Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Første akt
*Scene 1
Timotheus, Davus (i *Sganarels dragt)
Timotheus
Her er en elendig tilstand i denne stad, thi her er hele gader hvor man finder ikke en eneste *vederhæftig mand.
Davus
Jeg tror næppe i den hele stad. Thi vi er *prakkere *tilsammen så at det er ikke uden stand og fødsel som skiller tjenere fra herrer. Vore nabostæder derimod besidder stor rigdom, ja så stor at en eneste af deres borgere kan købe vor hele *republik.
Timotheus
Det er sandt nok. Men derimod findes i de fleste sådanne stæder stor forvirring og uorden. Og de fleste af deres borgere besidder ikke megen *dyd.
Davus
Hvad dyd? Hvad vil dyd vel sige? Hvis vi ville komme alle vore dyder i en gryde, ville de dog kun give en mager suppe. Dyd uden penge er kun et blot navn.
Timotheus
Det er *i visse måder sandt. Derfor *siger en philosophus: “Man må først lægge vind på penge, siden på dyd.”
Davus
Og poeten siger: *“Er du krum, er du lam, har du penge, så går du fram.” Men hvoraf kan det komme, hr. *patron, at vor stad har så slet skæbne *frem for andre stæder?
Timotheus
Det kommer deraf at rigdommens gud Plutus stedse har *gået vor stad forbi.
Davus
Det må da være en dum gud, thi ...
Timotheus
Han er ikke dum, men han er *stokblind. *Og er det *i |A2vhenseende til den blindhed hvormed han er *slagen, at han *gemenlig tager fejl og uddeler sine gaver til *de uværdigste mennesker. Men jeg håber dog at dette *uheld ikke skal længe vare. Thi rådet har ved bønner og ofringer bevæget *Jupiter at *se til vor elendighed og at tilskikke os *Plutum.
Davus
Hvoraf ved *hr. Timotheus at han har dertil ladet sig bevæge?
Timotheus
Sådant er ved tegn givet til kende, ja ved sådanne *ufejlbare tegn at man *fast ikke kan tvivle derom.
Davus
Men hvad hjælper os hans ankomst eftersom han er blind og uddeler sine gaver *hen i tågen. Det kan jo *i så måde hænde sig at han *går mig og andre *meriterede personer forbi og beriger de uværdigste.
Timotheus
Giv dig kun tilfreds thi rådet har gjort ansøgning ikke *alene om *Pluti ankomst, det har også af Jupiter forlangt at han må *bekomme sit syn, *på det han ikke her som på mange andre steder skal uddele sine gaver i blinde. Men jeg må *forføje mig hen til rådhuset for at efterforske hvori de tegn består hvorpå man *grunder dette håb.
*Scene 2
Davus (alene)
Hvis dette er sandt, vil staden støbes om i en anden form. Ak, gid han snart ville komme! Jeg skulle straks ved bøn og knæfald bevæge ham til gavmildhed mod mig. Jeg skulle tilbyde ham mit ringe hus, min egen hustru og døtre *skulle ikke være ham for gode, så at han skulle tydeligt mærke at jeg er en *meriteret person. Jeg skulle, det som mere er ... Men der ser jeg *Diogenes at komme *rullende med sin tønde. Han må ikke vide den herlighed som vor stad forestår.
*Scene 3
Davus, *Diogenes (med en *kåbe og barhovedet, et langt skæg, *item med træsko, *rullende en tønde)
Davus
Hej, Diogenes, kast din tønde pokker i vold, og giv dine træsko og din kåbe afsked. Har du ikke hørt at rigdommens gud, Plutus, vil besøge vor stad og der uddele sine gaver.
Diogenes
Hvad er det for en *slyngel som kalder på mig?
Davus
Kender du mig ikke?
Diogenes
Du hører jo vel *af *titlen at jeg kender dig.
Davus
Man kan ikke agte hvad sådan *tølperagtig *philosophux siger. Sådan karl som du *er, ville herefter ikke have meget at sige. Har du ikke hørt tale om *Pluti ankomst?
Diogenes
Jovist, men det *går mig ikke an. Jeg bliver ved min *enfoldige levemåde *i trods for den hele stad.
Davus
Du får ikke lov at trodse, thi man vil forvise dig og alle *uhøvlede stoddere af byen.
Diogenes
Man skal ingen umage gøre sig med at *forvise mig byen, thi så snart Plutus kommer, går jeg selv frivilligt i landflygtighed.
Davus
Kan du da ikke tåle at se stadens velstand?
Diogenes
Jovist, men jeg kan ikke tåle at se dens *vestand. Thi rigdom vil føre *uheld med sig.
Davus
Ha ha ha! Disse *philosophi *har skruer løse i hovedet.
Diogenes
*Udgangen vil *sande mine ord. Her findes endnu mange dydige borgere i staden. Så snart rigdom kom|A3vmer, vil de gode også blive onde, ja lige så *vanartige som du og dine ligemænd.
Davus
Jeg siger at man agter ikke hvad en *tølperagtig *philosophux siger.
Diogenes
Og jeg siger at udfaldet vil sande mine ord. Men jeg driver kun tiden unyttigt bort ved at prædike for dig. Farvel, Davus, og sig denne min spådom til andre.
(Han *snyder sig og *smører på *Davi kåbe, går bort rullende sin tønde)
*Scene 4
Davus (alene)
Gid *din filosofiske *hund få skam som besmurte min skønne kåbe. Det *ligger dog *endelig ikke magt på. Jeg mener herefter *ikke at bære uden *gyldenstyksklæder. Men himmel, hvad er det jeg ser? En gud kommer ned af luften! Mon det er ikke den kære Plutus? Nej, det er dog ikke Plutus. Mig synes at han *på dragten ligner *heller *Mercurius, som er gudernes sendebud. Jo, det er min tro den samme. Ak, mit hele legeme skælver, og synet forbløffer mig.
(Han kaster sig *næsegrus ned)
*Scene 5
Mercurius, Davus
Mercurius (slående ham *med sin kæp)
Stat op, Davus, og vær ved frit mod. Jeg er gudernes ambassadør. Dig skal intet ondt *vederfares.
Davus (rejsende sig)
Ak, hr. ambassadør, jeg beder *Eders Excellence om *nåde.
Mercurius
Jeg er her nedskikket for at tilbringe eders stad og dine borgere de gode tidender at *Jupiter har hørt deres bøn, og at han skikker dem *Plutum tillige med den store læge *Aesculapium, der skal *kurere hans blindhed *på det han ikke her som på mange andre steder skal |A4raf mangel på syn uddele sine gaver på *uværdige mennesker, men *på gode og dydige borgere alene.
Davus
Jeg beder da ydmygst at Eders Excellence vil *rekommandere min ringe person til Plutus, thi jeg er, uden at rose mig selv, en af de dydigste mænd her i staden. Jeg sidder derforuden med hustru og mange børn og har i mange år båret *mine horn med tålmodighed.
Mercurius
Det må alt ankomme på *Pluti *skønsomhed. Gak du kun straks hen og forkynd borgerne at de *berede sig til Pluti ankomst.
(Mercurius opløftes igen)
Scene 6
Davus, Timotheus
Davus
Jeg må straks kalde på min *principal og *lade ham denne glædelige tidende tilkendegive. Hej, hr. principal, kom straks herud.
(Han repeterer det 3 gange skrigende)
Timotheus
Nu, hvad er på færde? *Hvad skader dig?
Davus
Intet, intet!
Timotheus
Hvi kalder du da på mig? Og hvi skriger du så? Sig mig dog hvad dig er hændt.
Davus
Det vil jeg gøre. Men hatten af først.
Timotheus
*Hvi skal jeg tage hatten af?
Davus
Jeg siger *hatten først af, *i djævels skind.
Timotheus
Se, nu er hatten af, er det nu vel?
Davus
Hatten under armen.
Timotheus
Nu er den under armen. Lad mig høre hvad ...
|A4v
Davus
Fold jeres hænder og gør en krum ryg.
Timotheus
Jeg tror den karl vil drive spot med mig.
Davus
Gør mig ikke hovedet *kruset, men efterkom straks min befaling.
(Timotheus folder hænderne og bukker)
Davus
Så, nu er det godt. I ved måske ikke hvem jeg er?
Timotheus
Du er jo Davus, *Syri søn, og min *frigivne tjener.
Davus
Slidder sladder, nu ikke mere. Nu er jeg en ambassadør.
Timotheus
En ambassadør?
Davus
Ja, en *ekstraordinær himmelsk ambassadør.
Timotheus
Hvad pokker vil alt dette *sige? Karlen må være kommet rent fra forstanden.
Davus
Nej, nu er jeg den klogeste mand i den hele stad. Jeg ved mere af *magtpåliggende ting end det hele råd. Hør, førend vi ved et ord deraf, har vi rigdommens gud hid.
Timotheus
Hvoraf ved du det?
Davus
For kort tid siden da jeg var her alene, kom Mercurius ned af luften.
Timotheus
Hvoraf ved du at det var Mercurius?
Davus
Skulde jeg ikke kende Mercurius som *lakajers, tjeneres og fuldmægtiges patron? Han sagde mig ellers selv hvem han var, og *befol mig at *give stadens indbyggere til kende at Jupiter havde bønhørt rådets begæring og tilladt rigdommens gud at besøge vor stad for at berige |A5rden. Han lagde *óg dette dertil at han skulle *bekomme sit syn *på det at han ikke mere af vildfarelse skulle dele sine gaver ud til *uværdige. Det sidste glædede mig mest, thi jeg kender mig selv og ved derfor at jeg ikke bliver forglemt.
Timotheus
Men kan det ikke være en drøm?
Davus
Jeg ved man drømmer ikke stående med åbne øjne om formiddag. Men stille, der kommer nogle som ser anderledes ud end mennesker. Jeg tror ...
*Scene 7
Plutus (i prægtige lange klæder, med en tjener som leder ham frem *ved et bånd), Timotheus, Diogenes, Davus
Plutus
Har vi langt endnu til staden?
tjeneren
Vi er allerede i staden, og her er *Timothei hus.
Timotheus
Men hvad er det for en blind mand i gyldne klæder? Mon det ikke er Plutus?
Plutus
Jeg er efter Jupiters ordre kommet til denne stad for at redde den fra fattigdom og at uddele mine gaver til dens borgere.
Timotheus
Vær velkommen, nådige herre! Den hele stad vil ved eders ankomst blive opfyldt med glæde, undtagen nogle *knurvorne *philosophi, som stedse *rekommanderer fattigdom. Men man holder deres prædikener *dårlige og *ilde grundede.
Diogenes
Ved disse knurvorne philosophi mener man nok mig. Alt hvad som ikke *flatterer en stads forfængelighed, kaldes *avind og knurvorenhed. Jeg måtte gerne spørge |A5vhvad vore nabostæder har vundet ved *Pluti nærværelse. Man har jo set ham at uddele sine gaver til de slemmeste og udydigste mennesker, og at mange gode stæder ved sådant forhold er bragt i største *forvirrelse.
Plutus
Denne mand har heri ret. Men skylden er ikke hos mig, thi den blindhed hvormed jeg er *slagen, forårsager at mine gaver bliver så ilde uddelt, og at de falder i onde menneskers hænder, hvilke langt fra at skønne på mine velgerninger og anvende dem til gode og nyttige tings forfremmelse misbruger dem skammeligt, og i steden for at lade se taknemmelighed mod deres velgører *trakterer mig med *hånhed og foragt. Nogle anvender dem på drik og *fråseri, hvorved de selv forkorter deres liv, og jeg bliver *eftertale *underkastet. Andre anvender dem på *skøger, andre på *stads og pragt. Ja, det som mest *fortryder mig, er at mange *kaster mig ned i mørke kældre og graver mig ned i jorden. Alt sådant kunne forhindres hvis jeg ikke havde mangel på synet, som forårsager at jeg deler mine gaver ud i blinde.
Timotheus
Herpå har Jupiter lovet at råde bod, thi han har befalet den store læge *Aesculapium at lade sig her indfinde med en øjensalve for at hjælpe *Eders Nåde til sit syn *på det at han herefter *som tilforn ikke af vildfarelse skal falde i onde og utaknemmelige menneskers hænder, men alene berige gode og dydige personer der *ville være ham tak skyldig og ikke misbruge *det liggendefæ som *dem forundes.
Plutus
*Hvis så er, og hvis mine øjne af *Aesculapio bliver kureret, glæder jeg mig ved at være kommet til denne stad, hvor jeg kan blive bedre *medhandlet end på de fleste andre stæder, og hvor jeg kan med lyst og fornøjelse se gode frugter af de gaver som jeg uddeler.
Timotheus
Nu vil jeg bede at *Eders Nåde træder ind i mit ringe hus for der at *oppebie *Aesculapi ankomst.
|A6r
Plutus
Velan, jeg vil følge med *eder.
(De går ind)
*Scene 8
Davus, Diogenes
Davus
Hvad siger du nu, mester *philosophux?
Diogenes
Jeg siger det samme som jeg har sagt *tilforn: Det gør mig ondt at Plutus er hidkommet, og det gør mig end mere ondt at han *har fået sit syn.
Davus
Det er jo en forstyrret tale. Han kureres jo for blindhed alene af den årsag at han af vildfarelse ikke skal berige *uværdige, men *alene *dydige borgere.
Diogenes
Det er at sige på andet sprog at de gode og dydige borgere, hvormed vor stad er velsignet, skal ved rigdom blive fordærvet, vende ryg til dyden og *blive dig og andre skalkagtige mennesker lig.
Davus
Du taler af ondskab og misundelse. Mener du at Jupiter da vil bedrage os?
Diogenes
Nej, jeg mener han gør dette til forsøg for at overbevise eder at eders bønner er *ugrundede, og at I søger om de ting som er *eder selv skadelige og fordærvelige.
Davus
*Hvad skadelig? Rigdom er jo en velsignelse af himmelen.
Diogenes
Den må gerne så kaldes, men efterdi den overalt misbruges, så flyder ulykker og fordærvelser deraf.
Davus
Men når rigdom ikke misbruges, så er den jo nyttig.
Diogenes
*Det er sandt nok, men den misbruges af de fleste. Nogle |A6vhenfalder derover til hovmod, andre til *vellyst og ødselhed, andre til gerrighed. Thi erfarenhed viser at *ligesom en vattersottig jo mere han drikker, jo mere tørster han, ligeledes jo mere rigdom en har samlet, jo begærligere er han efter at forøge den. Nogle henfalder til *skørlevned, andre til drukkenskab, som forkorter deres liv, nogle ...
Davus
Jeg vil ikke høre sådan *sladder mere. Det er bekendt at du og alle dine *medbrødre hader alle mennesker og *græmmer sig over deres velgående.
Diogenes
*Men hvad går det dig an at du *ivrer dig så derover?
Davus
Du taler mod alle mennesker og spørger *derhos hvad det går mig an.
Diogenes
Ha ha ha, *er du et menneske?
Davus
Hvad er jeg da? Har jeg ikke et legeme?
Diogenes
Det nægter jeg ikke.
Davus
Har jeg ikke en fornuftig sjæl?
Diogenes
Hvo pokker har bildt dig ind at du har en sjæl?
Davus
Hvad vil du da gøre mig til?
Diogenes
Du *er *et tobenet *bæst i menneskelig *gestalt.
Davus
Jeg mener at den der ingen omsorg har for sit legeme, der går om og *ruller en tønde, og som * *søber vand af sin *skidne hånd, *heller kan kaldes et tobenet bæst. Men hvad mon der er på færde? Jeg hører så stor *alarm udenfor på gaden.
(Der trommes, *pibes, blæses i trompeter udenfor, og glædesskrig høres imellem)
Davus
Her må være noget nyt på færde.
|A7r
Diogenes
Store stæder er stedse *frugtbare på *narreri. Nogle unge mennesker holder sig måske lystige.
(Alarm og glædesskrig holder ved)
Davus
Nej, det er min tro noget andet.
(De går begge hen til den ene side og rækker ørene til. I det samme kommer en tjener, Palæstrio, ind, som render dem begge omkuld)
*Scene 9
Davus, Diogenes, Palæstrio
Davus
Hej, dreng, er du gal?
Palæstrio
Ak, forlad mig, I gode mænd, jeg beder om *permission.
Davus
Beder du om permission?
Palæstrio
Nu kender jeg eder. Det er mig kært at jeg finder gode venner her.
Davus
Jeg mærker at du holder os ej for fremmede. Men mig synes at du er ikke *rigtig i hovedet. Hvad ondt er dig *vederfaret?
Palæstrio
Du har ret at jeg er ikke rigtig i hovedet. Men min galskab rejser sig af lutter glæde over *Pluti ankomst.
Davus
Hør, Diogenes, kan man vel miste forstanden af glæde?
Diogenes
I *tvende ikke vel, thi I har aldrig haft forstand. Men jeg spår at den hele stad inden kort tid vil blive lige så gal og forstyrret som han er. Hør engang hvilken alarm og *støjen der er på gaden.
(Der blæses og skriges igen)
Davus
Fortæl os da, Palæstrio, noget herom.
|A7v
Palæstrio
Så snart det rygtedes i staden at Plutus var kommet ind i *Timothei hus, strømmede folk i hobetal dertil med *piber og *strengeleg. Men Plutus vil endnu ikke lade sig se af nogen, thi han vil *oppebie Aesculapius, som skal fordrive hans blindhed.
Davus
Ak, min kære broder, lad mig omfavne dig.
(De omfavner og kysser hinanden. I det samme løber Diogenes til og *støder dem begge om. De råber)
Diogenes
Ak, I gode mænd, jeg beder om *permission.
Davus
Om permission, siger den hund.
Diogenes
*Nu kender jeg eder. Det er mig kært at finde så gode venner her.
Palæstrio
Er sådant venskabstegn?
Diogenes
Ja, hvad andet? I ser jo heraf at jeg holder eder ikke for fremmede.
Davus
Hør, Palæstrio, skal vi lade sådant *gå uhævnet bort?
Diogenes
Hvad jeg har gjort, er for eders eget bedste. Thi såsom glæde har gjort jer afsindige, så har jeg herved alene søgt at *temperere den.
Davus
Jeg vil ikke *agte den *spottefugl, men gå ud for at blive delagtig i stadens glæde.
Diogenes
Jeg vil også gå ud, og sætte mig i min tønde for der at begræde den over staden hængende ulykke.
 
 
 
xxx
xxx