Han var, omendskiønt ikke af de lykkeligste saa dog en af de største Konger som Hans Berømmelse.disse Nordiske Lande nogen Tid have haft. Han sparede aldrig sin høje Person, endogsaa udi sin gamle og graae Alder, og lod sig see ikke alleene som en Anfører, men endogsaa som en Soldat, saa at, dersom Lykken havde ikkun villet lade see den ringeste Gnist af Faveur mod ham, kunde han have giort lige saa store Figurer udi Europa som den store Gustav, hvilken han cederede hverken udi Tapperhed eller god Conduite.

Belangende den verslige Regiering, da haver Hans Majestet sin gandske Regierings Tid antaget sig Rettens Administration med saadan Iver, at han paa Herre-DageHerre-Dage]Herre-Dage] Her-re-Dage A Herre-Dage] Her-re-Dage A og Land-Dage altid haver præsideret, og det ikke udi nogle faa Dage, men undertiden 4 eller 5 Uger, saa længe der vare Sager for Haanden. Naar nogen Sag eller Stridighed forefaldt, udi hvilken Hans Majestæt selv kunde være højligen Hans Rettfærdighed.interessered, haver han det ingenlunde anseed, men ladet Retten have sin Giænge, endogsaa imod sig selv i alle Maader. Denne Hans Majestets Upartiskhed udi Rettens Administration har været alleværet alle]været alle] væretalle A været alle] væretalle A Undersaatterne saa bekiendt, at enhver haver glædet sig, naar han har fornummet Kongen at ville sidde i Retten, hvilket han altid giorde uden han af merkelig Forfald blev forhindred.

Sin gandske Regierings Tid har han været en meget flittig, aarvaagen og Arbeidsomhed.arbeidsom Herre, saa at han fra 3. og 4 om Morgenen den gandske Dag har været udi idelige Forrettninger, og ordineret med største Omhyggelighed hvis til Rigets og Landets Velfærd og Fornødenhed udkrævedes.

Disse høje Kongelige Dyder og Qualiteter forskaffede Hans Majestæt hos alle angrændsende Potentater, ja over heele Europa, saadan Credit og Consideration, at de have haft et besynderligt Øje paa ham, og udi deres høje og vigtige Legationer, saa og særdeles Skrifter raadført sig med ham. De have ogsaa antaget ham til den fornemmeste Mediateur at bilægge den Tydske Krig, |902hvorfore hans Død af de stridende Parter højligen blev begrædet, besynderlig eftersom han ved sin Vindskibelighed havde bragt det saa vit, at man inden kort Tid haabede at komme til Endelighed.

Han var frem for alle sine Formænd en besynderlig Elsker af Bygninger, hvilket Hans store Bygninger.kand sees af de mangfoldige Slotte, Stæder og store Huuse, han haver opreist og funderet. Anno 1600 lod han bygge den Stad Christianopel udi Blegind, hvilken Christianopel.1603 blev giort til en Fæstning, og saaledes kalden efter Prinds Christian som blev fød samme Aar. Aaret derefter det Kongelige Slott Rosenborg, item Tøyhuuset. Han lod 1605 af Steen opbygge det nu værende Raadhuus paa gammel Torv udi Kiøbenhavn, tillige med en Vandpost lige ovenfor. Anno 1607 lod han befæstige den Stad Halmstad med Volde. Anno 1614 lod han fundere Christianstad i Villands Christianstad.Herred udi Skaane, hvilken formedelst dens herlige Situation udi Søen, og andre Fortificationer blev holden for en af de vigtigste Rigets Fæstninger. For samme Byes Skyld lod han tilbage kalde de tvende gamle Kiøbstæder Aahuus og Wehæ deres Privilegier. Han bragte ogsaa til Fuldkommenhed det prægtige Slott Frideriksborg.Frideriksborg udi sin Ungdom, og, da nogle foreholdte ham, at det var et Værk, som overgik hans Kræfter, lod han paa Porten grave en Hob smaa Skoe, givende der med tilkiende, at han alt havde traadet sine Børne-Skoe, og findes de samme endnu paa Slotts-Porten.

Anno 1618 lod han anlægge en nye Stad paa Amager, kaldet Christianshavn, Christianshavn.hvilken ved en stor Broe blev føjed til Kiøbenhavn. Samme nye Stad blev ziiret med Volde og Skantzer, og benaadet med Kongelige Kiøbstæds Privilegier, og bleve der forordnede 2 Borgemestere, nemlig Jacob Drejer og Jacob Madsøn, item 4 Raadmænd, og en Byefoged, som skulde betiene Retten i samme Stad.

Videre forordnede Hans Kongl. Majestæt, at Lehnsmanden paa Kiøbenhavns Slott skulde have Inspection over den nye Stad, at Indvaanerne skulde være ham lydige, og efterkomme hans Befalning paa Kongl. Majestæts Vegne. Indvaanerne gav Hans Majestæt skiønne og beqvemme Kiøbstæds Privilegier, |903med et herligt Stads-Vaaben, nemlig et blaat Taarn med 3 Kroner, Hans Majestets Navn med tvende hosfølgende Løver og to Faner. Den store Broe, som føjer den gamle Stad til den nye, blev anlagt med stor Bekostning og ikke med mindre Møje; Thi mange holdte for umueligt, at lægge Broe over saadant vitløftigt og vanskeligt Sund; Men denne store Konges Fliid og Bestandighed overvandt denne Vanskelighed. Han lod siden ved Blye-Render under Søen, hvor store Skibe ligge, bringe friskt Vand udi Staden fra Pebling-Søen 1633, hvilket retteligen kand siges at være et Kongeligt Arbejde. De Privilegier, som han gav den nye Stads Indbyggere, vare, at de udi 12 Aar (a) skulde være frie for alt Paalægg, at Christianshavns Øvrighed skulde have Rang og Sæde næst efter Kiøbenhavns Øvrighed; item, at Christianshavns Raadstues Domme skulde gaae lige til højeste Rett. (b)

Udi det samme Aar lod han oprette det Kongelige Collegium eller Regentzen for Regentzen.Studenterne. Han havde ogsaa i Sinde at nedrive det gamle Kiøbenhavns Slott, og at bygge et andet Alamodiske Slott igien, og vidner Autor til de Hayes Embassade, at saadant DesseinDessein]Dessein] Desssein A Dessein] Desssein A var giort for den Kejserlige Krig. (c)

1620 blev den fast u-overvindelige Stad Glykstad funderet udi den Egn Glykstad.Vildnus udi Storman, og blev kaldet Glykstad, eller Lykkens Stad, for et got Omens Skyld. Den blev og saaledes fortificeret, at den fast ikke kunde indtages, og kand den berømme sig, at have beholdet sin Jomfruedom indtil denne Dag, det er, ikke været indtaget af nogen Fiende, omendskiønt heele Holsten og Jylland har været erobred.

Da den Stad Opsloe Anno 1624. afbrændte, lod han opbygge den ved Slottet Christianiaigien, og efter sit Navn kalde Christiania.

Det navnkundige Astronomiske Taarn, kaldet gemeenligen runde Taarn, lod han oprette ved Trinitatis Kirke, og det efter Canceler Christen Thomesen Sehsteds Raad, paa det at Kiø-|904benhavn inden sine Muure kunde have et Uraniborg ligesom Tychonis paa Hueen. Til dette konstige Taarns Indrettelse raadførte man sig i sær med Christ. Longomontano Tychonis Discipel. Taarnet blev fuldfærdiged 1642, men kom dog ikke udi rett Stand førend under Frid. 3. (a)

All den Bygning som er Børsen, Proviant-Huuset, Bryggersed og Bagersed, Utallige Bygninger og heele Gader i Kiøbenhavn.og Tøjhuuset &c. er af ham anlagt udi Søer med stor Arbeide og Bekostning.

Anno 1617 lod han fuldfærdige Holmens Kirke, (b) saa at den blev beqvem til Guds Tienestes Forrettning. Der var tilforn et Smeede-Verksted, og en Navigations-Skole.

Anno 1637 lod han legge Grundvold til Trinitatis Kirke, som først allene var Trinitatis Kirke.for Studentere, indtil Anno 1683, da den blev giort til en Sogne-Kirke, da nogle Gader af St. Annæ Quartéer bleve lagde der til.

Anno 1647 lod han oprette en Navigations-Skole for Skibs-Folkenes Information. Tvert over samme Skole lod han af Grunden opmuure skiønne Huuse til Holmens Kirkes Præster, Skippere, Styrmænd, Højbaadsmænd og andre Søe-Officiers. Paa et hvert Hiørne-Huus blev anslaged hvad enhver Gade skulde hede, saasom Delphin-Gaden, der havde 24 Vaaninger; Laxe-Gaden, der havde 48; Hummer-Gaden, der havde 40, og Større-Gaden, der havde 18 Vaaninger. Paa den Plads hvor bemeldte Vaaninger bleve funderede, var tilforn en Kongelig Lyst- og Rosenborg.Frugt-Have, med en Ring Rende-Bane, indtil Rosenborg med dens Have blev anlagt.

Det er umueligt at opregne hvad denne Salige Herre ellers lod reparere og fornye, besynderligen udi Kiøbenhavn, hvis Tegelsteene han, med den Romerske Keiser Augusto, kunde siges at have forvandled til Marmor-Steene, efterdi han havde ikke mindre |905Omhyggelighed for at polere sin Residentz-Stad, end denne berømmelige Kejser Rom.

Denne salige Herre var ogsaa en stor Elsker og Velynder af lærde Mænd, hvilke han ved sin Gavmildhed meget opmuntrede, og derfore var Landet fuld af grundlærde Mænd under hans Regiering; Thi foruden den store Tycho Brahe, som døde til Prag, fandtes mangfoldige andre. At den Danske Adel kunde oplæres udi adskillige Sorøe Academie.smukke Videnskaber, lod han Anno 1623 til Sorøe oprette et Ridderligt Academie, hvortil han lagde store Indkomster. Over samme Academie blev satt til Ephorus, JustJust]Just] B, Just. A; Just. SS Just] B, Just. A; Just. SS Höeg, en Herre af store Qualiteter, og besynderlig beqvem dertil. De første Professorer, som der til bleve forordnede, vare Joh. Cluverus Theologus, (a) Joh. Laurembergius Mathematicus, til hvilke Aaret der efter bleve lagde Joh. Meursius, Historiographus, og Joachimus Burcerus Medicus. Derefter blev kaldet fra Helmstad Christoph. Heidmannus Orator, og Martinus Trostius Hebrææ Lingv. Prof. item af Danske Nicolaus Schelderup Logices, og Stephanus Joh. Stephanius Eloqvent. Prof.; og varede dette Academie til Aar 1665, da, eftersom Kongens Indkomster ved Skaanes Forliis vare blevne formindskede, blev forordnet, at de der til lagde Indkomster skulde anvendes til andet Brug.

Blant andet, som viiser den Omsorg han havde for boglige Konsters Han var en stor Elsker af Lærdom.Forfremmelse, var, at han udi det Aar 1625 befoel tvende Rentemestere paa sin Bekostning at lade reenskrive og trykke alle de Historiske Manuscripta og Fragmenta som Professorerne agtede at være tienlige til den Danske Histories Oplysning, og, som Doctor Arnisæus havde tilkiende givet, at der udi Lybek laae forvarede adskillige Manuscripter, som henhørede til den Danske Historie, gav han iligemaade Ordre til samme Rentemestere, at tilhandle sig samme Manuscripter for en Sum Penge, hvilket sees af eet Højstbemeldte Konges egethændigt Brev, som jeg haver i Hænder, hvilket lyder saaledes:

Men, som den Keiserlige Krig strax der paa faldt ind, er denne priselige Ordre ikke bleven efterlevet, den Danske Historie til ubodelig Skade. Det synes ogsaa af hans egenhændige Breve, at han selv har skrevet Memoires angaaende de Tiders mærkværdige Ting; thi jeg finder i en Skrivelse til Cantzler Friis disse Ord: |907Den Almanack, jeg haffuer saa længe ledt efter, den haffuer jeg nu funden, och findis i samme Almanack aldt, hvis Anno 1612. sig tildrog. (a)

At den fortreffelige Tycho Brahe blev tvungen til at forlade sit Fædreneland, Om hans Majest. var Aarsag til Tycho Brahes Misfornøjelse.dertil var Hans Majestæt ikke Aarsag, som nogle falskeligen samme Tid berettede, hvilket kand sees af den berømmelige Mands egne Ord:

Udi hans Mechanicis undskylder han den salige Konge med disse Ord:

Et hvert redeligt Menneske kand letteligen see, (b) at jeg ikke uden største Tychonis eget Vidnesbyrd derom.Aarsag, besynderligen udi denne 50 Aars Alder, da jeg sadd udi en stor Familie, haver forladt denne kostbare Øe, mit kiære Fædreneland, og mine mange Venner og Slegtinge. Hvad som har drevet mig der til, vil jeg her ikke kundgiøre. Imidlertid vil jeg ikke tilskrive det den Stormægtigste Konge Christ. 4., som nyligen haver succederet udi Regieringen sin Fader Kong Friderik 2. Højlovlige Ihukommelse. Men det har maa skee været saaledes Guds Villie, paa det at Astronomiens Restauration og Forbedrelse skulde blive des almindeligere, og sprede sig des videre ud. Enhver kand ogsaa klarligen see, hvor meget Astronomiens Forbedrelse har været mig angelegen, efterdi jeg for dens skyld har villed udstaae saa megen Besværing og Omkostning, saa megen Modgang og Uroelighed, saa jeg haver forladt mit Fædreneland, og det Kiæreste jeg havde.

|908Hans Børn.De Børn, som Kong Christian avlede med Anna Catharina af Brandenborg, der døde 1612, vare først Prinds Friderik, fød paa Frideriksborg udi det Aar 1599, hvilken døde lit derefter. 2) Christian. 5. hvorom tilforn er talt. 3) Princesse Sophia, som blev fød paa Cronborg 1605 den 4 Januarii og døde den 7. Sept. udi samme Aar. 4) Princesse Elizabeth, fød i Kiøbenhavn den 4. Jan. 1606. 5) Prinds Friderik, som siden succederede sin Herr Fader, fød til Hadersleben 1609. 6) Prinds Ulrik, fød paa Kiøbenhavns Slott 1610, som blev ihielskudt udenlands. Om hans andre Børn er talt vitløftigen i Historien.

Dett er besynderligen at merke, at faa store Potentater i Verden have regieret saa længe, som denne Konge; thi han var meere end *Monarcha Semisecularis. Hvorudover, naar nogen Rigs-Raad, eller anden af Adel ikke vilde mod Enden af hans Regiering samtykke og bifalde hans Anslag, sagde han: Hvad vilt du sige: Det er noget, som jeg har overlagt med din Farfader.

Fremmede Skribentere citere ham, som et Mønster paa alle Kongelige Dyder. Schupp udi hans Salomo eller Regenten-Spiegel, naar han taler om, hvor nyttig den Hellige Skriftes Læsning er for en Potentat, at lære deraf den rette og sande Politie, siger han: Saaledes førdte Kong Christian den 4de af Dannemark altid Bibelen med sig, efter hvis Læsning han modererte alle sine Anslag; og viisede sine Sønner, at der udaf rett kunde læres den sande Politie, hvorudover Adskillige Particulariteter om Kong Christian 4.Cantzler Reinking tog Lejlighed at skrive den Bibelske Politie af hans Søns og Successors Friderici 3. politiske Taler, som han holdt over Taffel af Bibelen. Naar samme Skribent taler om Regenteres Pligt uden Forskiæl at høre Undersaatternes Klagemaal, siger han: Der med har Kong Christian den 4de udi Dannemark vundet sine Undersaatteres Hierter, i det han selv tog mod fattige Undersaatteres Suppliquer, læsede dem, og hørte det eene Partie mod det andet. Naar der tales om Taushed, citeres saadant Exempel: En Hamborger Kiøbmand, som var meget forfaren udi Hy|909drographien, havde engang giort ham et Forslag om at giøre en Skibsfærd til et synderlig langt bortliggende Sted, item om noget som angik Perle-Fangsten. Samme Kiøbmand begiærede for samme Forslags Aabenbaring en Kongelig Belønning. Men Kongen disputerede længe mod samme Forslag, og endeligen sagde, at han vilde tage det viidere udi Betænkning. Hvorudover Kiøbmanden blev utaalmodig, og skrev Kongen til, at, saasom hans Invention ikke var bleven antagen, Hans Majst. da ikke vilde aabenbare den. Derpaa skrev Kongen med egen Haand paa Kiøbmandens Brev:

Og skikkede Brevet under Couvert til Kiøbmanden tilbage.

Hans Nidkierhed udi at forsvare den Protestantiske Troe, kand sees blant andet af den blodige Krig han førte med Kejseren, eendeel for at redde den Neder-Saxiske Kreds, eendeel og for at understøtte den landflygtige Konge af Bøhmen, med hvis Conduite han dog ikke altid havde været fornøjet, sær da han til Prag havde ladet nedrive Ornamenterne, endogsaa af de Lutherske Kirker, hvilken Misfornøjelse han gav blant andet tilkiende, da han saae et Crucifix hængende udi et Gemak, sigende: Dette Crucifix er lykkeligt, at det ikke staar i en Kirke til Prag. Der fortælles ellers u-tallige lystige Historier om denne Konge, hvilke jeg ikke tør anføre, saasom de ikke ere authoriserede.

Han var ikke allene en stor Elsker af lærde Folk, men var ogsaa lærd, og talede det Latinske Sprog med Færdighed. Carolus Ogerius vidner, (a) at have hørt ham tale Latin heele Timer med den Franske Ambassadeur Comte de Avaux, ligesom det kunde have været hans Moders Maal. Hans Curiositet til at vide Alting er fast utroelig, sær i Navigationen. Paa hans Fermeté ere viisede store Prøver her og der udi Historien. Vel er sant, at hans Myndighed efter den sidste Svenske Krig begyndte noget at formindskes, eendeel, efterdi Krigen havde saadant ulykkeligt |910Udfald, eendeel og, efterdi Alderen tog saa meget til. Dog finder man endogsaa udi hans sidste Breve Levninger af den forrige Vigueur, og seer jeg af et Brev, som han 1646 tilskrev Cantzler Christen Thomesen, at, hvor høyt bedaged han end var, saa vilde han dog ikke lade sig hoffmesterere; thi, da bemældte Cantzler havde erindret ham om noget, svarede han med disse Ord: Naar Rigens Raad samtligen med deris Hænder monere nogit, da vyll jeg svare dem det, som jeg vyll staa ved: Mens med dig allene at giffue mig y Discours, det staar mig intet an. (a) Lige saadan Vivacitet findes i alle hans sidste Breve, hvilke han alle skrev med egen Haand indtil hans sidste Svaghed; thi endskiønt Haanden begyndte merkeligen at tage af fra Anno 1645, saa er dog Stilen og Expressionerne ligesaa fyndige som tilforn. Hvad som ellers udi hans Skrift er merkeligt, er, at han mellem hvert Ord sætter et Comma. Hvad Legemets Skikkelse angaaer, da giver bemældte Carolus Ogerius, som var udi Følge med den Franske Ambassadeur Comte de Avaux, saadan Beskrivelse derover: (b) Hans Majestet var høj og velvoxen, havde et smukt Ansigt uden Lyde, undtagen, at han havde mistet 2 af sine Tænder, som en Musqvet-Kugle havde skildt ham ved, dog vanhældede det samme ham ikke, men var heller en Prydelse og Beviis paa hans Tapperhed. Han var saa munter og behændig, at, endskiønt han havde naaet en høj Alder, saa dog overgik han alle udi Ridderspil og Legemets Øvelse; Hvorpaa han lod see adskillige Prøver dagligen, medens vi opholdte os udi Kiøbenhavn. Han stod op Klokken 3 om Morgenen, og Klokken 5 øvede sig udi Riden og Ringrenden uden med Prindserne, hvilke ogsaa derudi vare saa behændige, at de paa Veddemaal kiæppedes med andre Hoffmænd. Siden

(a)	Epist. Christ. 4. ad Cancell. Christ. Thom. Rendesb. 19. Oct. 1646. autogr. Manuscr.

(b)	Oger. iter. Dan. pag. 54.

|911Eftermiddag iførede de sig Harnisk og Pandser, og prøvede deres Lantzer imod hinanden. Saa vit Carolus Ogerius, som udi det Aar 1634 var i Kiøbenhavn. En anden Autor, som havde den Ære at see hans Majestæt udi det Aar 1629 beskriver ham saaledes: Kong Christian havde et stort Legem, et langt og fædt Ansigt, brune Øjen, en stor Næse, og en vel proportionered Taille, er Soldat, ja meere end Soldat. (a) Udi hvilken Action Hans Majestæt havde mistet to af sine Fortænder er mig ubekiendt, mueligt det er skeed enten udi det Slag ved Calmar, eller udi det ved Kønigs-Luther. Hans Skrifte-Fader Peder Winstrup vidner, at han havde en krum Næse, hvilket og alle hans Contrafeyer udviise. Han havde ogsaa udi det Felt-Slag ved Femern mistet sit højre Øje. Men, om han beholdt andre Arr udi Ansigtet, er mig ikke vitterligt.

Af Statsmænd og Generaler vare udi hans Tid de anseeligste Niels Kaas den Anseelige Mænd udi denne Konges Tid.store Canceler, Peder Munk, Rigets Amiral, Christoffer Walkendorf Rigets Hoffmester, og Jürgen Rosenkrantz, hvilke 4re Herrer forestode Riget i hans Mindre-Aarighed. Rigets Canceler Jacob Uhlfeld (b) med hans 11 Sønner, hvor af de fleste vare anseelige Mænd, Christian Pentz Statholderen i Holsten, Hannibal Sehsted, Statholder i Norge, Ove Gedde Amiral, som stiftede den Ost-Indiske Colonie paa Trankebar, Henrik Holk, som af Keiseren blev giort til Greve. Christian Rantzov Rigs-Hoffmester, som var forloved med een af Kongens Døttre, og druknede udi Graven ved Rosenborg. Arild Hvitfeld Rigs-Canceler, hvorom tilforn er talt udi Friderici 2. Historie. Holger Rosenkrands, der for sin Lærdom og Erfarenhed i Stats-Sager holdtes for den Danske Adels Zirat. JustJust]Just] Just. A B; Just. SS Just] Just. A B; Just. SS Høg Ephorus over Academiet til Sorøe. Peder Wibe, Stam-Fader til de |912Wibers Familie her i Landet, hans Fader var den bekiendte Borgemester i Kiøbenhavn Michael Wibe, der paa adskillige Penge havde ladet sætte sit Vaaben, nemlig en Vibe. Samme Peder Wibe blev af Kong Anmerkning angaaende den Wibiske Familie.Christian brugt i adskillige Legationer og nobilitered i Frankrig. Om hans Avantures i Stokholm er talet udi Historien. Hans naturlige Søn var Vice-Statholder Vibe udi Norge. De andre Viber der imod descenderede af hans Dotter. Aarsagen, ellers hvorfor Michael Wibe lod sætte sit Vaaben paa den Mynt han slog, var, efterdi han paa sin egen Forliis og Gevinst havde af Kongen udi Commissis at mynte en Hob Penge af en vis Quantitet Sølv.

Blant lærde Mænd vare de navnkundigste Doct. Niels Hemming, hvor om tilforn er talt. Johan Poul Resen, Biskop udi Siælland. Jonas Jacobi Venusinus Historie Skriver. Tycho Brahe, Christianus Longomontanus Tychonis Discipel og Successor. Niels Krag, som blev nobilitered, Olaus Wormius den store Antiquarius, Argrim den lærde Islænder, Holger Rosenkrands, Brokmand, Casp. Bartholin, Pontanus, Meursius, Cluverus &c.

Jeg har tilforn meldet om denne Konges Bygninger; Nu vill jeg til Slutning, og det efter min vedtagne Maade tale noget om hans andre Stiftelser, saa vel udi geistlige som verslige Sager. Saa snart Hans Majestæt selv traadde til Regieringen Aar 1596 confirmerede han alle Universitetets privilegier for sin Person, og siden stadfæstede han de samme paa sin Søn Christians Vegne 1608, da han ved samtlige Universitetets og Lærdommens Tilstand under denne Konge.Stænders Stemme blev udvaldt til Kron-Prinds og Successor. 1600 lod han bygge et skiønt Huus for Collegio Consistoriali, og næst der hos en Professor Residentz, som han lagde til Universitetet tillige med en Hauge. Aaret der efter gav han det konstige Astronomiske Verk tillige med det Kongelige Bibliothek til Universitetet. (a) Han lod iligemaade mangfoldige Forordninger udgaae til Universitetets Nytte og Opkomst, saasom at Skovene ikke maatte forhugges Academiet til Skade: |913At ingen, som applicerede sig paa det Medicinske Studium, maatte tillades Praxin, uden de havde promoveret ved Universitetet, og der vare befundne dygtige der til. At de som til Kirke-Tieneste bleve viede, skulde betale de Penge, som tilforn efter Betienternes Afgang af Arvingerne plejede at aflægges; Om GymnasiaGymnasia]Gymnasia] Gymnasio A B; Gymnasia Rahbek, Gymnasio SS Gymnasia] Gymnasio A B; Gymnasia Rahbek, Gymnasio SS at indrette ved de Cathedral-Skoler; Om Fundatzernes Constitutioner at handthæve og efterleve; At ingen rude og Ulærde paa Academiet maatte antages. Om Moderation og Lindring udi de Bekostninger som giortes ved Graderne. Udi samme Forordning findes blant andet disse Ord: Derforuden skal gives Doctori af Professorerne saaog enhver af de 4 Borgemestere her i Byen, som ved Academiske Promotioner kunde være tilstede og inviterede, et par Handsker, saa got som en Rigs-Daler in Specie. Siden enSiden en]Siden en] Sidenen A Siden en] Sidenen A hver af Pastorerne item de andre Professorer og Raadmændene, som ved Promotionen ere tilstede, maa gives et par Handsker saa gott som en halv Rigsdaler in Specie. Saafremt og andre lærde Mænd og Borgere kunde være indbudne, da maa dem iligemaade foræres et par Handsker saa got som en halv Rigsdlr. Dog saa at af de graduerede Personer udi alt ikke udgives meer end 30 eller 34 halve Rigsdalers Handsker, eller og 40 Par i det allerhøjeste. Og skall der imod være afskaffede alle Slags Giæstebude &c. Hvoraf sees, at Graderne tilforn have været heel kostbare, og at en Candidatus kunde ruinere sig alleene udi Handsker. Videre lod Hans Majestæt udgaae en Forordning om den Kirke, som paa Academiets Bekostning var bygd uden for Nørre Port, og dens *Jure Patronatus, som Academiet til samme Kirke var forundt. Om Academiets Bog-Lade: Om Bibelen paa nye at oplægge: Om det Theologiske Examine kaldet Attestatz: Om Depositz eller deres Examen som komme af Skolerne: Om en som skulde nyde Stipendium for at studere Mathematiquen. Om Studentere, som søge at em|914ploieres til geistlige Embeder: Om den saa kalded Demiss, eller Prøve som giøres paa Prædike-Stoelen. Saa at de 3de store Examina, nemlig Depositz, Attestatz og Demiss ere stiftede af denne Konge. Han forordnede ogsaa, at der skulde være 4re Professores meer end tilforn, og tillagde enhver af dem viß Løn. Saaledes blev en Professor Metaphysices beskikked Aar 1619 den 3. April. En nye Theologus Aar 1630 den 10. Sept. item en Professor Linguæ Latinæ, og en Professor Poeseos. Udi det Aar 1619. formeerede han Communitetet endda med 20 Personers Underholdning foruden de forrige. Han lod ogsaa stifte det store Collegium for Studentere kaldet Regentzen. Funderede siden Trinitatis Kirke tillige med det Astronomiske Taarn, kaldet gemeenligen det runde Taarn, og over Kirken lod anrette en Sall for Academiets Bibliotheck; udi det Aar 1622 lagde han tvende Roskildske Canonicater under Kiøbenhavns Universitet; det eene til en Bogtrykker og det andet til en Kobberstikker, hvor af sees, at han i visse Maader kand kaldes det KiøbenhavnskeKiøbenhavnske]Kiøbenhavnske] Kiøbenhanske A Kiøbenhavnske] Kiøbenhanske A Universitets Fundator. Den Kierlighed, han havde til Boglige Konster, strakte sig ogsaa til fremmede Stæder, og for den samme Aarsag, da de Svenske huserede med deres Krigs-Folk udi Sachsen, skrev han et heelt bevægeligt Brev til Dronning Christine i Faveur af Universitetet til Wittenberg. (a)

Adskillige andre Folk opmuntredes af denne berømmelige Konge til at giøre Fundationer for Studeringers Opkomst, saa at foruden Walkendorffs Collegium, hvorom tilforn er talt, adskillige anseelige Stipendia bleve stiftede. Naar man derfore alt dette betragter, maa man des meere forundre sig over, at ingen af de Tiders Lærde har paataget sig at skrive en saa stor Velgiørers Historie.

Hvad Lov og Rett angaaer, da lod Hans Majestæt udi det Aar 1643 tillige med Lov og Rets Tilstand.den Jydske Lov publicere den bekiendte Recess, som indeholder alt hvad han havde forordnet fra det Aar 1596. Den bestaaer af 3 Bøger, hvoraf den første Bog befat-|915ter Kirke-Sager. Den anden angaaer Politien, og den 3die Norges Rige.

Efter den sidste Svenske Krig, gav han den Norske Adel de samme Privilegier, som den Danske Adel havde, nemlig Hals og Haand, og det formedelst den Troeskab, de Norske havde ladet see i samme Feide.

Udi Omsorg for Mynten har han overgaaet alle sine Forfædre, hvilket sees af den Myntens Tilstand.Mængde af herlige Penger udi hans Tid slagne, som udi Godhed overgik alle vore Naboers Mynt; Dog bleve de smaa Penge under hans Regiering forandrede, hvor vel de store Stykker bleve stedse i deres Godhed og Valeur. En Rigsdaler galt i Begyndelsen af hans Regiering 4 Mark Danske, hvilken Priis den begyndte at faae ogsaa mod Enden af Friderici 2. Tid, som kand sees af Inscriptionen paa samme Rigs-Dalere, nemlig 4 Mark Danske, hvor af en hver Mark giorde 16 Skilling Danske, og kaldes en Rigs-Mark, efterdi den var en Part af en Keiserlig eller Rigs-Daler. Men disse Mark tillige med de andre, som bleve siden slagne, lidede ofte stor Forandring udi Skillinger, ligesom Rigs-Daler forandredes baade udi Mark og Skilling, som kand sees af Højstbemeldte Konges Mynte-Forordninger, hvoraf den, som blev publicered Anno 1605, taler saaledes: At en Rigs-Daler skal giælde 33 Lybsk Skill. eller 66 Skill. Danske, og at en Mark Stykke Dansk Mynt skal giælde halv syttende Skill. Danske, og 4 Mark Danske lige saa meget paa en Rigs-Daler, hvor af man seer, at en Rigs eller Dansk Mark galt 16 Skilling og en halv. Samme Forordning indeholder og et Forbud, at Danske Rigs-Dalere, som vare udi højere Priis udi Hanse-Stæderne, bleve forbudne at udføres; men, saasom dette Forbud kunde ikke hielpe, lod Kongen udi Februario 1609 forordne, at en Rigs-Daler skulde giælde 68 Skilling Danske, og en Rigs-Mark 17 Skilling; Thi saaledes taler Forordningen derom: At hver Daler skal her efter udi vore Riger Dannemark og Norge gielde 34 Skilling Lybsk eller 68 Skilling Danske; Skal og 4 Mark |916Danske gielde lige ved en Rigs-Daler, saa at enhver Mark Danske skal giælde 17 Skilling Danske. Den liden Mynt fordervedes meer og meer, saa vel her, som over heele Tydskland, hvorudover Anno 1610 blev forordnet, at der skulde gaae 74 Dansk Skilling paa en Rigs-Daler og 18 og en halv Skilling paa en Rigs-Mark. Der ved kunde det endda ikke blive: Rigs-Daler steeg Anno 1616 til 80 Skill. Danske, og endelig ved en Kongelig Forordning dat. den 16 Novembr. Anno 1619 til 96, og 2 Danske Skilling begyndte fra den Tid at regnes mod en Lybsk Skilling. Udi hvilken Tilstand den mindre Danske Mynt er bleven til vore Tider. Iligemaade blev Mynten sættes i den Orden, som endnu varer.giort samme Forskiæl imellem Lybske og Danske slette Mark saaledes, at fra de Aaringer 1621 og 1622 to Danske gik paa en Lybsk Mark, og 6 Danske slette Mark paa en Rigs-Daler.

Men at Fremmede ikke skulde forderve den Danske Mynt, føre den ud af Landet og besynderlig slaae onde Stykker udi Form af Danske Marker, giorde Hans Majest. 1618 nye Mynt-Love, og satt Mynten udi en nye Orden; og komme udi bemeldte Aar ud af det Kongelige Mynte-Sted de herlige Stykker kaldet Danske Kroner. Disse Danske Kroner først slagne.Stykker bleve først kaldede heele Kroner, siden dobbelte Kroner, og Aaret der efter lod han deele Mynten udi Guld-, Sølv- og Kobber-Mynt. Forordningens Ord lyder saaledes: At lade mynte først dobbelte Kroner af got Guld &c. dernest af got Sølv efterskrevne Mynt, som er heele, halv og Ort af Kroner, saa og halve Orts Daler, 4 Skillinger, 2 Skillinger og eeneste Skillinger &c. udi ligemaade ville Vi lade mønte efterskrevne Kobbermønt af gott reent Kobber, som er Hvider &c. saa og Blafferter. Der er derfor at merke udi den Danske Mynte-Historie, at under Christiano 4. ere komne for Lyset Kroner, hvorudi endnu de fleeste Capitaler bestaae, eftersom de efterfølgende Højlovlige Konger have continueret at slaae en stor Mængde af halve Kroner, hvilke med Tiden fik Navn af heele Kroner, skiønt de udi Begyndelsen førte kun Navne af Halve; thi de rette |917heele Kroner, som nu kaldes dobbelte, galdte 8 slette Mark, da disse kun giælde 4 Mark. Under Christiano 4. bleve ogsaa de bekiendte 28 Skill. Stykker, item de saa kaldte Døtkens slagne. De første lod Hans Majestæt slaae ved Lejlighed af det uformodentlige Svenske Indfald udi Holsten og Jylland Anno 1643 og 1644, hvorpaa er Inscription: Justus יהוה Judex. De samme bleve udi Mynte Forordningen kaldede nye to Mark Stykker. Anno 1648 strax efter Kongens Død bleve de reducerede til en ottende Deel ringere, og derfor endnu kaldes 28 Skilling-Stykker. Derimod bleve de da slagne 8te Skilling-Stykker formedelst deres store Puurhed og Vigtighed siden forhøjede til 10 Skilling, og kaldes endnu 10 Skilling-Stykker, og er den beste smaa Mynt vi have, men der ere nu omstunder ikke mange tilbage. Angaaende de saa kaldte Døtkens eller Døtkener, Døtkens hvor af saa kaldne.da meene vore Antiquarii, at de samme have faaet Navn af den Frisiske Stad Dodekum, Contracte Dokum, hvor saadan Slags Mynt først kom for Lyset, og haver givet Navn til de Danske Døtkens, og vare begge Slags af een Valeur, nemlig 3 Lybske Skilling. Det vilde blive for vitløftigt her at tale om alle de Stykker i sær, som denne store Konge lod slaae, besynderlig om hans Guld-Medailler, som ved en og anden Lejlighed bleve slagne, saasom mit Forsætt ikkun er at tale om den brugelige Mynt. Jeg vil ikkun her løseligen mælde lidet om tvende rare Stykker som ved særdeles Lejlighed bleve slagne, det første er en mægtig stor Skue-Penge, paa hvis eene Side findes en Hest, der omkommes af en Løve, og paa den anden Side disse Vers:

Den blev slagen Anno 1626 til en Erindring om de Lyneborgske Hertugers Frafald fra Kongen udi den Tydske Krig; thi det Lyneborgske Vaaben er en Hest, ligesom det Danske en Løve. Til videre Erindring om det samme blev der en Løve og en Hest udi |918fuldkommen Størrelse støbt af Kobber, og satt udi Rosenborg Hauge, hvor de endnu sees udi samme Positur som paa Mynten. Den anden Mynt er liden, og kaldes gemeenligen Brille-Ducat. Derpaa staae disse Ord: *Vide mira domi: med en Brille derover. Aarsagen dertil er denne: Udi høyst-bemældte Konges Tid bleve fundne i Norge nogle Guld-Miner, der af bleve 1644 slagne nogle halve Ducater, som ligge forvarede paa det Kongelige Konst-Kammer. Disse Ducater understodeunderstode]understode] B, undestode A understode] B, undestode A sig nogle Fremmede at nægte, at de vare af Norsk Guld; foregivende, at der aldeeles intet Guld var udi Norge; Hvorudover Hans Majestæt, da han siden fandt en anden Guld-Mine, lod slaae disse Brille-Ducater, for at betegne, at hvo som ikke vilde troe eller kunde see, maatte betiene sig af Briller. Derom har jeg videre talet udi Dannemarks og Norges Beskrivelse i det Capitel om Norges Beskaffenhed. Ellers kom udi denne Konges Tid ud en liden særdeles Mynt, hvor paa stod en Rytter holdende et Spyd udi Haanden. Findmarks Mynt kalden Ryssiske Denninger.Disse Penge siges at være slagne, at de tillige med andre Moskovitiske kunde bruges udi Handel af Laplænderne, som laae under Dansk og Ryssisk Herredom. De samme finge blant Rysserne Navn af Copeck, thi Copejeck betyder Hastatus paa Moscovitisk, eller en som fører et Spiud, hvorfore de endnu blant Kiøbmænd kaldes Copeker. Enhver af dem giør en 48 Deel af en Rigsdlr., som kand sees af den Befalning, som Kongen 1619 gav Mynt-Mesteren Johan Post, om at slaae samme Penge; Ordene lyde saaledes: At 48 Dænninger skal veje en Rigsdlr., og være af Prøve som Ryssiske Dænninger. De bleve derefter ogsaa kaldede Ryssiske Dænninger, efterdi de vare slagne udi Dannemark af Valeur med Rydske Penge, og bleve gangbare udi Rydskland. Endelig er at merke, at under denne store Regent ere blevne slagne de første Sølv-Penge af Kongsberger Sølv, saasom Minerne bleve fundne, og Verket anlagt udi hans Tid. Derom tales vitløftig paa et andet Sted.

Dette, som jeg har antegnet om Christiano 4, kand regnes for at være noget, eftersom det er det meeste, og fast det eeneste, som er kommed for Lysed, men det kand regnes for intet, i Henseende til hans lange Regiering, og hans store Bedrifter, |919som udfodre nogle Folianter; Thi der var neppe nogen Regent paa de Tider meer hurtig, meer forfaren, og af større Sindets Gaver end Christianus 4. Vel er sandt, at Sverriges Konge Gustavus Adolphus af Skribentere bliver opløfted til Skyerne, og at samme Konge fortiener all den Roes man ham tillægger, men, naar jeg legger disse Kongers Bedrifter paa Vejeskaal, finder jeg, at Christiani 4. ere de vigtigste. Comparaison mellem Christ. 4. og Gustav. Adolph.Gustavus Adolphus var en stor General, Christianus 4. gav ham udi Krigs Erfarenhed intet efter; Den første vidste at vinde, og at forfølge en Sejer, den anden vidste og at vinde og tillige med at reede sig ud af en U-lykke. Den første bleve stor af Medgang, den anden større af Modgang. Hvis Christianus 4. havde ført Gustavi Krig udi Tydskland, da de Tydske Stænder og andre Allierede grebe sig for Alvor an, havde han ogsaa haft Gustavi Lykke; Og, hvis Gustavus havde begyndt Krigen først, da Stænderne var søvnagtige, og de Allierede lunkne, havde han ogsaa haft Christiani 4. Uheld. Saa at om den eene skinnede meer udi samme Krig, saa er saadant meer at tilskrive Tiden end Personen, thi beggebegge]begge] B, bege A begge] B, bege A Kriger bleve førte mestendeels med Tydske Tropper, og vidner Christian 4. udi en Skrivelse til sin Resident Peder Wibe, (a) at der Anno 1641 vare ikke meer end 600 indfødde Svenske udi deres Krigshær. Udi den Krig, som disse store Konger førte indbyrdes med hin anden, er bekiendt, at Christianus 4. fik Overhaand. Gustavus var mild og beleven; Christianus som en gemeen Borger udi Omgiengelse; Begge elskede Ret og Retfærdighed, belønnede Dyder, agtede lærde Folk, og vare selv lærde. Begge havde aabne Hierner, hvilket den første lod see som en stor General, den anden tillige som en stor Konge, som en stor Stats-Mand, som en stor Søe-Mand og en habil Dommer. Saa at den første var alleene stor udi Krig, den anden tillige med udi Fred. De vare begge hurtige. Gustavus løb som en Liunild heele Tydskland over, Christianus 4. saae man nu udi Spidsen af en Krigshær, nu paa et Amiral-Skib, nu paa den anden Side af Nord-Caped; Thi han sejlede engang forbi samme Nord-Cap til Moscovien, hvilket neppe nogen |920Konge har giort. Sverrig har aldrig været større udi Krig end udi Gustavi Tid, og Dannemark aldrig større udi Fred end under Christiani Regiering. Der vrimlede Landet af store Generaler, her af lærde Folk og store Stats-Mænd. DetDet]Det] B, Der A Det] B, Der A er u-vist, om Gustavus rev fleere Stæder ned, end Christianus bygde Stæder op. Med et Ord: Gustavus syntes at have Alexandri Exempel for Øjene, og Christianus 4. Alexandri tillige med Augusti; Thi den Svenske Konges Passion var at udviide sit Riges Grændser; Den Danske Konges at heele sit Riges indvortes Saar, saa at, hvis Sverrig kand viise den største General paa de Tider, saa kand Dannemark viise den største Konge.

Men, som intet Menneske paa Jorden er uden Lyde, saa tillægges denne store De Feil som tillægges denne store KongeKonge en slags Hastighed og Overiilelse, saa at han var promt til at straffe end ogsaa med egen Haand; Dog gik saadant ikke saa vit, som Monsr. de Hayes skriver, at han omkom nogen i Vrede, thi man finder aldeeles intet Exempel derpaa. Det er troeligt, at han har arvet denne Qvalitet efter sin Frue Moder Dronning Sophia, hvilken brugte baade Riis og Svøbe, for at holde sine Domestiqver i Ave. Til dette at forsvare kand man sige, at saadant rejsede sig meere af en Patriarchalsk og Oeconomisk Iver, end af et hidsigt Blod, og at efter de Tiders Maade Regentere derudi syndede ikke saa meget mod Bienseance, som nu omstunder; thi, i vor Tid lader det ilde af enhver simpel characteriseret Person at lægge Haand paa sine Tienere, da det tilforn ved Lov var enhver Hosbond tilladt at straffe sin Hustrue med tørre Hug. Ellers er herved at merke, at, naar Hans Majestet udi Øverilelse slog nogen, paafuldte der strax en Naade, hvorpaa gives adskillige Exempler. Der fortælles gemeenligen, at alle de, som han lagde Haand paa, bortvisnede, og kunde ikke trives meere, men jeg finder intet Exempel derpaa, uden i den bekiendte Capitaine Munk, hvilken derover døde af Chagrin, om Factum ellers er rigtigt. Det haarde Brev, som han tilskrev Carl 9. af Sverrig, kand ikke aldeeles, skiønt nogenledes, undskyldes ved Ungdoms Hidsighed, og ved det, at han af samme |921Konge var bleven provoceret. Hans Majestet hørte særdeles ilde hos Adelen, formedelst den Execution som skeede paa Amiral Peder Galte. Men man kand sige, at, saasom adskillige af Kongens Ordres bleve slett exeqverede udi den sidste Krig mod Sverrig, saa var det fornødent eengang exemplariter at straffe. Endeel har villet tilskrive Kongens præcipitance Slagets Forliis ved Königs-Luther, men den Hollandske Skribent Aitzema siger, at han derudi lod see alle de Qualiteter, som udfodres af en klog Felt-Herre, hvorvel samme Skribent, som en Hollænder, ikke kunde være denne Konge synderligen bevaagen; Thi Hans Majestet teede sig stedse u-naadig mod de foreenede Provincier, hvilket gik saa vit, at de samme omsider sloge sig til hans aabenbare Fiender, Dannemark til liden Baade, hvorfore ogsaa den stedsvarende Attachement, han havde til Spanien, og den U-naade, han ideligen lod see mod Hollænderne, er af nogle bleven anseet som en Slutning.Stats-Fejl. Udi det øvrige kand man sige, at han var begaven med alle de Qvaliteter, som udfodres af en Konge, ja at han uden Disput var den habileste Regent paa de Tider; Thi, endskiønt der findes adskillige Konger udi Historien, der have giort større Ting, saa findes dog neppe nogen, der haver giort Alting selv, som denne Konge. Og er det just dette, som man hos denne store Regent meest maa admirere, thi hvad han selv inventerede, exeqverede han selv. De fleeste Anstalter fløde af hans eget Hoved, og de fleeste Ordres findes skrevne med hans egen Haand. Og, naar han commanderede Floder eller Arméer, førte han ikke alleene selv sine Folk og Skibe an, men endogsaa selv reconnoisserede Fienderne, for at give sine Generaler og Amiraler Kundskab om deres Tilstand, saa at jeg veed ingen Potentat derudi at ligne med ham uden Petrus Alexiovitz. Vel bliver det gierne antegnet som enen]en] eu A en] eu A Fejl hos store Potentater, at de bemænge sig med alt for smaa og ringe Sager, og synes derfore, at man med nogen Billighed kunde dadle dette hos denne Konge. Men, saasom paa den samme Tid, han ordinerede Kiøkken- og Kielder-Sager, underviisede Skræddere, Skomagere, Tømmermænd, |922Muurmester og alle slags Haandværks-Folk, ja gav Ordre til, hvorledes man skulde omgaaes og handle med de Kongelige Børns Klæder, Skoe og Strømper, han tillige med underviisede Ambassadeurs om alle Hoffers Tilstand, Generaler om Fiendens Styrke og Svaghed, Statsmænd om Conjuncturerne i alle Lande, bivaanede alle Retter, og deciderede selv udi de fleeste Sager, saa kand man sige, at deslige smaa Forretninger, som lægges andre Potentater til Last, tiene her til Beviis paa et forunderligt stort Begreeb og en Arbejdsomhed, hvis Lige neppe er at finde udi gamle og nye Historier; Saa at man kand sige, at alle slags Folk, høje og lave, vare udi hans Tid ikke andet end Machiner, der dreves af Kongen som det store Hiul alleene. Og fortiener derfor denne active Herres Historie frem for alle Regenteres at udføres i Pennen, allerhelst, efterdi han selv har givet saa skiønne Materialier dertil. Og hvoraf jeg har betient mig, ikke alleene i at corrigere og autorisere Historien, men endogsaa at skaffe den Anseelse dermed; thi ingen Historie, som mig er bekiendt, er hidindtil kommen for Lyset, som er illustrered over alt med en Konges egenhændige Breve og Ordres, saa at derfore saadant, om intet andet, kand recommendere dette mit Værk.