Så vidt den franske ambassadør om hvis vidnesbyrd som en fremmeds man ikke kan tvivle. Denne hele historie viser at hun havde kapacitet som en statsmand og hjerte som en soldat. Hendes kapacitet fremskinnede fornemmelig i det store værk angående regeringens forandring, hvilket hun udarbejdede med en ugemen hurtighed, fermetet og agtsomhed så at hun blev holdt for hjulet hvoraf alting dreves. Og hendes opførsel i belejringen giver prøve på hendes mod og hjerte. Comparaison mellem Sophia Amalia og dronning Christina af Sverige Og som den nordiske verden på samme tid var begavet med tvende heroiske dronninger, nemlig dronning Christina i Sverige og dronning Sophia Amalia i Danmark, så synes det ikke at kunne være læseren ubehageligt om man gør en comparaison imellem disse tvende navnkundige prinsesser, óg |699kan man da sige at den første havde mere anseelse af heroisme, men den sidste besad mere deraf i gerningen. Den første havde flere statsmaksimer i hovedet, den sidste praktiserede dem bedre. Den første var lærdere og af større begreb, den sidste klogere og af større skønsomhed. Dronning Christina havde sådan tilbøjelighed til mandlige kvaliteter og idrætter at hun havde ligesom afsky for sit eget køn, dronning Sophia Amalia besad og øvede stedse mandlige gerninger skønt hun aldrig skammede sig ved at være et fruentimmer, dronning Christina lod sig ofte se i spidsen af sine tropper i mandsklæder, men hvor ingen fjende var, Sophia Amalia, skønt i kvindeklæder, red på volden af en belejret stad hvor kuglerne fløj om ørene. Så at den sidste stedse øvede manddomsgerninger uden at affektere mands navn, da den første stedse affekterede mands navn skønt hun havde alle fruentimmers skrøbeligheder; thi hun var lige så stort eksempel på vægelsindighed og ubestandighed som Sophia Amalia på fermetet og bestandighed. Óg var det at ønske at den samme kvalitet havde hos den sidste ytret sig alene i venskab Hvad som censureres hos dronning Sophia Amalia og ikke tilligemed strakt sig til vrede; thi lige så let som det var at vinde og miste Christinæ nåde, så vanskeligt var det at komme i og af Sophiæ Amaliæ unåde; thi den første var lige så hastig i at hade og straks at tilgive som den sidste var langsom i at vredes og at lade vreden falde. Óg er det sådan fremturenhed i unåde som nogle har lagt denne dronning til last, tagende besynderlig anledning dertil af en del disgracierede personer, besynderlig Christinæ Eleonoræ langvarige fængsel hvilket ikke endtes uden med dronningens død, skønt det syntes at ikke alene kong Frederik selv, men endogså hans søn og successor Christianus 5. og den da regerende dronning Charlotta Amalia havde medynk over denne illustre fange. Såsom derfor hendes unåde var så betydelig, så kan man sige at den veneration man bar for hendes person, var større og mere almindelig end kærligheden, og at hvorvel hun af alle var ad|700mireret, var hun dog ikke i lige grad af alle elsket; thi der er kun få som i lige grad erhverver tvende så store klenodier. Sådan lyksalighed var reserveret hendes efterkommer Charlotta Amalia som man derfor uden at beskyldes for hykleri kan regne blandt de bedste dronninger disse riger nogen tid har haft. Hvad dronning Sophia Amalia angår, så må man dog tilstå at såsom hun var bestandig i sin vrede, så var hun også bestandig i sit venskab, og i det øvrige besad alle de kvaliteter som sirer en stor prinsesse.

Friderici 3. børn Kong Frederik avlede med denne dronning (1) Christian 5., som blev født 1646 i Flensborg og succederede i regeringen. (2) Anna Sophia, født året derefter, som 1666 blev gift med den kursachsiske prins Johan Georg og levede indtil 1717 da hun døde i sit 70. år. (3) Friderica Amalia, født 1649. Hun blev i det år 1667 gift med hertugen af Holsten, Christian Albrecht. (4) Wilhelma Ernestina, født 1650, som blev givet til kurfyrste Carl af Pfaltz og døde 1706 hos hendes søster kurfyrstinden af Sachsen. (5) Frederik, født 1651 og døde straks derefter, hvorudover han i historien gemenlig bliver udglemt. (6) Georgius, født 1653, hvilken blev gift med den engelske prinsesse Anne som siden blev regerende dronning i England. (7) Ulrica Eleonora, født 1656, som blev dronning i Sverige. (8) Dorothea Juliana, født 1657 og døde straks derpå. Hans naturlige søn var Ulrik Frederik Gyldenløve, som har efterladt sig et stort navn formedelst sin tapperhed især i Norge hvor han blev statholder i Christian 5. tid og kommanderede den norske krigsmagt i påfølgende skånske krig. Han retirerede sig i begyndelsen af dette seculo til Hamborg, hvor han døde år 1704.