|172
Epistola CXX.
Til * *
Min Herre legger mig til Last, at jeg ikke kand lide Hunde, og at jeg setter
større Priis paa Katte. Han siger, at saadant er gandske u-naturligt, og intet
Bifald finder hos andre Mennesker. Jeg tilstaaer gierne, at jeg saavel herudi
som i andre Domme viger fra almindelige Meeninger: Men deraf følger just ikke,
at min Smag er u-naturlig; thi saadant bør alleene siges om dem, der gaae fra
den banede Vey, uden at give nogen tilstrekkelig Aarsag dertil. Jeg kand anføre
adskillige Aarsager, hvorpaa jeg grunder min Dom herudi, og hvi jeg setter
større Priis i Almindelighed paa en Kat end en Hund. Jeg siger i Almindelighed,
efterdi jeg undtager visse Hunde, som Jagt- og Fæ-Hunde, for hvilke jeg haver stor
Respect i Henseende til den Nytte de føre med sig: Men Almuen, hvorunder befattes
Gade-Hunde, Mopser, Stue-Hunde, Skiøde-Hunde, &c. som giør den største Deel af
denne Nation, er i mine Tanker alleene til Incommoditet og til ingen Nytte. Man
haver ikkun at giøre en Sammenligning imellem disse tvende firebenede Folk,
nemlig af Hunde og Katte, og at examinere enhver Nations Qvaliteter, for at see,
om min Dom herudi |173er vel eller ilde grundet. En Hund
berømmes af sin Troeskab, og siges af alle Dyr meest at være Menneskets Ven. Men
man maa anføre saa mange prægtige Historier herom, som man lyster, saa mærker
man dog i Almindelighed, at saadan Troeskab ikke holder Stik, og at Venskabet er
interessered: Saadant vide Tyve og Røvere; Thi de ansee Port- og Gade-Hunde som
interesserede Vægtere, hvilke de ved et stykke Brød kand bringe til Taushed og
til at forraade Huus og Gaard; hvorudover Folk holde det langt sikkere at
forlade sig paa Laas og Lukke end paa slige Skildvagte, der ingen Fristelser
kand imodstaae. Vel kand der findes nogle som imod saadan Fristelse holde Stand;
men de samme ere lige saa rare, som retskafne Philosophi iblant Mennesker. En
Kat derimod giver sig ikke ud for at være ærlig, hykler ogsaa for ingen: Den
haver sine Tanker alleene fæstede til sit Embeds Forretninger, som er at rense
Huus fra Utøy, hvilke den Jure belli tilegner sig, og afkorter udi sin Føde hos
Huus-Herren. Sammenligner man disse Dyrs andre Qvaliteter, saa seer man, at en
Hund er som en Pekelhering udi et Huus; en Kat derimod, som en ærbar og
fornuftig Domestiqve. Vel er sandt, at en Kat-Unge er een af de naragtigste
Creature paa Jorden; men saadant tilregnes alleene Ungdoms Daarlighed, hvilken
ikke varer længe, men strax corrigeres, saaledes, at Boufonnerie forvandles til
en philosophisk Gravitet. De lystige Scener, som en Kat-Unge forestiller,
bestaaer ellers ikkun i Gebærder og Bevægelser, da en Hund |174derimod ikke kand
bevæge sig uden tilligemed at giøe og bieffe. Men hvad man end kand sige om
begge Dyrs gode Qvaliteter, saa er det u-imodstridigt, at en Hund er et ligesaa
incommode Meuble, som en Kat er et commode udi Huus og Gaard: Thi, hvis en Hund
giøer eengang udi Tide, saa bieffer og skielder den hundrede Gange udi Utide, og
det ofte baade Nat og Dag. Min Herre kand taale saadant, efterdi han er saa
lykkelig udi at sove, at end et Canon-Skudd kand ey forstyrre hans Søvn: Men jeg
og andre, som ere meere delicate, finde ikke vor Regning med disse tamme Ulves
stedsvarende Musiqve, som foru-roeliger mig om Dagen og end meere om Natten.
Hvis min Gienboes Lænke-Hund, som giøer og skielder, alleene for at giøe og
skielde, vilde pausere alleene eengang om Ugen, nemlig Torsdag-Aften, vilde jeg
holde ham hans anden Bieffen til gode; thi paa saadan Aften kommer jeg
gemeenligen fra det Musicalske Collegio, og, som jeg da haver Ørene fulde af
harmonisk Lyd, skiønner jeg meest paa Forskiellen i Musiqven. Nogle foregive
vel, at Hunde-Lyd er ikke ubehageligt; men de, som finde Behag udi disse tamme
Ulves Tuden, have Midæ Øren, og kand lignes med den Schythiske Felt-Herre, der
forlystedes meer ved at høre en Hæstes Vrinsken end ved den herligste Symphonie.
Man kunde vænne sig til Hunde-Lyd, hvis de bieffede udi Tide, og naar
Fornødenhed det udfordrede. Men de giøe, alleene for at giøe: Thi, enten en Tyv
bryder ind om Natten i en Landsbye, eller en Naboe-Bonde ager |175med sin Vogn om Dagen over den alfare Vey, forfølge de ham med Bieffen og
Skielden, indtil Byens Leed; hvorudover en ærlig Vandrings-Mand maa gaae
bevæbned igiennem Landsbyer, saasomsaasom]saasom] A; saa som SS saasom] A; saa som SS Landsbye-Hunde, efter Alzirers, Vitalianers
og Flibustiers Maade holde Fred alleene med hinanden indbyrdes, og føre Kriig
med det heele menneskelige Kiøn. Kort at sige: En Hunds Activitèt bestaaer
enten i at skielde eller i at hykle; begge Idretter ere lige ubehagelige, og
sigte til intet. Hver Hund er som Vielgeschrey udi Comœdien, der ideligen var i
Bevægelse, alleene for at være i Bevægelse. En Kat derimod synes intet at giøre,
og dog er en duelig Domestiqve; taler han ikke meget, saa tænker han des meere.
En Hund kand lignes ved en Bonde, der ofte lader sig indfinde paa Hoved-Gaarden
med en krum Rygg, og Hatten under Armen. En Kat derimod kand lignes ved en anden
Bonde, der præsterer præstanda, yder sin Skat og Land-Gilde, og i det øvrige
giver Husbonden en god Dag, eller som Mundheldet lyder, Døden og Dievelen. Hunde
ere enten store eller smaa. De største, som gemeenligen ere til mindst Nytte,
koster en Herre saa meget at underholde, som 100 Katte, ja undertiden fast
ligesaa meget som en Gaards-Karl: De smaa kand foraarsage Ekkel, efterdi de
tracteres ligesom Børn udi et Huus, saa at mangen Matrone haver sine Tanker
meere fæstede til hendes Skiøde-Hunde end til hendes Børn. Vil man eftersee,
hvoraf saadan Affection reyser sig, saa kand man ikke udfinde anden Aarsag end
denne, nemlig, at, |176ligesom hyklerske Mennesker
erhverve sig ved Smigren, hvorved de intet meene, de fleestes Venskab; saa
vinder en Skiøde-Hund en Jomfrues Affection ved bestandig Hyklerie, og ved at
tilkiendegive, at den ikke kand trives med mindre den hviler i hendes Skiød. Jeg
for min Part finder ingen nærmere Aarsag, med mindre man vil holde for, at
Skabningen saadan Kierlighed tilveye bringer. Men man haver ikkun med upartiske
Øyen at betragte for Exempel en Mops, som nu omstunder er saa meget i Moden, saa
vil man finde, at Skiønheden bestaaer alleene udi Indbildning; thi en Mops haver
et Hottentottisk Ansigt, da en Kat derimod ligner en Løve: Hvorudover
Mahomedanerne foregive, at den første Kat er kommen til Verden igiennem en Løves
Næseboere, da han nysede udi Noæ Ark. Kierligheden til Hunde er dog saa stor, at
derved bedrives fast Afguderie. Der fortælles blant andet, at en Fransk Dame gav
sig udi Kloster af Sorg, efterdi hun havde mistet sin Hund. Jeg vil derfor raade
min Herre, at, saasom han haver smaa Døttre, at han udi sin Huus-Catechismum
indrykker denne Artikel, at de tage sig vare for all for megen Hunde-Kierlighed.
Plutarchus fortæller, at da Cæsar saae nogle riige Romere at have Hunde-Hvalpe
udi deres Skiød, spurgte han om deres Hustruer ikke fødde Børn:
ΤινάςΤινάς]Τινάς] Τίνες A; Τινάς Bruun, Τίνες SS Τινάς] Τίνες A; Τινάς Bruun, Τίνες SS
ἐν Ρώμῃ πλουσίους
κυνῶνκυνῶν]κυνῶν] κυνὼν A κυνῶν] κυνὼν A
τέκνα ἐν τοῖς κόλποις περιφέροντας καὶ ἀγαπῶντας ἰδὼν ἠρώτησεν,
εἰεἰ]εἰ] ἐι A εἰ] ἐι A
παιδία παρ’ αὐτοῖςαὐτοῖς]αὐτοῖς] ἀυτοῖς A αὐτοῖς] ἀυτοῖς A
οὐ τίκτουσιν αἱαἱ]αἱ] ἀι A αἱ] ἀι A
γυναῖκες.
Jeg forbliver &c.