previous icon next icon
 
Indledning til Sganarels rejse til det filosofiske land
fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2017)

Sganarels rejse til det filosofiske land er en munter lille historie i én akt. Handlingen udspiller sig i et ikke nærmere beskrevet fantasiland, det filosofiske land – langt fra den danske hverdag der danner rammen om de fleste af Holbergs komedier. Men moralen er klassisk holbergsk: Verdensfjern lærdom er altid latterlig og ubrugelig, nogle gange endda skadelig.

Efter en lang rejse er Leander og hans tjener Sganarel kommet til det filosofiske land og glæder sig til at færdes blandt lutter vise mennesker. Men sådan går det ikke. Mens Sganarel leder efter et sted at bo, møder han den ene mere besynderlige filosof efter den anden. På hver deres måde er de ude af stand til at kommunikere simpelt og fornuftigt – der er fx den ‘heraklitiske’ filosof der græder over alting, den ‘demokritiske’ der ler ad alt, der er en skeptiker der stiller sig konsekvent tvivlende indtil Sganarel demonstrerer sansernes pålidelighed for ham ved at lange ham en lussing osv.
Historien tager en ny drejning da tre kvinder dukker op og beklager sig over deres kedsommelige, filosofiske ægtemænd, der ikke har blik for deres koners behov. Den ene kvinde tilbyder Leander og Sganarel husly, men det viser sig at blive farligt da hendes anatomisk interesserede mand og hans kolleger af bar videnskabelig nysgerrighed får lyst til at dissekere gæsterne. Sammen med de forsømte hustruer skynder Leander og Sganarel sig at flygte ud af landet, hjulpet af en listig lokal beboer, Polyphemus. Det lykkes ham at bilde de rasende ægtemænd ind at Jupiter og Merkur har ophøjet kvinderne til gudinder som straf for mændenes hårde ord mod guderne – og filosofferne bryder ud i andægtig lovprisning af miraklet.
Handlingen hentede Holberg i hovedtræk i sin egen roman om Niels Klims underjordiske rejse (1741), nærmere bestemt i beretningen om Niels Klims besøg i Videnskabslandet i kapitel 9. Også Klim møder kun distræte og stridbare filosoffer – indtil han falder i kløerne på nogle anatomisk interesserede videnskabsmænd. Han reddes med nød og næppe af en kvinde der føler sig overset af sin lærde ægtemand. Klim tager imidlertid skyndsomt flugten – modsat Leander og Sganarel der er anderledes åbne over for de forsømte hustruers invitationer. Bag historien i Niels Klim ligger i øvrigt en episode i Jonathan Swifts roman Gulliver’s Travels (1726). Gulliver kommer til landet Laputa, hvor indbyggerne er distræte matematikere, så distræte at de ikke ænser deres forsømte koners åbenlyse affærer med tilrejsende mænd.
Den grundlæggende tematik er den samme i Niels Klim og komedien. Det nytter ikke noget at fordybe sig så meget i lærde studier at man mister forståelsen for det praktiske liv. Men komediens latterliggørelse af de enkelte filosofiske retninger – de fleste af dem har rødder i antikken – har ikke noget sidestykke i Niels Klim. Som repræsentanter for de forskellige skoler er filosofferne imidlertid kun helt overfladisk karikeret – det er det lærde snæversyn generelt der parodieres.
Stykket afsluttes med en sang sunget først af de tre kvinder og så af Leander og Sganarel. Hertil skrev komponisten C.A. Thielo melodier, som stadig er bevaret.

Sganarels rejse til det filosofiske land er en af Holbergs sidste komedier. Den blev opført første gang i 1751 på Det Kongelige Teater og udgivet på tryk i bind 7 af Den danske skueplads i 1754. Det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.
xxx
xxx