|1
DEDICATIO.
Agtbare, Konst-erfarne og meget Vellærde
Seignr. Povel Phœnixberg!
Velmeriterede Bogtrykker udi Kiøbenhavn!
Seignr. Povel Phœnixberg!
Velmeriterede Bogtrykker udi Kiøbenhavn!
Saasom hand har haft dend Godhed baade at giøre anseelige Tilskud til de
Skrifter, hand har trykket for Betaling og gode Ord for mig, og derforuden
nyligen har eftertrykket tvende Tomer af mine Comœdier, hvorved hand har
indlagt sig et udødeligt Navn in Republica literaria, saa har jeg ham derudover,
baade paa mine egne saa og publici vegne, høyligen at betakke, og for at lade see den
Estime jeg derudover har fattet for hans Person, dedicerer jeg ham og hans kiere
Hustrue denne 3die Tome, tilbedende mig deres videre Gunst og Protection. Saasom
jeg ingenlunde tvifler paa, at dend NidkierhedNidkierhed]Nidkierhed] Nidkierbed A Nidkierhed] Nidkierbed A , hand har at tiene Publico, driver ham
jo at gaa mig ligeledis til Haande herudi. Vel er sandt, Høytærede Seign. Phœnixberg! at jeg ved denne hans
Assistence og Tienstferdighed be|2finder mig ikke synderlig
vel; heldst saasom jeg har til 800 Exemplarier af bemeldte 2 Tomer paa Halsen,
hvoraf jeg fast ingen har kundet selge meere, siden hans Eftertrykning er skeet, saa jeg
derudover, hvor liden Erfaring jeg har udi Arithmetica, dog strax har kundet udregne
mig en Banqueroute paa 3 til 400 Slettedaler. Vel er ogsaa sandt, at der findes
mange onde Mennisker, der legger ham saadant til Last, raisonnerende saaledes: Author
har undet ham Arbeyde, og betalt ham rigtig derfor. Author har aldeelis intet
for sit store Arbeyde og mange Aars Sveed, end dend liden Fordeel Debiten paa
hans Bøger kand give. Sigr. Phœnixberg har selv, saavel ved Æder, som ved skrevne
Reverser, forbundet sig, ikke at eftertrykke hans Skrifter: Og andet saadan Slidder
Sladder, som jeg haaber, hand, som en fornuftig og vel-studeret Mand (der har ladet
see sin Dygtighed udi at componere selv adskillige smukke Vers og lærde Viiser, som
daglig siunges af smukke gamle Matroner udi de smaa Gader med stor Andagt) ikke
legger paa Hiertet. Det er ikke Umagen værd, at svare til saadan Snak. Her
Phœnixberg kand ved et eeneste Hugg ruinere
deris heele Logica, og fremføre til sin |3Reputations
Befrielse, det gamle gylden Axioma.
En hver Mand er Tyv udi sin Næring. Mange Folk har været saa urimelige, at de har villet raade mig til, at føre Process med ham,
og det paa de Fundamenter: 1) Efterdi jeg har hans skrevne Revers
udi Hænder, hvorudi hand forbinder sig at erlegge 30 Rixdl. hvor der kand findes noget
Exemplar af dend første Tome at være saalt af ham. 2. Efterdi jeg er en Mand, der
skriver efter alle got Folks Begieringer, og derfor kand paastaae større Ret, end en hver
anden Scribent. Men jegjeg]jeg] A, med typeudfald af ejeg] A, med typeudfald af e svarer dem, der skynder mig dertil saaledes: 1. Har jeg sat
mig for en Leve-Regel aldrig at føre Process med noget Menniske, uden dend yderste
Nød og min Reputation driver mig dertil. 2. Forstaar jeg ikke Formaliteterne in
jure, hvori jeg hører Hr. Phœnixberg er meget vel dreven, og saasom hand baade er
en Lærd Mand, en Borger her i Byen, en Øltapper paa Landet, og har sin Afskeed
som Bysseskytter, og derudover som en Proteus kand paatage sig mange Skikkelser,
saa hand kand excipere mod ald Verdens Fora,
og trekke mig fra Byetinget til Politie-Retten,
fra Politien til Consistorium, Bir|4ke-Tinget eller Krigs-Retten. Ney
Herr Phœnixberg! Jeg er alt for stor Philosophus til at iføres i Harnisk for saa
ringe Sag. Jeg vil heller stræbe at udtolke hans Foretagende til det Beste, og langt
fra at giøre ham noget Ont, berømme ham heller for hans Hurtighed, og ønske, at ligesom den Fugl Phœnix
(som hand har den Ære at være opkaldt efter) lever paa et
Sted udi tusende Aar, indtil dend mædt udaf Livet opbrænder sig selv, saa at disse
eftertrykte Skrifter maae leve og blive liggende lenge ubeskaarne i hans Boglade, indtil
de mætte af Livet maa Vulcano vorde opofret. Jeg vil for Sikkerheds skyld lade være
at trykke minemine]mine] minc A mine] minc A andre Comœdier, at derved ikke skal gives Anledning til Misforstand
med en brav Mand, som jeg har stor Estime for. Jeg forbliver i det øvrige, Høytærede
Her Phœnixberg! nest ydmygst Respect og Helsen til hans smukke Kieriste, og dem
der giør ham Forskud til deslige Oplag.
Hans Beredvillige
H: M:
P. S. Ifald Sr. Phœnixberg skulde finde
for got at eftertrykke oftere mine Skrifter, saa vil jeg venligst bede, at hand har selv et Øye med
Correcturen, Thi de tvende Tomer ere
vel accurate nok, men der er dog mesten en Vildelse i hver Linie.