Siellands frugtbarhed.Siellands frugtbarhed bestaar mest udi byg og havre, hvilket udi samme province voxer udi saadan mængde, at indbyggerne ikke alleene kand have deraf til deres egen fornødenhed, men endog aarligen selge mange skibsladinge, saa vel til indlændiske, som til fremmede kiøbmænd; paa rug haver det ogsaa god forraad, dog ikke saa overflødig, at der af saadan mængde kand afhændes, som af byg, efterdi jorden ikke er saa sandagtig, at den til rug- saavelsom til byg-sæden er dannet. Af hvede derimod og erter er der ikke alt for stor mængde, hvilket nogle meene kommer ikke saameget af landets beskaffenhed, som efterdi indbyggerne ikke beflitte dem derpaa.

Foruden sædejord findes der ogsaa udi landet skiønne enge og græsgang; item overaltoveralt]overalt] averalt A1 overalt] averalt A1 eege og bøge-skove, den meeste skov-egn holdes at være imellem Ringsted og Kallundborg, saa og imellem Antvorskov, Ringsted og Kiøge, samt imellem Kiøge og Wordingborg, udi synderlighed imellem Kronborg og Frideriksborg, og fremdeeles derfra |33paa en miil nær Kiøbenhavn, af hvilke skove Hans Majest. den største deel sig til sin jagt og vildbane har forbeholdet, hvilken egn fast for en idel dyre-have er at agte, formedelst den store mængde af adskilligt vilt, som der udi hobetal findes, saa tamme, at de for menniskernes nærværelse ikke vige tilside. Derimod er imellem Kiøbenhavn og Roskild, saa og imellem Kiøbenhavn og Kiøge ingen skove, hvorfore indbyggerne paa samme steder brænde mest torv. Hvad fiskerie er angaaende, da er der god forraad saavel paa strandfisk, som paa søefisk, hvilke tages af adskillige ferske søer, som findes udi samme land.

Af ovenbemelte omstændigheder kand sees, at Sielland er et got og frugtbart land, saa mange derudover ere faldne paa de tanker, at det formedelst dets sæde-righed af de gamle er bleven kaldet sædeland, hvilket dog andre ikke ville høre. Omendskiønt landet, som sagt er, er begavet med saadan naturlig frugtbarhed, saa findes der dog paa adskillige steder øde og forfaldne gaarde, hvilket Arent Berendsen udi hans Dannemarks og Norges frugtbar herlighed har tilskrevet udi sin tid den saa kaldte vorned-rettighed, Vornede udi Sielland. hvorved enhver hosbonde havde magt, naar nogen hans gaard blev ledig, og ikke anden den til fæste begierede, da en hans vorned søn til samme gaard at tvinge, og med ringe forraad til dens avls fortsettelse derpaa at indsætte, hvilken tvang dem stor ulyst til deres arbeyde foraarsagede, saa at mange gaarde derudover bleve forfaldne og øde; hvorom videre paa et andet sted.

Fyens frugtbarhed.Hvad sig anbelanger Fyen, da holdes samme Province for den frugtbarste og herligste udi heele Dannemark, eftersom fast intet sted findes derudi landet, der jo haver sin beqveme agerjord, hvilken ikke er saa meget leeragtig som Sielland og Loland, men af højere marke, saa at vandet fra dem haver bedre fald;fald;]fald;] fald, A1 A2, Fald, B; fald, SS fald;] fald, A1 A2, Fald, B; fald, SS foruden byg og havre giver den den reeneste og klareste rug, som nogen steds findes udi Dannemark, og bringer en synderlig mængde af boghvede, paa hvilken sæd dette lands indbyggere beflitte dem særdeles meget, saa at der sees ofte heele bye-marke, som med idel boghvede ere saaede, og føres de skiønne boghvede gryn derfra til adskillige omliggende lande. Af frugt-haver er der udi landet en synderlig mængde, og ere besynderligbesynderlig]besynderlig] besyuderlig A1 besynderlig] besyuderlig A1 udi Dannemark bekiente de fynske ebler, hvoraf aarli|34gen udføres mange skibsladninger. Indbyggerne brænde der i landet meget torv for at spare paa skovene, som ikke ere af den størelse, at de nogen idelig forhuggelse til ildebrand udi længden kunde taaletaale]taale] A2 B, tale A1 taale] A2 B, tale A1 ; De anvende frem for alle andre Danske stoor flid paa bier at tillegge, hvortil og landet med urter er vel forsynet, deraf kommer den stoore forraad paa den herlige fynske mød, som til vidt bortliggende steder føres, og af fremmede saa meget afholdes. Saadan landets beskaffenhed foraarsager, at alle forlange at boe udi Fyen, og findes der saa mange herregaarde, som i faa lande af lige størelse.

Falster og Lolland. Lolland og Falster ere de danske hvedelande; de give saadane erter, som fast ikke nogen steds have deres lige. Den store mængde af adskillig slags frugt, som findes udi disse smaa lande, er fast ikke at beskrive, besynderlig udi Falster, hvilket man med billighed kand kalde Dannemarks Frugt-have. Udi dette sidste land faar man ogsaa de saa kaldte manna-gryn, hvilke smage hart ad som stødte mandeler, saa at ingen anden gryn er at lignes dermed; Det heele land vrimler af hiorte, hinde og raadyr, hvilke ere saa tamme, at man kand gaa dem gandske nær, og have de Høylovlige Danske Dronninger, som dette land gemeenligen gives til livgeding, havt synderlig omsorg for at conservere de samme. Det vilde blive for vitløftigt, at tale om alle de smaa øer, af hvilke Langeland er den største og vigtigste, og kand formedelst sin skiønhed og frugtbarhed lignes ved Fyen, ja hvad agerjord er belangende, kand den ogsaa foretrekkes Fyens jord. Møen, Bornholm og Samsøe give god forraad paa lam og qvæg. Amager.Den lille øe Amager er af den beskaffenhed, at den besynderligen fortiener at tales om. Samme land er skilt fra Sielland ved en smal arm af søen og føjes til Kiøbenhavn ved en broe, som gemeenligen kaldes Christianshafns broe, det blev givet af Kong Christian den Anden til adskillige familier af NordhollændereNordhollændere]Nordhollændere] A1, Nordhollænderne A2 Nordhollændere] A1, Nordhollænderne A2 , hvilke Dronning Elisabeth Keyser *Caroli Qvinti Søster bragte hid udi landet med sig for at forsyne hoffet med smør og ost, hvilket samme folk vide besynderligen at omgaaes med, de beholde endnu deres gamle sprog, skik og klæde-dragt; og føre ind udi KiøbenhavnKiøbenhavn]Kiøbenhavn] A2, Kiøbenhavn, A1 B Kiøbenhavn] A2, Kiøbenhavn, A1 B en stoor mængde af rødder og urter, besynderlig smør og ost, og derfor bliver landet ikke ubilligen kaldet Kiøbenhafns kiøkken.

|35Jyllands frugtbarhed.Udi Jylland er stor overflødighed af korn, hvoraf en stor deel af Norge og andre steder bespises; item qvæg, som udi 1000 tal bliver bragt til Holland, dog er herved at merke, at det inderste af landet er ikke saa frugtbart, som det der ligger ved søe-kanten; Thi der findes adskillige heeder og udyrket jord, hvorpaa endnu sees agre, grundvolde og teil, hvilket noksom giver tilkiende, at samme steder tilforn have været beboede og dyrkede; Aarsagen til saadanne udyrkede pladser meenes at have været den stoore pest eller sorte død, som aar 1348 strakte sig fast over heele verden. Udi samme pest bleve mange byer her i landet ødelagde, men, at samme udyrkede jord ikke nu igien siden optages og dyrkes, er dens skarphed at tilskrive, hvilken er streng og ond at komme i brug igien. Jylland giver en synderlig mængde af heste, som i henseende til deres skabning faa steder have deres lige, item skiønne sviin udi stoor qvantitet; hvorfore man gemeenligen siger om Jylland, at det er det rette flesk- og rugbrød-land.

Fiskerie er der i landet overflødigt, og fanges en stoor mængde fiske saavel udi ferske søer, som ved stranden. De største og ypperligste ferske søer ere ved Skanderborgs Slot; Hvad strand-fiskerie er angaaende, da er det af besynderlig vigtighed. Den fornemste og fiskerigste fiord ikke alleene udi Jylland, men udi heele Dannemark er Limfiorden, hvoraf ikke allene det ganske omliggende land kand bespises, men endogsaa mange skibsladinger til fremmede udføres, hvorvel ikke i saa stoor mængde som udi forrige tider. Dernest er Randers Fiord meget berømt, besynderlig for laxe-fangst. Ikke at tale om hav-fiskeri udi vester søen, hvorfra Jyderne bringe saa mange skuder ladne med fisk til landet. Af dette kand sees, hvad for et vigtigt land Jylland er, og at det ikke ubilligen kand kaldes et spiiskammer for andre omliggende nationer. Jyderne have frem for andre Dannemarks indbyggere været et frit folk: Der findes udi samme land mange jordegne bønder, som have deres egne fri gaarde, af hvilke de deres herskab ingen landgilde give, men allene ringe kiendelse, og dermed ere fri for anden besværing og udgift, undtagen de almindelige land-skatter, hvilke de dobbelt imod andre fæste-bønder pleje at give.

Af dette kand noksom sees at Dannemark er et land, som ha|36ver overflod af alt det som er fornødent til menneskers ophold, saa det udi den henseende ikke trænger til andre. Man kand ogsaa sige, at det er temmeligen folke-rigt, hvorvel mange meene, der tilforn have været fleere indbyggere, grundende deres meeninger endeel paa de mange store heeder, som findes hid og did, hvilke man af adskillige tegn endnu kand see, at de tilforn have været dyrkede, item af de stoore udtog, som i gamle dage tid efter anden ere skeede af dette land, men af det sidste kand man ikke giøre saadant beviisligt; Thi, i hvorvel de Cimbrier saavelsom de Gother, Longobarder &c. ere komne først fra disse lande, saa kand man dog ikke sige, i hvor stort tal, thi det er rimeligt, at de have faaet stort tilløb af andre nationer, igiennem hvis lande de ere rejste, saa det er gaaet med dem, ligesom med en sneebold, hvilken jo meere den veltes, jo større bliver den; Mons. Molsworth meener, at fattigdom, melancholie og slet føde er aarsag, at der nu omstunder ikke ere saa mange folk, som tilforn. En selsom og latterlig meening! ligesom landet bragte anden føde udi gamle dage end nu omstunder, da derimod nu omstunder er den forskiel, at indbyggerne formedelst handelen kand afhændige det, som ikke kand fortæres af jordens grøde for andre fremmede sager, som tilforn her vare ubekiendte.

Norges beskaffenhed.Hvad sig Norge anbelanger, da er samme land fast over alt ujevnt, steenigt og af haarde klipper og bierge, item moradser og udørkener og store vitløftige fielde, blant hvilke de fornemste ere. (1) Det store field kaldet Kølen, som strekker sig østen fra Guldal langs ud ved Trundhiems Lehn, Jemteland og Findmarken indtil havet, og haver ikke et navn paa etet]et] A2 B, er A1 et] A2 B, er A1 sted, som paa et andet. (2) Dovrefield, som er det højeste udi Norge og over 12 mile breed, det ligger midt udi landet imellem Christiania og Trundhiem, og deeler Norge udi tvende nogenledes lige parter, syndenfields og nordenfields.

(3) Fillefield, som strekker sig fra Qvennesdalen ned mod Stavanger, og er over 8 eller 10 miile breed, forbemelte fielde med imellem og omkringliggende steder ere ganske øde og ufrugtbare, og formedelst stor kulde og idelig snee ikke kand dyrkes.

Foruden bemelte Fielde er der ogsaa bedre ind udi landet og ved søekosterne temmelig høje klipper og ujefnt land, men imellem samme klipper samt langst ud ved fiorder og elver ere mange slette eg|37ne og gode kornlande, af hvilke endeel saa meget byg og hafre kand avles, at indbyggerne deraf uden tilførsel fra andre steder dem kunde opholde. Saadanne kornlande ere fornemmelig udi Agershuus Stikt, de saa kaldte Oplande, som ligge langt til fields, hvor der findes baade gode agre og enge, Jederen og Ryfolk udi Stavanger eller Christiansands lehn, Wos præstegieldWos præstegield]Wos præstegield] Wospræstegield A1 A2, Wos-Præstegield B; Wospræstegield SS Wos præstegield] Wospræstegield A1 A2, Wos-Præstegield B; Wospræstegield SS og andre steder udi Bergens og Trundhiems lehn, men den øvrige og største deel af Norge behøver aarlig undsetning og tilførsel af kornvahre, rug, byg, erter &c. Besynderlig udi Findmarken, hvor aldeles ingen sæd haves, men indbyggerne nære dem allene af deres fiskeri, undtagenundtagen]undtagen] undtagen, A1 A2 B; undtagen, SS undtagen] undtagen, A1 A2 B; undtagen, SS Fieldfinnerne, som søge deres underhold af jagt og skytterie, thi den største deel, som tilforn er sagt, bestaar udi store field, klipper, ujevnt, steenagtigt og moradsigt land, og, omendskiønt blant saadane steder undertiden findes een eller anden gaard hid og diddid]did] A2 B, dig A1 did] A2 B, dig A1 liggende med ager og eng, saa er det samme dog ikke tilstrækkeligt til indbyggernes ophold. Ulejligheder udi Norge.Derforuden er kornsæden besynderlig nordenfields megen vanskelighed undergiven af frost og kulde, som om foraaret foraarsager at kornet udi jorden bortfryser, og om høsten at det ikke kand blive moed. Undertiden, naar tørre somre indfalde, forderves sæden af den hastige og store heede, som indfalder imellem klipperne. Udi vaade aaringer kand ogsaa byggen forderves af det meget vandfald, som kommer fra klipperne, hvilket altsammen ofte foraarsager dyr tid, og, naar ingen tilførsel skeer, stor hunger. Arent Berendsen forteller om en dyr tid, som indfaldt udi det aar 1631 og varede til 1633 besynderlig udi Trundhiems lehn og nogle fogderier udi Bergens lehn, hvor indbyggerne malede bark til brød, og undertiden for snee ikke kunde komme af huusene at hente bark, saa at mange mennesker og qvæg derover bortdøde. Der er adskillige saadanne aaringer ogsaa indfaldne paa andre steder, saa at indbyggerne have blandet bark og meel sammen og deraf baget brød. Fladbrød.Saadanne dyre tider meener Peder Clausen udi hans Norges beskrivelse at være aarsag til at indbyggerne have paafundet at bage flad-brød, eftersom samme brød paa tørre og sikkere steder kand vare over 20 aar, indtil der omsider komme smaa orme derudi, og da bliver det bittert. Paa saadant brød proviantere sig gierne de Norske paa eet eller to aar; Der er ellers en anden aarsag til at indbyggerne heller bage deres brød saa |38tynde og flade, nemlig, efterdi der paa faa steder voxer rug, og den byg, som der findes, er ej ganske reen, nu skikker saadan meel, som bestaar af byg og havre, som gemeenligen kaldes samfæng, sig heller til flad brød, og smager langt bedre end udi det tykke brød; Indbyggerne have ogsaa den tanke, at det forslaar langt meer, og derfor over alt betiene sig deraf.

Den mangel, som findes paa korn udi Norge, erstattes igien af adskillige andre herligheder, som landet er begavet med, hvilket foraarsager, at de Norske have langt større handel end indbyggerne udi Danmark. Træhandel.Thi først ere der udi landet allevegne store skove, besynderlig af eeg, fyr, gran og birk udi saadan overflod, at man kand aarligen føre en stor mængde af maste, sperrer,sperrer,]sperrer,] A2, sperrer A1, Sperrer B; sperrer SS sperrer,] A2, sperrer A1, Sperrer B; sperrer SS planker og dæle, samt anden skibs og bygnings tømmer fast til alle Europæiske nationer, det fornemmeste tømmer og de meeste trævarer komme fra de østlige steder, saasom Mos, Dramen, Larvigen, Langesund &c. hvor indbyggerne nære dem fast alleene af deres skov-hug og sauge brug. Paa andre steder udi Norge gives der ogsaa tømmer, men ikke saa meget, som paa ovenmelte pladser, da derimod indbyggerne udi Bergens og Trundhiems Lehne beflitte dem meere paa fiskerie. Fiskerie.Fiskerie.]Fiskerie.] A2 B, Fiskerie- A1 Fiskerie.] A2 B, Fiskerie- A1 Udi Bergens Stikt fanges allehaande slags fisk udi god mængde, hvilke føres enten salte eller ferske til Bergen, og derfra igien mange skibsladinger til fremmede steder. Udi Trundhiems Lehn er fiskeriet endnu større, og ere besynderlig bekiendte de skiønne trundhiemske sild, som fanges Norden for Trundhiem udi saadan mængde, at deraf mange 1000 læster til fremmede føres og udskibes. Udi Nordlandene nære indbyggerne dem af intet andet end fiskerie, som mesten bestaar af torsk, langer og helleflynder, af hvilke de fast ingen salte, men alleene flekke og tørre, og siden udi store jægte føre til Bergen, hvor de igien bekomme meel, malt, humle, salt, klæde, jern, lærret &c. Fra samme Nordlande kommer ogsaa det saa kaldte raf og rekling, som er saadan stor delicatesse uden lands, item tran, som de bekomme af springhvale, hvilke indbyggerne viide, at indjage paa landet.

Laxefiskerier ere ogsaa paa mange steder udi store elve, som løbe udi havet, saa deraf en stor mængde af lax saltes og tørres, og til adskillige fremmede steder føres, blant alle laxe-fiskerier er Man|39dals et af de største, thi der fanges aarligen en stor mængde udi den store elv kaldet gemenligen mandals elv, hvilken har stedse været holden for den fiskerigste elv udi Norge.

Metall.Men den største herlighed udi Norge bestaar udi en stor mængde af metall og ertzgruber, som findes allevegne over det heele land. Og, saasom metallen er Norges største herlighed, holder jeg fornødent, at røre noget omstændigen om den materie. Ja førend jeg taler videre derom, vil jeg efter min vedtagen maade eftersee, naar saadane gruber først bleve opfundne, saa vel her udi landet, som hos vore naboer. I gamle dage vare ingen bergverker udi Norge.Udi Taciti tider vidste man ikke, at Tyskland var saa riig paa metal, meget mindre Norge og Sverrig. Derom taler bemelte autor saaledes udi hans Germania Cap. 5. Argentum & aurum propitii an irati dii negaverint, dubito. Nec tamen affirmaverim nullam Germaniæ venam argentum aurumve gignere, qvis enim scrutatus est? (i. e.) Jeg veed ikke om guderne af vrede eller af naade have nægtet de Tydske guld og sølv, dog kand jeg ikke sige, om der findes noget saadant udi Tydskland; Thi hvo har efterforsket det? Første opkomst udi tydskland.Man finder ikke at være talt om tydske gruber og metaller førend udi *Henrici Aucupis tider. Han aabnede allerførst metall-miner, ved Goslar, besynderlig de sølvminer, hvormed de Luneborgske Førster endnu continuere.

Den gamle saxiske krønike funden udi Oluf Larsens stervboed, som var borger udi Kiøbenhavn, tilskriver sølvminernes første opkomst Keyser Otto den Store med saadane ord. *“He van oc allererst dat sillever erce in deme lande to Sassen und waret noch.” Maaskee han aabnede gruberne paa et andet sted end hans fader. Af saadane sølv-gruber lod Keyser Otto slaae de Penge, som de Meylænder spottviis kaldte *Ottolini, men siden bleve tvungne til at kalde Ottoboni. Men saadant arbeyde gik meget besværligt for sig paa de tider, og blev der ikke uden eengang om aaret slagen mynt, hvorfore det er antegnet, som noget merkeligt udi det aar 1190, at Erkebisp Wichman af Magdeborg lod mynte tvende gange om aaret, saasom den samme gamle Oluf Larsens krønike bevid|40ner pag. 89. *“De silve Bisop Wichman van Megdeburg was de erste de pennige twies imme jare let slan to Megdeburg.”

Anno 1171 blev en hob miner opfundne udi Meisenland af Margrev Otto, hvoraf samme Otto samlede saadan rigdom, at han blev kaldet Otto den rige. Lidet derefter, nemlig 1189 blev udi det Biskopdom Minden fundne sølv-aarer, hvilke Henricus Friderici I. søn udi sin Faders fraværelse paastod at høre til Riget. Siden ere tid efter anden nu hisset nu her opfundne allehaande slags metall-gruber, hvorpaa de Tydske fra Keyser Otto den Stores tider have lagt stor vind, omendskiønt saadant arbeyde gik meget langsomt og besværligt for sig udi begyndelsen førend de bleve ret øvede udi handværket. Herudover bleve mange fattige tydske Førster udi en hast rige og mægtige. Sigismundus Ertz-Hertugen af Østerige kom formedelst de Tyrolske sølvminer udi saadan anseelse, at han blev kaldet Sigismundus den Rige, da hans Fader tvert imod blev kaldet: *Friedel mit der leeren Tasche. Derudover, for at udslette saadan spott, lod han tekke en vis bygning med et tag af puurt guld, som kostede 200000 ungariske Ducater. Da begyndte de tydske bergfolk, at tage saa meget til i berg-viidenskab, at de omsider overginge baade Spanier, Frantzoser og Italiener, som længe hafde været vante til at omgaaes med metaller, saa at disse maatte hente de saa kaldte bergknapen eller bergfolk fra Tydskland, saasom de holdte dem beqvemmere til saadant arbejde end deres egne. Saa at de nordiske lande, som udi Taciti tid vidste intet af saadant at sige, give nu saadan overflod af guld og sølv, at der er ikke folk nok til at grave det op; Thi der er ingen tvil paa, at jo meget endnu ligger skiult, som, om indbyggerne vare meere arbejdsome, endnu kunde komme for lyset.

Udi Dannemark er ingen bierge, hvorvel jorden efter nogles beretning, som have forsøgt at grave, ikke er ganske uden metall, men dog ikke udi saadan mængde, at det kand betale umagen, hvorfore man haver forundret sig over, at Pontanus udi hans *Chorogr. haver talttalt]talt] talt; A1 A2 B; talt; SS talt] talt; A1 A2 B; talt; SS *de inexhaustis varii generis metalli venis, eftersom udi vore tider ingen hverken kobber- eller jern-miner, langt mindre |41guld- eller sølv-miner graves. Bergverkenes første opkomst udi Norge under Christiano III.Udi Norge begyndte metall-gruberne først at drives udi Christiani III. tid ved Opslo, men med større frugt og fremgang udi Christiani IV. tid, og bragte en stor hob jern, kobber, sølv, ja endogsaa guld tilveje. Nu omstunder er det kommen saa vit, at Norge bliver meere anseet for dets bergverker, end all dets anden herlighed. Udi det aar 1695 blev førdt en puur sølvklump fra Norge, hvis liige nogen tid ikke har været seet. Tilforn var ogsaa bragt derfra til Dannemark en anden klump, som skatteres paa 5000 Rigsdaler, som tillige med den anden ligger forvaret paa det Kongelig Konst-kammer. I begyndelsen fandtes der udi minerne allene sølv mænget med kobber, som kand sees af Christiani III. privilegio givet participanterne 1539 til Odensee, udi hvilket aar Minerne synes først at være opkomne, og siden dag fra dag at have tiltaget. Thi aaret derefter udgik der en Kongelig forordning hvorledes skulde forholdes med kobber-metall som var riig paa sølv. Thi hidindtil var ingen puure sølvaarer fundne. Men det verk, som Christianus III. foretog, faldt siden og blev forladt, saa der er ikkun nogle rudera eller levninger at see deraf imellem Agershuuses Slot og Opslo. Kongsbergs sølv-verk oprettet udi Christiani ɪᴠ tid.Christianus IV. tog sig for 1623 at lade opgrave de aarer udi Tønsberger district, hvor de steile bierge ere, som skille Tellemarken fra Nummedalen. Paa de bierge pleje omliggende bønder, at drive deres qvæg, og til den ende, for at vogte dem disbedre, oprejse smaa hytter. Udi ovenbemelte aar hendte det sig, at de som boe paa Settermarken og det sted, som nu kaldes Sølvbiergaas, faldte paa nogle klumper, som skinnede meget klart, hvilke de opgrove og fornumme, at de havde meget at betyde, saasom de ogsaa vare meget vigtige. Da de nu bragte saadant til byen, og solte det til Guldsmedene, kom det for øvrigheden, hvilken befoel, at de steder, hvor saadanne klumper vare fundne, skulde nøje randsages, og, da man var kommen ikke langt fra Herrestad kirke mod spidsen af et højt bierg, bleve de var en skinnende klump, hvorved laae en puur sølv-aare, hvoraf de huggede et stykke, som vejede til et pund, og bragte det tilbage med sig. Da dette blev bragt for Kongen, lod Hans Majest. strax kalde bergfolk fra Tydskland, og drive minerne med stor frugt og fremgang, indtil der blev anlagt det sted for berg-folkene, som nu kaldes Kongsberg, hvorom videre siden.

|42Arent Berentsen udi hans Dannemarks ogog]og] os A1 og] os A1 Norges frugtbar herlighed siger, at der ogsaa paa Hedemarken blev funden en grube 1630, hvorudi er udhuggen en haand-steen af fint sølv, item at der udi Eger og Tillemarken og have været sølv-gruber, hvoraf et centner ertz haver holdet 17 lod sølv, item at der er funden kobber og bly-ertz med sølv formenget, hvoraf centneret har holdet endeel 6, endeel 3½ lod.

Guldminer fundne udi Norge.Udi Høystbemelte Christiani IV. tid bleve ogsaa fundne nogle guldminer. Den berømmelige Ole Worm siger udi hans *Museo, at Johan Friderich von Lutichou Ober-berg-hauptman udi Norge fandt ikke langt fra Arendal en guld-mine, hvilken da den blev proberet fandt man, at et centner gav 38 mark puurt guld. En anden guld-mine blev funden 1646 hvilken af et pund gav 6 drachmas. Derforuden ere der ogsaa fundne guld-miner ved Kongsberg. Af det norske guld ere bleven slagne de ducater og halve ducater 1644, som ligge forvarede paa det Kongelige Konst-kammer. Hvoraf ere slagne de saa kaldte brille-ducater.Da disse ducater bleve slagne, fandtes der nogle, der vilde nægte, at de vare myntede af norsk guld, foregivende, at der aldeeles intet guld var udi Norge, hvorudover Høystbemelte Konge, da han fandt en anden guld-mine, lod han slaae 1647 de bekiendte ducater med en brille paa, som gemeenligen blive kaldet Brille-Ducater, hvorpaa er den inscription: *Vide mira Domi. Disse sidste have iligemaade nogle understaaet sig at sige, at de vare slagne udi Tydskland paa den tid, da Kongen holdt det ulykkelig slag ved Lutther, foregivende at de Tydske ved den inscription; Vide mira Domi, vilde give tilkiende, at Kongen havde nok at bestille hiemme, og ikke burte bemøje sig med fremmede sager. Men hvor falsk og ugrundig saadan foregivende er, giver aarstallet tilkiende, nemlig 1647. og viiser, at derved ikke kand forstaaes det slag ved Lutther, som skeede saa mange aar tilforn. Dette siger Doctor Sperling udi hans *Boreas, som har givet mig oplysning derudi, er den rette historie om denne bekiendte guld-mynt, hvilken ingen med ringeste grund kand nægte, at den jo er slagen af Kong Christian den 4de og ikke af fremmede, paa hvilke omsider munden blev tilstoppet, da Høylovlig Ihukommelse Kong Christian den 5te fandt udi det aar 1697 den guld-aare |43ved Kongsberg iblant sølv-minerne udi den grube kaldet: *Die bestandige Liebe. Ducater af Kong Christian den 5te slagne.Hvoraf hans Majest. lod slaa ducater med disse ord af Job c. 37. v. 22. Af Norden skal Guld komme den forfærdelige Gud til Ære.

Rare steene og christal udi Norge.Foruden ovenbemelte metaller er der ogsaa fundne udi Norge adskillige rare steene, saasom ved Skeen og omkring ved Kongsberg, magnet og seil-steene, item af adskillige klipper nogle smaa klare ogog]og] A2 B, og og A1 og] A2 B, og og A1 haarde steene, hvilke naar de blive slebne og polerede, kand tages af enfoldige folk for diamanter, hvorfore de ogsaa kaldes norske diamanter. Christal-steene i den store og ferske søe udi Hedemarken kaldet Miøsen, hvoraf her Peder i Undal har haft een, som har vejet 8 lod; ellers ere de i almindelighed saa store som hasselnøder, ikke at tale om kalksteene, veegsteene og qvernsteene, item rysglas og andet, som man haver vidst længe at sige af. Marmor, christal og rare steene.Men udi dette Seculo haver Her Oberste Leutenant Lilienskiold viiset alleene af den egn, som han beboede hvad stort liggendefæ der maa være begravet udi de norske klipper; Thi Ao. 1702, da Bergens Bye var afbrændt lod han leede efter kalksteen for gode venner til deres huusers opbyggelse, og fandt ved den lejlighed marmor af differente sorter udi saadan mængde, at biergene fast ikke kand udtømmes, og efter forstandige Mænds vidnesbyrd er af saadan godhed, at endeel deraf giver italiensk marmor lidet efter; Han fandt iligemaade agater, christal de roche, brune saavelsom hvide granater og andre slags rare steene, desligeste jaspes af tvende sorter.

Omtrent 2de mile imod westen til norden fra Sillejords præstegaard ligger et højt field, bestaaende af mørke-rød steen formenget med adskillige igiennemskinnende pletter og aarer; Samme steen er haardere end agat, og kand bruges til at slaae ild med bedre end nogen flint; Man holder den for at være en jaspis, efterdi den formedelst sin haardhed ikke kand arbeydes med jern eller staal, men maa slibes med smirgels, og poleres med tripol; hvorved den faaer en sterk glands ligesom agatsteen: Af denne, saa kaldede jaspis lod hans Excellence Her Statholder Wibe udi aaret 1726, slibe et thee-bord, som Ao. 1727 til Kongl. Majest. blev nedsendt. Der findes ogsaa 2de høje fielde, kaldede Skorve Fielde, som bestaae |44af graa og hvid marmor, og strække sig fra Silliejordes præstegaard udi Tillemarken mod vesten henved 1 miil udi længden. Imellem disse fielde flyder en liden elv ned til præste-gaarden, hvor den falder ned mellem hvide steile marmor-klipper, saa at dette sted synes meget belejligt til en marmor-fabrik at indrette efter Her Cancellie-Raad Rami beretning, som udi aaret 1726 efter StatholderensStatholderens]Statholderens] A2 B, Statholdernes A1 Statholderens] A2 B, Statholdernes A1 ordre reysede til Tillemarken for at tage dette saavel som oven anførte field udi nøje betragtning.

Nu rester at specificere alle verkene udi Norge.

Jernværke.Af jern-verke befindes Norden-fieldes, intet uden Moste-markens, som nu er lagt øde.

Er Aardals kobber-verk beliggende i Indresogn, kaldes ellers Aar- og Sem-dals verk, tilhører Kongen, som det har kiøbt for 36000 Rdlr.

Viitløftig beskrivelse over Kongsbergs sølv-verkNu rester at tale om Kongsbergs sølv-verk, hvilket, som det er Norges største herlighed, og det fornemste, hvorom udi dette capitel kand handles, har jeg holdet det værd, at tale viitløftigere, og med fleere omstændigheder derom end om nogen anden post, besynderligen, saasom mig af en meget erfaren mand udi den materie en accurat underretning derom er bleven given. Dets første oprindelse.Kongsberg sølv-bergverk i Norge, som ligger paa Sandsverd |47og Nummedals fogderies grund, 4 miile fra Bragenes imellem tvende elve kaldet Kobberberg og Jorndals elve, som flyde til den store elv kaldet Laugen, er Ao. 1623 først opfundet ved Jacob og Christopher Grosvold i Sandsverd, som vogtede deres qvæg, og saae, at det gedigene sølv visede sig klarstaaende udaf klippen, og efter at samme var taget i øjesiun, er dette Schurff kaldet Christianus Qvartus. Hertil ere da fra de tydske bergsteder forskrevne adskillige bergfolk og bergkyndige, af hvis familier de fleeste nu ved verket sig befindende ere udsprungne, og hvorved tid efter anden de øvrige Schurffer og gruber ere blottede og opdagede, som vel i begyndelsen blev søgt ved Rutengiengeri, men strax derefter blev igien aflagt, og allene udi deres Schurfning observered fallene eller bergartene, som stryge paa en lang distance nord og søer, hvorover de ædle gienger krydse fra øster til vester, som ellers er tvertimod ertzgiengernes strygning ved de tydske Bergverke, og allene haves et eeneste exempel af den grube *Gabe Gottes, hvor de kiesfalden har fuldt fra norden til synden, og befundet at være ædel. Bergarternes synderlig egenskabe.Gruberne og Schurffene samt deres bergarter separeres til tvende, nemlig: Oberberget og underberget, begge deele imellem Dahlføred, hvoraf det øverste omtrent er paa en halv miil. Ao. 1624 var Højlovlig Ihukommelse Christianus IV. selv ved stedet samme at besee, og er denne dag endnu den steen at see, hvorved Hans Majest. spisede, nemlig ved det opreiste Ober-Kaars beliggende, og navnet derudi hugged. Oeconomien blev ordineret efter den maneer udi tydskland, Første participantereparticipantere]participantere] A2 B, participipantere A1 participantere] A2 B, participipantere A1 .og tog Hans Majest. adskillige til med-participanter, self førende det øverste Gouvernement, men for at observere, at intet skulde bygges paa raf, men paa bergmands maneer, hvor nogen forhaabning var at see, haver Hans Majests. anordnet Ober-berg-hauptmandOber-berg-hauptmand]Ober-berg-hauptmand] A2, Oberberg hauptmand A1, Ober-Berg-Hauptmand B; Oberberghauptmand SS Ober-berg-hauptmand] A2, Oberberg hauptmand A1, Ober-Berg-Hauptmand B; Oberberghauptmand SS og Ober-berg-mester, som Hans Majest. selv lønnede imod det, at han tog sin kongl. tiende og mynte-profit, men de andre betiente ved verket nøde deres gage af participanternes cassa, som der blev holden, og blev ellers en vis grube, som kaldes *Armen-Grube, dreven for de fattige alleene, som midlertid gav skiønne indkomster til deres interesse og Casses formeerelse. Frid. 3 udløser participanterneDa nu en og anden mis-forstand imellem participanterne og betienterne indløb, og |48verket ellers tegnede sig til velsignelse, haver Hans Majest. Sal. Højlovlig ihukommelse, Fridericus Tertius Ao. 1661 resolvered at indløse sine med-participanter, og en fierde part ansat til 6000 Rdlr. *in specie, som og saaledes succederede, at naar tienden og mynte-profiten udelades (som bestod i dette, at Hans Majest. gav og betalte for hver mark fint sølv,sølv,]sølv,] A2 B, sølv- A1 sølv,] A2 B, sølv- A1 som verket leverede paa Christiania myndt 7⅕ Rdlr.) saa var endda virkelig overskud det aar 1661. 15285 Rdlr. 60 sz.

Verket skiødes Til Rentemester Muller Een og anden urolighed som der ved stedet altid været haver, tilligemedtilligemed]tilligemed] A1, tillige A2 tilligemed] A1, tillige A2 det at verket faldt i slet tilstand, bragte det derhen, at Sal. Rentemester Muller Ao. 1673. blev skiødet Sølv-verket med Inventarium og alt dertil liggende Gods for 80000 Rdlr.; paa hans vegne blev holden forvalter, som lod verkets drift og belegning ankomme paa bergmesteren med de andre betiente under hannem. Udi bemelte Mullers tid gav ellers verket nogle aar stor velsignelse, men siden er der en slet tilstand indfalden, ej heller var noget indskud at faae, hvorved alle gruberne, som skee burdte, kunde blive drevne, eller arbejdere og betiente lønnes, hvorudover verket ved betienternes klage for Hans Majest. Sal. Christianus V. Ao. 1683 blev bragt udi Hans Majests. hænder igien, og saaledes sat under Oberberg-haupt-mand Schiortes Ober-direction.

Falder i Kongens hænder igien.Herved forblev det til aaret 1685, da Hans Majest. af sine egne midler maatte sætte verket igien paa fode, og til berg-hauptmand forskrive fra Hartz, Henrich Schlanbusch i Schiortes sted, hvilken og samme aar indfandt sig i landet, da hans Majest. selv var der paa stedet. Oberberg-amtet forflyttes fra Christiania til Kongsberg.Paa hans forslag blev verket siden udi et og andet forandret, blant andet, at da Oberberg-amtets forretninger tilforne allene bestoed at dømme udi justitiens sager, som faldte imellem verkernes proprietarier og hvis fra berg-retten ved sølv-verket, hvorudi bergmesteren præsiderede, kunde der indkomme, blev Over-berg-ampts-retten forflyt fra Christiania til Kongsberg, og samme ret i begyndelseni begyndelsen]i begyndelsen] i-begyndelsen A1 i begyndelsen] i-begyndelsen A1 beklæd med berghauptmanden og berg-raad Fleisker allene tilligemed en Oberberg ambts-skriver, der førdte protocollen, men under-retten betient af Oberberg-amt-skriveren, indtil Ao. 1689, at Fleischer qvitterede og Hans Majest. anordnede et complet ober- og under-berg-amt af adskillige personer, baade for justitien og til ver|49kets anstalter *collegialitercollegialiter]collegialiter] A2, collegialiter A1, collegialiter B; collegialiter SS collegialiter] A2, collegialiter A1, collegialiter B; collegialiter SS at forrette; blev dog ej flere omsider virkeligen brugte her udi end berg-haupt-manden og ober-berg-amts-forvalteren, en Assessor, som var tillige bergmester, og berg-amtskriveren, som fik tilligemed cassen at forvalte.

Med hvad fremgang verket er dreven.Hvad nu angaar directionen i sig selv, saa udfaldt den saaledes fra Ao. 1686 til 1689, at endskiønt adskillige steder havdes velsignelse af ertz kunde dog indtægten ej forslaae hvorover Hans Majest. imidlertid Ao. 1690 ikke alleene til verkets sublevation maatte henlegge jern-verkernes tiende, som aarligen bedrog sig til 2500 Rdlr. 60 sz. item endeel kobber accise udi 3de aar til 782 Rdlr. 60. sz. men endog derforuden maatte indskyde 6616 Rdlr. 91 sz. item, da mynten fra Christiania Ao. 1686. blev forflyt og indrettet paa Kongsberg, lade alt sin tiende og mynte-profit, som deraf skulde komme, ligeledes underløbe verkets indtægt og udgift uden nogen særdeles beregning. Man tilskriver den slette oeconomié aarsagen dertil, hvorudover der blev og holden en commission til undersøgning af Vice-Stadtholder Høeg, Etats-Raad Lund, Rosenkreutz, Hassius, Bøckman og Gorresen, som endnu denne dag kaldes den store Commission, formedelst de mangfoldige ting, der underløbe imellem betienterne, Adskillige forandringer ved administrationen.og derefter paafuldte den reduction udi lønnen med videre for arbeydere og betiente, som først igien Ao. 1699 af vor nu regierende allernaadigst Konge til deels blev forbedret. Fra bemelte aar 1689 har verket saa continueret under denne direction til aarets slutning 1704, da berg-haubtmanden ved døden afgik i Januarii maaned. Ao. 1705 blev de 4 neste betiente, nemlig berg-mesteren, bergamt-skriveren, hytte-skriveren og hytte-inspecteuren, committerede til verkets direction, som continuerede først til 1709, da berg-mesteren døde, i hvis sted Her Etats-Raad Gabel, som Assessor blev ordinered, og med de andre fremdeeles blev derved, indtil Ao. 1710, at Viftum in Septemb. kom til KongsbergKongsberg]Kongsberg] B, Konsberg A1 A2 Kongsberg] B, Konsberg A1 A2 for berg-verkenes tilstand i landet at examinere. Imidlertid vare adskillige skrifter indkomne til Hans Majest. og Ao. 1708 en Inspecteur eller Fischal var ordinered, hvorpaa denne forandring fuldte, at tvende af disse committerede bleve forfuldte med arrest, og fra deres embeder removerede, som dog siden Ao. 1716 den 3 Aug. ere blevne kiendte uskyldige og frie af Højeste Ret. Viftum |50traadde saa til Directionen, som Ober-berg-Raad med Etats-Raad Gabel og Berg-mesteren, som da fra Tydskland var forskreven, men siden derfra tog sin afskeed; og til Ober-direction var Hans Excellence Løvendal med Slots-lovensSlots-lovens]Slots-lovens] Slots-løvens A1 A2, Slotslovens B; Slots-lovens SS Slots-lovens] Slots-løvens A1 A2, Slotslovens B; Slots-lovens SS Deputerede anordnet, som Ao. 1711 forhvervede et nyt reglement. Dareglement. Da]reglement. Da] A2, reglement, da A1, Reglement, da B; reglement, da SS reglement. Da] A2, reglement, da A1, Reglement, da B; reglement, da SS Løvendal qvitterede landet, qvitterede og Viftum Ao. 1713. Da indfaldt igien denne forandring, at Ober-berg-amtet skulde bestaae af Etats-Raad Gabel som Berg-Raad, item Johan Ludvig Schlanbusch, og bleve ellers udi Ober-berg-amtet tilføjede som Assessores, nemlig Køppe, som derforuden var Inspecteur og Berg-ambt-skriver, item Berg-Secreterer Edinger, Casserer Weichart, Ober-Einfahrer Adam Ziener.

Fra Ao. 1705 til 1710. ere først adskillige bygninger af nye opsatte, vandledningen sat i stand med kostbare damme, og hvad viidere dertil behøves, hvormed og siden den tid er continuered, og verket nu saa sterk belagt, at der udi arbeyde virkeligen over 1200 mænd findes.

Circumference findes ingen anden til verket end allene Nummedahl og Sandsverd Fogderies district, som allene maa giøre kiørselen til verket af kull, setteved, bygnings og saugtømmer med meere, som bliver ved en Holtzførster udviiste udi verkets egne og derom liggende proprietairers skove, og allene til hytten og gruberne over 5000 lester kull, samt over 8000 faune setteveed derfra aarligen bruges, hvorved skovene meget aftage.

Intet vist facit kand giøres paa noget aarligt sikkert overskud, først fordi disse ædele og riige ertzer falde fra og til nyreviis i giengerne, og ikke have den bestandighed, som de slette og ringe ertzgienger i Tydskland. (2) FormedelstTydskland. (2) Formedelst]Tydskland. (2) Formedelst] A2, Tydskland, formedelst A1 B; Tydskland, (2) formedelst SS Tydskland. (2) Formedelst] A2, Tydskland, formedelst A1 B; Tydskland, (2) formedelst SS grubernes dybhed udfodres store omkostninger paa belegningen og vandets fremførelse til machinerne, som holde vandet ude, eller til zumpfs, at arbeydet derudi kand fortsættesfortsættes]fortsættes] A2 B, forsættes A1 fortsættes] A2 B, forsættes A1 . KongsbergsKongsbergs]Kongsbergs] Kongsbegrs A1 Kongsbergs] Kongsbegrs A1 miner rige men ubestandige.(3die) Hvor mægtige gienger og haab der end er til ertz skal gruberne alligevel med store bekostninger drives, indtil GUD giver sin velsignelse, endskiønt paa mange aar ikke en ertz-stuffe kunde deraf vindes, Thi det slaar ikke fejl, at ertz viiser jo paa ertz, og falder ofteste taube mitteler eller en art af død steen for, som afskiærer giengerne eller ertzen, som man har exempel udi *Segen GOTTES |51grube, der nu omstunder er af perpendiculaire dybhed over 170 leichter, og eengang i 7 aar ikke har givet en skilling, da den ellers saa ofte har frelset allene verket for gield med saadan gedigen og overflødig velsignelse, at derfra mange 100 ℔ riig ertz en uges tid er nedbragt til smelte-hytten, saa at velsignelsen alternerer, snart i dag udi een, og i morgen i en anden, thi om bestandigheden skulde haves, da var intet verk i verden til, som dermed skulde kunne sættes i lighed.

For nogle faa aar siden ere opdagede adskillige steder udi Nummedals fogderie, hvor sølv-ertz findes, som følger:

Ao. 1728, er ved en gaard, kaldet Dunserud, liggende omtrent 1 miil i østen fra Kongsberg, af ny opdaget sølv-ertz, som tegnede sig til at kunne give nogen god gevinst i fremtiden; men der fattes de midler, som dertil udkræves.

Af ovenstaaende poster kand fornemmes, at sølv-ertzen findes af langt større strækning og paa mange fleere steder, end man tilforn haver forestillet sig: Thi for 8 a 10 aar siden har man vært i de tanker, at sølv-ertzens faller og gange vare indsluttede udi det eene field, som ligger vesten ved Kongsberg mellem de 2de elver neml. Jordals elven og kobberbergs elven; Sølvarten er af større strækning end man for 10 aar siden den har troet Men nu er den paa nogle aars tid, som forhen sagt er, befunden at strække sig baade mod norden og østen fra Kongsberg udi andre store fielde som fra de gamle Sølv-berge med elver ere gandske separerede; og dette giver haab om at endnu langt fleere sølv-aarer udi længere strækning og udi andre omliggende Fogderier kunde med tiden vordevorde]]vorde]] A2, vorden A1, vorder B; vorden SS vorde] A2, vorden A1, vorder B; vorden SS opdagede, dersom ikkun aarlig bleve anvendte nogle tilstrekkelige bekostninger paa skurfning for at komme i bedre erfaring om berg-arternes rette strøg og gang.

Udi øvre Tillemarken findes adskillige dybe berg-gruber; Omtrent en fierding veys fra disse gruber sees en stoll, uddreven under foden af bierget til at udføre vandet; disforuden ere ved de der udi nærværelsen faldende vandbekke nogle after-houge tilsiune, som give tilkiende, at der fordum have været pukverke indrettede; Men disse Afterhouge saavelsom berg-hallerne ved gruberne, ere nu gandske med mus og græs begroede: Rudera af et ældgammelt sølv-verksølv-verk]sølv-verk] solv-verk A1 sølv-verk] solv-verk A1 udi TillemarkenOg af alle disse kostbare indretninger kand sluttes at der udi ældgamle tider maa have været et sølv-verk, hvilket paa samme maade har været drevet, som KongsbergKongsberg]Kongsberg] A2 B, Konsberg A1 Kongsberg] A2 B, Konsberg A1 sølv-verk nu omstunder drives: ellersellers]ellers] A1, eller A2 ellers] A1, eller A2 findes allevegne heromkring skiønne anviisninger af berg-arter fast af lige beskaffenhed, som ved Kongsberg, saa det er venteligt, at der maatte findes sølv-ertz, om det blev eftersøgt; Men derimod er udi nærværelsen ingen skov til tømmerverk eller brændeved at bekomme: Thi der er intet at see uden de bare klipper, hvor aldrig skov har været eller kand voxe. Alt dette haver Bergmesteren Adam Ziener paa Kongsberg udi aaret 1726 examineret, derhos berettende, at han selv tillige med en deel kyndige bergfolk for nogle aar tilforn havde reyst omkring udi bemeldte Tillemarken og taget det altsammen udi øjesyn.

Betænkning derover.Herved maa jeg erindre 2de ting, som falder forunderligt, (1) at der aldeeles intet findes skrevet om disse berg-gruber, da dog de endnu siunlige rudera give klarligen tilkiende, at det haver været et meget kostbart og vidløftigt verk, fast af større vigtighed end Kongsbergs sølv-verket nu befindes. For det (2det) Hvorledes saadanne dybe gruber, samt den vidløftige stoll med nogen fordeel kunde drives udi de haarde fielde, eftersom tømmer og brændeved med stor bekostning formedelst vejens længde og besværlighed maatte didføres, med mindre man maatte giøre den slutning, at ertzen enten maa have været meget rig paa sølv, eller og at sølvet paa de tider maa have været udi langt højre priis end det nu er.

Islands beskaffenhed.Dette maa være nok talt om Dannemarks og Norges herlighed. Hvad Iislands beskaffenhed angaar, da er det saavelsom Norge fuld af steen og klipper. Det middelste af landet er ikke bebygd, men indvaanerne boe alle ved søekanten og de salte rivierer, hvoraf endeel strække sig nogle miile op udi landet. Udi landet, som sagt er voxer intet korn, men deraf bliver udi meel en mængde didhenførdt fra kiøbmænd udi Kiøbenhavn til de fornemste folks brug men de gemeene bruge i steden for brød tør fisk og kiød; mangel paa korn.der kastes ellers op af havet et slags sødt græs eller tang kaldet gemeenlig sølv, hvilket fattige folk tørre og bruge i steden for meel eller brød.

Nogle holde for, at Iisland udi gamle dage har været meget frugtbar. Saa der ikke allene har voxet korn; men landet har ogsaa været fuld af skiønne skove; saa at man endnu kand see dybe rødder af træer, hvor skov har staaet; Men nu er der hverken korn eller træer. Dog blive ved foraars tider af driviisaf driviis]af driviis] afdriviis A1, af driv-iis A2, af Driv-Iis B; af driviis SS af driviis] afdriviis A1, af driv-iis A2, af Driv-Iis B; af driviis SS did hendrevne adskillige træer, som Islænderne betiene sig af, saavel til deres Huuse, som til at brænde tillige med torv. Naar derfor saadan driviis kommer fra Norden og støder der paa landet, løbe indbygerne did hen, saavel for at søge træer, som for at fange biørne, ulve og reve, som paa same iis did henføres.

skiønneskiønne]skiønne] A2 B, skiøne A1; skiøne SS skiønne] A2 B, skiøne A1; skiøne SS græsgange. Den mangel, som findes paa korn, erstatteserstattes]erstattes] er stattes A1 erstattes] er stattes A1 igien ved skiønne græsgange, som foraarsage at landet har stor forraad paa qvæg, melk og smør. Der findes intet metall udi Island, men en stor mængde af svovel, Svovel.som det brendende bierg Hecla skyder fra sig; hvorfore der føres svovel fra de havne, som ere nærmest ved same bierg. Der |54føres og fra Island en stor mængde af falke, hvilke Islænderne fange og overlevere til Kongens falkenerer, hvilke betale for hver falk 5. 10. 15. Rdlr. lige som deres tegning er kostbar til. Falke fangst.For stykked af de gandske hvide gives 15. Rdlr. hvilket er en satt bestandig taxt. Disse falke forære H. M. til Keiseren, Kongen af Frankrig og adskillige andre Potentater, hos hvilke de ere udi stor priis. Der findes de aaringer hvorudi et skib har bragt over 120. falke med sig, hvilke om de alle blev saalte, kunde deraf paa visse stæder giøres temmelige summer penge. De fanges udi garn hvorunder andre fugle, som ryper, sættes til lokke maade; thi naar falken slaar efter dem, bliver den hængende udi garnet.

Fiske og slagterhavne.Udi Island ere steder, hvor hver kiøbmand haver,haver,]haver,] haver A1 haver,] haver A1 paa denden]den] den, A1 den] den, A1 ham udi sin forpagtning forundte havn, huuse, hvilke af indbyggerne kaldes kiøbstæder. Disse forpagtede havne ere 24. i tallet, neml. 17. Fiske- og 7. slagter-havne. Omkring landet findes smaa beboede øer, hvor af westmans øe er den fornemste. Den bliver gemeenligen her udi landet i skriffter nævnet a parte saaledes: Iisland og Westmanøe, hvilket dog kommer indbyggerne liige saa underligt for, som det vilde forekomme Siellands-farer, om man vilde sige Sielland og Amager; paa Westman øe ligger en havn, der ligeledes som de andre, mod en aarlig afgifft bliver beseilet. Hvad Island yder.Iisland er ikke saa mavert, at det jo dog giver smukke indkomster; De fornemste bestaae først i den forpagtnings afgifft, som aarligen svares. (2.) For hvad som udi *specie af kloster holderne udaf de siden Reformationens tid til kronen hiemfaldne klostere hver St. hans-dag betales. (3) I afgifften af endeel strøe gods der i landet hans Majt. tilhørende. (4) Den af Syslerne faldende og til particuliere folk for deres livs-tid forpagted afgifft. (5) Indkomster af de kongelige baade. (6) Af de for hvertfor hvert]for hvert] A2 B, forhvert A1 for hvert] A2 B, forhvert A1 Syssel aarligen leverte 138 ⅙⅙]⅙] A2, 1/0 A1, ½ B ⅙] A2, 1/0 A1, ½ B . allen vadmel, de af alle Syslerne beregnede 892. par strømper, og af Sneefields og Arnestappens Syseler indkommende 172. skippund fisk. Derforuden ere uvisse indkomster, som bestaae udi sagefald og fæster, naar Syslernes eller klosternes forpagtninger ere til ende, som allene bortfæstes for ens livs-tid, dernest de Kongelige 15. inventarii baade, af hvilke udroerne, for hvis dermed fiskes, have at giøre regning; Endeligen over|55skuddet af widøes kloster, som ei er bortforpagted, men dets indkomster største deels anordnede til de fattiges underholdning. Herforuden oppebærer landfogden paa Kongens vegne adskillige smaa tiender. Hvad andet merkværdigt er om Iisland henføres til andre Capitler.