|656
Den ostindiske handel som i det år 1618 blev foretaget, og den
koloni 1617som blev anlagt på de koromandelske kyster, er
det som jeg her først må tale om. Om samme handels oprindelse er kun lidet antegnet af
landets indbyggere, uden Begyndelse til den ostindiske
handelhvad som findes i hr. Ove Gieddes søjournal, hvilken dog er så mager at man deraf aldeles
ikke kan forfatte nogen historie, hvorudover jeg kan ikke give sådan udførlig
underretning derom som jeg ønskede. Den hollandske skribent Baldeus synes at give
til kende at den bekendte nederlænder Marchelis
Boshouwer Baldei vildfarelse
bragte de danske folk først på de tanker at handle på Ostindien,
men han farer i den post, som i adskillige andre, vild. Vel kan ikke nægtes at denne
handel jo først begyndte ret at sættes i værk da bemeldte |657Boshouwer
kom til Danmark, og at de første skibe tillige med ham under hr. Ove Giedde
blev affærdiget. Men at de danske tilforn efter andre nationers eksempel havde været
betænkt på den ostindiske handel, ser jeg af en kongelig bevilling til et kompagnis
stiftelse, dateret Antvorskov den 17. marts 1616. Forslaget om samme kompagnis
stiftelse bestod i 34 artikler, hvoraf disse er de fornemmeste:
1. Art. At Kongl. Majest. vilde tilstæde udi sine Kongeriger at lade
Bevilling til et nyt kompagnis stiftelseudrede for det
første tvende Skibe, som til hver Reise skal giøres behov paa Ost-Indien om Capo de bona
Speranza, og at ingen sig maa understaae udi tolv Aar eller saa lang Tid, som Hans Majest.
det naadigst ydermeere vil tilstede, af Hans Majestets Lande her at udrede eller at seile
omkring fornævnte Capo de bona Speranza, under Lifs og Gods Fortabelse.
10. Art. Hver Mand skall stande frit fore at lægge udi Handelen saa meget,
som de selv vil, dog ikke mindre end 150 Rdlr. uden anderledes kand af Compagniet
bevilges; og, dersom meere blev indlagt end samme Handel kunde erfodre eller have behov,
skulde det ikke antages.
20. Art. Dette Compagnie skal begynde udi det Aar 1616. og skal vare udi 12
Aar, eller saa længe som Kongl. Majestet denne Handel naadigst vil bevilge. &c.
21. Saa tit og ofte der udi Penge-Kisten 15 af hundrede ere indbragte af de
solte Indiske Vahre, skal strax til Participanterne samme Penninge uddeeles.
33. Til en underdanigst Erkiendelse imod disse privilegerede Artikler, skal
Compagniet give Kongl. |658Majest. efter at Skibene fra første
Reise ere igien komne, toe tusinde Rosenobler &c.
Af dette ses at de danske ikke alene havde været betænkte på, men
endogså har gjort en begyndelse til et ostindisk kompagnis stiftelse førend Boshouwer
kom til Danmark 1617, og at bemeldte Boshouwer ikke gav så meget anledning til den
indianske handel som at han kom belejligt til Danmark just på den tid da sådant var
i gære. Men førend jeg går videre fort, må jeg røre lidet om denne bekendte mands
historie og anledning til hans ankomst hid i riget.
På de tider da hollænderne søgte at gøre Portugal allevegne afbræk i
Indien, blev en underkøbmand ved navn Marchelis Boshouwer år 1612 af staterne og
prins Maurits af Oranien skikket til kejseren af Ceylon at slutte
en Prinsen af Migommes historiekommercetraktat. Boshouwer
forrettede vel sit ærinde, sluttede traktaten til begge parters fornøjelse og derved kom
i sådan nåde hos kejseren at han ikke ville slippe ham igen. Boshouwer forblev
således i landet, hvor han blev ophøjet til stor ære og værdighed, blev gjort til
prins af Migomme, gehejmeråd og generaladmiral. Alle hans prægtige titler har jeg set
i et egenhændigt brev til kong Christian 4., dateret Capo de bona Speranza d. 27. juli
1619, óg lyder samme således:
Marchelis Prince van Migomme, Coeckelecorle, Annanogoporre ende Niwitegael, Heere van de Ordre des Guldensons,
Præsident van de hooge ende Krycks Raaden, Tweeden in den secreten Raadt, Amirael Capitayn, General vant Keyserryck Seylon &c.
Hvilket var al den ære og lykke en fattig underkøbmand kunne vente sig
i nogle år. Efter at Boshouwer havde levet nogen tid i sådan anseelse, fik han lyst
at gøre en rejse til Holland, måske for at lade sig se af sine landsmænd, hvilket
stort dyr han var blevet. Efter indstændig begæring fik han endelig anno 1615 forlov at
gøre sådan rejse. Men da han |659var kommet til Holland
igen og der påstod at være agtet og anset som en prins af Migomme, fandt han sandt
at være som ordsproget lyder: at en profet er aldrig mindre agtet end i sit
fædreneland; thi hollænderne kunne ikke så hastigt få denne metamorphosin i hovedet at
en underkøbmand naturlig vis på 2 eller 3 år kunne blive prins, og derfor ikke ville
gøre ham den højtid som han mente sig at tilkomme.
Herudover blev han fortørnet og
begav sig anno 1617 til Danmark, hvor han uden Hans ankomst til
Danmarktvivl havde hørt at indbyggerne var i arbejde med at stifte et
ostindisk kompagni, og dér gjorde forslag for Christianus 4. om at bringe Danmark den
ceylonske handel til veje. Derpå ilede man med at bringe det kompagni som man længe
tilforn havde arbejdet på, i stand, og Boshouwer, som allevegne lod sig give titel af
prins af Migomme, sluttede en kontrakt på kejserens vegne af Ceylon, hvilken kontrakt
blev efter Baldei sigelse undertegnet af Hans Majestæt anno 1618 den 30. marts, hvorvel
jeg har set sådan kontrakt i et hollandsk manuskript af dato den 2. august, som
sluttes således:
Geschiet, believet,
Slutter en kommercetraktat med Danmark på kejserens vegne af Ceylonbewilliget, accorderet, versproocken, ende toogeseyt in der Conicklijcken Stadt Copenhaven
den andern Augusti Anno 1618 Styli veteris.
Conicklijcken Stadt Copenhaven den andern Augusti Anno 1618 Styli veteris.
Marchelis de Boshouwer
Pieter van Santen
Roland Krape
Så at enten forrige datum må ikke være rigtigt, eller der må være tvende
gange sluttet sådan kommercetraktat i samme år.
Efter at kontrakten var sluttet, begav prinsen af Migomme sig samme år
Første ostindiske rejse under Ove Gieddes anførselmed
et stort skib og en jagt på rejsen til Ceylon. Kompagniet i København skikkede
derforuden nogle krigsskibe med, nemlig Elefanten, David, Christian, Patientia og
København samt en jagt kaldet Øresund,
1618under anførsel af hr. Ove Giedde, hvilke skibe
efter 22 måneders |660besværlig rejse landede til Ceylon
1620 den 16. maj. Den hollandske skribent Baldeus skriver at prinsen af Migomme døde på
vejen, hvilket dog anderledes at være synes at bevise den kommercetraktat sluttet
mellem kongen af Danmark og kejseren, hvori prinsen af Migomme bliver nævnt som da
værende på den danske flåde, der lå ved Baldei anden
vildfarelseCeylon, så at det synes at samme gesandts død er sket noget efter
ankomsten til samme ø. Traktaten har jeg fundet trykt på dansk af efterfølgende
indhold:
1. Er efter den Fuldmagt, som den Zeilonske Gesandt Printzen af Migomme er
medgiven, sluttet et sterkt Forbund mellem Kongl. Majest. af Dannemark og Keiseren af
Zeilon, ved hvis Kraft ingen udi hans Kejserdom skal Kommercetraktat
med Ceylonhandle uden den Danske Nation, og deres Medfølgere, og skal de nyde de
kostelige Vahre, Specier, Edelstene, og hvad ellers Profit der falde kand.
2. Gesandten
Printzen af Migomme skal ikke begive sig fra Skibet hverken med Frue eller Børn, men hæfte
for hvis Løfte, som giort er, til saa længe Kejseren indfører saa meget Guld og Klenodie
til Underpant, som Kiøbmanden forvisses paa bemeldte Underpant; hvilket forbemeldte
Underpant skal igien leveres, naar Løftet er fuldbyrdet om de 3 Penge for en.
3. Skal de
Danske ingen Told give for nogen Ind- eller Udførsel.
4. Er Kejseren forpligted at forskaffe
Compagniet alle Kiøbmands Vahre for bedre Kiøb, end de andensteds betales, saa, at gieldte
til Bantam en Sæk Peber 8 Realer, skal Kejseren det levere for 6 og saa udi andet.
5. Er
Kejseren forpligted, at befodre Compagniet til videre Handel hos andre Indianske Konger og
Herrer, som han staaer udi Forbund med.
|6616. Skal det Danske
Compagnie have Frihed udi Kejserens Lande med hver Mand at handle, som fri Handel
tilstedes &c.
Denne traktat, enten den er sluttet på skibene med Boshouwer i
kejserens navn eller med kejseren, synes at bevise at samme mand levede efter at
skibene var kommet til Ceylon, og at hans død må være sket noget efter ankomsten på
Den ceylonske handel bliver til intetskibet ved Ceylon,
medmindre man vil sige at hans navn af politiske årsager i traktaten er indført af de
danske, hvilket jeg vil lade stå ved sit værd.
Et af hr. Ove
Gieddes egenhændige breve, som mig er tilstillet, viser at prinsen af Migomme levede
på henrejsen ved Cap de Bonne Esperance; thi brevet er dateret Taffelbayen. Man ser
ellers af samme brev at han har været syg af bitterhed og misfornøjelse over de danske,
og at konjunkturerne har været
meget slibrige på den danske flåde, hvor ambassadøren ville tilegne sig al kommando og
søgte at debauchere admiral Gieddes underhavende officerer, som bemeldte admiral klageligt
tilkendegiver i samme brev.
Man ser endelig af samme brev hvorledes
konjunkturerne har været i Ceylon, nemlig at landet har været hårdt plaget af
portugiserne, og at derfor ambassadøren med sådan iver har drevet på at de danske
skulle tage på portugiserne hvor de kunne træffe dem, hvortil dog Ove Giedde ville
ikke bekvemme sig, |662så at det er troligt at på det punkt
beroede den hele handels succes, og at ambassadøren havde lovet at prokurere de danske
den ceylonske handel med de konditioner at de skulle beskytte landet for portugisernes
overvold. Thi af en original kontrakt, som mig er kommunikeret, ser jeg at Boushouwer
på kejserens vegne havde betinget et krigsskib med halvtredje hundrede soldater, hvilke
som hjælpetropper skulle føres til Ceylon uden tvivl mod portugiserne, og at Danmark
derfor skulle have en summa af 94.449 rigsdaler, 3 ort. Hvorom
alting er, så ser man at Boshouwers død, enten den skete før eller siden skibenes
ankomst til Ceylon, forvirrede ganske de danske sager og gjorde den forhåbning til
intet som Danmark ved hans middel havde fattet; thi da kejseren fik at høre
Boshouwers død, ville han ikke samtykke det som gesandten havde kontraheret med
Danmark, ja han nægtede udtrykkeligt at han havde givet ordre til sådan
underhandling.
Ove Giedde, da han så sig således bedraget, lod han konfiskere
Boshouwers midler for den skade og omkostning han havde bragt riget i. Hans frue lod
han efter begæring føre til Candy med nogle jomfruer som opvartede hende, óg bekom hun
så meget af midlerne som kunne tjene til hendes underholdning. Baldeus siger at Ove
Giedde derpå med uforrettet sag rejste til Danmark igen, hvilket er usandt; thi han
begav sig fra Ceylon til de koromandelske kyster, hvor han Baldei tredje
vildfarelseefter en lang og fortrædelig negotiation, som hans dagregister
udviser, med kongen eller naiken af Tanjur erholdt det sted
Trankebar, hvor fæstningen Dansborg blev anlagt, i hvilken fæstning kompagniet har holdt
besætning indtil denne dag.
Måden på hvilken Trankebar blev overdraget, var denne: Da
hr. Ove Giedde mærkede at der var intet ved Ceylon at vinde, og han på samme tid fik
skrivelse fra Roland Krape, som var udsejlet med de første danske skibe, at kongen af
Tanjur på den |663koromandelske kyst havde
foræret kongen af Danmark en by ved søkanten kaldet Trankebar, rejste han didhen og blev af kongen
antaget med stor pragt. Efter adskillige handlinger
kom sagen omsider til rigtighed, De danske opretter en koloni på den
koromandelske kystóg lod Ove Giedde derpå
anlægge en fæstning som blev kaldet Dansborg. Cessionen af Trankebar
findes endnu med malabariske bogstaver gravet i små lange sølvplader og er i en af
kompagniets direktørers, signeur Holmsteds, gemme.
Så at dette tog, langtfra at løbe
frugtesløst af, lagde grunden til den ostindiske handel, som i mere end hundrede år er
holdt ved lige her i riget.
Hvad kapital dertil i begyndelsen af kompagniet er nedlagt, er mig
ubekendt. At den ikke må have været meget anselig, synes at vise den 10. artikel af det
forslag om kompagniets stif|664telse, konfirmeret
Antvortskov den 17. marts 1616, hvoraf ses at en deri kunne blive participant når
han indskød 150 rigsdaler. Derfor finder jeg også af adskillige breve og dokumenter at
handelen straks vaklede og undertiden var færdig rent at ophæves; thi anno 1627 den 13.
april blev indgivet en Handelens fortsættelsememorial
undertegnet af J. Bram, Jacob Mikkelsen og Jørgen Danielsen, hvori forestilles (1) den
slette tilstand handelen var i, (2) at nye participanter må søges eftersom de gamle
ingen penge ydermere dertil vil give.
Anno 1633 finder jeg en kongelig befaling til
tvende professores, doktor Claus Plum og mester Jacob Finke samt
nogle andre participanter om at gøre regnskab til kongen for det indskud Hans Majestæt
havde gjort til handelen. Og endskønt kongen greb kompagniet under armene så meget
som muligt, syntes det dog ingen fremgang at ville have; thi jeg finder i en klagelig
memorial, indgivet af participanternes fuldmægtige til Skanderborg den 12. marts 1634, at
kompagniet tilstår sig at være Hans Majestæt 156.000 rigsdaler skyldig, på hvilken sum de
allerydmygst begærede afslag.
Sådanne anstød havde denne handel straks i begyndelsen, hvorudover der
fandtes de som holdt
at det var tjenligst den rent at ophæve; men en og anden lykkelig
retur har sat mod i kompagniet igen så handelen er blevet vedligeholdt til denne
dag.