Min Herre spørger mig til Raads, om han skal indstævne sin Sag til Bye-Tinget, eller han skal tage Commissarier. Jeg haver aldrig raadet nogen til at gaae de ordinaire Rette forbi, saasom jeg ikke haver været eenig med de fleeste om de brugelige Commissioners Nytte. Hvis jeg nogen Tiid faldt paa at smeede Projecter, hvilket dog aldrig haver rindet mig udi Sinde, saa vilde det første Project blive om Commissioners Afskaffelse. Aarsagerne dertil kunde anføres disse. Jurisdictionen, hvorved de stridende Parter udvælge sig egne Dommere, er, saa vidt som mig er bekiendt, ikke brugelig udi noget andet Land. Hvis den Nytte derved tilveye bragtes, som adskillige meene, vilde uden Tvivl andre Nationer derudi have imiteret os. Dette er dog ikke skeed: Hvoraf man kand falde paa de Tanker, at Rettergang derved ikke faciliteres. Jeg haver ey heller efter nøye Betragtning giort mig andet Begreb derover. Jeg haver af daglig Erfarenhed mærket, at de stridende Parter udvælge til Dommere, ikke dem, som de holde for de største og retsindigste Jurister, men dem, som de holde for deres beste og meest fortroelige Venner, hvorved Udfaldet kand blive saaledes, at |280enhver dømmer udi Faveur af sine Venner, og at Commissions-Domme derudover blive hart ad u-efterretlige. Jeg siger ikke at saadant skeer, men at det er venteligt, at saadant kand skee. Jeg mærker og, at mange i den Henseende, for at spare paa Omkostningerne, ingen Contra-Commissarier tage, givende dermed tilkiende, at det kand være dem lige gyldigt, hvorledes en Commissions-Dom udfalder: Og, naar saa er, saa spørges, hvortil saadanne Rette tiene, efterdi de stridende Parter selv derpaa lidet reflectere? Dertil kand vel svares 1.) At Rettergang derved faciliteres; efterdi man ved saadan Commissions-Ret kand med eet faae Sager paakiendte, som ellers maatte afgiøres for adskillige Foris. 2.) Efterdi man derved sparer baade paa Tiid og Omkostning; saasom man fra en Commission, som er første Instants, stævner en Sag lige ind for Høyeste-Ret, da man ellers maa gaae fra Herreds- eller Bye-Ting til Lands-Ting eller Raad-Stue, førend man kand faae en endelig Høyeste Rettes Dom. Hvad det første angaaer, da kand ikke negtes, at jo nogle Vanskeligheder derved forebygges: Men derimod spørges, om saadant ikke kunde skee ved andre Midler, end ved saadanne Rette, hvorved stridende Parter udvælgeudvælge]udvælge] udælge A udvælge] udælge A sig selv Dommere; hvilket kand synes at være fast det samme som at dømme udi deres egen Sag. Hvad det andet angaaer, nemlig, at man ved disse Commissions-Rette sparer baade paa Tiid og Omkostninger, da hører jeg, at mange, som herudi kand tale af Erfarenhed, vidne, at derved ofte spildes meere Tiid, og meere Omkostning giøres, end ved ordi|281naire Rette, hvilke sidste holdes og maa holdes paa visse Dage og Tider, da derimod udi Commissioner ofte skeer Ophold, en Deel, saasom Commissarierne pro arbitrio beramme Sessionerne efter deres egen Leylighed, en Deel ogsaa efterdi, saa ofte een af dem enten formedelst Svaghed, Reyser, eller andet Forfald forhindres at møde, maa Retten opsettes, indtil han bliver frisk, eller kommer tilbage igien. Det kand og hænde sig, at Commissarier selv søge at forlænge Tiden, for derved at forøge deres Salaria; hvilket ikke er at befrygte ved andre Rette, hvor Dommere, som salareres af Publico, hverken vinde eller tabe ved Opsættelser og Procrastinationer. Derforuden mærker man af Erfarenhed, at gandske faa Sager termineres ved Commissions-Domme, efterdi Parterne formedelst oven anførte Aarsager ikke holde dem efterretlige, da derimod mange Sager endes ved de ordinaire Rette: Saa at man derfor seer, at hverken Tiid eller Omkostninger ved Commissions-Rette spares. Og er det sidste let at begribe, efterdi de ordinaire Dommere salareres af Regieringen; men de andre af de stridende Partier. Disse mine Anmærkninger ere ikke rare, saasom man hører Folk dagligen at tale om de Uheld, som de af Erfarenhed merke heraf at flyde. Men der kunde anføres nogle andre Sviter, som mindst omtales, og dog ere af meest Vigtighed. De Mænd, som udvælges af de stridende Parter til Commissarier ere enten ordinaire Dommere eller characteriserede Løsgiengere. Hvis de ere ordinaire Assessores af høyere Rette, saa er venteligt, at mange af yder|282ste Ævne arbeyde paa at faae deres afsagde Commissions-Domme af deres Collegis udi de høyere Rette bekræftede, og er troeligt, at adskillige Vota derved kand hverves; thi det heder her: Manus manum lavat, eller, Vi tiener Eder udi lige Tilfælde igien. Jeg siger ikke, at saadant skeer, men alleene, at mange holde for, at Anledning dertil kand gives, og at Factioner udi de høyere Rette derved kand stiftes. Hvis Commissarierne ere ikke Lemmer af høyere Rette, men alleene saadanne, der lade sig hverve, for at vinde en Haand-Skilling, da kand man slutte, at der ofte maa dømmes efter Personernes Anseelse; thi det heder da hos Parterne: Dømmer du mig imod, saa dømmer du baade mod Venskab og din egen Interesse. Der findes vel de, som ikke lade sig trekke af disse tvende Magneter, og som stedse imodstaa saa store Fristelser; men Exemplerne ere rare, saavel her som i andre Lande, hvor den Juridiske Heroismus meer og meer slappes. De som see dybere ind her udi, paastaae, at heraf flyder end een Uheld, som er større end alle ovenanførte. De foregive, at Advocaternes Gryder fornemmeligen derved kaage, og at den store Influence, de have udi Juridiske Collegier, grunder sig fornemmeligen derpaa. De meene, at, saasom det er paa deres Recommendationer fornemmeligen at Commissarier antages, og efterdi det staaer udi deres Magt at skaffe Dommere Næring, saa kand de derved forbinde sig et Antall Assessores af de høyere Rette, og altiid have nogle Vota udi deres Lommer. Om |283saadant virkeligen skeer, kand jeg ikke sige, langt mindre bevise: Jeg drister mig alleene at sige, at det venteligen kand skee. Hvis derfore min Herre anseer disse mine Betænkninger som Beskyldninger, da svarer jeg, at de grunde sig alleene paa Præsumption og Probabilitet. Thi jeg forlader mig aldeeles ikke paa deres Critiqve, som tabe Processer, hvilke af Passion kand fingere saadan Omgang. Jeg siger derfor ikke hvad, som skeer, men hvad som kand skee. Jeg drister mig alleene frit at foregive, at, hvis saadanne Suiter heraf ikke flyde, saa er denne Nation fast den eeneste paa Jorden, som imodstaaer Fristelser, og at Gudinden Astræa her maa have sit rette og Hoved-Sæde. Jeg forbliver &c.