Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Første akt
Scene 1
Leander, Henrik
Leander
*Ikke heller brev med denne *post. *Jeg ved aldrig hvad jeg skal sige derom.
Henrik
Herre, i steden for at *ligge og vente her efter breve skulle I have rejst lige til jeres bror, så havde I allerede haft den arv i hænderne som er jer tilfaldet efter jeres fars død.
Leander
Du står og snakker *hen i tågen *ligesom du ikke vidste hvad kærlighed er.
Henrik
Jeg ved nok hvad kærlighed er. Jeg er *bagt af samme dej som andre mennesker, men *interessen trækker dog mest. Når *Cupido, som er gudinde for kærlighed, siger “stå”, så står jeg. Men når *Mercurius, som er gud for gevinst og interesse, gi’r kontraordre og siger “gå”, så rejser jeg.
Leander
Jeg ville ønske at jeg kunne sige det samme; men det er mig ikke muligt at rejse herfra førend *jeg bli’r denne skønne jomfru mægtig.
Henrik
Hvordan pokker vil I blive hende mægtig?
Leander
Ak, Henrik, det er *en stor post at hun elsker mig.
Henrik
*Det vil ikke meget sige. Når hendes far lader hende indespærre, så kan herren ikke *vinde andet ved sin kærlighed end *elske sig en feber eller gulsot på halsen.
Leander
Vi må bruge *praktikker, Henrik, medens den gamle er på landet.
Henrik
Ej, det er en let sag. Hvis herren kun kan skaffe mig nøglen først til porten, dernæst til de andre døre og få en til at slå en halv snes *øjne ud på portneren |K4v(thi han har lige så mange som *Argus), så ville jeg nok skaffe herren ind til hende.
Leander
Du hitter nok på noget, kære Henrik!
Henrik
Tiden er så knap, herre! I hørte jo sidst da hun talte med jer ud af *vinduet, at hendes far kommer hjem i aften med hans tilkommende svigersøn. Jeg har nok et *bekvemt hoved til *skælmsstykker, uden at rose mig selv; men tiden er knap, og jeg er ikke kendt her på stedet. *Kammerpigen Pernille har måske *opspundet noget siden vi taltes sidst ved.
Leander
Hvad er klokken nu?
Henrik
Klokken er 4.
Leander
Det er just *den bestemte tid at få dem at se i vinduet. *Bli’r du noget var?
Henrik
Ja, jeg ser *alt gardinerne.
Leander
Ej, *harceler dog ikke så meget.
Henrik
Det er min tro ingen harcelering. Jeg ser alt gardinerne røres. Se, der åbnes vinduerne! Der er de.
Scene 2
Leonora, Pernille (i vinduet), Leander, Henrik
Leander
Ak, allersødeste jomfru! Er der noget opspundet *til min frelse? Sig: Skal jeg dø eller leve?
Leonora
*Om vor intrige vil lykkes, skal vi *komme sammen denne aften. Her er *alt begyndt på noget som Pernille bedst kan sige hvordan det skal *sættes i værk.
Pernille
Intrigen er denne: Jomfruen *stiller sig an at være faldet i en underlig *svaghed, at alt hvad hun taler, er på sang.
|K5r
Henrik
Det er meget sælsomt. Kunne I ikke finde på noget andet?
Pernille
Det er jo lige meget når det er noget som *rejser sig af hjernens forvirrelse. *Anledning til denne slags svaghed at digte hende på er denne: Hun er en stor elskerinde af *opera, hvoraf hun har en god *samling som hun daglig øver sig i og gør undertiden noget for meget deraf, så hendes far har ofte straffet hende derfor, *hvorudover, dersom hun skal falde i noget galskab, er det rimeligt hun la’r det se i de ting som hun har været for meget *indtaget af. Tilmed har vi alt bildt *gårdskarlen Arv det ind, som *hjertelig *græmmer sig derover så at vi må blive ved det *forsæt.
Henrik
Men hvad vil deraf følge?
Pernille
Når den gamle nu kommer hjem og forskrækkes over den hændelse, råder jeg ham til at *have bud efter den navnkundige *doktor Bombastus, som med sin søn nylig er kommet her til byen, for at *rådføre sig med dem i hendes svaghed.
Henrik
Ja, hvad vil det sige? De *gi’r hende da måske noget ind at svede på, og *så er jo vi lige nær.
Pernille
Nej, du skal *agere samme doktor og din herre hans søn og råde Jeronimus til, *såsom det er sankthansaften i aften, at lade hende rejse til *kilden, hvis *kraft og dyd du må *afmale på det bedste, hvilket han vil *lettelig tro *såvel som alle gamle folk her i byen der af overtro gør sådan rejse sankthansaften.
Henrik
*Men end om han selv vil rejse med for at have opsyn med sin datter?
Pernille
Det er jeg vis på at han ikke gør; thi når han kommer fra en liden rejse, er han så udmattet at han må have 3 dages *rolighed *igen. Du kan tilbyde |K5vdin tjeneste at følge hende for at se til hun *bruger vandet ret. Når I så *kommer sammen, kan I ved kilden *overlægge jeres sager hvor I vil *retirere jer indtil han *tilsteder ægteskab. Jeg såvel som husholdersken Magdelone har også lige så stor *begærlighed at komme ud som jomfruen, og lige så vigtige årsager. Vi må betjene os af sådanne lejligheder; thi vi kommer ellers ikke ud af døren.
Henrik
Men ved hvad lejlighed skal jeg komme ind når jeg agerer doktor Bombastus?
Pernille
Jeg skal vise gårdskarlen hen i det hus hvor I bor, at spørge efter doktoren, og da må I begge være *i beredskab at følge med.
Henrik
Men her er nogen ved porten.
Pernille
Det er Arv. *Løb da og lad alting være i beredskab.
Scene 3
Arv (alene)
Det er *noget forbandet tøj, som vil lægge hr. Jeronimus i graven. Jeg havde aldrig villet tro det hvis jeg ikke havde hørt og set det selv. Jeg kommer ind og spør’ om herren kommer hjem i aften, da svarer hun mig i *tremulanter således:
Hør, ungersvend, jeg *si-i-iger dig,
han kommer i aften *vi-i-isselig.
Og således blev hun ved at synge til hvad jeg spurgte. Hun må være forhekset eller *lave til barsel med en ung spillemand. Jeg har *aldrig hørt sådant min livstid. Jeg kan ikke vide hvoraf sådant kan komme *uden at hun i tanker må have ædt op en nodebog og fået en hob enkelte og dobbelte *fuser i maven som *kommer hende idelig til at synge. Det er en ynk at se på Magdelone og Pernille; thi de sidder og græder over denne hændelse som de var pisket.
Men der kommer *min |K6rtro hr. Jeronimus med monsieur Leonard. Jeg *har ikke hjerte at fortælle ham det. Det må enten Magdelone eller Pernille gøre.
Scene 4
Jeronimus (i en *rejsekjole), Leonard, Arv
Jeronimus
Min kære svigersøn! Det kan *gøres af medens han er i byen denne gang; thi *så vidt som jeg kan se på hans gård, da er han i stand at *bringe sin brud hjem når det skal være. Men der ser jeg gårdskarlen Arv. Nu, Arv, hvorledes står til i huset?
Arv
*Vel nok, herre, *men ...
Jeronimus
Hvad vil du sige med dit men? Her har måske været nogen for at tale med mig om *magtpåliggende ting?
Arv
Nej, herre, men ...
Jeronimus
Her har måske været nogen at ville betale penge? Thi mine debitorer plejer gerne være villige at betale når de ved at jeg ikke er i byen.
Arv
Nej, herre, her har ingen været, men ...
Jeronimus
Hvad fanden vil du da sige med dit men?
Arv
Aldeles intet, herre. *Det er så min talemåde, men ...
Jeronimus
*Her må endelig være hændt noget. *Du må ikke have vel forvaret din post så min datter måske har føjtet i byen. Jeg skal nok få det at vide.
Arv
Der har min tro ikke en sjæl været uden for gadedøren *uden den hvide kat som jeg pryglede straks ind igen og svor på at jeg skulle *klawe ham for herren. Hvad mig er betroet, forretter jeg *trolig, men ...
|K6v
Jeronimus
Det er dog et satans men. Er min datter måske ikke *vel?
Arv
Jo, hun er vel nok, men ...
Jeronimus
*Hvad skader hende da? *Fort, sig!
Arv (grædende)
Ak, herre, lad Pernille og Magdelone sige det.
Jeronimus
Mit hele legeme skælver. Pernille og Magdelone, *kom *ud!
Leonard
*Alterer jer ikke, kære svigerfar. Drengen er *enfoldig. Der er måske gået et krus eller et glas i stykker.
Jeronimus
Nej, det er min tro noget andet.
Scene 5
Jeronimus, Leonard, Magdelone, Pernille, Arv
Jeronimus
Hør, Magdelone, hvad er det for *skælmsstykker I har bedrevet i min fraværelse?
Magdelone
Vi har min tro intet ondt gjort.
Jeronimus
Hvordan er det med min datter?
(Magdelone græder)
Jeronimus
Ak himmel, hvad er dog dette? Pernille, hvordan er det med min datter?
(Pernille græder)
Jeronimus
Arv! *Fort sig mig hvad det er!
(Arv græder også)
Jeronimus
*I skal få en ulykke hvis I ikke straks siger mig det.
Magdelone
Ak, herre, lad Arv sige det.
Arv
Ak, herre, lad Pernille sige det.
|K7r
Pernille
Ak, herre, lad Magdelone sige det.
Jeronimus
Pernille, Jeg befaler dig at sige mig det!
Pernille
Ak, herre, *forskrækkes da ikke for meget derover. I går nat mellem et og to, var det ikke *så, Magdelone?
Magdelone (grædende)
Jo, det var henved to.
Pernille
Da vågnede jomfruen op i forskrækkelse, spadserede frem og tilbage med underlige *gebærder. Da vi spurgte *hvad hende skadede, svarede hun os *på lutter sang.
Jeronimus
Hun må have gået i søvne.
Pernille
Ak nej, herre. Hun *holder ved at synge indtil dette øjeblik.
Arv
Da er det en *djævels syngen, har hun sunget fra den tid og til nu. Jeg kom ind i kammeret om morgenen og spurgte om herren *var ventet hjem i aften. Da satte hun sig i positur ligesom hun ville *agere komedie, og svarede i sang. Jeg kan ikke gøre det så vel som hun; thi jeg har ikke lært at synge, men det gik *ungefær således:
Hør, ungersvend, jeg si-i-iger dig,
han kommer i aften vi-i-isselig.
Herren *forlader mig at jeg synger noget *ilde.
Leonard
Ak himmel, hvad er dette for en hændelse?
Jeronimus
Ak, jeg elendige menneske, hvad hører jeg? Der har vi frugten af den forbandede *operalæsning. Det djævelskab har taget sådan overhånd at I skal se hver anden jomfru her i byen vil begynde at synge *ligeledes i steden for at tale.
Leonard
*Det var at ønske, hr. Jeronimus, at de ville. Men |K7v*efterdi hans datter synger *endnu alene, så kan det ikke *passere for andet end en sygdom eller galskab.
Jeronimus
Lad hende straks komme hid. Arv! *Fly mig et ris, som jeg vil holde bag ryggen og siden true hende med når jeg ser at gode ord ikke vil hjælpe. Disse nodebøger skal *óg fanden i vold. *Jeg skal love for at der aldrig hverken *enkelte eller dobbelte fuser, hverken B-dur eller b-mol skal komme *inden min dørtærskel *oftere. Hør, Arv, når den *mammeselle som lærer hende at synge, kommer her igen, så *kan du bede hende på en høflig måde at *gå døden og djævlen i vold. Ak, mit hjerte vil *brøste af denne ulykkelige hændelse.
Pernille
Her er jomfruen.
Scene 6
Leonora, Jeronimus, Magdelone, Pernille, Arv, Leonard
Jeronimus
Er det sandt som jeg hører om dig, min datter, at du har sådanne forbandede *lader at du svarer folk i lutter sang og *tremulanter? Hvad pokker har bragt dig i sådanne griller hvorved du bringer skræk i din gamle far og *prostituerer dig over hele byen?
Leonora (i operatone)
*Möchte ich doch, ich doch,
mein getreuer *Amyntas, noch,
ehe ich sterbe-e-e, wieder sehn.
Jeronimus
Aaah, og det er på tysk ovenikøbet. Kender du mig ikke, mit barn?
Leonora
*Ihr seyd mein Vatter, Ihr seyd mein Vatter.
Jeronimus (visende riset)
Ser du det? Hvis du ikke holder op at *harcelere, så ...
Leonora
*Gestrenger Vatter, gestrenger Vatter, halt!
Das ist ja Tyranney, das ist ja gar Gewalt.
Leonard
Jeg er så *altereret at jeg ikke kan stå på mine |K8rben. *Adieu, min herre, *lad mig vide når det bli’r bedre med hende.
Jeronimus
Ak jeg elendige menneske, *dette vil krænke mig til døden.
Pernille
Er det ikke bedst at herren *har bud efter den nye doktor som er for nogle dage siden kommet til byen?
Jeronimus
Ved du hvor han bor, så sig det til Arv *at han springer derhen.
Pernille (taler sagte til Arv, og han går)
Det skal være en *ypperlig mand der har gjort store *kure, men han er noget dyr.
Jeronimus
Ja, jeg har nok hørt tale om ham. Det er jo doktor Bombastus som du mener.
Pernille
Ja, det er den samme. Han har allerede *kureret 6 stumme folk her i byen. Han har en søn med sig som skal være lige så *stærk som han selv i *medicinskabet.
Jeronimus
Hvor har du hørt alt dette?
Pernille
Mammesellen som har *informeret jomfruen, har fortalt det. Ak, gid han kunne hjælpe hende! Om jeg skulle sælge mine klæder *indtil mit skørt, så ville jeg gøre det for at betale ham.
Jeronimus
Han skal nok blive betalt.
Pernille
Men vil herren ikke forsøge at *tale hende mere til, for at høre om hun bliver ved?
Jeronimus
Jeg kan ikke *tåle at se på hende, Pernille. Lad hende gå ind så længe til doktoren kommer.
(Leonora ledes ind)
Jeronimus
Kan nogens sorg vel *lignes med min? Det er mit |K8veneste barn, hvis bryllup jeg havde tænkt at holde *i en af dagene med en fornem ung person.
Pernille
Var det den unge person som gik bort?
Jeronimus
Ja, det var ham.
Pernille
Hvor bor han?
Jeronimus
Han er fra *Holsten, hvor han har arvet anselige midler efter sin far som nylig er død, og måske kan få dobbelt så meget dersom det er sandt som man siger, at hans bror er død udenlands. Han *har sat sig her ned i landet på en herregård, hvor han har gjort alting rede at tage imod hende. Jeg ved nok at denne fremmede *stratenjunker som talte med hende på det *assemblé for 14 dage siden, går og *støver efter hende. Jeg har fået tilstrækkelig kundskab derom, hvorfor jeg har brugt alle mulige *prækautioner at han ikke får hverken hende eller nogen af jer andre i tale; thi knægten *ser vel ud, og en ung jomfru som hun er let at forføre.
Pernille
Er det derfor at herren har sluttet os inde ligesom i en musefælde?
Jeronimus
Ja, just derfor. Men mon hun skulle have nogen kærlighed til samme karl, og det samme skulle have bragt hende i denne galskab?
Pernille
Nej, jeg har min tro ikke mærket andet end at hun var *fornøjet med det *valg som herren har gjort. Men der kommer doktoren og hans søn.
Scene 7
Henrik (som doktor), Leander (som *licentiat), Jeronimus, Pernille, Magdelone, Arv
(Henrik og Leander *gør pedantiske komplimenter)
Jeronimus
Om forladelse, min herre, at jeg har taget den dristighed *at have bud efter ham.
|L1r
Henrik
Alt forladt. Er det han selv som er gal, min herre?
Jeronimus
Nej, gudskelov, *jeg skader intet, hr. doktor. Men min eneste datter *er gerådet i en stor ulykke. Om hr. doktor kunne hjælpe hende, så ...
Henrik
Det skulle være en farlig stor ulykke som jeg ikke skulle kunne hjælpe for. *Jeg ville ønske, min herre, at han selv *havde halvfemsindstyve ulykker og sygdomme på halsen, at jeg kunne *gøre min kunst probat på ham.
Jeronimus
Jeg takker skyldigst, hr. doktor; men *det er dog bedre som bedre er.
Henrik
Det er *endelig sandt. Men vil I give mig lov at *bryde jer et arm eller ben af, alene for at lade se hvor hastigt jeg kan kurere igen?
Jeronimus
Jeg *tvivler ikke om hans dygtighed, thi alverden kender doktor Bombastus; men jeg vil dog ikke *umage ham med sådanne bagateller denne gang.
Henrik
*Han må vel sige bagateller. Det er noget som min søn licentiat *Theophrastus kan gøre i en håndevending. Kom, min herre, lad mig gøre et forsøg enten på hans arm eller ben.
Jeronimus
Nej, hr. doktor, ikke denne gang, ikke denne gang.
Henrik
Lad mig da forsøge på hans gårdskarl.
Jeronimus
Ja, *det kan nok ske. Arv, kom hid til doktoren.
Arv
Aaah!
Jeronimus
Ej, du nar! Han kurerer dig i samme øjeblik igen.
Arv
Aaah!
|L1v
Henrik
Kom kun hid, min søn, du skal se hvor hastigt det er gjort.
Arv
Aaah!
Henrik
Jeg ser nok at han *ikke vil dertil. Men hvad er det jeres datter *skader?
Jeronimus
Hun vil ikke tale mere, men alt hvad hun siger, går på sang.
Henrik
Den sygdom hedder på latin *perisangia og på græsk *copissisandung. Den har jeg kureret mange for. Jeg må føle på hendes puls.
(Føler Pernille på pulsen)
Har hun længe været så gal? Min kære jomfru, *giv jer kun tilfreds. Jeg skal nok kurere jer.
Pernille
Jeg siger tusind tak, hr. doktor, men det er ikke mig.
Jeronimus
Nej, hr. doktor, det er min *pige. Lad min datter straks komme hid.
Scene 8
Leonora, personerne af forrige scene
Henrik
Ja, det er ret. *Det første jeg kastede mine øjne på hende, kunne jeg se at hun har den svaghed som kaldes perisangia.
Leander
Vil kun papa *give agt på hendes næse, på den *circumflex eller *dolus malus som han ser.
Henrik
Det er ret, min søn. Den circumflex *gi’r alene tilstrækkeligt til kende at det er en perisangia. Jeg må føle hendes *pultem.
Jeronimus
Vil hr. doktor ikke lægge sin hat fra sig, den *inkommoderer ham. Arv, kom hid og tag hr. doktors hat. |L2r
Arv
Aaah!
Jeronimus
Jeg tror drengen er gal. *Vil du hid at tage hatten!
Arv
Aaah!
Henrik
Han er bange for mig. Jeg vil sætte hatten på hovedet. *Om permission, min *hjerte jomfru! Ja, pulsen slår *perisangialiter. Føl, hr. licentiat, og sig mig din mening.
Leander
Mig synes, papa, at her er mere end en perisangia, her er *snart en *archisangia.
Henrik
Det er sandt. Pulsen har *hartad en fuldkommen archisangialisk gang, men det er intet. Min søn skal kurere hende, min hjerte jomfru.
Leander
Ja, det skal jeg gerne, vil hun kun have tillid til mig.
Leonora
Jeg stoler på dig mest
i dette og i mere,
du min Apollo est,
som ene kan kurere.
Jeronimus
Hvor fælt det er at høre hende svare på sang, så glæder jeg mig dog ved at høre at hun har tillid til licentiaten.
Pernille
Ja, jeg skal *give min hals om han ikke kurerer hende.
Leander
*Det er ikke en liden hjælp for en doktor at patienten har tillid til ham.
Leonora
Når jeg dit *åsyn ser,
forsvinder al min smerte,
ja, alting i mig ler,
se, jeg dig gi’r mit hjerte.
|L2v
Jeg stoler på dig mest
i dette og i mere,
du min *Apollo *est,
som ene kan kurere.
Jeronimus
Det er *endelig noget *stærkt, men jeg kan tænke det er et stykke af en opera. Jeg mærker, hr. doktor, at hun er allerede til forbedring; thi *tilforn sang hun *ikke uden på tysk.
Leander
Så sandt som jeg er *legitime promoveret licentiat, så skal *han takke mig. Inden 2 dage, min kære jomfru, skal *hun føle virkning af min dygtighed.
Leonora
Jeg stoler på dig mest
i dette og i mere,
du min Apollo est,
som ene kan kurere.
(Arv står *imidlertid og skælver og løber til side så tit doktoren nærmer sig til ham)
Henrik
Jeg må konferere lidet med min søn om kuren. *Quid tibi videtur, dominus licentiatus? Post molestam senectutem nos habebit humus.
Leander
*Nomen pronomen verbum participium supinum præpositio conjunctio interjectio.
Henrik
*Adjectivum et substantivum genere, numero et pluraliter.
Leander
*Rusticus in via – si non vis credere, gusta.
Henrik
*Gratias quam maximas ago quia quoniam quando.
Leander
*Tunc tua res agitur, paries cum proximus ardet.
(De bliver mere og mere hidsige)
|L3r
Henrik
*Alpha beta gamma delta ypsilon *ponto basta.
Leander
*Ad adversus adversum pro contra extra supra palam *archipodialiter *tenus.
Arv
Gid de kunne *komme i hår sammen og bryde arme og ben itu på hinanden i steden for på mig.
Henrik
*Omnia conando docilis solertia vincit.
Leander
*Pes aries paries palmes cum limite stipes.
Henrik
*Quisquis amat ranam, ranam putat esse Dianam.
Arv
Ja, øv jeres kunst på Diana længe nok; thi det er kun en hund.
Henrik (med knyttede næver)
*Quando duo substantiva concurrunt, alterum erat infinitivi.
Leander
*Tytere tu patulæ recubans solertia vincit.
Henrik
Godt, godt, min søn, jeg har *approberet din mening fra begyndelsen. Jeg har kun opponeret så stærkt imod dig for at høre om du holdt fast ved dine *principia. Hør, min herre! *Efterdi eders datter skulle blive syg og falde i sådan galskab, så er ingen belejligere tid for hende end denne.
Jeronimus
Ak nej, min herre! Det er den allerubelejligste tid; thi hun skulle i disse dage have bryllup med en fornem ung person.
Leander
Nej, min herre! Tidens belejlighed består deri at det er sankthansaften i dag.
Jeronimus
*Hvad kan det gøre til sagen?
|L3v
Leander
*Jo, hun må ud til kilden.
Jeronimus
Men er der sådan kraft i det vand?
Leander
Der er større *lægedom deri end nogen skal kunne tro når man bruger det på den rette måde og til det rette klokkeslæt og ved nogle foregående *præparatorier, som for eksempel et lidet pulver som hun skal *tage ind først.
Jeronimus
Vil da hr. licentiat have den godhed at følge med?
Leander
Ja, hjertelig gerne.
Jeronimus
Jeg ville også bede at han ser til at ingen anden får hende i tale derude; thi her er kommet en ung *studshane til byen som går og *støver efter hende.
Henrik
*Det skal have gode veje.
Jeronimus
Hør, Pernille og Magdelone! *Lav jer straks til, og lad både vognen og *chaisen spænde for; thi nu er tiden. Vil De behage at træde ind så længe medens vognen spændes for.
 
 
 
xxx
xxx