Hans Fader efterlod ham ved sin Død en maadelig Capital (80 Minæ) hvilken hans Venner satte ud paa Rente for ham, men saa ilde, at han tabte baade Hovedstoel og Rente, og blev bragt til yderste Fattigdom. Udi denne Uheld skikkede han sig taalmodigen, og søgte at fortiene sit Brød ved Bilt|492hugger-Konsten, forfærdigendeforfærdigende]forfærdigende] ms. A B, forfærdigede C forfærdigende] ms. A B, forfærdigede C adskillige Støtter og Billeder, som længe bleve seede til Athenen. Men som han ingen naturlig Lyst havde til dette Haandverk, arbeidede han ikke, uden naar Nøden trængede; oplæres i Philosophien.thi den øvrige Tid anvendte han paa philosophiske Betragtninger, hvortil han havde naturlig Tilbøyelighed. Hvilket, da den Philosophus Crito merkede, tog han ham fra Verkstedet, og forsørgede ham, og lod ham underviise i Philosophien, og begyndte da strax at fremskinne hans store Dyder, hvoraf man kunde see, at han vilde blive en Zierat ikke alleene for Grækenland, men for det heele menneskelige Kiøn.

Hans første Læremester var Anaxagoras, indtil samme Mand forlod Athenen, siden lod han sig informere af Archelao, Prodico og adskillige andre, blant hvilke regnes den bekiendte Milesiske Dame Aspasia, som havde anseelige Mænd til Discipler udi Athenen; thi den store Pericles selv havde været under hendes Information. Da han længe havde hørt andre Philosophos, begyndte han omsider selv at agere Lærer, dog paa en langt anden Maade, end da brugeligt var. Xenophon siger, at han idelig søgte Folkes Omgiengelse, saaledes at han om Morgenen tiilig forføyede sig til de sædvanlige Spadsere-Pladser udi Staden: hans særdeles Maade at underviise paa.ved Middags-tider var han paa Torvet, og den |493øvrige Tid af Dagen var han udi de største Selskaber, førende stedse grundige og opbyggelige Taler, saa at han heller havde Anseelse af en god Compagnon, end en Læremester, anderledes end de andre Philosophi, hvilke oprettede Skoler, hvorudi de paa visse Tider gave Lectioner for Betalning, skiøndt man profiterede ikke udi deres ordentlige Skoler saa megetsaa meget]saa meget] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.)saa meget] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.), som udi Socratis lystige Selskab. At han betienede sig af den Maade at underviise paa, skeede endeel af Modestie, efterdi han vilde lære uden at have Navn og Anseelse af Læremester, endeel ogsaa efterdi han holdt den Maade for den nyttigste og kraftigste. Saaledes gav han de fortrefligstefortrefligste]fortrefligste] A, fortreffeligste ms. B C fortrefligste] A, fortreffeligste ms. B C Lectioner udi Spill, Leeg, udi Huuse og offentlige Forsamlinger, paa Spadsere-Pladser og Steder, hvor man mindst ventede det, ja hans eget Fange-Huus, hvor Folk komme for at trøste og husvale ham, blev til den største Skole udi Athenen paa samme Tid. Det var at ønske, at andre Lærere herudi vilde følge Socratis behagelige Læremaade, i steden for at lade sætte Skildt ud for deres philosophiske Kramboder, og med deres magistralske Gravitet at maale Philosophien ud lige som efter Vægt, saa vilde Ungdommen faae større Lyst til at lære og mindre Desertioner skee fra de philosophiske Skoler. Man kand af en kort Socratisk Omgiengelse lære meere, |494end af store vitløftige Dictatis; thi den er den beste Læremester, der i steden for at imponere andre sine Meeninger, lader som han selv ikke er vis paa en Ting, spørger andre til Raads for at høre deres Tanker, og endeligen ved grundige Argumenter bringer dem paa rette Vey.

det Socratiske Ironia.I den Henseende var det, at Socrates betienede sig af det, som man kalder Ironia eller en Art af Simulation, ladende, som han selv intet vidste, men admirerede andres Tale, og derfore blev kalden εἴρωνεἴρων]εἴρων] ἔιρων A εἴρων] ἔιρων A , det er, een som stiller sig eenfoldig og uvidende an. Derved gav han andre Leilighed til at udsige deres Meeninger, og, naar han saa vel havde sonderet dem, og faaet alle deres Præjudicia at viide, skreed skreed ]skreed ] ms. A B C (i ms. er foran slettet saa, formodentlig af Holberg)skreed ] ms. A B C (i ms. er foran slettet saa, formodentlig af Holberg) han til at bestride dem, og i sær igiendrev dem af deres egne Principiis, saa saa ]saa ] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.)saa ] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.) at de maatte give sig ligesom paa Discretion, førend han forlod dem. Han pleyede selv at ligne sig ved en Jordemoder, hvilken selv er ufrugtbar, men arbeider paa at bringe andres Foster til Verden. Plato vidner, at han tog dette Infald af hans egen Moder, hvilken havde været Jordemoder, sigende, at hvor forfaren hun end var, saa kunde hun dog ikke forløse nogen Qvinde, med mindre hun var frugtsommelig med et Foster, ligesom han selv ved sin Lærdom ikke kunde bringe nogen Frugter frem hos sine Tilhørere, med mindre |495Naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans Konst bestod alleene i at hielpe det skiulte Foster til at komme for Lyset.Plato vidner, at han tog dette Infald af hans egen Moder, hvilken havde været Jordemoder, sigende, at hvor forfaren hun end var, saa kunde hun dog ikke forløse nogen Qvinde, med mindre hun var frugtsommelig med et Foster, ligesom han selv ved sin Lærdom ikke kunde bringe nogen Frugter frem hos sine Tilhørere, med mindre |495Naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans Konst bestod alleene i at hielpe det skiulte Foster til at komme for Lyset.]+Plato vidner, at han tog dette InfaldInfald] A, indfald ms., Indfald B C; Indfald Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) af hans egen Moder, hvilken havde været Jordemoder, sigende, at hvor forfaren hun end var, saa kunde hun dog ikke forløse nogen Qvinde, med mindre hun var frugtsommelig med et Foster, ligesom han selv ved sin Lærdom ikke kunde bringe nogen Frugter frem hos sine Tilhørere, med mindre |495Naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans Konst bestod alleene i at hielpe det skiulte Foster til at komme for Lyset.]+ A, Plato vidner, at han tog dette indfald af hans egen moder hvilken havde været Jordemoder, sigende at hvor forfaren hun end var saa kunde hun dog ikke forløse nogen qvinde med mindre hun var frugtsommelig med et foster, ligesom han selv ved sin lærdom ikke kunde bringe nogen frugter frem hos sine tilhørere med mindre naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans konst bestod allene i at hielpe det skiulte foster til at komme for lyset. ms. (tilføjet af Holberg i marginen)Plato vidner, at han tog dette Infald] A, indfald ms., Indfald B C; Indfald Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) af hans egen Moder, hvilken havde været Jordemoder, sigende, at hvor forfaren hun end var, saa kunde hun dog ikke forløse nogen Qvinde, med mindre hun var frugtsommelig med et Foster, ligesom han selv ved sin Lærdom ikke kunde bringe nogen Frugter frem hos sine Tilhørere, med mindre |495Naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans Konst bestod alleene i at hielpe det skiulte Foster til at komme for Lyset.] A, Plato vidner, at han tog dette indfald af hans egen moder hvilken havde været Jordemoder, sigende at hvor forfaren hun end var saa kunde hun dog ikke forløse nogen qvinde med mindre hun var frugtsommelig med et foster, ligesom han selv ved sin lærdom ikke kunde bringe nogen frugter frem hos sine tilhørere med mindre naturen havde plantet noget hos dem; saa at hans konst bestod allene i at hielpe det skiulte foster til at komme for lyset. ms. (tilføjet af Holberg i marginen)

Nogle have vel ilde udtolket de Socratiske Ironier, og den skiemtsom Maade han havde at moralisere paa, holdende for, at saadant var en philosophisk Gravitet u-anstændigt. Men, som Socrates havde at bestille enten med storagtige Philosophis, der bildte sig ind at have opsluget all Viisdom, eller med unge Mennesker, der havde Præsumptioner om sig selv, holdt han det Satyriske Morale for det kraftigste til at confundere dem med, og er derudi bleven efterfuldt med Success af adskillige andre store Lærere. Og seer man heraf, at Satyrisk Morale er ikke alleene tilladeligt, men og nyttigt, ja kand viise sin Lovlige Hiemmel fra een af de største og dydigste Philosophis, som er funden blant Mennesker. At denne Methode ellers er bleven saa forhadt, reiser sig af dens Misbrug, efterdi mange andre under det Skin af en Socratisk Philosophie have udøst deres Galde og Passioner, og i Steden for at skiemte med Laster og Feil have af Hadaf Had]af Had] A B C, af had tilføjet af Holberg i ms. af Had] A B C, af had tilføjet af Holberg i ms. angrebet visse Personer, hvilket er enhver ærlig Mand, end sige en Philosopho, u-anstændigt, ja fortiener ligesaa meget at lastes, som en Socratisk Satire Satire ]Satire ] ms. A B C (i ms. rettet fra Satyre, formodentlig af Holberg)Satire ] ms. A B C (i ms. rettet fra Satyre, formodentlig af Holberg) fortiener at berømmes. *DetDet]Det] passagen svarende til førstetrykket 495,20-498,25 er tilføjet i ms. i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren Det] passagen svarende til førstetrykket 495,20-498,25 er tilføjet i ms. i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren kand vel ikke nægtes, at Socrates jo ogsaa har angrebet visse Personer i sær, ja |496nævnet dem ved Navn; Men som det er klart, at han ikke har giort det af Had eller Affecter, saa kand deslige hans Taler heller henføres til moralske Erindringer end til Medisance, hvilke ikke maa confunderes med hinanden, saasom det første kand flyde af en philosophisk Nidkierhed, for at corrigere Mennesker, men det andet af Had og Passioner. En Straffe-Prædiken, som grunder sig paa Sandhed, er ingen Medisance, men heller en Medicine: og kand ingen fortryde paa, at de Laster blive ham udi Skrifter og Tale bebreidede, som han undseer sig ikke ved offentligen at bedrive. Een for Exempel, der flakker Verden omkring, og antager hvert Lands Religion, som han kommer i, kand ikke fortryde paa, at man i Tale og Skrifter kalder ham en VeyerhaneVeyerhane]Veyerhane] A, veierhane ms. (i Holbergs hånd), Veyrhane B C Veyerhane] A, veierhane ms. (i Holbergs hånd), Veyrhane B C . Og een der undseer sig ikke ved at udsove sine Ruus i Gadens Rendesteene, bør ikke formalisere sig over de Critiquer, som derpaa kand falde, skiønt de skee af hans Venner og Paarørende. Med et Ord, det er ingen Medisance at tale og skrive aabenbare Sandheder. Den kand heller holdes for en god og fuldkommen Mand, der ideligen laster sine Venners Feil og roser sine U-venners Dyder, og ved saadan Opførsel lader see, at han hader Laster og priiser Dyder, hvor de findes: ja at han er befriet for den ImpartialitetImpartialitet]Impartialitet] A, impartialitet ms. (i Holbergs hånd); Partialitet Rahbek Liebenberg Impartialitet] A, impartialitet ms. (i Holbergs hånd); Partialitet Rahbek Liebenberg , hvilken findes hos de fleeste |497Mennesker: nemlig, at forbinde sig saaledes udi Venskab med visse Folk, at de tilligemed forbinde sig med deres Feil og Laster. Vel er et Mundheld, at man maa skiule Venners Feil, men naar Venner søge ikke at skiule dem selv, er saadant, hvorvel authorisered Mundheld, ilde grundet, og *deslige Alliancer er langt fra ikke saa priisværdigpriisværdig]]priisværdig]] A, priisværdige ms. (i Holbergs hånd); prisværdige Rahbek, priisværdig Liebenberg (se komm.)priisværdig] A, priisværdige ms. (i Holbergs hånd); prisværdige Rahbek, priisværdig Liebenberg (se komm.) som de gemeenligen holdes for. Dette kand siges, for at undskylde Socratem, helst, saasom deslige Satires i hans Tid vare authoriserede: skiønt de i vore Tider ikke lides, og man derfor ingen kand raade der til.

Socrates skiemtede ellers ikke med nogen, uden enten for at corrigere ham selv eller andre der kunde speile sig i hans Laster, som lagdes for Lyset. Der er et lidet Dyr udi Ægypten, kaldet Ichneumon, hvilket farer allevegne om og ødelegger alle de Crocodile-Æg det kand overkomme, uden selv at have nogen Nytte deraf, men Landet bliver derved befriet fra mange skadelige Crocodiler. Med saadant Dyr kand Socrates lignes, ja langt fra at kunne med Billighed give ham Titel af en Spottefugl, man heller kand ansee ham som en ivrig Tugtemester, hvilken søgte efter den kraftigste Discipline til at rette og corrigere Mennesker. At spotte og censurere uden derved at sigte til saadant Maal, kand heller fortiene Navn af Kaadhed end Iver. Den bekiendte En|498gelske Spectator fortæller om *en vis EngelskeEngelske]Engelske] ms. A (ms. i Holbergs hånd); engelsk Rahbek, Engelsk Liebenberg (se komm.)Engelske] ms. A (ms. i Holbergs hånd); engelsk Rahbek, Engelsk Liebenberg (se komm.) Herre, der eengang inviterede til Giest en temmelig Hob Mennesker, der alle havde aflange Ansigter, hvoraf de Inviterede merkede, at man drev Spott med dem; og at han en anden Gang havde udvalt til Giester alle, somGiester alle, som]Giester alle, som] Giester, alle som A, giester alle, som ms. (i Holbergs hånd); Gjester Alle, som Rahbek, Giester alle som Liebenberg (ikke i app.), Giester, alle som SS Giester alle, som] Giester, alle som A, giester alle, som ms. (i Holbergs hånd); Gjester Alle, som Rahbek, Giester alle som Liebenberg (ikke i app.), Giester, alle som SS stammede, hvilket foraarsagede en særdeeles latterlig Scene ved Maaltidet. Men een af Giesterne, som først merkede, at dette tienede kun til Divertissement, stoed i Vreede op fra Bordet, og siden udfodredeudfodrede]udfodrede] ms. A (ms. i Holbergs hånd), udfordrede B C udfodrede] ms. A (ms. i Holbergs hånd), udfordrede B C Verten til Duell. En anden til Imitation, anrettede siden ogsaa saadant Giestebud, men som sigtede til et gandske andet Maal. Han inviterede en Hob Mennesker, som vare mest bekiendte for at opfylde deres Tale med unyttige Eeder og Forbandelser, og lod, medens de discourerede over Maaltidet, den heele Tale antegne af en Skriver der stoed i Stuen. Derpaa lod han oplæse for Giesterne, alt hvad som talet var, hvorover de skiemmede sig saa meget, at mange forlode denne slemme Vane. Dette var et Socratisk Skiemt, som fortiener heller at berømmes end lastes.

De Taler, som Socrates har holdet, ere samlede af adskillige, sær af Xenophonte og Platone. Den sidste har dog i sine Socratiske Samtaler tillagt meget af sit egeteget]eget] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.)eget] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.), hvilket Socrates selv merkede, og derforderfor]derfor] derfør A derfor] derfør A , da han engang hørte Platonis Lysidem at læses, |499sagde han: Ey hvor meget har denne unge Mand løyet om mig. Og vidner Xenophon, at Socrates har aldrig talt om physiske og mathematiske Sager, hvormed han sigter paa Platonem, som udi sine Skrifter forestiller Socratis Lærdom om naturlige Sager, Geometrie og Musiqve; han driver alleenealleene]alleene] A B C, allene ms. (i Holbergs hånd)alleene] A B C, allene ms. (i Holbergs hånd) paa den moralske Philosophie.thi denne storestore]]store]] B C, stor ms. A, store Rahbek Liebenberg SS store] B C, stor ms. A, store Rahbek Liebenberg SS Mands heele Philosophie bestoed udi Morale, Oeconomie og Politie. Hans Forsætt var fornemmelig at opmuntre Mennesker til Dyd, og at drive paa de Tings Øvelse, som henhører til Vitam communem; hvorudover han til side sattsatt]satt] A B, satt ms. (rettet fra satte), satte C satt] A B, satt ms. (rettet fra satte), satte C alle andre Videnskaber, som curieuse, for at drive med des større Iver paa dem, som vare nyttige. Saaledes drev han for Exempel paa Regnekonsten, saa vidt den kommer til pas udi Huusholdningen og Kiøbmandskab. Men, naar man vilde bruge den til at udregne Soelens og Stiernernes Distance fra Jorden, raadede han derfra. I det øvrige lod Socrates see, ved sit Levnet og Exempel, at det er en Philosophi Pligt at lade sig bruge udi alting, som kand være Fædernelandet til Tieneste. I den Henseende veigrede han sig ikke for enten Krigs eller civile Embeder.

hans Bedrifter i Krig.Udi den store Krig imellem Athenen og Lacedæmon lod han sig bruge tvende gange. Og vidnede Alcibiades dette om ham, at han udi samme Krig overgik alle udi arbeide |500og Bestandighed, og at ingen Athenienser kunde udstaae større Besværligheder. Men endskiønt han kunde lide Hunger og Tørst bedre end andre, og aldrig nogen havde seet hamham]ham] B C, han A, Ham ms. ham] B C, han A, Ham ms. beskienket, saa var han dog udi Giæstebuder og Lav mægtig til at drikke alle andre til Sengs. Da udi Potidææ Beleiring Krigshæren blev overfalden af saadan Kulde, at ingen torde gaae ud af deres Telte, gik Socrates ud i sine sædvanlige Klæder. Han passerede undertiden og Iis med sine blotte Been, saa at Soldaterne, som meenede at han giorde saadant til deres Foragt, bare Fortrydelse derover. Der fortælles, at han eengang paa dette Tog forfaldt udi saa dybe Tanker, at han blev staaende ubevægelig paa et Sted den heele Dag. hans Henrykkelse.Soldaterne bleve ved MiddagstiderMiddagstider]Middagstider] A, middags tider ms., Middagstiidet B, Middagstiden C Middagstider] A, middags tider ms., Middagstiidet B, Middagstiden C dette var, hvorudover den eene fortaalte det til den anden, og som han blev stedse ved, formeeredes deres Forundring, saa at nogle Joniske Soldater kastede nogle Tepper paa Marken, og lagde sig ned derpaaned derpaa]ned derpaa] ms. A B C (ned der tilføjet af Holberg over linjen i ms.)ned derpaa] ms. A B C (ned der tilføjet af Holberg over linjen i ms.), for at see, om han saaledes vilde blive staaende den heele Natt. Socrates blev udi samme Positure den heele Natt, indtil Soelen reisede sig, da bøyede han sig, og gik omsider bort. Saadanne andre adskillige Henrykkelser antegnes paa andre Tiderpaa andre Tider]paa andre Tider] A B C, paa andre tider ms. (rettet af Holberg fra der)paa andre Tider] A B C, paa andre tider ms. (rettet af Holberg fra der) om ham. Da han udi et Feltslag saae sin Ven Alcibiadem saared og omringed af Fiender, satt han sig selv udi |501alleryderste Livs Fare for at redde sin Ven. Og, da man efter Slaget tildømte ham den største Belønning, afbad han sig den, og forlangede, at Alcibiades maatte bekomme Priisen. Udi det Slag ved Delium mod de Thebaner, distingverededistingverede]distingverede] ms. A B, destingverede C distingverede] ms. A B, destingverede C sig Socrates frem for andre Athenienser udi Tapperhed og Omhyggelighed for at conservere sine Venner; thi, da han udi Flugten fandt Xenophon liggende paa Jorden, tog han ham paa sine Skuldre og bragte ham i Sikkerhed. Da de flygtige Athenienser vare komne til et Sted, hvor to Veye saaes, blev Socrates staaende, og formanede Folket ikke at tage den Vey, som de agtede at gaae, sigende: Min Geist advarer mig derom. Den største Part af Soldaterne, som holdt for, at han skiemtede med saadan Tale, bar Fortrydelse derover og søgte den samme Vey, saa at der vare kun faae, som fuldte Socratem, hvoriblant var Alcibiades. Men de, som foragtede hans Raad, bleve uformodentligen angrebne af nogle fiendtlige Ryttere, og alle omkomne. De derimod, som fuldte Socratem, komme beholdne tilbage. DetteDette]Dette] A B C, Det ms. Dette] A B C, Det ms. findes antegned om Socratis Krigs Bedrifter, hvoraf sees, at han tilligemed en storstor]stor] stør A stor] stør A Philosopho var en stor Soldat, og at Philosophien hverken er eller bør være nogen til Hinder udi Fædernelandets Tieneste.

|502hans Forhold udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) civile Sager.Hvad civile Forretninger angaaer, da vilde Socrates ingen paatage sig, uden at han eengang antog en Senators Plads. Nogle meene, at det skeede af den Aarsag, efterdi han forud saae en stor Forandring udi Republiquen: andre, at hans Geist havde advartadvart]advart] A B, advaret ms. C advart] A B, advaret ms. C ham, at holde sig fra publique Forretninger. Af hvad Aarsag det end skeede, saa viisede Udgangen, at han herudi giorde vel, eftersom Republiquen siden, som bekiendt er, faldt udi 30 Tyranners Hænder, hvis uretfærdige Love alle Embedsmænd maatte underskrive; saa at Socrates, som intet Embede havde, blev befried fra at samtykke udi de Ting, som var Fædernelandet til Skade. Den eene gang, som han var udi Embede, distingverede han sig ved en bestandig og ærlig Gierning, som nær havde kostet ham Livet. Athenienserne havde dømt 10 af deres Anførere uretfærdigen til Døde, og befalet Socrati, som da var Raadsherre, at forfærdige og concipere Dommen. Socrates, som ingen Uretfærdighed vilde begaae, undslog sig da derfore, stillende sig an som han ikke kunde skrive, og i det ringeste, at han ikke forstod Maaden, paa hvilken en Dom skulde forfattes. Dette opvakte Latter hos nogle, andre derimod forklarede det som en Ulydighed, og paastode, at han skulde fodres til Straf. Men han blev bestandig i sit Forsæt, sigende, at han heller vilde |503underkaste sig Fængsel og Død, end dømme uskyldige Folk mod Lovene. Denne Gierning forøgede ikke lidet de høye Tanker man havde fattet om denne Mand. Da Staden faldt udi de 30 Tyranners Hænder, lod han see saadan Frimodighed i at beskytte de Betrængte, og i at modsige Tyrannerne, saa at disse holdte for, at deres Regimente ikke kunde blive bestaende, uden han blev røddet af Veyen.

hans Tvistighed med de Atheniensiske Sophister.Men hvad som styrtede Socratem, vare de Atheniensiske Sophister eller falske Philosophi, hvilke han ideligen skiemtede med, efterdi de brystede sig af forfængelige VidenskabeVidenskabe]Videnskabe] A B, Videnskaber ms. C Videnskabe] A B, Videnskaber ms. C , og saaesaae]saae] ms. A B, ansaae C saae] ms. A B, ansaae C alle andre Mennesker over Axslene. Socrates stillede sig efter Sædvane eenfoldig an, og ligesom en Discipel forlangede at underviises af dem: men da han havde faaet dem til at udbreede deres Pralerie, gik han dem saaledes paa Klingen, lagde deres Uvidenhed for en Dag, og confunderede dem saaledes, at de ginge skamfulde og forbittrede fra ham; og *saasom ingen Vreede er farligere, end den philosophiske, holdte de ikke op, førend de skildte ham baade ved Frihed og Liv. Hans største Fiende blant disse Folk var en Atheniensisk Rhetor, ved Navn Anytus, hvilken anvendte alle sine Kræfter paa at fælde ham. Dog dristede han sig ikke til at gaae aabenbare til Verks, i Henseende til den store Re|504putation, Socrates havde erhvervet udi Athenen, vel vidende, at Athenienserne ikke kunde taale at høre nogen Beskyldning mod een saadan Mand, som af Apollinis Orakel var erklæred for den viiseste Mand paa Jorden, og til hvilken Folk strømmede fra alle grædske Stæder for at see ham, og at høre ham tale. Han havde derforuden giort sig behagelig hos dem, ved at confundere ovenmeldte Sophister, og ved at viise dem, at de intet vidste eller forstoede til Gavns. Anytus og *MelitusMelitus]Melitus] Melito ms. A B C (ms. i Holbergs hånd); Melito SS (se komm.)Melitus] Melito ms. A B C (ms. i Holbergs hånd); Melito SS (se komm.) Socratis Forfølgere.Herudover fandt han raadeligt, at tage andre i Ledtog med sig, og raadførede han sig fornemmelig med en anden Orator, ved Navn Melito, hvilken Plato beskriver saaledes, at han havde et stridt Haar, langt Skiægg, en krum Næse. Ved dennes Hielp tog han sig for at sætte sit onde Forsætt i Verk, og ophidsede de da først Poëten Aristophanem, at gaae dem herudi til Haande. Bemeldte Aristophanes skrev paa samme Tid Comœdier, som med stor Success bleve agerede udi Athenen. Udi samme Comœdier brugte han stor Frihed, ladende sig ikke nøye med at belee Feil og Laster, men stillede ogsaa paa Theatro høye Embedsmænd, som han undsaae sig ikke at nævne ved Navn, hvilket sees af hans Skuespill, som vi endnu have. Og fandt Almuen Behag derudi, helst naar man skiemtede med nogen, som den ikke kunde lide. Ham overtalede da |505disse til at giøre en Comœdie over Socratem, og derudi at skiemte med hans Lærdom, ja viise, at han giorde Hvidt til Sort, forvendede Sandhed og indførte nye og ubekiendte Guder.Guder.]Guder.] i A fulgt af en blank linje for at undgå horeunge øverst på s. 506 Guder.] i A fulgt af en blank linje for at undgå horeunge øverst på s. 506

Aristophanes giør en ComœdieComœdie]Comœdie] A B C, Comoedie ms. (i Holbergs hånd)Comœdie] A B C, Comoedie ms. (i Holbergs hånd) over ham.Aristophanes, som for sin egen Person intet got Hierte bar til Socratem, lod sig ikke længe bede hertil: men forfærdigede strax et Skuespill, hvorudi han driver Spott med Socrate. Athenienserne, som vel vare vante til at see store Personer igiennemheiglede paa Theatro, studsede dog ved denne Præsentation, saasom de ikke kunde have formodet, at nogen skulde driste sig til at angribe en Mand, der formedelst sin Dyd og Lærdom var anseet, som en Zierat for det menneskelige Kiøn. Men siden vænte de sig til at see samme Skuespill uden Fortrydelse, ja omsider begyndte at faae Behag derudi, saa at de opløftede Aristophanem til Skyerne. Denne Comœdie, som vi endnu have, kaldes NεφέληNεφέλη]Nεφέλη] Nεφήλη ms. A; Nεφέλη Liebenberg, Nεφήλη SS Nεφέλη] Nεφήλη ms. A; Nεφέλη Liebenberg, Nεφήλη SS eller Skyen: Hvorudi Socrates forestilles som en Pedant og en falsk Lærer, der forfører Ungdommen til Laster og Udyder. Socrates kom ellers siælden til saadanne Spectacler, undtagen naar Euripidis Tragœdier bleve spillede: thi saasom de Tiders Comœdier vare lidet opbyggelige, foragtede han de comiske Skribentere, i sær Aristophanem; og var det Aarsag, hvor|506for samme Poët fandtes saa villig til denne onde Gierning.

Ovenmeldte Skuespill blev saaledes med stor Applausu ofte spilled, sær paa en vis Fæst, da en stor Mængde Græker fra adskillige Stæder strømmede til Athenen. Da nu Socratis Person blev forestilled paa Skuepladsen, og hans Navn blev ofte nævned, spurdte de fremmede Tilskuere, hvo denne Socrates var. Socratis Opførsel paa samme Skuespill.Socrates, som med en heroisk Kaaldsindighed lod sig selv indfinde paa det Sted, hvor han vidste, at man vilde drive Spott med ham, ja havde forsætlig udvalt en Plads, hvor han af alle kunde sees, da han hørte, at hans Navn blev efterspurt, reisede han sig op af sit Sæde, og blev staaendes saa længe Comœdien varede, ja han loe undertiden af een og anden Action; og da nogle adspurte ham, om han ikke med Fortrydelse ansaae saadant, sagde han: Ingenlunde, tvert imod, det er mig kiert, at jeg kand tiene saa mange got Folk til Divertissement.

Denne Comœdie blev siden derefter spillet adskillige gange, og, efterat man ved denne og andre havde vænnet Almuen til at anhøre Spotte-ord mod Socratem, toge hans Fiender sig omsider for at gaae aabenbare til Verks med, ogtil Verks med, og]til Verks med, og] A B C, til verks med, og ms.; tilværks dermed, og Rahbek, til Verks, og Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. med, bet. 14.2)til Verks med, og] A B C, til verks med, og ms.; tilværks dermed, og Rahbek, til Verks, og Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. med, bet. 14.2) indgav Melitus en Klage til Raadet, hvorudi han beskyldte Socratem |507Beskyldninger mod Socratem. at forkaste de Atheniensiske Guder, og at forføre Ungdommen, begierende, at han derfore maatte straffes paa Livet. En af hans Disciple, navnlig Crito, gik da strax i Borgen for hans Tilstedeblivelse. Hans Modstandere Anytus merkede da, at han vilde høre ilde hos alle brave Folk formedelst denne Forfølgelse, skikkede derfore hemmelig Bud til Socratem, og lod ham vide, at han vilde lade Sagen falde, hvis Socrates vilde være hans Ven, og holde sig fra at censurere hans Opførsel. Socrates svarede, at han ingenlunde saadant vilde indgaae, men at han vilde blive ved at laste onde Mennesker, saa længe som han levede.

Imidlertid fra den Time, han først blev anklaget, indtil hans Dom blev fældet, fremturede han i sine sædvanlige philosophiske Lectioner, og bekymrede sig aldeeles ikke om at forsvare sin Sag; og, da Hermogenes bebreidede ham denne Efterladenhed, sagde han: Socratis KaaldsindighedKaaldsindighed]Kaaldsindighed] A, Koldsindighed ms. (i Holbergs hånd)Kaaldsindighed] A, Koldsindighed ms. (i Holbergs hånd).Jeg veed, at jeg aldrig har bedrevet nogen Uretfærdighed, og er derfor mit Levnet min Sags beste Forsvar. Da samme Hermogenes blev ved sine Erindringer, sagde han: at han tvende gange havde bereedet sig paa en Tale til Dommerne; men Gud havde befalet ham at holde inde dermed. Hermogenes studsede derved, og Socrates fuldførte |508sin Tale saaledes: Kand man forundre sig over, om Gud vil, at jeg nu skal ende mit Liv. Jeg har hidindtil ført et skikkeligt Levnet, og været mine Venner til Behag og Fornøyelse: hvis jeg skulde leve længere, maatte jeg underkastes de Uleiligheder, som Alderdommen fører med sig, og finde Mangel paa Syn, Hørelse og andre Sandser. Hvi skulde jeg da ønske saa meget et langt Liv? Det er troeligt, at de som have mig kiær, har villet, at jeg skulde døe paa den beste og beleiligste Tid og Maade. Thi dersom Jeg underkaster mig Raadets Dom, faaer Jeg den allermildeste Død, og jeg døer med et frisk Sind og Legeme. Hvorom alting er, saa er det bedre at døe uskyldigen, end at tilbetle sig et Liv, som er slemmere end Døden.

Adskillige andre af hans Venner formanede ham ogsaa at forsvare sin Uskyldighed. En anseelig Orator, ved Navn Lysias, tilbragte ham en skreven Forsvars Tale, som han kunde bruge for Retten. Denne Tale læsede vel Socrates igiennem, og sagde, at den var vel og fyndig skreven, men ikke be|509qvem for sig; og, da Lysias spurte, hvorfor den ikke var beqvem for ham, naar den ellers var vel skreven, svarede Socrates dertil: Kand ikke Skoe og Klæder være beqvemme og nette, uden at de just passe sig til mig. Dersom du tilbragte mig Sicyoniske Skoe, da, endskiønt de passede sig til mine Fødder, vilde jeg dog ikke bruge dem, efterdi de ere ikke en Mands Person anstændige. Saaledes finder jeg din Tale at være nett og Oratorisk, men ikke mandig og en Philosopho anstændig.

hans Sag ageres for Retten.Da det lakkede mod Tiden, at der af Retten skulde paakiendes udi Sagen, indfunde sig 3 Anklagere, nemlig Anytus, Lyco og Melitus. Hvoraf den første skulde udføre de Forseelser han havde begaaet imod det heele Folk: den anden skulde forsvare Oratores: og den tredie Poëter. Melitus steeg først op i Cathedra og holdt en Oration, men med saadan Redsel, at han ofte nær var kommen fra sine Concepter. Indholden af samme Tale, hvoraf findes nogle Stykker hos Xenophon og andre, var denne: At Socrates lærede sine Tilhørere at foragte Stadens Lov, sigendesigende]sigende] A B C, sigendes ms. sigende] A B C, sigendes ms. , at det var daarligt at lade sig regiere af Bønner: thi Dommernes Vota skeede ved Bønner, som |510kastedes udi et Karr: At Socrates var en Tilhænger af Alcibiade og Critia, hvoraf den eene udi Regieringen havde ladet see Vold og Gierrighed, den anden havde søgt at bringe Staden under Aag. Videre havde han opmuntret Børn til Ulydighed mod deres Forældre, og lovet at giøre de første fornuftigere end de sidste: Ja at han havde lært, at Børn kunde revse deres Forældre. Han havde sagt, at den viiseste Mand var meest Ære værd, hvorved han meenede sig selv,selv,]selv,] selv ms. A B C; selv; Rahbek, selv, Liebenberg (ikke i app.), selv SS selv,] selv ms. A B C; selv; Rahbek, selv, Liebenberg (ikke i app.), selv SS og andet deslige.

Den anden, som talede i Forsvar af Poëterne, foregav, at Socrates havde giort stor Misbrug af Poëter, og forklaret deres Ord udi en falsk Meening, for at opmuntre sine Disciple til Laster og Udyder. Endeligen holdt den 3die sin Forsvars Tale for Oratores. Medens disse Beskyldninger udøsedes, sad Socrates gandske stille og syntes at have sine Tanker henvendte til andre Ting; han vilde ey heller antage nogen Advocat til at forsvare sin Sag, som da brugeligt var: Men da hans Anklagere varevare]vare] ms. A B, var C vare] ms. A B, var C nedstegne af Cathedra, traadde han selv op, og først forfaldt udi hiertelig Latter: Socratis fyndige Tale.og endelig begyndte han at holde en Tale, men langt anderledes, end man havde indbildet sig: thi han talede ikke som en Misdeder, men som en myndig Lærer, der var kommen for at opmuntre Dommerne til Dyd, og at |511underviise dem om deres Pligt. Hvad hans egen Sag angaaer, lod han falde nogle Ord, blant hvilke disse vare de fornemste: Jeg undrer mig over Meliti Beskyldning, at jeg haver forkastet de Guder, som Staden dyrker, ligesom alle tillige med Melito selv ikke havde seet mig offre paa Fest-dagene. Derpaa talede han om sine guddommelige Aabenbaringer, hvilke han meere reflecterede paa end Spaamændenes Udsigelse, Fugleskrig og andet deslige. Da Dommerne dette hørte, begyndte de at knurre, endeel saasom de ikke kunde begribe, hvad han sagde, endeel ogsaa efterdi dem syntes, at han havde saa høye Tanker om sig selv, hvilket da Socrates merkede, blev han ved at tale saaledes: Da Oraclet eengang udi manges Paahør blev adspurt om mig, svarede Apollo, at ingen var retfærdigere og viisere end Socrates. Hvis I ikke ville fæste Troe til Oraclet, saa examinerer mit eget Levnet: Hvem finde I mindre at lade sig regiere af sine Affecter? Hvem finde I meermeer]meer] ms. A B, meere C meer] ms. A B, meere C at staae mod Skiænk og Gaver? Hvem finde I at leve meere fornøyed i Fattigdom? Hvem finde I meere at følge Dyd og efterlede |512Sandhed? Melitus beskylder mig for at forderve Ungdommen; men lad ham viise mig een eeneste, som jeg af Gudfrygtig har giort Ugudelig, af Tarvelig Overdaadig, af Ædrue til en DrankerDranker]Dranker] A B C, Drankere ms. Dranker] A B C, Drankere ms. , af Arbeidsom Doven eller i nogen Maade forderved. Melitus svarede da dertil: Jeg kiender dog dem, som du har overtalet til at adlyde dig meere end deres Forældre. Det er sandt, sagde Socrates: Det giør og bør jeg dagligen giøre: De Syge bør adlyde Lægen meer end deres Forældre. Mon gode Borgere ikke heller adlyde dem, som give sunde og nyttige Raad, end deres Venner og Paarørende. Og da Melitus saadant maatte tilstaae, sagde Socrates: Hvi trækker du mig da som en Misdæder for Retten.

Adskilligt andet blev da anført saa vel af Socrate selv, som af andre til hans Forsvar; Men Dommerne stødte sig over den usædvanlige Maade han betienede sig af, saa at, da Plato steeg op i Cathedra for at tale, og begyndte sin Oration med disse Ord: Jeg kommer her, endskiøndt jeg er den yngste af dem som betræde Cathedra, |513raabte de alle: Ja den Yngste af dem, som nedstiige af Cathedra, hvilket de tvunge ham strax til at giøre. hans Dom.Derpaa begave de sig til at votere, og blev da Socrates ved 281 Dommeres Stemmer fordømt. Men som det var brugeligt til Athenen, at, naar en Gierning var bedreven, som ikke gandske fortienede Livs Straf, kunde den Fordømte løse sit Liv ved en Sum Penge; hvorudover Socrates af Dommerne blev adspurdt, hvad Sum han vilde give for at befries fra Døds Straf. Endeel af hans Venner tilbøde da en anseelig Hob Penge; men han veigrede sig for at imodtage deres Tilbud, sigende, at den alleene, som har giort Urett, bør give Penge-Mulct. Jeg haver fortient at æres og belønnes i mit Fæderneland, og at underholdes paa Stadens Bekostning. Dette Svar forbittrede Dommerne saaledes, at de dømte ham fra Livet, og 80 andre Stæmmer bleve føyede til de forrige.

Da Dommen var afsagt, faldt Socrates udi Latter, vendte sig om til sine Venner og sagde: Hvi skulde denne Dom bedrøve mig, naar Jeg er forsikkred om, jeg intet Ont har giort. Jeg haver ikke foragtet den Guds Tieneste, som jeg dagligen haver ø|514vet. Jeg haver ikke forført Ungdommen, men opmuntret dem til Dyd og Arbeide. Denne Døds Dom er derfore ingen Skam for mig, men for mine Dommere; de ere alleene at beklage, som dømme saa uretfærdig, ikke jeg som døer uskyldig. Alle maa vidne med mig, at jeg ingen har tilføyet noget Ont, men tvertimod, at jeg har været alle til Hielp og Tieneste. Efterat han havde talt disse Ord, gik han bort med et glad og fornøyed Ansigt.

Han blev derpaa bragt til Fængsel, og 30 Dage efter Dommens Afsigelse bunden med Lænker. hans Fængsel.At man ellers ikke ilede med hans Død, foraarsagede en Ceremonie, som Athenienserne aarligen toge i agt ved at skikke et Skib med Foræringer til Delum Apollinis Sæde: Saasom nu samme Skib var gaaen bort Dagen for Socratis Dom, og ingen Execution maatte skee, førend det kom tilbage, blev Tiden opsatt, og Socrates fik imidlertid Leilighed til at tale med sine Venner ofte i Fængselet, og at opbygge dem med herlige og kostbare Lærdomme. De samme søgte da at overtale ham til at redde sig med Flugten; men han loe deraf, og spurdte dem, om de vidste noget Sted uden |515for Athenen, hvor Døden ikke kom. Dagen for hans Død listede Crito sig ind til ham, og fandt ham udi en Søvn, som gav en yderlig Sindets Roelighed tilkiende. Saa snart Socrates vaagnede op, gav han ham den bedrøvelige Tidende, at det hellige Skib var i Vente, og at det, maa skee, vilde komme samme Dag, saa at han maatte lave sig til at døe Dagen derefter. Socrates svarede da med sin sædvanlige Kaaldsindighed: Skee GUds Villie: dog troer jeg ikke, at Skibet kommer i Dag formedelst en Drøm som jeg har haft, hvorudi mig er givetgivet]givet] A B C, given ms. givet] A B C, given ms. tilkiende, at jeg ikke skal døe, førend paa 3die Dag derefter. Crito raadede ham da paa nye til at tage Flugten, saa vel for at redde sit eget kostbare Liv, som for at hindre sine Venners Eftertale: saasom Efterkommerne ville lægge dem til Last, at de af Pengegierrighed ikke havehave]have] ms. A B C; havde Rahbek Liebenberg have] ms. A B C; havde Rahbek Liebenberg vildet kiøbe ham løs. Han tilbød da selv sine Midler, og om de ikke vilde forslaae, lovede han for Simmias, Cebes og andre. Samtale med hans Venner udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Fængslet. VidereVidere]Videre] Videre, ms. A B C; Videre Liebenberg (ikke i app.), Videre, SS Videre] Videre, ms. A B C; Videre Liebenberg (ikke i app.), Videre, SS sagde han, at ingen bør frivilligen løbe til Døden, og at saadant kand heller anføres til Sindets Skrøbelighed, end til Bestandighed. Bad derfor, at han strax vilde fatte en Resolution, saasom Tiden tillod ikke at betænke sig længe. Socrates svarede hertil: man maa her|516udi ikke eftersee Menneskers Domme og Meeninger; men alleene det som i sig selv er rett og billigt. At rive sig ud af Øvrighedens Hænder, er ikke andet end at rebellere imod Staden, og at overtræde Landets Love.man maa her|516udi ikke eftersee Menneskers Domme og Meeninger; men alleene det som i sig selv er rett og billigt. At rive sig ud af Øvrighedens Hænder, er ikke andet end at rebellere imod Staden, og at overtræde Landets Love.]+man maa her|516udi ikke eftersee Menneskers Domme og Meeninger; men alleene det som i sig selv er rett og billigtbilligt] ms. A, billig B C . At rive sig ud af Øvrighedens Hænder, er ikke andet end at rebellere imod Staden, og at overtræde Landets Love.]+ uden fremhævelse i ms. A B C; uden fremhævelse i Rahbek SS, spatieret af Liebenberg man maa her|516udi ikke eftersee Menneskers Domme og Meeninger; men alleene det som i sig selv er rett og billigt] ms. A, billig B C . At rive sig ud af Øvrighedens Hænder, er ikke andet end at rebellere imod Staden, og at overtræde Landets Love.] uden fremhævelse i ms. A B C; uden fremhævelse i Rahbek SS, spatieret af Liebenberg Han vilde derforuden ved saadan Flugt sætte hans Venner og Befordrere udi Fare. Hvad hans Børn angik, da maa skee deres Skiebne vil blive bedre, dersom han lydigen underkaster sig den af Øvrigheden afsagde Døds Dom, end om han med List stræber at redde sig vedved]ved] ms. A, med B C ved] ms. A, med B C Flugten. Hvorom alting er, saa maae man sætte all egen Nytte til Side for Retfærdighed. Endeligen sagde han: Dine Formaninger, Crito, er ikke andet end et ubehageligt Lyd, som skurrer for mine Øren: Hvis du ellers har noget andet at erindre, saa vil jeg gierne høre dig. Og da Crito dertil svarede, at han intet andet havde at sige, sagde Socrates: Tal da ikke meere, men lad mig gaae den Vey, som Gud viiser mig.

Hans Venner bleve derefter ved at besøge ham i Fængslet som tilforn. De samlede sig gemeenligen paa det Sted, hvor Socratis Sag var bleven ageret, og som var nær ved Fange-Huuset, hvor de forbleve, indtil Dørren aabnedes, da bleve de indladne, og fordreve den heele Dag med ham. |517Men da de hørte, at detdet]]det]] ms. B C, dette A; det Rahbek Liebenberg SS det] ms. B C, dette A; det Rahbek Liebenberg SS hellige Skib var kommetkommet]kommet] A, kommen ms. B C kommet] A, kommen ms. B C fra Delo, komme de tiiligere, end de pleyede: men Portneren lod dem da viide, at de maatte tøve noget, indtil han advarede dem om Tiden, efterdi Stadens Elleve Mænd havde befalet, at Socrates skulde løses af sine Baand, for at døe samme Dag. Da de vare blevne advarede om Tiden, traadde de ind, og funde Socratem løsed afaf]af] at A af] at A sine Lænker, og hans Hustrue Xantippe siddende hos ham med et Barn paa Armen. Da han blev dem var, vendede han sig til Crito, bedende at han vilde bringe hans Hustrue til Side, hvilket ogsaa skeede, saa at hun hylende og grædende blev bortført. Socrates satt sig da ned paa Sengen, og strøg med Haanden paa sit Been, som af Lænkerne var bleven øm og saared, sigende: Man skiønner ikke paa det Gode, førend man har lidet Ont; thi nu synes mig at faae et nyt Been, efterdi Smerten holder op. Derpaa lod han Beenet ned af Sengen igien, og holdt den hærlige Tale, som anføres af Platone, der selv var overværende og har beskrevet hans Døds Historie. Blant andet taler han om en voldsom Død, hvorved mange forkorteforkorte]forkorte] A B C, forkorter ms. forkorte] A B C, forkorter ms. deres eget Liv, saaledes: hans sidste opbyggelige Taler.Vi ere Guds Eyendomme, og derfore ingen Rett have over vort Liv; |518thi dersom en Tiener mod sin Herres Villie omkommer sig selv, synder han mod den Pligt, som han er sin Herre skyldig. Derfore har ingen Rett til at skille sig af med sit Liv, førend Gud kalder ham, hvilket nu skeer med mig. Derpaa talede han om Siælens Udødelighed og de Belønninger, fromme og dydige Mennesker have at forvente udi det andet Liv, hvorom han selv var forsikkred. Saasom han førte denne Tale med Iver, advarede den som bragte ham Forgiften, at han ikke skulde forhidse sig, thi ellers vilde Giften ikke giøre saa let og hastig Virkning. Men Socrates bad ham ingen Bekymring at have for sin Person; thi han var bereed til at tage Forgiften ind een, to eller tre gange, om fornøden giortesgiortes]giortes] ms. A B, giordes C giortes] ms. A B, giordes C .

Derpaa holdt han en lang Tale, hvorudi han viisede, at det var en Philosophi Pligt at forestille sig ideligen Døden, saa at han ved dens Ankomst ikke skal forskrækkes. Han sagde, saasom Døden er Siælens Bortgang fra Legemet, saa maa en Philosophus arbeide paa at rense Siælen fra legemlige Affecter. Han fornyede siden sin Tale om Siælens Udødelighed, og endeligen sluttede den med disse Ord: Nu er Tid at jeg gaaer til Badstuen, saa|519som jeg finder det raadeligt at bade mit Legeme, førend jeg drikker Giften, paa det at man kand forskaanes fra den Umage at toe mig, naar jeg er død.

Crito adspurdte ham da, om han forlangede noget i Henseende til hans Venner og Børn, og derudi tilbød sin Tieneste. Hvortil Socrates svarede, at han forlangede ikke andet, end at de vilvil]vil] A B C, vill ms.; vilde Rahbek Liebenberg vil] A B C, vill ms.; vilde Rahbek Liebenberg efterleve hans Lærdom og Formaninger. Og, da de forlangede at viide, hvorledes han vilde begraves, svarede han: Paa den Maade, somsom]som] ms. A C, at B som] ms. A C, at B I finde for got, men seer til, at I holde fast paa mig, at jeg ikke undløber Eder af Hænderne; thi, sagde han leende,sagde han leende,]sagde han leende,] med større typer i Asagde han leende,] med større typer i A jeg har i Sinde at giøre en lang Reise, nemlig til de lyksaliges Boelig. Dog maa I gierne begrave mig efter den Maade som er brugelig og overeensstemmende med Stadens Lov. Hvilket var det fornuftigste Svar han kunde give, endskiøndt mange bilde sig ind, at de ikke døe philosophicephilosophice]philosophice] philofophice A philosophice] philofophice A , uden de giøre Anstalter til deres Begravelse. Nogle ville have prægtige Begravelser, hvilket er en Daarlighed: andre ordinere tarvelige, hvilket er ogsaa daarligt. En andægtig Agonisant bør have andet at tænke paa, og derfor med |520Socrate giør best i at overlade saadan Omsorg til andre. Man haver admireret som en Philosophie hos nogle Mænd, at de have ordineret deres Legemer enten at kastes udi Havet, eller paa aaben Mark, for at lade see, at det var lige meget, enten deres Legemer bleve fortærede af Dyr, Fisk eller Orme. Men den beste Anstalt er med Socrate ingen Anstalt at giøre. Paa disse Ord forføyede han sig til Badstuen, geleidet af Crito alleene, og bad de andre imidlertid at blive paa det Sted, hvor de vare. De samme beklagede sig da over den Ulykke, som denne kostbare Mands Forliis vilde foraarsage, sigende, at de ansaae sig selv som Faderløse Børn, i det de mistede saadan stor Lærer og Veyviiser. Efterat Socrates havde toet sit Legeme, bleve hans Hustrue og Børn bragte til ham, til hvilke han holdt en Tale, og derpaa forlangede, at de skulde bortføres igien.

Da det lakkede mod Aftenen, kom endeligen de Elleve Mænds Tiener, og sagde: Jeg haaber, Socrates, jeg ikke skal begegnes af Eder, som af andre, hvilke jeg i deslige Tilfælle har betient, nemlig at blive tractered med Vrede og Bitterhed, da jeg dog kun er et uskyldigt Redskab, og intet giør uden efter Øvrighedens Befaling. Jeg |521veed, at I er en dydig, mild og fornuftig Mand, ja saadan een, som ikke har fortient at komme paa dette Sted, hvorudover jeg er forsikkred om, at I ikke vil regne mig dette til Onde. Bereed Eder nu til den Lidelse, som af Dommerne er Eder paalagt, paa hvilke Ord han faldt udi Graad. Da Socrates dette merkede, sagde han: Jeg glæder mig over at finde saa got Hierte hos dig: hvad min Person angaaer, da skal jeg med Taalmodighed efterleve alting. Derpaa, siger Plato, som var nærværende, vendede han sig til os andre, og sagde: Denne Betienter kand jeg ikke andet end berømme for hans Skikkelighed, han haver udi Fængslet viiset stor Villighed mod mig, og nu fælder han Taare over min Død. Lad os da villigen adlyde ham, og lad een strax bringe Giften hid, om den er tillavet: hvortil Crito svarede: Man har ikke nødig at haste saa meget, thi Soelen er endnu ikke gaaed ned: jeg har seet mange, som har drukket Giften sildere, ja at de have ædet og drukket, og discoureret med deres |522Venner, efterat de have faaet Døds Bud: Socrates sagde: De andre giøre det maa skee ikke uden Aarsag; thi de ansee det som en Herlighed og Gevinst at forlænge sit Liv. Jeg derimod tænker anderledes. Jeg holder for, at jeg aldeeles intet vinder ved saadan Forhaling, men tvertimod, at jeg underkaster mig Spott og Latter, naar jeg synes at have for megen Begierlighed til Livet, og at spare paa det, som hører mig ikke meere til. Lad derfore Tingen skee uden videre Forhaling:Lad derfore Tingen skee uden videre Forhaling:]Lad derfore Tingen skee uden videre Forhaling:] uden fremhævelse i ALad derfore Tingen skee uden videre Forhaling:] uden fremhævelse i A Da Crito det hørte, vinkede han ad Tieneren, at han skulde kalde paa den, som havde Forgiften, hvorpaa den samme strax lod sig indfinde med Beggeret udi Haanden. Da Socrates blev ham var, spurte han ham ad, hvorledes han skulde forholde sig, efterat han havde taget Forgiften ind, og, da han var underviiset derom, nemlig at han ideligen skulde spadsere, han drikker Forgiften ind.indtil han var bleven træt, og siden sætte sig ned, tog han Beggeret og tømmede det uforskrækked: men vi andre, siger Plato, kunde ikke holde os fra Graad. Hvilket, da Socrates merkede, sagde han: Hvad giøre I, kiære Venner: var det ikke derfor, at jeg viisede min Hustrue |523og mine Børn fra mig: I bør heller ønske mig til Lykke, end græde: værer derforederfore]derfore] ms. A, derfor B C derfore] ms. A, derfor B C ved et got Mod. Da de dette hørte, skiemmede de sig og holdte inde med Graaden. Hvad ellers af alle Socratis Taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over, er denne: Om mine Gierninger have været Gud behagelige det kand jeg ikke sige. Dette er jeg alleene forsikkred om, at jeg alle Tider har søgt at behage ham, og jeg haaber formedelst denne min gode Attraae at finde Naade hos ham. Af denne Tales Læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse Ord: O sancte Socrates! Ora pro nobis.Hvad ellers af alle Socratis Taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over, er denne: Om mine Gierninger have været Gud behagelige det kand jeg ikke sige. Dette er jeg alleene forsikkred om, at jeg alle Tider har søgt at behage ham, og jeg haaber formedelst denne min gode Attraae at finde Naade hos ham. Af denne Tales Læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse Ord: O sancte Socrates! Ora pro nobis.]Hvad ellers af alle Socratis Taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over, er denne: Om mine Gierninger have været Gud behagelige det kand jeg ikke sige. Dette er jeg alleene forsikkred om, at jeg alle Tider har søgt at behage ham, og jeg haaber formedelst denne min gode Attraae at finde Naade hos ham. Af denne Tales Læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse Ord: O sancte Socrates! Ora pro nobis.] A B C, hvad ellers af alle Socratis taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over er denne. [herefter med understregning:] Om mine gierninger have været Gud behagelige det kand ieg ikke sige. Dette er ieg allene forsikred om at ieg alle tider har søgt at behage ham, og ieg haaber for medelst denne min gode attraae at finde naade hos ham. [understregning slut] Af denne tales læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse ord: O Sancte Socrates! ora pro nobis ms. (tilføjet af Holberg i marginen)Hvad ellers af alle Socratis Taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over, er denne: Om mine Gierninger have været Gud behagelige det kand jeg ikke sige. Dette er jeg alleene forsikkred om, at jeg alle Tider har søgt at behage ham, og jeg haaber formedelst denne min gode Attraae at finde Naade hos ham. Af denne Tales Læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse Ord: O sancte Socrates! Ora pro nobis.] A B C, hvad ellers af alle Socratis taler holdes mest opbyggelig, og som Erasmus Roterodamus har fundet sig saa bevæget over er denne. [herefter med understregning:] Om mine gierninger have været Gud behagelige det kand ieg ikke sige. Dette er ieg allene forsikred om at ieg alle tider har søgt at behage ham, og ieg haaber for medelst denne min gode attraae at finde naade hos ham. [understregning slut] Af denne tales læsning er Erasmus bleven saa bevæget, at han har ladet falde disse ord: O Sancte Socrates! ora pro nobis ms. (tilføjet af Holberg i marginen)

Efterat han havde spadseret saa længe, at han var bleven gandske træt, lagde han sig ned paa Ryggen. Den som havde givet ham Giften, gik noget derefter til ham, klemmede hans Been, og spurdte, om han følede det, og da Socrates sagde, at han intet følede dertil, gik han tilbage, og gav hans Venner det tilkiende, at han havde ikke lang Tid tilbage, hvilket ogsaa skeede; thi han kastede strax derpaa det Dekke fra sig, hvoraf han var skiuled, og sagde til sine Venner, at de skulde anrette en Offring for ham. Hvilket var hans sidste Ord: Og saasom |524hans Død.hans Øyne stode endnu aabne, lukkede Crito dem til. Saadant Endeligt fik denne Mand, hvilken Plato siger var den Retfærdigste og viiseste af alle dem, man havde seet eller hørt tale om. Og er det derfor Cicero siger, at han aldrig læser hans Historie uden Graad. Den Atheniensiske Republique blev ved hans voldsomme Død paasatt saadan PlettPlett]Plett] ms. A, en Plett B C; en Plet Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) Plett] ms. A, en Plett B C; en Plet Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) , som den aldrig kunde aftoe; og kand man sige, at ingen leed ved denne Gierning, uden hans Dommere, hvis Ihukommelse bør stedse staae sort afmalet hos Efterkommerne.

Jeg har tilforn opregnet denne Mands store og rare Dyder, og viiset, at ingen Philosophus derudi har opnaaet, end sige overgaaet ham. Jeg vil dog anføre nogle Poster, som kand synes at være anstødelige udi hans Opførsel. Betænkning over visse Socratis Qvaliteter.Nemlig først hans Satyriske Maade, paa hvilken han moraliserede, hvilken ophidsede een og anden saaledes imod ham, at de holdte ikke op, førend de skildte ham ved Livet. Men jeg har tilforn viiset, at, saasom han havde at bestille med selvkloge Sophister, som Protagora, Anyto &c. eller med indbildteindbildte]indbildte] ms. A B C; indbildske Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. indbildt, bet. 3.2) indbildte] ms. A B C; indbildske Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. indbildt, bet. 3.2) unge Personer, som Alcibiade, saa holdt han et serieuse Morale ikke kraftigt nok til at bringe dem til egen Kundskab: thi det var denne store Mand ikkun derom at giøre, saa at han satt sin egen Velfærd og sin egen Fred til Side |525for sin Næstes Omvendelse. Og kand dette siges til Forsvar af alle dem, der moralisere socratice. At hans bittre Taler ikke have reiset sig af Galde eller Hevngierrighed, viiser hans bestandige Taalmodighed og Lemfældighed, hvilken gik saa vit, at han kunde taale Skieldsord, ja Hugg, uden at vreedes derover.

Den Frækhed, som han lod see mod sine Dommere, og den Begierlighed han gav tilkiende til at døe, kunde ogsaa af nogle ikke holdes for at være en rett Philosophi Characteer. Hvad det første angaaer, da tilstaaer jeg, at det nu omstunder vilde lægges et hvert Menneske til Last, og fortolkes som en Scurrilitet, hvis han i Steden for at svare mod Beskyldninger for Retten, gav sig til at lee og fniise: men man maa herved i agt tage, at mange Ting, som holdes for u-anstændige nu omstunder, holdtes for anstændige i gamle Dage. Man seer af Socratis Historie, at alle de, som dømtes til Døde, pleyede at udøse haarde og bittre Ord mod Executores. Man finder derfor, at alle gamle Skribentere have roset Socratis Procedure, helst saasom de BeskyldningerBeskyldninger]Beskyldninger] ms. A C, Bekymringer B Beskyldninger] ms. A C, Bekymringer B , som giortesgiortes]giortes] ms. A B, giordes C giortes] ms. A B, giordes C mod ham, vare daarlige og urimelige. Hvad den anden Post angaaer, at han ikke vilde redde sit Liv og imodtage sine Venners Tilbud, da flyder der ikke af, at han har higet efter en utidig Død; thi man seer af hans philosophiske Taler udi Fængslet, |526at han har fordømt saadant. Et er at løbe frivillig til Døden, et andet at tilkiøbe sig Livet for Penge eller at sætte sine Venner udi Fare og Bekostning for at forlænge sine Dage. Man kand derfor heraf alleene viise, at Socrates var ikke bange for at døe, hvilket ikke strider mod en Philosophi Characteer.

At han undertiden roser sig selv, og kalder sig selv for den dydigste og retfærdigste Mand, kunde lastes udi enhver anden, end udi Socrate. En der har naaet større Fuldkommenhed, end andre, kand sige saadant uden Eftertale. Ingen har lastet Hannibal efterdi han holdt sig selv for den beste General. Ingen har forklaret det som en uanstændig egen Roes hos Epaminondam, at han sagde sig at have forvandlet sine Landsmænd fra Dyr til Mennesker. Da den store Italienske Poët Tasso blev adspurdt af Paven, hvem han holdt for den beste Poët, svarede han: Det er jeg; og blev saadant ikke optaget som en Stortalenhed, men som en Sandheds Bekiendelse. Jeg siger derfore, at en der i Dyder og Fuldkommenhed har distingveret sig blant alle, kand uden Eftertale give sig selv sit Vidnesbyrd; Og naar for Exempel Apostelen Paulus holder sig lige saa god som nogen af de andre Apostle, og siger, at han intet Ont veed med sig selv, er det ikke en forfængelig, |527men en fyndig Tale. Saasom nu Socrates var udi saadan Stand, saa seer man, at ingen af de gamle have censureret hans Talemaader herudi. Ingen var ellers meere frie for Hofmod og Philautie, end denne store Mand; thi endskiønt han underviisede alle, vilde han dog ikke føre Navn af Lærer, og endskiøndt han var klogere end andre, foregav han sig dog stedse intet at viide.

Videre: nogle kunde finde kunde finde ]kunde finde ] ms. A B C (rettet af Holberg fra have fundet i ms.)kunde finde ] ms. A B C (rettet af Holberg fra have fundet i ms.) hans Disputere-Maade at være noget captieuse, saasom hans Taler begyndte med Spørsmaal paa Spørsmaal; saa at de som disputerede med ham, ey videndeey vidende]ey vidende] A B C, ei vidende ms. (rettet af Holberg fra uvidende)ey vidende] A B C, ei vidende ms. (rettet af Holberg fra uvidende) hvad han dermed sigtede til, fulde uformodentligen i Snaren formedelst deres egne Svar. Men man seer at Plato og andre Philosophi have anseet de Socratiske Samtaler eller catechetiske Methodereller catechetiske Methoder]eller catechetiske Methoder] A B C, eller Catechetiske methoder ms. (tilføjet af Holberg over linjen)eller catechetiske Methoder] A B C, eller Catechetiske methoder ms. (tilføjet af Holberg over linjen) som Modeller, og de sikkreste Midler til at bringe Sandhed for Lyset, og at overbeviise Vildfarende; thi den Veltalenhed eller Svadsighed, hvorved Disputatores reede sig ud af all ting, kunde mod Socratem intet udvirke. Og kand man derfor sige, at hvis de nu brugelige academiske Disputationer bleve forvandlede til Socratiske Samtaler, vilde mangen, der ved Methode og Formaliteter slaaer sig igiennem og skiuler sin Uvidenhed, tage i Betænkning at betræde Cathedra. Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske Me|528thode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udi Disputatzer, og i sær er bleven til en høy Mode udi Christne Munke-Klostere, indtil man omsider ophittede den kraftigste Maade, nemlig at overbeviise Vildfarende med Stok, Pidske, Sværd og Baal.Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske Me|528thode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udi Disputatzer, og i sær er bleven til en høy Mode udi Christne Munke-Klostere, indtil man omsider ophittede den kraftigste Maade, nemlig at overbeviise Vildfarende med Stok, Pidske, Sværd og Baal.]+Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske Me|528thode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udi Disputatzer, og i sær er bleven til en høy Mode udi Christne Munke-Klostere, indtil man omsider ophittede den kraftigste Maade, nemlig at overbeviise Vildfarende med Stok,Stok,] Stok A, stok ms. (ved linjeskift; i Holbergs egen hånd); Stok, Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), Stok SS Pidske, Sværd og Baal.]+ A B C, Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske methode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udj disputatzer, og i sær er bleven til en høi mode udj Christne munkeklostere, intil [sic] man omsider ophittede den kraftigste maade nemlig at overbeviise vildfarende med stok pidske, sværd og baal. ms. (tilføjet af Holberg i marginen)Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske Me|528thode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udi Disputatzer, og i sær er bleven til en høy Mode udi Christne Munke-Klostere, indtil man omsider ophittede den kraftigste Maade, nemlig at overbeviise Vildfarende med Stok,] Stok A, stok ms. (ved linjeskift; i Holbergs egen hånd); Stok, Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), Stok SS Pidske, Sværd og Baal.] A B C, Mange have derfore præfereret Socratis catechetiske methode for Aristotelis Syllogismer, som siden alleene have været brugelige udj disputatzer, og i sær er bleven til en høi mode udj Christne munkeklostere, intil [sic] man omsider ophittede den kraftigste maade nemlig at overbeviise vildfarende med stok pidske, sværd og baal. ms. (tilføjet af Holberg i marginen)

Om nogen ellers har criticeret disse Ting hos Socratem, er mig ikke bekiendt; mig synes alleene at nogle deraf have kundet tage Anledning til Critique. Hvorom alting er, saa kand de ikke ansees anderledes, end nogle smaa Pletter paa et deiligt Ansigt; thi naar man i Almindelighed vil giøre Socratis Portrait, kand man sige, at han var een af de største og dydigste Mænd, som Jorden har produceret, ja at han har været en Zirat for det menneskelige Kiøn.

Hendelser efter hans Død.Saa snart Socrates var død, lod hans Venner og Tilhørere ham begrave, og derpaa af Frygt for hans Fiender forlode Staden, tagende deres Tilflugt til Megara hos Euclidem. Kort derefter kom en ung Person fra Lacedæmon til Athenen for at høre og tale med Socrate. Men, da han kom ved Stadens Port, og fik at høre, at Socrates var Død, vilde han ikke gaae ind udi Staden, men forføyede sig til den Dødes Grav, hvorpaa han kastede sig, og der blev liggende den heele Natt. Om Morgenen stoed han op, kyssede paa Graven, og be|529gav sig til Megara. En anden kom ogsaa samme Tid fra Chio udi samme Forsætt, og iligemaade da han hørte Socratis Død, lagde sig ned paa hans Grav, hvor han udi udi ]udi ] udi udi A (ved linjeskift)udi ] udi udi A (ved linjeskift) Søvne foregav sig at have seet den Afdøde og talet med ham.

Stadens Græmmelse over sin MisgierningMisgierning]Misgierning] A B C, misgierning ms. (i Holbergs hånd; rettet fra misgerning)Misgierning] A B C, misgierning ms. (i Holbergs hånd; rettet fra misgerning).Af disse og andre Ting bleve Athenienserne bevægede, saa at de begyndte at bære inderlig Fortrydelse over deres Misgierning, og frygtede, at alle græske Stæder vilde fatte Foragt og Afskye for dem, efterdi de havde omkommet saadan en Mand, for hvilken at see Fremmedesee Fremmede]see Fremmede] see Fremmede, A, see fremmede ms.; see, Fremmede Rahbek, see Fremmede Liebenberg (ikke i app.), see Fremmede, SS see Fremmede] see Fremmede, A, see fremmede ms.; see, Fremmede Rahbek, see Fremmede Liebenberg (ikke i app.), see Fremmede, SS havde paataget sig lange og besværlige Reiser. Herudover begyndte den heele Stad at reise sig op mod Socratis Angivere, casserede hans Dom, og straffede dem paa Livet. Anytus flygtede da til Heraclea, men som hans Navn var allevegne bleven vederstyggeligt, blev han ogsaa dreven derfra, eller, som nogle sige, steened ihiel. Melitus derimod blev straffed paa Livet udi Athenen. Hans andre Forfølgere bleve saa forhadte af Athenienserne, at ingen vilde tænde Ild for dem, svare dem, naar de spurdte om noget, eller bade sig udi de Badstuer, hvor de vare, hvilket bragte dem udi saadan Fortvivlelse, at de omkomme sig selv.

Athenienserne for ydermeere at bevidne deres Fortrydelse, kaldede hans landflygtige Venner tilbage; de lode ogsaa til en Tid |530all Lyst og Skuespill ophøre, og oprettede Socrati en Støtte af Kobber, som blev forarbeidet af Lysippo: og som derpaa fuldte en Pest, forklarede de det som en Straf over Staden for begangne Misgierning. Endelig lode de en Forordning udgaae, at ingen paa offentlige Stæder maatte nævne Socratis Navn: paa det at Saarene ikke skulde oprippesoprippes]oprippes] ms. A, oprives B C oprippes] ms. A, oprives B C . Ja saasom Athenen fra den Tid tabte meere og meere sin Anseelse, troede mange, at det var en Virkning af Socratis Mord.Mord.]Mord.] i A fulgt af en blank linje Mord.] i A fulgt af en blank linje

Socratis Hustruer. Socrates havde tvende Hustruer paa een gang. Den eene var den bekiendte Xanthippe, hvilken i Henseende til hendes vreedagtige Sind og Bitterhed er bleven saa slet afmaled, at man endnu kalder en ond Qvinde Xanthippe. Da Socrates blev adspurdt, hvi han tog hende, efterdi han kiendte hendes Sind, sagde han, sig at have merket, at alle, som udi Ridekonsten tænke at naae Fuldkommenhed, betiene sig ikke af spage, men af vilde og uregierlige Heste, hvilke naar de kand tæmme, er det dem lett at regiere andre: I den Henseende, saasom hans Forsætt var at omgaaes med alle slags Mennesker, saa har han villet venne sig dertil ved en ond Qvindes daglige Omgiængelse. Da Alcibiades engang sagde, at Xanthippes Forhold var utaalelig, svarede Socrates: |531Det er kun en Indbildning: du kand jo taale at høre Giæs skrige? Det er sandt nok, sagde Alcibiades, men de lægge mig Ægg ud. Xanthippe, svarede da Socrates, føder mig Børn, hvilket er meere.

Xanthippe.Paa hendes Knarvorenhed saa vel som paa Socratis Taalmodighed mod hende, gives adskillige Exempler.

Da Socrates engang havde nogle Venner hos sighos sig]hos sig] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.)hos sig] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.), begyndte hun at giøre saadan Allarm, at han tillige med Giæsterne maatte forlade Huuset. Men han var neppe kommen uden for Dørtærskelen, førend hun fra Loftet veltede et Kar skident Vand over ham; hvorudover Socrates vendede sig til sine Venner og sagde: Jeg tænkte nok, at paa denne Torden vilde følge Regn.

Da hun engang rev hans Kaabe i Stykker paa Torvet, og de Omstaaende raadede ham til at revse hende derfor, sagde han: Det lader saa ilde, at Folk skal komme tilsammen for at holde Styr paa Mand og Kone.

Da han engang havde budet Euthydemum til Giæst, og Xanthippe af Vrede veltede Bordet om, saasaa]saa] A B C, mgl. i ms. saa] A B C, mgl. i ms. Euthydemus reisede sig op og vilde gaae bort, sagde Socrates: |532Jeg erindrer mig, at en Høne giorde det samme engang udi dit eget Huus, og at du blev ikke vreed derover.

Da Alcibiades engang forærede ham en kostelig Kage, og Xanthippe rev den ud af Kurven, og traaddetraadde]traadde] A B C, traaede ms. traadde] A B C, traaede ms. den under Fødder, smilede Socrates deraf og sagde: Nu kommer du selv til at miste din Part deraf.

Da hun engang udi en usømmelig Dragt gik ud for at see sig om, sagde han: Gaaer du ud for at see paa andre, eller for at andre skal see paa dig?

Jeg veed nok, at adskillige have taget Xanthippe udi Forsvar, ja villet giøre hende til en dydig og skikkelig Huusfrue. Men der findes alt for mange og store Vidnesbyrd mod Hende. Alt hvad man kand sige, er, at hun som adskillige andre onde Qvinder, ogsaa kand have haft sine gode Luner og at hun, naar Paroxysmus eller Vreden var over, kand have baaret Fortrydelse over sin Hastighed. Thi at hun haver elsket sin Mand, sees af Socratis Endeligt, da hun lod sig indfinde udi Fængslet, og med Graad og Hylen gav sin Affection tilkiende.

Myrto.Socratis anden Hustrue var Myrto, hvilken siges ikke at have været et Haar bedre. Disse tvende Damer trættede ideligen tilsam|533men, og undertiden fik hinanden udi Haaret; hvilket han ansaae med Latter, saa at de derudover iblant giorde Stilstand, og foreenede deres Magt, for at banke paa ham selv med deres Næver. Naar man dette løseligen læser, skulde man slutte, at Socrates var en feig og forsagt Mand; men han havde dette tilfælles med mange store Helte, at være Faar udi Huuset, og Løver uden for; thi det er feige og forsagde Mænds Characteer at herske udi Kiøkkenet og prygle Hustrue og Piger udi Huuset, og at lade sig prygle af alle uden for. At Socrates var en Mand af stort Hierte, viise hans Krigs Bedrifter, og i sær hans Endeligt.Endeligt.]Endeligt.] i A fulgt af en blank linje for at undgå horeunge øverst på s. 534 Endeligt.] i A fulgt af en blank linje for at undgå horeunge øverst på s. 534

hvi han havde to Hustruer paa engangengang]engang] A B C, eengang ms. (i Holbergs hånd)engang] A B C, eengang ms. (i Holbergs hånd).At Socrates havde tvende Hustruer paa engang, dertil gives denne Aarsag: Man havde fra Thesei Tider udi Athenen ladet sig nøye med een Hustrue alleene; men da der udi det andet Aar af den 87de Olympiade og nogle Aar derefter indfaldt en stor Pest, som udtømmedeudtømmede]udtømmede] ms. A, udtømmed B C udtømmede] ms. A, udtømmed B C Staden for Indbyggere, blev offentligen forkyndet, at det skulde være enhver tilladt at have to Hustruer; og er dette fornødent at viide, paa det at ingen af dette Bigamie eller dobbelte Ægteskab skal tage Anledning til Eftertale. Det er troeligt, at Socrates skreed til dette, endeel for at opfylde Stadens Love, endeel for at forsørge en fattig Enke: thi Plutar|534chus vidner, at Myrto, som han sidst antog, var gandske nødlidende.

Socratis Egenskaber.Til Slutning vil jeg anføre noget om denne Mands Egenskaber, saa vel hvad Legemet, som hvad Sindet angaaer. Hans Skabning siges at have været hæslig; thi han var skaldet, braknæsed, og Øyene stode ham ud af Hovedet. Hans Syn var barsk, og hans Tale vanskelig og uden Netthed, i Henseende til Stiilen; men, naar man betragtede Materien, saa var den fyndigere og kraftigere, end enten Themistoclis eller Periclis Veltalenhed: ja den var og saaog saa]]og saa]] ogsaa ms. A B C; og saa Rahbek Liebenberg SS og saa] ogsaa ms. A B C; og saa Rahbek Liebenberg SS spidsfindig, at hvilken Meening han vilde affirmere eller nægte, den kunde han forsvare. Hvorudover Aristophanes sagde, at han var begaven med en dobbelt Veltalenhed, hvorved han kunde forsvare en ond Sag og fordærve en god. Men han betienede sig ikke af dette Pund, uden til det gode. Hans Iver udi Dispyter var saa stor, at han undertiden slog sig selv, rev Haar af sit Skiægg, og derved opvakte Latter hos Tilhørerne. Dette synes ikke at være en philosophisk Qvalitet, hvilket og Socrates selv merkede: hvorudover, naar nogen beloe ham derfore, taalede han det, og naar nogen erindrede ham derom, rettede han sig. En Philosophi Characteer er ikke at være uden Affecter, men at bestride sine Affecter. Det sidste er en Merite, men det første ikke: thi |535den, som aldeeles ingen Galde har, kand med lige saa liden Føye roses for sin Sagtmodighed, som een, der er bleven castrered, kand roses for sin Kydskhed. De største Krige, som Socrates har ført, var med sig selv, og derudi bestaaer denne store Mands Merite, at endskiøndt han havde stor Forraad paa Galde og hidsigt Blod, har han dog opbygget Verden ved et taaligt Levnet, og ladet see større Prøve paa Moderation og Urets Forglemmelse, end nogen anden Philosophus. Undertiden naar han talede, skiulede han sit Ansigt med et Dække, paa det at han ikke skulde distraheres af Ting, som kom for hans Øyne. Han havde et friskt Legem og beflittede sig paa at conservere det udi bestandig Sundhed; hvorudover han kunde udstaae Hunger, Tørst, Kulde og Heede bedre end andre, ja kunde drikke saa meget Viin, som han vilde, uden at have nogen Skade deraf.

Han brugte Vinter og Sommer et slags Klæder, og betienede sig ikke af Skoe. Hans udvortes Anseelse kunde derfor ingen Ærbødighed opvække hos nogen, og dømte Zopyrus, som forstoed sig paa Physiognomie, at han var dum og vanvittig: hvorudover Alcibiades lignede ham ved et gemeent Skab eller Kiste, hvorudi laae kostbare Sager forvarede. Det lægges ham ellers til Last, at han af Naturen var løsagtig. Socrates|536tilstoed det ogsaa selv, men sagde sig at have spæget og undertvunget sin Natur: hvorudover dette er ham heller til Roes, end til Last, skiøndt de fleeste Mennesker saadant ikke i agt tage; hvorudover naar de berømme nogen, roese de ham gemeenligen af hans medfødde Mildhed, Naade og Dyder, meenende derved at have bragt deres Complimenter saa høit, som mueligt, og ey i agt tagende, at de derved roese meere Personens Fødsel og Skabning, end Personen selv. Hans Viisdom og Forsigtighed var saa stor, at han ikke gierne tog feil i at udvælge det Beste, og behøvede han fast ingens Raad; hvorvel han bekiendte sig ingen Ting at vide, uden dette at han intet vidste til Gavns. Hvorudover Oraculet til Delphis, da det af Chærephon udi manges Nærværelse blev adspurdt, hvo der var den viiseste Mand, svarede saaledes: Sophocles er viis, Euripides end meere; men Socrates overgaaer alle. Af dette Oraclets Svar brystede Socrates sig aldeeles ikke; dog foraarsagede det ham stor Misundelse.

Han var saa religieux, at han intet giorde, uden at raadføre sig med Gud, og hørte ham aldrig nogen enten at giøre, eller at tale noget ugudeligt, og var det af Ærbødighed for Gud, at han ikke pleyede at sværge uden ved en Høne, en Hund, eller ved det Træe, som han sadd under.

|537Endskiøndt han udvortes lempede sig efter den Gudsdyrkelse, som da brugtes i Athenen, og talede om Jupiter, Juno, Mars, samt de andre hedenske Guder og Gudinder, saa seer man dog af Platonis Skrifter, at han har troed et eeneste almægtigt og ævigt Væsen, og toges deraf Anledning til de Beskyldninger, at han foragtede Landets Guder.Guder.]Guder.] i A fulgt af en blank linje Guder.] i A fulgt af en blank linje

Hans Bestandighed var stor, ja fast uovervindelig, helst udi TingTing]Ting] A, ting ms., de Ting B C Ting] A, ting ms., de Ting B C , som anginge Republiqvens Tarv og Velfærd. Derfor dristede han sig eene til at frikiende de 10 Anførere, som alle de andre fordømte. Saaledes sattsatt]satt] ms. A, satte B C satt] ms. A, satte B C han sig imod de 30 Tyranner. Saaledes blev han og udi Feltslag staaende paa sin Post til det Yderste. Men den største Prøve paa hans Bestandighed viisede hans Endeligt, da han ikke vilde redde sig med Flugten. Xanthippe hans Hustrue vidnede, at i alle de store Forandringer, som i hans Tid Republiquen blev underkasted, hun aldrig havde seet hans Ansigt forandret, saa han ingen Tid var meere glad eller meere bedrøved end han pleyede at være: hvilket desmeere var at forundre, efterdi han af Naturen var hengiven til Affecter. Da han engang laae syg, og een adspurdte ham, hvorledes det var med ham, svarede han: Hvis jeg kommer mig igien, faaer |538jeg fleere Misundere, og hvis jeg døer, faaer jeg fleere, som tale vel om mig.

Hans Tarvelighed var saa stor, at han stedse præfererede sund for velsmagende Spiise, og aad han aldrig længer, end til hans Hunger var stilled. Alt hvad man gav ham at drikke, smagede ham vel, saasom han aldrig drak uden for at lædske sig. Derved conserverede han sit Legeme, hvilket han stedse havde stor Omsorg for, saasom han holdt for, at Sindets Virkninger deraf dependerede. Herudover var han sielden svag; og da Pest nogle gange udi hans Tid regierede i Athenen, kom han altid uskad derfra.

Han var altid fattig, men altid fornøyed i sin Fattigdom: og søgte han aldrig at forbedre sin BodBod]Bod] ms. A B C; Boe Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. Boe, bet. 2)Bod] ms. A B C; Boe Liebenberg (se dog Holbergordbogen, s.v. Boe, bet. 2), men sit Levnet alleene, ikke at blive rigere, men bedre Mand. Naar han paa Torvet saae mange Ting tilfælles, sagde han: Hvor mange Sager ere her, som jeg ikke behøver. Naar Alcibiades skikkede ham kostelige Foræringer, og Xanthippe raadede ham til at imodtage dem, sagde han: Lader os kappes med Alcibiade udi GavmildhedGavmildhed]Gavmildhed] Gavmildheld A Gavmildhed] Gavmildheld A ved at skikke ham sine Foræringer tilbage. Da Alcibiades engang forærede ham en Grund, hvorpaa han selv kunde bygge sig |539et Huus, sagde han: Om du vilde forære mig en Hud, med de Vilkor, at jeg selv skulde giøre mig Skoe deraf, var jeg jo daarlig, om jeg imodtog saadan Gave. Da Archelaus engang inviterede ham til sig, for at giøre vel imod ham, sagde han sig ikke at ville komme til nogen, som vilde beviise ham Velgierninger, naar han ikke kunde giøre liige derfor.

Da nogle unge Mennesker for at giøre ham bange, havde forklædet sig som Spøgelser, og passede paa ham, da han om Natten gik over Gaden, blev han staaende, og efter Sædvane gav dem philosophiske Spørsmaal at besvare, ligesom de kunde være komne til ham paa hans Skole for at lære. Da ham blev sagt, at en vis Person talede meget ilde om ham i hans Fraværelse, svarede han: Det vil intet sige; han maa end slaae mig i min Fraværelse. Og da han hørte tale om en anden, som udøsede Skiældsord modmod]mod] A B C, imod ms. mod] A B C, imod ms. ham, sagde han: Det er Skade, at han ikke har lært at tale bedre. Da en ung liderlig Person gav ham engang et Stød med sin Fod, og de omstaaende derudover fnysede af Vreede, og vilde, at Socrates strax skulde hevne saadan Uret, sagde han: Om et Æsel havde givet mig et Slag |540af sit Bagbeen, vilde I vel da, at jeg skulde spende paa Æslet igien. Dog blev denne Gierning ikke uhævnet; thi samme unge Person blev siden af alle kaldet Spenderen; hvilket gik ham saa til Hiertet, at han hang sig selv.

Da han engang paa Gaden fik et Ørefigen, sagde han: Det vil blive best at bære et Foderal over Ansigtet herefter.

En anden uskikkelig Person overfalt ham med Hugg, hvilke han med Taalmodighed udstod, indtil hans heele Ansigt hovnede. Den eeneste Hevn han derover tog, var at lade tegne paa sit eget Ansigt disse Ord: N. N. fecit.

Endskiøndt han ofte var udi Nød og Trang, hyklede han dog aldrig for nogen, dog var han tækkelig og skiemtsom blant sine Venner: Da han engang udi et Giæstebud talede een af sine Venner haardt til, og Plato sagde dertil, at det havde været bedre at have giort saadant udi Eenrom; svarede Socrates: Det var ogsaa bedre, om du havde givet mig denne Erindring i Eenrom.

Da han engang blev adspurdt hvor han var født, svarede han, at Verden var hans FædernelandFæderneland]Fæderneland] ms. A, Fædreneland B C Fæderneland] ms. A, Fædreneland B C .

|541Han iførede sig undertiden ziirlige Klæder, lærede sig til at spille paa Instrumenter, ja han dandsede ogsaa hver Dag, og undertiden skiemmede sig ikke ved at stime med sine egne BørnBørn]Børn] A B C, børn ms. (tilføjet af Holberg)Børn] A B C, børn ms. (tilføjet af Holberg), holdende for, saadant ikke alleene at være anstændigt, men end og at være en Part af den sunde Philosophie, hvilken byder hvert Menneske at have Omsorg for Legemet, og at forfriske og opmuntre det ved uskyldig Tidsfordriv og sømmelig Bevægelse, helst saadan som skeer med Lyst, og derfor af alle Bevægelser meest forfrisker Sindet. Man seer ogsaa at Socrates ikke har villet distingvere sig fra andre udi udvortes Opførsel: han lod sig nøye med slet Føde, tog ogsaa imod det, som got var: Ligeledes skiemmede han sig ikke ved slette Klæder, vragede ey heller de gode: Anderledes end endeel andre Philosophi, hvilke intet havde at fremføre til Beviis paa deres Philosophie, end deres Skiægg og Kaaber: Men som Kiolen giør ingen Doctor, og Knævelbart ingen Soldat, saa giør Skiægget og Kaaben ingen Philosophum. Cæsar tilligemed hans Soldater ginge ud i Felten saa pyntede og krusede, som de kunde være udtagneudtagne]]udtagne]] ms. B C, undtagne A udtagne] ms. B C, undtagne A af et Dukkeskab, men de vare ikke desmindre Soldater derfor.

Endskiøndt han var af en forliebt Complexion, som tilforn er viiset, saa levede han dog i en bestandig Kydskhed, og med største |542Kaaldsindighed ansaae de skiønneste Ansigter. Han havde med saadan FlidHan havde med saadan Flid]Han havde med saadan Flid] A B C, Han havde med saadan flid ms. (rettet af Holberg fra Med saadan flid havde Han)Han havde med saadan Flid] A B C, Han havde med saadan flid ms. (rettet af Holberg fra Med saadan flid havde Han) arbeidet paa at tvinge sine Affecter, at, endskiøndt han af Naturen var hengiven til Vreede og Kiøds Lyst, syntes dog Sagtmodighed og Kaaldsindighed at være medfødde Qvaliteter hos ham.

Hans Retfærdighed var saa stor, at han ikke alleene aldrig tilføyede nogen Urett, men end ogsaa hialp alle Betrængte og Forurettede, undertiden med sin egen Skade. Hans daglige Idrætter, indtil han gav Aanden op, var at underviise alle Mennesker og at opmuntre dem til Dyd; og fremturede han i den Forretning, ret ligesom han af Republiquen kunde være pensionered derfor, da han dog aldrig tog BetalingBetaling]Betaling] A, Betalning ms. B C Betaling] A, Betalning ms. B C af nogen.