyttige Love ordinere saa vel geistlige som verdslige Sager udi sine egne Lande, hvilket ogsaa skeede Anno 1205, udi det Aar, som de Araber kalde Leopard-Aaret. Han lod til den Ende holde et stort Mode af alle Stænder, og udgav adskillige Love, som opregnes af Albucair, og hvor af disse ere de Fornemste.

Hans Love.Han forordnede at troe paa een GUDGUD]GUD] A, Gud ms. GUD] A, Gud ms. , som har skabt Himmel og Jord, og som regierer alting med en u-omskrænket Magt; og synes det, at han udgavudgav]udgav] A, udgav ms. (rettet fra udgaf i ms.)udgav] A, udgav ms. (rettet fra udgaf i ms.) denne Lov for |13at viise, af hvad Religion han selv var, og for at distingvere sig fra de andre Mogols eller Tartarer, som enten vare Christne, eller Mahomedaner; thi han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) sin egen Religion, troede alleene, at der var een GUD, uden at følge nogen anden Sect. hans egen Religion. Og er samme Troe, som gemeenligen bliver kalden Cingiskans Religion, forplantet paa hans Efterkommere, skiønt man har seet nogle af hans Børn og Prindser af hans Blod at være Christne, andre Mahomedaner, og andre igien Deister, som han selv var, og hvoraf de fleeste af det Kongelige Huus har giort Profession indtil Tamerlans Tider.

En anden Lov, som da blev given, var, at ingen maatte erklæres store Kan eller Keyser, udenuden]uden] ms. A B C; uden at SS uden] ms. A B C; uden at SS han tilforn var der til paa en almindelig Rigsdag udvalt af de Mogolske Kans og Førster. Saa at dette store Rige blev i visse MaadeMaade]]Maade]] ms. A B, Maader C; Maader Rahbek Maade] ms. A B, Maader C; Maader Rahbek giort til et Vall-Rige. De andre Love, som han paa samme Tid udgavudgav]udgav] A, udgav rettet fra udgaf i ms.) ms. udgav] A, udgav rettet fra udgaf i ms.) ms. , ere mod Misdædere, ørkesløse Folk, falske Vidner, item handle om Krigs-Discipline, Ægteskab, forbudne Spiiser og andet deslige, og ere de samme i lang Tid derefter bestandigen bleven i agt tagne saa, at Cingiskan holdes i Tartariet saavel for en stor Lovgiver, som en navnkundignavnkundig]navnkundig] ms. A (rettet fra nafnkundig i ms.)navnkundig] ms. A (rettet fra nafnkundig i ms.) Seyerherre. Den Synderligste blant alle disse |14Love, var, at han stiftede Ægteskab end ogsaa blant døde Folk.Ægteskab mellem DødeDøde]Døde] A, døde ms. Døde] A, døde ms. . Saaleedes om tvende Familier havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) haft Børn, som vare døde, tillod han Ægteskabs Contract at giøres imellem samme døde Børn, paa det at Familierne der ved kunde foreenes og besvogres, og siges der, at samme Skik endnu bruges i Tartariet, hvor deslige Ægteskab imellem Døde giøres med saadanne Ceremonier, nemlig, paa Ægteskabs Contracten afmales visse Figurer, som forestille de Døde, der skal giftes sammen, og der paa kastes paa Ilden, og troer man, at Røgen drives til deres Børn, som holde Bryllup i den anden Verden.

Efter at Temusin havde udgivet disse Love, og undertvunget adskillige andre Tartariske Førster, skreed han til sit store Forehavende, nemlig at giøre et Tog til China, og efterhaanden at oprette et af de største Monarchier i Verden; og paa det hans Undersaatter skulde være des villigere til at følge ham, hvor han vilde have dem, og med en blind Lydighed efterleve alle hans Befalninger, foregav han sig at have haft Aabenbaringer, og at havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) givet ham tilkiende, at han skulde blive Mester over Verden, iligemaade befalet, at han skulde forandre sit forrige NavnNavn]Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.)Navn] ms. A (rettet fra Nafn i ms.), og kalde sig Cingiskan, det er, Kongernes Konge, hvilket ogsaa skeede, og er han udi Historien alleene bekiendt |15under dette Navn.forandrer sit Navn Temusin til CingiskanCingiskan]Cingiskan] A, ; Cingiskan] A, ; . Derpaa gik det store Chinesiske Tog for sig Anno 1210 eller 607 fra Hegira, hvilket er hos Araberne Faare-Aaret. Aarsagen til Krigen foregaves at hevne den Vold og Urett, som de Chinesiske Keysere fordum havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) tilføyet Tartariet. Hand lod derfore først affærdige en Gesant til Keyseren af China, for at lade ham vide, at han enten maatte være betænkt paa at erstatte den Uret, som Tartariet af hans Forfædre var vederfaren, eller lave sig til Krig. Den mægtige Chinesiske Keyser, som ikke var vant til at høre deslige Anmodninger, forundrede sig ikke lidet over denne Dristighed, og derfore strax skikkede Gesanten tilbage med saadant Svar, at han kunde ikke hindre Cingiskan at føre Krig, men haabede, at den Dristighed skulde komme ham dyrt at staae.første Chinesiske Tog. Efter at Cingiskan havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet dette Svar, rykkede han med en anseelig Krigshær mod China, steeg over de Chinesiske Muure, og strax bemægtigede sig adskillige vigtige Stæder udi den nordlige Deel af samme store Rige. Aaret derefter, som var Abe-Aaret, leverede han den Chinesiske Keyser et blodigt Feltslag, men ikke med den Fordeel, som han pleyede at have; thi der bleve slagne 30000 Chineser, men fleere Tartarer, hvorudover Cingiskan begav sig tilbage med det Bytte, han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet igiennem den Province Peking, og endelig |16lod sig beqvemme til at slutte Fred og forlade Landet igien.

Men det varede ikke længe, førend Cingiskan med en mægtig Krigshær giorde et nyt Indfald i China igien. Dog, saa som han paa samme Tid var upasselig, kunde han selv ikke anføre Krigshæren. Tartarerne bleve af adskillige misfornøyede Chineser vel imodtagne, og havde stor Fremgang, slog den Chinesiske Magt, som var anført af Kongen selv, paa Flugten, og derpaa beleyrede den vigtige Stad Peking.andet Chinesiske Tog. Derudi laae den Chinesiske Prinds med en anseelig Besætning, hvorudover Tartarerne funde stor Modstand; og saasom de saae sig med Magt intet at kunde udrette, besluttede de at udhungre den beleyrede Stad. Hungeren tog omsider saadan Overhaand, at den eene aad den anden op. Ikke desmindre holdte Chineserne BeleyringenBeleyringen]Beleyringen] ms. A, Beleyrung B Beleyringen] ms. A, Beleyrung B ud med største Bestandighed, og forsvarede sig med saadan Haardnakkenhed, at da Piile og Krigsredskab fattedes, lode de smelte Guld og Sølv, som i stor Mængde var i Staden, og deraf giorde sig Gevær. Men denne Tapperhed nyttede til intet, uden at forøge deres Ælendighed. Endelig blev Staden ved Krigspuds erobred 1213, udi det Aar, kaldet Høne-Aaret, og nedsablede da Tartarerne alt hvad som kom dem for Haanden. Da den Chinesiske Keyser fik Tidende |17om Pekings Erobring, omkom han sig selv med Forgift. Saaleedes blev Cingiskan Mester over den nordlige Deel af China, hvorover han satt en af sine Anførere med Befaling at undertvinge den øvrige Deel af dette store Rige, hvilket ogsaa inden 2 Aar blev forrettet.

Efter saadanne store Seyervindinger syntes der ingen at være udi heele Asien, der kunde giøre Cingiskan Modstand. Men der var paa samme Tid en Sultan af Carizme, hvilken var ikke udi mindre Anseelse paa andre Steder udi Asien end Cingiskan udi Tartariet og China.Sultanen af Carizme Cingiskans Rival. Samme Sultan heed Mahomet, og var en af de verdslige Konger, som regierede over Mahometanerne udi Asien, fra den Tid at de rette Konger af Mahomets SlægtSlægt]Slægt] ms., Slagt A, Slegt B; Slægt Rahbek, Slegt Liebenberg SS Slægt] ms., Slagt A, Slegt B; Slægt Rahbek, Slegt Liebenberg SS begyndte at tabe deres Myndighed; thi Mahomet, saa vel som hans Efterkommere Califerne vare baade Geistlige og Verdslige, det er, baade Konger og ypperste Præster, saa at de anførede Krigshærene og tillige med forrettede deres GudstiennesteGudstienneste]Gudstienneste] A, Guds tienneste ms. Gudstienneste] A, Guds tienneste ms. og prædikede for Folket, og varede denne foreenede Myndighed indtil det Saraceniske Herredom var kommen til sin høyeste Spitse. Men da samme Herredom omsider begyndte at aftage, og blev deelt udi adskillige andre Caliphater eller Kongeriger, bleve de rette Califer af Mahomets Slegt meer og meere for|18agtede, saa at de omsider ikke bemængede sig uden med Geistlige Sager, og lode Krigerne føres ved deres Generaler, hvilke sidste derudover bragte al Myndigheden til sig, og endeligen toge sig Titler af Sultaner og Konger, overladende alleene Gudstiennestens Forretning til de gamle Califer, og den Ære at residere udi Hovedstaden Bagdad eller Babylon, saa at Regimentet fik tvende Hoveder, et Geistligt, som var Califen udi Babylon, hvilken havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) samme Anseelse, som Paverne udi Rom, og et Verdsligt, som var Sultanerne, hvilke regierede med en u-omskrænked Myndighed, saa at deres Lydighed imod Califerne bestod alleene i blotte Ord og Complimenter. Men ingen af disse Sultaner var meere myndig end denne Sultan Mahomet af Carizme, som indfaldt udi Cingiskans Tid; thi han lod sig ikke nøye med sine Formænd at have en u-omskrænket Magt udi verdslige Sager, men paastod ogsaa at ville have sit Sæde udi Babylon, og derved gandske til intet giøre de gamle Califers Anseelse. Over dette bar den da regierende Calif stor Fortrydelse, og derfor søgte at forbinde sig med Cingiskan, saasom den eeneste der da kunde holde den høyhiertede Sultan Mahomet stangen.

Cingiskan, hvor høye Tanker han end havde om sin egen Magt, fandt dog ikke for |19got at binde an med den mægtige Sultan, helst saasom Saracenerne eller Mahometanerne havde en Tid lang været holdne for de stridbareste Folk. Sultan Mahomet derimod giorde intet stort væsen af Cingiskan, u-anseet alle hans store Seyervindinger, saa som han holdt for at de Folk, som Cingiskan havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) hidindtil haft at bestille med, vare alle saadanne, som man med ringe Møye kunde tvinge under Aaget.

Cingiskan giorde, efter det Chinesiske Tog var til Ende, strax Forbund med Sultan Mahomet, og var der en Tid lang temmelig god Forstaaelse imellem disse tvende mægtige Potentater. Men det syntes, at Asien paa samme Tid var for trang for tvende saa store Mænd, og Statskyndige kunde af begges overvettes Ærgierighed nok slutte, at Krigen engang vilde bryde løs, som og endeligen skeede, og det ved saadan Leylighed. Sultan Mahomet, som ikke kunde lide, at Tartarerne, som han stedse havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) foragtet, vare komne udi saadan Anseelse, søgte ved alle Leyligheder at finde Materie til Krig, hvorudover han ikke alleene saae igiennem Fingre med sine Folk, som streiffede i Cingiskans Lande, men end ogsaa lod store Partier af Krigsfolk uden Forlov passere igiennem de samme. Derover kunde en saa høyhiertet Herre, som Cingiskan, ikke uden bære stor Fortrydelse; men saasom han |20havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) ikke mindre Stats-Kundskab og Forsigtighed end Tapperhed, lod han længe, som han ikke mærkede deslige Ting, haabende at han ved Føyelighed skulde bringe Sultanen til at indgaae et oprigtigt og bestandigt Venskab. Han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) sandeligen foruden ovenmeldte Aarsag adskillige andre, som dreve ham til saadan Føyelighed. Thi først havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) han besluttet at stifte en af Guld, Sølv og Silke imellem de tvende Nationer. Dernest haabede han ved de andres Omgiængelse at polere Tartarerne, som hidindtil havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) været grove Folk. Endeligen havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) han en stor Begierlighed til at udforske Tilstanden af den sydlige Deel af Asien, hvorom han endda ingen synderlig Kundskab havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.); saa at det synes, at denne store Regent imod alle Seyerherrers Natur havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) meest for ØyeneØyene]Øyene] A, øyen ms. Øyene] A, øyen ms. sine Undersaatters Velstand, og deres Tiltagelse udi , Rigdom og Videnskab. Alt dette bevægede ham til at handle lempeligen med Sultan Mahomet; hvorudover, da der fra den Babyloniske Calif kom et Gesantskab, for at ophidse ham til Kriig, veigrede han sig ikke alleene derfor, men søgte end ogsaa at fornye det forhen sluttede Forbund med Sultanen.

Saaledes var Tilstanden, da en Anseelig Hob Mogolske eller Tartariske Kiøbmænd tillige med en Gesant fra Cingiskan komme |21saa vel for ens skyld, som for at arbeyde paa et nyt Forbund, ind udi Sultanens Lande. Disse Folk søgte en af Sultanens Statholdere at giøre mistænkte, som Speydere, og udvirkede ved Skrivelser saa meget, at Sultanen gav ham Fuldmagt at handle med dem, som han fandt for got. Saa snart Statholderen var bleven forsynet med saadan Fuldmagt, lod han dem alle 450 i Tallet hemmeligen omkomme, undtagen een, som undflyede, og gav Cingiskan dette Mord tilkiende. Saa snart den store Tartariske Kan fik Kundskab derom, affærdigede han Gesantere til Mahomets Hoff, for at høre om dette Mord var skeed med hans Tilladelse, og hvis ikke, da at paastaae, at Statholderen maatte ham overleveres. Men, som bemeldte Gesandtere talede derom noget ivrigen, lod Sultanen dem ogsaa henrette. Herudover kom det til aabenbare Krig imellem disse tvende Potentater.Krig med samme Sultan. Den Arabiske Scribent Albufaragius siger, at Cingiskan blev saa bevæged over denne Mahomets Mishandling, at han græd bitterligen, og kunde ingen Roe have, førend han kunde faae en tilstrækkelig HævnHævn]Hævn] A, hævn ms. (rettet fra hæfn i ms.)Hævn] A, hævn ms. (rettet fra hæfn i ms.). Han begav sig op paa en Høy, og der forblev 3 Dage og Nætter uden Mad og Drikke, og endeligen, da han kom ned igien, gav tilkiende, at han den tredie Nat udi et Syn havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet forsikring om en god Lykke af fore|22staaende Kriig. Om han virkeligen havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) haft saadant Syn eller ey, kand man for vist ikke sige. Det er troeligt, at Cingiskan, som udi alle vigtige Ting betienede sig af Religionen, opdigtede denne Historie, for at opmuntre sine Undersaatter desmeere. Hans Dronning, som var Christen, lod udstrøe, at den Person, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) aabenbaret sig for ham, var en Christen Biskop, hvilket ogsaa syntes at have fundet Troe hos Cingiskan selv, efterdi han siden den Tiid stedse bar stor Naade for de Christne.

Derpaa giordes store Krigs-Tilbereedelser paa begge Sider, og blev det Aar 1217, som kaldtes Leopard-Aaret, bortdrevet dermed. Førend Krigen begyndte, giorde Cingiskan adskillige fortreffelige Anstalter baade udi Stats og Krigs Sager, og da han munstrede sin Krigshær, fandt han den at bestaae af 700000 Mænd, hvilket Tall synes ikke utroeligt, i Henseende til de mange Lande han regierede over. Med denne forskrækkelige Magt rykkede han mod Sultan Mahomet Anno 1218Anno 1218]Anno 1218] ms. A, Anno 1216 B, Aar 1216 C Anno 1218] ms. A, Anno 1216 B, Aar 1216 C , som var Hare-aaret.Asiens Tilstand paa samme Tid. Og saasom dette Tartariske Tog imod de sydlige Parter af Asien er et af de NavnkundigsteNavnkundigste]Navnkundigste] A, navnkundigste rettet fra nafnkundigste i ms.) ms. Navnkundigste] A, navnkundigste rettet fra nafnkundigste i ms.) ms. , er det fornødent at viise, udi hvad Tilstand Asien paa samme Tid var. Indien var regieret af adskillige Konger, hvoraf den Mægtigste var de Pataners. Den sydlige Deel af China havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) sin egen Konge, |23men den nordlige, som egentligen kaldtes Catay, stod under Cingiskan tillige med Ost- Nord- og en Deel af Vest-Tartariet, item Turkestan. Sultan Mahomed derimod regierede over det heele Land, kaldet Transoxiana, item en Deel af Turkestan, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) ogsaa under sit Herredom den beste Part af Persien, kaldet Iran. Georgien med omliggende Lande havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) sine egne Regentere, og den Bayloniskeden Bayloniske]]den Bayloniske]] C, den Babylonisk ms. A B dentilføjet over linjen i ms.; den Babylonisk Liebenberg SS den Bayloniske] C, den Babylonisk ms. A B dentilføjet over linjen i ms.; den Babylonisk Liebenberg SS Calif Nasser regierede over Chaldæa, Arabien, en Deel af Mesopotamien og Persien. Den store Saladins Afkom havde Herredom over Ægypten, og enen]en] en en A en] en en A Deel af Syrien. Sultanerne af Iconien herskede udi Natolien eller lille Asien, og den overblevne Deel af det Grædske Keyserdom udi Asien tilhørede de Franske, som for nogle Aar siden havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) indtaget Constantinopel. Udi saadan Tilstand var denne Verdens Part, da Cingiskans store Tog gik for sig.

Sultan Mahomed havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) imidlertid intet forsømt paa sin Side; han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) faaet paa Beenene en Krigshær, som bestod af 400000 Mænd, hvilke Folk han holdteholdte]]holdte]] A, holdt ms.; holdt Rahbek holdte] A, holdt ms.; holdt Rahbek tilstrækkelige nok at tilbagedrive den Mogolske store Mængde, som han stedse havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) foragtet, hvorudover, da nogle af hans Anførere forestillede ham, hvormeget Cingiskans Krigsfolk overgik hans udi Tallet, svarede han: Derimod ere vore Musulmæn|24ner stærkere i Henseende til Tapperhed og Krigs-videnskab, hvormed de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) undertvunget de stridbareste Folk i Asien.Slag ved Caracu. Begge Krigshærene rykkede mod hinanden, og blev da udi samme Aar holdet det store Slag ved Caracu, hvorudi Seyeren var længe tvilraadig, og varede Trefningen indtil Natten, da enhver af Parterne begav sig tilbage til sin Leyer, udi Forsæt at begynde paa ny om Morgenen igien; men da Sultanen mærkede, at 160000 af hans Folk vare enten omkomne eller saarede, holdt han det ikke raadeligt at forsøge et nyt Slag, men forskandsede sin Leyer, og endeligen deelede sin Krigshær ad, og forlod samme Sted, hvorudover Cingiskan tilskrev sig Seyeren, fandt sig ogsaa i Stand uden Hinder at beleyre den vigtige Stad Otrar, hvorudi var en Besætning af meere end 50000 Mænd, og intet fattedes til at udholde en lang Beleyring.Cingiskans SeyervindingerSeyervindinger]Seyervindinger] A, Seiervindinger ms. Seyervindinger] A, Seiervindinger ms. . Endelig, efterat Staden udi 5 Maaneder havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) forsvaret sig med en ugemeen Tapperhed, blev den med Magt erobred af Tartarerne 1219 udi Crocodil-Aaret. Efter en saa lykkelig Begyndelse gik Cingiskan løs paa adskillige andre Stæder, hvilke han ogsaa erobrede, og Aaret derefter rykkede med sin Krigshær ind udi Transoxiana, hvor han beleyrede og indtog Hoved-staden, som siden blev Tamer|25lans Residence og Hoved-staden for det store Monarchie, som under samme navnkundigenavnkundige]navnkundige] ms. A (rettet fra nafnkundige i ms.)navnkundige] ms. A (rettet fra nafnkundige i ms.) Regent blev siden oprettet.

Den ulyksalige Mahomet, efter at han havde forliiset en Stad og Provintz efter den anden, faldt hanhan]han] ms. A (tilføjet over linjen i ms.han] ms. A (tilføjet over linjen i ms. derover udi en dyb Melancholie, og endeligen døde 1220 udi det Aar, kaldet Slange-Aaret, beskikkende Gelaleddin til sin Successor og Arving. Efter Sultan Mahomets Død beleyrede Tartarerne den vigtige Stad Carizme, hvorudi residerede Sultanens Moder Turcan-Catan en heroisk Dronning, og hvis Myndighed var saa stor, at, naar to stridige Befalinger komme ud paa een gang, een fra Mahomet, en anden fra hende, saae man alleene efter Datum, og rettede sig efter den sidste. Hun forlod dog Staden strax ved Tartarernes Ankomst, hvilke efter 7 Maaneders Beleyring indtog og ødelagde den. Noget efter Stadens Erobring falt hun endeligen udi Cingiskans Hænder, og maatte henbringe sin øvrige Tid udi stor Ælendighed og et haardt Slaverie; thi den store KanKan]Kan] A, Can ms. Kan] A, Can ms. lod hende undertiden indkalde, naar han spiisede, og da kastede stykker Kiød til hende, som til en Hund, lod ogsaa omkomme hendes Søns smaa Børn, overladende hende alleene det yngste, hvilket han omsider ogsaa berøvede hende, saa at det blev taget af hendes Arm, og henrettet: og til|26stod hun, at denne sidste Ulykke var den største, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) hendet hende. Denne Medfart imod en anseelig Dronning, for hvilken et stort Monarchie nyeligen havde skielvet og bævet, er sandeligen ingen Zirat udi Cingiskans Historie. Men herved er at mærke, at denne Dronning med den Forstand og de Dyder hun besadd, var en særdeeles stolt og blodgierrig Qvinde, saa at, hvad som hende her vederfoer, var en retfærdig GUds Straf, skiønt det ikke undskylder den store Kans Gierning. Hendes Fængsel skeede 1221, som var Hæste-aaret.

Efter Sultans Mahomets Død fortsat hans Søn Gelaleddin Krigen af yderste Kræfter, og, endskiønt de beste Tropper vare bortsmeltede, og de stærkeste Stæder erobrede, gav han dog en Tid lang Cingiskan nok at bestille, saasom han var en af de tappere og hurtigetappere og hurtige]]tappere og hurtige]] ms. A B, tapperste og hurtigste C tappere og hurtige] ms. A B, tapperste og hurtigste C Helte, som Asien har tilveye bragt, hvilket sees af hans Historie, som er beskreven af Nisavi. Efter at han længe havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) tumlet sig om med Cingiskans Anførere, og undertidenundertiden]undertiden] ms. B, untertiden A undertiden] ms. B, untertiden A erholdet Seyer mod de samme, tabte han omsider et Hoved-Slag mod den store Kan selv, og derpaa flygtede til Indien.

bliver Mester over den store Sultans Herredom Saaledes kuldkastede Cingiskan udi nogle Aar den mægtige Sultan Mahomets Herredom, hvilket var desmeere at forundre sig over, efterdi under samme Herredom va|27re de tapperste, meest moraliserede og erfarne Folk udi Asien; hvilket sees af de prægtige og ziirlige Stæder, som han erobrede, og som vare forsynede ikke mindre med skiønne Fortificationer, end med høye Skoler, Collegier og Bibliotheker. Men man kand sige, at han intet fik uden med blodige Hænder, og at det heele Herredoms Erobring kostede ham utallige Folk, ja at henved en Million Mennesker udi denne Kriig maatte opofres for een Mands Ærgierighed. Et mærkeligt Exempel for det Menneskelige Kiøns ælendige Vilkor, og at nogle 100000 Mennesker synes alleene at være fødde for at slagtes for een eeneste Mands Begierlighed?

Alle disse Seyervindinger, og saa mange Landes og Rigers Erobring kunde dog ikke mætte denne stridbare Monarchs Begierlighed; thi hans øvrige Liv var en stedsevarende Kriig, og finder jeg ikke, at han meere end eengang siden var udi Hoved-staden Caracorom; dog forsømmede han imidlertid ikke, saa tit Leylighed gaves, at bestyrke sine Lande ved gode Love, og seer man, at han paa den store Rigsdag, som 1224, nemlig Høne-aaret, holdtes udi den Stad Toncat, selv ved en offentlig Tale recommenderede sine Love, og opmuntrede sine Undersaatter at efterleve dem, sigende, at de samme Love meer end Sværdet vare Aar|28sag til det store Navn og den Ære, det Mogolske Folk havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) erhvervet.

At tale om alle denne Herres Seyervindinger er for vitløftigt, sigter ey heller til mit Forsæt udi dette Verk, som er alleene at beskrive store Mænds Qvaliteter, for derudaf at trække Morale.CingiskansCingiskans]Cingiskans] A, Cingis Kans ms. Cingiskans] A, Cingis Kans ms. Magt. Jeg vil kun alleene sige dette, at han udi nogle Aar oprettede et større Monarchie end Alexandri Magni, efterdi det strakte sig 1800 Miile fra Ost til Vest, og meere end 1000 fra Syd til Nord; thi han regierede over det heele Tartarie fra OstenOsten]]Osten]] A, Østen ms. Osten] A, Østen ms. indtil Moscovien, og fra Norden til Transoxiana. Derforuden havde han det store Land Turkestan indtil China og Indien, den halve Deel af China, alle de Lande, som ligge imellem Turkestan, det Caspiske Hav og de tvende Floder Oxus og Jaxartes, item nogle paa denne Side af den Flod Indus til det Persiske Hav, Corassane, Mazendran og det øvrige af Persien.

Mod Enden af hans Regiering, lavede han sig til at undertvinge den sydlige Part af China. Men just paa samme Tid, da han havde dette Tog for, blev han syg udi en Skov paa Veyen til China, hvorudover Krigshæren maatte holde stille. Og som Sygdommen tog meere og meere Overhaand, og han mærkede sit Tiimeglas at være udrundet, lod han kalde sine Sønner for sig, og u-anseet den Piine han laae udi, holdt|29 efter Sædvane en fyndig Tale, hvorudi han formanede dem til Eenighed; og siges der, at han da leverede dem et Knippe Piile for at bryde dem, hvilket, da de ikke kunde giøre, løsede han knippet, og uden Møye lod bryde hver Piil i sær, for at viise dem, hvad Virkning Eenighed og U-eenighed havde. Derpaa erklærede han sin ældste Søn Octaï til sin Successor, og gav ham Titul af Kongernes Konge.hans Død og Characteer. Efterat dette var skeet, og alting viiseligen ordineret, døde denne store Monarch udi sit 73de73de]73de] A, 73de ms (rettet fra 75de)73de] A, 73de ms (rettet fra 75de)73de Aar, Anno Christi 1226, fra Hegira 623, som var det Aar kaldet Sviine-Aaret. Han havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) alle de Qvaliteter, som udfordres af en stor Seyerherre, en stor Begierlighed efter Ære, Hurtighed i at foretage store Ting, og en stor Fornuft og Eftertænksomhed i at bringe dem til Ende. Han var veltalend, taalmodig i at udstaae haardt Arbeyde og al slags U-leylighed, ædru og indgetogen, havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) et hastigt Begreb og tillige med en stor Skiønsomhed. De Laster, som fornemmeligen tillegges ham, vare Blodgierighed og Haardhed mod sine Fanger. Nogle have afmalet ham som en Atheist, der ingen Troe havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.), eftersom han ikke vilde binde sig til nogen Sect; men man kand heller kalde ham en Naturalist, der troede alleene, at der var en GUd, som havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) skabt Verden, saa at hans Troe derudover gemeenligen bliver kalden Cingiskans Reli|30gion, som blev fult af hans Efterkommere indtil Tamerlans Tider. De Religioner, som ellers meest herskede udi hans Lande, vare den Christne og Mahometanske; af dem syntes han meest at elske den Christne, som hans Dronning offentligen bekiendte. At han ellers ikke hadede Mahomets Lærdom, sees af den Samtale han holdt udi Bocara med nogle Mahometanske Lærere saaledes: Han adspurte dem, hvorudi deres Troe i Almindelighed bestoed, hvortil da de svarede, at de troede paa en GUd, som havde skabt alting, sagde han: Jeg troer ogsaa det samme. Siden adspurte han dem, hvad Tanke de havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) om Mahomet; de svarede, at GUd havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) skikket ham, som en Prophet at give sin Villie tilkiende; udi hvilket Svar Cingiskan ogsaa ingen Mishag fandt, sigende: Jeg troer det ogsaa, efterdi jeg selv, som er kun en GUds Tiener, skikker Gesandter til adskillige Lande, endogsaa til mine Undersaatter, for at tilkiendegive min Villie. Derefter blev talet om Mahometanernes Bønner og Faste, hvorudi han ogsaa fandt Smag, sigende, at det var billigt, at de levede een Maaned ædrueligen, naar de bortdreve det heele Aar med Fraadsen og Drikken. Deres Almisse stod ham ogsaa vel an; thi han sagde, at hvo der havdehavde]havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.)havde] ms. A (rettet fra hafde i ms.) 2020]20] ms. A B, 2 C 20] ms. A B, 2 C Ducater, burde i det ringeste |31give en halv til den Fattige. Men, da de talede om deres Templer, hvor de vare forbundne at bede udi, sagde han, at den heele Verden var GUds Huus, og at GUd hørte Bønner paa hvilket Sted de end bleve holdneholdne]holdne] ms. C, holden A B holdne] ms. C, holden A B . Med hvilket sidste Svar de Herredom, som han oprettede, blev forøged af hans Søn, og varede det nogenledes fast i 100 Aar.