Om Republiqven "part2"

Indledning til Republikken eller Det gemene bedste

fra bogudgaven Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker (2017)

Republikken eller Det gemene bedste er en usædvanlig Holbergkomedie. Emnet er politisk – titlen kan nærmest gengives som ‘staten og det fælles bedste’ – og formen er allegorisk: Hovedpersonen, Fru Republik, er simpelthen den personificerede Stat. Ikke desto mindre er komedien i sin grundlæggende tematik et klassisk Holbergværk: Den gør nar af forhastet projektmageri og uovervejede samfundsomvæltninger. Det var også temaet i den allerførste komedie Holberg fik opført, Den politiske kandestøber (1723). Og i Republikken, en af de sidste komedier fra hans hånd, knytter han udtrykkeligt forbindelsen tilbage hertil ved at lade selveste den politiske kandestøber, Herman von Bremen, genopstå – nu med det finere navn von Bremenfeldt.

Fru Republik skranter, eller med andre ord, samfundet er i krise. Hun agter nu at gifte sin datter bort til en svigersøn der kan støtte hende i statssager. Men datteren, Leonora, er allerede forlovet med den retsindige og fornuftige Leander. Tilbuddet får imidlertid en sværm af amatørpolitikere på banen. Det er ‘projektmagere’, der hver indbringer sit fantastiske og egennyttige forslag eller ‘projekt’ – og som stjæler hinandens. Mens tjenestepigen Pernille støtter Leonora og Leander, lader tjeneren Henrik sig bestikke af aspiranterne til at anbefale deres forslag.

Tiden er inde til at Fru Republik skal holde audiens for de mange projektmagere. Sekretæren oplæser det ene vanvittige forslag efter det andet. Én har opfundet et pulver der kan fremstille fløde af saltvand, én præsenterer et middel til at få en ko til at føde 4-5 kalve ad gangen osv. Endelig har en læge udtænkt et vidundermiddel til Fru Republiks styrkelse og foryngelse. Hun indtager det tillidsfuldt – men det viser sig at medicinen gør hende syg.

Heldigvis kommer Leander til undsætning med et brækmiddel, så al medicinen, dvs. projekterne, kommer op. Nu helbredes hun fysisk og mentalt, overbevises om projektmageriets skadelighed og forener Leonora med Leander, der sluttelig formulerer den holbergske morale: Ikke ethvert reformforslag bør på forhånd forkastes som urealisabelt og egennyttigt, for helt uden forandringer ville samfundet stagnere – men fremlagte projekter bør underkastes en kritisk undersøgelse.

Lignende betragtninger har Holberg fremsat i Moralske tanker (1744), og også i Niels Klim (1741) spiller kritikken af projektmageriet en fremtrædende rolle. I den fortale som Holberg tilføjede i 2. udgave (1745), lod han endda Niels Klims uforstandige sønnesønner forudsige at ihærdige projektmagere ville kunne etablere lukrative handelsforbindelser med de riger deres bedstefar har opdaget i jordens indre. I Republikken lader Holberg kandestøberen Herman von Bremenfeldt tage tråden op fra sønnesønnerne og stille forslag om at Fru Republik iværksætter handelssamkvem med de underjordiske lande – og navngiver dem efter ham selv, Bremfeldia.

Som historisk fænomen var det Holberg kalder ‘projektmageriet’, fremherskende i hele Europa i 1700-tallets første halvdel, og det er rimeligt at se det på baggrund af statsopgavernes vækst i forening med naturvidenskabernes epokegørende nyopdagelser. Holberg var da heller ikke alene med sine stadige advarsler. I Danmark udstedte Frederik 4. i 1717 en forordning der dels forbød urealistiske projektforslag, dels krævede at selv projekter der var værd at overveje, skulle finansieres af forslagsstilleren selv. I romanen Gulliver’s Travels (1726), som også var en af Holbergs inspirationskilder til Niels Klim, gjorde Jonathan Swift fænomenet til genstand for satirisk behandling i form af et projektmager-akademi i landet Balnibardi, hvor ingen af de fantasifulde opfindelser viser sig levedygtige, og samfundet til gengæld sygner hen i fattigdom.

Komedien er blandt de allermindst opførte Holbergkomedier. Det Kongelige Teater spillede den to gange i marts 1754 – og har ikke opført den siden. Den blev trykt første gang i bind 7 af Den danske skueplads i 1754, og det er dette ældste tryk der ligger til grund for nærværende udgave.