Lucius Cornelius Sylla var af en adelig Familie, men fattig, hvorfore han fik kun en slet Optugtelse udi Barndommen. Da han kom til nogen Alder, boede han udi et Leiehuus for en ringe Hyre; hvilket siden blev ham bebreided udi hans paafølgende Velstand af dem, som misundede ham hans Lykke. Thi da han engang rosede sig af sin Opførsel udi den Africanske Krig, sagde een: Syllæ fattige Tilstand udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Ungdommen.Hvad vil du bryste dig af Dyd, som haver saa mange Penge, skiønt du intet har arvet. Ja længe derefter, da han havde anmasset sig Eenevolds Magt, og han blant andre dømte en frigiven Slave (Libertum) til at døe, lod den samme SyllæSyllæ]]Syllæ]] ms., Sylla A; Sylla udg1763 Rahbek Liebenberg SS Syllæ] ms., Sylla A; Sylla udg1763 Rahbek Liebenberg SS |305vide, at de i gamle Dage havde logeret udi eet Huus, at han havde haft de øverste, men Sylla de nederste Værelser, saaledes, at det skillede kun den 3die Deel udi Prisen: men man merker ikke, at Sylla af saadant Argument lod sig bevæge til Moderation, det samme var ey heller nødigt. Saadant bliver fortaalt om Syllæ fattige Tilstand i hans Ungdom. Han kom dog ud af denne Fattigdom ved en Skiøge ved Navn Nicopolis, hvilken saaledes havde forelsket sig i ham, at hun giorde ham til sin Arving. Denne Arv blev siden forøged af det, han fik efter sin Stedmoder, hvilken elskede ham som sin egen Søn. Og viser dette, at Sylla har vidst at giøre sig behagelig og insinuant, naar noget derved var at vinde. Fra den Tiid fik han Leilighed at føre sig lidt fornemmere op.

Det første Æres Trin, som man finder ham at have giort, var at blive Caji Marii Qvæstor, han bliver MariiMarii]Marii] A B C, Marij ms. (i Holbergs hånd)Marii] A B C, Marij ms. (i Holbergs hånd) Qvæstor.da samme store General blev skikked til Africa. Udi denne Krig lod han see Prøver paa sin naturlige Forstand og Tapperhed, og betienede han sig i sær af en forefaldende Leilighed med saadan Snildhed, at han betog Generalen en stor Deel af den Ære, som han i denne Krig erhvervede. Samme Leilighed var denne. Da Jugurtha saae sig ikke længere udi Stand at kunne imodstaae de Romerske Vaaben, tog han |306sin Tilflugt til Bocchum Kongen af Mauritanien. Denne Bocchus blev omsider kied af at beskytte ham længer, og derfor besluttede at overlevere ham til Romerne. Saasom nu dernu der]nu der] ms. A, der nu B C nu der] ms. A, der nu B C var ingen Romer, som han havde meer FortroelighedFortroelighed]Fortroelighed] med omvendt i i A Fortroelighed] med omvendt i i A til end Sylla, efterdi samme Mand havde engang handlet saa vel med hans Gesantere, aabenbarede han dette sit Forsætt for Sylla, inviterende ham at komme til sin Leier, for at bortføre Jugurtham, saasom han selv skiemmede sig ved at lægge Haand paa sin Svoger. Sylla, efter at han havde hemmeligen givet Mario dette tilkiende, begav sig, skiønt ikke uden Fare for sin Person til Bocchi Leyer, og for at giøre en lykkelig Ende paa Krigen, betroede sig udi en barbarisk Konges Hænder, til hvis Løfter man ingen Troe kunde fæste. Jugurtha overleveres fangen i Syllæ Hænder.Saadant kunde vel kaldes en forvovend Gierning, og synes ingen Overeensstemmelse at have med Syllæ Forsigtighed. Men, saasom han selv da var kun en privat Person, og Republiqven eller Krigshæren i Africa ikke meget kunde lide ved een Mands Forliis, og der handledeshandledes]handledes] ms. A B C (herefter er slettet da i ms., formodentlig af Holberg)handledes] ms. A B C (herefter er slettet da i ms., formodentlig af Holberg) om at kunde giøre Ende paa en vanskelig og langvarig Krig, saa kand denne tappere Action aldeeles ikke kaldes dumdristig, men er een af de Gierninger, som mest glimrer udi Syllæ Historie. Der siges at Bocchus, seende sig at have baade Sylla og Jugurtha udi |307Hænder, stod længe i Betænkning, hvem af dem han skulde opoffre, besluttede dog denne gang at holde sit Løfte, og tilstedde Syllæ at føre Jugurtham fangen bort.

Saaledes endtes ved et Greeb den Jugurthinske Krig, som udi mange Aar var ført med stor Blods Udgydelse, og, endskiønt Marius, som General førte den fangne Konge i Triumph til Rom, saa blev den heele Ære dog Syllæ tillagt, hvilket opvakte Jalousie hos Marium.og lagde dette Grundvold til det store Had, som siden regierede imellem Marium og Syllam, helst da den sidste kort derefter lod paa sit Signet udgrave Historien saaledes, at Bocchus derpaa blev seet, som leverende Jugurtham udi Syllæ Hænder. Dog, saasom Sylla endda var kun en ringe Person, yttrede Marii Jalousie sig ikke strax saa meget; thi han betienede sig en Tid lang af ham som en hurtig Mand udi adskillige Tilfælle, og giorde SyllaSylla]Sylla] Jugurtha ms. A B C; Sylla Rahbek Liebenberg SS Sylla] Jugurtha ms. A B C; Sylla Rahbek Liebenberg SS under hans Anførsel siden de Tectosagers General til Krigsfange. Sylla forlader MariiMarii]Marii] A B C, Marij ms. (i Holbergs hånd)Marii] A B C, Marij ms. (i Holbergs hånd) Parti.Men da Sylla endeligen merkede, at Marius bar hemmelig Had til sig, forlod han ham, og slog sig til Catulum Marii Collega udi Consulatet. Catulus var vel en Mand af store Meriter, men ham fattedes den Hurtighed, som udfordredes til visse store Ting at i Verk sætte, hvorudover han var vel tient med en saa duelig Mand som Sylla. Han betroede ham ogsaa i den Cimbriske |308Krig de allervanskeligste Forretninger, hvilke Sylla fuldførte med stor Activitet og Skiønsomhed. Marius og Catulus commenderede da hver sinhver sin]hver sin] ms. A, hans B C hver sin] ms. A, hans B C Krigshær imod de Cimbrer. hans Bedrifter udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) den Cimbriske KrigDen første var een af de største Generaler, Rom nogen Tid har haft, hvorudover han saae Catulum over Axslene, og vilde alleene have Æren for alting. Det hendte sig i samme Krig, at Romerne eengang vare geraadne i Mangel paa Proviant, hvorudover Sylla paatog sig at redderedde]redde] A B C, rede ms. (rettet fra redde, formodentlig af Holberg)redde] A B C, rede ms. (rettet fra redde, formodentlig af Holberg) dem ud af denne Nød, og i en Hast magede det saa, at Catuli Krigshær bekom saadan Overflod af alle slags Levneds Midler, at den var i Stand ogsaa at forsyne Marii Krigshær dermed.

Dette forøgede end meere det Had som Marius havde fatted mod Sylla; thi, saasom han, nemlig Marius, havde meere sin egen Ære end Republiqvens Velfærd for Øyene, saa kunde han ikke lide, at noget, hvor nyttigt det end var, blev giort, som andre finge Æren for. Fra den Tid udbrød aabenbare Fiendskab imellem disse tvende Mænd, hvilken tog saadan Overhaand, at den nær i Grund ødelagde det Romerske Herredom. Marii Reputation var vel da i Henseende til hans store Bedrifter paa den høyeste Spidse; han var ogsaa i almindelighed yndet af Almuen, for hvis Beskytter han udgav sig imod Raadet og Adelen, og |309var det ved deres Yndest, at han blev sex gange Consul eller Borgemester, hvilken Ære aldrig havde hendet nogen Romer. Sylla derimod, saasom han selv var af en anseelig Familie, saa slog han sig til fornemme Folks Parti, hvilke ansaae ham, som een, der i fremtiden vilde blive dem en stor Protector mod Pøbelens Hovmod, hvilken Forhaabning og ikke slog dem feil: thi, endskiønt Marius udi Krigssager da ingen havde sin Lige, saa var Sylla derimod større Statsmand. Tilmed begyndte den første at blive gammel og tage af, da den anden derimod paa samme Tid var i sin Ungdoms Blomster, og syntes mest at have Republiqvens Ære og Velfærd for Øyene; hvorfore han af fornuftige Folk blev anseed som en oprindende Soel, der vilde fordunkle den anden, hvilket og skeede.

SyllaSylla]Sylla] ms. A B C (af Holberg rettet in scribendo fra Ma i ms.)Sylla] ms. A B C (af Holberg rettet in scribendo fra Ma i ms.) bliver Prætor.Sylla merkede strax, at den gemeene Almue i samme Henseende havde fattet Kaaldsindighed til ham; thi da han anholdt om at blive Prætor, fik han Afslag. Herudover maatte han beqvemme sig til at flattere Pøbelen, og at forbinde sig den saavel ved Caresser, som Gaver, udvirkede ogsaa derved saa meget, at han Aaret efter naaede sit Ønske. Dette var Aarsag, at, da han siden derpaa truede Cæsar at sætte ham til Rette i Kraft af sin Bestilling, svarede Cæsar: |310Du har Aarsag at kalde det din Bestilning, thi du har kiøbt den for dine egne Penge. Men man kand sige til Syllæ Undskyldning, at der var paa de Tider fast intet andet Middel til at komme fort, og viser Historien, at ingen har betient sig bedre af slige Midler, end Cæsar selv.

Efterat Sylla havde været sit Aar udi denne BestillningBestillning]Bestillning] ms. A, Bestilling B C Bestillning] ms. A, Bestilling B C , blev han skikked med nogle Tropper til Cappadocien, hvor han fordrev Gordium, og satt Ariobarsanem paa Thronen igien. Der ankom til ham et Parthisk Gesantskab, for at anholde om hans Venskab og Alliance: og blev dette anseed som et Omen for Syllæ tilkommende Magt, efterdi det var den første Romer, som saadan Ære var vederfarenvederfaren]vederfaren] A, vederfaret ms. vederfaren] A, vederfaret ms. ; thi Partherne vare paa de Tider de frækkeste Folk, og de eeneste, som kunde holde Romerne Stangen. hans Opførsel mod en Parthisk Gesant.Da han gav Audience til den Parthiske Gesant, satt han i sit Telt 3 Stoele, en for Ariobarsanes, den anden for den Parthiske Gesant, og den tredie midt imellem for sig selv. Denne Gierning blev af nogle berømmet, af andre derimod lasted som alt for hofmodig, og blev den Parthiske Gesant derfor ved sin Tilbagekomst straffet paa Livet. Der fortælles ellers, at udi Gesantens Følge var en Parther, hvilken med Attention beskuede Sylla, og spaaede, at han vilde blive en stor |311Mand. Det er troeligt, at han har sagt det spotteviisspotteviis]spotteviis] A, spotviis ms. spotteviis] A, spotviis ms. , efterdi Sylla ved Audiencen tog sig saadan Myndighed til, om ellers ikke Spaadommen, som gemeenligen skeer, er giort efter Tiden.

Ved Syllæ Tilbagekomst oprippedes den Bitterhed, som Marius havde fatted til ham, og det ved saadan Leilighed. Den Mauritanske Konge Bocchus, for at insinuere sig saavel hos Romerne, som hos Sylla i særdeleshed, indviede til Capitolium nogle Guldstøtter, hvoriblant var Bocchi egen Statue, hvilken blev forestilled overleverende Jugurtham udi Syllæ Hænder. Dette kunde Marius ikke lide, og derfore med magt søgte at borttage samme StøtteStøtte]]Støtte]] ms. A, Støtter B C; Støtter Rahbek, Støtte Liebenberg SS Støtte] ms. A, Støtter B C; Støtter Rahbek, Støtte Liebenberg SS . Syllæ Venner derimod hindrede ham derudi, saa at Rom truedes med indvortes Krig, og virkeligen var falden derudi, hvis den store Italienske Feide ikke paa samme Tiid var indfalden, som gav dem andet at tænke paa. hans Bedrifter i den Italienske Krig.Samme Krig, som er en af de merkeligste Rom har haft, kaldtes den allierede Krig, (bellum sociale) efterdi de fleeste Italienske Stæder rottede sig sammen for med Magt at erholde *RomerskeRomerske]Romerske] ms. A; Romerske udg1763, romersk Rahbek, Romersk Liebenberg (se komm.)Romerske] ms. A; Romerske udg1763, romersk Rahbek, Romersk Liebenberg (se komm.) Rett og Borgerskab, som de saa længe forgieves havde søgt om. Derudi signaliserede sig de fleste store Romerske Generaler, blant andre Marius og Sylla, hvoraf den første, som da allerede havde naaet en høi Alder, giorde intet, som |312svarede til hans store Navn: Syllæ Reputation derimod kom paa den høieste Spidse, saa at han blev holden for en afaf]af] af af A af] af af A de største og fornuftigste Krigs-Anførere; og er det merkeligt, at, endskiønt hans store Bedrifter fornemmeligen kunde tilskrives hans egen Tapperhed og Forstand, saa tilskrev han dem dog besynderlig til hans Lykketil hans Lykke]til hans Lykke] ms. A B, hans Lykke til C til hans Lykke] ms. A B, hans Lykke til C . han tilskriver LykkenLykken]Lykken] ms. A B C (også med stort L i Holbergs hånd i ms.)Lykken] ms. A B C (også med stort L i Holbergs hånd i ms.) alting.Thi han skriver udi sine Commentarier eller Memoires, at de Ting, som han havde giort i en Hast, havde haft bedre Udfald, end de, som han med Flid havde overlagt. Det var derfor, at han affecterede den Titel af Sylla Felix eller den Lykkelige. Hvis dette skeede af Modestie, kand man ansee det som en stor Qvalitet hos denne Mand. Det er troeligt, at han giorde det af Politique, for efter adskillige store Heltes Exempel at indbilde den gemeene Mand, at han havde Commerce med en Gudinde: thi man seer, hvad Numa Pompilius, Scipio, Sertorius og andre have udvirket ved deslige Inventioner. Jeg for min Part finder intet Tegn til Fremfusenhed udi Syllæ Historie, men heller, at hans Bedrifter vare saadanne, som heller bør tilskrives hans Hurtighed og Forstand end den blinde Lykke. Betænkning over Syllæ Syn og Drømme.Hvad han taler om sine Drømme og Aabenbaringer kand henføres til samme hans Politique, endskiøndt Plutarchus og andre tilskrive saadant hans Overtroe. Saadan Character er ogog]og] ms. A B C (rettet fra dog i ms., formodentlig af Holberg)og] ms. A B C (rettet fra dog i ms., formodentlig af Holberg) given |313Numæ Pompilio, Scipioni, Alexandro Magno og andre, endskiønt det er klart, at de øvede saadant i politiske Henseender; hvilket Skribentere ikke alletider have givet agt paa, og er det derfor, at Q. Curtius ofte igiennemhegler sin Heros for de Ting, som viiseligstviiseligst]viiseligst] ms. A B C (rettet fra viiseligsten i ms., formodentlig af Holberg)viiseligst] ms. A B C (rettet fra viiseligsten i ms., formodentlig af Holberg) have været overlagde, og tilskrivertilskriver]tilskriver] ms. A B C (rettet fra tilskrive i ms., formodentlig af Holberg)tilskriver] ms. A B C (rettet fra tilskrive i ms., formodentlig af Holberg) for Exempel enten hans Hovmod eller Overtroe den Historie, han lod udspreede om sin Fødsel, nemlig, at han var Jovis Søn, da dog Alexandri egne Ord burdte have bragt ham af Drømmen; thi, da saadant eengang blev ham bebreidet, svarede han: Gid ogsaa Indianerne vilde troe, at jeg var Jovis Søn! thi saadan Opinion hielper og bestyrker mine Sager. (*Utinam & Indi Deum me esse credant; fama enim bella constant.) Man kand derfor ikke have andre Tanker om Syllæ Drømme og Aabenbaringer, sær det Syn, han omtaler udi sine Commentarier, som han har dediceret til Lucullum; thi man finder udi hans Levnet større Tegn til Vantroe, end Overtroe, og gik hans Vantroe saa vit, at han skiemtede med hellige Sager, som Plutarchus selv har antegnet paa andre Steder.

han bliver Consul.Da Sylla havde naaet sit 50 Aar, blev han ophøyed til den største Æres Post, nemlig Consulatet, og giorde han da et anseeligt |314Parti, nemlig med Metelli Dotter, som var hans fierde Hustrue, og for hvilken han stedse bar stor Æstime. Paa samme Tid havde Romerne at bestille med den store Mithridate Kongen af Ponto, hvilken havde giort dem saadan Handel, at de fornemmeligen maatte have deres Tanker fæstede til samme Krige, og dertil bruge een af deres største Anførere. Her komme dada]da] ms. A, mgl. i B C da] ms. A, mgl. i B C de tvende gamle Rivaler paa Tapetet igien; men Sylla som Consul og den beqvemmeste Mand blev da beskikked til denne vigtige Post. Marius, hvis Ærgierighed tog til med hans høye Alder, satt da alting udi Fyr og Flamme for at hindre saadant, og at tilbringe sig selv denne *CommendoCommendo]]Commendo]] A, commendo ms., Commando B, Commando C (fraktur); Commando Rahbek, Commendo Liebenberg SS (se komm.)Commendo] A, commendo ms., Commando B, Commando C (fraktur); Commando Rahbek, Commendo Liebenberg SS (se komm.). Sylla udvælges til at føre den Mithridatiske Krig.Til den Ende betienede han sig af Sulpitio, som da var Folkets Tribunus, hvilken paa de Tider var den beqvemmeste Mand, som onde Mennesker kunde betiene sig af til at stifte Oprør. Den samme havde erhvervet sig Credit hos Almuen, paa hvilken han stoelede, og under Prætext at beskytte dem mod Raadets og de Stores Vold, øvede all optænkelig Ondskab og Tyrannie, havende altid til sin Tieneste 3000 unge bevæbne Romere, hvilket Corps han kaldte Anti-Senat eller Raadets Fiende.

Denne onde Mand, understøtted af Mario, satt da Almuen i Bevægelse, og magede det saa, den Mithridatiske Krigs Anførsel |315blev tagen fra Sylla, og forflytted paa Marium. Marius sætter sig derimod.For at hemme denne Vold, befoele begge Consules, at Justicen og alle Forretninger i Staden skulde ophøre: men da de engang vare samlede, for videre at overlegge Sagerne, overfaldt Sulpitius dem med sine bevæbnede Handlangere, omkom mange paa Stedet, og derpaa udstedde Ordre i Folkets Navn til Syllæ Krigshær, at den skulde antage Marium til Anfører. Men Sylla, som altid stod paa sin Vagt, kom først til Leyeren, og underrettede Krigsfolket, om hvad som var skeed udi Staden, hvorudover de Officiers, som Sulpitius havde skikked, ved deres Ankomst til Leyeren bleve steenede.

Marius, for at hevne sig over dette, lod da omkomme adskillige af Syllæ Venner i Staden, og udplyndrede deres Huuse, saa at de fleeste af dem flygtede til Krigshæren, hvis Hielp de forlangede til at straffe saadan Vold. Sylla begav sig strax derpaa med Krigshæren til Staden. Raadet var ham vel tilgedan; men, som det da stoed under Marii og Sulpitii Ave, skikkede de 2 Prætores ud mod Syllam, for at befale ham, ikke at gaae videre frem, og entholde sig fra Staden. Men som dette skeede med Myndighed og udi en høy Tone, bleve Krigsfolkene saa ophidsede, at de vilde omkomme dem; dog kom det ikke dertil, saasaa]saa] ms. A; saa at Rahbek SS (mgl. i SS app.), saa Liebenberg saa] ms. A; saa at Rahbek SS (mgl. i SS app.), saa Liebenberg de alleene lode |316sig nøye med at synderrive deres Riis, og skille dem ved deres Purpur-Kioler, hvilket man kand sige, var alt nok udi en Republik, hvor Krigshæren med deres Anfører hidindtil havde ladet see en blind Lydighed mod Raadet og Folket, samt dyb Ærbødighed for Stadens Øvrighed; og seer man da heraf, paa hvilken svag Fod den Romerske Frihed da stoed.

Da de tvende Prætores udi saadan Tilstand komme tilbage, opfyldtes den heele Stad med Forskrækkelse. Marius giorde da Anstalt til Modstand; Krigsfolkene derimod, som da stode ved Nola, raabte, at man strax skulde føre dem til Rom. Sylla gaaer med en Krigshær mod Rom.Sylla, enten af Undseelse eller af Politique, for at udforske, om det var Krigshærens ramme Alvor, ballancerede længe herudi, hvad han skulde giøre. Endeligen, saasom han merkede Soldaternes Fyrighed, besluttede han med bevæbnet Magt at gaae imod Staden, efterat han ved sin sædvanlige Politique havde ladet upspreede en nye Aabenbaring, nemlig, at den Gudinde Bellona havde udi Søvne opmuntred ham, og givet ham i Hænder sin Tordenstraale, hvormed han skulde fælde sine Avindsmænd. Da han nu var paa Veien, kom et nyt Gesantskab ham i møde, som lod ham vide, at Raadet havde tilstedet ham alt hvad som var ret og billigt. Sylla lovede da at staae fra sit Forsæt, og at forblive paa |317det Sted, som han da var, befoel ogsaa sine Officiers at stikke en Leier, for at giøre Gesanterne gandske sikre. De samme gave sig derpaa i den fulde Forsikring til Staden igien: men de havde neppe vendet Krigsfolket Ryggen, førend Sylla affærdigede et vist Antal Folk for at giøre sig Mester af een af Stadens Porte, og derpaa gik fort med sin heele Magt, og uden Møie kom ind udi Staden. bemægtiger sig Staden.Folket kom da i fuld Bevægelse, og med stor Hidsighed angreebe Soldaterne, hvorudover Sylla for at indjage dem Skræk, befoel at sætte Ild paa Husene, tog ogsaa selv en Fakkel i Haanden, for at vise, at det var hans Alvor. Plutarchus anfører dette til Beviis paa Syllæ Grumhed: men jeg er gandske ikke eenig med denne berømmelige Skribent i at give Syllæ Portrait. Det er troeligt, saadant bestoed kun i Truseler, hvilket ogsaa Udgangen lærede. Den sundeste Deel af Staden ønskede hans Fremgang, og var det alleene for at giøre Ende paa Marii og Sulpitii Tyrannie, som vare aabenbare Fiender af alle honnetehonnete]honnete] ms. A B C (rettet fra honette i ms., formodentlig af Holberg)honnete] ms. A B C (rettet fra honette i ms., formodentlig af Holberg) Folk, at han greeb til den Yderlighed, med bevæbnet Magt at trænge sig ind udi Rom.

Marius, seende sig ikke at kunde staae imod Syllæ Magt, lod ved TrompetersTrompeters]]Trompeters]] C, Trompetens ms. A, Trompeternes B; Trompeters Rahbek Liebenberg SS Trompeters] C, Trompetens ms. A, Trompeternes B; Trompeters Rahbek Liebenberg SS Lyd udblæse, at alle de Slaver, som vilde følge hans Standard skulde blive frie: men Sylla gik med saadan Hurtighed ham paa Klingen, |318at han ikke fik Tiid til at giøre Anstalt til Modstand, men maatte flygte af Staden. lader dømme Marium fra Livetfra Livet]fra Livet] A B C, fra livet ms. (rettet in scribendo af Holberg fra i landfly)fra Livet] A B C, fra livet ms. (rettet in scribendo af Holberg fra i landfly).Derpaa lod Sylla sammenkalde Raadet, og ved dem lod dømme Marium, Sulpitium og nogle faa af de mest Skyldige fra Livet. Sulpitius blev omkommen af sin egen Slave: hvilken Sylla, som elskede Forræderiet, men hadede Forræderen, strax derpaa lod henrette. Paa Marii Hoved lod han sætte en vis Priis, hvorudi Plutarchus siger, at han handlede baade ufornuftig og tyrannisk, helst efterdi Marius kort tilforn havde ladet ham slippe af sine Hænder. Men saasom Marius da ingen Prætext havde til at lægge Haand paa Sylla, hvilken han havde skildt ved den *CommandoCommando]Commando] ms. A (rettet af Holberg fra Commendo i ms., se komm.)Commando] ms. A (rettet af Holberg fra Commendo i ms., se komm.), som af Folket var ham overdraget, og saaledes faaet sin Villie frem;frem;]frem;] frem. ms. A B C; frem. udg1763, frem, Rahbek, frem; Liebenberg SS (ikke i Liebenbergs app.) frem;] frem. ms. A B C; frem. udg1763, frem, Rahbek, frem; Liebenberg SS (ikke i Liebenbergs app.) Sylla derimod var høiligen forurettet af Mario, der vilde støde ham fra sin Værdighed, og havde ladet hans beste Venner henrette, saa falder denne Critiqve af sig selv. Jeg seer ey heller, at Sylla da syndede imod den sunde Politiqve ved at lade dømme fra Livet en saa uroelig og ond Mand, som han kunde forud see, vilde i hans Fraværelse sætte alting i Bevægelse, hvilket og skeede, som videre skal fortælles.

Plutarchus censurerer tit Syllam uden grundPlutarchus siger videre, at han ved denne Gierning yderligen fortørnede Raadet og Folket. Hvad Raadet angik, da, saasom det sukkede under Marii og Sulpitii Tyran|319nie, saa kunde det naturligen ikke græmme sig over deres Straf, allerhelst eftersom det selv havde dømt dem fra Livet. Det er troeligere, at Raadet aldrig havde tilgivet Syllæ, hvis han ved denne Leilighed havde sparet disse Tyranner, helst Sulpitio, der aabenbare førte Krig med Raadet, og kaldte sine Drabantere Anti-Senat, som Plutarchus selv vidner. Hvad den gemeene Almue derimod angik, da, som Marius og Sulpitius stedse havde hyklet for dem, gik denne Medfart dem til Hiertet; ja de lode i Gierningen strax tilkiendegive deres Fortrydelse, i det de nægtede hans Paarørende Nonio det Embede, som han søgte, og i hans Sted udvalte en anden af Syllæ Fiender. Sylla lod sig dog ikke merke med ringeste Fortrydelse derover: tvertimod, han bevidnede, at det var ham en Glæde, at Folket ved hans Middel havde en fuldkommen Frihed til at øve sin Ret. Ja for videre at bestyrke dem i den Tanke, tillod han, at Cinna, som var een af hans Modstanderes Parti, blev udvalt til Consul. Deslige Gierninger fortiene ikke at censureres, saasom de heller give Prøver paa Moderation og Mildhed. Det synes at ovenmeldte Autor har taget sig for at laste denne store Mand, og det med saadan Iver, at han ikke giver agt paa sine egne Ord; thi det Portrait, han giver paa Sylla, |320kand til intet giøres af hans egen Historie.

Førend Cinna blev udvalt til Consul, tog Sylla ham i Eed, at han skulde være ham behielpelig udi alle hans Idrætter, og ingen Bevægelse giøre i hans Fraværelse. Cinna begav sig derpaa op paa Capitolium, og der holdende en Steen i Haanden med dyre Eeder forpligtede sig til en stedsvarende Affection imod Sylla, ønskendeønskende]]ønskende]] C, ønskede ms. A B; ønskende udg1763 Rahbek Liebenberg SS ønskende] C, ønskede ms. A B; ønskende udg1763 Rahbek Liebenberg SS , at hvis han ikke saadant efterlevede, han maatte forkastes af Staden, ligesom han kastede denne Steen af sin Haand. Men denne Eed var saa snart ikke aflagt, førend han arbeidede paa Syllæ Fordervelse, og udsatt een af Folkets Tribuner, nemlig Virginium paa ham. Sylla begiver sig til den Mithridatiske Krig. Men Sylla foragtede disse Trudsler, og begav sig paa Reisen til Asia, for at føre Krigen mod Mithridatem.

Den Mithridatiske Krig var af stor Vigtighed; thi man havde at bestille med en Regent, der havde bemægtiget sig Asien, Bithynien, Cappadocien, Thracien, Macedonien, de Cycladiske Øer, item, Athenen, i hvilken sidste Stad han havde oprettet store Magaziner, og søgte at ophidse heele Grækenland mod Romerne. Han havde stedse en stor Flode udi Søen, som var commenderetcommenderet]commenderet] ms. A B, commanderet C commenderet] ms. A B, commanderet C af een af de anseeligste Generaler paa de Tider, nemlig Archelaus. Han selv varvar]]var]] ms. C, bar A B; var udg1763 Rahbek Liebenberg SS var] ms. C, bar A B; var udg1763 Rahbek Liebenberg SS een af de største Genier, Asien |321Mithridatis Portrait.nogen Tid har bragt til Veye, saa det var ikke mindre ved List og Behændighed end ved Magt han havde holdt de Romere saa længe Stangen, og giort adskillige af deres Anførere til skamme. Saa snart Sylla kom til Grækenland, skikkede alle Stæder Gesantskabe mod ham, og tilbøde sig at aabne deres Porte. Alleene Athenen, som da var tyrannisered af Aristion, giorde Modstand. Hvorudover Sylla med sin heele Magt gik mod samme Stad, hvilken han uden Sværdslag havde kundet erobre, hvis han havde villet blive liggende for at udhungre den. Sylla beleirerbeleirer]beleirer] ms. A (rettet af Holberg, formodentlig in scribendo, fra beleirrer ved linjeskift i ms.)beleirer] ms. A (rettet af Holberg, formodentlig in scribendo, fra beleirrer ved linjeskift i ms.) Athenen.Men Tiden tillod ham ikke at gaae langsom frem, i Henseende til de Forandringer, som i hans Fraværelse kunde skee i Rom; hvorudover han strax lavede sig til at bestorme Athenen. Og saasom ham fattedes Træe til Machiner, lod han nedhugge de skiønne Philosophiske Gange, hvilket blev lagt ham til stor Last. *Men Sylla, enskiøntenskiønt]enskiønt] A, endskiønt ms. B C; endskiønt SS (mgl. i SS app.) enskiønt] A, endskiønt ms. B C; endskiønt SS (mgl. i SS app.) han var en Elsker af Boglige Konster, gik dog i den Æstimei den Æstime]i den Æstime] den Æstime A B C, den æstime ms.; i den Æstime Rahbek, den Æstime udg1763 Liebenberg SS (se komm. til Men Sylla ... i sit Arbeide)i den Æstime] den Æstime A B C, den æstime ms.; i den Æstime Rahbek, den Æstime udg1763 Liebenberg SS (se komm. til Men Sylla ... i sit Arbeide), han ellers kunde have for disse høylærdehøylærde]høylærde] A B C, philosophiske ms. høylærde] A B C, philosophiske ms. Skove, ikke saa vit, at han af Ømhed over de samme vilde underkaste sig mindste Uheld, eller lide mindste Forhaling i sit Arbeide. En Lucullus, Antonius, ja en Cæsar selv, som med alle deres store Qvaliteter ikke vare gandske frie for et slags Pedanterie, havde maa skee taget saadant i Betænkning. Men |322Sylla saae kun efter det Solide, hvorudover disse hellige Træer maatte fældes og forvandles til Machiner, og meenede Sylla, at den Atheniensiske Patronesse Minerva burdte have den Eftertanke selv at undskylde Gierningen, efterdi den skeede af Fornødenhed. bemægtiger sig de Græske Templers Rigdom.Videre, saasom han behøvede Penge til Krigens Fortsættelse, tog han ikke i Betænkning at lade bortføre fra de Epidauriske og Olympiske Templer den Rigdom og hellige Liggendefæe, som der laae forvaret: han tilskrev ogsaa Amphyctyones eller det almindelige Græske Raad, som da vare forsamlede til Delphis, at de giorde bedre i at skikke ham ApollinisApollinis]Apollinis] ms., Appolinis A; Apollos Rahbek, Apollinis udg1763 Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), Appolinis SS Apollinis] ms., Appolinis A; Apollos Rahbek, Apollinis udg1763 Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), Appolinis SS Skat, saasom den var sikkere udi hans Forvaring, og lovede han, at hvis han var nødd til at betiene sig deraf, vilde han efter Krigen give dens Værdi tilbage igien. For at imodtage denne Apollinis Skat, skikkede han en Græker ved Navn Caphis til Delphos. Samme Caphis, saasom han var meere øm i deslige Sager endend]]end]] ms. B C, med A (vel en fejllæsning af ms.); end udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), med SS end] ms. B C, med A (vel en fejllæsning af ms.); end udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), med SS Sylla, turde ikke røre ved det hellige Liggendefæe, og udi Amphyctyonum Nærværelse med grædende Taare beklagede da den Fornødenhed ham var paalagt at forrette saadan Ting. Skiemter med Apolline.Da een af de Nærværende merkede denne hans Blødhiertighed, foregav han sig at høre lydet af Apollinis Luth udi det Inderste af Templet. Af dette blev Caphis end meere bevæget, og |323berettede Syllæ, hvad som skeed var. Sylla skrev ham strax tilbagetilbage]tilbage] lilbage A tilbage] lilbage A , at han forundrede sig over, at Caphis, som en fornuftig Mand, ikke kunde begribe, at all Sang og Instrumenters Lyd er Glædes-tegn. Han skulde derfor ikke betænke sig paa at bortføre Skatten, efterdi den Gud Apollo udtrykkeligen ved saadan Glædes-tegn havde givet tilkiende sit Samtykke dertil.

Formedelst denne Gierning bliver ogsaa Sylla dygtig igiennemhegled af Skribentere: man kand og ikke vel undskylde den samme. Betænkning derover.Men han behøvede Penge: saa der var kun tvende Vilkor at udvælge, enten at komme med uforrettet Sag tilbage, eller at give en Assignation paa de Steder, hvor saa mange frugtesløse Penge laae begravne. Man har jo seet Christne Potentater, ja Paverne selv udi Nødsfald at gribe til slige Midler: det er og alleene ved saadanne Hændelser, at deslige hellige Midler, som dagligen forøges for at ligge frugtesløse paa et vist Sted begravne, komme til det Brug, hvortil de naturligen ere destinerede. Soldaten vil have sin Sold og HandverksfolkHandverksfolk]Handverksfolk] ms. A B, Haandverks-Folk C Handverksfolk] ms. A B, Haandverks-Folk C deres Løn. Om Templer derimod kand det hede, som Poëten siger:

Det kand vel ikke nægtes, at Sylla ved sin Gavmildhed jo giorde Krigsfolket verre, end det nogen Tiid havde været. Men udi den Tilstand han var saavel i Henseende til Staden som Provincierne, hvor han var omspendt af Fiender, maatte han gribe til saadanne ulovlige Midler. Han var ogsaa |325saa ophidsed mod Athenen, saavel i Henseende til den Modstand Staden giorde, som de spottefuldespottefulde]spottefulde] ms. A, bespottelige B C spottefulde] ms. A, bespottelige B C Ord, Aristion paa Murene dagligen udøsede mod ham og hans Hustrue Metella, at han ingen Ting sparede for at blive Mester derover. Staden varvar]var] A B C, var da ms. var] A B C, var da ms. geraaden udi stor Hungersnød, saa at man aad alting indtil gamle Skoe. Raadet og Folket til Athenen bade da Aristion med Knæfald, at han vilde forbarme sig over dem, og capitulere med Sylla. Aristion afvisede dem først med Hugg og Slag, men endeligen tilstedede dog nogle Oratores at begive sig til Syllæ Leier. Syllæ Svar til de Athenienske Gesantere.Men de samme Oratores talede ikke uden om Athenens gamle Herlighed og de store Mænd, den havde bragt til Verden; saa at Sylla blev kied af deres vitløftige Snak, og sagde: Giemmer eders Tale-KonstTale-Konst]Tale-Konst] A B C, Tale-konst ms. (rettet af Holberg fra Tale-kunst)Tale-Konst] A B C, Tale-konst ms. (rettet af Holberg fra Tale-kunst) til beleiligere Tiid. Jeg er ikke hidkommen for at høre Antiqviteter, men for at straffe en rebelsk Stad. Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige Repliquer: thi da en slet Poët offererede ham et Vers, gav han ham en Foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere.Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige Repliquer: thi da en slet Poët offererede ham et Vers, gav han ham en Foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere.]Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige Repliquer: thi da en slet Poët offererede ham et Vers, gav han ham en Foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere.] A B C, Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige repliqver: thi da en slett Poet offererede ham et vers, gav han ham en foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere ms. (passagen er tilføjet af Holberg)Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige Repliquer: thi da en slet Poët offererede ham et Vers, gav han ham en Foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere.] A B C, Man seer at Sylla ellers har været rig paa artige repliqver: thi da en slett Poet offererede ham et vers, gav han ham en foræring, men lod derhos sige, at det var derfor at han ikke skulde skrive meere ms. (passagen er tilføjet af Holberg)

Medens dette Gesantskab forrettede sit Ærinde, practiserede sig nogle Spioner ind udi Staden, hvorhvor]hvor] ms. B C, hver A hvor] ms. B C, hver A de finge at høre, at der |326var et vist Sted af Murene, som varvar]var] ms. A, vare B C var] ms. A, vare B C ilde forvaret, og hvor Fienderne let kunde løbe Storm. Da Sylla fik Kundskab derom, besigtigede han strax om Nattetider samme Sted, og derpaa giorde Anstalt til Storm, hvilken ogsaa gik for sig, og Romerne trængede sig ind udi Staden. Da blev øved all den Mord og Vold, som en med Storm erobred Stad underkastes. indtager Athenen med Storm.Han besluttede udi sin Vrede strax i Grund at ødelægge Staden, dog lod han sig siden af nogles Forbøn formilde, saa at han alleene nedrev og sløifede dens Mure, sigende, at han sparede de levende Athenienser i Henseende til de Afdødes Meriter. Efterat Staden var erobred, lod han ved Curio beleire Castellet, hvor den Tyran Aristion havde taget sin Tilflugt, hvilken af Mangel paa Vand maatte give sig fangen. Derpaa giorde han sig Mester af Piræo, hvis Fortificationer og prægtige Tøihuus han lod sætte Ild paa. I saadan Uheld styrtedes da denne berømmelige Stad, og er det en af de merkeligste Periodis udi Athenens Historie.

Sylla rykker mod Mithridatem.Efter Athenens Erobring begav Sylla sig til BœotienBœotien]Bœotien] A B C, Beotien ms. Bœotien] A B C, Beotien ms. , hvor Mithridatis Anfører med en forskrækkelig Krigshær af alle slags Nationer lod sig see. Romerne, saasom deres Magt bestoed kun af 1500 Ryttere og 15000 Fodfolk, saa dristede de sig ikke til at binde an med en saa talrig Fiende, men holdteholdte]holdte] ms. A B, holdet C (således også i udg1763)holdte] ms. A B, holdet C (således også i udg1763) sig |327inden deres Forskandsninger, saa at Sylla ved ingen Formaninger kunde betage dem deres Frygt: hvorudover, saasom han vilde ikke tvinge dem at slaaes, medens de vare saa modløse, maatte han holde sig stille, og med Taalmodighed drikke i sig alle de spottelige Ord, som disse barbariske Folk dagligen udøsede mod de Romere. Men just dette kom Syllæ til stor Nytte; thi Barbarerne af den Foragt, de havde fatted mod deres Fiender, bleve saa trygge, at de ingen Orden eller Discipline meer agtede, men streiffede undertiden troppevis udi Partier langt fra Leiren, sættende Ild paa Stæder og Templer. hans Paafund for at opmuntre sine Folk.Dette gik SyllæSyllæ]]Syllæ]] ms., Sylla A; Sylla Rahbek, Sylla udg1763 Liebenberg SS Syllæ] ms., Sylla A; Sylla Rahbek, Sylla udg1763 Liebenberg SS heftig til Hiertet, hvorudover, saasom han var heel frugtbar paa Anslag, ophittede han et Middel, hvorved han kunde bringe sine Folk frivilligen til at forlange et Feltslag. Han paalagde dem stort Arbeide ved at giøre dybe Graver, og selv stedse bivaanedebivaanede]bivaanede] ms. A, bivaane B C bivaanede] ms. A, bivaane B C samme Arbeide, for at see til, at det blev drevetdrevet]drevet] A, dreven ms. B C drevet] A, dreven ms. B C med Iver, og at straffe dem, som vare lade og forsømmelige, paa det de skulleskulle]skulle] A, skulde ms.; skulle udg1763 Rahbek SS, skulde Liebenberg (ikke i app.) skulle] A, skulde ms.; skulle udg1763 Rahbek SS, skulde Liebenberg (ikke i app.) af slige Besværligheder kiedes og forlange at gaae Fienden under Øien. Udgangen svarede ogsaa til hans Haab; thi, da han engang efter Sædvane gik om for at besigtige Arbeidet, begyndte de alle med Skrig at forlange et Feltslag. Sylla svarede da: Hvis det er eders Alvor, saa griber strax til Gevær, hvilket ogsaa skeede.hvilket ogsaa skeede.]hvilket ogsaa skeede.] fejlagtigt med større typer i A hvilket ogsaa skeede.] fejlagtigt med større typer i A

|328Slag ved ChæroneaChæronea]Chæronea] ms. A B C (i Holbergs hånd i ms., rettet fra Cheronæa i hans egen hånd)Chæronea] ms. A B C (i Holbergs hånd i ms., rettet fra Cheronæa i hans egen hånd)Jeg vil her ikke tale om de Marches og Contremarches, som da bleve giorte, men alleene sige, at der blev kort derefter holdet et stort Slag ved ChæroneaChæronea]Chæronea] ms. A B C (rettet af Holberg fra Cheronæa i ms.)Chæronea] ms. A B C (rettet af Holberg fra Cheronæa i ms.), hvorudi Sylla erholdt en fuldkommen Seier, saa at af den heele fiendtlige Magt neppe 10000 reddede sig med Flugten til den Stad Chalcis: af Romerne derimod savnedes der ikkun 14 Mænd. Til en Erindring af denne store Seier bleve opreiste 3 Trophæer, hvorpaa han lod grave, Mars, Victoria og Venus, givende dermed tilkiende, at det var ikkevar ikke]var ikke] ms. A B, ikke var C var ikke] ms. A B, ikke var C ved egen Capacitet og Kræfter saadant var skeed; hvilket man ikke kand andet end tilskrive hans sædvanlige Modestie: thi, endskiønt han med største Konst og Behendighed havde forrettet en TingTing]Ting] Ttng A (med læderet t)Ting] Ttng A (med læderet t), maatte det dog hede, at Lykken havde den største Deel derudi. Strax efter dette Slag begav han sig til Thebas, hvor han celebrerede en stor Fest ved Musique og Skuespill, og lod fra de omliggende Græske Stæder hente Dommere for at uddeele Priser.

Men denne Høitidelighed var neppe endet, førend han fik Tidender fra Rom, at en af hans Mostandere, nemlig Valerius Flaccus var bleven udvalt til Consul, og at han allereede var paa Veien, med en Krigshær mod sig, skiønt det skulde hede, at det var mod Mithridatem. Herudover hastede han mod Thessalien, ligesom det var for at gaae |329den nye Consul i møde. Men som han paa Veien fik at vide, at en anden Mithridatisk Anfører, nemlig Dorylaus med 80000 Mænd disciplinerede Tropper var falden ind udi BœotienBœotien]Bœotien] A B C, Beotien ms. Bœotien] A B C, Beotien ms. , begav han sig tilbage, for at hemme samme Dorylai Fremgang. Samme Dorylaus stoelede saa meget paa denne sin Magt, at han foragtede Archelai Erindring, som raadede ham fra at binde an med Romerne. Men Sylla viisede ham strax, at han ikke havde giort ilde i at efterfølge Archelai Raad. Thi, da han af adskillige smaa Treffninger havde merket, at det var ikke tienligt at vove noget Hovedslag mod Sylla, besluttede han at agere defensive, og derved at udmatte den Romerske Krigshær. Dog, som den store slette Mark af OrchomenumOrchomenum]Orchomenum] ms. A B C (rettet af Holberg fra Orchomene i ms.; herudfor har han desuden skrevet og slettet en marginalnote med ordlyden Slag ved Orchomenum)Orchomenum] ms. A B C (rettet af Holberg fra Orchomene i ms.; herudfor har han desuden skrevet og slettet en marginalnote med ordlyden Slag ved Orchomenum) syntes sær beqvem til en Hovedtrefning, giorde Archelaus sig selv Haab om Succes. SyllæSyllæ]Syllæ] Sylla ms. A (Holbergs hånd i ms.); Syllæ udg1763, Sylla SS Syllæ] Sylla ms. A (Holbergs hånd i ms.); Syllæ udg1763, Sylla SS Krigshær udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Fare.Sylla derimod, for at betage Fienderne denne Fordeel, arbeidede allevegne paa at giøre dybe Grave, for derved at giøre den slette Mark ubeqvem for deres store Rytterie. Dette søgte Barbarerne at forhindre, og derfor angreebe Arbeidsfolkene, hvilke de adspreedede tillige med de Tropper, som vare beskikkede til at bedække dem. Sylla, seende denne Forvirrelse, steeg da ned af sin Hæst, lagde Haand paa een af de flygtige FendrikeFendrike]Fendrike] ms. A B C (rettet fra Fendrikke i ms., formodentlig af Holberg)Fendrike] ms. A B C (rettet fra Fendrikke i ms., formodentlig af Holberg), og drev ham frem mod FiendenFienden]Fienden] ms. A B C (herefter sletning af et komma i ms., formodentlig af Holberg)Fienden] ms. A B C (herefter sletning af et komma i ms., formodentlig af Holberg) igiennem de Flygtige, til hvilke han raabte: |330Hvad mig angaaer, I Romere, da er det en Ære for mig her at døe; men, naar man spørger Eder, paa hvilket Sted I forlode Eders General, da erindrer Eder, at det skeede ved OrchomenumOrchomenum]Orchomenum] ms. A B C (rettet af Holberg fra Orchomene i ms.)Orchomenum] ms. A B C (rettet af Holberg fra Orchomene i ms.). Disse Ord foraarsagede saadan Blusel hos Soldaterne, at de vendte tilbage igien, og under Syllæ Anførsel tvunge Archelai Tropper til at vende Ryggen.

Slag ved Orchomenum.Denne Trefning blev efterfuldt af et Hovedslag, som ikke var mindre end det forrige ved Chæronæam, og kaldes det Orchomeniske Slag, hvorudi et stort Nederlag blev giort paa Mithridatis Folk, og Sylla erholdt en fuldkommen Seyer igien.

StadensStadens]Stadens] A B C, Statens ms. (i Holbergs hånd)Stadens] A B C, Statens ms. (i Holbergs hånd) ForandringForandring]Forandring] A B C, forandring ms. (i Holbergs hånd, rettet fra forandrig)Forandring] A B C, forandring ms. (i Holbergs hånd, rettet fra forandrig) udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Rom.Medens Sylla saaledes victoriserede i Grækenland, vare store Forandringer i hans Fraværelse forefaldne udi Rom. Jeg har tilforn antegnet, at hans store Modstander Marius havde taget Flugten, og en vis Belønning var satt for dem, som kunde omkomme ham. Han søgte derfor at krybe udi Skiul, og geleidet af en eeneste Tiener flygtede til Minturnas, hvor han holdt sig stille udi et ringe Huus. Stædets Magistrat, som dristede sig ikke til at beskytte ham, efterdi han var erklæret Republiqvens Fiende, men derhos undsaae sig ved at lægge Haand paa en Mand, der 6 gange havde været |331Consul, og udi Krigs Erfarenhed og store Bedrifter neppe havde haft sin Lige, skikkede en Gallier ud for at omkomme ham. Men samme Gallier blev af hans Aasiun saa forskrækked, at han holdt sig stille, og, da Marius reisede sig op af Sengen, og sagde disse Ord: MariiMarii]Marii] A B C, Maria ms. (i Holbergs hånd)Marii] A B C, Maria ms. (i Holbergs hånd) Skiebne.Tør du vel lægge Haand paa Cajum Marium?Marium?]Marium?] ms. A B C (komma rettet til spørgsmålstegn i ms., formodentlig af Holberg)Marium?] ms. A B C (komma rettet til spørgsmålstegn i ms., formodentlig af Holberg) tog han Flugten og sagde, at han ikke kunde forrette saadan Gierning. Øvrigheden selv blev deraf saa bevæget, at den lod ham føreføre]]føre]] ms. A, fare B C; fare udg1763 Rahbek føre] ms. A, fare B C; fare udg1763 Rahbek i Sikkerhed uden for Staden. Der laae han skiult nogen Tid under Løv af Træer udi en Hytte, af Frygt for Syllæ Ryttere, som ledteRyttere, som ledte]Ryttere, som ledte] ms. A B C, Ryttere ledte C Ryttere, som ledte] ms. A B C, Ryttere ledte C efter ham. Endeligen traadde han i en tom Fiskerbaad, som han fandt ved Stranden, og lod sig drive af Vinden til en Øe; hvorpaa et Skib, som førdte nogle af hans Venner, tog ham ind til sig, og bragte ham til Africam; men, som han af Gouverneuren der blev forbuden at gaae i Land, maatte han den heele Vinter flakke paa Søen. Saadan Skiebne havde denne anseelige Mand udi sin høye graae Alder. Cinna giør nyt Oprør udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Rom.Men han fik Leilighed kort derefter at hævne sig tilstrækkeligen igien; thi Sylla havde ikke saa snart forladt Staden, førend Cinna Marii hemmelige Ven begyndte at sætte alting udi Bevægelse, saa at den anden Consul Octavius maatte bevæbne sig imod ham, og endelig drev ham ud af Staden. Men han be|332styrkede sig udi Provintzierne saaledes, at han i kort Tid saae sig i Stand at indtage Rom.

Da dette nu kom den flygtige Mario for Ørene, begav han sig strax til Italien, hvor han allevegne lod sig see udi fattige Klæder med et langt Skiægg, for at opvække Indbyggerne til Medlidenhed: han fik ogsaa et stort Tilløb af Folk, og efterat han havde conjungeret sig med Cinna og Carbo, marcherede de med samtlig Magt mod Rom. Marius kommer tilbage.Octavius og Raadet seende sig ikke i Stand at kunde staae saadan Magt imod, skikkede da Gesantere mod dem for at handle om Fred; men forgiæves: thi denforeenede Anførere bemægtigede sig Staden, og anrettede saadant Blodbad, som man ikke uden Skræk kand læse, og lod da Marius see Prøver paa en umættelig Hævngierighed; thi ingen tvilede paa, at han jo var Hiulet, som drev alting, endskiønt Orderen gik i Cinnæ Navn, som var Consul, og han selv alleene stod smilende som en privat Person bag hans Stoel. Blodbad udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Rom.Man gik først løs paa Octavium, hvilken blev omkommen udi sine Consulariske Ornamenter, og blev hans Død begrædet af alle brave Romere, saasom han var en af de dydigstedydigste]dydigste] ms. A, dygtigste B C dydigste] ms. A, dygtigste B C og beste Mænd paa de Tider. En stor Deel anseelige Adelsmænd maatte derpaa række Halsen, blant hvilke var Catulus og den store Orator Antonius, |333der ved en ziirlig Tale, skiøndt forgieves, søgte at bevæge Morderne til Medlidenhed. Derpaa lod Marius og Cinna sig erklære Consules. Men Marius døde kort derefter.

Udi saadan Tilstand var Staden udi Syllæ Fraværelse, saa at han merkede, at de største Fiender han havde at bestride, var Cinnæ Parti, hvilket endogsaa efter Marii Død continuerede med at forfølge alle got Folk, saa at en efter anden flygtede af Staden til Syllæ Leier. Det var med stor Nød, at hans egen Hustrue Metella reddede sig med Flugten. Hun kom ogsaa med sine Børn til Leiren, og bragte de Tidender med sig, at hans Fiender havde satt deres Huus i Brand, og bad ham at komme til Staden, for at frelse de Levninger af ærlige og brave Romere, som endda vare tilbage.

Disse Tidender giorde Sylla gandske tvilraadig: paa den eene Side kunde han ikke forsvare at lade Staden længer blive udi saadan elændig Tilstand, paa den anden Side kunde han ikke overtale sig at forlade den Mithridatiske Krig, førend den var bragt til Ende. Da han var udi denne Forvirrelse, ankom et Bud fra Mithridatis General Archelao, som forlangede en venlig Samtale mellem begge Anførere. Sylla glædende sig over denne Leilighed, bestemmede strax et Sted, nemlig Delium, hvor det berømte Apollinis Tempel var. Archelaus begynd|334te Handel om Fred med Mithridate.da først at tale, og formanede Sylla til at forlade denne Krig, og at begive sig til Rom, for der at dæmpe de Uroeligheder, som havde reiset sig, lovende at assistere ham med Penge, Skibe og Tropper. Sylla derimod proponerede ham at forlade Mithridatis Tieneste, og at giøre sig selv til Konge under Romernes Beskyttelse, item at overlevere alle de Skibe, som han havde udi sin Magt. Og, da Archelaus syntes at have Afskye for saadan Utroeskab, continuerede Sylla sin Tale saaledes: Det er underligt, at du, som er en Cappadocier og en barbarisk Konges Slave, skiemmer dig ved at høre saadant Tilbud af en Romersk General, der saa ofte har drevet dig paa Flugten. Af dette frække Svar faldt Archelaus til føye, og bad, at en Ende maatte giøres paa Krigen.

En Fred blev derpaa slutted med de Vilkor, at MithridatesMithridates]Mithridates] ms., Mithridatis A; Mithridates Rahbek, Mithridates Liebenberg (ikke i app.), Mithridatis SS Mithridates] ms., Mithridatis A; Mithridates Rahbek, Mithridates Liebenberg (ikke i app.), Mithridatis SS skulde forlade Asien og Paphlagonien, give Bithynien til Nicomedes, og Cappadocien til Ariobarzanes, betale til Krigens Omkostning 2000 Talenter, det er 2 Millioner Rigsdaler, og overlevere til Romerne 70 udrustede Galleyer. Derimod skulde han beskyttes i sine øvrige Lande, og kaldes det Romerske Folkes Ven og Alliered. Efterat disse Vilkor vare opsatteopsatte]opsatte] ms. A B, opsatt C opsatte] ms. A B, opsatt C , marcherede Sylla mod Hellespontum, fø|335rende med sig Archelaum, hvilken han holdt udi stor Agt og Ære; ja da han paa Veien blev syg, havde saadan Omsorg for ham, som det kunde været en af hans Colleger. Dette gav Anledning til Mistanke, at Archelaus havde længe tilforn forstaaet sig vel med Sylla; hvilken Mistanke blev formeeret ved den Tyran Aristions Død, hvilken Sylla eene af alle Fanger lod henrette, efterdi han var Archelai svorne Fiende: men Sylla viser udi sine Commentarier, at all den Snak var ilde grundet. Da han kom til Larissa, begegnede ham Mithridatis Gesantere, hvilke gave tilkiende, at deres Herre ratificerede alle ovenmeldte Freds-ArtiklerFreds-Artikler]Freds-Artikler] A B C, Freds artikle ms. Freds-Artikler] A B C, Freds artikle ms. , undtagen den som angik Paphlagonien. De bevidnede iligemaade, at han ikke kunde give de 70 Galleyer.

Sylla lod da see en synderlig Prøve paa sin Capacitet og Høyhiertighed; thi, endskiønt han trængede meer til Fred, end Mithridates, i Henseende til den Overhaand Syllæ Kiekhed.hans Fiender havde faaet udi Rom, lod han dog, som han hæftig fortørnedes over Mithridatis Opførsel herudi, og svarede i en høy Tone: Jeg ventede, at Mithridates selv skulde komme med Knæfald at takke mig, at jeg lod ham beholde sin høyre Haand, hvormed han har omkommed saa mange Romere: |336jeg skal snart, naar jeg kommer med min Krigshær til Asien, komme ham til at tale i anden Tone. Gesanterne bleve af denne høytravende Tale saa forfærdede, at de ikke kunde tale et Ord. Archelaus bad ham da med grædende Taare, at han vilde lade sin Vrede falde, og overtalede ham til at skikke sig til Mithridatem, hvilken han enten vilde formaae til at ratificere den sluttede Fred, eller omkomme sig selv.

Dette tillod Sylla: og Archelaus fandt ham ved sin Tilbagekomst ved Philippi, hvor han gav tilkiende, at Mithridates havde Begierlighed til at træde personligen i Conference med ham. Saadant blev bevilged; og begge komme sammen til Dardanum. Mithridatis Samtale med Sylla.Mithridates havde med sig 200 Galleyer, 20000 Mænd til Fods og 6000 til Hæst. Sylla derimod var ikke geleided af meere end 4 Bataillons (Cohortes) og 200 Ryttere. Mithridates gik Syllæ strax i møde, og rakte ham Haanden: Sylla derimod, førend at give noget Venskabs Tegn fra sig, spurte, om han vilde holde de Conditioner, som Archelaus havde indgaaet; og, da Mithridates tiede der til, continuerede han sin Tale saaledes: Det hører Supplicantere til at tale først, og Seyerherrer at tie og anhøre. Mi|337thridates begyndte da en lang Tale, hvorudi han søgte at velte all Skyld fra sig; men Sylla brød ham omsider ind udi Talen, og sagde: Jeg veed, at I er en Konstig Orator, og jeg har i Dag store Prøver paa Eders veltalenhed, hvormed I har besmykked en ond og uretfærdig Sag. Derpaa gik han igiennem all den Vold, som Mithridates havde øvet, og endelig spurte ham engang for alle, om han vilde have Fred paa ovenmeldte Vilkor. Og, da Mithridates, som af denne Frekhed blev forblyffed, svarede ja dertil, nærmede sig Sylla til ham, omfavnede og kyssede ham.

Fred sluttes.Saaledes endtes imod Formodning denne Mithridatiske Krig, og seer man heraf, hvilke Sindets Gaver der vare hos denne store Romerske General, hvilken, endskiønt han var omspendetomspendet]omspendet] ms. A B, omspendt C omspendet] ms. A B, omspendt C af Fiender, og yderligen trængedetrængede]trængede] ms. A B, trængte C trængede] ms. A B, trængte C til Fred, gik med en haandfuld af Folk en af de mægtigste Konger i møde, commenderende med Myndighed som over en Fange; og er det troeligt, at Mithridates, saasom han vidste, af hvilke Ulykker Sylla var omspendt, lod sig meere forskrække af Generalens Person, Aasiun og myndige Tale, end af den heele Romerske Magt.

Ikke des mindre fandtes dog de, som lagde denne Fred Sylla til Last, helst efterdi |338Mithridates havde tilføiet Romerne saa stor Skade, og paa een Dag ladet omkomme 150000 af dem udi Asien. Men Sylla undskyldte sin Gierning med Fornødenhed; thi hans Modstandere udi Rom spillede MestereMestere]Mestere] ms. A B C (rettet fra Mester i ms., formodentlig af Holberg)Mestere] ms. A B C (rettet fra Mester i ms., formodentlig af Holberg), og han havde, foruden i Mithridate, en Fiende udi en anden Romersk General, nemlig Fimbria udi Asien, saa at man kand sige, at denne Fred var større og fordeelagtigere, end nogen udi slige Conjuncturer kunde vente.

Efterat denne Fred var slutted, stod tilbage at bestride den Romerske Anfører Fimbria, som var Syllæ Modstander, og stod med en Krigshær udi Lydien. Sylla bemægtiger sig Fimbriæ KrigshærMen Sylla havde ikke saa snart plantet sin Leier ved hans, førend Fimbriæ Krigshær gik ubevæbned ud af deres Leier, hilsede og omfavnede Syllæ Soldater. Hvorudover Fimbria, som vidste, hvad Ont han havde forskyldt, tog Livet af sig selv, og Syllæ Krigshær blev forøged ved de Tropper, som han commenderede. Derpaa forlod han Asien, efterat han havde paalagt samme Land en Skat af 20000 Talenter, og fra Epheso gik med Skibe over til Grækenland. Udi Athenen bemægtigede han sig Apellicons Bibliothek, hvorudi laae forvarede de fleeste af Aristotelis og Theophrasti Skrifter, som endda vare de fleeste Folk ubekiendte. bekommer Aristotelis Skrifter udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Athenen.Samme Skrifter havde ligget skiulte hen ved 160 Aar |339paa et hemmeligt Sted, hvorfra de omsider bleve udtagne gandske fordervede, og saalte til bemeldte Apellicon, som var en riig Borger udi Athenen, og udi hvis Hænder de forbleve, indtil Sylla bragte dem til Rom. En Grammaticus ved Navn TyrannionTyrannion]Tyrannion] ms. A B C (rettet fra Tyranni[?]on i ms., formodentlig af Holberg)Tyrannion] ms. A B C (rettet fra Tyranni[?]on i ms., formodentlig af Holberg) blev siden Eyer af dem, og var det af ham, at den bekiendte Andronicus Rhodius kiøbte dem. Samme Andronicus lod dem med Fliid corrigere, saa at det er ved hans Middel, at dede]de] ms. A, den B C; den udg1763 Rahbek de] ms. A, den B C; den udg1763 Rahbek kostbare Aristotelis Skrifter, som nu ere i alle Folkes Hænder, bleve reddede fra Undergang.

Saasom Sylla til Athenen fik en Hævelse udi sine Been, lod han sig derfra føre til Adepsum for at betiene sig af samme Stedssamme Steds]]samme Steds]] sammesteds A, samme steds ms.; sammesteds udg1763, samme Steds Liebenberg (ikke i app.), sammesteds SS (Rahbek omskriver: det sammesteds værende varme Bad; se i øvrigt Holbergordbogen, s.v. sammesteds 2)samme Steds] sammesteds A, samme steds ms.; sammesteds udg1763, samme Steds Liebenberg (ikke i app.), sammesteds SS (Rahbek omskriver: det sammesteds værende varme Bad; se i øvrigt Holbergordbogen, s.v. sammesteds 2) varme BadeBade]Bade] ms. A, Bad B C Bade] ms. A, Bad B C . Der blevebleve]bleve] ms. A, blev B C bleve] ms. A, blev B C ham en Dag af nogle Fiskere præsenterede en Hob skiønne Fiske. Sylla spurte dem hvorfra de komme: de svarede fra den Stad Alææ; og, som samme Stad af ham selv var bleven ødelagt, sagde han: er der endnu noget levende Menneske tilbage af den Stad Alææ? Dette jog saadan Skræk ind udi disse Fiskere, at de turde intet tale; hvilket da Sylla merkede, sagde han leende: Gaaer bort i Fred! I have intet at frygte, som ere forsynede med saadanne Talsmænd. Af dette Svar fattede ikke alleene Fiskerne, men ogsaa de øvrige Indbyggere |340af Alæis saadant got Mod, at de begave sig til Staden igien, som de havde forladt.

Nu giorde Sylla sig færdig til sin Hiemreise, og lavede sig til med en Flode af 1200 Skibe at begive sig fra Dyrrachio til Brundusium. en Satyr.Udi Apollonia fortælles, at han saae en sovende Satyr, hvilken havde lige saadan Skikkelse, som Poëter og SkildrereSkildrere]Skildrere] Skildre ms. A B C; Skildre udg1763, Skildrere Rahbek Liebenberg SS Skildrere] Skildre ms. A B C; Skildre udg1763, Skildrere Rahbek Liebenberg SS afmale dem med. Samme Satyr blev bragt til ham og adspurt, hvo han var, og gav han da en Stemme fra sig, som lignede Hæste-vrinsken og Bukke-brægen; hvorudover Sylla lod ham bortføre, som et Monstrum, som han ikke uden Afskye og Skræk kunde see.

Da han skulde indskibe sine Folk, for at gaae over til Brundusium, begyndte han at befrygte sig, at, naar de komme til Italien, enhver vilde løbe sin Vey. Men Soldaterne, som merkede saadan Frygt, tilbøde sig med Eed frivilligen ikke at forlade ham; Krigsfolkets Kiærlighed til Sylla.ja det som meer er, da de fornumme, at han havde Penge-mangel, lagde de en Skat paa sig selv indbyrdes, og overleverede ham alt hvad de kunde bringe til veye: et rart Exempel og en særdeeles Beviis paa, at faae Anførere havdehavde]havde] ms. A B C; havde udg1763 Rahbek, have Liebenberg SS havde] ms. A B C; havde udg1763 Rahbek, have Liebenberg SS været saa elsket og agtet af deres Soldater. Men Sylla vilde ikke imodtage saadan Gave, takkede dem alleene for deres Affection; og, efter at han havde formanet dem til Troeskab og Tapperhed, |341gik han med Floden til Italien, hvor han efter egen Sigelse havde at bestride 15 anseelige Mænd, som alle vare Hoveder for store Factioner.

De Miracler, som da siges at være skeede, helst ved Offringer, kand henføres til Syllæ sædvanlige Snildhed, og er det troeligt, at han har haft visse Offer-Præste udi sin Tieneste, der skulde vidne, at see de Ting, som de ikke havde seet, for at sætte Mod udi Krigshæren; hvorfore jeg med Plutarcho og andre ikke vil bemøie mig med at give andre Aarsager til slige Syn og Vidunder. Syllæ store Seiervindinger udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Italien.De første Fiender Sylla fik at bestille med udi Italien, var den unge Marius og Norbanus Consul, hvilke komme ham med 2 store Krigshære paa Halsen. Men han erholdt Seier over dem, og tvang Norbanum, efterat han havde forliiset 7000 Mænd, at indslutte sig udi Capua. Af denne Lykke begyndte han at fatte Foragt for sine Modstandere, endskiønt de alle vare Romere, og langt stærkere. Hans Krigshær fattede ogsaa Forhaabning om Krigens lykkelige Udfald; udi hvilken Forhaabning han styrkede dem, ved at foregive at en ved Navn Pontius, hans List i at opdigte MiraklerMirakler]Mirakler] A B C, miracler ms. (i Holbergs hånd)Mirakler] A B C, miracler ms. (i Holbergs hånd).som havde en prophetisk Geist, havde forsikret ham fra den Gudinde Bellona, at han skulde triumphere over sine Fiender, men lagde dette derhos, at hvis han ikke ilede med at indtage Rom, skulde Capitolium blive |324afbrændt, hvilket efter Syllæ egne Beretninger udi hans Commentarier og skeede paa den samme Dag, som Pontius havde spaaet. Dette bekræfter alt hvad jeg tilforn har anført om Sylla; thi ingen General har bedre forstaaet den Konst at tage Almuen ved Næsen: det synes ogsaa, at hans underhavende Officiers have efterfuldt deres Læremesters Exempel; thi Marcus Lucullus, som commanderede et maadeligtmaadeligt]maadeligt] ms. A, maadelig B C maadeligt] ms. A, maadelig B C Parti ved Fidentia, da han stod i Tvilsmaal, om han skulde angribe sine talrige Modstandere sammesteds, og en stærk Vind samme Tid reisede sig, som bragte en Hob Blomster af hosliggende Eng udi Luften, og en Deel af disse Blomster fulde paa hans Soldaters Hielme, maatte det hede, at det var et Tegn til Seier, efterdi Soldaterne kronedes med Blomster, og fattede SoldaterneSoldaterne]Soldaterne] ms. A, mgl. i B C Soldaterne] ms. A, mgl. i B C derover saadant Mod, at de omkomme 18000 af deres Fiender, og tilligemed bemægtigede sig deres Leier: skiønt det er klart, at, hvis Vinden havde staaet paa Fienderne, de jo ogsaa havde blevet kronede med samme Blomster.

Uanseet disse Seiervindinger, var dog Sylla endda omspendet af mægtige Fiender, hvilke han syntes ikke at være voxen; thi han havde med den eeneste Krigshær, som han bragte med sig fra Grækenland, at bestride den heele Romerske Magt. Han søgte derfor at betiene sig af List, og til den Ende giorde Freds |343Forslag tiltil]til] ms. A, at B, for C; for udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) til] ms. A, at B, for C; for udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) den eene Consul Scipio. Scipio rakte Øre dertil, og accorderede adskillige Conferencer derom. Syllæ Soldater ikke mindre listigelistige]listige] ms. A B C (rettet in scribendo af Holberg fra st i ms.)listige] ms. A B C (rettet in scribendo af Holberg fra st i ms.) end tappere.Men Sylla, som havde kun grebet til dette Middel for at vinde Tid, lod imidlertid sine Soldater, der alle under saadan stor Mester vare blevne øvede, ikke mindre udi Renker end udi Krigssager, forføre Scipionis Folk til Frafald. Thi da de, medens Fredsforhandlingerne varede, havde faaet fri Adgang til Scipionis Leyer, vunde de nogle ved Penge, andre ved Løfter og søde Ord: saa at, da Sylla med et vist Antall Folk nærmede sig til dem, løbe de fra deres General, og conjungerede sig med Sylla; hvorudover han paa eengang med 20 BataillionerBataillioner]]Bataillioner]] A, Batallioner ms.; Batailloner udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke antikva hos Rahbek; ikke i Liebenbergs app.) Bataillioner] A, Batallioner ms.; Batailloner udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke antikva hos Rahbek; ikke i Liebenbergs app.) bragte 40 med sig til Leyeren. Man fortæller derfor, at Carbo skal have sagt, at han paa eengang havde at bestride baade en Løve og en Rev, som laae skiulte udi Sylla, og at Reven giorde ham meer Skade end Løven. Af dette sees, at Syllæ Bedrifter ikke kand tilskrives den blinde Lykke, og at han heller fortienede Titel af Forsigtig end Lykkelig; thi hans heele Liv er en Kiede af Listige Anslag.

Aaret derefter søgte den unge Marius, som var bleven Consul, og commenderede en stor Krigshær, at bringe Sylla til et Feltslag, hvortil Sylla og paa sin Side var bereedet, opmuntred, som Plutarchus siger, af et Natte-syn, hvorved den gamle Marius |344skulde have advaret sin Søn, at han skulde tage sig vare for paafølgende Dag, hvilken vilde styrte ham i stor Ulykke. Continuation af Syllæ SeyervindingerSeyervindinger]Seyervindinger] A, seiervindinger ms. (i Holbergs hånd)Seyervindinger] A, seiervindinger ms. (i Holbergs hånd).Men, saasom man merker af foregaaende, at den listige Mand kunde drømme og see underlige Ting, saa tit hans Interesse det udfordrede, saa kand man ikke giøre anden Betænkning over dette sidste Natte-syn. Et stort Slag blev derpaa holdet, hvorudi den unge Marius efter længe giort tapper Modstand maatte rømme Marken, og redde sig med Flugten til Præneste. Der fandt han PorternePorterne]Porterne] ms. A (bogstaverne -rn- tydeliggjort i ms., måske af Holberg), Portene B C Porterne] ms. A (bogstaverne -rn- tydeliggjort i ms., måske af Holberg), Portene B C tillukte for sig; men man kastede ham et Reeb ned over Murene, hvorved han blev hidsed der over, og bragt ind udi Staden. Sylla skriver selv, at han udi dette Slag tabte ikkun 23 Mænd, og at af hans Fiender bleve omkomne 28000 og 8000 fangne. Man maa vel forundre sig over disse mange Seyervindinger, og at der kunde figtes med saa ulige Fordeel, efterdi her vare Romere mod Romere og hurtige Anførere paa begge Sider. Vist nok er det, at Syllæ Tropper udi den Mithridatiske Krig vare blevne hærdede og disciplinerede; Aarsag dertil.men det alleene kunde ikke være Aarsag til saa meget ulige Trefninger. Den Tillid Syllæ Soldater havde til deres General; de Tanker de havde fattet, at han var favorisered af Guderne; de Prøver de havde seet paa hans Capacitet og Tapperhed, synes alleene at have |345giort dem u-overvindelige. Hans underhavende Officiers havde paa samme Tid ogsaa den Lykke at ødelegge store fiendtlige Krigshære paa andre Steder, saa at Papirius Carbo, som var Consul og Hoved for det heele Parti, maatte forlade sin Krigshær om Natten, og flygte til Africa.

den Samnitiske AnførerAnfører]Anfører] ms. A B C (muligvis rettet af Holberg fra anfører i ms.)Anfører] ms. A B C (muligvis rettet af Holberg fra anfører i ms.) Telesini Dristighed mod Sylla.Det sidste Slag, som Sylla leverede sine Fiender i Italien, var mod Telesinum de Samniters Anfører. Samme Telesinus var en af de største Krigsmænd paa de Tider, og som bildte sig ind, med sine friske Tropper at giøre kort Process med Syllæ udmattede Folk, hastede mod Præneste, for at forløse den unge Marium, som derudi var beleired. Men da han merkede, at Sylla med sin heele Magt kom ham i møde, tog han som en forslagen og experimentered General den Resolution at bryde om Natten op med sin Leyer, og at marchere lige mod Rom; og fattedes der ikke meget paa, at han jo nær havde indtaget Staden, efterdi den var uden Forsvar: men, da han kom nær ved Rom, lod han sig nøye med ved Natte-tider at passere med sin Krigshær forbi Murene, brystendebrystende]brystende] brystede ms. A B C; brystede udg1763, brystende Rahbek Liebenberg SS brystende] brystede ms. A B C; brystede udg1763, brystende Rahbek Liebenberg SS sig af at have skuffet saa mange store Generaler, sær en saadan Mand som Sylla.

Den anden Dag tiligen om Morgenen giorde en Hob ungt Mandskab et Udfald af Staden. Men Telesinus omkom en stor |346Deel af dem, blant hvilke Appium Claudium, som var en ung Herre af stor Forhaabning. Dette indjog saadan Skræk, at alle Gader vrimlede af Qvinder, som løbe om allevegne med Skrigen og Hylen, ret ligesom Staden allereede med Storm kunde være indtagen. Men da Forskrækkelsen var allerstørst, kom Sylla med sin Krigshær og lavede sig til at levere Telesino et Feltslag. Syllæ Krigshær bringes i MisordenEn Deel Anførere raadede ham derfra, sigende, at han havde ikke at bestille med Mario og Carbo, men med en experimentered General, som Telesinus, hvis Krigshær bestoed af Samniter og Lucanier, som holdtes for de stridbareste Folk udi Italien og Roms bitterste Fiender. Men Sylla holdende det haanligt for Staden at insulteres af Fremmede, satt deres Raad til side, og ved TrompetersTrompeters]Trompeters] A B C, trompettens ms. Trompeters] A B C, trompettens ms. Lyd gav Ordre til at slaaes. Da blev holdet et heftigt Slag lige ved Stadens Mure. Syllæ høire Fløi, som Crassus anførede havde da Fordeel, men den venstre blev dreven tilbage, og ilde medhandlet; hvorudover Sylla løb til dens Undsætning. Der siges da, at han havde med sig en liden Figure af den Gud Apollo, som han havde bragt med sig fra Delphis, og at han førte samme Effigies med sig udi alle Feltslag. SyllæSyllæ]Syllæ] A B C, Sylla ms. (i Holbergs hånd)Syllæ] A B C, Sylla ms. (i Holbergs hånd) Devotion udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Slaget.Udi dette Slag, som det var det farligste han havde været udi, kyssede han det med stor Andagt, og udi alles Paahør giorde saadan |347Bøn: Apollo! du som haver ophøied Cornelium Syllam til største Ære ved de mange Seiervindinger, du har erhvervet ham; haver du nu bragt ham til Roms Mure, for der haanligen at omkommes udi Borgernes Paasyn? Saadanne forunderlige Ruller vidste denne Mand at spille, og skulde man ikke kunne troe, at det var den samme Sylla, som tilforn havde drevet Spott med Apollo, og bortført dens Skat af Templet.

Efterat han havde aflagt denne Devotion, kastede han sig mit iblant sine betrængte Folk, opmuntrende nogle, truende andre at giøre Modstand, ja holdt nogle af de Flygtige tilbage, og tvang dem til at vende Ansigtet til Fienderne igien. Men uanseet all den Hurtighed han lod see, blev dog den venstre Fløi dreven paa Flugten, og han selv maatte med de Flygtige retirere sig til sin Leier, efterat han havde mistet mange af sine høie Officiers. En stor Deel af dem, som vare komne ud af Staden for at ansee Slaget, bleve ogsaa ynkeligen omkomne, saa at man udi Rom troede alting at være forloren, og de som havde beleiret Marium udi Præneste, stode færdige til at ophæve Beleiringen; thi nogle af dem, som flygtede fra Slaget, fortaalte, at Sylla var omkommen, og Fienderne havde erobret Staden. Men samme |348hans sidste SeyerSeyer]Seyer] A, seier ms. (i Holbergs hånd)Seyer] A, seier ms. (i Holbergs hånd).Aften ankomme fra Crasso nogle til Syllæ Leier med de behagelige Tidender, at de havde overvundet Fienderne, og forfuldt dem til Antemna, hvor de havde beleiret de Overblevne, efterat den største Deel i Slaget og Flugten var omkommen.

Sylla rykkede derfor strax mod Antemna, og da han der ankom, bleve Herolder ham skikkede af 3000 Samniter, som begierede Qvarteer. Sylla lod dem svare, at han gierne vilde accordere dem all Sikkerhed, hvis, førend de overgave sig, de vilde tilføie de andre hans Fiender nogen merkelig Skade. Herudover angrebe disse 3000 Mænd deres Landsmænd, og omkomme nogle af dem. usædvanlig Haardhed øves mod de Fangne.Men Sylla lod dem siden samle, saavel de 3000 som de andre overblevne, indslutte udi Circo til Rom, og paa samme Tid, som han holdt en Tale til Raadet udi Bellonæ Tempel, blev Ordre given til at omkomme dem alle. Saa mange Menneskers Skrig, som paa eengang bleve myrdede, opfyldte den heele Stad. Raadsherrerne bleve deraf forskrækkede, ei vidende, hvad det skulde betyde. Men Sylla fortsattfortsatt]fortsatt] ms. A B, fortsatte C fortsatt] ms. A B, fortsatte C sin Tale med sædvanlig Kaaldsindighed, og sagde, at de skulde kun give Agt paa hans Tale, og ikke bekymre sig, om hvad som skeede uden for: den Bulder, som de hørede, reisede sig alleene af nogle onde Mennesker, som han havde befalet at straffe.

|349Denne umilde Gierning, som ingen Farve kand sættes paa, indjog stor Skræk udi Raadet og Folket, og fældede man derpaa adskillige Domme over Syllæ Person. CritiqueCritique]Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd)Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd) over Syllæ HaardhedNogle holdte for, at han, Hoffmodet af Lykken, havde forandret sin Natur; thi han havde stedse tilforn været moderat og civil, og fra sin Ungdom været hengiven til Lyst og Skiemt og Latter, ja ladet see Medlidenhed indtil at fælde Taare ved ulykkelige Hændelser: hvorfore denne og paafølgende Haardhed gik dem meer til Hierte, end den Marius havde øvet, efterdi de vidste, at samme Mand var af en haard og blodgierig Natur. Andre derimod meenede, at Sylla hidindtil havde skiulet sin onde Tilbøyelighed, og at han nu efter at all Frygt var forsvunden, tog Masquen af. Begge Meeninger kunde holdes for at være vel grundede, hvis Sylla ved den bekiendte store paafølgende Action ikke havde givet tilkiende, at han herudi fuldte et vist Principium, og at der behøvedes violente Remedia til at curere en Republiqve, som saaledes var forfalden. Hans heele Opførsel ved Roms Erobring viisede, at han vilde komme alting til at zittre og bæve, paa det han siden des tryggere uden Hinder kunde fuldføre sit store Verk. Dette maa man dog tilstaae, at Forbereedelsen var alt for haard og blodig, og at den derfor med Billighed kand lastes.

|350et stort Blodbad anrettes udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Rom.Efterat han ved ovenmeldte haarde Gierning havde givet tilkiende, hvad slags Operation han havde i Sinde at bruge, blev et stort Blodbad anrettet, og Staden blev opfyldt med Mord og Nederlag, hvilket gik saa vit, at en ung Romer ved Navn Cajus Metellus tog sig den Frihed at spørge ham udi Raadet, hvor vit, han tænkte at gaae, og hvorlænge disse Tragœdier skulde vare, paa det de eengang kunde vide, naar disse Elendigheder skulde ophøre: Thi,Thi,]Thi,] Thi A, thi, ms.; thi, Rahbek, Thi, Liebenberg (spatieret; supplering af kommaet ikke i app.), uden komma i SS Thi,] Thi A, thi, ms.; thi, Rahbek, Thi, Liebenberg (spatieret; supplering af kommaet ikke i app.), uden komma i SS sagde han, vi forlange ikke at frelse dem, som ere beskikkede til at døe, men alleene at borttage deres Frygt og Bekymring, som I selv har besluttet at lade leve. Og da Sylla svarede dertil: atat]at] ms. A B C (rettet fra hvi i ms., måske af Holberg)at] ms. A B C (rettet fra hvi i ms., måske af Holberg) han endnu ikke vidste, hvilke han vilde lade leve; sagde Metellus: lad os da videvide]vide] A B C, mgl. i ms. (over linjen samt i marginen er, uvist af hvem, tilføjet: NB)vide] A B C, mgl. i ms. (over linjen samt i marginen er, uvist af hvem, tilføjet: NB), hvilke I vil lade omkomme. Det skal jeg da giøreDet skal jeg da giøre]Det skal jeg da giøre] understreget i ms., ikke fremhævet i A B C; ikke fremhævet i udg1763 Liebenberg SS, fremhævet med schwabacher i Rahbek Det skal jeg da giøre] understreget i ms., ikke fremhævet i A B C; ikke fremhævet i udg1763 Liebenberg SS, fremhævet med schwabacher i Rahbek , svarede Sylla udi Hastighed, og derpaa strax lod fordømme 80 Borgere, og, som han merkede, at stor Forbittrelse reisede sig derover, lod hanhan]han] ms. A B C (herefter er slettet endda i ms., formodentlig af Holberg)han] ms. A B C (herefter er slettet endda i ms., formodentlig af Holberg) efter en Dags Forløb endda 220220]]220]] ms. A B C; 220 udg1763 Rahbek Liebenberg, 200 SS (rettelsen i SS imod alle tekstvidner er meningsløs; også Holbergs kilde, Plutarch, Sulla 31,3, har her: 220) 220] ms. A B C; 220 udg1763 Rahbek Liebenberg, 200 SS (rettelsen i SS imod alle tekstvidner er meningsløs; også Holbergs kilde, Plutarch, Sulla 31,3, har her: 220) , og endelig 3die gang dømme ligesaa mange til Døden.

hans Tale til Folket.Efterat dette var skeed, talede han til det heele Folk, og sagde, at han havde straffet alle dem, som han kunde erindre sig at have fortient Straff: saa snart han kunde erindre sig fleere, skulde han ikke forsømme at |351øve samme mod dem. Det var ikke alleene de Skyldige, som bleve saaledes straffede, men endogsaa de, som skiulede nogen af dem; og blev der satt en vis Priis for alle dem, der enten røbede eller omkomme nogen af de Fordømte. Hvad som mest dadles udi denne Haardhed, var, at de Fordømtes Børn og Børne-Børn bleve erklærede uærlige. Mange bleve ogsaa mod Syllæ Intention, som gemeenligen skeer udi deslige Forvirrelser, ombragte: og, saasom de fordømtes Midler bleve Executores til Priis, maatte endeel ogsaa række Halsen, alleene efterdi de vare bemidlede. Der fortælles, at en riig Borger ved Navn Qvintus Aurelius, som stedse havde ført sig fredsommelig op, da han saae sit Navn blant de proscriberedes eller fordømtes Tall, raabte han: Ach! min skiønne Gaard udi Alba skiller mig ved Livet.

Den unge Marius blev fangen udi Præneste, og tog Livet af sig selv. Udi samme Stad procederede Sylla først formerlig mod Indbyggerne; men da han merkede, at det vilde tage for lang Tiid, lod han nogle 1000 paa eengang omkomme. Blant dem var een, nemlig hans gamle Vert, hvis Liv han vilde frelse: men den samme sagde med Frimodighed, at han ingen Obligation vilde have til den, som var sit Fædernelands Bøddel, og derpaa lod sig frivilligen myrde med |352de andre. Efter deslige Blods Udgydelser begav Sylla sig til Apollinis Tempel, hvor han toede sine af Blod besmittede Hænder.

Men disse gruelige Executioner satt en Plet paa Syllæ Reputation, som aldrig kunde aftoes; og er det derfor, at han af mange bliver regnet blant de store og blodgierige Tyranner. Gierningen i sig selv er afskyelig; og alt hvad man kand sige til at formilde de haarde Domme, som ere fældede over ham, er, at han synes mod sit Naturell at have øvet denne Haardhed: og,og,]og,] ms. A B C; komma mgl., formodentlig ved en fejl, i SS (ikke i SS app.)og,] ms. A B C; komma mgl., formodentlig ved en fejl, i SS (ikke i SS app.) saasom hans Forsætt var at corrigere en udi Grund fordervet Republique, der i lang Tiid under uroelige og ærgierige Anførere havde traaed alt hvad som helligt var under Fødder, og giort Staden til en Røverkule, saa havde han ved en maadelig Revselse, og saadan, som man kunde vente af en Mand, der hidindtil havde øvet Moderation, intet udvirket. hvad som kand sætte Farve paa Syllæ Haardhed.Han fandt derforederfore]]derfore]] ms. A, der B C; det udg1763 Rahbek derfore] ms. A, der B C; det udg1763 Rahbek nødigt, at skride til en stærk og usædvanlig Aareladen, meenende, Sygdommen ikke at kunde hæmmes, uden saa meget Blod maatte springe, og en Skræk indjages udi Staden, saa at ingen skulde driste sig at giøregiøre]giøre] giore A giøre] giore A ringeste Bevægelse, indtil han havde fuldført sit forehavde Verk. Og, hvis denne Critique kand holde Stik, maa man ligne ham med en ivrig Skolemester, der vel seer en exemplarisk Revselse at være nødig, men veed ikke at moderere |353sig, men slaaer saa stærkt, at ikke alleene Huden gaaer af, men endogsaa Beenene komme til skade. Dette maa man dog tilstaae, at de fleeste udi Staden, som Sylla opofrede, vare hoved-onde Mennesker, og at mange af dem ikke havde taget i Betænkning at myrde det heele Senat, hvis nogen havde villet føre dem an: saa at man derfore ikke kand fatte den Medlidenhed Senatet bar over disse Executioner; thi de Fordømte eller Proscriberede vare Marii Tilhængere, og derfore bittre Fiender af Senatet, og alt hvad som befattedes under det Navn af honete og fornemme Folk, og hvis Beskytter Sylla gav sig ud for. Det er troeligt, at Executionens Storhed indjog Skræk saavel udi det eene som det andet Parti, helst som ingen vidste, hvad Syllæ Sigte var, eller hvor vit han vilde gaae.

Men det, som foraarsagede hos alle den største Redsel, var, at han strax efter disse Executioner, han lader sig erklære stedsvarende Dictator.lod sig erklære stedsvarende Dictator. Dictatura var det høieste Embede, som man skreed til udi vanskelige Tider, for at holde alle udi Ave. Thi en Dictator, hvis Magt var uomskrænket, differerede fra en Konge alleene derudi, at den varede kun en kort Tiid. Saasom nu Sylla var den første, som vilde føre Navn af stedsvarende Dictator, saae man ved denne Gierning en Ende paa Republiquens Frihed.

|354Af hvilken Betydning dette høie Embede skulde være, og at han derved intet andet forstoed, end en absolut og uomskrænked Magt, gav han tilkiende ved at lade sig tildømme fuld Frihed til at straffe og belønne efter eget Behag, at uddele Agre og Eiendomme, bygge og nedrive Stæder, borttage Kongeriger, og give dem til hvem han vilde; med eet Ord: at giøre og lade alt hvad som tilforn havde staaet i den heele Republiques Magt. Han lod derpaa holde Auction over alle de confisquerede Sager, præsiderende selv paa Stedet, hvor Varene bleve saalte. Der siges da, at han ved den Leilighed gav Lande, Agre, heele Stæder og Provincier bort til Skiøger, Gøglere, Trælle, som ved Skielmstykker havde erhvervet Frihed; hvilket sidste jeg vil lade staae ved sit Værd: vil kun alleene sige dette, at saadan Faveur mod Slaver, frigivne Trælle og Skum af Almuen, haver ingen Overeensstemmelse med Syllæ andre Idrætter, eller sigtede til det Maal, som han havde foresat sig, nemlig at klippe Vingerne paa den gemeene Mand, og at beskytte de saa kaldte fornemme Folk, som for hans skyld havde udstaaet saa store Forfølgelser. Det kand være, at en og anden Gave ved denne Leilighed er giort til deslige Folk, saasom der ingen andre Penger vare ved Haanden, for at udbetale de ved Proscriptionen lovede Belønninger, og at Plu|355tarchus og andre Skribentere efter Sædvane have exaggereret det, ligesom disse Gaver skeede af modtvillig Kaadhed for at prostituere Republiqven, hvilket var gandske mod dens Sigte, der havde et Aristocratie i Hovedet, og foresat sig at afskaffe det gemeene Folkes Beskyttere, Tribunos plebis, som kort derefter skeede.

Sylla havde ingen af sine Tilhængere meere kiær, end den unge Pompejum, hvilken han i Henseende til udviiste Hurtighed og Tapperhed havde givet Titel af den Store, til hvilken Titel han efter Syllæ Død giorde sig værdig ved sine berømmelige Bedrifter. For des meere at forbinde samme Pompejum, overtalede han ham til at forskyde sin forrige Hustrue for at gifte sig med Æmilia hans DotterDotter]Dotter] C, Dotter-Dotter A B, Dotter-dotter ms.; Dotter udg1763, Datter Rahbek, Dotter-Dotter Liebenberg SS Dotter] C, Dotter-Dotter A B, Dotter-dotter ms.; Dotter udg1763, Datter Rahbek, Dotter-Dotter Liebenberg SS .

Man maatte vel forundre sig at det Romerske Folk, som for dets Frihed tilforn havde øvet utroelige Ting, nu var bleven saa tam og sagtmodig, at ingen aabnede sin Mund for at tilkiendegive mindste Mishag mod Syllæ Foretagende. Men de frygtede for den Krigshær han havde paa Beene, som gandske var ham hengiven; de havde ogsaa merket af den nyeligen øvede Haardhed, at det tienede ingen at støde ham for Hovedet enten med Ord eller Gierninger, og bleve de derudi bestyrket af eeneen]een] eeu A een] eeu A Execution, som |356kort derefter skeede paa een af hans egne Generaler, og det paa saadan Maade.

Lucretius Offella, som havde beleiret Marium i Præneste, søgte om at blive Consul. Syllæ Iver i at handhæve sin Myndighed.Sylla bød ham strax at staae fra saadan Ansøgning; og da han merkede, at Lucretius, u-anseet dette Forbud, insinuerede sig hos Almuen, hvis Yndest han havde, og forføyede sig til det Sted, hvor Solicitanterne pleyede at lade sig indfinde, affærdigede Sylla strax en Capitaine, hvilken i alles Paasyn omkom ham paa Stedet. De Nærværende greebe strax Gierningsmanden, og med megen Stoyen bragte ham til Sylla, som da sadd paa sin Domstoel udi Castoris og Pollucis Tempel for at ansee Executionen. Han befoel dem da at tie og at løslade Gierningsmanden, erklærende at alting var skeed efter hans Ordre. Af dette merkede alle, hvad Klokken var slagen, og ingen dristede sig meer til at giøre noget, som ham kunde mishage.

Efterat han nu saaledes havde bragt Republiqven under Fødder, lod han holde Triumph over Asien, Grækenland og det Kongerige Ponto alleene; Syllæ TriumphTriumph]Triumph] Trinmph A Triumph] Trinmph A .thi endskiønt hans største Actioner vare skeede i Italien, saa havde han dog der alleene haft at bestille med Romere, over hvilke Romerske Generaler ikke pleyede at triumphere. Triumphen, som udi sig selv var heel prægtig, fik mest Anseelse |357af de mange fornemme og berømmelige Romere, som af Mario havde været drevet i Landflygtighed, men nu vare restituerede i deres forrige Stand igien. De samme vare nu med i ProcessionenProcessionen]Processionen] A, processionen ms., Procession B, Procession C (fraktur)Processionen] A, processionen ms., Procession B, Procession C (fraktur), ginge kronede med Blomster, og kaldte Sylla deres Fader og ForløserForløser]Forløser] ms. A B C (rettet fra Forløsere i ms., måske af Holberg)Forløser] ms. A B C (rettet fra Forløsere i ms., måske af Holberg), saasom det var ved hans Middel, de havde faaet deres Eyendomme, Hustruer og Børn tilbage. Da Triumph-Statsen var forbi, holdt Sylla en Tale til Folket, for at giøre Regnskab for alle sine Bedrifter, som Sædvane var ved saadan Leilighed; Sylla giver sig Titel af Felix.og var det da, at han befoel, at man herefter skulde kalde ham Sylla Felix eller den Lyksalige. Han selv, naar han tilskrev nogen af Grækenland, lod sig kalde Epaphroditus eller Veneris Favorit; og vidner Plutarchus, endnu udi hans Tid at have været fundne saadanne Inscriptioner: Lucius Cornelius Sylla Epaphroditus. Da hans Hustrue Metella blev forløst med Tvillinger, lod han Sønnen kalde Faustus og Dotteren Fausta, det er, Lyksalig. Raadet og Folket lode ogsaa, efter at de havde approberet alle hans Gierninger, oprette ham en gyldene Støtte med den Inscription: Cornelio Syllæ Imperatori Felici.

Saaledes blev Regieringens Form udi Rom forandred, nemlig fra en Republiqve til et absolut Monarchie. Dog lod Sylla en Skygge af den gamle Frihed blive tilbage, |358og derfore tilstedede Consules at udvælges, hvilke dog stoede under ham, som regierende Dictator, og havde han stedse med sig 24 Lictores, det er, de som førte Riis og Øxer med sig; hvilket var det Tall, som de gamle Konger havde brugt. Han var derforuden ogsaa geleidet af en stor Guarde. hans Love og Reformationer.Udi denne Tilstand tog han sig store Reformationer fore. Han afskaffede nogle af de gamle Love, og gave andre nye igien. Han befoel, at ingen maatte blive Prætor, førend han havde været Qvæstor, item, at ingen maatte blive Consul, førend han havde været Prætor, paa det at man skulde gaae trappeviis til de høyeste Embeder. Han forordnede ogsaa, at ingen maatte nyde den samme Bestilling igien, uden efter 10 Aars Forløb. Men den som af alle hans Anordninger gav mest Opsigt, var, angaaende Almuens Beskyttere Tribuni plebis; thi han giorde en Lov, at ingen, som havde været Tribunus, maatte siden antages til noget andet Embede, hvilket var paa en subtil Maade at afskaffe denne farlige og uroelige Magistrat, der havde foraarsaget saa mange Uleiligheder: thi, som ingen ærekiær Mand søgte at antage Tribunatet med saa haarde Vilkor, ophørede af sig selv det Embede, for hvis Stiftelse og Vedligeholdelse den Romerske Almue havde vovet alting. Saasom Raadets Tall ved de borgerlige Krige var blevet |359meget formindsket, lod han af Ridderskabet, som var den anden Orden udi Republiqven udtage 300 gode Mænd, og sætte dem udi Raadet. 10000 Trælle lod han frigive og giøre til Romerske Borgere. De samme bleve efter deres Patron kaldne Cornelii:Cornelii:]Cornelii:] ms. A; Cornelii: udg1763, Cornelii; Rahbek Liebenberg SS (mgl. i SS app.) Cornelii:] ms. A; Cornelii: udg1763, Cornelii; Rahbek Liebenberg SS (mgl. i SS app.) og havde Sylla udi dem stedse 10000 Mænd færdige til sin Tieneste. Udi Italien lod han uddeele Agre og Landskabe til 23 Legioner eller store Regimenter, endeel for at belønne dem for udviiste Troeskab mod sin Person, endeel ogsaa for at have Folk udi Bereedskab, naar behøvedes. Aaret efter at disse Anstalter vare giordte, erklærede han sig selv Consul tilligemed sin Svoger Metello Pio, paa det at der maatte være et Skin af den gamle Republiqve, og seer man, at de efterfølgende Keisere have fuldt hans Fodspor derudi, endskiønt Regieringen i sig selv blev Monarchisk.

Alt dette havde det Romerske Folk stiltiende anseet, endeel af Frygt, endeel af Respect for denne habile Mand. Ingen ventede andet end at see Republiqven forandret til et stedsvarende Monarchie, som skulde forplantes paa hans Børn: men, da all Friheds Forhaabning var udslukt, greeb Sylla til den uformodentlige Resolution, som er een af de forunderligste Ting udi Historien, og som nogenledes kand formilde de haarde Domme, som ere fældede over ham, |360nemlig at sige sig af med Regieringen, og at overlevere Republiqven i sine Fienders Hænder. Sylla giver sit store Forsæt tilkiende.Man maa tilstaae, at adskillige vel have frivilligen forladt Zepter og Krone, men ingen paa Syllæ Maade; thi af foregaaende Actioner skulde man ikke kunde have ventetventet]ventet] A B C, vente ms. ventet] A B C, vente ms. andet af Sylla end Frygt og Mistanke, Krigshærens Forøgelse, Guardernes FordobbelseFordobbelse]Fordobbelse] A, fordobblelse ms. (muligvis rettet in scribendo fra fordobbe af skriveren)Fordobbelse] A, fordobblelse ms. (muligvis rettet in scribendo fra fordobbe af skriveren), Fæstningers Anleggelse udi Staden og usædvanlige Præcautioner at tages mod et Folk, der fnysede af Forbittrelse over de nyeligen øvede blodige Executioner. Det er i den Henseende, at Tingen er ubegribelig, og saadansaadan]saadan] faadan A saadan] faadan A , som intet Exempel i Historien haver. Mange havehave]have] ms. A, haver B C have] ms. A, haver B C derfor anseet dette som en daarlig og ilde overlagt Gierning, og tilskrevet dens Success alleene Syllæ sædvanlige Lykke. Men det er herved at merke, at endskiønt Sylla var i Henseende til hans forøvede Haardhed hadet af mange, saa var dog dennedenne]denne] ms. A B, dette C denne] ms. A B, dette C Had blandet med en Æstime for hans Person; thi han kunde giøre endogsaa onde Ting med saadan Grace, at de Forurettede selv syntes, det burte saa være, og ansaae ham heller som en hidsig Tugtemester end som en Voldsmand; og er der intet udi Syllæ Liv og Levnet man meere kand admirere, end den Assurance og Tillid hvormed han forrettede alting, saaledes at, naar han opoffrede Indbyggerne og traadde Landets Love under Fødder, havde |361han Anseelse af den, der altid kunde giøre god og rigtig Regnskab for sine Idrætter. Saa at man her vel maa sige: naar to giøre det samme, er det ikke det samme. Thi ingen anden havde ustraffet giort Syllæ Gierninger; ingen uden Sylla efter saa megen Blods Udgydelse havde betroet sig i sine Fienders Hænder; og ingen uden Sylla havde dristet sig efter saadanne gruelige Executioner at aflegge Regnskab. Had, Forbittrelse, Æstime, Admiration havde paa eengang opfyldt alles Hierter, og giorde den forunderlige Virkning, at alle stode ligesom henrykte, og Kniv og Sværd, som bleve givne hans Fiender, ligesom fulde dem af Hænderne.

hans Afstaaelse fra Regieringen.Denne forunderlige Abdications-Act skeede paa saadan Maade. Da Sylla saaledes, som sagt er, havde forrettet alting efter sit Hoved, kaldte han Raadet og Folket sammen, opregnede sine Bedrifter, og tilbød sig at aflegge Regnskab for alle sine Idrætter, om nogen vilde tiltale ham derfor. Og, som derpaa en almindelig Taushed fuldte, sagde han sig af med Regieringen, viisede sine Lictores og Liv-Guarder fra sig, og derpaa gav sig til at spadsere som en gemeen Borger med sine Venner, og stoed det heele Folk, hvilket dette ansaae, ligesom henrykt af Forundring. Sylla begav sig derpaa til sit Huus, uden at nogen dristede |362sig til at beskylde ham: alleene en ung Person forfuldte ham, og udøsede haarde Ord mod ham paa Veyen, hvorudi ingen af de Omstaaende giorde nogen Hinder. Da lod Sylla see, hvor stor Mester han var af sine Passioner; thi han anhørte med Taalmodighed alle disse Skields-ord: Exempel paa storstor]]stor]] ms. (i Holbergs hånd), stort A B, stoer C; stor udg1763, stort SS stor] ms. (i Holbergs hånd), stort A B, stoer C; stor udg1763, stort SS Kaaldsindighed.alleene, da han var kommen til Dørtærskelen af sit Huus, sagde han: Denne unge Karl kand ved sin Hidsighed foraarsage, at ingen herefter skiller sig ved den høyeste Magt; hvorudi han og spaaede ret. Denne Gierning er den største Zirat udi Syllæ Liv og Levnet, og ere mig faae Ting forekommen udi Historien, som jeg har læset med større Bevægelse. At Plutarchus herom intet melder, forundrer jeg mig ikke over, saasom jeg har merket, at han har forbigaaet mange af Syllæ Bedrifter, som fortiene at berømmes, og derimod intet udeladet, som kand tiene til at sværte ham.

Over denne Afstaaelse ere ellers faldne adskillige Domme. Nogle holde for, at, saasom han var umaadelig i alle sine Begierligheder, saa elskede han at gaae fra en Extremitet til en anden. Betænkning over SyllæSyllæ]]Syllæ]] ms. (i Holbergs hånd; utydeligt -æ), Sylla A; Syllæ udg1763, Sylla SS Syllæ] ms. (i Holbergs hånd; utydeligt -æ), Sylla A; Syllæ udg1763, Sylla SS Afstaaelse.Andre holde for, at han var kied af uroelige Forrettninger, og derfore vilde leve sin øvrige Tiid udi gode Dage; hvilket, sige de, han kunde giøre uden Frygt og Fare, i Henseende til det store An|363hang, han havde baade udi Staden og Provincierne. Jeg for min Part holder for, at han ved denne Gierning vilde give tilkiende, hvad hans Forsæt havde været ved alle hans forhen giorte Bevægelser, i sær ved den øvede store Haardhed, nemlig at bringe Republiquen udi Orden og Skik igien. Og havde han den Fornøielse at see alle sine Anstalter og Love i agt tagne, saa længe han levede. De samme bleve ogsaa observerede længe efter hans Død.

Syllæ Retraite.Hvad hans Levnet viderevidere]videre] ms. A B, vider C videre] ms. A B, vider C angaaer udi denne private Stand, da retirerede han sig til sin Gaard Cumanum paa Landet, og forlystede sig mest med at fiske og jage. Han maatte strax efter sin Afstaelse med Mishag høre, at Marcus Lepidus en uroelig og dristig Mand og hans bitterste Fiende var bleven udvalt til Consul. Dette Vall skeede ikke i Henseende til hans Meriter, men ved Pompeji Recommendation, som var elsket af Folket. Men da Pompejus brystede sig af at have udvirket dette, kaldte Sylla ham til sig, og sagde: I unge Mand bryster eder af, som et Mesterstykke, at have ladet Vallet falde heller paa Lepidum, som er den uroeligste og vanartigste Mand, end paa Catulum, som er den dydigste blant alle Romere: jeg varer eder ad, at I stedse staaer |364paa Skildtvagt, efterat I have givetgivet]givet] ms. A B C (herefter er slettet ham i ms., måske af Holberg)givet] ms. A B C (herefter er slettet ham i ms., måske af Holberg) Sværdet i Haanden til en saa farlig Fiende. Pompejus merkede siden, Syllæ Erindring at være vel grundet; thi Lepidus bragtebragte]bragte] ms. A B C (herefter er slettet siden i ms., måske af Holberg)bragte] ms. A B C (herefter er slettet siden i ms., måske af Holberg) Republiquen i Uroelighed igien, og bevæbnede sig mod sin VelgiørerVelgiører]Velgiører] A, Velgiørere ms. Velgiører] A, Velgiørere ms. .

Det var udi denne Retraite, at Sylla mistede sin kiære Hustrue Metella, hvilket Dødsfald han ansaae, som en stor Uheld, efterdi ingen Mand paa de Tider havde større Æstime og Kiærlighed for sin Ægtefælle. Han lod derforederfore]derfore] ms. A (rettet fra derfor i ms., formodentlig af skriveren), derfor B C derfore] ms. A (rettet fra derfor i ms., formodentlig af skriveren), derfor B C hendes Liigbegiengelse celebrere med yderste Pragt, endskiønt han selv ved sine Love havde indskrænked saadanne unødige Omkostninger. Det var ogsaa for at fordrive den Sorg, han havde fattet over hendes Død, at han forfaldt til Fraadserie og Drukkenskab. hans videre LevnetLevnet]Levnet] A B C, levnet ms. (i Holbergs hånd)Levnet] A B C, levnet ms. (i Holbergs hånd).Da manman]man] han ms. A B C; han udg1763 Rahbek, man Liebenberg SS man] han ms. A B C; han udg1763 Rahbek, man Liebenberg SS nogle Maaneder derefter præsenterede et Skuespill for Folket, hvorudi Mænd og Qvinder uden Forskiel sadde mængede blant hinanden, hendte det sig, at en ung, kiøn og fornemme Dame kom til at sidde nest ved Sylla. Den samme var Messalæ Dotter og den store Orators Hortensii Søster, men var bleven skildt ved hendes Mand. Denne Dame listede sin Haand bag ved Syllæ Rygg, og plukkede et Haar af hans Kiole, hvorpaa hun forføiede sig til sit Sæde igien. Da Sylla forundrede sig over saadan Gierning, og spurdte, |365hvad det skulde betyde, sagde hun: Min Herre! dette er ikke skeed af nogen Mangel af Respect for ederseders]eders] A, Eders ms.; Eders SS (ikke i SS app.; formodentlig en fejl) eders] A, Eders ms.; Eders SS (ikke i SS app.; formodentlig en fejl) Person; men jeg har alleene villet have nogen Deel udi den Lykke, som stedse har geleidet Eder. Udi disse Ord fandt Sylla saadan Behag, at han fattedefattede]fattede] fatte ms. A; fattede udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), fatte SS fattede] fatte ms. A; fattede udg1763 Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.), fatte SS Kiærlighed til hende, og omsider tog hende til Ægte.

Mod denne Gierning declamerer Plutarchus efter sin Sædvane, og afmaler den med sorteste Farve. Men mig synes at saadan GierningGierning]Gierning] Materie A B C, materie ms.; Materie udg1763, Gjerning Rahbek, Gierning Liebenberg SS Gierning] Materie A B C, materie ms.; Materie udg1763, Gjerning Rahbek, Gierning Liebenberg SS giver liden Materie til Declamation; thi det er ikke rart, at en Mand ved Alder forelsker sig udi en ung munter Dame, og om han derved bliver Hanreder, lider ingen derved uden han selv. Hvad som var at laste hos Sylla herudi, var dette, at han lod sig ikke nøie med een alleene; thi der siges, at han endogsaa i dette sidste Giftermaal diverterede sig med adskillige andre: og meenes der, at de Uordentligheder herudi, saavelsom ii]i] ms. A, udi B C i] ms. A, udi B C Mad og Drikke, foraarsagede hans sidste Sygdom, som lagde ham i Graven. Plutarchus siger, at denne Sygdom bestoed udi Forraadnelse, saa at hans Kiød vrimlede af Utøi. Appianus Alexandrinus derimod, som er mindre partisk udi Syllæ Historie, fortæller hans Endeligt saaledes: Sylla døer.Efterat ham udi en Drøm var tilkiende givet, at han skulde døe, gav han saadant |366sine Venner tilkiende, og samme Dag giorde sit Testamente, hvorpaa han modmod]mod] ms. A B, imod C mod] ms. A B, imod C Aftenen blev angreben af en Feber, hvoraf han døde, efterat han havde naaet en Alder af 60 Aar.

Efter hans Død reisede sig stor Tvistighed om hans Begravelse; efterdi nogle vilde, at hans Legem med Stats skulde føres igiennem Italien til Rom, og der offentligen nedsættes. Lepidus derimod, hans gamle Fiende, sattsatt]satt] ms. A B, satte C satt] ms. A B, satte C sig derimod. Tvistighed om hans Begravelse.Men Catulus, Pompejus og andre Syllæ Venner trængede igiennem med deres Forlangende. Hvorudover Legemet blev ført paa en gyldendegyldende]gyldende] ms. A B, gylden C gyldende] ms. A B, gylden C Baare med Kongelig Pragt til Staden med Trompetters Lyd, og et stort Rytterie tillige med andre bevæbnede Folk, samt høie og lave Officiers, som løbe til fra ProvincierneProvincierne]Provincierne] A B, Provincierne ms., Provincerne C Provincierne] A B, Provincierne ms., Provincerne C , for at giøre ham den sidste Ære, geleidede Liget paa Veien. Ja alle de, som komme i møde, sloge sig til samme Følge, saa at aldrig noget Liig har haft større og anseeligere Comitat. For Liigbaaren førtes Riis og Øxer og andre Insignia, hvilke han som Dictator havde brugt. Men da han kom ind udi Staden, gik den største Høitid for sig; thi der blev 2000 gyldene Kroner, som i en Hast bleve forfærdigede, baarne udi hans prægtige Begravelse.Processionen, tillige med de Foræringer, han havde faaet fra StæderneStæderne]Stæderne] ms. A B C (rettet in scribendo af skriveren fra Provincierne i ms.)Stæderne] ms. A B C (rettet in scribendo af skriveren fra Provincierne i ms.), og de Krigshære, han havde commenderetcommenderet]commenderet] A, commenderet ms., commanderet C commenderet] A, commenderet ms., commanderet C . Liiget selv |367blev da baaret af Præster og Vestalske Jomfruer, efterfuldteefterfuldte]efterfuldte] ms. A, efterfuldt B C efterfuldte] ms. A, efterfuldt B C af det heele Raad og all Stadens Øvrighed udi deres høitidelige Prydelse. Derefter gik Ridder-Ordenen; siden de Krigsfolk, som havde tient under ham, og som i en Hast kunde komme til Staden for at bivaane denden]den] ms. A B C; den udg1763 Liebenberg SS, denne Rahbek den] ms. A B C; den udg1763 Liebenberg SS, denne Rahbek Liigfærd. De samme lode sig da see udi alle deres Ornamenter, førende gyldene Felttegn og Sølvbeslagne Skiolde. En stor Mængde Basuneblæsere vare da og tilstede, som intonerede en Traur-Musik; hvor imellem lode sig høre nu Raadets, nu Ridder-ordenens, nu Soldaternes og Almuens Acclamationer, som reisede sig endeel af Kierlighed, endeel af Æstime, endeel ogsaa af Frygt for hans Person, endogsaa efter hans Død. Efterat Legemet var nedsat paa det Sted, hvor Oratores pleyede at holde Taler (pro Rostris) blev holdet en Parentation af een af de veltalenste Mænd; thi hans Søn Faustus, som saadant tilkom, havde endda ikke naaet den Alder, som dertil udfordredes; hvorpaa nogle af de stærkeste Raadsherrer bragte Legemet paa deres Skuldre til Campum Martium, hvor Kongerne alleene pleyede at begraves. Man siger, at de fornemste Matroner i Staden førte saa megen Røgelse og vellugtende Urter med sig, at man ikke trængede til den af andre indbragte Røgelse, som blev ført udi meer end 200 Kurve. |368Det bliver ellers antegnet, som noget merkværdigtmerkværdigt]merkværdigt] A, mærkværdigt ms. (rettet fra merkværdigt, måske af Holberg)merkværdigt] A, mærkværdigt ms. (rettet fra merkværdigt, måske af Holberg) og til et Beviis paa Syllæ bestandige Lykke, at endskiønt det da saae ud til ont Veir og Regn, reisede sig uformodentligen en hæftig Vind, som adskilte Skyerne og giorde Himmelen klar: men, saa snart Legemet var begravet, eller af Ilden forbrændt, paakom en stor Regn. Hans Gravskrift blev denne: Aldrig nogen Ven har giort ham saa meget got, og aldrig nogen Fiende saa meget Ont, at han jo med Rente har betalt det.

Jeg har anført denne stattelige Liigbegiengelse for at viise, at om Sylla intet got havde fortient af RepubliquenRepubliquen]Republiquen] RepubIiquen A (med stort I for l)Republiquen] RepubIiquen A (med stort I for l), saa blev han dog af de fleeste holden derfor; thi hvorvel adskilligt skeede af Frygt for hans Person, saa reisede sig dog den største Æres-Beviisning af Æstime hos alle og Taknemmelighed hos mange. Syllæ Lyder og Dyder.Thi udi Sylla var en Blanding af Ont og Got, dog saa, at det Gode overballancerede det Onde. DerDer]Der] ms. A, Det B C Der] ms. A, Det B C sees af hanshans]hans] ms. A, denne B C hans] ms. A, denne B C Historie, at han har været ukysk og vellystig: og de blodige Executioner han øvede for og udi sit Dictatur have paa hans Navn og Rygte satt en Plett, som aldrig kand aftoes. Jeg haver tilforn givet min Betænkning derover, og viset hvad som herudi kand siges for at formilde de haarde Domme, som derudoverderudover]derudover] ms. A B, derover C derudover] ms. A B, derover C ere fældede. Dette |369maa man dog tilstaae, at han stedse holdt de honetestehoneteste]honeteste] A B C, honeteste ms. (rettet fra honettesteq>, måske af Holberg)honeteste] A B C, honeteste ms. (rettet fra honettesteq>, måske af Holberg) Folks Parti, og at dette Blodbad reisede sig heller af et Stats-Principio end af en naturlig Blodgierighed; thi man seer ellers, at han har væretværet]været] ms. A C, levet B været] ms. A C, levet B mild, beleven og skiemtefuld, og at han har vidst udi høi Grad at moderere sine Affecter. Af den Beskrivelse, Plutarchus giør over hans Person, skulde man dømme, at han var fuld af Overtroe og en latterlig Drømmer. Men som man seer, at han undertiden skiemtede endogsaa med hellige Ting, og at hans Syn og Drømme sigtede til at forfremme hans Sager, saa kand man sige, at han herudi efterfuldte adskillige store HeltersHelters]]Helters]] ms. A; Helters udg1763 Liebenberg, Heltes Rahbek Helters] ms. A; Helters udg1763 Liebenberg, Heltes Rahbek Exempler, for at giøre sig den overtroeskeovertroeske]overtroeske] A, overtroiske ms. overtroeske] A, overtroiske ms. Almue meer tilgedan. Nogle derfore, som have conferered det første med det sidste, have tilskrevet saadant hans Ubestandighed og foranderlige Sind, og derpaa have anført Exempler saavel af hans Religion som andre Ting, nemlig, at han undertiden exercerede Justitien med Strænghed udi smaa Ting, og igien var efterladen udi store Ting, indtil at lade de Soldaters Gierning blive ustraffet, som steenede een af hans Anførere Albinum udi den Italienske Krig. Skribenteres Vildfarelse i at give Syllæ CharacterMen disse gode Censores have ikke i agt taget, at Sylla indrettede alle sine Idretter efter Tidernes Conjuncturer, og derfor have tilskrevet hans Ustadighed det, som var en Virkning |370af hans dybe og bundløse Politiqve; thi hvor skieft han ofte kunde synes at gaae, havde han dog altid et vist Maal udi Sigte, og kand derfore tvivles, om han var større General end Politicus. Jeg for min Part finder en ugemeen Bon sens udi alle hans Gierninger. Det var i den Henseende, at man lignede ham baade med en Rev og en Løve, og at de fleeste af hans Soldater besadde ikke mindre List og Underfundighed end Tapperhed. Hvad som mest er at forundre hos denne store Mand, er det Talent han havde til at vinde sine Underhavendes Hierter; thi han var stedse ikke mindre elsket end frygtet af dem. Og var det fornemmelig derved, at han uden Fare kunde giøre de Ting, som vare gandske ugiørlige for andre; thi alting indtil Haardhed skeede med en særdeeles Grace og Assurance, hvilket var denne Mands Hoved-Characteer, og hvorpaa jeg alleene vil anføre etet]et] A B C, et ms. (rettet, formodentlig af Holberg, fra eet med en ulæselig sletning over linjen)et] A B C, et ms. (rettet, formodentlig af Holberg, fra eet med en ulæselig sletning over linjen) ExempelExempel]Exempel] A B C, exempel ms. (rettet fra exempler, formodentlig af Holberg, som også har tilføjet og slettet et tegn, en cirkel med et kryds, til markering af at en egenhændig tilføjelse skulle indskydes i ms.)Exempel] A B C, exempel ms. (rettet fra exempler, formodentlig af Holberg, som også har tilføjet og slettet et tegn, en cirkel med et kryds, til markering af at en egenhændig tilføjelse skulle indskydes i ms.). Da han offentligen lod omkomme Lucretium Offellam, efterdi han mod hans ofte giorte Erindringer blev ved at søge om Consulatet, og dette Mord foraarsagede stor Opsigt, efterdi bemeldte Lucretius var i Anseelse udi Staden og elsket af Krigshæren: da Sylla, i steden for at holde en Forsvars Tale for denne Gierning, fortaalte Folket derpaa et gammelt EventyrEventyr]Eventyr] A, eventur ms. Eventyr] A, eventur ms. om en Bonde, hvilken var plaget med Utøy, hvoraf hans Skiorte |371var fuld; og da han merkede, at jo fleere han dræbte, jo fleere komme der igien, tog han omsider den Resolution at kaste Skiorten paa Ilden. Enhver forstoed, hvad han derved meenede, tog det op med Latter, og alting blev stille. Men det, som tiener allermest til Beviis paa hans Fripostighed, var dette, at, efterat han ved blodige Executioner havde sat den heele Stad udi Traur, skildte han sig ved sit Herredom, gik om i Staden uden Følge, og spurte, om nogen havde noget at sige mod hans Opførsel, som han tilbød sig at giøre Regnskab for: ikke anderledes end en Tugtemester, hvilken, efterat han har hudflettet Børn, flyer dem siden Riiset at kysse paa. Saaledes gik det ogsaa Romerne; thi aldrig nogen Mand er efter nedlagde Embede meere bleven æstimered og æret, og aldrig nogens Liigbegiængelse udi Rom skeed med saadan Høytidelighed. Ja den Æstime man havde fatted for denne Mand, gik saa vit, at hans Love og Anordninger blev længe i agt tagne efter hans Død, ja, at Almuen end dristede sig ikke til at forlange deres Beskyttere igien, som han havde afskaffet. Hans efterladte Søn Faustus havde aldeeles ingen af Faderens Qualiteter, saa det syntes ligesom Naturen havde udtømmet sig i at formere Faderen, og derfor intet havde tilbage til Sønnen.

|372Sylla havde ellers dette tilfælles med en Deel store Helte, at han selv har beskrevet hans Bedrifter udi de saa kaldtesaa kaldte]saa kaldte] A, saa kaldne ms. saa kaldte] A, saa kaldne ms. Commentarier eller Memoires, som han dedicerede Lucullo. Men de samme ere bortkomne den lærde Verden ikke til liden Skade. Dette maae være nok sagt om denne store Romer, af hvis Historie sees, at jeg ikke er eenig med de fleeste saa vel gamle som nye Skribentere i at formere hans Portrait, men holder for, at han heller fortiener Titel af Prudens end Felix.