Tilbake til søkeresultater
Af Tomus II er kun kapitlet Christianus 4. moderniseret

previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Den ostindiske handel som i det år 1618 blev foretaget, og den koloni 1617som blev anlagt på de koromandelske kyster, er det som jeg her først må tale om. Om samme handels oprindelse er kun lidet antegnet af landets indbyggere, uden Begyndelse til den ostindiske handelhvad som findes i hr. Ove Gieddes søjournal, hvilken dog er så mager at man deraf aldeles ikke kan forfatte nogen historie, hvorudover jeg kan ikke give sådan udførlig underretning derom som jeg ønskede. Den hollandske skribent Baldeus synes at give til kende at den bekendte nederlænder Marchelis Boshouwer Baldei vildfarelse bragte de danske folk først på de tanker at handle på Ostindien, men han farer i den post, som i adskillige andre, vild. Vel kan ikke nægtes at denne handel jo først begyndte ret at sættes i værk da bemeldte
(a)Diarium Ov. Gedd. manuscr.
|657Boshouwer kom til Danmark, og at de første skibe tillige med ham under hr. Ove Giedde blev affærdiget. Men at de danske tilforn efter andre nationers eksempel havde været betænkt på den ostindiske handel, ser jeg af en kongelig bevilling til et kompagnis stiftelse, dateret Antvorskov den 17. marts 1616. Forslaget om samme kompagnis stiftelse bestod i 34 artikler, hvoraf disse er de fornemmeste:
1. Art. At Kongl. Majest. vilde tilstæde udi sine Kongeriger at lade Bevilling til et nyt kompagnis stiftelseudrede for det første tvende Skibe, som til hver Reise skal giøres behov paa Ost-Indien om Capo de bona Speranza, og at ingen sig maa understaae udi tolv Aar eller saa lang Tid, som Hans Majest. det naadigst ydermeere vil tilstede, af Hans Majestets Lande her at udrede eller at seile omkring fornævnte Capo de bona Speranza, under Lifs og Gods Fortabelse.
10. Art. Hver Mand skall stande frit fore at lægge udi Handelen saa meget, som de selv vil, dog ikke mindre end 150 Rdlr. uden anderledes kand af Compagniet bevilges; og, dersom meere blev indlagt end samme Handel kunde erfodre eller have behov, skulde det ikke antages.
20. Art. Dette Compagnie skal begynde udi det Aar 1616. og skal vare udi 12 Aar, eller saa længe som Kongl. Majestet denne Handel naadigst vil bevilge. &c.
21. Saa tit og ofte der udi Penge-Kisten 15 af hundrede ere indbragte af de solte Indiske Vahre, skal strax til Participanterne samme Penninge uddeeles.
33. Til en underdanigst Erkiendelse imod disse privilegerede Artikler, skal Compagniet give Kongl.
(a)Privileg. inter Acta Societatis Manuscr.
|658Majest. efter at Skibene fra første Reise ere igien komne, toe tusinde Rosenobler &c.
Af dette ses at de danske ikke alene havde været betænkte på, men endogså har gjort en begyndelse til et ostindisk kompagnis stiftelse førend Boshouwer kom til Danmark 1617, og at bemeldte Boshouwer ikke gav så meget anledning til den indianske handel som at han kom belejligt til Danmark just på den tid da sådant var i gære. Men førend jeg går videre fort, må jeg røre lidet om denne bekendte mands historie og anledning til hans ankomst hid i riget.
På de tider da hollænderne søgte at gøre Portugal allevegne afbræk i Indien, blev en underkøbmand ved navn Marchelis Boshouwer år 1612 af staterne og prins Maurits af Oranien skikket til kejseren af Ceylon at slutte en Prinsen af Migommes historiekommercetraktat. Boshouwer forrettede vel sit ærinde, sluttede traktaten til begge parters fornøjelse og derved kom i sådan nåde hos kejseren at han ikke ville slippe ham igen. Boshouwer forblev således i landet, hvor han blev ophøjet til stor ære og værdighed, blev gjort til prins af Migomme, gehejmeråd og generaladmiral. Alle hans prægtige titler har jeg set i et egenhændigt brev til kong Christian 4., dateret Capo de bona Speranza d. 27. juli 1619, óg lyder samme således:
Marchelis Prince van Migomme, Coeckelecorle, Annanogoporre ende Niwitegael, Heere van de Ordre des Guldensons, Præsident van de hooge ende Krycks Raaden, Tweeden in den secreten Raadt, Amirael Capitayn, General vant Keyserryck Seylon &c.
Hvilket var al den ære og lykke en fattig underkøbmand kunne vente sig i nogle år. Efter at Boshouwer havde levet nogen tid i sådan anseelse, fik han lyst at gøre en rejse til Holland, måske for at lade sig se af sine landsmænd, hvilket stort dyr han var blevet. Efter indstændig begæring fik han endelig anno 1615 forlov at gøre sådan rejse. Men da han
(a)Inter Acta Societ. Manuscr.
|659var kommet til Holland igen og der påstod at være agtet og anset som en prins af Migomme, fandt han sandt at være som ordsproget lyder: at en profet er aldrig mindre agtet end i sit fædreneland; thi hollænderne kunne ikke så hastigt få denne metamorphosin i hovedet at en underkøbmand naturlig vis på 2 eller 3 år kunne blive prins, og derfor ikke ville gøre ham den højtid som han mente sig at tilkomme.
Herudover blev han fortørnet og begav sig anno 1617 til Danmark, hvor han uden Hans ankomst til Danmarktvivl havde hørt at indbyggerne var i arbejde med at stifte et ostindisk kompagni, og dér gjorde forslag for Christianus 4. om at bringe Danmark den ceylonske handel til veje. Derpå ilede man med at bringe det kompagni som man længe tilforn havde arbejdet på, i stand, og Boshouwer, som allevegne lod sig give titel af prins af Migomme, sluttede en kontrakt på kejserens vegne af Ceylon, hvilken kontrakt blev efter Baldei sigelse undertegnet af Hans Majestæt anno 1618 den 30. marts, hvorvel jeg har set sådan kontrakt i et hollandsk manuskript af dato den 2. august, som sluttes således:

Geschiet, believet, Slutter en kommercetraktat med Danmark på kejserens vegne af Ceylonbewilliget, accorderet, versproocken, ende toogeseyt in der Conicklijcken Stadt Copenhaven den andern Augusti Anno 1618 Styli veteris. Conicklijcken Stadt Copenhaven den andern Augusti Anno 1618 Styli veteris.
Marchelis de Boshouwer
Pieter van Santen
Roland Krape

Så at enten forrige datum må ikke være rigtigt, eller der må være tvende gange sluttet sådan kommercetraktat i samme år.
Efter at kontrakten var sluttet, begav prinsen af Migomme sig samme år Første ostindiske rejse under Ove Gieddes anførselmed et stort skib og en jagt på rejsen til Ceylon. Kompagniet i København skikkede derforuden nogle krigsskibe med, nemlig Elefanten, David, Christian, Patientia og København samt en jagt kaldet Øresund, 1618under anførsel af hr. Ove Giedde, hvilke skibe efter 22 måneders
(a)Inter Acta Societ. Manuscr.
|660besværlig rejse landede til Ceylon 1620 den 16. maj. Den hollandske skribent Baldeus skriver at prinsen af Migomme døde på vejen, hvilket dog anderledes at være synes at bevise den kommercetraktat sluttet mellem kongen af Danmark og kejseren, hvori prinsen af Migomme bliver nævnt som da værende på den danske flåde, der lå ved Baldei anden vildfarelseCeylon, så at det synes at samme gesandts død er sket noget efter ankomsten til samme ø. Traktaten har jeg fundet trykt på dansk af efterfølgende indhold:

1. Er efter den Fuldmagt, som den Zeilonske Gesandt Printzen af Migomme er medgiven, sluttet et sterkt Forbund mellem Kongl. Majest. af Dannemark og Keiseren af Zeilon, ved hvis Kraft ingen udi hans Kejserdom skal Kommercetraktat med Ceylonhandle uden den Danske Nation, og deres Medfølgere, og skal de nyde de kostelige Vahre, Specier, Edelstene, og hvad ellers Profit der falde kand.
2. Gesandten Printzen af Migomme skal ikke begive sig fra Skibet hverken med Frue eller Børn, men hæfte for hvis Løfte, som giort er, til saa længe Kejseren indfører saa meget Guld og Klenodie til Underpant, som Kiøbmanden forvisses paa bemeldte Underpant; hvilket forbemeldte Underpant skal igien leveres, naar Løftet er fuldbyrdet om de 3 Penge for en.
3. Skal de Danske ingen Told give for nogen Ind- eller Udførsel.
4. Er Kejseren forpligted at forskaffe Compagniet alle Kiøbmands Vahre for bedre Kiøb, end de andensteds betales, saa, at gieldte til Bantam en Sæk Peber 8 Realer, skal Kejseren det levere for 6 og saa udi andet.
5. Er Kejseren forpligted, at befodre Compagniet til videre Handel hos andre Indianske Konger og Herrer, som han staaer udi Forbund med.
|6616. Skal det Danske Compagnie have Frihed udi Kejserens Lande med hver Mand at handle, som fri Handel tilstedes &c.

Denne traktat, enten den er sluttet på skibene med Boshouwer i kejserens navn eller med kejseren, synes at bevise at samme mand levede efter at skibene var kommet til Ceylon, og at hans død må være sket noget efter ankomsten på Den ceylonske handel bliver til intetskibet ved Ceylon, medmindre man vil sige at hans navn af politiske årsager i traktaten er indført af de danske, hvilket jeg vil lade stå ved sit værd.
Et af hr. Ove Gieddes egenhændige breve, som mig er tilstillet, viser at prinsen af Migomme levede på henrejsen ved Cap de Bonne Esperance; thi brevet er dateret Taffelbayen. Man ser ellers af samme brev at han har været syg af bitterhed og misfornøjelse over de danske, og at konjunkturerne har været meget slibrige på den danske flåde, hvor ambassadøren ville tilegne sig al kommando og søgte at debauchere admiral Gieddes underhavende officerer, som bemeldte admiral klageligt tilkendegiver i samme brev.
Man ser endelig af samme brev hvorledes konjunkturerne har været i Ceylon, nemlig at landet har været hårdt plaget af portugiserne, og at derfor ambassadøren med sådan iver har drevet på at de danske skulle tage på portugiserne hvor de kunne træffe dem, hvortil dog Ove Giedde ville ikke bekvemme sig,
(a)Lit. Ov. Gedd. ad Cancell. Christ. Friis dat. Tafelbay die 30 Julii 1619. manuscr. autogr. Ordene er disse: “Ambassadeuren haffuer i lang Tid væritt siugh, och er endnu naaget svag. Jeg formener hannem hans Siugdom miste Partenn ex Melancholia & cholera, at haffue colligerett; thi jeg haffuer iche hørt naagen, som jo naagenlunde med Ord till Gedultt kunde bringis, excepto ipso.”
(b)Ibid. Ordene lyder således: “Effterdi hand Dag fraa Dag, haffuer sig Commendo paatagett, och derforuden en Part aff Schibs Officererne mig u-affuidendis till deris Schib at komme haffuer forbødett.
|662så at det er troligt at på det punkt beroede den hele handels succes, og at ambassadøren havde lovet at prokurere de danske den ceylonske handel med de konditioner at de skulle beskytte landet for portugisernes overvold. Thi af en original kontrakt, som mig er kommunikeret, ser jeg at Boushouwer på kejserens vegne havde betinget et krigsskib med halvtredje hundrede soldater, hvilke som hjælpetropper skulle føres til Ceylon uden tvivl mod portugiserne, og at Danmark derfor skulle have en summa af 94.449 rigsdaler, 3 ort. Hvorom alting er, så ser man at Boshouwers død, enten den skete før eller siden skibenes ankomst til Ceylon, forvirrede ganske de danske sager og gjorde den forhåbning til intet som Danmark ved hans middel havde fattet; thi da kejseren fik at høre Boshouwers død, ville han ikke samtykke det som gesandten havde kontraheret med Danmark, ja han nægtede udtrykkeligt at han havde givet ordre til sådan underhandling.
Ove Giedde, da han så sig således bedraget, lod han konfiskere Boshouwers midler for den skade og omkostning han havde bragt riget i. Hans frue lod han efter begæring føre til Candy med nogle jomfruer som opvartede hende, óg bekom hun så meget af midlerne som kunne tjene til hendes underholdning. Baldeus siger at Ove Giedde derpå med uforrettet sag rejste til Danmark igen, hvilket er usandt; thi han begav sig fra Ceylon til de koromandelske kyster, hvor han Baldei tredje vildfarelseefter en lang og fortrædelig negotiation, som hans dagregister udviser, med kongen eller naiken af Tanjur erholdt det sted Trankebar, hvor fæstningen Dansborg blev anlagt, i hvilken fæstning kompagniet har holdt besætning indtil denne dag.
Måden på hvilken Trankebar blev overdraget, var denne: Da hr. Ove Giedde mærkede at der var intet ved Ceylon at vinde, og han på samme tid fik skrivelse fra Roland Krape, som var udsejlet med de første danske skibe, at kongen af Tanjur på den
(a)Conventio Membran. dat. Friderichsb. d 30. Oct. 1618. Deri findes disse ord: als gelowe ick Marchelis Printz van Migomme Ambassadeur etc.
|663koromandelske kyst havde foræret kongen af Danmark en by ved søkanten kaldet Trankebar, rejste han didhen og blev af kongen antaget med stor pragt. Efter adskillige handlinger kom sagen omsider til rigtighed, De danske opretter en koloni på den koromandelske kystóg lod Ove Giedde derpå anlægge en fæstning som blev kaldet Dansborg. Cessionen af Trankebar findes endnu med malabariske bogstaver gravet i små lange sølvplader og er i en af kompagniets direktørers, signeur Holmsteds, gemme. Så at dette tog, langtfra at løbe frugtesløst af, lagde grunden til den ostindiske handel, som i mere end hundrede år er holdt ved lige her i riget.
Hvad kapital dertil i begyndelsen af kompagniet er nedlagt, er mig ubekendt. At den ikke må have været meget anselig, synes at vise den 10. artikel af det forslag om kompagniets stif
(a)Diarium Ov. Gedde Manuscr.
(b)

Trankebar var i begyndelsen, da de danske købte den, lidt mere end en landsby, men er siden i de danskes hænder blevet til en anselig stad, óg er kompagniet efter traktater forbundet at betale årligt til kongen af Tanjur 2000 perdous. Den er blevet befæstet med en stærk mur, og dens bastioner er vel forsynet med stykker. Der er 3 kirker i Trankebar, nemlig en dansk kirke, kaldet Sion, en anden for de omvendte malabarer, kaldet Jerusalem, og den tredje er en roman-katolsk kirke. Derforuden er der også et stort mahomedansk tempel, item 5 store pagoder eller hedenske templer. Indbyggerne er 3 slags, nemlig europæere, morer og malabarer, hvilke sidste er i større tal end de andre.

Stadens territorium indeholder 15 landsbyer, hvoraf Borejar er den største og hartad lige så stærkt bebygget som Trankebar. Den konge som staden er købt af, ejer kun et lidet land, som har omtrent 30 mil i længden, og hovedstaden, hvor han har sit kongelige sæde, hedder Tanjur, óg findes der kun fire befæstede stæder i det hele rige. Så det synes at sådan en liden konge skulle ikke være meget formidabel for den danske koloni, især som han dependerer af den store mogul, til hvilken som til landets overherre må betales en anselig årlig skat. Ikke des mindre, såsom han har store indkomster, så kan han i krigstider bringe en anselig krigshær på benene i en kort tid. Således lod han sig se mod enden af forrige seculo med 40.000 mænd for Trankebar, hvilken han i 9 måneder holdt belejret og ville ikke ophæve belejringen førend man stillede ham tilfreds med en sum penge.

|664telse, konfirmeret Antvortskov den 17. marts 1616, hvoraf ses at en deri kunne blive participant når han indskød 150 rigsdaler. Derfor finder jeg også af adskillige breve og dokumenter at handelen straks vaklede og undertiden var færdig rent at ophæves; thi anno 1627 den 13. april blev indgivet en Handelens fortsættelsememorial undertegnet af J. Bram, Jacob Mikkelsen og Jørgen Danielsen, hvori forestilles (1) den slette tilstand handelen var i, (2) at nye participanter må søges eftersom de gamle ingen penge ydermere dertil vil give. Anno 1633 finder jeg en kongelig befaling til tvende professores, doktor Claus Plum og mester Jacob Finke samt nogle andre participanter om at gøre regnskab til kongen for det indskud Hans Majestæt havde gjort til handelen. Og endskønt kongen greb kompagniet under armene så meget som muligt, syntes det dog ingen fremgang at ville have; thi jeg finder i en klagelig memorial, indgivet af participanternes fuldmægtige til Skanderborg den 12. marts 1634, at kompagniet tilstår sig at være Hans Majestæt 156.000 rigsdaler skyldig, på hvilken sum de allerydmygst begærede afslag.
Sådanne anstød havde denne handel straks i begyndelsen, hvorudover der fandtes de som holdt at det var tjenligst den rent at ophæve; men en og anden lykkelig retur har sat mod i kompagniet igen så handelen er blevet vedligeholdt til denne dag.
(a)Act. Societ. Manuscr.
 
 
 
xxx
xxx