Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Prolog
For dette stykke *er fornøden en fortale;
thi det helt vanskabt er, ej hoved har, ej hale.
Når kun tilskuerne fornøjer sig og ler,
så, skønt mod *reglerne, det dog komedi’ er.
At den ej titel har, er, mellem os at sige,
ej just en *grille, men man kunne ej så lige
*ophitte en i hast som *efter sindet stod,
man derfor titelen rent *udeblive lod.
Man tænkte, bedre er den uden hoved løber,
end folk skal sige man i *tyske forme støber.
Thi sandt at sige man ej tåler megen skæmt,
nu hedder det kun at man titelen har glemt.
At den ej hale har, det sker kun af en grille
for at forsøge om man óg kan stykker spille
i fire akter, og om de *ulige tal
som i et apotek her *nødig være skal.
Man retter heri sig ej efter doktorgriller:
Nu læger man med fem, og nu med fire piller.
Hvis stykket *vel går af, skønt akterne *er par,
*i lægekunsten man måske eksempel ta’r.
*Måske end en *barber sig mer’ ej skal betænke
og lige dråber for en patient at skænke.
Det lidt til sagen gi’r, såvel som herudi,
hver frihed har sin tekst at dele end i ni.
Til stykkets forsvar jeg vil ellers intet tale,
det blandet er med skæmt, med lærdom og morale.
Mest lærdom er, man dog i hver en akt kan le.
Der kommer *Sganarel, nu får I det at se.
(Sganarel kommer ind med et lys i hånden og taler til *spectatores:)
Har ingen af jer, messieurs, fundet en akt af en komedie? Det er en stor ulykke, en akt er blevet borte, og det godtfolk har alt betalt for en hel komedie. Ak, ak, dersom jeg ikke finder den akt igen ...
(Går om på *teatret og lyser)
Nej, den er borte. *Hvad har dog ikke Fanden at bestille! Jeg har aldrig været i sådan *betryk. Nu er tiden at komedien skal spilles, og vi har ikke mere end 4 akter. Skal vi nu give den femtedel af pengene tilbage? Det er jo forbandet hårdt at *gå på.
(Vender sig til spectatores igen grædende)
Nej, messieurs, *ret alvor. Har ingen fundet en akt? Hvem der har fundet den, vil jeg give 4 skilling i drikkepenge. Åh, åh, åh, jeg elendige menneske! Sådant er aldrig hændt mig *tilforn. End er til al ulykke en hob fornemme folk i dag som vi ikke kan vise således bort igen. Han som ta’r mod pengene, er også gået bort, og jeg er ikke mand at gøre *udlæg for *2 skilling, endsige for så mange penge.
Men hillemænd, der ser jeg *Vulcanus komme. Hvad mon han vil gøre her? Jeg er bange at her også kommer nogle andre guder ned at se på vort skuespil i dag, og så står vi som i *Køge halsjern med vore 4 akter. Ville endda *Apollo, *Minerva eller andre *sprænglærde guder blive borte, så havde det ej meget at sige, thi Vulcanus er en god ærlig mand, der har kun en almindelig grovsmeds forstand.
Scene 2
Vulcanus, Sganarel
Vulcanus
Tiden er lang om aftenen, og jeg gider ikke arbejde med lys, hvorfor jeg er *hid nedkommen at fordrive aftenen med at se på dette skuespil. Jeg tror *Jupiter også med en hob andre guder kommer herned.
Sganarel
Tænkte jeg det ikke? Således går det altid når komedien er i *konfusion, så kommer der mest fornemme tilskuere. Ak, monsieur Vulcanus, eftersom han er en smed, vil han da ikke gøre mig den tjeneste for penge og gode ord at *slå øjet ud på den der har *stjålet en akt bort af vores komedie, som skal spilles i dag?
Vulcanus
Skal der være mere end 4 akter i en komedie?
|Q8r
Sganarel (sagte)
Det er en dum djævel for en gud. Jeg var tilfreds ingen af de andre forstod sig bedre derpå, så blev min *sorg slukket.
(Højt) Jo, monsieur Vulcanus, der skal efter reglerne være 5 akter i en komedie. Men hvad vil I på komedie når I forstår jer ikke bedre derpå?
Vulcanus
Jeg kommer mest for at fordrive aftenen, at høre på musikken og se *præsentationer. Enten en komedie er delt i 10 akter eller i én akt, det kommer mig ud på et når jeg kun har noget for øjnene.
Sganarel
Ja, hvis så er, min kære monsieur Vulcanus, så er det bedst at I går på de *tyske komedier i Brolæggerstræde, thi der kan I få at se *belejringer, feltslag, gespenster, hekseri og et halvt hundrede års historie på en gang. Vore komedier er *moralske og giver *nette caracteres på adskillige lyder, så der er kun lidt eller intet for øjnene.
Vulcanus
Ja, jeg vil dog blive her denne gang for musikkens skyld. Men der ser jeg *en hob andre guder komme.
Scene 3
Jupiter, Apollo, Momus, Vulcanus, Sganarel
(Jupiter og Apollo kommer ned af luften og *Momus ind af døren)
Apollo
Jeg glæder mig over, o Jupiter, at se komedier her indstiftede efter andre *polerede nationers eksempel, hvori forestilles adskillige *nette caracteres som andre nationer endnu ikke har rørt ved.
(Momus brister i latter)
Jupiter
Det er óg en pokkers *fnising på dig, Mome, ingenting er dig *til måde. Hvad har du nu *at sige på disse komedier?
Momus
De er gode nok, men ...
Jupiter
Ja, vi kender nok dit men, du *er aldrig *fornøjet.
Sganarel
Jeg tror, om Hans *Velbårenhed Jupiter selv gjorde |Q8ven komedie, så skulle denne *vanskabte karl også vrage den. Var det ikke for respekt for Jupiter og Apollo, så skulle jeg give dig en på din momiske snude og *spænde dig for rumpen så at du skulle falde hovedkulds *ned i orkestret.
Jupiter
Ingen skældsord, Sganarel! Men hør, *Mome, hvad har du at sige på disse komedier?
Momus
Komedierne er gode nok, dersom de ikke var så slette. Denne komedie er *akkurat nok, der *fattes kun en hel akt. Ha ha ha!
Jupiter
Men er det sandt at der er kun 4 akter?
Sganarel
Ja, Eders Velbårenhed. Det er alt for sandt, vi savner en akt, og jeg har en af musikanterne mistænkt derfor.
Apollo
*Det vil aldeles intet sige, komedien kan derfor være lige god.
Momus
Det vil intet sige at en vogn har kun 3 hjul. Jeg mener at gøre en vogn med 3 hjul og en komedie med 4 akter er lige tåbeligt.
Apollo
Dersom en vogn kunne gå lige så vel med 3 hjul som med 4, var det ikke tåbeligt at gøre eller bruge sådan en, men man måtte overlade det enhvers fantasi. Nu kan en komedie i 4 akter indeholde alt det samme som en i 5, derfor gør dens deling intet til sagen, men det er kun *purt *pedanteri at ville *vrage et stykke for sådant.
Sganarel
Ak, hr. Apollo, I skal altid have en *fri loge på komedierne, thi ingen *prokurator kunne forsvare min sag bedre.
Momus
Jeg har gennemlæst gamle og nye komedier, men jeg har aldrig set nogen være delt i 4 akter.
Apollo
Jeg måtte gerne spørge hvad en komedie er. En komedie er et spejl som *forestiller menneskelige fejl således at den *fornøjer og underviser tillige. Når sådant er i en komedie, er den god, enten den er delt i 2 eller 3 akter, thi det er lige så lidt fornødent som en komedie |R1rskal *endelig endes med ægteskab, hvilket en del også holder for ganske fornødent skønt de ingen anden årsag kan give dertil end at *Molière og andre har haft den *kaprice.
Mig synes at man engang måtte blive ked af disse elskover, disse ægteskaber og disse intriger, som slides så meget på og gør dog intet til de caracteres, som i komedier afmales. I *de tyske komedier skal enten en by som Troja tages ind på en aften, eller skibbrud, trolddom og gespenster forestilles. I de *italienske skuespil skal der endelig være en harlekin eller nar med ræverumpe på akslen eller en raket bag ved sig. Men derfor er andre nationer *ikke forbundne til at følge deres kapricer. Ellers underkaster jeg alt dette den store Jupiters *skønsomhed, af hvis nik det *dependerer om denne komedie i dag må spilles i 4 akter.
Jupiter
Vi finder at Apollos tale heri er ikke anderledes end den plejer at være, nemlig fuld af visdom og *grund, og derfor tilsteder at *fare fort med dette skuespil uanset deri *fattes en akt, forbydende Momus at spotte videre dermed medmindre han vil underkaste sig min vrede og mine *tordenstråler, der skal afbrænde ham både hår og skæg og *knebelsbarter.
Jeg vil *retirere mig og *tage sted på galleriet, en del for at iagttage folks *forhold og gebærder der, en del også for at foregå andre med ydmyghed og vænne folk fra de fornemme griller at det er en skam at gå på komedie uden de har sted i *de middelste loger.
(De andre guder går bort undtagen Momus)
Sganarel
Nu, monsieur Momus, hvorledes befinder han sig efter den dom?
Momus
Jeg tør ikke sige andet end at den er ret, men jeg kan tænke derom hvad jeg vil. Komedien ser jeg også har ingen *titel. Hvem er *autor til denne hovedløse komedie? *Går han frit på komedie?
Sganarel
Ja, hvad andet?
|R1v
Momus
*Men som stykket er uden titel og hoved og uden ende, så burde kun autors legeme komme ind frit, og han skulle betale for sit hoved og sine fødder, eller lade dem blive stående i gangen til komedien var ude.
Sganarel
Vær kun så god og *retirer jer ud af komedien, og så kan I siden *trække så mange krøller på næsen som I vil.
Momus
Tør du vove dig til at vise en af guderne således bort?
Sganarel
Ja, det tør jeg, og sætte min hat lige ret.
Momus
Således går det. Sandhed er ingensteds *lidt.
Sganarel
Hvad sandhed? I har aldrig været for sandhed. I *laster kun alting, enten det er ret eller galt, enten I forstår eller ej. De folk som kritiserer skarpest, er undertiden de største *dosmere, thi skønsomhed består ikke i at laste alting, men i at dømme ret og *grundigt, rose det som er ros værd, og laste det som er last værd. Vi kan nok lide upartiske dommere, men ikke slige *avindsyge trolde der kommer alene for at laste. Fort herut, eller jeg sætter *min tro ild i jeres skæg.
(Jager ham ud)
Se mig engang til den karl hvordan han kan *bryste sig. Han er dog kun *rumpen af guderne.
(Til spectatores)
Nu vil vi begynde straks at spille med de 4 akter vi har, og jeg håber at ingen lægger os det til last, efterdi Jupiter har autoriseret komedien. Hvordan den ellers er eller bliver forestillet, derom må Apollo dømme. Ellers kan I bilde jer ind, messieurs, at dette *præludium var en akt. Det kommer på ét ud. Vil kun musikanterne spille os et stykke herpå, så vil det lade i det ringeste som det er den første akt. Man må hjælpe sig *i nødstid som man kan.
(Går ud)
 
 
 
xxx
xxx