Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scene 1
Henrik (kommer ind, står længe i tanker, og endelig tager et papir op af lommen og siger:)
Den hund har nok skrevet mig et X for et V. Men det er lige meget, thi jeg har dog intet at betale med. Lad se engang hvad han har skrevet op for sidste uge.
Debet for seigneur Henrik, privilegeret aktør i Grønnegade som følger:
Aktør i Grønnegade? Hvem mon den skurk ser mig an for? Jeg må engang læse videre:
Den 18. februar, tre kommenskringler og et halvt glas hvidtøl til at fordøje maden med.
Det er sandt nok, thi det var kuns et halvt glas, derfor ligger de kringler endnu i min mave.
|A3rDen 19. ditto, ærter for 3 skilling, sursteg for 3 og en halv skilling, bergfisk for 2 skilling med sennep og smør over, item en frisk simle.
Han har ret. Men det var min tro ikke ævredsmør. Han havde ikke gjort ilde om han havde sat med sennep og fedt, thi det havde i det ringeste en couleur de skofedt og står endnu i min hals.
Den 20. og 21., som er hans tvende ordinære fastedage.
Mærk vel, han siger ‘ordinære fastedage’, hvilket giver til kende at jeg óg har nogle ekstraordinære.
Den 20. og 21., som er hans ordinære fastedage, intet uden et brev knastertobak og en pibe, som han straks betalte ved at forskaffe min hustru en loge på galleriet da de spillede Jeppe på Bjerget.
Gid du få en ulykke, din jøde! At sætte din kone på galleriet mod en pibe, det bekender jeg, den pibe er tidobbelt betalt.
Den 22., hønsekødssuppe med boller i for 6 skilling, peberodskød for 7 skilling, surkål og flæsk for 5 skilling, boghvedegrød kogt i mælk med rosiner i for 3 skilling, item 3 simler og 6 krus øl.
Det er sandt, jeg åd stærkt den dag, der er ingen anden profit ved disse fastedage.
|A3vDen 23. var han ikke til stede, betaler derfor kun 8 skilling for hans stol samt tallerken, som stod ledig.
Jeg skal betale 8 djævle, din tyv.
Den 24., en god skindsuppe og intet andet den dag.
Det er sandt nok, det var også nok; thi der går kuns en eneste sådan suppe på et menneskes liv.
København, den 25. januar
Henrik Sursteg
Manu mea propria
Han har ikke sat summa summarum, men det er lige meget, thi jeg agter aldrig at betale det efterdi jeg har intet at betale med. Dersom komedierne havde kontinueret, havde jeg dog kunnet spise ham af med nogle sedler til de underste loger. Men der ser jeg Schumacher komme, jeg kan ærgre mig når jeg ser den karl så spækfed i sådanne magre tider.
Scene 2
Schumacher, Henrik
Schumacher
Henrik, hvad skal vi spille i næste uge?
Henrik
Bankerot.
|A4r
Schumacher
Den komedie kender jeg ikke.
Henrik
Det er endelig ikke fuldkommen en komedie, thi den er noget tragødisk i enden.
Schumacher
Får jeg nogen rolle deri?
Henrik
En hovedrolle.
Schumacher
Af hvem er dette stykke gjort?
Henrik
Der er 3 eller 4 autores som har haft den godhed at forstrække os nogle varer i denne forbigangne vinter.
Schumacher
Nu forstår jeg nok hvad du mener. Men har du så slette tanker om komedien?
Henrik
Javist, thi jeg hører ... Men der ser jeg mademoiselle Sophie komme i sorte klæder, hvad mon det vil sige?
|A4vScene 3
Mademoiselle Hiort, Schumacher, Henrik
Schumacher
Hvorfor går I så sort, mademoiselle?
Mademoiselle Hiort
Åh, den lange syge er dog den visse død! De adskillige anstød som komedien har haft i denne vinter, er endelig falden ud til en hverdagsfeber, hvoraf hun døde i morges imellem 9 og 10.
Henrik
Åh himmel, er den gode kone død? Jeg tænkte det nok, thi hun har set forbandet ilde ud i denne vinter.
Schumacher
Ja, dette at hun gispede så tit, har aldrig stået mig an. Men gjorde hun intet testamente førend hun døde?
Mademoiselle Hiort
Jo mænd, jeg kan ikke sige andet end at hun jo var meget generøs. Hun befalede at den hele vinters overblevne kasse penge skulle deles lige imellem aktørerne og aktricerne.
Henrik
Hvad? Skal jeg som altid har haft de store roller, ikke have mere end han?
|A5rSchumacher
Hvilke forbandede indbildninger! Mon jeg ikke har så store roller som du?
Henrik
Du må have fanden! Jeg protesterer mod testamentet.
Schumacher
Du er vel undskyldt, en grønskolling som du.
Henrik
Hør, klør din ryg, så ...
Schumacher
Hør, klør dine kæber, lille monsieur, så ...
Mademoiselle Hiort
Ej, vær dog stille og lad mig tale ud! Så snart testamentet var gjort, åbnede vi kassen og fandt ...
Schumacher
Hvad fandt I?
Mademoiselle Hiort
At den var ganske tom.
Henrik
Hillemænd, så er det bedst at vi ophæver processen.
Mademoiselle Hiort
Men tværtimod fandt vi i en lædike en optegnelse på en gæld, som komedien er gerå|A5vdet i, hvilken arvingerne ved testamentet betaler, hver efter proportion.
Schumacher
Hillemænd, da vil du få et forbandet smæk, Henrik, du som har haft de store roller.
Henrik
Jeg har kun ageret tjener, men du herre. Jeg ved tjeneren betaler ikke så meget som herren.
Schumacher
Ej, du har jo haft de store roller. Jeg vil ikke betage dig din ære.
Henrik
Jeg går min tro fra arv og gæld. Men der ser jeg en bedemand komme.
Scene 4
Hammer (som bedemand), de andre
Hammer (til aktørerne)
Såsom det har behaget den dydsirede madame Komedien ved en sagte død at tage afsked fra verden i dag imellem 9 og 10 slet, så er hendes tjenst-ydmygste petition, forlangende og begæring hos højstærede seigneurs at lade sig indfinde i dag hos seigneur Montaigu, boende |A6rhos en billedhugger på Kongens Nytorv, for at assistere med Deres gelejde og comitat. Man ønsker så snart som muligt er, occasion og lejlighed til at tjene Dem igen i lige tilfælde.
Henrik
Det ønsker vi ikke, hr. bedemand. Men jeg kan tro at det er så bedemandsstil.
Hammer
Han er så god og falder mig ikke ind i mine ord. Man siger man ønsker så snart som muligt occasion og lejlighed at tjene Dem igen i lige tilfælde. Begyndelsen sker præcis klokken 5, at det kan have ende klokken 7.
Henrik
Hans tjener, hr. bedemand.
Hammer
Så er De da så god at lade sig indfinde?
Henrik
Det skal ikke mankere, og det uden kondition, at forlange Deres assistance i deslige tilfælde; thi imellem os at sige så har vi ikke i sinde at dø så hastigt.
Hammer
Efter behag, I gode venner.
Henrik
Kommer der ellers andre?
|A6vHammer
Javist, der kommer adskillige fornemme folk, som en temand, en vintapper, item Henrik Sursteg og 2 ud af Israels børn, som alle er komedien pårørende.
Henrik
Ja, jeg ved nok hvori det slægtskab består.
Hammer
Serviteur, deres tjener, adjøs.
(Han gør 3 reverenser, og de svarer ham)
Schumacher
Vi må da hen og lave os til.
Henrik
Ej, der er jo langt til klokken er halvgåen syv.
Schumacher
Vi blev jo budt til klokken 5.
Henrik
Vi sætter jo også på vores plakater at begyndelsen skal ske præcis klokken 5, men har vi holdt det nogen tid?
Mademoiselle Hiort
Men hvad skal jeg nu tage mig for, efterdi komedien er til ende?
|A7rHenrik
Dersom I har nogen kapital, vil jeg råde jer til at leve af jeres rente, men såsom måske I har ingen, kommer I til at tjene.
Mademoiselle Hiort
Hvor skal jeg vel få tjeneste? Vi har jo lagt os ud med alle folk: officerer, doktorer, advokater, kandestøbere, markiser, baroner, barberer.
Henrik
Det er min tro sandt. Jeg har ikke turdet lade mig engang barbere siden vi spillede den komedie om mester Gert.
Mademoiselle Hiort
Ja, vi er min tro ikke ilde opskørtet allesammen.
Henrik
Jeg vil da råde hende at hun gifter sig, mademoiselle.
Mademoiselle Hiort
Det er ikke så let at gifte sig som du tænker, Henrik.
Henrik
Vil ingen anden have hende, så vil jeg. Men jeg gifter mig ikke på anden måde end i komedierne, nemlig på en aften.
|A7vMademoiselle Hiort
Ej, ud og lav eder til! Nu er ikke tid at skæmte.
Scene 5
Montaigu (klædt som en kok), Hammer (som jøde)

Montaigu taler fransk som går ud på gasconsk, og Hammer højtysk. Diskursen går ud på at eftersom komedien er død, de skal have besværlighed at få deres penge, som de har forstrakt til aktørerne. De regner vekselvis op hvad de har at fordre hos enhver, og det hver på sit sprog. I det samme kommer man med liget, og de to rangerer sig i følgeparret med.
Processionen skete således:

Først kom alle monsieur Montaigus og Madame Coffres børn, dernæst aktørerne efter anciennitet og andre som man fik dertil, hvorefter kom en som slog på tromme overklædt med sort, hvorefter tvende med marskalstave og langt flor derpå, derpå liget, som var en aktør og blev trillet på en hjulbør, hvilken sank ned i det hul på theatro efter at marchen var gjort trende gange om teatret. Efter liget kom endnu en tom hjulbåre, derpå fulgte aktricerne, i hvis påsyn |A8rHenrik styrtede sig ned i graven af sorg efter han ikke ville overleve komedien, og endelig sluttede Thalia troppen. Hun blev tilbage efter de andre og holdt efterfølgende tale på vers.
Jeg som med oprakt hals kom ind i bunted’ klæder,
med nedtrykt hoved nu i sørgedragt fremtræder.
Da var en fødselsfest, nu følger vi en død,
da regned’ velstand ned, nu truer himlen nød.
I første år, som vi en gylden tid kan kalde,
vi frygted’ for at se vort galleri nedfalde.
Det andet år var knapt, dog fik vi stundom lidt,
den tredje vinter vi fremslæbte på kredit.
Da hunger nogle drev til Jylland, Fyen, Norge,
da truede Tyon ej dråbe vin at borge.
Hos kræmmer, håndværksmand, hos bager, brygger, kok,
en streg ej mere var at få på karvestok.
Vi trakte veksler, men som ingen endossered’,
de kommer med protest igen uhonoreret,
bød assignation på ventet årlig løn,
men alt omsonst, her hjalp ej løfter mer, ej bøn.
Hos Jacobs sønner selv, som af tredobbelt rente
til medynk drives tit, var intet mer at hente.
På stemplet, slet papir, vor hånd var lige god,
nok at en Henrik og Pernille tegnet stod.
|A8vI sådan tilstand vi til denne tid har levet,
imellem slutteri og rådhus vi har svævet
indtil komedien sin død og helsot fik,
i dag al verdens gang af hverdagsfeber gik.
 
Icon Holberg-tekst       icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx