Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
Scene 1
Jeronimus (alene)
Det er den første gang jeg har været i sådan forretning. Det er *vel meget vanskeligt at *tage sig på; men jeg gør det dog med god vilje, i håb at blive af med min stedsøn. Thi den slyngel går dog altid og ser skævt på mig i huset og lader sig mærke med at jeg fik alle midlerne med hans mor, og at han fik ikke *den tredjedel af den arv som ham kunne være lovligt tilfaldet efter hendes død, hvori han ikke ta’r meget fejl. Men den gode karl bør ikke fortænke en ærlig mand at han er *tyv i sin næring. Lad ham trække så mange rynker på næsen som han vil, jeg fik dog pengene. Men det er tid at jeg taler med hr. Leonard og forretter mit ærinde.
(Han lister sig til døren og kigger ind)
Scene 2
Gottard, Jeronimus
Gottard
Hvad pokker, er det ikke hr. Jeronimus jeg ser? Hvad mon han vil der i huset? Godmorgen, nabo, *jeg tror ikke at *I går på frieri?
Jeronimus
Det er noget nær derved, hr. Gottard.
Gottard
Og det her i huset?
Jeronimus
Ja, *så ungefær!
Gottard
*Så klør min tro jeres pande.
Jeronimus
*Hvi så?
Gottard
Hvad pokker vil I med en jomfru på 16 år? Thi her er ingen anden i dette hus medmindre I vil have en af tjenestepigerne.
|E2v
Jeronimus
Nej, *min tro vil jeg ej. Det er efter den unge *jomfru jeg *går og krydser.
Gottard
*Betænk jer vel hvad I gør, hr. Jeronimus!
Jeronimus
Det er såmænd meget vel betænkt, hr. Gottard; thi det er ikke for mig selv jeg frier, men for min stedsøn.
Gottard
Ja, det er noget andet. Men er han ikke så stor at han kan fri selv?
Jeronimus
Jeg tror nok at han allerede har friet, og at han allerede er temmelig kendt med pigen. Men han har *skikket mig til at *begære forældrenes samtykke.
Gottard
Får han den jomfru, så er han min tro lykkelig.
Jeronimus
Nej såmænd, det kan ikke være så stor lykke; thi hendes forældre holdes ikke for *bemidlede folk.
Gottard
Det er sandt nok. Men hun har fået *20.000 rigsdaler ved et testamente.
Jeronimus
*Hun har fanden heller! Men er det vist?
Gottard
Det er jo noget som hver mand er bekendt. Men jeg vil ikke opholde ham længere. Farvel, nabo, og lykke på rejsen!
Scene 3
Jeronimus (alene)
20.000 rigsdaler! Det er alt for *fedt stykke for den slyngel. Sådan sum penge kunne ikke komme mig selv *ilde tilpas; thi jeg har selv 40.000 rigsdaler, hvilke, når de bliver lagt til de 20.000, kunne blive til 60.000 rigsdaler. Men om jeg spiller min søn det puds og frier for mig selv, vil jeg komme til at høre ilde allevegne derover. Men hvad gør man ikke for 20.000 rigsdaler? I det ringeste er det en |E3rfandens fristelse for en ærlig mand; thi 20.000 rigsdaler vokser ikke på træer. Det er noget at tage i betænkning, min gode Jeronimus. Den eneste ulykke er at jeg er gammel, og jomfruen er så meget ung, så jeg kunne have årsag at frygte at det ville gå mig efter hr. Gottards spådom, og at det ville blive mig dyre 20.000 rigsdaler. Det går derfor ikke ret vel an. Jeg må af nød denne gang være ærlig. Så fanden fare i disse 20.000 rigsdaler. Jeg kan ikke så let få dem af mit hoved.
(Han banker på)
Scene 4
Leonore, Jeronimus
Jeronimus
*Skyldigste tjener! Jeg beder om forladelse at jeg kommer så tidlig på dagen.
Leonore
Alt forladt, min herre, han er meget velkommen.
Jeronimus
Jeg ved ikke om hun er datteren i huset?
Leonore
Jo, til tjeneste.
Jeronimus
Måtte jeg tage mig den frihed at spørge hvor gammel jomfruen er?
Leonore
Jeg er ikke ret gammel, hr. Jeronimus, jeg er lidt over 16 år.
Jeronimus
Så vidt jeg hører, så skal hun være det eneste barn her i huset.
Leonore
Ja, det er sandt nok. Mine forældre har ingen flere børn.
Jeronimus
Når man har kun et barn, så kan man des bedre *optugte det. Jomfruen har vel lært adskilligt *artigt, som at danse, spille og *fransøsk?
|E3v
Leonore
Nej, min herre, mine forældre har lært mig at forestå en husholdning og andet som er mere nødvendigt. Jeg har ej selv heller haft megen lyst til de galskaber som de fleste af vores unge jomfruer nu om stunder *holdes til.
Jeronimus
Det er *højpriseligt. (Sagte) Jeg er, *gid jeg får skam, *alt slagen; thi her er både dyd og *penge. (Højt) Men måtte jeg tage mig den frihed at spørge ...
Leonore
Om hr. Jeronimus vil tøve et øjeblik, så skal jeg kalde på mine forældre.
Jeronimus
Et ord først, min smukke jomfru! Så er hun da hendes forældres eneste arving?
Leonore
Jeg skulle mene det, efterdi jeg er det eneste barn. Men mine forældre kan bedre sige ham deslige ting. Jeg vil straks kalde dem herud.
Jeronimus
Et ord først, smukke jomfru, måtte jeg tage mig den frihed at spørge hende. Nu glemte jeg hvad det var jeg ville sige. Ja, det er sandt. Måtte jeg spørge hvad alder jomfruen har?
Leonore
Jeg mindes ikke rettere end at han *tilforn har spurgt mig derom, og at jeg svarede at jeg var lidt over 16 år. Men nu skal mine forældre straks have den ære at være hos ham.
Jeronimus
Et eneste ord endnu, smukke jomfru. Med hendes *permission ...
Leonore
Og med hans permission vil jeg forlade ham lidt for at bringe mine forældre herud.
(Hun går)
Jeronimus
Dette bytte må jeg ikke lade mig gå af hænderne. Her er dyd, penge, kønhed og alt hvad som kan gøre en ærlig mand lykkelig. Men der ser jeg de kommer.
|E4r
Scene 5
Leonard, Magdelone, Jeronimus
Leonard
*Hans tjener, hr. Jeronimus, hvor kommer det fra at jeg har den ære at se ham i mit hus?
Jeronimus
Jeg er kommet her i et meget vigtigt ærinde for at åbenbare Dem en ting som jeg i nogle år har gået *frugtsommelig med. Jeg kommer i al *høviskhed og *i velberåd hu at begære Deres kære datter til ægte.
Leonard
Jeg har hørt mumle om at hans gode stedsøn skulle have tanker til min datter. Det er noget, hr. Jeronimus, som kan *endelig lade sig gøre.
Jeronimus
Deraf ved jeg aldeles intet. Jeg kommer at begære hende for mig selv.
Leonard
*Hillemænd, hr. Jeronimus! Det er et sælsomt forsæt. Han er en gammel mand, og hun en ung pige på 16 år.
Jeronimus
Det er dog ikke så usædvanligt at en gammel mand gifter sig med en ung jomfru.
Magdelone
*Det vil ikke sige. Hverken jeg eller min mand samtykker deri; thi partiet er alt for ulige.
Jeronimus
Partiet er ikke så meget ulige; thi *først er jeg ikke så gammel som jeg kan synes at være, (2) har jeg tænkt at eftersom himmelen har begavet mig med gode midler, nemlig *60.000 rigsdaler i rede penge, så ...
Magdelone
60.000 rigsdaler, siger han?
Jeronimus
Ja, 60.000 rigsdaler.
Magdelone
Og det i rede penge?
|E4v
Jeronimus
Ja, alt i rede penge. Synes hende da at det parti kunne være så meget *uanstændigt?
Magdelone
Jeg tænkte hr. Jeronimus var en meget gammel mand; men som jeg hører at han ikke har den alder som jeg tænkte, så ser jeg her ingen ulighed mere.
Leonard
Han er dog for gammel for hende.
Magdelone
Hold munden, min *hjerte mand, du vil altid føre ordet. Lad mig tale. *Efterdi hr. Jeronimus er ikke så meget gammel, og det er himmelens vilje, så kan vi ikke afslå hans begæring.
Jeronimus
Javist er det himmelens vilje, *madame. Ingen mand kunne have tænkt mindre på giftermål end jeg, i henseende til den store bedrøvelse min sidste *salig kones død forårsagede mig; thi vi levede ligesom børn med hinanden, og jeg kan sige at i de 10 år vi var i ægteskab sammen, aldrig ... (Han tager sit tørklæde op og græder) Ja, jeg kan sige der blev aldrig set en sur mine mellem os.
Magdelone
Ak, den kone vil blive lykkelig der får sådan mand.
Jeronimus
Da min kære salig kone nu lå på sit yderste, bad hun mig komme til sig, trykkede min hånd og sagde: *“Min hjerte, giv dig tilfreds, du skal få en ung dydig kone igen, som skal være dig til trøst i din alderdom.” Hvorpå jeg faldt i gråd og sagde: “Tænk aldrig, min hjerte, at jeg gifter mig igen; thi hvor vil jeg nogen tid få sådan kone igen?” Jeg har *óg årsag at sige det, madame, thi hun var imod mig sådan kone som ... Ak, jeg kan ikke tænke derpå uden ... (Han græder igen)
Magdelone
Ak, den stakkels mand kan ikke tænke på sin kone uden han udøser gråd.
Jeronimus
Da sagde hun til mig: “Du skal få en ung jomfru her i nabolaget, ved navn ...” Hvad er det Deres kære datter hedder?
|E5r
Magdelone
Hun hedder Leonore.
Jeronimus
Ja, det var så hun sagde: “En ung jomfru ved navn Leonore, som skal være dig en trøst i din alderdom.” Hvorpå den salig kone opgav sin kære sjæl og døde.
(Han græder igen højt tillige med Magdelone)
Dette råd reflekterede jeg aldeles ikke på såsom mit fulde forsæt var at leve ydermere i enlig stand for at begræde min kones død. Men for en *måneds tid siden da jeg så Deres kære datter på gaden, var det ligesom én stak en kniv i mit hjerte, og ligesom jeg hørte min salig kones røst: “Her er den jomfru som skal være din trøst i din alderdom.”
Magdelone
Ak, er det muligt? Man kan jo tydeligt se at det er himmelens vilje.
Jeronimus
Jeg gik derpå ganske forvirret hjem og søgte at slå det af mine tanker. Men hvad jeg tog mig for, så stod denne jomfru mig stedse for øjnene, og disse ord syntes at blive repeteret for mig: “Den jomfru skal være dig til trøst i din alderdom.”
Magdelone
Ak, hr. Jeronimus, vi syndede jo mod himmelen om vi tog i betænkning at give ham vor datter.
Leonard
Vær ikke så hastig, min kære kone, det er en vigtig sag som man nøje må betænke sig på.
Magdelone
Ej, hvilken underlig mand! Hører du ikke at det er himmelens faste og besluttede råd at vor datter skal have en mand på 60.000 rigsdaler? Både du og jeg er for ringe til at sætte os op mod himmelens vilje.
Leonard
Men vi kan ikke bortlove vor datter førend vi hører hendes mening.
Magdelone
Du *er en *kælling, min hjerte! Lad mig tale. Se der, |E5vhr. Jeronimus, der har han min hånd på at han skal have min datter.
Jeronimus
Jeg takker kærligst, madame!
Magdelone
Han kan *forlade sig på mit løfte; thi *hvorvel jeg er ikke den kone der vil *betage min mand sin myndighed, så *pikerer jeg mig dog af at holde hvad jeg lover, så at hvad jeg *i de måder siger, må stå fast.
Jeronimus
Hun har et ædelt hjerte, madame, og den mand er lykkelig der har sådan *heroisk kone.
Leonard (sagte)
Ja, vist er han lykkelig. Jeg stakkels mand må føle det *iblandt.
Magdelone
Hvad siger du, mand?
Leonard
Jeg siger intet andet end at tingen kan lade sig gøre. Men ...
Magdelone
Men, men! Kom, hr. Jeronimus, lad os gå lidt ind sammen for at tale videre i enrum derom. I har dog nærmere vej til jeres hus igennem vor bagport. Leonore og Pernille, *kom ud og bliv her til vi kommer tilbage.
(De går ind)
Scene 6
Leonore, Pernille
Leonore
Jeg er blevet så underlig, Pernille!
Pernille
*Hvi så, jomfru?
Leonore
Over denne *visit *monsieur Jeronimus gør os i dag.
Pernille
Det er jo noget som jomfruen bør at glæde sig over, hun ved jo hvad det betyder?
|E6r
Leonore
Det er sandt nok. Men hans opførsel mod mig var så sælsom.
Pernille
Hvi så?
Leonore
Jeg havde årsag at fatte underlige tanker om manden dersom jeg ikke havde vidst forud at han kom for at fri for sin stedsøn; thi han var selv i en *yderlig *konfusion, spurgte mig om en hob bagateller som ikke var værd at besvares, ja gav mig 2 a 3 spørgsmål om den selv samme ting, og endelig hver gang jeg ville gå ind for at kalde på mine forældre, holdt han mig tilbage og sagde: “Nok et ord, min smukke jomfru.”
Pernille
Dette alt sammen finder jeg ikke at være noget som man kan alarmere sig over. Hun kan vel *eftertænke at såsom han går i sådant vigtigt ærinde, så kan han ikke være så *fripostig som i en anden *ordinær visit. Nej, jomfru, vær kun nu ved et *frit mod, nu *stunder jeres *forløsnings tid til.
Leonore
Jeg kan dog ikke beskrive hvor sælsom han *kom mig for.
Pernille
Og jeg kan ikke beskrive hvor sælsom hun kommer mig for. Det er jo at *gøre sig griller over ingenting.
Leonore
Mener du da at det har intet at betyde?
Pernille
Ej, bryd mig da ikke hovedet mere, min hjerte jomfru! Men se, der kommer hendes forældre alene tilbage. Nu kan hun straks komme ud af drømmen.
*Scene 7
Leonard, Magdelone, Leonore, Pernille
Magdelone
Vi har haft en vigtig *materie for med denne mand, dig angående, min datter!
|E6v
Leonore
Mig angående?
Magdelone
Ja, dig angående. Og jeg kan lade dig vide at du snart kommer i brudeseng.
Leonore
Jeg takker mine kære forældre at de har omsorg for min velfærd.
Magdelone
Kender du ellers denne mand som var her?
Leonore
Ja, jeg kender ham så *løselig.
Magdelone
Ved du hvad hans ærinde var?
Leonore
Jeg har kunnet gætte mig det til.
Magdelone
Det var et tilbud som man ikke kunne forkaste; thi først er det en *skikkelig person.
Leonore
Det er jeg forsikret om.
Magdelone
For det andet har han store midler.
Leonore
Midlerne ved jeg ikke er så store.
Magdelone
Jeg ved det. Og for det tredje har han *ladet se prøver på hvad ægtefælle han ville blive.
Leonore
Hvad prøver? Det *står mig aldeles ikke an at han har ladet se prøver på andre.
Magdelone
Ja, vist har han ladet se prøver; thi han *kom mig til at græde da han talte om sin sidste kone.
Leonore
Mamma ta’r fejl, han har aldrig været gift.
Magdelone
Hvad! Vil du *disputere mig mod det som jeg ved bedre? Han har været to gange gift.
|E7r
Leonore
Mamma må forsikre sig på at han aldrig har været gift.
Magdelone
Ej, hvad snak! Mener du da at den store stedsøn han har, *er vokset op i hans have?
Leonore
Har Leander stedsøn?
Magdelone
Din tilkommende kæreste hedder ikke Leander, men Jeronimus.
Leonore
Er det ikke sønnen som mamma taler om?
Magdelone
Nej, mit barn, det er faderen som jeg taler om; det er faderen som frier, det er faderen som har fået løfte på dig, og det er faderen som du skal *danse til brudeseng med.
Pernille
Og jeg siger at det er sønnen som frier, og at det er sønnen som hun skal få løfte på, og at det er sønnen som hun skal danse til brudeseng med.
Magdelone
Hør, du næsvis, hvad kommer sådant dig ved?
Pernille
Det kommer mig så meget ved at jeg aldrig gi’r mit samtykke dertil.
Magdelone
*Du skal nok tro at man spør’ om dit samtykke.
Pernille
Jeg skal *før vride halsen om på hende førend hun skal få den gamle *skælm.
Magdelone
Tør du kalde en brav mand skælm, din *laptaske! En mand der har sådan *reputation, der har levet så kærligt i sine forrige ægteskaber så at han ikke kan høre tale om sin sidste kone uden tårerne strømmer ham på kinden.
Pernille
Ak, min hjerte madame, lad jer ikke bedrage af et falsk skin. I kendte jo en vis mand her i gaden der pryglede |E7vtre koner ihjel, og dog hver gang en af dem døde, hylede og græd han som et afsindigt menneske og ved sådan skinhellig opførsel kom *uformodentlig til at blive gift den fjerde gang.
Magdelone
Det er noget andet. Han var *et bekendt skarn.
Pernille
Jeg har *min tro *lidt bedre tanker om denne *Jeronimo. Jeg tror de er skælme *tilsammen.
Magdelone
Hør, mand, kan du tåle at en tjenestepige overfuser mig således?
Leonard
Hør, Pernille, *det lader ilde at du således overfuser din madame.
Magdelone
Og det lader ilde at min mand er sådant *mæhæ. Se engang hvor han *griber sig an. Hør, Pernille, jeg har *klækket dig op i mit hus fra din barndom, og jeg er din moder tak skyldig efterdi hun opfostrede min datter i min fraværelse da jeg og min mand var i Tyskland, hvorfor jeg ville nødig slå hånden af dig og drive dig af huset. Men hvis du fremturer med sådan *studsighed, nødes jeg til at vise dig døren.
Pernille
Min kære madame, just fordi hun har bevist mig så meget godt, og just fordi jeg er opklækket med hendes datter, just derfor kan jeg ikke se at man arbejder på hendes ulykke og *fordærvelse.
Magdelone
Du *primer, pige! Er det at arbejde på hendes ulykke og fordærvelse at skaffe hende en mand på 60.000 rigsdaler?
Pernille
Jeres datter gør ilde om hun ta’r sådan mand for penge; thi hun trænger ikke til hans 60.000 rigsdaler eftersom hun selv har midler, hvorfor sådant ægteskab er *lastværdigt af hende i dobbelt henseende, først efterdi hun ser ikke efter fornøjelse, men efter penge. For det andet efterdi |E8rhun derved bestjæler mig og andre fattige piger *det som naturen har beskikket os.
Magdelone
Hvad har naturen beskikket dig?
Pernille
Naturen vil at *det ene skal bøde på det andet for at holde verden sammen, og *derfor byder sådan giftesyg gammel knark at tage en fattig pige, som kan blive lykkelig ved 60.000 rigsdaler, ikke en rig jomfru der ikke trænger dertil.
Magdelone
Du skal nok se at en rig mand på 60.000 rigsdaler ta’r en tjenestepige som du er.
Pernille
Partiet kunne ikke være så meget ulige; thi bringer han penge med sig, så bringer han også hosten, harken og et gammelt usundt legeme med sig; og bringer jeg fattigdom med mig, så bringer jeg også ungdom og et sundt legeme så at det ene kan balancere mod det andet. Ak, madame, verden er gal nok, lad os ikke hjælpe til at gøre den mere *forkert; thi at gifte unge rige jomfruer med bemidlede gamle mænd er jo ikke andet end på den ene side at *fylde landet op med ammer og på den anden side med *hanrejer.
Magdelone
Det er *forblommet *talt. Jeg ved ikke hvad du vil sige dermed.
Pernille
Når de rige unge jomfruer tager os de bemidlede gamle mænd bort for næsen, så følger deraf at vi fattige piger ingen lykke kan gøre ved giftermål, og at vi går så længe indtil vi bliver kede af os selv og af desperation lader os gøre til ammer.
Magdelone
Hvilken forbandet snak!
Pernille
Og når man tvinger sådan rig jomfru at ægte en gammel mand, det er jo ikke andet end at *formere hanrejers tal.
|E8v
Magdelone
Min datter er alt for vel optugtet til at hun skulle være sin mand utro.
Pernille
Og jeg holder for at hun var meget ilde optugtet hvis hun ikke gjorde ham til hanrej. Ja, jeg siger for min part at jeg skulle aldrig kendes ved hende hvis hun ikke gjorde det. Vil nu madamen kun spørge jomfruen selv, så skal hun høre at hun er af samme mening. Er det ikke sandt, jomfru?
(Leonore sukker)
“Jo,” hører madamen vel. Hun tier og samtykker.
Magdelone
Hør, Pernille, jeg mærker nok *at du ikke bli’r gammel i mit hus; thi din uforskammethed går for vidt.
Pernille
Man må jo i alting høre hvad som kan siges *pro og kontra, og allermest i sådan vigtig sag.
Magdelone
Det er sandt nok; men jeg hører dig intet *solidt at tale mod dette ægteskab; thi *først er han en rig mand, og sådant er ikke en ringe post at se efter når man vil gifte sig.
Pernille
Ak, madame, det er jo at gøre ægteskab til et købmandskab. Jeg for min part, om jeg var præst, viede jeg dem aldrig sammen, og om jeg endelig *blev nødt dertil, gjorde jeg brudevielsen således: “Først tilspørger jeg eder, jomfru Leonore, om I vil gifte eder med denne gamle mands *veksler, obligationer, rede penge, *prioriteter, *posterioriteter etc.”
Magdelone
Slidder sladder! Manden er ikke stort over 60 år. Hun kan endnu få børn med ham.
Pernille
Vist kan hun få børn. *Det skal have gode veje endskønt han var 100 år gammel. Kan ikke en, så kan en anden, og når hr. Jeronimus klager sig derover, gi’r |F1rman ham *regres til forældrene som dem der har *solgt ham *falske varer, hvormed en gammel mand ikke var tjent.
Magdelone
Det er lutter pølsesnak du taler. Var manden 90 eller 100 år gammel, så kunne det være noget.
Pernille
Min kære madame, hvis han var 100 år, skulle jeg ikke tale et ord derimod; thi så kunne hun have forhåbning *des snarere at blive enke.
Magdelone
Det må være hvad det være vil, så har jeg givet manden mit løfte, hvilket jeg aldrig bryder.
Pernille
Det er synd at love at slå sin datter ihjel, men det er endnu større synd at holde sådant løfte.
Magdelone
Ikke et ord nu mere, Pernille, jeg har haft al for stor tålmodighed i at høre på din sladder. Og du, min datter, jeg håber at du ingen ulydighed la’r se mod dine forældre; thi først synder du dermed, for det andet hjælper det dig ikke; thi jeg har givet min hånd og løfte til den gode ærlige mand, hvilket jeg ingenlunde bryder. Jeg vil nu forlade dig lidt for at give dig stunder at betænke din velfærd.
Scene 8
Leonore, Pernille, Henrik
Leonore
Ak himmel! *Jeg er om en hals, Pernille, hvis denne storm ikke kan afvendes.
Pernille
Vi må bruge alle vore kunster, på det at ... Men der ser jeg Leanders Henrik. Se engang *hvor tyvagtig han lister sig frem ligesom han havde noget skælmsstykke for.
Henrik
Hun plejer gerne stå at *kåge efter mandfolk i døren på disse tider.
Pernille
Det er mig han taler om.
|F1v
Henrik
Men *nu har fanden hende henne.
Pernille
Jeg er dog ikke så langt borte, om den *blinde Bertel ville se sig om.
Henrik
Ak, havde jeg nu et ønske, jeg vidste nok hvad det skulle blive; jeg ville hverken ønske mig rigdom eller højhed.
Pernille
Jeg gad gerne vide hvad det ønske skulle blive.
Henrik
Jeg ville ønske at der stod ild i rumpen på Pernille.
Pernille
Gid du få en ulykke for dit ønske.
Henrik
Så kom hun ud, og jeg fik hende i tale.
Pernille
Henrik, kom nærmere.
Henrik
*Ej, mademoiselle, er hun der? Nu stod jeg og talte om hende med største respekt.
Pernille
Jeg hørte det nok. Du skulle min tro have haft et par *ørefigner for umagen hvis jeg ikke behøvede din hjælp i denne ulyksalige tilstand vi er i.
Henrik
*Hvad fattes jer da?
Pernille
Se engang på jomfruens ansigt om du kan spå hvad hende fattes.
Henrik
Jomfruens ansigt ser ud til regn. Men hvad pokker, er det nu tid til at hænge med hovedet? Hr. Jeronimus har jo været at fri i dag?
Pernille
Det er sandt nok, og just derfor hænger vi med hovedet.
Henrik
Det er dog nogle underlige dyr, disse *fruentimmer. Når de kommer til at besidde det som de længe har *attrået, |F2r*skønner de ikke derpå. Men fik han ikke løfte af forældrene?
Leonore
Jovist fik han løfte, Henrik, men ulykken er at han friede for sig selv.
Henrik
Hvad! Friede han for sig selv?
Leonore
Javist. Og mine forældre har ladet sig forblinde af hans penge og opofret al min fornøjelse.
Henrik
Det bekender jeg var det hæsligste skælmsstykke som nogensinde kunne bedrives. Hans søn betror ham sin velfærd i hænderne, og han spiller ham sådant puds. Ak, gid jeg var *byfoged *kun i tre dage, at jeg kunne have den fornøjelse at dømme sådan skælm til galgen.
Pernille
Ja, gid du var byfoged, Henrik!
Henrik
Ja, jeg skulle få ham til at danse andetsteds hen end til brudeseng. Min herre mærkede af hans tavshed da han kom hjem, at sagen måtte ikke være ganske rigtig og derfor bad mig gå hid; men han kunne ingenlunde have drømt om sådant. Jeg må straks hjem for at *erkyndige ham om dette, at man i tide kan hitte på noget råd.
Pernille
*Kom hid tilbage om en time, at vi kan *overlægge tingen med hinanden.
(De går)
 
 
 
xxx
xxx